Indhold

Dette afsnit handler om den solidariske hæftelse, der kan pålægges en privat aftager af ydelser eller varer sammen med ydelser, hvis den erhvervsdrivende unddrager indkomstskat, AM-bidrag og moms af vederlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Reglen i OPKL § 10 a
  • Ydelser og varer sammen med ydelser
  • Delvist kontant betaling
  • Flere betalinger for samme leverance, ydelse mv.
  • Løbende eller periodiske ydelser
  • Betaling via penge- eller betalingsinstitut
  • En unddragelse kræves
  • Hæftelsen er solidarisk
  • Afgørelsen om hæftelse
  • Hæftelsen kan undgås ved indberetning om købet xog/eller ved fremvisning behørig fakturax

Reglen i OPKL § 10 a

En borger, der er skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2, og som hos en erhvervsdrivende køber

  • ydelser eller
  • varer sammen med ydelser,

hæfter solidarisk med den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at

  • vederlaget overstiger x8.000 kr. inklusive afgiftx, og
  • vederlaget ikke er betalt via pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen på 8.000 kr.

Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen på 8.000 kr., når de sker inden for samme kalenderår.

Se OPKL § 10 a, stk. 1.

Den solidariske hæftelse efter OPKL § 10 a, stk. 1, omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren.

Se OPKL § 10 a, stk. 2.

Hvis en borger ikke har mulighed for at betale via pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Se OPKL § 10 a, stk. 3

Reglen blev indsat i opkrævningsloven ved § 4, nr. 2, i lov nr. 590 af 18. juni 2012 og trådte i kraft den 1. juli 2012.

xBorgeren frigør sig fra den solidariske hæftelse, hvis borgeren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der entydigt identificerer leverandøren.

Se OPKL § 10 a, stk. 4. 

xBeløbsgrænsen er ændret ved § 5 i lov nr. 1430 af 5. december 2018x

 

Ydelser og varer sammen med ydelser

Ydelser og varer sammen med ydelser er omfattet af reglen. Rene varekøb er ikke omfattet. En køber af en vare kan derfor alene pålægges en hæftelse, hvis der sammen med varen erhverves en ydelse.

Delvist kontant betaling

Betales en leveret ydelse til over 8.000 kr. delvist kontant, beregnes hæftelsesbeløbet på grundlag af det beløb, der er betalt kontant. Hvis eksempelvis en leveret ydelse til 20.000 kr. betales, så 12.000 kr. betales digitalt, mens 8.000 kr. betales kontant, beregnes hæftelsesbeløbet som momsen og skatten mv. af 8.000 kr.

Flere betalinger for samme leverance, ydelse mv.

Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Hvis flere fakturaer indbyrdes er forbundet på en sådan måde, at de samlet set må antages at vedrøre levering af én og samme ydelse eller evt. varer sammen med ydelse, må der foretages en samlet vurdering af fakturaerne i forhold til beløbsgrænsen. Det er således ikke muligt at undgå en hæftelse ved at opdele en leverance i flere betalinger under beløbsgrænsen.

Løbende eller periodiske ydelser

Ved levering af løbende ydelser, fx af løbende ugentlige rengøringsydelser, der løbende faktureres under beløbsgrænsen, skal leverancerne vurderes samlet. Hvis faktureringerne set over et kalenderår overstiger beløbsgrænsen, vil disse derfor være omfattet af hæftelsesbestemmelsen, selv om delfakturaerne er under beløbsgrænsen. Ved løbende eller periodiske ydelser skal flere faktureringer dermed anses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen på 8.000 kr., når det sker inden for samme kalenderår. Ved løbende ydelser forstås aftaler, abonnementer mv., som løber, indtil de opsiges af én af parterne. Eksempler på sådanne aftaler kan være telefoni, licenser, vagt, husleje, vedligeholdelsesaftaler, revision, regnskabsføring, rengøring mv.

