Dato for udgivelse
07 Dec 2012 12:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
02 Nov 2012 11:04
SKM-nummer
SKM2012.723.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-841-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, skat, skøn, sorte, lønudbetalinger, regnskabsrod, omvendt bevisbyrde, fortsat forbrydelse, forældelse
Resumé

T drev i personligt regi et murerfirma, der var momsregistreret. T havde indsendt nulangivelser, selvom der havde været en høj omsætning. Endvidere havde han ansatte uden at være registreret for A-skat og uden at indeholde A-skat. Han havde tillige ikke reageret på at hans skatteansættelse var for lav med overskud af virksomhed.

T forklarede, at han ikke havde modtaget årsopgørelsen og ikke haft overskud af virksomhed og i øvrigt bestred han opgørelserne. Det var hans revisor der havde skullet stå for indeholdelse af A-skat m.m.

Byretten fandt T skyldig og idømte ham betinget fængsel i 4 måneder samt en tillægsbøde på 500.000 kr. Dommen blev gjort betinget på grund af sagsbehandlingstiden. Byretten lagde til grund at T var indehaver af det momsregistrerede firma, at T ikke havde indsendt selvangivelse, ikke havde udarbejdet regnskabsmateriale og ikke var registreret som arbejdsgiver, selv om der var ansatte, og at T ikke indbetalte A-skat af løn. T kunne ikke være uvidende om, at virksomheden skyldte moms og at den ikke blev betalt. T havde selv stået for udbetaling af lønnen, hvoraf en del blev udbetalt sort, og ikke ladet sig registrere og havde derved haft forsæt til at unddrage skat.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men forhøjede tillægsbøden til 600.000 kr. under hensyn til unddragelsens størrelse. Under de foreliggende omstændigheder, hvor T ikke havde nogen form for bogføring eller regnskab, og hvor intet var indberettet til SKAT, måtte det påhvile T i det mindste at sandsynliggøre, at SKATs skøn var behæftet med fejl. Der var tale om en fortsat forbrydelse vedrørende mangelfuld bogføring, regnskabsføring m.v.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1
Opkrævningsloven § 17, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1
Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Henvisning
    

Østre Landsrets dom af 2. november 2011, 13. afd. S-841-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(Advokat Jens Steensgaard, besk.)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Anne Louise Bormann og Anette Voigt Arnsted (kst.) med domsmænd

.................

Byrettens dom af 24. februar 2011, R3-648/2009

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2009.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse, vedrørende indkomstårene 2003 og 2004 at have undladt, inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne for disse år, at have underrettet skattemyndighederne om at skatteansættelserne var for lave, idet der ikke var medregnet overskud ved selvstændig virksomhed med h.h.v. 219.701 kr. og 240.214 kr., hvorved det offentlige blev unddraget h.h.v. 83.872 kr. og 87.744 kr., eller i alt 171.616 kr., i indkomstskat.

2.

overtrædelse at momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1,

ved i perioderne 1. januar 2003 - 31. december 2003, 1. januar 2004 - 31. december 2004 og 1. januar 2005 - 30. juni 2005, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have angivet momstilsvaret for lavt i sin erhvervsvirksomhed, idet han i disse perioder angav i momstilsvaret som nul kroner, uagtet at der var en omsætning på h.h.v. 817.371 kr., 511.590 kr. og 74.730 kr., og hvorved staten blev unddraget h.h.v. 189.342 kr., 117.898 kr. og 9.092 kr. i moms, eller i alt 316.332 kr. i moms.

3.

overtrædelse af opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 § 17, stk. 2. jf. § 17, stk. 1, nr. 2, og jf. § 2, stk. 1,

ved i indkomstårene 2003 og 2004, med forsæt tit skatteunddragelse som arbejdsgiver og indeholdelsespligtig at have udbetalt 350.319 kr. i A-indkomst uden at angive og indbetale indeholdt A-skat med i alt 91.627 kr., indeholdt AM-bidrag med 28.018 kr. og SP-bidrag med 3.470 kr., idet han ikke havde tilmeldt sig til registrering i SKATs erhvervssystem, undladt til skatteregistret at indberette cpr. nr., navn mv. på de personer, han havde udbetalt A-indkomst og godskrevet A-skat, og hvorved han unddrog det offentlige betaling af i alt 123.115 kr.

4

overtrædelse af kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 at have udbetalt h.h.v. 252.201 kr., 133,873 kr. og 5.625 kr. i løn uden at have opfyldt sin pligt til, som arbejdsgiver at indeholde A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget h.h.v. 13.869 kr., 43.158 kr. og 3.105 kr. i A-skat, eller i alt 60.132 kr. i A-skat.

5.

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 om en arbejdsmarkedsfond af den 10. oktober 2006 § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 med forsæt til bidragsunddragelse, at have udbetalt h.h.v 85.504 kr., 133.873 kr.. og 5.625 kr. i løn uden at have opfyldt sin pligt til som arbejdsgiver at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige herved blev unddraget h.h.v. 2.032 kr., 6.254 kr. og 450 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, eller i alt 8.736 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

6.

overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, jf. bogføringslovens § 6 til 10, jf. § 16, og bekendtgørelsen til momsloven kap. 12 og bekendtgørelsen til kildeskatteloven kap. 8

ved i årene 2003 og 2004 at have drevet ovennævnte erhvervsmæssige virksomhed H1, og herved på særlig grov måde at have tilsidesat lovgivningens krav til bogføring og udfærdigelse af regnskabsmateriale og opbevaring af regnskabsmateriale, idet han

-

undlod at bogføre eller foranledige bogført eller registreret de økonomiske transaktioner i virksomheden

-

undlod at opstille eller foranledige opstillet et regnskab over indtægter og udgifter og en balance over aktiver og passiver, og således heller ikke opstillede et skatteregnskab

-

undlod at føre eller lade føre et momsregnskab, herunder på den i momsbekendtgørelsen foreskrevne måde

-

undlod som arbejdsgiver at opstille eller lade opstille et regnskab over ydelser, godskrivning af A-skat, indeholdelse af A-skat samt undladt at anføre indkomstmodtagernes navn, adresse og cpr. nr. mv. på den i kildeskattebekendtgørelsen foreskrevne måde og idet han også

-

undlod at opbevare dele af regnskabsbilagene

7.

Overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, samt våbenbekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, ved den 13. april 2005 kl. 08.45 på sin bopæl ...1, uden politiets tilladelse af have besiddet 869 stk. skarpe haglpatroner, ligesom disse og 6 stk. haglgeværer ikke var opbevaret forsvarligt i et godkendt sikringsskab.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 7 og har i øvrigt nedlagt påstand om straf af fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 680.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle forhold.

Tiltalte har overordnet gjort gældende, at han ikke har modtaget årsopgørelser, og at han ikke har haft overskud af virksomheden, men derimod underskud, idet han gik konkurs i 2005. At virksomheden er blevet drevet med underskud understøttes af, at han har måttet optage større lånebeløb hos familiemedlemmer.

Tiltalte har endvidere gjort gældende, at han har haft revisionsbistand i form af R1, der blev drevet af hans ansatte, V.9s ægtefælle, V.8. De pågældende personer havde regnskabsindsigt, hvilket tiltalte ikke har, idet han dårligt kan læse og skrive. De pågældende har således udført regnskaber for ham, udskrevet fakturaer og i øvrigt stået for alt papirarbejde.

Særligt for så vidt angår tiltalen for overtrædelsen af momsloven har tiltalte henvist til, at han har haft underskud, og at angivelserne i øvrigt har været overladt til R1.

Særligt vedrørende forhold 3 har tiltalte gjort gældende, at han har været registreret i SKATs erhvervssystem, og at han har betalt skat. Han bestrider opgørelserne.

Særligt vedrørende forhold 4 har tiltalte gjort gældende, at det var revisoren, der skulle stå for indeholdelse af A-skat, og at beløbene i øvrigt bestrides.

Særligt vedrørende forhold 5 har tiltalte gjort gældende, at han havde overladt denne opgave til sin revisor, og at beløbene bestrides.

Særligt vedrørende forhold 6 har tiltalte principalt gjort gældende, at forholdet er forældet, subsidiært at han ikke har bortskaffet regnskabsmateriale, og at hans revisor skulle lave regnskaberne.

Særligt vedrørende forhold 7 har tiltalte principalt gjort gældende, at forholdet er forældet, subsidiært at han havde jagttegn på det pågældende tidspunkt. De patroner der var tale om, var flugtskydningspatroner, som han kunne besidde lovligt som medlem af en flugtskydningsforening. Nogle af patronerne stammer endvidere fra hans fars dengang netop tømte dødsbo.

Generelt har tiltalte bestridt opgørelserne og gjort gældende, at hvis der mangler beløb i henhold til de enkelte i anklageskriftet nævnte forhold, har det ikke været et forsøg på forsætlig unddragelse fra tiltaltes side, men højst uagtsomt, hvorfor forhold 1-6 subsidiært påstås henført under de i de relevante love anførte uagtsomhedsdelikter.

Sagens oplysninger

SKATs sagsfremstilling, revisorredegørelse m.m.

SKAT traf den 18. juli 2007 afgørelse om afkrævning af manglende angivelse og betaling af moms af udeholdt omsætning mv., hæftelse og opkrævning af indeholdte og ikke indeholdte A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag i forbindelse med uregistreret arbejdsgivervirksomhed samt ændring af den personlige skatteansættelse i forbindelse med manglende selvangivelse af resultat af selvstændig virksomhed og maskeret udbytte.

I SKATs sagsfremstilling hedder det blandt andet:

"...

1. Beskrivelse af virksomheden og sagens faktiske forhold

1.0. Indledning

SKAT ... modtog primo 2005 oplysning om, at V.9, på sin årsopgørelse for indkomståret 2003, ikke var blevet godskrevet A-skat, AM- og SP-bidrag, i forbindelse med lønudbetalinger fra H1 v/T.

Som dokumentation for forholdet, blev modtaget kopier af lønsedler for året 2003, udarbejdet af ... H1

...

SKAT ... modtog tillige kopier af lønsedler for årene 2003 og 2004 vedrørende V.2 ... udarbejdet af H1

...

SKAT ... modtog desuden efterfølgende uopfordret kopier af salgsfakturaer/regninger udstedt af H1 v/T ... til henholdsvis G1 ApS ... PM og JT

...

3. SKATS endelige afgørelse

3.1. Manglende angivelse og betaling af momstilsvar i perioden 1/1 2001 til 30/6 2005.

3.1.1. Talmæssig opgørelse

Momsperioden 1/1 - 31/12 2003

   
     

Udeholdt omsætning iflg. fakturaer...

652.675 kr.

 

Udeholdt omsætning, i form af manglende fakturaer på øvrige leverende mandetimer

201.715 kr.

 

Udeholdt brutto omsætning i alt

854.390 kr.

 
     

Med fradrag af fakturerede materiale m.v. som modsvares af tilsvarende udgift til varekøb ...

-37.019 kr.

 

Udeholdt netto omsætning

817.371 kr.

 
     

Heraf manglende angivelse og betaling af moms, idet der i samme periode alene er indsendt 0-angivelser, 817.371 kr. x 25 %

 

204.342 kr.

     

Skønsmæssig ansat yderligere fradrag for købsmoms vedrørende øvrige driftsudgifter med fuld, delvis og begrænset fradragsret i henhold til Momslovens kapitel 9, i form af moms på udgifter til husleje, anskaffelse af anlægsaktiver - bortset fra varebiler u/3.t., løbende drift af anlægsaktiver, telefonudgifter, reklame og repræsentationsudgifter m.v.

   
     

Samlet momstilsvar for perioden

 

189.342 kr.



Momsperiode 1/1 - 31/12 2004

   
     

Udeholdt omsætning iflg. fakturaer ...

402.879 kr.

 

Udeholdt omsætning, i form af manglende fakturaer på øvrige leverede mandetimer

115.605 kr.

 

Udeholdt brutto omsætning i alt

518.484 kr.

 
     

Med fradrag af fakturerede materiale m.v., som modsvares af tilsvarende udgifter til varekøb...

-6.894 kr.

 

Udeholdt netto omsætning

511.590 kr.

 
     

Heraf manglende angivelse og betaling af moms, idet der i samme periode alene er indsendt 0-angivelser, kr. 511.590 x 25 %

 

127.898 kr.

     

Skønsmæssig ansat yderligere fradrag for købsmoms vedrørende øvrige driftsudgifter med fuld, delvis og begrænset fradragsret i henhold til Momslovens kapitel 9, i form af moms på udgifter til husleje, anskaffelse af anlægsaktiver bortset fra varebiler u/3.t., løbende drift af anlægsaktiver, telefonudgifter, reklame og repræsentationsudgifter m.v.

   
     

Samlet momstilsvar for perioden

 

117.898 kr.



Momsperiode 1/1 - 30/6 2005

   
     

Udeholdt netto omsætning iflg. fakturaer

74.370 kr.

 
     

Heraf manglende angivelse og betaling af moms, svarende til kr. 74.370 x 25 %

 

18.592 kr.

     

Skønsmæssig ansat yderligere fradrag for købsmoms vedrørende øvrige driftsudgifter med fuld, delvis og begrænset fradragsret i henhold til Momslovens kapitel 9, i form af moms på udgifter til husleje, anskaffelse af anlægsaktiver - bortset fra varebiler u/3. t., løbende drift af anlægsaktiver, telefonudgifter, reklame og repræsentationsudgifter m.v.

 

-1.500 kr.

     

Foreløbig fastsættelse af momstilsvaret for perioden 1/4 - 30/6

 

-8.000 kr.

     

Samlet momstilsvar for perioden

 

9.092 kr.

3.2. Uregistreret arbejdsgivervirksomhed. Udbetalte og ej oplyste lønninger til ansatte. Hæftelse for indeholdte og ikke-indeholdte, men ej angivet og betalte, A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag.

3.2.1. Talmæssig opgørelse

...

3.2.1.3. Indkomståret 2003

3.2.1.3.0. Samlet opgørelse

Ej indberettede og oplyste udbetalte lønninger til ansatte - ifølge lønsedler - samt hæftelse for indeholdte men ikke angivet og betalte A-skatter, SP- og AM-bidrag:

   

Lønindkomst

AM-bidrag

SP-bidrag

A-skatter

           

1.a

V.9

107.270 kr.

8.303 kr.

1.023 kr.

25.639 kr.

3.a

V.1

50.955 kr.

4.069 kr.

505 kr.

14.213 kr.

4.a

V.2

72.078 kr.

5.760 kr.

717 kr.

20.024 kr.

6.a

V.3

19.665 kr.

1.572 kr.

195 kr.

5.446 kr.

7

TF

14.847 kr.

1.187 kr.

147 kr.

3.876 kr.

 

I alt

264.815 kr.

20.891 kr.

2.587 kr.

69.198 kr.

Ej indberettede og oplyste udbetalte (sorte) lønninger til ansatte - uden lønsedler - samt hæftelse alene for ikke-indeholdte og ikke angivet og betalte A-skatter, SP- og AM-bidrag vedrørende ikke navngiven og uidentificerbar person(er) NN:

   

Lønindkomst

AM-bidrag

SP-bidrag

A-skatter

           

1.b

V.9

10.686 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

2

V.5

61.625 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

3.b

V.1

62.778 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

4.b

V.2

14.650 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

4.c

V.2

2.500 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

5

PB

31.625 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

6.b

V.3

9.990 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

8

V.4

4.875 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

9

RD

2.687 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

10

SR

25.383 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

11

NN (No Name)

25.402 kr.

2.032 kr.

254 kr.

13.869 kr.

 

I alt

252.201 kr.

2.032 kr.

254 kr.

13.869 kr.

...

3.2.1.4 Indkomståret 2004

3.2.1.4.0 Samlet opgørelse

Ej indberettede og oplyste udbetalte lønninger til ansatte - ifølge lønsedler -samt hæftelse for indeholdte men ikke angivet og betalte A-skatter, SP- og AM-bidrag:

   

Lønindkomst

AM-bidrag

SP-bidrag

A-skatter

           

1.a

V.2

43.113 kr.

3.740 kr.

464 kr.

12.396 kr.

2.a

V.6

42.391 kr.

3.387 kr.

419 kr.

10.033 kr.

 

I alt

85 504 kr.

7.127 kr.

883 kr.

22.429 kr.

Ej indberettede og oplyste udbetalte (sorte) lønninger til ansatte - uden lønsedler - samt hæftelse for ikke-indeholdte og ikke angivet og betalte A-skatter, SP- og AM-bidrag:

   

Lønindkomst

AM-bidrag

SP-bidrag

A-skatter

           

1.b

V.2

23.062 kr.

0 kr.

 

0 kr.

1.c

V.2

4.187 kr.

0 kr.

 

0 kr.

2.b

V.6

10.437 kr.

0 kr.

 

0 kr.

2.c

V.6

1.500 kr.

0 kr.

 

0 kr.

3

NN (No Name)

78.187 kr.

6.254 kr.

 

43.158 kr.

4

T

14.250 kr.

0 kr.

 

0 kr.

5

JB

1.125 kr.

0 kr.

 

0 kr.

6

V.13

1.125 k.

0 kr.

 

0 kr.

 

I alt

133.873 kr.

6.254 kr.

 

43.158 kr.

...

3.3. Manglende selvangivelse af skattepligtigt resultat af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 med i alt kr. 520.793, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Personskattelovens § 3, og Skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 3, hvorved der mangler at blive betalt personlige skatter, AM- og SP-bidrag med hhv. kr. 201.539, kr. 41.663 og kr. 2.805, incl. Procenttillæg

3.3.1. Talmæssig opgørelse

...

3.3.1.3. Indkomståret 2003

Udeholdt netto omsætning efter fradrag for vareforbrug, excl. moms, jf. pkt. 2.1. og 3.1.

 

817.371 kr.

     

+ Ikke selvangivet modtaget dagpengerefusion, jf. foreliggende indberetning

 

1.346 kr.

- Opgjorte og beregnede lønudgifter ifølge lønsedler, jf. pkt. 2.2.1. og 3.2.1.3.

-264.815 kr.

 

- Opgjorte og beregnede lønudgifter uden lønsedler, jf. pkt. 2.2.2. og 3.2.1.3

-252.201 kr.

-517.016 kr.

     

Resultat før øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger

 

301.701 kr.

- Skønsmæssig ansat øvrige fradragsberettigede driftsudgifter herunder afskrivninger, excl. moms, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, 10 % af omsætningen kr. 817.371, eller kr. 81.737 oprundet til

 

-82.000 kr.

     

Ansat skattepligtigt resultat af selvstændig virksomhed, jf. Statsskattelovens §§ 4 og 6

 

219.701 kr.

...

3.3.1.4. Indkomståret 2004

Udeholdt netto omsætning efter fradrag for vareforbrug, excl. moms, jf. pkt. 2.1. og 3.1.

 

511.591 kr.

     

- Opgjorte og beregnede lønudgifter ifølge lønsedler, jf. pkt. 2.2.1. og 3.2.1.4.

-85.504 kr.

 

- Opgjorte og beregnede lønudgifter uden lønsedler, jf. pkt. 2.2.2. og 3.2.1.4

-133.873 kr.

-219.377 kr.

     

Resultat før øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger

 

292.214 kr.

- Skønsmæssig ansat øvrige fradragsberettigede driftsudgifter herunder afskrivninger, excl. moms, 10 % af omsætningen kr. 511.591, eller kr. 51.159 oprundet til

 

-52.000 kr.

     

Ansat skattepligtigt resultat af selvstændig virksomhed, jf. Statsskattelovens §§ 4 og 6

 

240.214 kr.

..."

Statsautoriseret revisor SK har til brug for sagen udarbejdet følgende redegørelse af den 17. september 2010:

"...

Præmisser

Som grundlag for vor vurdering fik vi på et møde i ...2 den 15/9- 2010 kl. 15.00 udleveret 3 blå bilagsmapper nummereret henholdsvis 1-30, 31-57 og 58-74. Endvidere udleveredes et ringbind med: Anklageskrift, redegørelse i medfør af konkursloven, cirkulæreskrivelse 1-VI, samt SKATs sagsfremstilling side 1-98... .

...

Forhold, der indgår i vurderingen

Anklagede tiltales bl.a. for overtrædelse af følgende forhold:

1

Skattekontrolloven for manglende selvangivelse af overskud ved selvstændig virksomhed for årene 2003 og 2004. Manglende afregnet indkomstskat udgør henholdsvis t.kr. 84 og t.kr. 88

   

2

Momsloven for manglende afregning af moms for årene 2003, 2004 og 2005. Manglende afregnet moms udgør henholdsvis t.kr. 189, t.kr. 118, og t.kr. 9

   

3

Opkrævningsloven for manglende afregning af indeholdt A-skat, AM-bidrag på udbetalt løn for t.kr. 123

   

4

Kildeskatteloven for manglende tilbageholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag for t.kr. 77

I alt tiltalt for at have unddraget det offentlige for ca. t.kr. 688. Grundlaget for anklagepunkterne udgør primært sagsfremstillingen fra SKAT.

Undersøgelsesresultat

Efter vor gennemgang er det vurderingen, at grundlaget for indkomst- og momsopgørelserne er tyndt, idet der ikke er taget hensyn til driftsudgifter eller vurderet opgørelsernes rigtighed.

Vi kan kort opliste følgende forhold.

ad 1. Skattemæssigt resultat

Skattepligtigt resultat er som udgangspunkt baseret på grundlag af fundne fakturaer og skøn over omsætning og driftsudgifter. Driftsudgifter er skønnet til 10 % af omsætningen.

På baggrund af referencevirksomhed i branchen har vi i bilag 1, foretaget et andet skøn over det skattemæssige resultat. Skønnet er primært fremkommet ved anvendelsen af nøgletal.

Ved sammenligning af nøgletal ses, at bruttoresultatet i % er væsentligt højere, 37 % - 57 % end i referencevirksomheden, 26 %. SKAT anfører i sagsfremstillingen, at udgifter ... anses for private udgifter. Konkursdekret afsiges over virksomheden den 5/10 2005. Sædvanligvis vil der ved en virksomhedskonkurs ikke være skattemæssigt overskud i årene forinden.

Såfremt der var anvendt et andet skøn ville det skattemæssige resultat og skattebetalingen tilsvarende reduceres. Konsekvenserne ved korrigeret resultatoversigt fremgår af bilaget.

ad 2. Momsafregning

Beregnet manglende momsafregning er baseret på faktureret salg, skøn over manglende salg samt moms af skønnet driftsudgifter på 10 % af salg.

Såfremt der var anvendt et andet skøn ville momsafregningen tilsvarende reduceres. Korrigeret resultatoversigt over konsekvenserne fremgår af bilaget.

ad 3. Manglende afregning

Vor gennemgang har ikke resulteret i bemærkninger.

ad 4. Manglende indeholdelse

Vor gennemgang har ikke resulteret i bemærkninger.

...

Resultatopgørelse Bilag 1

(t.kr.)

 

2003

2003

Korrektion

2004

2004

Korrektion

Ref. data

           

Omsætning

817

817

511

511

3.407

Vareforbrug

0

165

0

102

696

Dækningsbidrag

817

652

511

409

2.711

           

Produktionsløn

515

515

219

219

648

Fremmed arbejde

0

0

0

0

0

Indirekte produktionsomkostninger

0

150

0

100

727

 

515

665

219

319

1.837

           

Bruttoresultat

302

-13

292

90

874

           

Salgs- og administrationsomkostninger

82

82

52

82

413

Afskrivninger - tab på driftsmidler

0

0

0

0

44

I alt

         
           

Skønnet skattepligtigt overskud v. selvstændig virksomhed

220

-95

240

8

417

Tiltalt for at have unddraget det offentlige for følgende beløb:

 

2003

2003

Korrektion

2004

2004

Korrektion

Ref. data

           

Beregnet indkomstskat af skattepligtigt overskud virks.

84

0

88

0

 
           

Manglende momsafregning

189

105

*127

83

 
           

Manglende afregning af indeholdt A-skat, AM-bidrag på udb. løn

   

123

   
           

Manglende indeholdelse og afregn. Af A-skat, AM-bidrag på udb. løn

   

**77

   

*) (incl. 2005 t.kr. 9)

**) (incl. 2005 t.kr. 3)

Kolonne med korrektion for 2003 og 2004 er vort skøn, når der sammenholdes med ref.data for lignende virksomhed.

..."

Af e-mail af den 23. september 2010 fra statsautoriseret HB til Jens Steensgaard fremgår blandt andet:

"...

Posten indirekte produktionsomkostninger (IPO) defineres som omkostninger, både faste og variable, der i regnskabsperioden er medgået i udførelsen af håndværkerydelser, og som kun indirekte kan henføres til den enkelte gennemførte opgave.

IPO, kan være følgende:

      

Drift af varebiler, traktorer, maskiner mv.

   
 

- Brændstof

 

- Vægtafgift

 

- Forsikringer

 

- Reparationer og vedligeholdelse

 

- Rengøring

   
 

Håndværktøj og diverse småanskaffelser

 

Hjælpe- og forbrugsmaterialer

..."

Der har endvidere været fremlagt nøgletal for 2005 for "private byerhverv" fra Danmarks Statistik.

I ransagningsrapport af den 13. april 2005 hedder det blandt andet:

"...

I køkkenet fandtes 2 grå ringbind med dokumenter. Disse blev taget i bevaring til sagen under:

  

Nr. 1

2 grå ringbind med dokumenter

I børneværelse på Stueetagen blev fundet en del løse papirer og en kasse med papirer/dokumenter.

Disse blev sikret under

  

Nr. 7

Løse papirer lagt i sort plastsæk, og

  

Nr. 8

Kasse med papirer

I værelse på 1. sal blev fundet et blåt ringbind med dokumenter samt en alene stående computer.

I spisestuen i stueetagen blev fundet l stk. bærbar computer af ældre model. Den blev sikret i sagen under

  

Nr. 14

Bærbar Computer, ældre model

I skab i opholdsstuen blev fundet div. papirer/dokumenter, der blev sikret en plastpose under

  

Nr. 15

Plastpose med papirer/dokumenter

Fra papirbunker i køkkenet sikrede Told og Skat sig div. dokumenter/papirer under

  

Nr. 22

Sort plastsæk med div. dokumenter/papirer, sikret af Told og Skat.

..."

Forklaringer

Der har været afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15, V.16, V.17, V.18, V.19, V.20, V.21 og V.22.

Tiltalte, T, har forklaret, at virksomheden H1 var hans firma. Han har selv arbejdet som murer i firmaet. Firmaets virksomhed bestod hovedsagelig i reparation af ældre huse.

V.9 har arbejdet for ham, blandt andet idet V.9 sammen med sin ægtefælle V.8 har bistået med papirarbejdet. V.9 fungerede i øvrigt som førstemand i firmaet og indgik herunder aftaler med kunder. Firmaet har udført mange arbejdsopgaver, men har ikke haft megen indtjening. De har herudover også haft en del udgifter. V.2 og V.6 har også været ansat hos ham. men noget af tiden kun i arbejdsprøvning, hvor de fik penge fra kommunen. V.2 var i realiteten kun ansat i to måneder hos ham, hvor han modtog løn.

V.9 hjalp ham med at lave momsregnskabet. Tiltalte har ikke skrevet under på momsangivelser. Han ved ikke, hvem der har skrevet under. Tiltalte har heller ikke sendt momsangivelser ind til SKAT. Han regnede med, at V.9 gjorde det. Han havde ikke råd til egentlig revisorbistand. V.9 skrev endvidere lønsedler og fakturaer for ham. Timesedlerne blev oprindeligt afleveret til V.9 og V.8. Tiltalte hentede på et tidspunkt alt det skriftlige materiale hos V.9 i to sække.

V.9 har forestået udbetaling af løn. Tiltalte har dog udbetalt løn og feriepenge ved nogle enkelte lejligheder. Udbetalingerne skete først fra en konto, firmaet havde rådighed over. Da den var tom, betalte han med lån fra sine svigerforældre.

Tiltalte er sikker på, at SKAT har fået oplysning om, hvem han havde af ansatte med videre. Han oplyste det til myndighederne under et besøg af folk fra SKAT

Foreholdt bilag 2.2 har tiltalte forklaret, at det ligner hans underskrift. Det er arbejde han har udført sammen med V.9. Ansættelsesaftalen er indgået efter, at V.2s arbejdsprøvning var slut.

Foreholdt punkt 2.3 "opsigelse" har tiltalte forklaret, at han godt kan huske, at han har skrevet under på den.

Foreholdt bilag 2.4 har tiltalte forklaret, at det er V.9, der har lavet den.

Foreholdt bilag 4.f, 1 og 2, 4.g, 1 og 2, 4.i, 1 og 2, 4.k, 1 og 2, 4.1, 1 og 2, bestred tiltalte, at det er ham, der har skrevet under.

Foreholdt bilagsoversigten i mappe 58-74 har tiltalte forklaret, at V.5 og dennes søn, PB, TF, V.4 samt SR ikke har været ansat hos ham. RD var heller ikke ansat hos ham, således at han fik løn af ham. RD har dog udført arbejde for ham uden løn, idet RD var udsendt af Kriminalforsorgen. V.6 har i et kort tidsrum arbejdet for ham. V.14 og V.13 har ikke arbejdet for ham. KT har været på arbejdsprøvning hos ham.

V.9 overtog arbejdet med revisionsbistand for ham efter at tiltaltes revisor, MF, ophørte med at arbejde for ham. Tiltalte har ikke selv lavet noget regnskab. De poser med papirer, som SKAT tog med fra ransagningen, var samtlige de papirer, han havde i sin besiddelse.

Det er V.9, der har udarbejdet bilag 1.1 og bilag 1.2. Det er ikke tiltalte, der har skrevet under på bilag 1.3. Han kan ikke huske, om han fyrede V.9.

Tiltalte forklarede, at han godt kan huske, at han har modtaget skrivelsen af 13. januar 2004 (bilag 1.4) fra V.9. V.9 fik alle sine penge.

Han kan ikke huske at have set bilag 1.5. Han har aldrig modtaget bilag 1.6. V.9 har altid fået sine penge.

Det arbejde, der fremgår af ugesedlen i bilag 1.7 er ikke noget, han har lavet. Han mener ikke, at han har set denne ugeseddel før. Lønsedlen i bilag 1.8 har V.9 lavet. V.9 lavede også lønsedler for de andre ansatte. Hvis de skulle indeholde skat, har V.9 stået for det.

Han erindrer ikke det arbejde, der fremgår af ugesedlerne i bilag 59.3 og 4. Han kan ikke genkende logoet øverst til højre på bilaget. Han kan ikke huske arbejdet, der skulle være udført på ...3 eller ...4. Han kender ikke til det arbejde, der er udført i bilag 59.5. Han kender heller ikke til det arbejde, der skulle være udført i bilag 38.32, blandt andet ved G2.

Foreholdt bilag 60.18 bekræftede tiltalte, at V.1 har været ansat hos ham. V.15 og DS siger ham ikke noget.

Foreholdt bilag 63.5 har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til G3. Det er V.9, der har skrevet ugesedlen.

Foreholdt bilag 63.6 kender han heller ikke noget til G4.

Foreholdt bilag 64.3 er det korrekt, at det er ham, der har skrevet under. Det skete hos V.9. Afskedigelsen af V.3 kom hurtigt derefter.

Foreholdt bilag 64.5 er det V.9, der har udfyldt ugesedlen. Han kan ikke huske de i bilaget nævnte stednavne. Han mener ikke, at V.3 havde alle de timer, der fremgår af ugesedlen.

Foreholdt bilag 65.4 mener han ikke, at TF var ansat. Stednavnet ...5 siger ham heller ikke noget.

Foreholdt bilag 66.3 har tiltalte forklaret, at V.4 var selvstændig. V.4 har udført enkelte opgaver for ham, som selvstændig.

Foreholdt bilag 67.4 siger det heri anførte ham ikke noget.

Foreholdt bilag 69.17 erindrer han arbejdet udført hos SJ. Arbejdet blev udført af tiltalte og V.6. SJ betalte ikke noget.

Foreholdt bilag 71.3 har tiltalte forklaret, at V.14 og V.13 ikke var hans medarbejdere. De arbejdede for en tømrer.

Foreholdt bilag 74 har tiltalte forklaret, at KT ikke var ansat hos ham, men var i arbejdsprøvning fra kommunen. Han har således ikke modtaget løn for ham.

Foreholdt bilag 76.1. har tiltalte forklaret , at han ikke har skrevet listen. Han har ikke ejet en rendegraver. Han ejede nogle gamle traktorer.

Foreholdt bilag 76.3 har han aldrig bestilt maskinen. Det må være V.6, der har bestilt den i tiltaltes navn. Han er bekendt med. at V.6 har haft maskinen på prøve.

Foreholdt bilag 40.1 er det korrekt, at bankkontoen står i hans kones navn. Det er, fordi han ikke kunne åbne konti i banken. Noget af det, der er hævet fra kontoen, har han hævet, andet har V.9 hævet. Han har brugt nogle af midlerne til at betale løn til sine ansatte. V.9 har betalt andre udgifter.

Foreholdt bilag 43.9 m.fl. vedrører disse bilag ...4, som er V.7s gamle hus. Det vedrører materialer til brug for huset. Huset er senere blevet solgt.

Foreholdt bilag 35.1 har tiltalte forklaret, at det må have været V.9, der har lavet arbejdet vedrørende ...6.

Foreholdt bilag 35.3 har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, der har lavet dette notat.

Vedrørende bilag 35.4 har tiltalte forklaret, at han ikke har skrevet fakturaen. Checken siger ham ikke noget.

Foreholdt bilag 35.5 har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, der har udskrevet fakturaen. Det er derimod hans underskrift under kvitteringen for betalt.

Foreholdt bilag 35.6 er det ikke ham, der har skrevet fakturaerne. Han har malet tag på ...3, men ikke til et beløb som det fremgår af bilag 35.8. Han ved ikke, hvem der i øvrigt har udført arbejde for ...3.

Foreholdt bilag 35.9 og 10 siger disse fakturaer ham ikke noget, og det er ikke ham, der har skrevet dem.

Foreholdt bilag 35.10 kan dette arbejde godt være korrekt. Han kan huske adressen ...7. Han fik en regning fra G5 Maskinstation, som han sendte videre til ...7.

Foreholdt bilag 35.15, har tiltalte forklaret, at V.7 ikke har haft noget med det at gøre. Han ved ikke, hvem der har bestilt varerne.

Foreholdt bilag 35.16 er det korrekt, at fakturaerne er sendt til NF. Beløbet er aldrig blevet betalt, fordi det ikke blev gjort færdigt. Det er V.9, der har skrevet fakturaerne.

Foreholdt bilag 35.17 siger dette ham ikke noget.

Foreholdt bilag 35.18 har tiltalte forklaret. at han har betalt G5 Maskinstation det opkrævede beløb, men NF har ikke betalt ham.

Foreholdt bilag 35.20 kan han genkende fakturaen, men han kan ikke forstå, hvorfor den er sendt til V.1. NF har ikke betalt den.

Foreholdt bilag 35.22 er det noget arbejde, han har udført for DF, fordi han skyldte DF penge.

Foreholdt bilag 35.32 har tiltalte forklaret, at det ikke er hans firma, der har udført arbejdet. Det er V.9, der har sendt regningen.

Foreholdt bilag 35.37 har hans firma udført arbejdet, men det er ikke blevet betalt. Det er V.9, som har skrevet regningen.

Foreholdt bilag 35.39 kan han erkende, at hans firma har udført arbejdet, men der er ikke sket betaling. V.5 har malet taget.

Foreholdt bilag 35.41 har tiltalte forklaret, at beløbet ikke er betalt.

Foreholdt bilag 35.45 har tiltalte forklaret, at V.9 og SR har udført arbejdet for ham. Der var tale om, at der skulle laves et badeværelse. Der var store mangler ved badeværelset. Beløbet er aldrig blevet betalt, fordi han var enig med kunden i, at det var meget dårligt udført. Han mejslede klinkerne af og kørte dem i containeren. Han fik ikke lov til i øvrigt at udbedre arbejdet.

Foreholdt bilag 35.55 har tiltalte forklaret, at det er V.9 og SR, der har udført arbejdet. Han ved ikke, hvor "...8" er.

Foreholdt bilag 35.57 er det LK fra G6, der har udført arbejdet. Det er aldrig blevet betalt. V.9 har udskrevet regningen.

Foreholdt bilag 35.61 har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet under. Det er V.9, der selv har udført arbejdet. Det har intet med tiltaltes firma at gøre. Bilag 38.1 og 2 vedrører ikke arbejde, der er udført af ham. Bilag 38.3 vedrører arbejde, der er udført af ham.

Foreholdt bilag 38.7 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har solgt den omhandlede sakselift. Der var tale om en byttehandel til indfrielse af en gæld, han havde til DF. V.9 har skrevet fakturaen.

Foreholdt bilag 38.8 har tiltalte forklaret, at det er V.9, der har udført arbejdet.

Foreholdt bilag 38.9 er arbejdet udført af V.9 - ikke af hans firma.

Foreholdt bilag 38.10 har tiltalte forklaret at arbejdet er udført af ham eller V.6.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han husker, at der var 2 grå ringbind, at der i hans bil var den på s. 3 beskrevne ammunition, at de på s. nævnte haglpatroner dels var hans, dels havde tilhørt hans netop afdøde far, og at han havde hentet materialet nævnt nederst på s. 4 hos V.9 nogle dage forinden.

Han har foreholdt rapportens s. 5, forklaret, at der var 2 computere hos ham, idet den, der blev fundet i spisestuen tilhørte V.9, og den, der blev fundet på 1. salen, hans afdøde far, og at den plastpose, der blev fundet i opholdsstuen, indeholdende dokumenter, også var blevet hentet hos V.9.

Foreholdt rapportens s. 7, har han forklaret, at den plastsæk, indeholdende papirer, der blev fundet i køkkenet, formentlig også er hentet hos V.9, men det kan han ikke huske med sikkerhed.

Tiltalte har endelig forklaret, at han havde jagttegn, men at det på gerningstidspunktet ikke var blevet indløst. Efter modtagelsen af Skov- og Naturstyrelsens skrivelse af den 4. april 2005 (forhold 6, bilag 2) henvendte han sig til politiet og fik senere samme år jagttegn igen. Han var dengang medlem af flugtskydningsforeningen G7. Han har jagttegn i dag.

Vidnet V.1 har forklaret, at han i 2003 var ansat ved H1 A/S. Han havde vist en ansættelseskontrakt. Arbejdstiden var vist 37 timer ugentligt. Han modtog fast timeløn. Han arbejdede som almindelig arbejdsmand. Han indgik aftalen med tiltalte. Han gik ud fra, at det var tiltaltes firma.

Foreholdt bilag 60.4 mindes han, at lønsedlerne så sådan ud. Han kan ikke huske, om han fik dem i hånden, eller om de kom med posten. Han mener bestemt, han har fået lønnen udbetalt. Han lavede forefaldende arbejde. Det var KH, der sendte ham af sted. De var enten en eller flere om det. De skulle udfylde arbejdssedler. Han udfyldte dem vist nok selv.

Foreholdt bilag 60.16 forklarede vidnet, at det ligner hans håndskrift. Det er vist ham, der har skrevet den.

Foreholdt bilag 60.18 kan han genkende logoet. Han mener, at det er V.9, der fik indført systemet. Han kan godt huske nogle af de navne/stednavne, der er nævnt på sedlen. Han kan bekræfte, at det er hans håndskrift

Foreholdt bilag 60.26 er det ikke ham, der har udfyldt den. Det er måske V.9, der har gjort det. Han husker "...9". Det kan godt være, at han forinden har lavet et udkast i hånden, som han har givet til V.9.

V.9 var uddannet murer. Han tror ikke, at V.9 var medejer i firmaet. V.9 tog sig af papirarbejdet. Han mener, det var tiltalte, der ansatte folk.

Foreholdt bilag 60.1 kan han huske "...4" og "G4" og det er meget muligt, at han også har haft med "G8 Byg" at gøre. Han kan ikke huske "...10" eller "...11". Det kan godt passe med et samlet timetal på 678 timer. Han arbejdede vist nok i firmaet i 2003. Han mener, han afleverede ugesedler enten til KH eller til V.9. Han har nok fået nogle af lønsedlerne af V.9. Lønnen fik han vist mest udbetalt i kontanter.

Foreholdt bilag 60.4 er det hans gamle kontonummer, der står anført der. Nogle lønudbetalinger er nok overført til kontoen.

Foreholdt bilag 60.27 kan han ikke huske "...12".

Foreholdt bilag 60.29 kan han ikke huske, hvad "KH" står for.

Foreholdt bilag 60.30 kan han ikke huske "G9" eller "V.7"

Foreholdt bilag 60.31 kan han ikke huske "RL".

Foreholdt bilag 60.33, 60.35 og 60.36 har han aldrig set disse bilag før.

Foreholdt bilag 60.38 kan han huske, at han udførte arbejdet sammen med V.9 og SR. Opgaven varede måske 2-3 uger.

Når han fik penge udbetalt i kontanter, fik han dem udbetalt af tiltalte.

Foreholdt bilag 60.3 kan han huske bilaget. Det er hans underskrift, der er påført til højre. Han mener, at det er tiltaltes underskrift, der er påført til venstre. Det er vist sket samtidig med, at han fik pengene af tiltalte.

Vidnet V.2 har forklaret, at han i 2003 arbejdede hos H1 A/S. Han gik ud fra, det var tiltalte, der ejede firmaet. I forbindelse med ansættelsen talte han med tiltalte. Han mener, at papirarbejdet blev udført af tiltalte.

Foreholdt bilag 61.8 er det hans ansættelseskontrakt. Han mener det er V.9, der har lavet udkastet til kontrakten. Han kan ikke sige, hvem der ellers har skrevet under. Han vil mene, at det er tiltalte, men kan ikke sige det med sikkerhed.

Foreholdt bilag 61.11 har han modtaget lønsedler, som han fik udleveret af tiltalte, ligesom han fik pengene af tiltalte. De udfyldte ugesedler, herunder dem der fremgår af bilag 61.25. "V.2" er ham.

Han kan huske "...3" og "...13". "...14" er firmaets plads, hvor de havde deres byggematerialer og lastbil. Der var en lift bag på firmaets bil. Hvis ikke der var nok arbejde ude på arbejdspladserne, tog de tilbage til pladsen og ryddede op og lavede øvrigt forefaldende arbejde.

Foreholdt bilagene 61,28 og 61,29 har vidnet forklaret, at der kan være tale om en renskrivning af et bilag, han har indleveret. Han har været ved "...8". Det kan være ham og tiltalte, der sammen har skrevet det på maskine. Han mener ikke, han gjorde det sammen med V.9. V.9 var en slags sjak bajs for de ansatte, der sagde god for ansættelse af folk.

Han ved ikke, om han har arbejdet 740 timer i alt i 2003. Han var muligvis ansat ad 2 gange.

Foreholdt bilag 62.4 kan han ikke huske dette.

Han har ikke talt med V.9 ved denne sags opstart. Han har ikke givet SKAT lønsedler. Han havde noget bilagsmateriale med til politiet, men da de var i besiddelse af det i forvejen, tog han det med tilbage.

Foreholdt bilag 61.10 ved han ikke, om det er tiltalte, der har underskrevet den. Han fik den af tiltalte.

