Dato for udgivelse
06 Dec 2012 10:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Nov 2012 11:34
SKM-nummer
SKM2012.719.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-106061
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, fri telefon, fri computer, fri bredbåndsforbindelse
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en PC, der både er stillet til rådighed på arbejdspladsen og til privat brug er skattefri, når der samtidig er indgået aftale om lønomlægning til finansiering af differencen mellem den pris arbejdsgiver vil betale for udstyret og den pris som en selvvalgt model koster. Skatterådet kan videre ikke bekræfte, at det kun er den andel af nyprisen, der finansieres ved lønomlægning, der skal beskattes. Skatterådet kan derimod bekræfte, at de udgifter virksomheden afholder til afdækning af risici så som forsikringer, finansieringsomkostninger mv. ikke skal tillægges markedsprisen for udstyret. Skatterådet bekræfter videre, at der skal ske beskatning efter den såkaldte værnsregel, når der er foretaget lønomlægning for en del af udstyrets pris, for alle de år, hvori udstyret er stillet til rådighed og ikke kun for det år, hvori lønomlægningen rent faktisk sker.

Skatterådet bekræfter videre, at en bredbåndsforbindelse, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver og hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, vil være skattefri for medarbejderne, når der er adgang til stort set de samme funktioner som på arbejdspladsen. Skatterådet bekræfter videre, at bredbåndsforbindelsen, hvor der er adgang til stort set de samme funktioner som på arbejdspladsen, vil være skattefri for medarbejderne, uagtet at bredbåndsforbindelsen samtidig indeholder et integreret fastnet telefonabonnement, når opkald mv. faktureres til medarbejderne selv.

Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at bredbåndsforbindelsen, hvor der er adgang til stort set de samme funktioner som på arbejdspladsen, vil være skattefri for medarbejderne, når bredbåndsforbindelsen samtidig indeholder et integreret fastnet telefonabonnement mv., der betales af arbejdsgiver. Der er i denne situation ikke tale om en mindre tillægsydelse indeholdt i abonnementet, da udgiften hertil ikke kan anses at være en "gratis tillægsydelse" som omhandlet i bemærkninger til L199 af 22. april 2009, indførelse af multimedieskatten, og L 31 fra 2011, afskaffelse af multimedieskatten og genindførelsen fri telefon og fri computer mv.

Skatterådet kan derudover bekræfte, at en bredbåndsforbindelse kan stilles skattefrit til rådighed for medarbejderen, når der er adgang til stort set de samme funktioner som på arbejdspladsen, uagtet at der samtidig indgås aftale om lønomlægning ved helt eller delvis kompensation af arbejdsgiver for rådigheden heraf, idet der ikke gælder en formodningsregel ved lønomlægning ved fri datakommunikationsforbindelse.

Endelig bekræfter Skatterådet, at telefon nr. 2 og evt. abonnement vil være omfattet af beskatningen af fri telefon, uagtet at der indgås aftale om lønomlægning for telefon nr. 2, idet der foreligger en reel arbejdsmæssig begrundelse for begge telefoner.

Hjemmel

Ligningsloven § 16, stk. 12,
Ligningsloven § 16, stk. 13

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12,
Ligningsloven § 16, stk. 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.2

Henvisning

Den juridiske vejledning (2013-1), afsnit C.A.5.1.7.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning (2013-1), afsnit C.A.5.1.2.

Redaktionelle noter

Se senere instans: (SKM2015.568.LSR).


Spørgsmål:

  1.  Vil en arbejds-pc, som er tildelt som pc nr. ét ? dvs. som benyttes både på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde, og som stilles til rådighed for arbejdsmæssig brug, som det primære arbejdsredskab være omfattet af skattefriheden jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt. selvom medarbejderen indgår en ny lønaftale i en aftaleperiode på min. 12 mdr. med lønomlægning til finansiering af differencen mellem den pris arbejdsgiveren vil betale for en standard arbejds-pc og den pris, som den selvvalgte model koster?
  2.  Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at det kun er den andel af nyprisen, som finansieres via lønomlægning, som udgør beskatningsgrundlaget jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. (værnsreglen), og ikke pc?ens samlede og oprindelige nypris ? efter som den del af nyprisen, der ikke finansieres via lønomlægning, alene er finansieret af arbejdsgiver som følge af et nødvendigt arbejdsmæssigt behov?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at værdien af tilknyttede ydelser, såsom forsikring mod fratrædelse, finansieringsomkostninger mv. som arbejdsgiver afholder til finansiering og afdækning af risici ? ikke skal medregnes som en andel af nyprisen, som vedrører selve udstyret, som udgør beskatningsgrundlaget jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. (værnsreglen).
  4. Hvis aftaleperioden for at få stillet en arbejds-pc til rådighed er fastsat til 3 år, skal der så ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt. i alle 3 år, hvis der kun indgås ny lønaftale om lønomlægning for det første år (år 1)?
  5. Skal der ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt. i alle 3 år, hvis arbejds-pc?en er til rådighed i 3 år (samme som under spørgsmål 1,), men der indgås kun aftale om lønomlægning i det sidste år (år 3)?
  6. Vil en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12?
  7. Vil en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12, uanset om bredbåndsforbindelsen også indeholder et integreret fastnet telefonabonnement, men hvor opkald mv. faktureres til medarbejderen privat?
  8. Vil en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12, uanset om bredbåndsforbindelsen også indeholder et integreret fastnet flatrate telefonabonnement og udgiften til det samlede abonnement faktureres og betales af arbejdsgiver?
  9. Såfremt spørgsmål 6, 7 og 8 besvares bekræftende, vil situationen i spørgsmål 6, 7 og 8 stadig være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 16, st. 12, såfremt der er indgået aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om lønomlægning?
  10. Såfremt der indgås aftale om lønomlægning for en mobiltelefon (nr. 2) og evt. et tilhørende abonnement ? samtidig med, at medarbejderen allerede har fået tildelt en arbejdsmobiltelefon, som også er til rådighed for privat brug ? vil denne telefon nr. 2 og evt. abonnement være omfattet af beskatningen af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 12?

 Svar:

Ad. Spørgsmål 1: Nej
Ad. Spørgsmål 2: Nej
Ad. Spørgsmål 3: Ja
Ad. Spørgsmål 4. Ja
Ad. Spørgsmål 5: Ja
Ad. Spørgsmål 6: Ja
Ad. Spørgsmål 7: Ja
Ad. Spørgsmål 8: Nej
Ad. Spørgsmål 9: Ja, for så vidt angår spørgsmål 6 og 7. For så vidt angår situationen i spørgsmål 8 bortfalder spørgsmålet som følge af besvarelsen af spørgsmål 8.
Ad. Spørgsmål 10: Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed med ca. 1.400 ansatte, som drives efter værdibaseret ledelse, hvorfor så mange beslutninger som muligt, er lagt ud til medarbejderne. Af samme årsag har virksomheden indført bruttolønskontrakter. Tankerne og formålet bag den valgte ledelsesfilosofi er, at medarbejderne bedst selv ved, hvilken pension de vil have, hvilken firmabil de eventuelt måtte vælge, og hvilke IT-arbejdsredskaber (pc?er og telefon mm.), der bedst tjener det arbejdsrelaterede behov, såvel som det behov de måtte have i deres fritid.

Virksomheden har derfor indført personalevilkår, der sætter de overordnede rammer for, hvor stor en andel af udgifterne, som virksomheden som arbejdsgiver vil bidrage med økonomisk. I de tilfælde, hvor medarbejderne ønsker mere, end hvad der kan indeholdes i arbejdsgiverbidraget til f.eks. pensionsbidrag, IT-arbejdsredskaber og goder mv., kan medarbejderen vælge at indgå en ny lønaftale med lønomlægning i forbindelse med bl.a. pensionsopsparing, feriefridage og IT-udstyr (goder, der i skattelovgivningen er defineret som personalegoder med ingen eller lempeligere/skematisk beskatning).