Hvis en borger har en aftale om levering af rengøring, hvor vedkommende hver måned modtager en faktura på 600 kr., svarende til 7.200 kr. på årsbasis, vil borgeren således ikke skulle betale digitalt for at undgå en hæftelse. Hvis prisen udgør 1.000 kr. pr. måned, vil den samlede ydelse for kalenderåret udgøre 12.000 kr. og dermed muliggøre en solidarisk hæftelse, hvis betalingen ikke sker digitalt.

Betaling via penge- eller betalingsinstitut

Virksomheder med ret til at drive betalingsformidling (elektroniske betalingstjenester) sidestilles med et pengeinstitut. Kravet om betaling via et pengeinstitut skal sikre, at betalingen efterfølgende kan spores på en sådan måde, at både betaleren og betalingsmodtageren kan identificeres.

En unddragelse kræves

Borgeren kan alene pålægges hæftelse, hvis leverandøren (den erhvervsdrivende) undlader at angive vederlaget til beskatning eller ikke indberetter momsen af vederlaget. Hæftelse bliver således ikke gjort gældende, når leverandøren har opfyldt sine indberetningspligter, men kun, når leverandøren ikke kan eller vil selvangive sin indkomst eller angive momsen vedrørende vederlaget.

Hæftelsen er solidarisk

Det direkte solidariske hæftelsesansvar betyder, at Skatteforvaltningen til dækning af skatte- og momskravet frit kan vælge at søge dette betalt af enten køber eller leverandør. Om Skatteforvaltningen vælger at inddrive kravet hos leverandør eller køber, har ingen betydning for hæftelsen.

Afgørelsen om hæftelse

Borgerens hæftelsesansvar begrænses til den skat (indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag) og moms, som skulle have været beregnet af det aktuelle vederlag.

I forhold til borgeren fastsættes vederlagets størrelse, beregningsgrundlag og hæftelse i en afgørelse, der tidligst kan træffes, når der over for leverandøren er fastsat et nyt endeligt skatte- og afgiftsgrundlag, hvor det ikke-angivne vederlag indgår. En klagefrist for denne fastsættelse skal derfor først være udløbet, før hæftelsesafgørelsen kan træffes.

Hæftelsesbeløbets størrelse afhænger derfor af, om leverandøren har registreret vederlaget i sit regnskab, og om dette er kommet til udtryk i den pågældendes momsangivelse og selvangivelse. Hæftelsen for henholdsvis moms og skat kan derfor først endeligt fastslås, efter at fristerne for indsendelse af disse angivelser er udløbet, og hvor det er konstateret, at leverandøren har unddraget moms og skat af det modtagne vederlag. Viser det sig, at virksomheden fx har et skattemæssigt underskud, der kan rumme det udeholdte vederlag, kan der ikke gøres hæftelsesansvar gældende for skattedelen.

Den solidariske hæftelse for borgeren vil angå det nøjagtige krav, der i den givne situation er gjort gældende over for leverandøren. Borgeren vil kunne gøre et regreskrav gældende over for leverandøren i overensstemmelse med de almindelige formueretlige regler.

Hæftelsen kan undgås ved indberetning om købet og/eller ved fremvisning behørig faktura

Friholdelsen i OPKL § 10 a, stk. 3, betinges af, at borgeren på TastSelv på Skatteforvaltningens hjemmeside indberetter oplysninger om det foretagne køb og betaling heraf. Indberetningen skal borgeren foretage på grundlag af den modtagne faktura fra leverandøren, og den skal entydigt identificere leverandøren med CVR-nr., navn og adresse, ligesom der skal indberettes oplysning om købsprisen inklusive moms samt oplysninger om betaling.

Borgere, der foretager en sådan indberetning, friholdes for hæftelsesansvar, samtidig med at Skatteforvaltningen får et grundlag for at foretage stikprøvekontrol.

xHerudover kan borgeren frigøre sig fra den solidariske hæftelse, hvis borgeren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der entydigt identificerer leverandøren.

Se OPKL § 10 a, stk. 4.x