Foreholdt bilag 61.13 ved han ikke, om det er V.9, der har skrevet den, men han havde "remedierne" til det.

Foreholdt bilag 61.24 og 61.27 er notaterne ikke skrevet af ham.

Foreholdt bilag 61.23 er notatet ikke skrevet af ham. Det er ikke hans skrift.

Foreholdt bilag 62.4 ved han ikke, om han blev ansat på det tidspunkt. Han ville i givet fald have underskrevet kontrakten.

Foreholdt bilagene 62.7 og 62.8 kan han ikke genkende dette.

Foreholdt bilagene 62.14 - 62.20 er det hans skrift.

Foreholdt bilag 2.9 ved han ikke, hvad "Inddateret ...B.S." betyder, herunder hvem "BS" er.

Vidnet V.3 har forklaret, at han i 2003 arbejdede ved H1 ApS. Han er tømrer. Han mener, han arbejdede for tiltalte. Det var tiltalte, der ansatte ham. Han tiltrådte den 28. juli 2003 og fratrådte samtidig med at han fik sine penge.

Foreholdt bilag 65.3 passer dette. Han kan huske, at det blev skrevet under ved R1. Det var imidlertid revisorens mand, der er murer, der stod for det. Han ved ikke, om han hed V.9. Vedkommende satte ham ind i vilkårene. Han kan ikke huske, om tiltalte var til stede. Lønnen fik han udbetalt kontant af tiltalte på en gang i en kuvert. Han fik lønsedlen (foreholdt bilag 64.4) med samtidig.

Foreholdt bilag 64.5 er det hans skrift.

Foreholdt bilag 64.1 har han ikke arbejdet fuld tid i uge 31 og 32, men et mindre tidsrum end 37 timer. I uge 35 og 36 er han sikker på, at han slet ikke har udført arbejde for tiltalte. Han husker det arbejde, der blev udført på et hønsehus på pladsen samt stednavnet "...5". Det skal nok passe, at arbejdstiden mellem uge 32 og uge 35 var, som det er anført i bilag 64.1.

Vidnet V.4 har forklaret, at han ikke arbejdede i 2003 for H1 ApS. Han kender firmaet, men han har ikke haft nogen ansættelseskontrakt med dem.

Foreholdt bilag 66.3 siger dette ham ikke noget. Han er ikke uddannet håndværker. Han kender tiltalte, og vidste at han havde en murerforretning. Han mener ikke umiddelbart, at det er ham, der har skrevet på bilaget. Det ligner ikke hans skrift Han kan ikke huske, at han har udført noget arbejde for tiltalte, og han erindrer ikke, om han på det tidspunkt overhovedet havde arbejde.

Vidnet V.5 har forklaret, at han ikke har haft en ansættelseskontrakt med H1 ApS. Han har måske lavet nogle småjobs for tiltaltes far og måske også for tiltalte, men han har ikke fået nogen løn herfor. Der har været tale om vennetjenester.

Foreholdt bilag 59.3 siger dette ham ikke noget. Det er ikke noget, han har lavet.

Vidnet har slet ikke udfyldt nogen ugesedler og har ikke modtaget løn. PB er hans søn Han ved ikke, om PB har været ansat hos tiltalte.

Vidnet V.6 har forklaret, at han i 2004 arbejdede for H1 ApS. Han er oprindeligt uddannet kok. Hos H1 udførte han alt forefaldende maler- og murerarbejde.

Foreholdt bilag 69.7 kan han godt huske, at der var en sådan aftale. Den blev vist aldrig skrevet under. Han kan ikke huske, hvem der kom med kontrakten. Han var vist ansat til 37 timer. Det var tiltalte, der sendte ham på opgaver.

De lavede uge/time-sedler, som de afleverede til tiltalte. Han fik vist ikke nogen lønsedler, men fik lønnen udbetalt i kontanter af tiltalte.

Foreholdt bilagene 69.17 og 69.18 kan han huske, at han arbejdede hos SJ.

På bilag 69.18 er det ham, der har skrevet medarbejderens navn. Teksten i øvrigt er også skrevet af ham.

Foreholdt bilag 69.19 er teksten skrevet af ham, ligesom "medarbejderens navn" nok også er skrevet af ham.

Bilagene 69.20 - 69.22 er udfyldt med hans skrift.

Han afleverede timesedlerne til tiltalte. Det er lidt forskelligt, hvornår han fik løn derefter, men han blev altid betalt kontant. Han ved ikke, hvem han har fået formularen til ugesedlerne af. Han udfyldte dem dag for dag.

Bilag 69.15 siger ham ikke noget.

Foreholdt bilagene 69.1 husker han ikke, hvor opgaverne anført ud for ugerne 20-22, blev udført. Han kan ikke huske de jobs, der står anført sidst på bilaget ud for "ukendt". Han husker opgaverne "...3" og "...15". Når der står "KH", var det arbejde hjemme på pladsen. "...16" ved han ikke hvad står for.

Foreholdt bilag 69.23 siger det ham ikke noget. Foreholdt bilag 69.24 er det ham, der har skrevet under.

Vidnet V.7 har forklaret, at hun var tilknyttet arbejdsmarkedet i 2003-2005, idet hun dog i 2003 var på barsel. Hun oppebar egen løn. I den pågældende periode var tiltalte murer. Han havde V.9 til at hjælpe sig med regnskaber og papirarbejde. Hun kender ikke til nogen af de andre ansatte. Hun har ikke haft noget med H1 at gøre. De boede ...1. Hun kender ikke noget til adressen ...17. Tiltalte tjente ikke penge af betydning i de år. Hun var ikke interesseret i, hvor han arbejdede. Hun har ikke set sin mands selvangivelser for perioden. Hun har heller ikke set breve i øvrigt fra SKAT stilet til ham. Hun gav ham altid de breve, de modtog, som var stilet til ham. Tiltalte havde tidligere en revisor ved navn MF.

Foreholdt bilagene 4.g.2, 4.h.2, 4.i.2, 4.k.2 og 4.1.2 kender hun ikke noget til de heri anførte underskrifter.

Foreholdt bilag 42.26, sammenholdt med bilag 42.25, er det ikke noget, hun kender til. Hun kan ikke huske at have modtaget regninger på materialer stilet til hende. Det er ikke noget, hun har set.

Foreholdt bilag 43.9 vedrører denne regning hendes hus i ...4. Materialerne er brugt på hendes ejendom.

Foreholdt bilag 40.1 har hun forklaret, at hun havde en konto i F1-bankn. Tiltalte kunne hæve på den, men ikke V.9.

Foreholdt bilag 40.1, sammenholdt med bilagene 35.21 m.v., siger de indgåede og hævede beløb hende ikke noget. Hun havde 2 konti, herunder en lønkonto. Den anden, nemlig den der fremgår af bilag 40.1, blev brugt til firmaet

Hun kender ikke noget til bilagene 41.1 og 41.2.

Hun mener ikke, at de selv lavede noget papirarbejde. På det tidspunkt havde de vist ikke nogen computer. Tiltalte hentede på et tidspunkt nogle papirer og vist en computer hos V.9. Hun kan ikke huske, om tiltalte hentede det sammen med andre eller nærmere, hvornår det var.

Vidnet V.8 har forklaret, at hun er revisor. Hun har arbejdet i revisorbranchen hele sit liv, nu som selvstændig. Hun ejer R1. Hun har ikke på noget tidspunkt været revisor for H1. Hun har heller ikke været firmaet behjælpelig, medens hendes mand var ansat der.

Hun sendte et brev til SKAT på sin mands vegne om, at hans A-skat og løn ikke var blevet indberettet til skattemyndighederne. Hun rettede ikke i den forbindelse henvendelse til tiltalte. Hun vedlagde med brevet til SKAT den sidste af hendes mands lønsedler. SKAT henvendte sig ikke efterfølgende til hende med krav om yderligere dokumentation.

Hun ved ikke noget særligt om, i hvilket omfang hendes mand hjalp tiltalte med papirarbejde. Hun mener ikke, at hendes mand har hjulpet tiltalte med momsregnskabet.

Foreholdt bilag 4.g.2, siger underskriften heri hende ikke noget. Det er ikke hendes eller hendes mands underskrift. Bilag 4.h.2 og 4.i.2 siger hende ikke noget.

Foreholdt bilag 1.8 kan hun ikke huske, om hun har faxet den til SKAT. Titlen R1 stammer fra en skabelon på hendes pc. Hendes mand må have slettet den på nogle af bilagene, fordi det ikke var hende, der havde lavet lønsedlerne. Hun kendte ikke tiltalte, før hendes mand fik arbejde hos ham i 2003.

V.9 har haft tiltaltes pc. Hun ved ikke, om han har lavet lønsedler for alle, men måske for V.1.

Foreholdt bilag 2.9 "INDDATERET ...BS" kender hun ikke noget til bilaget, og hun ved ikke, hvad tilførslen står for.

Foreholdt bilag 2.11 er det ikke hendes skabelon. Hun ved ikke, om V.9 hjalp med at udfylde ugesedler og fakturaer.

Foreholdt bilag 36.64 har tiltalte indimellem lånt hendes faxmaskine. Hun kender ikke HH eller PF.

V.9 er ikke længere i besiddelse af tiltaltes computer eller regn-skabsbilag.

Vidnet V.9 har - foreholdt bilag 58.4 - forklaret, at han kan bekræfte, at det er hans underskrift og vedrører hans ansættelse hos H1 ApS. Det er tiltalte, der har skrevet under for selskabet. De sad vist sammen og skrev det under. Det kan godt være på baggrund af et udkast, han havde lavet. Han vidste, hvordan man skulle skrive en ansættelseskontrakt, idet han tidligere havde været ansat ved G10 Fagforening. I tiltaltes firma lavede han murerarbejde og administrative opgaver, der knyttede sig til udformning af lønsedler m.v. Han fik løn for at udfore det administrative arbejde.

Foreholdt bilagene 58.9 ff har vidnet forklaret, at tiltalte havde købt en computer. Vidnets opgave var at lære tiltalte og dennes kone, V.7 at udforme lønsedler. Skabelonerne lå på den bærbare computer. De har siddet sammen, og han har hjulpet tiltalte med at lave dem. Man skulle bruge ugesedler som grundlag for at udforme lønsedlerne. Det var også tilfældet, selvom de ansatte havde en fast løn på 37 timer. V.1 var ansat samtidig med vidnet. Han har ikke drøftet med tiltalte, hvordan man indberettede A-skat og moms. Lønnen blev udbetalt til de ansatte, men ikke altid til tiden. Nogle gange blev de betalt kontant og nogle gange ved overførsel til konti. Han havde intet med indberetning af A-skat at gøre. Han har ikke diskuteret, hvordan man gjorde det med tiltalte, og tiltalte kan ikke have troet, at vidnet stod for det. Han havde ikke nogen viden om, at tiltalte ikke indbetalte A-skat. Han har heller ikke diskuteret momsregnskaber med tiltalte. Hans hovedfokus med at hjælpe med lønsedler var at sikre sig, at han selv fik lønsedler med henblik på senere at kunne opnå dagpenge i perioder uden ansættelse. Han synes, at det efterhånden begyndte at hjælpe med tiltaltes evne til at udfylde lønsedlerne.

Foreholdt bilagene 4.g.1 og 4.h.2 siger de ham ikke noget. Han ved ikke, hvis underskrift det er.

Han stod heller ikke for at skaffe arbejdsopgaver til firmaet. Det må tiltalte selv have gjort. Han har ikke hjulpet tiltalte med at udstede fakturaer, bortset fra at tiltalte indimellem telefonisk henvendte sig til ham med spørgsmål om, hvilken knap på computeren, tiltalte skulle trykke på

Foreholdt bilag 38.58 er det måske ham, der har været med til at udforme skabelonen. Han har ikke udfyldt fakturaen og har heller ikke opkrævet pengene.

Foreholdt bilag 58.25 har han nok skrevet sedlen. Der blev lavet løn efter ugesedlerne. Ugesedlerne blev afleveret til tiltalte. Han har også hjulpet andre med at lave ugesedler, herunder måske V.1, f.eks. i bilag 60.31. Han har intet haft med indeholdelse af skat at gøre.

Foreholdt det til retsbogen side 5 anførte, har han aldrig hævet penge på V.7s bankkonti eller haft mulighed for det.

Foreholdt bilag 35.1 har han ikke lavet arbejde for "...6" og modtaget penge herfor. Dengang udførte han intet arbejde som selvstændig, men var blot murersvend i vekslende murerfirmaer.

Foreholdt bilag 35.16 er det ikke hans skrift, og det er ikke ham, der har lavet fakturaen.

Foreholdt bilag 35.32, 35.37, 35.61, 35.8 og 35.9 er det heller ikke ham, der udførte arbejdet eller ham, der har sendt fakturaerne.

Han kan huske, at der var en arbejdsopgave i Århus, men han var ikke med til at indgå aftalen med bygherren.

Det er rigtigt, at nærværende sag er startet op med, at hans ægtefælle anmeldte, at der ikke var blevet indeholdt A-skat af hans løn. Senere ringede SKAT og bad ham sende kopier af lønsedler. Han kan ikke huske, om han har sendt eller faxet det, men han kan godt have faxet oplysningerne til SKAT. Han mener, at skabelonen er lavet af ham selv og ikke hans kone.

Han synes generelt, at tiltalte har svært ved at holde sig til sandheden. Han havde indimellem tiltaltes computer i sin besiddelse, idet han sammen med tiltalte lavede lønsedler, herunder også til andre ansatte, og ugesedler. Han ved, at tiltalte er ordblind, men han mener, at tiltaltes kone hjalp ham. Han har ikke haft nogen af tiltaltes bilag, heller ikke ugesedler eller lønsedler for de andre ansatte. Han kender ikke noget til, at tiltalte har afhentet bilag hos ham, heller ikke tiltalte i selskab med personer ved navn V.21 og V.22. Han har kun mødt V.1 og V.2 i firmaet, men ikke RJ. Han kender SR og V.6, men mener ikke, at SR var ansat hos tiltalte.

Foreholdt bilag 58.1, sammenholdt med bilag 1.7, husker han, at de var i Odense og udføre noget arbejde, men den nærmere adresse husker han ikke.

Foreholdt bilag 58.25, sammenholdt med bilag 1.7, må der være tale om en tastefejl, når der står 2002. Han arbejdede kun hos tiltalte i 2003 og ikke i 2002.

Foreholdt bilag 58.1 siger navnet "...18" ham ikke noget. "...3" siger ham noget, idet de her reparerede noget murværk og skorstenspibe. Han var der for det meste sammen med V.1.