Baggrunden for forespørgslen er således, at der i relation til såvel multimedieskatten (2010-2011) som perioden før multimedieskatten er oparbejdet en efterhånden righoldig praksis på området. Med genindførelsen af reglerne om beskatning af fri telefon, samt værnsreglen vedrørende bruttolønsordning på pc, er modificeret i forhold til reglerne, som var gældende før multimedieskattens indførelse, hvorfor der ikke umiddelbart findes praksis, der belyser området med entydige svar på de spørgsmål, som er stillet.

Det er derfor i virksomhedens interesse at vide, i hvor stort et omfang det fortsat er muligt at tilbyde medarbejderne muligheder for at opgradere IT-arbejdsudstyr, herunder specielt arbejds-pc?ere ? uden at det medfører beskatning af medarbejderne efter værnsreglen i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt.

Tildeling af arbejds-pc:

Ved ansættelsesstart får nye medarbejdere mulighed for at vælge en arbejds-pc til brug for arbejdspladsen. Pc?en kan også benyttes hjemmefra ved hjemmearbejde og privat i et vist omfang. Begrænsningerne er beskrevet i Virksomheden IT-politik. Der stilles forskellige standardmodeller til rådighed typisk fra HP eller Lenovo.

Virksomheden vil gerne give medarbejderne mulighed for i stedet for standardmodellen at vælge en anden model, da udviklingen i arbejdsmarkedet og medarbejderens kompetencer, spreder sig på flere operativsystemer og andre computer end der er i virksomhedens standardsortiment, hvis medarbejderen har andre præferencer og ønsker dette. Der vil herefter blive indgået en ny lønaftale med lønomlægning for en fremadrettet periode på 36 måneder, hvorefter medarbejderens bruttoløn reduceres i 36 måneder med en forholdsmæssig andel af differencen mellem standardmodellen og den oftest dyrere model, som vælges.

Efter udløb af aftale-perioden (med lønomlægning) vil medarbejderen få mulighed for at overtage udstyret til markedsprisen på overtagelsestidspunktet. Ligeledes planlægges det for eksisterende medarbejdere at ved udskiftning af standard PC, hvert 4. år, at de også får tilbudt en ny arbejds-pc (standardmodellen) med mulighed for at vælge en anden model, som på tilsvarende måde skal finansieres via lønomlægning for den andel, der ikke kan indeholdes i den værdi virksomheden har angivet for en standard computer.

Dette har hidtil været muligt under de gældende regler for multimedieskatten for 2010 og 2011, og forventes videreført hos virksomheden afhængigt af besvarelsen nedenfor.

Virksomheden indgår en leasingaftale om finansiering af de bestilte arbejds-pc?er. Endvidere indgår virksomheden en aftale om at forsikre sig, hvis medarbejderen fratræder i aftaleperioden, udstyret bliver stjålet eller beskadiges samt en forlængelse af producentgarantien, således den gælder hele aftaleperioden. Typisk dækker producentgarantien kun ét år. Forsikringen går i dette tilfælde ind og erstatter restydelsen overfor finansieringsselskabet eller erstatter arbejds-pc?en til en tilsvarende model.

Bredbånd:

Én gang årligt og ved ansættelsesstart får alle medarbejdere, hvor der er et arbejdsmæssigt behov, mulighed for at vælge en bredbåndsforbindelse. Bredbåndsforbindelser op til et vist beløb betales af virksomheden. Ønsker medarbejderen en højere hastighed og/eller telefoni tilkoblet bredbåndsforbindelsen, vil der blive indgået en særskilt lønaftale med lønomlægning af finansiering af differencen. Denne aftale om lønomlægning vil løbe i 12 måneder og er et fast beløb hver måned uafhængigt et evt. forbrug.

Medarbejdere i virksomheden har mulighed for ? fra deres arbejds-pc - at koble op til virksomhedens netværk via en VPN-forbindelse. Nogle programmer tilgås via en citrix-forbindelse, hvilket der også er mulighed for hjemmefra.

Mobiltelefoni:

For medarbejdere, hvor der vurderes at være et arbejdsmæssigt behov, stilles en standard mobiltelefon (pt. En Nokia E5) til rådighed til arbejdsmæssig brug (mobil nr. ét). Hovedformålet med mobiltelefonen er til kundekontakt og til kontakt mellem kollegaer, da medarbejderne er spredt på 6 lokationer i Danmark.

Virksomhedens kunder skal kunne komme kontakt med medarbejderen på alle tider af døgnet, hvis der er behov for det, da det typisk er it-kritiske løsninger, som leveres og der kan således være behov for hurtig assistance. Mobiltelefonen må benyttes privat i rimeligt og begrænset omfang, og telefonen er for et øvre beløb spærret for udlandstelefoni. Ligeledes er det heller ikke muligt at downloade applikationer, som kræver særskilt betaling. Begrænsningerne er beskrevet i virksomhedens personalepolitik.

Medarbejderne beskattes pr. 1. januar 2012 efter de nye regler for fri telefon med 208,33 kr. pr. måned. Én gang årligt ved det sædvanlige lønforhandlingstidspunkt og ved ansættelsesstart får alle medarbejdere, hvor der er et arbejdsmæssigt behov, mulighed for at vælge en anden mobilterminal i stedet for standardtelefonen (pt. Nokia E5). Ønsker medarbejderen en anden model f.eks. en HTC eller en Apple iPhone, udarbejdes der en ny lønaftale med lønomlægning, hvor differencen mellem den valgte telefons pris og prisen på standardtelefonen finansieres via en fremadrettet lønreduktion.

Aftalen om lønomlægning løber i 12 måneder og er et fast beløb hver måned uafhængigt et evt. forbrug. Efter udløb af perioden får medarbejderen mulighed for at overtage udstyret til markedsprisen på overdragelsestidspunktet.

Da det ikke er muligt at benytte arbejdsmobilen privat i ubegrænset omfang, samt at kunder altid skal kunne komme i kontakt med medarbejderen, vil virksomheden gerne tilbyde medarbejderne muligheden for at vælge en ekstra mobiltelefon-terminal og evt. tilhørende abonnement til privat rådighed (altså en mobiltelefon nr. 2). Begrundelsen for endnu en mobiltelefon kunne være et friere valg af modeller samt et ønske om to forskellige telefonnumre.

Der er tale om en påtænkt disposition.

Virksomheden har for så vidt angår flatrate telefoni supplerende oplyst, at;

"... Flatrate telefonien koster 79 kr. pr. måned. Der ubegrænset telefoni til alle danske fastnetnumre. Der er ikke noget maksimum på opkald til danske fastnetnumre. Vis Nummer, Voicemail og Banke På er inklusiv..."

"... SamtaleMax koster 165 kr. Der ubegrænset telefoni til alle danske fastnet- og mobilnumre i Danmark, men varer samtalen over 59 minutter til opkald til mobiltelefon, vil medarbejderen blive takseret privat for forbrug herover. Alle andre opkald (fx til servicenumre og udlandsopkald) bliver faktureret medarbejderen særskilt. Der er en opkaldsafgift på 35 øre pr. kald. Ved SamtaleMax får man også Vis Nummer, Banke På, Voicemail og Viderestilling.."

Arbejdsgivers betaling for et fastnet flatrate telefonabonnement kan således udgøre op til 165 kr. pr. måned.

Derudover er det oplyst, at arbejdsgivers betaling af selve internetforbindelsen udgør 299 kr. pr. måned.

Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Det kan ved besvarelsen af alle spørgsmål i denne anmodning lægges til grund, at de af SKAT opstillede betingelser for lønomlægning, som fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-1, C.A.5.1.7. (?Lønomlægning?) er opfyldt.

Vedrørende arbejds-pc (spørgsmål 1-5):

Ved L 31 (2011/2012); Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (afskaffelse af multimediebeskatningen mm.), vedtaget den 21. december 2011 som Lov nr. 1382 af 28/12-2011, er ligningslovens § 16, stk. 13 blevet ændret, således at værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, ikke længere beskattes. De nye regler har virkning pr. 1. januar 2012.

Af bestemmelsens 2. til 4. pkt. fremgår det, at skattefriheden efter 1. pkt. dog ikke gælder, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren mv. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af afsnit 3.1.2.1. Computer med tilbehør, 6. afsnit: ?Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåede værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010?.

Det fremgår således, at der vil være en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed for privat brug, når arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed.

I dette konkrete tilfælde, som der anmodes om bindende svar på (spørgsmål 1 ? 5), er der imidlertid uden tvivl tale om, at det er en arbejds-pc, som stilles til rådighed ? dvs. pc nr. ét, som benyttes både på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde. Pc?en stilles således netop ikke i overvejende grad til rådighed for privat brug, da det er medarbejdernes primære arbejdsredskab.

Dette forhold forstærkes yderligere af Indberetningsvejledning eIndkomst (tidligere rubrikvejledning), hvoraf følgende fremgår (virksomhedens understregning):

Værdi af personalegoder, ikke omfattet af bagatelgrænse (felt 56 ? fra 2012 og frem):

Værdi af andre personalegoder ? AM-bidragsfri B-indkomst. Gyldig fra 1. januar 2012. Personalegoder, der ikke er selvstændigt nævnt andet sted, og ikke omfattet af bagatelgrænserne, dvs., at der i dette felt skal indberettes værdi af goder, hvor der ikke er nogen bagatelgrænse for, hvornår beskatning skal finde sted.

Her skal følgende værdier indberettes:

 

  • Personalelån ? for ansatte i finanssektoren indberettes forskellen mellem lånerenten og bankens omkostninger. For andre ansatte indberettes forskellen mellem lånerenten og mindsterenten (eller lavere markedsrente). Samme beløb kan personen fratrække på selvangivelsen som yderligere renteudgift.
  • Multimedier, der ikke opfylder betingelserne for at være skattefri og heller ikke betingelserne for indberetning som A-indkomst i felt 20 og samtidig skal beskattes af 50 % af nyprisen ? dvs. anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse. Der skal ske mindst månedlig indberetning af en forholdsmæssig andel, svarende til 50 % af nyprisen pr. år.

 Det frie valg med mulighed for at vælge særlige modeller som arbejds-pc ? udover de standardmodeller, som virksomheden tilbyder ? er for at imødekomme specielle ønsker, præferencer og behov til arbejdsredskaber for den enkelte medarbejder ? og ikke for, at medarbejderen kan vælge en pc uden relation til arbejdets udførelse.

Virksomheden mener således, at der i nærværende tilfælde er tale om en arbejds-pc, som stilles til rådighed til brug ved arbejdet, og da arbejdsgiver står inde for, at der er arbejds-pc nr. ét, som iht. Ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt. er skattefri for medarbejderen til at benytte til privat formål. Virksomheden finder derfor, at værnsreglen for Pc?ere i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. ikke finder anvendelse i nærværende tilfælde, desuagtet at der indgås aftale om lønomlægning på den del, som overstiger firmatilskuddet.

Det er derfor virksomhedens opfattelse, at en opgradering af arbejdsudstyr vil være skattefri efter ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt.

Spørgsmål 1 til 5 skal derfor, efter virksomhedens opfattelse, besvares med et ?ja?.

Vedrørende bredbånd (spørgsmål 6 ? 9):

Ved L31 (2011/2012); Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (afskaffelse af multimediebeskatningen mm.) vedtaget den 21. december 2011 som Lov nr. 1382 af 28/12 2011, er ligningslovens § 16, stk. 12 blevet ændret, således at multimedieskatten er blevet erstattet af en beskatning af fri telefon.

De nye regler har virkning pr. 1. januar 2012 og af den nye formulering af ligningslovens § 16, stk. 12, 1-3 pkt. fremgår følgende:

"... Den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelser, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk".

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af afsnit 3.1.2.2. Datakommunikationsforbindelse:

"... Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse ? fremover ikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktoner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon.

Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af Internet, der af den arbejdsgiver mv. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse ? eksempelvis en ISDN- en ADSL- forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning, der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Det forhold, at dataforbindelsen samtidig kan anvendes eller bliver anvendt til telefoni ændrer ikke herved, da dette er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikation skattemæssigt som en fri telefon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon. Se nærmere herom i afsnittet om fri telefon..."

Som det fremgår af ovenstående betragtes telefon som en integreret del af kommunikationsforbindelsen og telefonabonnementet er typisk en integreret ydelse, der følger med datakommunikationsforbindelsen.

Til de forskellige bredbåndsforbindelser, der er på markedet i dag, er der oftest inkluderet enten forbrugsafregnet telefoni eller flatrate fastnet abonnement i bredbåndsforbindelsen.

Typisk er det ikke muligt for leverandøren at adskille disse ydelser, således at de oprettes privat af medarbejderen.

I de situationer, hvor telefoni afregnes efter det faktiske forbrug, er det virksomhedens opfattelse, at der ikke vil opstå skattepligt af hverken bredbåndsforbindelsen (som forudsættes at have den fornødne mulighed for adgang og opkobling til netværk) eller af selve muligheden for at kunne anvende bredbåndsforbindelsen til telefoni, da selve telefonabonnementet (eksl. Forbrug) skal anses som en integreret tillægs-ydelse til bredbåndsforbindelsen.

Virksomheden mener derfor, at en bredbåndsforbindelse er skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12, når der er den fornødne mulighed for netværksopkobling, uanset om bredbåndsforbindelsen også indeholder et fast integreret fastnet telefonabonnement, hvor den faktiske udgift til telefoni ikke finansieres af arbejdsgiveren, men betales af medarbejderen selv.

Spørgsmål 6 til 9 skal derfor, efter virksomhedens opfattelse, besvares med et ?ja?.

Vedrørende mobiltelefoni (spørgsmål 10):

Ved L31 (2011/12): Forslag til lov om ændring af ligningslovens og forskellige andre skattelove (afskaffelse af multimediebeskatningen mm.) vedtaget den 21. december 2011 som Lov nr. 1382 af 28/12 2011, er ligningslovens § 16 stk. 12 blevet ændret, således at multimedieskatten er blevet erstattet af en beskatning af fri telefon. De nye regler har virkning pr. 1. januar 2012.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af afsnit 3.1.2.3. Fri telefon:

"... Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon..."

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af afsnit 3.1.2.4. Generelt for computer med tilbehør, telefon og datakommunikation:

"... Der er endvidere grænser for omfanget af telefoner, computere med tilbehør og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv.

Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed, beskattes telefonudgifterne vedrørende sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder for computer med tilbehør og internetadgang.

Den praksis, som gælder i dag i relation til multimediebeskatningen, videreføres således..."

Af bemærkningerne til L31 fremgår det således, at den praksis, som gælder i dag i relation til multimediebeskatningen, videreføres.

Af hidtidig praksis i forbindelse med multimedieskatten fremgår følgende af Den juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.2.1.8 (?Flere af hvert gode?) samt ligeledes af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.6.1 (?flere af hvert gode?).

"... Eksempel 3: Flere telefoner ? kun multimediebeskatning.

En medarbejder har valgt en mobiltelefon i den lønpakke, som arbejdsgiveren tilbyder med finansiering gennem en fleksibel lønaftale (?lønomlægning?). Denne mobiltelefon er udelukkende til medarbejderens personlige private brug.

Derudover stiller arbejdsgiveren en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen som arbejdstelefon, som medarbejderen tager med hjem, fordi kunder eller arbejdsgiveren skal kunne få fat i medarbejderen. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to telefoner, nemlig at kunder eller arbejdsgiveren altid skal kunne komme igennem til medarbejderen på arbejdstelefonen, er begge mobiltelefoner omfattet af multimediebeskatningen og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere.

Det forudsættes, at mobiltelefonerne ikke reelt er stillet til rådighed for andre i medarbejderens husstand..."

I SKM2009.687.SR fandt Skatterådet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver medarbejder, og at medarbejderne derfor alene skulle multimediebeskattes. Der blev i besvarelsen lagt vægt på, at det var oplyst, at telefon nr. 1 enten var en vagttelefon eller at kunder mv. altid skulle kunne komme igennem på telefonen, og at computer nr. 2 havde en større anvendelsesmulighed end computer nr. 1. Det var desuden forudsat, at såvel telefon nr. 2 og computer nr. 2 ikke direkte var stillet til rådighed for den øvrige del af husstanden.

På baggrund af ovenstående er det virksomhedens opfattelse, at virksomhedens ønske om at tilbyde medarbejderne mulighed for at vælge en ekstra mobiltelefon-terminal og. evt. tilhørende abonnement til privat rådighed (altså mobiltelefon nr. 2) via lønomlægning " og under forudsætning af, at denne mobiltelefon nr. 2 ikke direkte stilles til rådighed for medarbejderens øvrige del af husstanden " kan gennemføres, uden at medarbejderen skal beskattes yderligere ? udover allerede beskatning af fri telefon.

Det er således virksomhedens opfattelse, at der i nærværende tilfælde er tale om en reel begrundelse for, at virksomheden stiler 2 telefoner til rådighed for hver medarbejder og medarbejderne skal derfor alene beskattes af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Spørgsmål 10 skal derfor efter virksomhedens opfattelse besvares med et ?ja?.

Virksomheden har i forbindelse med høringssvar indsendt følgende bemærkninger:

Til Spørgsmål 1:

Indledningsvis skal det påpeges, at virksomheden mener, at Skatteministeriets besvarelse ikke er tilstrækkelig begrundet, da dele af begrundelsen i spørgsmål 1 vedrører spørgsmål 2, og der er således kun en konklusion. Endvidere mener virksomheden, at Skatteministeriet fejlagtigt ikke sondrer mellem, om der er tale om en pc nr. 1 (primær arbejdspc) og pc nr. 2, som der ellers er lagt op til i bemærkningerne til L31. Men da der ikke er givet en begrundelse på dette, er det svært at udlede, hvorfor Skatteministeriet når frem til den besvarelse, som de gør.

Dette forhold begrundes især med, at det i sagsfremstillingen er tydeligt, at arbejdsgiver bekræfter, at det er PC nr. 1, som alene er stillet til rådighed for arbejdet, men hvor det er tilladt at bruge udstyret privat med nogle nærmere fastsatte begrænsninger. Det kan i den forbindelse supplerende oplyses:

  • Uanset om medarbejderen vælger standardmodellen eller vælger en anden model, så har medarbejderen ikke ubegrænsede administratorrettigheder til arbejdspc?en, derudover i form af begrænsninger i muligheden for at administrere opsætningen, i downloads mv., hvorfor medarbejderen er begrænset i den private rådighed deraf. Begrænsningerne er beskrevet i virksomhedens politik.
  • Der er installeret image og der er adgang til nogle programmer på computeren, hvor licenserne hertil kun må benyttes i virksomhedsøjemed, og ikke må installeres på computere, som medarbejderen har privat.
  • At der netop er tale om den primære arbejdspc vil også give sig udslag i det momsafløft, som der foretages på netop sådanne arbejdspc?er ? med den beskrevne brug.

Det er derfor virksomhedens opfattelse, at det eksplicit er gjort entydigt, at der ikke er tale om en PC, der i overvejende grad er stillet til rådighed for den private anvendelse, men at forholdet, der spørges til, alene omhandler den PC, som der stillet til rådighed for arbejdet.

Endvidere forholder Skatteministeriet sig ikke til, at SKAT i indberetningsvejledning, eIndkomst netop selv fortolker, hvornår indberetning skal ske i henhold til ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. Heri står der følgende ?Multimedier, der ikke opfylder betingelserne for at være skattefri og heller ikke betingelserne for indberetning som A-indkomst skal beskattes af 50 % af nyprisen ? dvs. anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse?.

Det er derfor virksomhedens opfattelse, at Skatteministeriets indstilling er foretaget på et forkert grundlag og dermed er forkert, da der ikke tages hensyn til om det er en arbejdspc eller en pc stillet til rådighed for den private anvendelse.

Skatteministeriet henviser alene til ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., uden hensyntagen til, at lovgivningen netop beskriver det forhold, at ?Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet beskattes ikke?.

Yderligere kan der henvises til, at ved afskaffelsen af multimedieskatten blev det bl.a. fremført af Enhedslisten om det urimelige i, at lønmodtagere, som betalte topskat skulle begunstiges af, at man via sin arbejdsgiver kunne få udstyr stillet til rådighed for den private benyttelse med finansiering af denne rådighedsret over skatten. Samtidigt med at loven blev ændret for at beskytte de arbejdstagere, som alene havde fået stillet en PC til rådighed ifb. med arbejdet, således at disse faggrupper fremadrettet ikke skulle svare skat af dette forhold.

Endvidere fremgår det af bemærkninger til L 31 afsnit 3.1.2.1, Computer med tilbehør, 6. afsnit:

"Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er5 der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås, det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåede værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010."

Denne formodning for at udstyret overvejende er stillet til rådighed til privat brug, er netop blevet afkræftet, i og med at der er tale om en arbejdspc, hvorfor virksomheden ikke mener, at ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt., overhovedet finder anvendelse på arbejdspc'er.

Derfor er det virksomhedens klare opfattelse, at skattelovgivningen og bemærkninger til loven behandler 2 scenario for tildeling af PC, hvoraf Skatteministeriet alene behandler et forhold og herved sammenblander bemærkninger til lovgivningen, vejledning og faktiske lovgivning med hinanden, hvor det præciseres at:

  1. En arbejdspc som udelukkende er stillet til rådighed for arbejdet, hvor der tillades privat anvendelse, hvorefter den private anvendelse iht. ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., ikke skal beskattes.

  2. En pc stillet til rådighed for den private anvendelse uden relation til arbejdets udførelse, i en aftale om lønomlægning, skal beskattes iht. ordlyd i ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3 pkt., da værnsreglen i dette tilfælde vil træde i kraft. Hvilket indebærer, at arbejdstager skal beskattes med 50 % af nyprisen af det udstyr, der er stillet til rådighed for hvert af de år, at aftalen er gældende (aftaleperioden).

Såfremt Skatteministeriet fastholder sin indstilling til Skatterådet, vil konsekvensen blive, at en arbejdstager, som indgår aftale med sin arbejdsgiver om at få en anden arbejdspc stillet til rådighed for arbejdets udførelse i en aftale om lønomlægning af merværdien af denne, skal arbejdstager også beskattes med 50 % værnregelskatten af den andel arbejdsgiver har givet tilsagn om at betale, samt af den private anvendelse. Dette vil være i direkte modstrid med ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., hvoraf fremgår, "værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, beskattes ikke".

Dette bekræftes yderligere af indberetningsvejledning til eIndkomst, som Skatteministeriet har valgt ikke at kommentere i høringsbrev af 12. oktober 2012 om at:

"Multimedier, der ikke opfylder betingelserne for at være skattefri og heller ikke betingelserne for indberetning som A-indkomst skal beskattes af 50 % af nyprisen " dvs. anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse?.

 Det er virksomhedens opfattelse, at hensigten med lovgivningen iht. Afskaffelsen af multimedieskatten, var at der ikke skulle pålægges yderligere skat på lønmodtagere ved privat brug af arbejdsværktøjer stillet til rådighed for arbejdets udførelse af arbejdsgiver. Disse lønmodtagere vil med Skatteministeriets indstilling både skulle beskattes med 50 % af udstyrets pris af arbejdsgiverens andel og af egen andel i en lønomlægning for hvert af de år, at arbejdspc?en er stillet til rådighed.

Til spørgsmål 2:

Såfremt Skatteministeriet fastholder sin indstilling til Skatterådet, vil konsekvensen blive, at en arbejdstager, som indgår aftale med sin arbejdsgiver om at få en anden arbejdspc stillet til rådighed for arbejdets udførelse i en aftale om lønomlægning af merværdien af denne, skal arbejdstager også beskattes med 50 % værnregelskatten af den andel arbejdsgiver har givet tilsagn om at betale, samt af den private anvendelse. Dette vil være i direkte modstrid med ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., hvoraf fremgår, ?værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, beskattes ikke?.

Dette bekræftes yderligere af indberetningsvejledning til eIndkomst, som Skatteministeriet har valgt ikke at kommentere i høringsbrev af 12. oktober 2012 om at:

"Multimedier, der ikke opfylder betingelserne for at være skattefri og heller ikke betingelserne for indberetning som A-indkomst skal beskattes af 50 % af nyprisen " dvs. anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse?.

Det er virksomhedens opfattelse, at hensigten med lovgivningen iht. afskaffelsen af multimedieskatten, var at der ikke skulle pålægges yderligere skat på lønmodtagere ved privat brug af arbejdsværktøjer stillet til rådighed for arbejdets udførelse af arbejdsgiver. Disse lønmodtagere vil med Skatteministeriets indstilling både skulle beskattes med 50 % af udstyrets pris af arbejdsgiverens andel og af egen andel i en lønomlægning for hvert af de år, at arbejdspc?en er stillet til rådighed.

Spørgsmål 3:

Af Skatteministeriets begrundelse er det alene omtalt, at selv om der indgås en leasingaftale, skal markedsprisen på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse benyttes. Men det er uklart, hvad der skal forstås ved markedsprisen. Er det den pris, som arbejdsgiveren har indgået aftale med forhandleren om, og som betales af leasingselskabet?

Derudover spørges der til, om nyprisen, som skal lægges til grund ved beregning af beskatningen, er inkl. eller ekskl. de forespurgte udgifter, såsom support og forsikring som virksomheden afholder til afdækning af virksomhedens risici. Dette fremgår ikke af Skatteministeriets begrundelse og besvarelse, hvorfor dette bedes uddybet og behandlet samt med en klar konklusion.

Til spørgsmål 4:

Skatteministeriet skriver i begrundelsen, at det lægges til grund, at der er tale om en ny lønomlægningsaftale, hvorfor overgangsreglerne ikke finder anvendelse. Dette var også virksomhedens intention med spørgsmålet, at dette skulle lægges til grund. Virksomheden beklager, hvis dette ikke fremgik tydeligt.

Men det undrer virksomheden, hvorfor Skatteministeriet svar er begrundet med et høringssvar afgivet til L 31 omkring anvendelse og fortolkning af overgangsreglerne, når Skatteministeriet netop lægger til grund at overgangsreglerne ikke finder anvendelse.

Til spørgsmålene 5, 6 og 7.

Virksomheden har ingen bemærkninger hertil.

Til spørgsmål 8:

Af skatteministeriets begrundelse fremgår:, ?at arbejdsgivers betaling for et fastnet flatrate abonnement udgør op til 165 kr. pr. måned, hvor selve internetforbindelsen udgør 299 kr. pr. måned. Arbejdsgiver betaler således over 50 % mere af udgiften til internetdelen for telefonidelen.

Telefonidelen i nærværende sag har derfor et sådant omfang og værdi, at den ikke kan anses for at være en mindre tillægsydelse som nævnt i forarbejderne til L199. Det omhandlede fastnet flatrate telefonabonnement er derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke skattefritaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12. 3. pkt.!

Af ovennævnte fremgår imidlertid ikke Skatteministeriets vurdering af Flatrate abonnementet på 79 kr. pr. måned, som virksomheden også har afgivet supplerende oplysning om. Dette udgør 26,42 % af udgiften til internetdelen. Vil denne kunne anses for at have et sådan omfang og værdi, at den kan anses for at være en mindre tillægsydelse som nævnt i forarbejderne til L199.

Til spørgsmål 9:

Ingen bemærkninger til den del af besvarelsen, der vedrører spørgsmål 6 og 7, men såfremt Skatteministeriet svarer bekræftende på spørgsmål 8 ovenfor vedrørende flatrate abonnementet på 79 kr. pr. måned, bedes dette ligeledes afspejlet og besvaret i spørgsmål 9.

Til spørgsmål 10.

Virksomheden har ingen bemærkninger hertil.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en arbejds-pc, som er tildelt som pc nr. ét ? dvs. som benyttes både på arbejdspladsen og ved hjemmearbejde, og som stilles til rådighed for arbejdsmæssig brug, som det primære arbejdsredskab vil være omfattet af skattefriheden jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt., selvom medarbejderen indgår en ny lønaftale i en aftaleperiode på min. 12 mdr. med lønomlægning til finansiering af differencen mellem den pris arbejdsgiveren vil betale for en standard arbejds-pc og den pris, som den selvvalgte model koster.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Ligningslovens § 16, stk. 12 har følgende indhold:

?? Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20??

§ 16, stk. 13, affattes således:

"... Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed"

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

  • Medarbejdere beskattes af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. om året (2012), jf. LL § 16, stk. 12. 1. pkt.
  • Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes, jf. LL § 16, stk. 13.
  • En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil??

Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) beskattes en arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Afgrænsningen af hvad en datakommunikationsforbindelse er, svarer til den hidtidige afgrænsning i forhold til multimediebeskatningen. Ved en datakommunikationsforbindelse forstås:

  • En adgang til og brug af Internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.
  • Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
  • Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige".

Praksis

I SKM2012.511.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at virksomhedens produkt, som er en multimediepakke bestående af bredbåndsinternetforbindelse, telefoni og digitalt TV, kan stilles vederlagsfrit til rådighed for medarbejdere hos virksomhedens kunder, uden at det udløser anden beskatning end beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse. Værdien af det omhandlede gode skal dermed beskattes udover beskatning af fri telefon Skatterådet fandt, at TV-programpakken ikke var en sædvanlig ydelse som anført i bemærkningerne til L 199, hvoraf fremgår, at abonnementsudgifterne til internetadgangen også dækker sædvanlige ydelser som er en del af abonnementet. Det fremgår videre af nævnte bemærkninger, at internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang ? eksempelvis - ?gratis? download af musik eller tv-kanaler. Skatterådet fandt videre, at Tv-pakken i omhandlede produkt har et sådant omfang og værdi, at den ikke kan anses for at være en mindre tillægsydelse. Tv-pakken kan derfor ikke være omfattet af ?gratis? Tv-kanaler, som nævnt i forarbejderne i L 199, og den vil derfor heller ikke være omfattet af definitionen af en datakommunikationsforbindelse. Tv-pakken kan således også af denne grund ikke være omfattet af LL § 16, stk. 12 og skal derfor beskattes særskilt.

I SKM2012.277.SR kunne Skatterådet bekræfte, at medarbejdere ansat hos A ikke skal beskattes af fri telefon, når arbejdstelefoner i form af smartphones medtages på bopælen og anvendes til lagring af private billeder og download af private APP's. Skatterådet finder, at en eventuel beskatning af de omhandlede smartphones og den dertil knyttede datakommunikationsforbindelse skal afgøres efter regler og praksis for beskatning af "fri telefon", og at de omhandlede smartphones opfylder betingelserne for at blive anset som arbejdstelefoner. Skatterådet finder imidlertid, at det ved afgørelsen af, om der foreligger en skattefri arbejdstelefon i form af en smartphone, kun er relevant at foretage en vurdering af, om der er tale om enkeltstående private opkald via telefoni. Det betyder, at anvendelsen af datakommunikationsforbindelsen via en smartphone f.eks. til download og brug af APP's til private formål, ikke skal tages i betragtning, når det skal afgøres, om en smartphone skal beskattes som en fri telefon.

I SKM2012.208.SR kunne Skatterådet bekræfte, at medarbejdere hos virksomheden skal beskattes af fri telefon, når arbejdsgiver stiller mobiltelefon til rådighed samt betaler telefonregningen op til et vist beløb. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at medarbejderne kan fratrække egen andel af telefonregningen i værdi af fri telefon, såfremt regningen overstiger det af arbejdsgiver betalte beløb

I SKM2009.687.SR bekræfter Skatterådet, at der ikke skal ske multimediebeskatning af computer og telefon, når der indgås tro og love erklæring om, at disse ikke må medtages på bopælen og derved alene er til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet bekræfter endvidere, at en arbejdsgiver kan stille 2 computere og 2 telefoner til rådighed for hver enkelt medarbejder, når der er en reel arbejdsmæssig begrundelse, hvorfor medarbejderne alene skal multimediebeskattes. Der blev lagt vægt på det oplyste om, at telefon nr. 1 enten var en vagttelefon eller at kunder mv. altid skal kunne komme igennem på telefon nr. 1, og at computer nr. 2 havde en større anvendelsesmulighed end computer nr. 1. Det blev forudsat, at såvel telefon nr. 2 og computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af husstanden.

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Der spørges om, hvorvidt en Pc som det primære arbejdsredskab er omfattet af skattefriheden jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 1. pkt. selvom medarbejderen indgår en ny lønaftale i en aftaleperiode på min. 12 mdr. med lønomlægning til finansiering af differencen mellem den pris arbejdsgiveren vil betale for en standard arbejds-pc og den pris, som den selvvalgte model koster.

Af ligningslovens § 16, stk. 13 fremgår:

"... Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.?

Af bemærkningerne til L31, senere lov nr. 1382 af 28. december 2011, afsnit 3.1.2.1, fremgår det bl.a. at;

"... Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed"...

"... Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgang kan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed"...

Hverken i ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. eller i bemærkningerne hertil skelnes der mellem om det kun er en eventuel merpris arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for via lønnedgang eller om det er hele computerens pris. Tværtimod fremgår det af bemærkningerne, at hvis der er sket hel eller delvis kompensation, så skal arbejdstageren medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.

At lønomlægningen sker fordi arbejdstageren ønsker en ? for arbejdstageren ? bedre eller hurtigere computer mv. og derfor kompenserer arbejdsgiveren herfor via en lønnedgang, ændrer ikke ved at der jf. ordlyden og bemærkningerne skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, at det kun er den andel af nyprisen, som finansieres via lønomlægning, som udgør beskatningsgrundlaget (værnsreglen), og ikke pc?ens samlede og oprindelige nypris ? efter som den del af nyprisen, der ikke finansieres via lønomlægning, alene er finansieret af arbejdsgiver som følge af et nødvendigt arbejdsmæssigt behov?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 13, 2. pkt. fremgår, at skattefriheden for computer mv. ikke gælder, hvis arbejdstageren har kompenseret arbejdsgiveren mv. for at få stillet udstyret til rådighed. Af bemærkningernes pkt. 3.1.2.1, fremgår, at såfremt en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist, gælder skattefriheden ikke.

Det fremgår videre af lovens § 16, stk. 13, 3. pkt., at ?Har arbejdsgiveren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt. medregnes et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed??

Det er således hele udstyrets nypris, der danner grundlag for beskatningen jf. ordlyden og bemærkningerne til ligningslovens § 16, stk. 13.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 bevares med nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, at værdien af tilknyttede ydelser, såsom forsikring mod fratrædelse, finansieringsomkostninger mv. som arbejdsgiver afholder til finansiering og afdækning af risici ? ikke skal medregnes som en andel af nyprisen, som vedrører selve udstyret, som udgør beskatningsgrundlaget jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2. og 3. pkt. (værnsreglen)

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

I bemærkningers pkt. 3.1.2.1 er det anført, at ?? Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingsaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris??

Dette er tillige anført i høringssvar til L 31, Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, fremsat den 21/11 2011 og vedtaget som Lov nr. 1382 af 28. december 2011 om afskaffelse af multimedieskatten og gen- indførelse af reglerne for beskatning af fri telefon og fri computer mv.,

 hvori det oplyses, at ?? Markedsprisen på tidspunktet for leje-eller leasingaftalens indgåelse må anses for at være det bedste udtryk for udstyrets nypris, uanset der måtte være en vis ?skønsusikkerhed? forbundet hermed..."

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at nyprisen er det som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Er der tale om leje- eller leasing, er det markedsprisen på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at de udgifter som virksomheden afholder til dækning af fx risici, forsikringer mv. ikke skal tillægges udstyrets nypris.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med ja.

Spørgsmål 4

Der spørges om, hvorvidt der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt. i alle 3 år, hvis der kun indgås ny lønaftale om lønomlægning for det første år (år 1), men at aftaleperioden for at få stillet en arbejds-pc til rådighed fastsættes til 3 år?

Der spørges således til et tilfælde, hvor lønomlægningen alene sker i de første 12 måneder af de 36 måneder rådighedsaftalen løber over.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Det følger af overgangsreglen i § 16, stk. 6, i lov nr. 1382 af 28/12 2011, at de nye regler om beskatning af fri telefon og eventuel skattefrihed for computer, ikke finder anvendelse til og med indkomståret 2014, hvis der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale med arbejdsgiver om lønomlægning som kompensation for computer til rådighed.

Skatteministeriet har lagt til grund, at der er tale om en ny aftale om lønomlægning, hvorfor overgangsreglerne, jf. ovenfor, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

I bemærkningerne til L31, pkt. 3.1.2.1. er det bl.a. anført, at;

"... Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed..."

I høringssvar til L 31, Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, fremsat den 21/11 2011 og vedtaget som Lov nr. 1382 af 28. december 2011 om afskaffelse af multimedieskatten og genindførelse af reglerne for beskatning af fri telefon og fri computer mv., blev der anført følgende om lønomlægning.

"... En brancheforening anfører således, at overgangsreglen er uklar i relation til, hvordan en ansat beskattes efter overgangsreglen " både i relation til, hvis den ansatte i 2012 får goder omfattet af de nye regler og hvordan vurderingen af, om en computer anvendes privat skal ske.

Skatteministeriet har hertil svaret, at:

"... Efter udløb af en lønomlægningsaftale, der har været omfattet af overgangsreglen, hvor udstyret stadig er stillet til rådighed, vil it-udstyret blive omfattet af de foreslåede regler, herunder den foreslåede værnsregel, så længe udstyret er til rådighed..."

Værnsreglen i ligningslovens § 16, stk. 13, finder således anvendelse så længe udstyret er til rådighed, uanset lønomlægningsaftalen måtte være udløbet.

I det nævnte tilfælde sker der som følge af lønnedgangen kompensation af arbejdsgiveren for at få computeren stillet til rådighed. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der skal ske beskatning for alle de år, hvori computeren er til rådighed. Der er således ikke tale om, at beskatning alene kan ske for det år, hvori lønnedgangen foretages, jf. ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 13 og forarbejderne hertil.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 bevares med ja.

Spørgsmål 5

Der spørges om, hvorvidt der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 13, 3. pkt. i alle 3 år, hvis der kun indgås ny lønaftale om lønomlægning for det sidste år (år 3), men at aftaleperioden for at få stillet en arbejds-pc til rådighed fastsættes til 3 år?

Der spørges således til et tilfælde, hvor lønomlægningen alene sker i de sidste 12 måneder af de 36 måneder rådighedsaftalen løber over.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Umiddelbart samme spørgsmål som spørgsmål 4, men her foretages lønomlægningen i år 3 i modsætning til spørgsmål 4, hvor lønomlægningen foretages i år 1.

Skatteministeriet har lagt til grund, at der er tale om en ny aftale om lønomlægning, hvorfor overgangsreglerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 4, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Af bemærkningerne til L31, pkt. 3.1.2.1. fremgår bl.a., at;

"... Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed..."

Som det fremgår ovenfor under spørgsmål 4 er det endvidere ikke kun i det eller de år, hvor der sker lønnedgang, at værnsreglen finder anvendelse. Værnsreglen finder anvendelse lige så længe udstyret er til rådighed.

Beskatning i henhold til værnsreglen skal derfor ske for alle de år, hvori computeren er til rådighed. Der er derfor ikke tale om, at beskatning alene kan ske for det år, hvori lønnedgangen foretages, jf. ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 13 og forarbejderne hertil.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med ja

Spørgsmål 6

Der spørges om, hvorvidt en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, vil være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 12, 3. pkt., fremgår, at værdien af fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer ikke beskattes, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

Af bemærkningerne fra L 31, pkt. 3.1.2.2. fremgår:

" ...Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse eksempelvis en internetforbindelse fremover ikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon..."

Samme fremgår tillige af Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.5.

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at en sådan bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattefri, når der er adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 bevares med ja.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, vil være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12, uanset om bredbåndsforbindelsen også indeholder et integreret fastnet telefonabonnement, men hvor opkald mv. faktureres til medarbejderen privat?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 12, 3. pkt. fremgår at værdien af fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer ikke beskattes, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

I bemærkningerne til L31 fra 2011, pkt. 3.1.2.1. fremgår det bl.a. at:

"... Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af internet, der af en arbejdsgiver mv. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse ? eksempelvis en ISDN ? en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning, der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige..."

"... Det forhold at, at dataforbindelsen samtidig kan anvendes eller bliver anvendt til telefoni ændrer ikke ved skattefriheden, da det er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Det er dog en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikation skattemæssigt som en fri telefon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon...."?

Samme fremgår tillige af Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.5.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at en arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse, hvor der som en del af abonnementet indgår en fast integreret adgang til telefoni, hvor opkald mv. faktureres til medarbejderen privat er skattefritaget, forudsat de under spørgsmål 6 nævnte forudsætninger er opfyldte.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 bevares med ja.

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at en bredbåndsforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiver, hvor der er tilknyttet en netværksopkobling, således der er adgang til stort set de samme funktioner, som på arbejdspladsen, vil være skattefritaget efter ligningslovens § 16, stk. 12, uanset om bredbåndsforbindelsen også indeholder et integreret fastnet flatrate telefonabonnement og udgiften til det samlede abonnement faktureres og betales af arbejdsgiver?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af ligningslovens § 16, stk. 12, 3. pkt. fremgår at værdien af fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer ikke beskattes, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

Af bemærkningerne til L 31 fra 2011, fremgår:

" Det forhold at, at dataforbindelsen samtidig kan anvendes eller bliver anvendt til telefoni ændrer ikke ved skattefriheden, da det er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Det er dog en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikation skattemæssigt som en fri telefon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon.?..."

Samme fremgår tillige af Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.5.

Af bemærkningerne til L 31 fra 2011 fremgår at afgrænsningen af hvad en datakommunikationsforbindelse er, svarer til den hidtidige afgrænsning i forhold til multimediebeskatningen.

Ved en datakommunikationsforbindelse forstås således:

  • En adgang til og brug af internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.
  • Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
  • Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

I SKM2009.787.SR og SKM2012.511.SR nåede Skatterådet frem til at telefoni og tv-pakker var en integreret del af internetabonnementet på baggrund den tekniske opbygning, som bl.a. gav sig udslag i at hastigheden på tv-delen og bredbåndsdelen faldt når telefonidelen blev brugt og at hastigheden på bredbåndsdelen faldt når tv-delen blev anvendt osv. Det forudsættes således også i nærværende sag, at telefonidelen er en integreret del af omhandlede bredbåndsløsning, der ikke kan udskilles.

Det må endvidere på baggrund af SKM2012.511.SR, lægges til grund, at bredbånd og telefon i den forbindelse kan anses for sædvanligt.

Udover at ydelserne skal være en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige er det Skatteministeriets opfattelse, at der skal være tale om mindre tillægsydelser. Dette følger af bemærkningerne til L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.2, hvor det fremgår at ydelserne eksempelvis kan være "gratis" musik og tv-kanaler, jf. i den forbindelse SKM2012.511.SR.

I nærværende sag foreligger det oplyst, at arbejdsgivers betaling for et fastnet flatrate telefonabonnement udgør op til 165 kr. pr. måned, hvor selve internetforbindelsen udgør 299 kr. pr. måned. Der er således fastnet flatrateaftaler til henholdsvis 79 kr. pr. måned og 165 kr. pr. måned.

Efter Skatteministeriets opfattelse har de omhandlede fastnet flatrateaftaler dermed en sådan værdi, at de ikke kan anses som mindre/ "gratis" tillægsydelser, som nævnt i forarbejderne til L199. De omhandlede fastnet flatrate telefonabonnementer er derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke skattefritaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 8 bevares med nej

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 6, 7 og 8 besvares bekræftende, vil situationen i spørgsmål 6, 7 og 8 stadig være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 16, stk. 12, såfremt der er indgået aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om lønomlægning?

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at der ikke svares bekræftende på spørgsmål 8, hvor bredbåndsforbindelsen i den her skitserede situation også indeholder et integreret fastnet flatrate telefonabonnement og udgiften til det samlede abonnement faktureres og betales af arbejdsgiver. Det omhandlede fastnet flatrate telefonabonnement er derfor ikke skattefritaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, 3. pkt.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Uagtet ovenstående, spørges der til, hvorvidt skattefriheden for bredbåndsforbindelsen også gælder, såfremt der indgås aftale om lønomlægning.

Af bemærkningerne til L 31 fra 2011, fremgår således, at forslaget har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0. Efter de dagældende regler, var der ingen specifik værnsregel i forhold til lønomlægning og skattefrie datakommunikationsforbindelser, sådan som der var vedrørende fri pc. Dette er der ikke ændret ved i forbindelse med ophævelsen af multimediebeskatningen.

I bemærkningerne til L31, pkt. 3.1.2.3. er der om fri telefon anført, at det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang.

I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om lønomlægning som følge af fri telefon, men lønomlægning i forbindelse med fri datakommunikationsforbindelse.

Da der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel om lønomlægning vedrørende fri datakommunikationsforbindelse, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af bredbåndsforbindelsen, selvom der er indgået aftale om lønomlægning.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 9 bevares med ja vedrørende situationen i spørgsmål 6 og spørgsmål 7, hvorimod spørgsmålet vedrørende til situationen i spørgsmål 8 bortfalder som følge af besvarelsen heraf.

Spørgsmål 10

Der spørges om, hvorvidt telefon nr. 2 og evt. abonnement vil være omfattet af beskatningen af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 12, såfremt der indgås aftale om lønomlægning for denne mobiltelefon (nr. 2) og evt. et tilhørende abonnement ? samtidig med, at medarbejderen allerede har fået tildelt en arbejdsmobiltelefon, som også er til rådighed for privat brug?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

I bemærkningerne til L31, pkt. 3.1.2 er det anført, at;

"... Ved fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA?er (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign..."

I samme afsnit er det tillige anført, at;

"... Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon..."

I bemærkningerne til L 31, pkt. 3.1.2.3. om flere telefoner bl.a. anført, at;

"... Der er endvidere grænser for omfanget af telefoner, computere med tilbehør og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv..."

Virksomheden har om de faktiske forhold vedrørende mobiltelefon nr. 2, oplyst, at da det ikke er muligt at benytte arbejdsmobilen privat i ubegrænset omfang, samt at kunder altid skal kunne komme i kontakt med medarbejderen, har medarbejderne mulighed for at vælge en ekstra mobiltelefon og eventuel tilhørende abonnement.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.6.1. er der om flere goder som telefoner, computere mv., bl.a. anført følgende:

"... Der er grænser for omfanget af telefoner, computere med tilbehør og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan godt stille flere goder af samme art til rådighed, fx to fastnettelefoner, hvis der er en reel begrundelse herfor, såsom at medarbejderen har flere boliger.

Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed, beskattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder for computer med tilbehør og internetadgang. Den praksis, som gjaldt i relation til multimediebeskatningen, videreføres således..."

Ud fra de foreliggende oplysninger er det Skatteministeriets opfattelse, at der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for telefon nr. 2. Skatteministeriet lægger herved vægt på det oplyste om, at telefon nr. 1 er en telefon, hvor virksomhedens kunder mv. altid skal kunne komme igennem på, jf. i øvrigt afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2009.687.SR. Skatteministeriet forudsætter dog, at telefon nr. 2 ikke er stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af husstanden.

Telefon nr. 2 og eventuelt tilhørende abonnement vil dermed være omfattet af beskatning af fri telefon vedrørende telefon nr. 1, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, og skal dermed ikke beskattes yderligere.

 Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 10 bevares med ja.

Til virksomhedens høringssvar har Skatteministeriet følgende bemærkninger:

Til spørgsmål 1 og 2:

Virksomheden anfører, at Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål 1 ikke er tilstrækkeligt begrundet, idet dele af begrundelsen af spørgsmål 1 vedrører spørgsmål 2.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at disse to spørgsmål hænger sammen, da der i spørgsmål 1 spørges til selve skattefriheden for en PC, uagtet, at der foretages lønomlægning for den del af prisen for udstyret, som arbejdsgiver ikke vil betale, og der i spørgsmål 2 spørges til om det, såfremt der svares benægtende på spørgsmål 1, alene er differencen mellem den pris, arbejdsgiver betaler og den merpris medarbejderen betaler, der skal beskattes, hvilket Skatteministeriet også svarer nej til. Dette er årsagen til, at der er sammenfald i relation til begrundelsen.

Endvidere henviser virksomheden til Skatteministeriets indberetningsvejledning for eIndkomst, hvoraf det efter virksomhedens mening fremgår, at der kun skal ske beskatning efter værnsreglen når der er tale om en pc, der er anskaffet med lønnedgang og uden relation til arbejdets udførelse.

Som det fremgår af begrundelsen vedrørende spørgsmål 1 og 2, er det Skatteministeriets opfattelse, at det af LL § 16, stk. 13, 2. pkt., direkte fremgår, at der skal ske beskatning efter værnsreglen, når arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Som bestemmelsen er formuleret, er anvendelsen af værnsreglen ikke afhængig af, om der sker en større eller mindre grad af arbejdsmæssig/privat brug, således som virksomheden antager.

Det afgørende for værnsreglens anvendelse er således, om arbejdstageren ved lønomlægning helt eller delvist har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed.

Dette fremgår da også af bemærkningerne til L31, afsnit 3.1.2.1:

"... I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed..."

 Heller ikke af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.4.3, fremgår det, at der i relation til anvendelse af værnsreglen skal skelnes mellem om der sker en større eller mindre grad af arbejdsmæssig/privat brug. Tværtimod fremgår det om værnsreglen:

"Værnsregel

I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang skal arbejdstageren medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.

Denne værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af den tidligere gældende multimediebeskatning i 2010."

I den forbindelse bemærkes endvidere, at der heller ikke ved anvendelsen af den tilsvarende bestemmelse der blev indført med L 98 (2000/2001), som var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatning, indgik en skelnen mellem omfanget af arbejdsmæssig/privat anvendelse.

Formuleringen af indberetningsvejledningen er ikke forkert (men kunne være formuleret klarere). Formuleringen dækker over, at der er to tilfælde, hvor en medarbejder kan være skattepligtig af en PC, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Det ene tilfælde er i forbindelse med aftaler om lønomlægninger. Det andet tilfælde er i forbindelse med, at en PC - uden lønomlægning - stilles til rådighed til udelukkende privat anvendelse. Formuleringen ?uden relation til arbejdets udførelse? omhandler det sidstnævnte tilfælde, og har således ikke sammenhæng med det tilfælde, hvor der sker lønomlægning.

Til spørgsmål 3:

Virksomheden anfører, at det er uklart, hvad der skal forstås ved markedsprisen, når der skal ske beskatning efter værnsreglen.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at det umiddelbart er den pris som arbejdsgiver kan købe udstyret til på det tidspunkt, hvor udstyret stilles til rådighed, jf. i øvrigt Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.2.4.3, hvori bl.a. anføres:

"... Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret.

Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris.." jf. i øvrigt Skatteministeriets indstilling.

Derudover anfører virksomheden, at det er uklart, hvorvidt udgifter til fx support og forsikring som virksomheden afholder ved siden af prisen for selve udstyre skal tillægges ved beregning af beskatningen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der alene skal ske beskatning med 50 % af udstyrets pris, således at udgifter som virksomheden afholder til dækning af fx risici, forsikring mv. ikke skal tillægges udstyrets nypris. Skatteministeriet har derfor tilrettet besvarelsen af spørgsmål 3 hermed.

Til spørgsmål 4:

Virksomheden anfører, at Skatteministeriet i sin begrundelse skriver, at det lægges til grund, at der er tale om en ny lønomlægningsaftale, hvorfor overgangsreglerne ikke finder anvendelse, men at det undrer, spørger, hvorfor Skatteministeriet svar er begrundet med et høringssvar afgivet til L 31 omkring anvendelse og fortolkning af overgangsreglerne, når Skatteministeriet netop lægger til grund at overgangsreglerne ikke finder anvendelse.

Skatteministeriet er enig i, at der i nærværende sag er tale om en ny lønomlægningsaftale, men da princippet i overgangsreglerne bedst illustrerer og måske netop illustrerer, hvordan værnsreglen generelt fungerer, og således viser, at der skal ske beskatning efter værnsreglen i alle de år, hvor udstyret er til rådighed, er den medtaget ved besvarelsen af spørgsmål 4.

Begrundelsen er således et udtryk for, hvordan værnsreglen generelt fungerer og ikke et udtryk for overgangsreglen.

Til spørgsmål 8:

Virksomheden anfører hertil, at der ønskes svar på, hvorvidt 79 kr. pr. måned til en fastnet flatrateaftale kan anses at være en mindre tillægsydelse til det beløb, der betales for selve internetforbindelsen, og som pt. udgør 299 kr. pr. måned.

Skatteministeriet skal hertil anføre, at det i bemærkningerne til L199 anføres, at der skal være tale om ?gratis? musik og tv-kanaler, hvis det skal anses at være en del af datakommunikation via internetforbindelse. Ved gratis må forstås, at der skal være tale om mindre tillægsydelser.

Efter Skatteministeriets opfattelse har de omhandlede fastnet flatrateaftaler en sådan værdi, at de ikke kan anses for/mindre/?gratis? tillægsydelser, som nævnt i forarbejderne til L199. De vil derfor heller ikke være omfattet af definitionen af datakommunikationsforbindelsen og skal derfor beskattes særskilt.

Besvarelsen af spørgsmål 8 tilrettes med ovenstående.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.