Indhold

Dette afsnit beskriver definitionerne af forarbejdet tobak, cigaretter og røgtobak.

Afsnittet indeholder:

  • Forarbejdet tobak
  • Cigaretter
  • Groftskåret røgtobak
  • Tobaksaffald
  • Finskåret røgtobak
  • xOpvarmet tobakx.

Forarbejdet tobak

Ved forarbejdet tobak forstås cigaretter, cigarer, cerutter og cigarillos, samt fin- og groftskåret røgtobak.

Cigaretter

Ved cigaretter forstås tobaksruller, der kan ryges, som de er, og som ikke er cigarer eller cigarillos, samt tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling skydes ind i cigaretpapirhylstre og tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling omvikles med cigaretpapirblade.

Varer, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier, ligestilles med cigaretter, medmindre de udelukkende benyttes til medicinske formål og ikke indeholder tobak.

En tobaksrulle, der uden filter og mundstykke har en længde på over 8 cm, men højst 11 cm, betragtes som to cigaretter. En tobaksrulle, der uden filter og mundstykke har en længde på over 11 cm, men højst 14 cm, betragtes som tre cigaretter, og så fremdeles.

Groftskåret røgtobak

Ved groftskåret røgtobak forstås tobak, der er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, og som kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning, og tobaksaffald, der er pakket med henblik på detailsalg, som ikke er cigaretter, cigarer eller cigarillos, og som kan ryges.

Varer, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier, ligestilles med røgtobak.

Tobaksaffald

Ved tobaksaffald forstås rester af tobaksblade samt biprodukter, der stammer fra tobaksforarbejdning eller fremstilling af tobaksvarer.

Finskåret røgtobak

Ved finskåret røgtobak forstås røgtobak, som opfylder definitionen af groft skåret røgtobak, hvis mere end 25 pct. af vægten af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1,5 mm. Ved finskåren røgtobak forstås desuden røgtobak, som opfylder definitionen af groft skåret røgtobak, hvis mere end 25 pct. af vægten af tobakspartiklerne har en snitbredde på 1,5 mm og derover, og hvis tobakken er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter.

xOpvarmet tobakx

xSom opvarmet tobak betragtes tobak, som defineret som groftskåret eller fintskåret tobak, der er bestemt til at inhaleres, og som er bestemt til at producere damp uden brug af en forbrændingsproces.x