"NF" siger ham ikke noget, men "G4" og "V.16" siger ham noget. Navnene "...19", "G2", "...20", "G8 Byg", "...9" siger ham noget, medens de øvrige navne i bilag 58.1 ikke siger ham noget. Samtlige de opgaver, der er anført i bilaget og som siger ham noget, er opgaver tiltalte har sendt ham på.

Foreholdt bilag 1.3 ved han ikke, om tiltalte skrev den under, men han fik den af tiltalte.

Foreholdt bilag 58.47 siger det ham ikke noget.

Foreholdt bilag 58.48 kender han PF, som han har udført arbejde for. Han har imidlertid ikke udført arbejde for PF i eget navn, heller ikke medens han var ansat hos tiltalte. Tiltalte brugte indimellem vidnets kones faxmaskine. Vidnet har nok sendt faxen af den 8. august 2004, eventuelt sammen med tiltalte.

Vidnet V.10 har forklaret, at han i 2005 var ansat som sagsbehandler ved SKAT.

Foreholdt SKATs sagsfremstilling forklarede han, at sagen startede ved, at Skatteadministrationen modtog et brev fra R1 vedrørende V.9s skatteindkomst. Sagen blev videresendt til SKAT. De foretog en undersøgelse af virksomhedens forhold og opdagede, at H1 ikke var registeret som arbejdsgiver. De foretog en systematisk gennemgang af sagen og fandt flere uregelmæssigheder. Virksomheden var momsregisteret for noget af perioden, nemlig i 2003. Der var sendt 0-angivelser ind, hvilket indikerede, at der ikke havde været omsætning i virksomheden.

Ifølge registeroplysninger var det tiltalte, der drev H1. De rekvirerede selvangivelser for tiltalte og bad politiet om at foretage en ransagning hos ham, fordi der ikke var indberettet relevante arbejdsgiveroplysninger. De modtog endvidere uopfordrede oplysninger fra SJ. De konstaterede, at der ikke var nogen sammenhæng mellem V.9s arbejdstimer, og det arbejde der var udført hos SJ. V.9s umiddelbare motiv til henvendelsen til SKAT var vist nok en tvist, han havde med tiltalte.

Vidnet deltog i ransagningen hos tiltalte. Alting lå "hulter til bulter". Der blev fundet papirer liggende løst i skabe og andre tilfældige steder. Der var intet system. Der var heller intet udarbejdet regnskabsmateriale. De tog alle bilag med. Det er ikke utænkeligt, at noget af bilagsmaterialet er fundet i en sort plastiksæk. Der var vist også en pc på bopælen. Den blev hurtigt gennemgået af en af deres IT-folk. Han kan med ret stor sikkerhed sige, at der ikke var noget af betydning på computeren. Han kan ikke udelukke, at der var en enkelt skabelon, men der var ikke noget udfyldt bilagsmateriale.

Foreholdt sagsfremstillingen s. 24 har SKAT for så vidt angår beløbet på 652.675 kr. fundet fakturaer, der dækker hele beløbet. For så vidt angår beløbet på 201.715 kr. er der intet regnskabsmateriale. Når de ved gennemgangen fandt, at antallet af arbejdstimer efter ugesedlerne oversteg et skønnet forbrug af timer på de fakturerede opgaver, vurderede de, at der var tale om udeladt moms. Omvendt hvis der af ugesedlerne fremgik færre timer end de mandetimer de skønnede, der var brugt på fakturerede opgaver, anså de, at der var en formodning om sort arbejde.

De fratrak materialeudgifter svarende til de udgiftsbilag, de fandt på i alt 37.019 kr. Herudover har de yderligere skønsmæssigt fradraget 15.000 kr. - svarende til 10 % af omsætningen - til materialeudgifter. Da der ikke var særlig mange bilag vedrørende udgifter til materialer, gik de ud fra, at der hovedsagligt var ydet "arme og ben". Når der ikke stod andet, gik de ud fra, at der kun er medtaget mandskabstimer. De 1.000 kr. i materialeudgifter i bilag 33.1 er nok taget fra bilag 35.2 og ud fra et skøn. Ved mangelfuldt arbejde er normal fremgangsmåde først at udstede en faktura og derefter en kreditnota. De gik derfor ud fra, at arbejdet var sort, når der af ugesedlerne fremgik færre timer end det skønnede. Bilag 33 er generelt bygget op som oven for beskrevet.

Der forelå ingen dokumentation i form af for eksempel kontoudtog, der kunne dokumentere pengestrømmen. Beløb på hustruens konti refererer hovedsagligt til ...4. I bilag 34 har han udarbejdet et skema over antallet af timer, opgjort på grund af ugesedler og fordelt på hver enkelt arbejdsplads.

Foreholdt bilag 33.1 "...6" formodes de 58 timer at være mandetimer. Der er ikke redegjort herfor, bl.a. fordi de var i besiddelse af oplysninger om et yderligere antal mandetimer, som ikke var fordelt på specifikke opgaver. Han kan ikke udelukke, at de 58 timer kan repræsentere yderligere materialekøb. De er ikke kommet i besiddelse af fakturaer vedrørende ...6.

Bilag 35.3 er ét af de bilag, der er fundet hos tiltalte. De har skønnet, at hovedparten af de 33.667 kr. er mandetimer.

Originalbilagene til bilag 35.4 blev vist fundet, som det fremgår af kopien.

Foreholdt bilag 35.5 og bilag 66.4 er der overensstemmelse mellem ugesedler og fakturaer.

Foreholdt bilag 33.10 har han lagt til grund, at beløbet på 201.715 kr. vedrører arbejde, der er leveret. Han ved ikke, om der er sket betaling.

De 210 kr., de har anvendt som timepris, har de fundet på en faktura. Det er dog en teoretisk timepris. I praksis varierer den. Han er derfor enig i, at der er tale om en usikkerhedsfaktor.

Foreholdt bilag 33.9 ud for "G14" henviser "de andre bilag" til bilag 35.65.

Vidnet er enig i, at det ikke nødvendigvis er sådan, at alle arbejdstimer bliver faktureret. Hvis der er aftalt en fast pris, og arbejdstiden til færdiggørelse af arbejdet overstiger det, der er kalkuleret med i tilbuddet, kan det hænde, at håndværkeren selv må "bære smerten". Ligeledes kan dårligt vejr bevirke, at der har været timer, der ikke bliver faktureret for.

Foreholdt bilag 35.8 kan han ikke udelukke, at der her faktureres for de timer, der manglede tidligere, for så vidt angår "...3".

Foreholdt bilag 33.2 "DH", må 35.10 være materialeudgifter. Han kan ikke udelukke, at det, der er faktureret for meget, skal modregnes i det, der er faktureret for lidt. Han er dog gået ud fra, at der er faktureret løbende for de enkelte opgaver, svarende til det arbejde, der er udført på faktureringstidspunktet.

Foreholdt samme sted "G9" forklarede vidnet, at han ikke kan sige, om der er blevet betalt til V.9, men han savner i så fald en forklaring på, at materialet var i tiltaltes besiddelse. Han har ikke yderligere oplysninger om V.9s rolle i administrationen af tiltaltes forhold.

Foreholdt bilag 33.3 "...21" lå bilag 3517 mellem det materiale, der blev fundet hos tiltalte. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet den. Med hensyn til størrelsen af det fakturerede beløb, på 20.000 kr., henholdt vidnet sig til, at der er foretaget en vis reduktion af mandetimer sidst i opgørelsen.

Foreholdt bilag 33.4, nr. 18, sammenholdt med bilag 64.5, har han fratrukket de 5 timer i opgørelsen, der er refereret til som "KH privat". Han har opfattet det øvrige arbejde som faktureringsberettiget.

Foreholdt bilag 33.4, nr. 23, har han antaget, at der har været tale om en ren ydelse med "arme og ben".

Foreholdt bilag 35.3 - ".G8 Byg" - sammenholdt med bilag 35.31 - er han ikke i stand til at se, hvad der er blevet udført.

Foreholdt bilag 33.6, nr. 43, er det korrekt, at RD blev lønnet af kommunen. I opgørelsen er der taget hensyn hertil for så vidt angår skattehæftelsen. Han har imidlertid vurderet, at det arbejde, der er udført af RD, skal indgå i en fakturering.

Foreholdt bilag 33.9 har han ikke opfattet de timer, der er reduceret med som værende intern tid.

De 652,50 timer indgår ikke i omsætningsopgørelsen. De har kun betydning for spørgsmålet om hæftelsen for A-skatter.

Foreholdt SKATS sagsfremstilling, s. 24, under midten forklarede vidnet, at der for 2004 indgår fakturaer såvel på arbejde som på salg.

Foreholdt sagsfremstillingen, s. 76, er det SKATs opfattelse, at de fradragsberettigede driftsudgifter for indkomståret 2003 har været meget begrænsede - skønnet 10 % af omsætningen. Beløbene på side 19 i sagsfremstillingen på 264.815 kr. og 85.504 kr. for 2004 stammer fra lønsedler, der er talt sammen. Lønnen burde have været indberettet. Beløbet på 252.201 kr. stammer fra ugesedler på navngivne personer. De øvrige kolonner vedrører unavngivne personer. Dette er blevet til et fradrag vedrørende indkomstopgørelserne.

Foreholdt bilag 64.1 har de taget udgangspunkt i ansættelsesbeviset, dvs. at de er gået ud fra, at V.3 har arbejdet hele perioden, sammh. med Sagsfremstillingen, s. 48 (punkt 6B). De det anførte sted nævnte 9.990 kr. indgår imidlertid ikke i tiltaltes hæftelse, idet det alene er den pågældende medarbejder, der hæfter herfor.

Vedrørende "Tab af debitorer" forklarede vidnet, at hvis der i bilagsmaterialet indgår tab, er det trukket fra, bl.a. vedrørende DJ. Han ved dog ikke nærmere, hvad der er betalt. Han havde en forhandling med tiltalte og dennes daværende advokat, hvorunder tiltalte nævnte DJ og andre. De herved fremkomne oplysninger er blevet indregnet i sagsfremstillingen. Tiltalte nævnte også, at en del af omsætningen er blevet brugt til indkøb af driftsmidler, herunder rendegraveren. Dette er der dog ikke taget højde for, idet der ikke er nogen nærmere dokumentation for købesum, eller for at driftsmidlerne overhovedet er blevet solgt. Efter mødet fik tiltalte lejlighed til at fremkomme med yderligere dokumentation. Det eneste, de modtog, var en meddelelse om, at der ikke var yderligere oplysninger, og at der kunne træffes afgørelse. Bilag 76.3 er ikke indgået i opgørelsen, men er kun blevet brugt til at sandsynliggøre tiltaltes udsagn om, at en del af omsætningen er blevet anvendt til driftsmidler. I de fakturaer, hvor driftsmidler er blevet solgt, er det indgået med det fulde beløb, dvs, der er ikke givet fradrag på tab af afskrivninger.

Foreholdt revisorens redegørelse af den 17. september 2010 er det stadig vidnets forudsætning, at det i hovedsagen er "arme og ben", der har været firmaets ydelse. Dette støtter han på, at der ikke fremgår andet af faktura-teksterne, og at der i øvrigt ikke er dokumenteret udgifter til materialeindkøb. Udtrykket "salgs- og administrationsomkostninger" kan være indeholdt i "Indirekte Produktionsomkostninger". Fakturaerne på side 6 i sagsfremstillingen er fremsendt af SJ

Foreholdt bilag 2.9 "INDDATERET ... BS" er ikke et stempel, som SKAT bruger. De har fået bilagene fra V.9, og stemplet kan måske være påført af V.9s ægtefælle.

Foreholdt bilag A, side 2, er de 149.000 kr. ikke fratrukket, fordi de er blevet anvendt på tiltaltes ægtefælles private ejendom.

Vidnet V.11 har forklaret, at han i 2003 var medindehaver af G14 ApS. Selskabet blev stiftet i forbindelse med en byggesag, som havde en entreprisesum af 17-18 millioner kr. Der var flere entreprenører i entreprisen. Tømrerentreprisen var et firma fra ...2, der vist hed noget med JH i navnet. Det var hovedsagligt ham, der indgik aftalerne. Da aftalen med H1 blev indgået, kom de fire personer i en bil fra ...1. T mødte han første gang, men har vist kun set ham den ene gang. Han kan ikke genkende tiltalte. Det var den samme murersvend, der kom de følgende gange. Han hed vist SR. Ind i mellem havde SR andre folk med, som vidnet ikke kender navnet på. Han kan ikke sige, om de håndværkere, der mødte, lavede noget i eget regi.

Foreholdt bilag 35.62 kan han ikke huske fakturaen eller det konkrete arbejde.

Foreholdt bilag 35.64 er det ham, der har skrevet under. Han kan genkende bilaget. Han har givetvis vedlagt en check på 78.812,50 kr. Beløbet er så lille en del af den samlede entreprise, at han ikke ville have kunnet huske det, hvis ikke han havde set bilaget.

Foreholdt bilag 35.65 siger det ham ikke noget, og det er ikke hans skrift.

Vidnet V.12 har forklaret, foreholdt bilag 35.30, at han har fået malet sit hus. Beløbet nævnt i bilaget passer vist meget godt. Det svarer til det, de havde aftalt. Han har betalt beløbet. Der var et murerfirma ind over, som hed V.9. Han så ikke, hvem der udførte arbejdet, idet han ikke var til stede, da det blev udført. De var 2-3 personer i bilen, da de kom for at hente betalingen. Det var vist V.9, der førte bilen. De fik pengene kontant. Han havde forinden ringet til tiltalte og spurgt, om det var i orden, at de fik pengene. Tiltalte gav samtykke hertil.

Vidnet V.13 har forklaret, foreholdt bilag 72.3, at dct er korrekt, at han blev kaldt "...". Han var dengang ansat hos en tømrermester PN og blev lejet ud. Han har ikke skrevet ugesedlen, og han har aldrig været ansat ved H1.

Vidnet V.14 har forklaret, foreholdt bilag 71.3, at han kender "V.13", idet han har arbejdet med ham hos PN. Det er ikke ham, der har udfyldt bilag 71.3, og han har aldrig arbejdet for H1. Han har nok været på samme plads som firmaet, men har aldrig fået løn af dem.

Vidnet V.15 har forklaret, foreholdt bilag 35.6, at han ikke kan huske fakturaen. Det er rigtigt, at han har fået udført arbejde på ...22, der er en lille landbrugsejendom. Han har fået lavet forskellige reparationer. Den check, der er afbilledet på bilag 35.6, ligner én, han har udstedt. Den er udstedt til tiltalte. Han har snakket med tiltalte i forbindelse med H1s indgåelse af aftalen.

Foreholdt bilag 35.4 gælder det samme som med bilag 35.6. herunder også at han har entreret med tiltalte.

Foreholdt bilag 35.5 kan han ikke huske det nærmere. Alle hans bilag fra den tid er nu destrueret.

Foreholdt bilag 35.7 forklarede vidnet, at han har fået foretaget en reparation på laden vedrørende ...22, men det pågældende bilag eller arbejdet, der er nævnt heri, siger ham ikke noget.

Foreholdt bilag 35.8 og 35.9 siger heller ikke det ham noget. Han kan ikke huske, hvor meget der blev lavet, eller hvordan det nærmere blev lavet. Han kan heller ikke huske, hvor meget han betalte til murerfirmaet i alt. Der er kun tale om en ejendom, der blev lavet arbejde på. Det er sandsynligt, at det var tiltalte, han snakkede med Han er ikke klar over, hvem der udførte arbejdet, idet han ikke boede på ejendommen. Han kan heller ikke huske, om han talte med andre, eller hvordan han fik fakturaerne, f.eks. om det var med post eller i hånden. Han vil tro, at han har sendt checkene til tiltalte. Han mener, at han dengang altid betalte med check.

Foreholdt bilag 38.62 siger det ham ikke noget. Det kan være vedrørende ...22.

Vidnet V.16 har forklaret, foreholdt bilag 35.32 og 35.33, at tiltalte på et tidspunkt hjalp ham ved vidnets forældres hus. Han kan ikke genkende fakturaen. Han gik ud fra, at firmaet var tiltaltes. Han mener, at det var tiltalte, der udførte arbejdet. Udover tiltalte var der en murermester, DP, der udførte arbejde på huset.

Foreholdt bilag 35.1 siger navnet V.9 ham ikke noget. Han kender ikke vedkommende og han kan ikke huske, om en person ved det navn havde noget med arbejdet at gøre. Han ved ikke, hvem han fik fakturaen af, eller hvem han beklagede sig om overtidsbetalingen til.

Vidnet V.17 har forklaret, foreholdt bilag 35.37 og 35.38, at det vedrørte en sandblæsning på en bygning på ...23. Beløbet på 9.000 kr. kan godt passe. Han kendte tiltalte. Det var ham, han indgik aftalen med. Tiltalte kom med et par folk og påbegyndte arbejdet. De var der kun den første dag og forlod arbejdet ufærdigt samt efterlod en hel del af deres grej. Han kan ikke huske, hvad de to andre hed. Han havde en del besvær med at komme i kontakt med tiltalte efterfølgende og få dem til at hente deres grej. Han tvivler på, at han har betalt noget for arbejdet. Han kan ikke forestille sig, at han ville foretage betaling for et så mangelfuldt udført arbejde. Han har ingen bilag fra dengang og ved ikke, om han har modtaget en faktura.

Vidnet V.18 har forklaret, foreholdt bilag 35.45, at det er korrekt, at han har fået udført arbejde af H1 ApS på sin bolig.

Foreholdt bilag 35.47, 35.49 og 35.51 kan han genkende posten "afrensning af tag", men kan ikke huske antallet af arbejdstimer. Samlet har arbejdet på ejendommen efter hans bedste skøn kostet mellem 110.000 kr. og 150.000 kr. Noget blev betalt á conto, formentlig kontant til tiltalte.

Han kan genkende bilag 35.45, men erindrer ikke bilag 35.47, bilag 35.49 eller bilag 35.51. Han mener, at han har fået fakturaer for det, han har fået lavet. En del af arbejdet var han ikke tilfreds med. Det drejede sig om flisearbejde i badeværelset. Da han foreholdt det for tiltalte, var denne enig i, at det var mangelfuldt, eg det blev udbedret af nogle andre håndværkere end dem, der havde lavet det oprindeligt.

En af håndværkerne på stedet var V.9. Han havde en fornemmelse af, at V.9 var sjak bajs, men det var ikke ham, der var den endelige beslutningstager. Når han henvendte sig til V.9 vedrørende opgaverne, henviste V.9 til tiltalte. V.9 var der ofte. Vidnet mener ikke, at han er firmaet noget beløb skyldigt.

Vidnet V.19 har forklaret, foreholdt bilag 35.55, at det er rigtigt, at tiltalte var hos ham for at afrense hans hus. Han var ikke tilfreds med arbejdet, idet for meget af pudset blev renset ud, hvorved det efterfølgende murerarbejde blev meget dyrere end forventet. Han kan ikke erindre fakturaen og er i tvivl om, hvorvidt der er betalt noget.

Han har stedse entreret med tiltalte. Der var en anden mand fra tiltaltes firma. Han ved ikke, om denne var murer. Navnet V.9 siger ham ikke noget. Han aftalte ikke noget med denne person om økonomi eller andet.

Vidnet V.20 har forklaret, at han er indehaver af G11-Byg ApS.

Foreholdt bilag 38.8 siger det ham ikke noget. Han har måske lavet noget på "...24". Firmanavnet H1 siger ham noget. Han har været nabo til firmaet, idet han havde værksted i ...1 (nr. 10). Han går ud fra, at det var ejet af tiltalte. Han kender ikke V.9 og mener ikke, at han nogen sinde har haft denne til at arbejde for sig.

Vidnet V.21 har forklaret, at han kender tiltalte. Tiltalte havde et firma som vidnet hjalp ham med. Han har ikke hjulpet ham med regnskaber eller moms. Han gik ud fra, at tiltalte havde styr på regnskaberne. Vidnet har været med tiltalte og en kammerat, V.22, ude hos V.9 og hente en sort pose. Det skal nok passe, at der var nogle papirer i posen. Han har ikke talt med tiltalte om, hvad der var i posen. De fik også en pc med. Han gik ud fra, at tiltalte tog det med hjem.

Vidnet kender V.9 fra, da vidnet var i lære. Han ved, at V.9s kone er revisor. Han blev tilbudt arbejde hos V.9, efter denne blev selvstændig i 2002 eller 2003. Arbejdet foregik i ...25 i Jylland. I samme periode har vidnet hjulpet tiltalte. Han ved ikke, om V.9 var ansat hos tiltalte.

Vidnet V.22 har forklaret, at han kender tiltalte. Han har aldrig arbejdet for ham. Tiltalte har fortalt, at V.8 og V.9 har hjulpet ham med regnskaber. Han har været ude hos V.9 sammen med V.21 og tiltalte og hente nogle papirer. De sad i bilen, mens tiltalte løb ind hos V.9 og kom ud igen med en stor sort eller hvid plastikpose. Tiltalte havde vist også en pc med. Han ved, at tiltalte og V.9 har arbejdet sammen om murerarbejde. Han ved ikke, om den ene var ansat hos den anden.

Personlige oplysninger

I speciallægeerklæring af den 29. april 2010 udarbejdet af overlæge/speciallæge i psykiatri BN med henblik på tiltaltes ansøgning om forhøjelse af førtidspension hedder det vedrørende tiltalte blandt andet:

"...

Konklusion

Undertegnede vurderer, at patienten grundlæggende har en dårlig begavelse på det boglige felt. Har bedst kunnet klare sig med fysiske og praktiske arbejdsopgaver. Samtidig har han haft en personlighedsforstyrrelse med specielt problemer med håndtering af temperament og lav frustrationstærskel. Endvidere har han været involveret i kriminalitet. Han har formentlig haft sit eget moralkodeks og ikke fulgt samfundets normer. Patienten er så sekundært blevet invalideret fysisk, specielt de sidste 3-4 år været så plaget af sine fysiske symptomer, at hans arbejdsfunktion er reduceret til lig nul og dermed hans identitet Han har så sekundært fået forværring i sin personlighedsforstyrrelse og udviklet en panikangstlidelse.

Patienten opfylder kriterierne for diagnosen F61.0 forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type. Der er karaktertræk fra den emotionelle, ustabile og impulsive personlighedsforstyrrelse, og der er karaktertræk fra den dyssociale personlighedsforstyrrelse samt fra den narcissistiske personlighedsstruktur.

Endvidere opfylder patienten kriterierne for lidelsen F41.0 panikangst.

..."

Der har den 14. december 2010 været udarbejdet personundersøgelse for tiltalte, hvori konkluderes at tiltalte er egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han nu har fået højeste førtidspension, idet hans lidelser er blevet værre. Han bliver stadig behandlet med medicin, herunder mod depression. Han tror, at hans depression skyldes det psykiske pres, han er under. Han får 6-7.000 kr. om måneden at leve for. V.7 tjener også noget. Hans to børn går i folkeskole.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Det lægges til grund, at tiltalte i gerningsperioden var indehaver af den personligt drevne virksomhed H1, og at firmaet var momsregistreret. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ikke indsendte selvangivelser med oplyst omsætning for virksomheden, og at der ikke blev udarbejdet regnskabsmateriale for virksomheden. Endelig lægges det til grund, at tiltalte og virksomheden ikke var registreret som arbejdsgiver, selv om der var ansatte, og at virksomheden ikke indbetalte A-skat af løn.

Retten lægger til grund, at V.9 i 2003 fungerede som tiltaltes højre hånd, og at han bistod med udarbejdelse af lønsedler og andet administrativt arbejde. Retten finder ikke efter de afgivne vidneforklaringer at kunne lægge til grund, at V.9 forestod udbetaling af løn til de ansatte. Der er herved bl.a. lagt vægt på vidnet V.7s forklaring om, at V.9 ikke havde adgang til den konto i F1-bank, hvortil indgik betalinger til firmaet.

SKATs afgørelse af den 18. juli 2007, hvorved der bl.a. finder en opgørelse sted af manglende angivelse og betaling af moms, af indeholdte og ikke indeholdte A-skatter og bidrag for virksomheden, og hvorved der foretages en ændring af den personlige skatteansættelse af resultat af selvstændig virksomhed, er baseret på fakturamateriale, lønsedler og arbejdssedler, der i det væsentlige er bragt til veje under en ransagning hos tiltalte. Fra den herved opgjorte omsætning er trukket bl.a. et nettofradrag for materialeudgifter på baggrund af fundet skriftligt materiale med tillæg af et skønsmæssigt ansat yderligere fradrag. Det påhviler tiltalte at godtgøre, at der skal foretages yderligere fradrag for materiale- og driftsudgifter.

Ad forhold 1

Tiltalte har bestridt at have modtaget selvangivelser fra SKAT. Da der ikke er oplyst omstændigheder, der giver anledning til begrundet tvivl om, at selvangivelser og årsopgørelser for 2003 og 2004 er sendt til tiltaltes bopælsadresse, lægger retten til grund, at tiltalte har modtaget sådanne.

Retten lægger til brug for den strafferetlige vurdering - efter et samlet skøn på grundlag af det foreliggende bilagsmateriale og de afgivne forklaringer - til grund, at det skattepligtige overskud for H1 i 2003 var i hvert fald 85.000 kr. og i 2004 i hvert fald 140.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skønnet henholdsvis 25.000 kr. og 45.000 kr., eller i alt 70.000 kr.

Der er ved skønnet over den skattepligtige indkomst bl.a. lagt vægt på det oplyste om, at ikke alle fakturaer blev betalt, bl.a. på grund af mangelfuldt arbejde, at der i SKATs opgørelse tilsyneladende ikke fuldt ud er taget højde for de "indirekte produktionsomkostninger", virksomheden må have haft, samt på de usikkerhedsmomenter, forsvaret har påpeget ved SKATs opgørelse på baggrund af arbejdssedler, herunder vedrørende mulige uoverensstemmelser mellem faktisk timeforbrug og fakturerede timer, den anvendte timesats, skøn over ikke noteret arbejde til anvendelse på de enkelte opgaver og eventuelt internt arbejde på virksomhedens egen adresse m.v.

Retten finder, at tiltalte, der har modtaget selvangivelser og skatteansættelser uden at reagere, selv om han har vidst, at der var i hvert fald en risiko for, at der var skat at betale, har forholdt sig forsætligt til unddragelserne, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte findes i det nævnte omfang skyldig i forhold 1.

Ad forhold 2

Retten lægger efter et samlet skøn - hvori indgår den usikkerhed, der er knyttet til SKATs opgørelse af omsætningen på grundlag af arbejdssedler og skøn over ikke noteret arbejde til anvendelse på de enkelte opgaver - til grund, at virksomheden havde en omsætning i hvert fald på 750.000 kr., i perioden den 1. januar 2003 - 31. december 2003, på 460.000 kr. i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 og på 74.370 kr. i perioden den 1. januar 2005 - 30. juni 2005. Momstilsvaret heraf, som tiltalte ikke angav, var henholdsvis 187.500 kr., 115.000 kr. og 9.092 kr. Fratrukket et skønsmæssigt fradrag for købsmoms vedrørende øvrige driftsudgifter m.v. på 25.000 kr., udgør det unddragne momsbeløb i alt 286.592 kr.

Uanset om andre måtte have underskrevet nogle af nul-angivelserne med tiltaltes navn, finder retten, at tiltalte ikke kan have været uvidende om, at virksomheden var det offentlige moms skyldig, og at beløbene ikke blev betalt, hvorfor han har forholdt sig forsætligt til unddragelserne, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte findes i det nævnte omfang skyldig i forhold 2.

Ad forhold 3

Retten lægger efter de foreliggende lønsedler til grund, at tiltalte i indkomstårene 2003 og 2004 har udbetalt A-indkomst med i alt 350.319 kr. uden at angive og indeholde A-skat med 91.627 kr., AM-bidrag med 28.018 kr. og SP-bidrag med 3.470 kr. hvorved han unddrog det offentlige betaling af i alt 123.115 kr.

Uanset at andre til dels har forestået udarbejdelse af lønsedlerne, finder retten, at tiltalte, der efter de afgivne vidneforklaringer selv stod for udbetaling af lønnen, og som - efter vidnet V.10s forklaring - ikke havde ladet sig registrere i SKATs erhvervssystem, har haft forsæt til unddragelse af skat, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 3.

Ad forhold 4 og 5

Retten finder efter de fremlagte arbejdssedler og forklaringerne afgivet af vidnerne V.1 og V.6 om, at en del af lønnen blev udbetalt kontant, til dels uden medfølgende lønseddel, at det må lægges til grund, at der i vist omfang blev udbetalt "sorte" lønninger til de ansatte i virksomheden. Under hensyn til de betydelige usikkerhedsmomenter ved opgørelsen af omfanget af "sorte" lønninger, som nævnt oven for under rettens stillingtagen til forhold 1 og 2, lægger retten til grund, at der for årene 2003 - 2004 af virksomheden blev udbetalt i alt i hvert fald 190.000 kr. i "sorte" lønninger, hvorved det offentlige af tiltalte blev unddraget ca. 30.000 kr. i A-skat, og ca. 4.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Retten finder, at tiltalte, der efter de afgivne vidneforklaringer fra ansatte har forestået udbetalingerne, havde forsæt til at unddrage skat, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte findes i det nævnte omfang skyldig i forhold 4 og 5.

Ad forhold 6

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte ikke er blevet sigtet for overtrædelserne i forhold 6 før indlevering af anklageskriftet.

Da forholdet herefter må anses for forældet, frifindes tiltalte i forhold 6.

Ad forhold 7

Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte i forhold 7.

Strafspørgsmålet

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf., skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb.

Under hensyn til den tid, der er gået siden unddragelserne fandt sted og det

oplyste om tiltaltes personlige forhold, skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.................

Østre Landsrets dom af 2. november 2011, 13. afd. S-841-11

Byrettens dom af 24. februar 2011 (R3-648/2009) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder at der alene sker domfældelse for uagtsomhed og for et mindre beløb end det, der er omfattet af tiltalen.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1-6, dog således at der i forhold 6 sker frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 3, samt skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ifølge SKATs endelige afgørelse fremgår for så vidt angår den i forhold 4 og 5 anførte opgørelse vedrørende 2005 følgende beregning:

"...

Beregnede udførte mandetimer ifølge foreliggende oplysninger om udført arbejder hos ...3, som ikke kan henføres til bestemt person (NN), svarende til

45 timer

   

Virksomhedens manglende indberetning og oplysning om (sorte) lønninger til ikke identificerede ansatte uden lønsedler, kan herefter opgøres som 45 timer x timesats kr. 125, eller

5.625 kr.

   

Heraf hæftelse for manglende indeholdelse, angivelse og betaling af

 

- AM-bidrag 8 % af kr. 5.625

450 kr.

- A-skatter 60 % af kr. 5.175 (kr. 5.625 - kr. 450)

3.105 kr.

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.8, V.9 og V.10, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten at vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15, V.16, V.17, V.18, V.19, V.20, V.21 og V.22 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han var ejer af virksomheden i hele perioden. Det var en personligt drevet virksomhed. Han husker ikke, om V.9 var ansat i hele perioden. V.9s opgave var at tale med kunder og at lave regnskab og lønsedler. Han skulle også lave sin egen lønseddel. V.9 arbejdede også som håndværker, men han fik ekstra betaling for at stå for regnskaberne. Han gav V.9 penge, når han bad om det. De måtte klare det kontant, fordi bankerne ikke vil have noget med ham at gøre. Kunderne betalte ved at overføre penge til hans kones konto eller ved check. Han har meget sjældent fået kontant betaling, og der har da været tale om småbeløb i størrelsesordenen 1000-1500 kr. V.9 skulle give tilbud til kunderne og sende faktura. Han troede, at V.9 havde styr på regnskabet.

Når der kom noget fra SKAT, afleverede han det til V.9. Han så ikke regnskaber. Når han spurgte efter dem, sagde V.9, at han havde travlt. Han havde tillid til V.9 og V.8. Der var så mange, der ikke betalte, at de ikke fik noget ud af virksomheden. Han kan ikke huske, hvornår han lånte penge af sine svigerforældre. Det var nok ca. et år før konkursen. Det var nok 2 - 400.000 kr., han lånte af svigerforældrene. Foreholdt sin forklaring den 5. oktober 2005 i skifteretten, hvoraf fremgår, at han bestred at være insolvent, forklarede tiltalte, at hans far lige var død, og at han derfor ville få udbetalt en arv. Han har nok sagt, at han prøvede at redde det hele.

Han havde møde med SKAT i 2003 sammen med sin daværende revisor MF, hvor det viste sig, at han skulle have ca. 230.000 kr. tilbage i moms. Han husker ikke, om han fik pengene. Han har ikke set momsindberetningerne. Det skulle V.9 ordne. Han har ikke sagt, at der skulle foretages en nul-indberetning. Det er ikke hans underskrift på momsindberetningerne bilag 4.C.2 og 4.D.2. Han går ud fra, at det var V.9 eller V.8, der skrev under. Han kan ikke huske, om han udtrykkeligt har givet V.9 lov til at skrive under med hans navn, men det har han vel ved at sige, at V.9 skulle ordne det. Han ved ikke, hvad der er forskel på købs- og salgsmoms.

Han havde ikke nogen bank, mens han drev virksomheden. Når dcr gik penge ind på hans kones konto, hævede han dem i kontanter eller fik banken til at skrive en check til den ansatte, der skulle have pengene. Han gav kontanter og checks til V.9, der stod for lønudbetalingerne. Han har ingen ide om, hvad omsætningen var i virksomheden, men de har aldrig haft en omsætning på 1.5 mio. kr. Han vil tro, at omsætningen var mindre end 500.000 kr. V.9 udførte også arbejde i sit eget firma i hans navn, og en del af de fakturaer, som SKAT har lagt til grund i sine beregninger, vedrører i virkeligheden V.9s firma. Han tjente ikke penge på firmaet, fordi det hele gik til lønninger.

Han mener, at det var revisor MF, der hjalp ham med at blive momsregistreret. Han havde ikke råd til at beholde MF som revisor. Han kunne ikke få kredit nogen steder, og han havde også problemer med at betale sine ansatte, og derfor måtte han låne af sine svigerforældre. Der var et stort materialeforbrug i virksomheden til blandt andet sand, diesel og stilladsleje. Stilladset kom fra firmaet G12 eller fra G13.

Når kunderne ikke ville betale, var det, fordi kunderne ikke var tilfredse med kvaliteten af arbejdet eller med, at han ikke kom til tiden. Nogle arbejdsopgaver blev ikke færdiggjort. Der var også nogle kunder, der ikke kunne betale. De skulle blandt andet reparere en rendegraver for JT. Der brugte han en underleverandør, der kostede 45.000 kr. + moms, som han ikke kunne betale. JT betalte aldrig. JT hentede selv rendegraveren uden at have fået lov og ødelagde loftet. Det var V.9, der fik fakturaerne vedrørende materialeudgifter.

Når han nedsatte prisen på grund af mangler mv., så sendte han en ny faktura på det nye beløb. Han har ikke brugt kreditnotaer. Der vil derfor være flere fakturaer på det samme arbejde, og det har gjort SKATs beregninger for høje.

Han har ikke haft V.5 ansat. Det er ikke hans logo, der er på bilag 59.3, og ugesedlen har ikke noget med hans virksomhed at gøre. Han har heller ikke haft PB ansat, og bilag 63.4 og 63.5 har ikke noget med hans virksomhed at gøre. Han har ikke givet V.9 lov til at udføre arbejde i hans navn. Han fandt ud af, at V.9 gjorde det, før sagen med SKAT startede, formentlig i 2003. Han sagde til V.9, at han selv måtte stå til regnskab for det, han havde lavet. Det er V.9, der har lavet bilag 1.3. Han har ikke underskrevet en opsigelse af V.9. Han mener også, at V.9 arbejdede for ham i 2004. Virksomheden ophørte, da V.9 fratrådte. V.9 skulle sørge for indbetaling af A-skat. Han har fået pengene til det.

V.4 har ikke været ansat hos ham. Han var selv momsregistreret. RD, som er nævnt i bilag 67.4, var ikke ansat hos ham, men var henvist af Kriminalforsorgen. Han tror, at grunden til, at personer, der ikke har været ansat hos ham, har anvendt ugesedler med hans firmanavn, er, at de kørte med i hans bil, og derfor tog en af sedlerne til at notere timer på. Listen i bilag 76.1 er en liste over, hvad der var til salg i et konkursbo.

Han kan ikke huske, om V.9 kunne hæve på hans hustrus konto, men han mener, at V.9 til sidst fik en fuldmagt hertil.

Han mener, at han har udført noget arbejde for V15, men det var på en tankstation. Bilag 35.4 siger ham ikke noget. Han plejede at give checks videre til V.9. Bilag 35.18 vedrører et arbejde, som G5 Maskinstation har udført som underentreprenør for ham.

Adressen ...21 på bilag 35.20 siger ham ikke noget. Det må være V.9, der har foretaget bestillingen.

Han mener ikke, at GH har betalt de 89.000 kr., der er anført som á conto betalt i 35.45. GH tilbød at betale 50.000 kr., for arbejdet, men det sagde tiltalte nej til. Traktoren i bilag 38.1 blev aldrig solgt, men skrottet.

Han ved ikke, hvad stemplet "inddateret 13. januar 2004 B.S" på lønsedlerne i bilag 2.9. til 2.19 betyder.

Vidnet V.10 har supplerende forklaret blandt andet, at de undersøgte alle kroge ved ransagningen hos tiltalte. Han fik materialet fra politiet og sorterede det i ansættelseskontrakter, ugesedler, fakturaer osv, Ved fakturaen bilag 35.1 er beløbet at betragte som ekskl. moms, fordi kravene til en faktura ikke er overholdt. Virksomheden må så efteropkræve momsen hos kunden. Timeprisen på 210 kr. er sat lidt lavere end det, de havde set på andre fakturaer. Når antallet af arbejdstimer på ugesedlerne oversteg et skønnet forbrug af timer på de fakturerede opgaver, skønnedes det, at der var tale om udeholdt omsætning. Det er til fordel for tiltalte, at materialekøb sættes lavt, fordi der normalt vil være en avance ved videresalg af materialer til kunden. Når de fandt ugesedler, som de ikke kunne henføre til en konkret arbejdsplads, reducerede de de timer, der er henført til NN som "sort" arbejde, jf. bilag 33.9 og 10. Bilag 58 er en samlet oversigt over V.9s ugesedler, og dem sammenholdt de med hans lønsedler, og det stemte i det væsentlige overens. Derudover fandt man ud af, at V.9 havde fået udbetalt et beløb på 10.686 kr. "sort" vedrørende et arbejde udført i Århus. Dette beløb er V.9 blevet pålagt at betale skat af. Henvisningen i dommen til bilag 64.4 skal rettelig være 63.4.

Der er en lang række usikkerhedsfaktorer ved beregningerne, men dem har de forsøgt at minimere ved at vælge den gunstigste løsning for tiltalte. Det må være en fejl, at han i dommen er citeret for at sige, at bilag 35.10 er materialeudgifter. Der er tale om en arbejdsydelse.

Han har haft et enkelt møde med tiltalte. Tiltalte sagde dengang ikke noget om, at det var V.9, der stod for bogføringen. Det var ikke noget, de drøftede. De har ikke set nogen indikation af, at V.9 eller hans ægtefælle V.8 har udført bogføring. V.9 har dog vist udarbejdet en skabelon til lønsedler.

Henvisningen i dommen til bilag 35.3 vedrørende "G8 byg" skal rettelig være til bilag 33.5.

Opgørelsen af sorte lønninger har ikke betydning for opgørelsen af udeholdt moms, men den har betydning for opgørelsen af tiltaltes overskud ved virksomhed.

På hans møde med tiltalte og hans daværende advokat, udtalte tiltalte, at en væsentlig del af omsætningen blev anvendt til køb af driftsmidler. Bilag 76.1 blev fundet ved ransagningen og må opfattes som en opgørelse over virksomhedens aktiver. I skifteretten vedrørende konkursboet havde tiltalte derimod oplyst, at han kun havde en bageovn, og der er ikke fundet andre aktiver, og heller ikke hverken købs- eller salgsfakturaer, så derfor er der ikke taget højde for indkøb af aktiver ved opgørelsen.

Tiltalte gjorde på mødet endvidere gældende, at han havde store tilgodehavender. Det bad de om dokumentation for, og den kom aldrig. Der kan først gives fradrag for tab på debitorer, når tabet konstateres. De har dog taget højde for et tab, som dog viste sig ikke at være reelt, da en akkordordning ikke blev overholdt. De har ikke korrigeret for, at de således gav et for stort fradrag. Tiltalte og hans forsvarer fik lejlighed til at gennemgå bilagene, og nogle dage senere meddelte han, at SKAT bare kunne træffe en afgørelse.

De fortrykte selvangivelser må være sendt til tiltaltes personlige adresse. De bilag, hvorpå der står "ej fundet ved ransagning" har han fået fra V.9 eller fra SJ. Han husker ikke at have fået oplysninger fra andre. SJ ringede og spurgte, om han måtte sende noget materiale ind. SJ kom også med materiale vedrørende JT. Han kan ikke forklare, hvorfor der står "R1" nederst på de lønsedler vedrørende V.9, der er modtaget fra V.8, men ikke på de samme lønsedler fundet ved ransagningen.

De indirekte produktionsomkostninger (IPO) indgår i de 10 %, der skønsmæssigt er fratrukket som materialeudgifter. Han så ikke nogen materialer, da han deltog i ransagningen. I en normal håndværkervirksomhed ville der være kontoudtog fra blandt andet byggemarked. Det har de ikke fundet hos tiltalte. Bilag 35.13 knytter sig til det arbejde, der er udført for DH, men disse udgifter ses ikke at være faktureret til DH.

Beløbene i bilag 35.13 og 35.18 indgår ikke i opgørelsen. De beløb, der er udbetalt til V.9, V.1 og SR, jf. bilag 33,9, er opgjort på grundlag af bilag 35.65 og bekræftet af SR. Der er korrigeret herfor i forhold til tiltalte, jf. SKATs sagsfremstilling side 48-49.

Timerne vedrørende V.4 indgår i opgørelsen. Som udgangspunkt er der lavet selvstændige forhøjelser af skatteansættelsen for de enkelte ansatte. Han kan ikke sige, om V.4 gjorde indsigelse mod opgørelsen. Også ugesedlerne vedrørende V.13 og V.14 indgår i opgørelsen.

Timelønnen på 210 kr. er lavt sat. Han er ikke stødt på tilfælde, hvor det ser ud til, at der er udstedt to fakturaer vedrørende det samme arbejde. Han kun ikke vide, om sagens fakturaer er sendt.

Bilag 73.3 er medtaget i opgørelsen af timer for "NN", fordi den fremtræder som en ugeseddel, selv om den ikke ligner de andre. Der er ikke sammenfald med de andre ugesedler, så det kan ikke antages at være en kladde.

Vidnet V.8 har supplerende forklaret blandt andet, at hun mener, at tiltalte på et tidspunkt spurgte, om hun ville være revisor for ham, men det afviste hun. De har aldrig talt om, at hun skulle stå for den daglige bogføring. Hun hjalp ikke sin mand med at lave lønsedlerne. Det kunne han fra sit tidligere arbejde for G10 A-kasse. Hendes mand begyndte som selvstændig medio 2004 efter, at han var ophørt med at arbejde for tiltalte. Hun husker ikke præcis, hvornår han ophørte hos tiltalte. Han havde ikke udført selvstændigt arbejde, før han påbegyndte sin virksomhed i 2004. Hun har ikke sendt V.2s lønsedler til SKAT. Hun ved ikke, om hendes mand har gjort det. Hun rettede henvendelse til SKAT straks efter, at han havde modtaget sin årsopgørelse for 2004. Det kan godt være, at hun først sendte dokumentation i 2005. Forevist bilag 69.17 forklarede vidnet, at hun ikke har set denne ugeseddel før, og hun ved ikke, hvem V.6 og KH er. Det samme gælder de øvrige bilag, hvorpå der står "ej fundet v/ ransagning". Hun kendte V.1 og kom senere til at kende V.2. Hun kender V.5, men vidste ikke, at han arbejdede for tiltalte. Han har ikke arbejdet for V.9. Hun kender ikke V.4 eller V.13. Hun kender SR. Hun ved ikke, om han har arbejdet for tiltalte, men han har ikke arbejdet for V.9. V.9s indkomst er blevet forhøjet med det beløb, der fremgår af bilag 33.9.

Vidnet V.9 har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag driver selvstændig murervirksomhed uden ansatte. Han startede sin virksomhed 1. maj 2004. Han skulle lære tiltalte at bruge sin computer til at udarbejde lønsedler. Han ønskede, at lønsedlerne var udformet, så han kunne få dagpenge ved en eventuel ledighedsperiode. Han lavede sine egne lønsedler og V.1s. Han kan ikke huske, om han lavede lønsedler i hele sin ansættelsesperiode. Han lavede også skabelonen til ugesedler og til fakturaer. Han har ikke hjulpet tiltalte med regnskaber, og han havde intet at gøre med kontakt til SKAT. Han havde ikke at gøre med lønudbetaling. Han kunne jo dårligt få sin egen løn. Tiltalte sagde, at han havde økonomiske problemer, og at det var derfor, de fik lønnen kontant,

Han var den eneste faglærte ansatte i virksomheden. Han havde ikke kontakt til kunder vedrørende tilbud eller betaling, og han har ikke betalt regninger for virksomheden. Han kendte intet til økonomien i firmaet, og han har ingen ide om, hvorfor tiltalte har forklaret noget andet. Han har aldrig selv opkrævet betaling fra kunder. Han har ikke talt med tiltalte i mange år, men han mener ikke, at de blev uvenner i forbindelse med hans fratræden. De havde, hvad de skulle bruge af materialer. Deres opgaver var mest vandskuring, og det krævede bare mørtel og cement. Han kan ikke huske, om han og hans kone har sendt V.2s lønsedler til SKAT.

Foreholdt V.21s forklaring i byretten forklarede vidnet, at han kan huske, at V.21 engang har besøgt ham til hans fødselsdag, men V.21 har aldrig hentet noget hos ham. V.21 har aldrig været ansat hos ham.

Foreholdt V.22s forklaring i byretten forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem V.22 er. Han mener, at tiltalte fik pc'en, da han selv skulle prøve at bruge den. Han kender en, der hedder ... fra ...25. Han mener ikke, at han har fået betaling for det arbejde, der er nævnet i bilag 33.9 vedrørende arbejde i ...25. Det er rigtigt, at der var noget med, at hans indkomst blev forhøjet, men han husker ikke, om det havde sammenhæng med arbejdet i ...25. Det er hans kone, der har mest forstand på det.

Han kender flere, der hedder V.5, men han ved ikke, om nogen af dem har været ansat hos tiltalte. Han kender PB, men ved ikke, om han har været ansat hos tiltalte. Han kender en, der hedder .... Han ved ikke, om han har været ansat hos tiltalte. Da han arbejdede hos tiltalte, kørte han hovedsagelig sammen med V.1. Han ved ikke, hvad der var af andre medarbejdere i firmaet udover V.1 og V.2. Han har ikke lavet lønsedler for andre end sig selv og V.1 og muligvis V.2. TF er smed. Det ville undre ham, hvis han har arbejdet for tiltalte. Han ved ikke, om V.4 har gjort det, og han kan ikke forestille sig, at SR har været ansat der. Navnet V.14 siger ham ikke noget, og det gør V.13 heller ikke. Han kender V.12, men han har aldrig malet hans hus. Foreholdt V.12s forklaring i byretten, forklarede vidnet, at det forstår han ikke. Han kender ikke noget til bogføringslisten bilag 35.17. Han kan ikke genkende håndskriften. Forevist bilag 1.8 sammenholdt med bilag 58.9 forklarede han, at der må være tale om en bundtekst, der ikke hørte hjemme på det bilag. Han kan ikke sige, hvordan teksten "R1" er forsvundet.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han har fået konstateret ADHD. Han har problemer med stofskiftet, og det er svært at regulere hans medicin, og der er tale om, at han skal indlægges. Han skal desuden have to nye knæ. Han får kun udbetalt 6-7.000 kr. om måneden af sin førtidspension, fordi han på papiret har den formue, der står i konkursboet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes, at det kan lægges til grund, at tiltalte i gerningsperioden var indehaver af den personligt drevne virksomhed H1, som var momsregistreret, og at tiltalte ikke indsendte selvangivelser med oplyst omsætning for virksomheden, ligesom der ikke blev udarbejdet regnskabsmateriale eller indbetalt A-skat af de ansattes løn. Det er endvidere ubestridt, at der ikke blev angivet eller afregnet moms.

Landsretten lægger endvidere til grund, at tiltalte i et vist omfang overlod papirarbejdet i virksomheden til V.9 i den periode, hvor denne var ansat, og at V.9 også i et vist omfang har modtaget betaling fra kunderne. Landsretten har herved lagt vægt på vidnerne V.21s og V.22s forklaringer om, at de har hentet papirer og en pc hos V.9, og vidnet V.12s forklaring om, at han betalte kontant til V.9. Landsretten har endvidere lagt vægt på de lægelige oplysninger om tiltaltes dårlige begavelse på det boglige felt.

Uanset dette lægger landsretten til grund, at tiltalte må have været klar over, at der ikke blev foretaget bogføring i virksomheden, at der ikke blev indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at der ikke blev angivet og afregnet moms. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at virksomhedens bilag blev fundet "hulter til bulter" på tiltaltes bopæl, at tiltalte i et vist omfang udbetalte lønninger kontant, og at V.9 blev afskediget mere end et år før, virksomheden ophørte.

Landsretten finder ikke at kunne lægge vægt på tiltaltes forklaring om, at en del af de fakturaer, der er omfattet af sagen, vedrørte arbejde, der er udført af V.9 i dennes eget firma, men i tiltaltes navn. Denne forklaring er ikke understøttet af sagens bilag eller af forklaringerne fra de kunder, der har afgivet forklaring som vidner, og som alle har forklaret, at tiltalte har udført arbejdet eller på anden måde været involveret ved indgåelse af aftalen eller modtagelse af betaling.

Landsretten finder endvidere at kunne lægge til grund, at de personer, der har udfyldt timesedler på tiltaltes firmas brevpapir, og timesedler, der er fundet ved ransagningen på tiltaltes bopæl, har udført arbejde for tiltaltes virksomhed.

Ad forhold 2

SKATs afgørelse af 18. juli 2007, hvorved der blandt andet er skønnet over omsætningen og overskuddet i virksomheden, er baseeret på fakturamateriale, lønsedler og arbejdssedler, der i det væsentlige er fundet ved en ransagning hos tiltalte. Fra den opgjorte omsætning er der trukket materialeudgifter på baggrund af de fundne fakturaer samt et skønsmæssigt ansat yderligere fradrag for blandt andet indirekte produktionsomkostninger. Under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke foreligger nogen form for bogføring eller regnskab i virksomheden, og hvor intet er indberettet til skatte- og afgiftsmyndighederne, må det påhvile tiltalte i det mindste at sandsynliggøre, at SKATs skøn er behæftet med fejl.

Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage yderligere fradrag for materialeudgifter og indirekte produktionsudgifter. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne om, hvilken form for arbejde der blev udført af virksomheden. og at der ikke er fundet fakturaer hos tiltalte, der kan understøtte et sådant yderligere materialeforbrug. Det må antages, at i det omfang, der er forsvundet bilagsmateriale, er fakturaer for udført arbejde og fakturaer for indkøbte materialer bortkommet i samme omfang, og der er således ikke grundlag for at antage, at manglende bilagsmateriale er kommet tiltalte til skade.

På baggrund af tiltaltes forklaring, som på dette punkt understøttes af vidneforklaringerne fra navnlig V.17, V.18 og V.19, må det imidlertid lægges til grund, at der i en række tilfælde har været tale om mangelfuldt arbejde, og at tiltalte derfor har været nødt til at frafalde eller nedsætte sit krav på betaling. Det må endvidere lægges til grund, at ikke alle udførte timer, som er opgjort på grundlag af de fundne timesedler, har kunnet faktureres til kunderne, idet det må anses for sandsynliggjort, at der er anvendt timer til internt arbejde i virksomheden, og at der har været tilfælde, hvor der er anvendt flere timer på en opgave end det, der kan dækkes inden for det tilbud, der er afgivet til kunden.

Under hensyn hertil tiltrædes det, at der skal ske en skønsmæssig nedsættelse af den beregnede omsætning.

Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn for så vidt angår opgørelsen af omsætningen. Landsretten lægger derfor til grund, at det unddragne momstilsvar i alt har udgjort i hvert fald 286.592 kr.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte har haft forsæt til afgiftsunddragelse, og tiltalte findes således skyldig i forhold 2 i det ovenfor nævnte omfang.

Ad forhold 3

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 4 og 5

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at det må lægges til grund, at tiltalte udbetalte "sorte" lønninger til de ansatte i virksomheden. De faktorer, der har ført til landsrettens skønsmæssige nedsættelse af det unddragne beløb i forhold 2 gør sig ikke gældende i relation til forhold 4 og 5. Tværtimod understøttes SKATs opgørelse af tiltaltes egen forklaring, hvorefter udbyttet af virksomheden var beskedent, fordi "det hele gik til lønninger". Hvis der ikke havde været udbetalt "sorte" lønninger, havde overskuddet i virksomheden og dermed den unddragne skat omfattet af forhold 1 således været væsentligt større.

Landsretten finder derfor tiltalte skyldig i undladelse af at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i årene 2003, 2004 og 2005 i det i anklageskriftet anførte omfang.

Ad forhold 1

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at det må lægges til grund, at tiltalte har modtaget selvangivelser fra SKAT, og at tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse.

Som anført under forhold 2 lægger landsretten ligesom byretten til grund, at den udeholdte nettoomsætning efter fradrag for vareforbrug og ekskl. moms i tiltaltes virksomhed udgjorde i hvert fald 750.000 kr. i 2003 og 460.000 kr. i 2004.

Efter fradrag af de lønudgifter, der er omfattet af forhold 3-5, og det i overensstemmelse med SKATs opgørelse skønnede fradrag for yderligere driftsudgifter på 10 % af omsætningen, medfører dette, at tiltaltes overskud i virksomheden udgjorde i hvert fald 157.984 kr. i 2003 og 194.623 kr. i 2004.

Landsretten er ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til præcist at beregne den unddragne indkomstskat. På baggrund af det beregnede overskud, må det imidlertid lægges til grund, at det unddragne beløb udgjorde ca. 60.000 kr. i 2003 og ca. 70.000 kr. i 2004.

I dette omfang findes tiltalte således skyldig i forhold 1.

Ad forhold 6

Straffelovens § 302 blev ændret ved lov nr. 366 af 24. maj 2005. Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-3, således som bestemmelsen var affattet i gerningsperioden, svarer imidlertid til den nugældende § 302, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Det er ikke i anklageskriftet nærmere konkretiseret, hvilke bestemmelser i de dagældende bekendtgørelser om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. og de dagældende bekendtgørelser om merværdiafgiftsloven (momsloven) der er overtrådt.

Tiltalte har imidlertid i hvert fald overtrådt den dagældende såvel som den nugældende bogføringslovs § 7 ved at undlade at bogføre eller registrere de økonomiske transaktioner i virksomheden og samme lovs § 10 ved at undlade at opbevare dele af regnskabsbilagene. Undladelsen af bogføring og korrekt opbevaring har stået på i hele den periode på mere end to år, der er omfattet af anklageskriftet. Under hensyn hertil og til den betydelige omsætning i virksomheden, har overtrædelsen været af en sådan grovhed, at den skal henføres under straffelovens § 302, stk. 1.

Tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, ved mangelfuld bogføring, regnskabsføring og opbevaring af regnskabsmateriale må anses for en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen kan således tidligst regnes fra udgangen af 2004. På dette tidspunkt var strafferammen i straffelovens § 302, stk. 1, fængsel i indtil 1 år, og forældelsesfristen var således på dette tidspunkt 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1

Forældelsesreglerne blev imidlertid ændret ved lov nr. 364 af 24. maj 2005, således at forældelsesfristen for overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 2, herefter i intet tilfælde er mindre end 5 år. Denne lovændring trådte i kraft den 1. juli 2005, og i forarbejderne til ikrafttrædelsesbestemmelsen anførtes blandt andet følgende:

"...

Forældelsesfristen ændres ikke i de tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse efter de gældende regler. Er der derimod ikke indtrådt forældelse ved lovens ikrafttræden, vil den ændrede forældelsesfrist finde anvendelse.

..."

Tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, var ikke forældet den 1. juli 2005. De nye forældelsesfrister i § 93 finder derfor anvendelse, og overtrædelse af § 302, stk. 1, begået af grov uagtsomhed, jf. § 302, stk. 2, forældes derfor tidligst efter 5 år. Tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, må anses for forsætlig. Dette kan imidlertid ikke medføre, at forældelse indtræder tidligere end ved en overtrædelse begået af grov uagtsomhed. Forældelse af forholdet kunne derfor tidligst indtræde ved udgangen af 2009, og da anklageskriftet er modtaget den 19. marts 2009, er forholdet ikke forældet.

Tiltalte findes således skyldig i forhold 6 i det ovenfor beskrevne omfang.

Ad strafudmålingen

Fængselsstraffen findes passende udmålt, navnlig under hensyn til, at der ikke er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289. Straffen skal tillige fastsættes efter straffelovens § 302, stk. 1, jf. bogføringslovens § 7 og 10.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at straffen er gjort betinget som af byretten bestemt.

Efter størrelsen af det unddragne beløb forhøjes tillægsbøden til 600.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tillægsbøden forhøjes til 600.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter