Indhold

Dette afsnit beskriver hæftelsen for skatter mv. i sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Hæftelse i sambeskatning for indkomstår påbegyndt 1. juli 2012 eller senere
  • Hvad hæftes der for?
  • Helejede selskaber
  • Selskaber med minoritetsaktionærer
  • Udtræden af sambeskatningen
  • Hæftelsens ophør
  • Hæftelse for kildeskatter
  • Hæftelse ved konkurs.

Hæftelse i sambeskatning for indkomstår påbegyndt 1. juli 2012 eller senere

Reglerne om hæftelse i national sambeskatning findes i SEL § 31, stk. 6.

Reglerne har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Ansøger et selskab den 1. juli 2012 eller senere om omlægning af sit indkomst år, så indkomståret 2012 begynder før den 1. juli 2012, anses indkomståret for påbegyndt den 1. juli 2012 eller senere. Det skal forhindre, at selskaber, der indgår i en sambeskatning kan udskyde virkningen af reglerne om solidarisk hæftelse med et år ved efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, så indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli 2012.

Hæftelsen er differentieret, så hæftelsen er afhængig af, om det hæftende selskab er helt eller kun delvist ejet af andre selskaber i koncernen. Administrationsselskabet og andre helejede selskaber i sambeskatningen hæfter solidarisk for indkomstskatten mv., af den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Krav kan kun rettes mod de andre selskaber i sambeskatningen, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk. Det krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber, er begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber.

Se også

Se også afsnit G.A.3.3.7.11 om hæftelse i sambeskatning, der bl.a. indeholder en beskrivelse af reglerne om hæftelse for tidligere indkomstår.

Hvad hæftes der for?

  • Hæftelsen i en sambeskatning omfatter følgende skatter: indkomstskat
  • acontoskat
  • restskat
  • tillæg og renter
  • kildeskatter

i indkomståret.

Helejede selskaber

Administrationsselskabet og andre helejede selskaber i sambeskatningen hæfter solidarisk for indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter af den del af indkomsten, som fordeles til skyldnerselskabet.

De selskaber, hvis kapitalandele ved indkomstårets udløb alle er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, hæfter solidarisk sammen med skyldnerselskabet for dette selskabs skatter. Den solidariske hæftelse omfatter også selskaber, hvis kapitalandele ved indkomstårets udløb alle er ejet direkte eller indirekte af skyldnerselskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk.

Når kapitalandelene gøres op, medregnes andele, der ejes af den aktionærkreds, der er nævnt i KGL § 4, stk. 2. Se SEL § 31, stk. 6, 12. pkt.

Eksempel

Eksemplet viser hæftelsen i en koncern med både et selskab med minoritetsaktionærer og et helejet selskab.

 

 

Sambeskatningen består af administrationsselskabet A, mellemholdingselskabet M der har en minoritetsaktionær og et helejet datterselskab af mellemholdingselskabet.

Skattestyrelsen forhøjer den skattepligtige indkomst i datterselskab D, der derfor skal betale yderligere 500.000 i selskabsskat. Administrationsselskabet A hæfter solidarisk med datterselskab D, jf. SEL § 31, stk. 6, 10. pkt. Mellemholdingselskabet er ikke omfattet af den solidariske hæftelse. Dvs., at A og D hæfter solidarisk for Skattestyrelsens krav på 500.000.

Selskaber med minoritetsaktionærer

De andre selskaber i sambeskatningen ("minoritetsselskaberne") hæfter kun subsidiært. Dvs. at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk.

Det krav, der kan gøres gældende mod minoritetsselskaberne, er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab.

Eksempel

Eksemplet viser hæftelsen i et selskab med minoritetsaktionærer.

 

 

Sambeskatningen består af administrationsselskabet A og datterselskaberne B og C. Datterselskab C har en personlig minoritetsaktionær.

Skattestyrelsen forhøjer den skattepligtige indkomst i datterselskab B, der derfor skal betale yderligere 500.000 i selskabsskat. A hæfter solidarisk med B. Skattestyrelsen inddriver 200.000 hos datterselskab B og 150.000 hos administrationsselskabet A, dvs. i alt 350.000 kr. Datterselskab C hæfter kun for 60 pct. af den del af skatten, der er tilbage, når SKAT har søgt sig fyldestgjort hos administrationsselskabet og hos det 100 pct. ejede datterselskab B. Datterselskab C kan altså kun komme til at hæfte for 60 pct. af det resterende krav på 150.000, dvs. 90.000.

Udtræden af sambeskatningen

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter det udtrådte selskab ikke for skattekrav mod de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra det tidspunkt et selskab udtræder, hæfter selskabet således kun for skatten af den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilke selskaber der hæfter, efter at et selskab er solgt ud af koncernen.

 

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A sælger den 1. marts år 2 datterselskabet C.

I år 3 forhøjer Skattestyrelsen den skattepligtige indkomst for datterselskab B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Forhøjer Skattestyrelsen i år 3 den skattepligtige indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen for skatten både A, B og C.

Hæftelsens ophør

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen.

Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører efter, at det ene selskab fx sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab.

Et udtrædende selskab ophører ikke med at hæfte, hvis den samme aktionærkreds efter KGL § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Om et selskab skal anses for udtrådt, vurderes efter de samme kriterier, som anvendes ved vurderingen af, hvilke selskaber, der skal foretage delårsopgørelse. Regler og praksis for ophør af koncernforbindelse og opgørelse af delårsindkomst er også styrende for, hvilke selskaber der anses for at forblive omfattet af eller udtræde af hæftelsen.

Hæftelse for kildeskatter

Hæftelsen er, ligesom hæftelsen for selskabsskatter mv., opdelt i to trin, så administrationsselskabet og andre helejede selskaber i sambeskatningen hæfter solidarisk for selskabets kildeskatter. Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Andele, som aktionærkredsen omfattet af KGL § 4, stk. 2, ejer, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet er helejet ved indkomstårets udløb.

Alle selskaber omfattet af sambeskatningen hæfter som udgangspunkt for kildeskatter, som selskaberne er forpligtede til at indeholde over for det offentlige. Se KSL § 69, stk. 3.

Reglen skal ses i sammenhæng med hæftelsen for selskabsskatter mv. for sambeskattede selskaber. Se SEL § 31, stk. 6 og SEL § 31 A, stk. 4.

Helejede selskaber

Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, hæfter solidarisk sammen med selskabet for kildeskatter, som selskabet er forpligtet til at indeholde over for det offentlige efter reglerne i KSL § 69, stk. 1 eller 2. Hæftelsen omfatter udbytteskat mv., royaltyskat og renteskat. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, d, g og h.

Selskaber med minoritetsaktionærer

De andre selskaber i sambeskatningen ("minoritetsselskaberne") hæfter kun subsidiært, dvs. at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for kildeskatter hos de selskaber, der hæfter solidarisk.

Det krav, der kan gøres gældende mod minoritetsselskaberne, er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab.

Udtræden af sambeskatningen

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for de øvrige sambeskattede selskabers kildeskatter fra tidspunktet, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, dvs. ved ophør af koncernforbindelsen efter SEL § 31 C. Fra tidspunktet, hvor selskabet udtræder, hæfter det udtrædende selskab således kun for kildeskatter, der vedrører selskabet selv. Se eksempel på hæftelse for selskabsskat ved udtræden af sambeskatningen ovenfor.

Frasælges et selskab fx ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab således ikke for kildeskatter, der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra det tidspunkt, hvor selskabet blev overdraget. Opstår der derimod et krav på kildeskat mod det frasolgte selskab, hæfter fortsat samtlige de selskaber, der indgik i sambeskatningen på tidspunktet, hvor indeholdelsen skulle være sket.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilke selskaber der hæfter for kildeskatter efter, at et selskab er solgt ud af koncernen.

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A frasælger d. 1. juli år 2 datterselskabet C.

I år 3 retter Skattestyrelsen et krav mod datterselskab B for manglende indeholdelse af kildeskat for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Retter Skattestyrelsen i år 3 derimod kravet på manglende indeholdelse af kildeskat mod datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen både A, B og C.

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsens ophør

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører efter, at det ene selskab fx sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab. Kriterierne for om et selskab skal anses for udtrådt af hæftelsen er de samme, som anvendes ved vurderingen af, om der skal foretages delårsopgørelse.

Et udtrædende selskabs hæftelse ophører ikke, hvis den samme aktionærkreds efter KGL § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Hæftelse ved konkurs

Selskaber, der er omfattet af national sambeskatning efter SEL § 31 i indkomståret før det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskabernes konkursindkomst.

Reglerne i SEL § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., gælder også. Hæftelsen hviler herefter principalt på administrationsselskabet og helejede selskaber i sambeskatningen, mens øvrige selskaber i sambeskatningen hæfter subsidiært begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter