Dato for udgivelse
07 Feb 2013 09:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
18 Oct 2012 11:06
SKM-nummer
SKM2013.98.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 44C-2854/2012
Dokument type
Dom
Emneord
Sagsbehandlingsfejl, adresse, ugyldighed
Resumé

Sagen vedrører for det første spørgsmålet om, hvorvidt forhøjelsen af skatteansættelsen for sagsøgeren i indkomstårene 2004 og 2005 kan tilsidesættes som ugyldig som følge af manglende partshøring. Dernæst vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren opfylder betingelserne for at anvende den lempelige beskatning i kildeskattelovens § 48 E, hvorefter han alene skal betale 25 % i skat af hans indkomst i Danmark for indkomstårene 2004 og 2005.

Vedrørende ugyldighed

Retten lagde det til grund som ubestridt, at SKAT ved agterskrivelse af 27. oktober 2006 havde fremsendt sagsfremstilling i sag til sagsøgerens på adressen ...1, ...2, hvor han var registreret i folkeregisteret med kontaktadresse, og at brevet kom retur til SKAT.

Af et fremlagt skatteydernotat af 23. juni 2006 fremgik, at SKAT havde fået oplyst, at sagsøgeren var flyttet fra ...1 til ...4, ...2, ligesom det af Landsskatterettens kendelse i sagen fremgik, at sagsøgeren fra den 16. januar 2006 og frem boede på adressen ...3.

Retten fandt, at SKAT under disse omstændigheder burde have genfremsendt brevet med agterskrivelsen til den nye adresse, da man var bekendt med en ny adresse for sagsøgeren på ...4 og havde fået brevet sendt til ...1 med agterskrivelsen retur. Ved at undlade dette havde SKAT undladt på fuldt tilstrækkelig vis at opfylde kravet om partshøring.

Henset til at R1 på vegne af sagsøgeren havde påklaget SKATs afgørelse havde sagsøgeren imidlertid ikke godtgjort, at han ikke forinden havde haft kendskab til afgørelsen.

Da Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs afgørelse efter en sagsbehandling, hvor sagsøgerens synspunkter havde været inddraget, fandt retten, at den fejl, der var sket ved, at SKAT ikke havde sendt agterskrivelsen til adressen ...4, ikke kunne medføre afgørelsens ugyldighed, idet fejlen ikke kunne antages, at have haft betydning for sagens udfald.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at SKAT ikke havde vejledt sagsøgeren på engelsk om indholdet af afgørelsen, navnlig henset til, at sagsøgeren var repræsenteret af R1 under sagens behandling ved Landsskatteretten.

Vedrørende kildeskattelovens § 48 E

Retten lagde det til grund som ubestridt, at de rene lønudbetalinger til sagsøgeren ikke opfyldt vederlagskravet i den dagældende kildeskattelovs § 48 E i månederne august 2004, december 2004 og december 2005.

Afgørende for om sagsøgeren havde krav på at blive undergivet den særligt gunstige bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 48 E i perioden 1. august 2004 til 31. december 2005 var herefter, om boligudgifter, udgift til cykel og skyldigt AM-bidrag skulle regnes med til lønnen.

I forhold til boligudgifterne og udgiften til cykel fandt retten, at der i realiteten var tale om, at sagsøgeren havde fået stillet bolig og cykel til rådighed af arbejdsgiveren. Idet vederlag i form af frit logi og naturalieydelser ifølge forarbejderne til loven ikke indgår i beregningen af om vederlagskravet er opfyldt fandt retten, at værdien af boligudgifterne samt udgiften til cykel ikke skulle medregnes ved opgørelsen af vederlaget.

Vedrørende skyldigt AM-bidrag fandt retten, at der ikke var grundlag for at lade værdien heraf indgå i beregningen af, om vederlagskravet var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 19
Kildeskatteloven § 48 E (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.7.4.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.7.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.F.6.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.F.6.2.1.


Parter

A
(Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Sune Dalgaard-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 4. maj 2010, vedrører for det første spørgsmålet om, hvorvidt forhøjelsen af skatteansættelsen for sagsøgeren, A, i indkomstårene 2004 og 2005 skal tilsidesættes som ugyldig som følge af manglende partshøring. Dernæst vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren opfylder betingelserne for at anvende den lempelige beskatning i kildeskattelovens § 48 E (forskerreglen), hvorefter han alene skal betale 25 % i skat af sin indkomst i Danmark i perioden 1. august 2004 til 31. december 2005.

A har endeligt nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2004

 
 

Principalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet (herefter SKAT), skal anerkende, at SKATs ændring af den skattepligtige indkomst for 2004 er ugyldig og skatteansættelsen foretages i overensstemmelse med det selvangivne i medfør af kildeskattelovens § 48 E.

Subsidiært:

SKAT skal anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 351.540 kr. til beskatning i medfør af statsskattelovens § 4 C og ansættes i overensstemmelse med det selvangivne i medfør af kildeskattelovens § 48 E.

    

Indkomståret 2005

 
 

Principalt:

SKAT skal anerkende, at ændringen af den skattepligtige indkomst for 2005 er ugyldig, således at skatteansættelsen foretages i overensstemmelse med det selvangivne i medfør af kildeskattelovens § 48 E.

Subsidiært:

SKAT skal anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 980.237 kr. til beskatning i medfør af statsskattelovens § 4 C og ansættes i overensstemmelse med det selvangivne i medfør af kildeskattelovens § 48 E.

SKATs påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har ved kendelse af 3. februar 2010 truffet følgende afgørelse i sagen:

"...

Indkomståret 2004

Personlig indkomst

Endelig beskatning af vederlaget er bortfaldet, fordi det ikke overstiger 56.000 kr. pr. måned, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 4. Den betalte 25 % skat indgår automatisk i skatteberegningen, og vederlaget skal medregnes i den skattepligtige indkomst

351.540 kr.        

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2005

Personlig indkomst

Endelig beskatning af vederlaget er bortfaldet, fordi det ikke overstiger 57.300 kr. pr. måned, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 4. Den betalte 25 % skat indgår automatisk i skatteberegningen, og vederlaget skal medregnes i den skattepligtige indkomst

980.237 kr.        

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Formelle oplysninger

Klageren er fra Grønland og kom til Danmark den 1. juni 2004 for at arbejde som ingeniør i selskabet G1 A/S i ...2. Klageren arbejdede på et projekt på ... i ...2. Den 1. juni 2004 ansøgte selskabet på vegne af klageren om beskatning efter kildeskattelovens § 48 E på grundlag af ansættelseskontrakten i perioden 1. juni 2004 - 1. september 2004 med mulighed for forlængelse. SKAT sendte herefter en udtalelse til selskabet den 30. juni 2004, hvori det blev godkendt, at klageren var omfattet af 25 % ordningen for perioden 1. juni 2004 -1. september 2004 med mulighed for forlængelse. Det blev ligeledes anført, at klageren og selskabet var ansvarlige for, at betingelserne for denne beskatning blev opfyldt. SKAT gjorde ligeledes opmærksom på betingelserne for lønkravet i bestemmelsen. Endelig fremgår det af udtalelsen, at der skal betales 8 % i AM-bidrag.

Ved skrivelse af 30. juni 2004 fra SKAT, fremgår det, at direktøren i selskabet er blevet gjort opmærksom på, at da klageren er EU-borger skal han have en opholdstilladelse for at blive tilmeldt ved det danske folkeregister. Tilladelsen kan kun opnås ved henvendelse til Statsamtet.

I folkeregisteret er klageren anført med "ej bopæl i Danmark 01.06.2004", men er blevet registreret med en kontaktadresse på ...1, ...2. Der har ikke været ændringer i registreringen siden den 3. juni 2004.

SKAT udsendte en årsopgørelse til klageren for 2005 til adressen ...1, ...2, men blev sendt retur til SKAT, idet klageren var flyttet til ...4, ...2.

På baggrund af den returnerede årsopgørelse sendte SKAT den 27. oktober 2006 en agterskrivelse til klageren vedrørende både indkomstårene 2004 og 2005, hvori SKAT anførte, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af kildeskattelovens § 48 E. Agterskrivelsen blev sendt til adressen på ...1, ...2. Denne agterskrivelse er ligeledes kommet retur til SKAT. Endelig er årsopgørelserne til klageren ligeledes blevet sendt til ...1, og disse kom ligeledes retur til SKAT.

Materielle oplysninger

I sagen foreligger der to ansættelseskontrakter. Det fremgår af den ene, som er underskrevet af begge parter, at klagerens månedsløn udgør 61.000 kr. Af den anden kontrakt, som ikke er underskrevet, fremgår det, at klagerens månedsløn udgør 70.000 kr. De nævnte beløb er inklusiv en evt. pensionsordning, idet det er overladt til klageren selv at sørge for en sådan.

Klagerens faktiske løn i august 2004, december 2004 og december 2005 har været følgende:

Periode

Beløb    

Beregninger    

August 2004

56.295 kr.

139 timer á 405 kr.

December 2004

51.840 kr.

128 timer á 405 kr.

December 2005

59.000 kr.

188 timer á 500 kr.

Selskabet har til SKAT oplyst, at klageren har haft adresse følgende steder i ...2:

Adresse

Periode

Husleje pr. måned

...1

1. juni 2004 - 20. december 2004

7.950 kr.

...5

20. december 2004 - 30. juni 2005

2.900 kr.

...6

1. juli 2005 - 15. januar 2006

3.520 kr.

...3

16. januar 2006 -

5.794 kr.

Vedrørende ...1 og ...5 foreligger der lejekontrakter, hvor G4 ApS står anført som udlejer. G4 ApS er søsterselskab til G1. Kontrakterne er dateret "Gælder fra 1. juni 2004 henholdsvis 20. december 2004". De er underskrevet af direktøren for G1 - MJ, mens klageren ikke har underskrevet lejekontrakterne.

Lejemålene vedrørende ...6 og ...3 er indgået med G2-boligselskab. Lejekontrakten vedrørende ...3 er ikke underskrevet af klageren. Lejekontrakten vedrørende ...6 vedrører ikke klageren, men en tidligere medarbejder hos G1 - KN, og kontrakten er underskrevet af MJ.

Der foreligger endvidere en faktura fra G3, hvoraf fremgår at G1 har købt en cykel til en værdi af 4.525 kr. Det fremgår af bankbilag, at G1 har betalt for cyklen den 27. december 2004. Fakturadatoen er den 26. november 2004.

SKATs afgørelse

Det er ikke godkendt, at klageren opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48E.

Der er henset til, at det er en betingelse for beskatning efter Kildeskattelovens 48E, at vederlagskravet skal være opfyldt. For at vederlagskravet skal være opfyldt, skal der være tale om et beløb, der optjenes hver måned. Det er ikke tilstrækkeligt, at et beløb svarende til vederlagskravet udbetales hver måned. Det skal også være optjent hver måned. Det er således ikke tilstrækkeligt, at vederlaget i gennemsnit, over en periode opfylder mindstekravet (L V D.B.5.3.)

Lønkravet gælder lønnen efter, at der er trukket ATP-bidrag, AM-bidrag, SP-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Det reelle lønkrav er således højere end 56.000 kr. (indkomståret 2004) og 57.300 kr. (indkomståret 2005). Da der skal betales 8 pct. i AM-bidrag og SP-bidraget for 2004 og 2005 er fastsat til 0 pct., er det reelle lønkrav for 2004 på 60.869 og på 62.283 kr. for 2005.

Klagerens ansættelse hos G1 blev påbegyndt den 1. juni 2004, og i ansættelseskontrakten er der anført, at med den angivne arbejdstid er månedslønnen ansat til 61.000 kr.

Der gives ikke løn under tandlæge-, lægebesøg el. lign., ligesom der ikke gives løn ved fravær under barns sygdom, ej heller første dag.

Ansættelseskontrakten opfylder derfor ikke betingelserne efter Kildeskattelovens § 48E.

Beskatning efter Kildeskattelovens § 48 E ophørte pr. 31. juli 2004, da klagerens indkomst for august 2004 udgjorde 56.295 kr.

Beløbene er specificeret således:

Indkomst i 2004

503.010 kr.

Indkomst juni måned

68.850 kr.

Indkomst juli måned

82.620 kr.

I alt til fuld beskatning for 2004

351.540 kr.

For indkomståret 2005 er klagerens indkomst på 980.237 kr. til almindelig beskatning, jf. statsskattelovens § 4C.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig, idet der er begået sagsbehandlingsfejl.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der ikke er truffet en formel afgørelse og den har heller ikke været sendt til klageren. Klageren har ligeledes ikke modtaget kendelse eller nye opgørelser for 2004, 2005 og 2006.

Grundlæggende skal enhver opkrævning af skatter bero på en behørigt udstedt forvaltningsakt - og der er på intet tidspunkt udstedt andet end en agterskrivelse for klageren. Hverken kendelse, årsopgørelser eller andet er udsendt.

Den afgørelse, som er stilet efter agterskrivelsen, er sendt direkte til arbejdsgiver - og denne kan ikke bære noget skattekrav, idet der ikke er en behørigt fastsat fordring.

Grundlæggende vil ethvert opkrævningsskridt derfor være i strid med skatteforvaltningsloven, kildeskatteloven og ikke mindst vil der opstå på objektivt grundlag krav om tortgodtgørelse efter retsplejelovens § 505.

...

Klagerens repræsentant har subsidiært fremsat påstand om, at klageren opfylder vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, for august 2004, december 2004 og december 2005.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at det reelle minimums lønkrav efter kildeskattelovens § 48 E, for indkomståret 2004 var på 60.869 kr. og for indkomståret 2005 var det på 62.823 kr. Hertil skal lægges ATP for begge år (894,60 kr. pr. år).

Der skal være tale om et garanteret optjent mindstebeløb hver måned, som mindst svarer til minimumsvederlaget i henhold til ansættelseskontrakten. Det er ikke tilstrækkeligt, at et beløb af den nævnte størrelse hver måned bliver udbetalt, hvis beløbet ikke er optjent hver måned.

I den foreliggende sag er der ikke tvivl om, at den udbetalte kontantløn er optjent hver måned, idet kontantlønnen er beregnet på grundlag af timesedler.

Det skal bemærkes, at klageren kunne rejse et civilretligt krav overfor G1 A/S med et krav om betaling af differencen på den udbetalte og den aftalte månedsløn, idet hans kontrakt har sikret ham denne vederlæggelse. Imidlertid opstår et sådant krav ikke, idet SKAT har fejlkvalificeret indkomstarterne og kontraktgrundlaget, hvorfor 25 % -ordningen er overholdt.

Det er ikke diskvalificerende, at månedslønnen er omregnet til en timeløn, der er udbetalt efter det faktiske antal timer. Det, der er sket er, at arbejdsgiveren har trukket klageren for de timer, hvor han ikke har arbejdet, og fratrukket disse timer i den stipulerede månedsløn på 70.000 kr.

Ved vurderingen af, om vederlagskravet er opfyldt, kan arbejdsgiverens betaling af den ansattes faste udgifter, f.eks. boligudgifter, medregnes. Det gælder selvom der ikke er tale om en månedlig udbetaling, f.eks. kvartalsvise betalinger, idet disse beløb anses for løbende optjent.

SKAT er af den opfattelse, at G1 A/S ikke har betalt klagerens private boligudgifter, men at klageren har haft fri bolig, som ikke indgår i beregningsgrundlaget.

Karakteristisk for personalegoder i form af fri bolig (og andre personalegoder) er, at godet skal tilhøre arbejdsgiveren, og stilles til rådighed for arbejdstageren som et naturaliegode.

Det er i modsætning hertil en ubestridelig kendsgerning i denne sag, at arbejdsgiveren - G1 A/S - hverken har ejet eller stået som kontraktpart på huslejekontrakterne. Disse er med klageren som lejer, og som den direkte forpligtede efter kontrakten.

Der kan således på ingen måde være tale om et personalegode i form af fri bolig som hævdet af SKAT, idet den afgørende forudsætning herfor ikke er til stede.

Arbejdsgiverens betaling af klagerens private udgifter til leje af bolig gennem hele ansættelsen skal derfor medregnes ved opfyldelsen af mindstekravet til vederlaget, idet der er tale om A-indkomst. Der skal henvises til SKATs vejledning om 25 % -ordningen:

Arbejdsgiverens betaling af private udgifter, fx boligudgifter, flytteudgifter, skolepenge, og telefontilskud er også vederlag i penge.

I forhold til 25 pct.-skatteordningen har det således betydning at fastslå, om der er tale om vederlag i penge eller vederlag i form af naturalydelser. Afgørende er, hvem der har den juridiske ret til at disponere over boligen (aktivet). Er det eksempelvis arbejdsgiveren, der ejer boligen og stiller denne til rådighed for den ansatte, falder forholdet uden for ordningen. Er det derimod den ansatte, som selv har købt boligen/indgået lejekontrakten, er det vederlag, arbejdsgiveren betaler til dækning af udgifterne, omfattet af ordningen.

Som det fremgår af de faktiske omstændigheder, var vederlæggelsen aftalt ud fra den forudsætning, at klageren ikke skulle betale AM-bidrag. Dette var garanteret af G1 A/S.

G1 A/S garanterede klageren en bruttoløn, der alene skulle reduceres efter Kildeskattelovens § 48E, og at han ikke skulle betale AM-bidrag efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Forpligtelsen til at betale skyldigt AM-bidrag påhviler derfor efter kontrakten udelukkende G1 A/S, som altså skal skadesløsholde klageren økonomisk for denne omkostning.

Det gælder tilsvarende med arbejdsgivers betaling af AM-bidraget, at betaling/skadesløsholdelse af den ansattes udgift til AM-bidrag, skal medregnes ved opgørelsen af vederlaget.

G1 A/S har betalt AM-bidrag vedrørende juni og juli 2004 og for 2007. Virksomheden har hele tiden erklæret sig villig til at betale AM-bidrag.

Der har endvidere aldrig været tvivl mellem virksomheden og klageren om, hvorvidt alle omkostningerne mellem parterne skulle dækkes af virksomheden. Det var således en forudsætning i henhold til ansættelsesaftalen, at der ikke skulle komme yderligere udgifter for klageren end 25 % skatten. Derfor vil der også skatteretligt kunne ændres med tilbagevirkende kraft, jf. princippet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, om ændringer i det privatretlige/offentligretlige grundlag, som betinger en ændret vurdering med oprindelig virkning.

Aftaleparternes forudsætning om fritagelse for AM-bidrag er bristet og dette medfører, at arbejdsgiver som led i disse forudsætninger, skal holde klageren skadesløs. Denne regulering er yderligere løn med virkning ex tunc.

G1 A/S har også betalt for klagerens køb af en cykel. Arbejdsgiverens betaling af klagerens private udgift til køb af cykel er sket den 27. december 2004.

Betalingen heraf skal medregnes ved opfyldelsen af lønkravet.

Cyklen er købt af klageren, men betalt af G1 A/S som kompensation for overarbejde op til julen 2004. Der er således de facto tale om et månedligt optjent beløb, som medgår ved opgørelsen af vederlagskravet.

Klageren har medtaget cyklen med til Sverige i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, hvilket beviser, at der ikke er tale om et personalegode, men arbejdsgivers betaling af en privat udgift.

Det skal dog bemærkes, at klageren opfylder vederlagskravet, selvom der ses bort fra betalingen af cyklen, idet klagerens løn før skat (men efter AM-bidrag) er 57.998 kr.

SKATs bemærkninger til klageskrivelsen af 18. juni 2007

Repræsentanten anfører, at klageren ikke har modtaget agterskrivelse, afgørelse eller årsopgørelser. SKAT kan oplyse, at agterskrivelse og årsopgørelser er sendt til den kontaktadresse, som klageren har registreret med i Folkeregistret. SKATs afgørelse af 7. marts 2007 er ligeledes sendt til klagerens kontaktadresse og returneret af postvæsenet.

Endvidere har repræsentanten vedlagt en ansættelsesaftale, som angiver klagerens månedsløn til 70.000 kr. Dette er ikke korrekt. Månedslønnen udgjorde 61.000 kr. ifølge den ansættelsesaftale, som blev sendt til SKAT.

I forbindelse med klagerens huslejeudgifter bør det nævnes, at udlejer i perioden 1. juni 2004 til 30. juni 2005 var G4 ApS, som er søsterselskab til klagerens arbejdsgiver.

SKATs bemærkninger til klagerens skrivelse af 19. december 2009

I august 2004 udgjorde lønnen til klageren inden skat, ATP og AM-bidrag 56.295 kr. I december 2004 udgjorde betalingen 51.840 kr. I december 2005 fik klageren en løn før skat, ATP og AM-bidrag på 59.000 kr. Kravet i henhold til § 48 E udgjorde for 56.000 kr. uden hensyntagen til ATP og AM-bidrag. Da klageren ikke var socialt sikret i udlandet, skulle der være betalt ATP og AM-bidrag, således at kravet i § 48E reelt udgjorde 60.869 kr. for 2004 og 62.823 kr.

Der ses ikke at være hjemmel til at en efterfølgende betaling af AM-bidrag kan anses som en ekstrabetaling, der indgår i bedømmelsen af om kravene i henhold til § 48E var opfyldt.

Det vil derfor være i strid med loven at anse efterfølgende betalinger for at kunne medgå ved bedømmelsen af om vederlagskravet er opfyldt. Vederlagskravet skal således være opfyldt på betalingstidspunktet.

Den af SKAT udsendte mail af 24. januar 2007 ses derfor ikke at have tilstrækkelig hjemmel.

Da SKAT ikke fandt, at G1's brev af 1. februar 2007 kunne anses som en accept af det foreslåede forlig vedr. månederne august til november 2004, indeholdt kendelsen da ej heller en godkendelse af efterbetalt AM-bidrag.

For december 2004 vil beløbskravet ikke være opfyldt, uanset om det tillades, at en efterfølgende betaling af AM-bidrag fra G1 medregnes ved opgørelsen.

SKAT kan bekræfte, at virksomheden har indbetalt 9.088 kr. vedr. AM-bidrag i april 2007. Dette beløb vedrører juni og juli 2004.

SKAT er enig i, at G1 har indbetalt AM-bidrag for A vedr. indkomstårene 2006 og 2007.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vedrørende den formelle indsigelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Den selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren er blevet korrekt varslet i forbindelse med ændringen af hans indkomstforhold, jf. ovenstående bestemmelse.

Ved afgørelsen er der henset til, at klageren under hele sit ophold i Danmark har været registreret med en kontaktadresse på ...1, ...2. Klageren er samtidig blevet gjort opmærksom på, at han skulle have en opholdstilladelse for at blive tilmeldt det danske folkeregister, og denne kunne han opnå ved at henvende sig til Statsamtet.

Klageren har ikke på noget tidspunkt opgivet til folkeregistret eller SKAT, at han har haft bopæl flere forskellige steder i ...2. Landsskatteretten er således af den opfattelse, at SKAT ikke skal sende fortroligt materiale til andre adresser end den, der fremgår af folkeregistret, når SKAT ikke er blevet opmærksom på, at han ikke længere kan kontaktes på ...1, ...2.

Landsskatteretten anser således ikke SKATs afgørelse for ugyldig.

Vedrørende den materielle indsigelse

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Den lempelige beskatning på 25 % som nævnt i bestemmelsens stk. 4, er bl.a. betinget af, at vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5.

Det lægges til grund, at klageren i august 2004 havde en indkomst på 56.295 kr., i december 2004 havde en indkomst på 51.840 kr. og i december 2005 havde en indkomst på 59.000 kr.

Lønkravet for 2004 var pr. måned 56.000 kr. og for 2005 var det på 57.300 kr. Ifølge ligningsvejledningen 2005, afsnit D.B.5.3. er der anført, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at lønkravet gælder efter, at der trukket ATP-bidrag, AM-bidrag, SP-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Det reelle lønkrav for 2004 var således på 60.869 kr. og for 2005 var det på 62.823 kr.

Det følger af ligningsvejledningen 2005, afsnit D.B.5.3., at arbejdsgiverens betaling af den ansattes private udgifter som f.eks. boligudgifter kan medregnes, selv om der ikke er tale om månedlig betaling, men eksempelvis om betaling kvartalsvis.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at arbejdsgiveren har betalt husleje for ham i den omhandlede periode. Endvidere kan arbejdsgiverens køb af cykel ikke tillægges grundbeløbet, idet det er uvist, hvem cyklen tilhører. Ifølge fakturaen er det klagerens arbejdsgiver, der har betalt for cyklen. Desuden skal det bemærkes, at købet vedrører november måned 2004.

Det ændrer ikke på resultatet, at der efterfølgende indbetales AM-bidrag af klagerens arbejdsgiver.

Landsskatterettens finder herefter, at vederlagskravet ikke er opfyldt, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, og stadfæster således SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er 62 år gammel. Han bor nu i ...7, Norge. Han er ingeniør af uddannelse men er i øjeblikket arbejdsløs. Før han fik job i Danmark, arbejdede han i England. En kollega gav ham et tip om stillingen hos G1. Han kontaktede herefter selv G1 for at høre nærmere om jobbet. Han talte med MJ fra G1 om det. De talte blandt andet om den lempelige beskatning på 25 %, og det var en del af det, der gjorde, at jobbet var attraktivt for ham. Havde det været mere, havde han i stedet søgt job i Norge, hvor hans sønner bor. G1 ville også betale for hans transport og bolig. Endvidere var arbejdstiderne attraktive. Der var 10 dages arbejde og 4 dages fri. Han sagde herefter sit job i England op.

G1 betalte hans husleje. Han har aldrig set en opkrævning på husleje. Den dag, han skulle starte, hentede MJ ham i lufthavnen og kørte ham til ...2. MJ sagde, at han kunne bo i en lejlighed, MJ ejede i ...2. Han blev dog noget rystet, da han så, at det blot var et kontor. Det var på adressen i ...1. MJ bragte ham også dyner og puder senere samme aften. Boligen på ...1 blev solgt i december 2004. Han tog til Norge i juleferien i nogle uger. Da han kom tilbage, blev han installeret i en ny lejlighed. Han fik at vide, at der havde boet en anden ingeniør, som nu var flyttet. Der var ikke nogen telefon tilknyttet lejligheden. Han havde dog internet og kabeltv, og det har han aldrig set en regning for. Han har ikke skrevet under på nogen af lejekontrakterne. MJ sagde, at det var G1, der skulle betale huslejen på grund af reglen om 25 % beskatning.

Han spurgte MJ, om der skulle meldes flytning. Han gik ud fra, at MJ ordnede dette.

Angående forløbet med underskrivelsen af ansættelseskontrakten huskede han ikke forløbet længere. Han huskede ikke, hvorfor der foreligger to kontrakter med forskellig løn. Der var månedsvis betaling af løn. Der var ingen forhandling om lønnen. Det var et tilbud.

I starten af hans ansættelsesforhold hos G1 var lønnen ikke særlig god. Det var knap nok værd at blive der, men det var tættere på hans sønner i ...7. Lønnen steg siden hen, da det blev bedre tider. Han gik fra det ene projekt til det næste. G1 havde mange udlændinge ansat.

Han var ikke involveret i den diskussion, der var med SKAT, om betaling af AM-bidrag.

Han fik en gammel cykel stillet til rådighed af G1. Da den gik i stykker sagde MJ til ham, at han skulle købe en ny cykel. Han havde til hensigt at købe cyklen til sig selv, men da han skulle til at betale, sagde cykelforhandleren, at det skulle han ikke, hvis det var G1, der skulle betale. Han efterlod cyklen i den sidste lejlighed, han beboede, da han sagde op og flyttede til Norge, hvor han havde fået et nyt job. På daværende tidspunkt havde han arbejdet 2 år og 11 måneder hos G1.

I 2006 var han ikke bekendt med, at der verserede en skattesag. Der var et møde med SKAT i 2007. MJ tog ham med til det. Der kom to skattefolk på kontoret. Han blev spurgt om navn osv., men ellers talte ingen til ham. De talte på dansk. Han sad der i en time men forstod slet ikke, hvad der foregik på mødet. Efter en time spurgte han MJ, om han kunne gå. Han hverken forstår eller læser dansk bortset fra nogle tekniske detaljer.

En dag i 2010 fik han en e-mail fra MJ om, at han havde 2 dage til at finde sig en repræsentant i Danmark. Det drejede sig om skattesagen. Indtil da havde han været i sporadisk kontakt med MJ, men efter den e-mail har han ikke kunnet komme i kontakt med ham.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende,

at

SKATs afgørelse af den 7. marts 2007 er behæftet med sådanne sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen må anses som ugyldig, herunder gøres det gældende,

 

at

sagsøgeren ikke har modtaget en agterskrivelse, jf. skatteforvaltnings lovens § 20,

 

at

sagsøgeren ikke er blevet hørt forinden afgørelsen er truffet, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 og 4,

 

at

sagsøgeren ikke har modtaget underretning om, at afgørelsen er truffet, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og

 

at

sagsøgte positivt under sagsforløbet var bekendt med de ovennævnte forhold.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende,

at

sagsøgeren opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 4, herunder

   

at

der foreligger behørig ansættelseskontrakt,

   

at

G1 A/S har betalt sagsøgerens husleje, samt at dette beløb skal medregnes ved opgørelse af den løn, sagsøgeren har modtaget fra sin arbejdsgiver,

   

at

sagsøgeren samlet set opfylder lønkravet, jf. opgørelsen i bilag 2,

   

at

enhver bevistvivl skal komme sagsøgte til skade, grundet de omstændigheder, der er nævnt ovenfor under den principale påstand,

   

at

der på grund af skattesagens forløb vil være urimeligt at gøre et krav gældende overfor sagsøgeren, herunder gøres det gældende,

   

at

kildeskattelovens § 48 E let kunne være opfyldt,

   

at

såfremt retten måtte lægge til grund, at kildeskattelovens § 48 E ikke er opfyldt, er der alene tale om teknikaliteter, samt at dette er et forhold, der hviler på G1 A/S under konkurs, og ikke på sagsøgeren, og

   

at

det omhandlede krav væsentligt skal nedsættes grundet sagsøgerens økonomiske situation, idet sagsøgeren forventer at gå på pension indenfor få år, og efter det oplyste på ingen måde har de omhandlede midler.

..."

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen yderligere gjort gældende, at A's arbejdsgiver har betalt hans udgift til cykel, hvilket skal medregnes ved opgørelsen af, om han opfylder lønkravet i kildeskattelovens § 48 E. Fakturaen for cyklen har betalingsdato i december måned 2004, hvorfor beløbet skal medregnes til lønnen for december måned.

Endvidere er det gjort gældende, at skyldigt AM-bidrag for 2004 og 2005 skal medregnes i samme forbindelse, da SKAT tidligere i forløbet har tilladt dette. Det afgørende er, at SKAT derved har fået et krav på AM-bidrag fra A's arbejdsgiver.

Det er endvidere under hovedforhandlingen gjort gældende, at SKAT havde en pligt til at vejlede A på engelsk om afgørelsen. Det er ikke sket, og sammen med de øvrige sagsbehandlingsmæssige fejl medfører det afgørelsens ugyldighed.

A havde ikke givet bemyndigelse til, at R1 på hans vegne skulle påklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten, hvorfor Landsskatterettens behandling af sagen ikke har repareret på de oprindelige sagsbehandlingsmæssige mangler.

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

De principale påstande (ugyldighed)

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl, der kan medføre at SKATs afgørelse af 7. marts 2007 om forhøjelse af skatteansættelsen for sagsøgeren i indkomstårene 2004-2005 kan tilsidesættes som ugyldig.

Det gøres herunder gældende, at sagsøgeren er blevet korrekt varslet i forbindelse med den af SKAT foretagne skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT den 27. oktober 2006 sendte en agterskrivelse til sagsøgeren vedrørende indkomstårene 2004 og 2005, hvori SKAT anførte, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af kildeskattelovens § 48 E. Agterskrivelsen blev fremsendt til den adresse, som var registreret som sagsøgerens kontaktadresse i folkeregisteret, ...1, ...2, men kom retur til SKAT, jf. Landsskatterettens kendelse, side 3.

I forlængelse af agterskrivelsen fremsendte SKAT den 9. januar 2007 årsopgørelsen for 2004 med de indarbejdede ændringer til sagsøgeren. Årsopgørelsen blev sendt til sagsøgerens kontaktadresse, ...1, ...2, og denne kom ligeledes retur til SKAT. Tilsvarende med årsopgørelsen for 2005, som blev sendt til sagsøgeren den 12. marts 2007, jf. Landsskatterettens kendelse, side 3.

Sagsøgte bestrider derfor ikke, at agterskrivelsen og årsopgørelserne kom retur til SKAT.

Sagsøgeren har imidlertid hverken til folkeregisteret eller SKAT oplyst, at han har haft bopæl andre steder end på denne kontaktadresse. I den forbindelse bemærkes, at sagsøgerens ukendskab til CPR-lovens § 12, stk. 1, hvorefter der gælder en pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen, ikke er diskulperende. Dette gælder uanset, at sagsøgeren er englænder.

Henset til, at sagsøgeren rent faktisk har boet fire forskellige steder i Danmark, jf. Landsskatterettens kendelse samt det forhold, at sagsøgeren ikke selv har opgivet adresseændringer i forbindelse med hans flytninger eller i øvrigt foretaget sig noget aktivt for at meddele SKAT, at han var flyttet, har SKAT været berettiget til at sende det fortrolige materiale til den adresse, der er opgivet i folkeregistreret, jf. også Højesterets dom i SKM2004.470.HR.

Ved afgørelse af 7. marts 2007 pålagde SKAT sagsøgerens arbejdsgiver at indeholde A-skat af sagsøgerens løn samt hæftelse for ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Af afgørelsen fremgår endvidere, at SKAT har ophævet beskatningen af sagsøgeren efter kildeskattelovens § 48 E for perioden 1. august 2004 til 31. december 2005, jf. vedlagte forslag af 26. oktober 2006. Ligeledes er det på afgørelsens side 2 anført, at kopi af denne d.d. er sendt til sagsøgeren og R2.

Ved skrivelse af 21. maj 2007 har R1 på vegne af sagsøgeren påklaget SKATs afgørelse af 7. marts 2007 til Landsskatteretten. Det bemærkes, at klagen indeholder en udførlig redegørelse for sagsøgerens synspunkter for både indkomståret 2004 og 2005.

Landsskatteretten behandlede efterfølgende sagsøgerens klage, som resulterede i kendelsen af 3. februar 2010, der nu er indbragt for domstolene ved nærværende sag.

Uanset at også afgørelserne kom retur til SKAT viser forløbet, at sagsøgeren dog har været orienteret om afgørelserne og påklagede disse.

Selvom sagsøgeren ikke havde været orienteret om afgørelserne, fordi de blev sendt til hans tidligere adresse, ville de ikke have været ugyldige alligevel. I denne situation ville det afgørende være, at sagsøgeren ikke havde udtalt sig i anledning af agterskrivelserne, hvorfor der ikke var pligt til at underrette ham om skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, 2. pkt. (tidligere skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 4 pkt.) og SKM2004.470HR.

Det gøres herefter gældende, at skatteansættelsen af sagsøgeren er gyldig.

Såfremt retten på trods af ovennævnte skulle komme frem til, at SKATs sagsbehandling var behæftet med fejl eller var mangelfuld, gøres det gældende, at fejlen ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering kan medføre ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2006.677.HR. Det gøres endvidere gældende, at fejlen eller manglen er afhjulpet ved Landsskatterettens efterfølgende kendelse, hvor sagsøgeren i øvrigt var repræsenteret af revisionsfirmaet R1, jf. eksempelvis SKM2002.149.HR og TfS1999, 132 Ø.

De subsidiære påstande

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for at anvende den lempelige beskatning i kildeskattelovens § 48 E er opfyldt.

Det gøres gældende, at det i bestemmelsen opstillede krav til minimumsløn, ikke er opfyldt i hele ansættelsesperioden.

Personer, som bliver fuldt skattepligtige i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, kan vælge at blive beskattet efter de lempelige bestemmelser i kildeskattelovens § 48 E af vederlag i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

En række betingelser skal være opfyldt for at skatteyderen kan være omfattet af den lempelige beskatning på 25 % efter kildeskattelovens § 48 E. I denne sag er betingelsen om et minimumsvederlag omtvistet. Efter dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 5, skulle:

"...

vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.

..."

I forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT 1991-1992, tillæg A, spalte 3453 er det om vederlagskravet blandet angivet:

"...

Definitionen af vederlaget i penge svarer til, hvad der er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, dog undtaget fri kost og logi...

Endvidere betragtes arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter som vederlag i penge, hvoraf der skal trækkes 30 pct. i skat..

Vederlag i form af naturalieydelser, f.eks. fri kost og logi, fri bil o.lign., indgår derimod ikke i trækgrundlaget for 30 pct.s-skatten. Det betyder, at sådant vederlag i stedet beskattes efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer.

..."

I cirkulære nr. 130 af 28. juni 2000 punkt 3.9 samt i Ligningsvejledningen for 2004 (2004-2) afsnit D.B.5.3 er der om vederlagskravet blandt andet yderligere angivet:

"...

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes private udgifter som f. eks. boligudgifter kan dog medregnes, selv om der ikke er tale om en månedlig betaling, men eksempelvis om betaling kvartalsvis. Sådanne beløb anses for optjent løbende og kan derfor omregnes til månedsbasis ved opfyldelsen af vederlagskravet.

..."

Dette er uddybet i en vejledning om "25 pct.-skatteordning. Beskatning af løn til forskere og nøglemedarbejdere rekrutteret i udlandet" fra 2004, hvor det er angivet:

"...

Den indkomst, der beskattes efter 25 pct.-ordningen, skal være A-indkomst for modtageren. Undtaget er dog værdien af fri bolig og/eller kost.

Vederlaget skal udgøre et bestemt beløb hver måned. Vederlaget er pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.

Arbejdsgiverens betaling af private udgifter, f.eks. boligudgifter, flytteudgifter, skolepenge, og telefontilskud er også vederlag i penge. Vederlag i form af naturalydelser, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og som ikke er gjort til A-indkomst, er ikke omfattet af 25 pct.-skatteordningen.

I forhold til 25 pct.-skatteordningen har det således betydning at fastslå, om der er tale om vederlag i penge eller vederlag i form af naturalydelser. Afgørende er, hvem der har den juridiske ret til at disponere over boligen (aktivet). Er det eksempelvis arbejdsgiveren, der ejer boligen og stiller denne til rådighed for den ansatte, falder forholdet uden for ordningen. Er det derimod den ansatte, som selv har købt boligen / indgået lejekontrakten, er det vederlag, arbejdsgiveren betaler til dækning af udgifterne, omfattet af ordningen.

Fri bil er omfattet, idet dette er A-indkomst. Fri telefon indgår derimod ikke i beregningen, idet værdien af fri telefon er B-indkomst.

..."

Lønkravet for 2004 var pr. måned kr. 56.000,- og for 2005 var det på kr. 57.300,-. Hertil kommer ATP-bidrag, AM-bidrag, SP-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Det reelle lønkrav er opgjort af SKAT til kr. 60.869,- for 2004 og til kr. 62.823,- for 2005.

Det gøres gældende, at det er ansættelseskontrakten, hvori den månedlige løn er fastsat til kr. 61.000,-, der skal lægges til grund. Det er også denne kontrakt, som revisor NB lægger til grund i hans skrivelse af 19. januar 2007. Det fremgår endvidere af side 3 i Landsskatterettens kendelse, at ansættelseskontrakten, hvori den månedlige løn er fastsat til kr. 70.000,- ikke var underskrevet ved sagens behandling i Landsskatteretten.

Den faktisk udbetalte løn til sagsøgeren har været kr. 56.295,- i august 2004, kr. 51.840,- i december 2004 og kr. 59.000,- i december 2005. Dette er ikke bestridt.

Sagsøgerens indkomst i august og december måned 2004 samt december måned 2005 var således ikke tilstrækkelig til at opfylde minimumskravet.

Heroverfor har sagsøgeren på stævningens side 2, 7. afsnit anført, at han i perioden 1. juni 2004 til ultimo 2006 modtog løn på i alt kr. 2.892.542,- eller gennemsnitlig pr. måned kr. 93.307,82.

For at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E skal være opfyldt, skal der være tale om et beløb, der optjenes hver måned. Det er således ikke tilstrækkeligt, at vederlaget i gennemsnit over en periode opfylder mindstekravet, jf. forarbejderne til bestemmelsen (FT 2007-2008 (2. samling), Tillæg A, s. 5645) samt Ligningsvejledningen 2005-1, afsnit D.B.5.3.

Det har endvidere ikke nogen betydning, at tvisten i nærværende sag alene vedrører 3 måneder, og - som påstået af sagsøgeren - alene marginaler i forhold til, hvorvidt kildeskattelovens § 48 E er opfyldt, idet vederlagskravet skal være opfyldt hver måned for at sagsøgeren kan være omfattet af 25 pct. ordningen, jf. FT 2007-2008, (2. samling), Tillæg A, s. 5645.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at der af arbejdsgiveren er afholdt private udgifter, der skal medregnes ved opgørelsen af vederlagskravet. Sagsøgeren har fortsat ikke godtgjort, at arbejdsgiveren som led i ansættelsen har afholdt udgifter til køb af cykel på vegne af sagsøgeren, eller at arbejdsgiveren som et led i ansættelsen har afholdt boligudgifter på vegne af sagsøgeren. Endvidere skal det bemærkes, at vederlag i form af naturalier, f.eks. fri kost og logi ifølge forarbejderne til kildeskattelovens § 48 E, ikke indgår i opgørelsen af vederlagskravet.

I forhold til køb af cykel er det fortsat uvist, hvem cyklen tilhører og det bemærkes desuden, at købet vedrører november måned 2004 og ikke december måned, idet cyklen er købt den 26. november 2004, jf. faktura fra G3 ApS. Ifølge fakturaen er det sagsøgerens arbejdsgiver, der står som køber.

For så vidt angår boligudgifterne bemærkes, at sagsøgeren ifølge Landsskatterettens kendelse af 3. februar 2010 har haft adresse følgende steder i ...2 i den omhandlede periode: ...1 (perioden 1. juni 2004 - 20. december 2004), ...5 (perioden 20. december 2004 - 30. juni 2005) og ...6 (perioden 1. juli 2005 - 15. januar 2006).

Vedrørende ...1 og ...5 foreligger der lejekontrakter, hvor G4 ApS står anført som udlejer. G4 ApS er søsterselskab til sagsøgerens arbejdsgiver, G1, jf. Landsskatterettens kendelse. På baggrund heraf gøres det gældende, at de to lejekontrakter er indgået mellem parter, som i denne sammenhæng har sammenfaldende interesser.

Lejekontrakterne er dateret "Gælder fra 1. juni 2004 henholdsvis 20. december 2004" og begge er underskrevet af direktøren for G1, MJ, men ikke af sagsøgeren.

Lejemålet vedrørende ...6 er indgået med G2 Boligselskab. Lejekontrakten vedrører ikke sagsøgeren, men en tidligere medarbejder hos arbejdsgiveren, KN, jf. Landsskatterettens kendelse side 4, og kontrakten er underskrevet af MJ.

Hertil bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for huslejebetalinger for august og december 2004 eller december 2005.

Under de foreliggende omstændigheder gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at der er tale om arbejdsgivers betaling af boligudgifter snarere end fri bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres herefter gældende, at udgifterne til husleje og cykel ikke skal tillægges sagsøgerens løn.

Hverken sagsøgerens rimelighedsbetragtninger eller anbringende om, at kildeskattelovens § 48 E let kunne være opfyldt kan føre til et andet resultat.

Det bestrides ligeledes, at arbejdsgiverens eventuelle efterfølgende betaling af arbejdsmarkedsbidrag skal medregnes ved opgørelsen af vederlagskravet. Det fremgår ikke af ansættelseskontrakten, at arbejdsgiveren skulle betale arbejdsmarkedsbidrag.

Den omstændighed, at SKAT måtte have været bekendt med den afregnede løn og den betalte skat, kan heller ikke føre til, at sagsøgeren skal have medhold. Sagsøgeren bærer selv ansvaret for, at betingelserne for beskatning efter den lempelige bestemmelse er opfyldt, jf. også SKATs brev af 30. juni 2004. Indberetningen af løn m.v. til SKAT sker jo også først efterfølgende, og sagsøgeren kan ikke med skattemæssig virkning "reparere" på allerede gennemførte dispositioner.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende ugyldighed

Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, jf. stk. 1, at told- og skatteforvaltningen forinden den træffer en afgørelse skal udarbejde en sagsfremstilling og sende den til udtalelse hos sagens parter.

Det er ubestridt, at SKAT ved agterskrivelse af 27. oktober 2006 har fremsendt sagsfremstilling i sagen til A på adressen ...1, ...2, hvor han var registreret i folkeregisteret med kontaktadresse, og at brevet kom retur til SKAT.

Det fremgår imidlertid af et skatteydernotat i sagen oprettet den 23. juni 2006, at SKAT havde fået oplyst, at A var flyttet fra ...1 til ...4, ...2.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse i sagen, at A fra den 16. januar 2006 og frem boede på adressen ...3.

Retten finder, at SKAT under disse omstændigheder burde have genfremsendt brevet med agterskrivelsen til den nye adresse, da man var bekendt med en ny adresse for A på ...4 og havde fået brevet sendt til ...1 med agterskrivelsen retur. Ved at undlade dette har SKAT undladt på fuldt tilstrækkelig vis at opfylde kravet om partshøring.

Denne sagsbehandlingsfejl er ikke i sig selv så væsentligt, at det kan føre til at anse afgørelsen om skatteansættelsen for ugyldig, idet spørgsmålet herom må afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering.

R1 har ved brev af 21. maj 2007 på vegne af A påklaget SKATs afgørelse af 7. marts 2007 vedrørende indkomstårene 2004 og 2005. Henset hertil har A ikke godtgjort, at han ikke forinden har haft kendskab til afgørelsen.

Da Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse efter en sagsbehandling, hvor A's synspunkter har været inddraget, finder retten, at den fejl, der er sket ved, at SKAT ikke har sendt agterskrivelsen til adressen ...4, ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed, idet fejlen ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald. Det kan således ikke antages, at afgørelsen om ansættelsen af A´s indkomst i 2004 og 2005 ville have fået et andet udfald, hvis kopi af agterskrivelsen var blevet sendt til adressen ...4.

Det kan ikke føre til noget andet resultat, at SKAT ikke har vejledt A på engelsk om indholdet af afgørelsen, navnlig henset til, at A var repræsenteret af R1 under sagens behandling ved Landsskatteretten.

Som en følge af det anførte frifindes SKAT for de principale påstande.

Vedrørende kildeskattelovens § 48 E

Det er ubestridt, at de rene lønudbetalinger til A ikke opfyldte vederlagskravet i den dagældende kildeskattelovs § 48 E i månederne august 2004, december 2004 og december 2005.

Efter den dagældende formulering af bestemmelsen var det en betingelse, at der hver måned skulle udbetales et vederlag, der opfyldte kravet.

Det afgørende for, om A har krav på at blive undergivet den særligt gunstige bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 48 E i perioden 1. august 2004 til 31. december 2005 er herefter, om boligudgifter, udgift til cykel og skyldigt AM-bidrag skal regnes med til lønnen.

Efter bevisførelsen vedrørende betalingen af boligudgifter finder retten, at det må lægges til grund, at A ikke selv indgik nogen lejemål eller på anden vis havde indflydelse på, hvilke boliger hans arbejdsgiver stillede til rådighed for ham. Det var arbejdsgiveren, der enten ejede boligen eller havde indgået lejekontrakten. A havde således ikke nogen ret til at disponere over boligen. Retten har i denne forbindelse navnlig lagt vægt på A's egen forklaring og på, at lejeaftalerne vedrørende ...1 og ...5 er underskrevet af MJ men ikke af A, at udlejer var et søsterselskab til A's arbejdsgiver, og at lejekontrakten vedrørende ...6 har en tidligere medarbejder hos G1 som lejer.

Realiteten i arrangementet var, at A fik stillet en bolig til rådighed af sin arbejdsgiver. Efter forarbejderne til loven og ligningsvejledningen indgår vederlag i form af frit logi og lignende ikke i beregningen af, om vederlagskravet er opfyldt. Retten finder derfor, at værdien af boligudgifterne ikke skal medregnes ved opgørelsen af vederlaget.

Efter A's forklaring om, at hans arbejdsgiver først stillede en gammel cykel til rådighed for ham, og da den gik i stykker, betalte for en ny cykel, som A efterlod i lejligheden, da han flyttede efter at have sagt sit job op, finder retten, at der i realiteten har været tale om, at A fik stillet en cykel frit til rådighed af sin arbejdsgiver. Efter forarbejderne til kildeskattelovens § 48 E indgår vederlag i form af naturalieydelser ikke i beregningen af, om vederlagskravet er opfyldt. Værdien af cyklen skal derfor ikke medregnes. Desuden er fakturaen for cyklen udstedt den 26. november 2004, og kan også af den grund ikke indgå i opgørelsen af december måneds løn.

Vedrørende skyldigt AM-bidrag for perioden er det ubestridt, at der ikke fra arbejdsgiverens side blev foretaget løbende indbetalinger af AM-bidrag vedrørende A i perioden 1. august 2004 til 31. december 2005. Det fremgår ikke af ansættelsesaftalen, om AM-bidrag er indeholdt i lønnen. Der foreligger imidlertid en e-mail af 24. januar 2007 fra SKAT, hvoraf fremgår, at SKAT har godkendt, at arbejdsgiveren kan betale AM-bidrag for perioden med den virkning, at det kan medregnes ved afgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt, hvis arbejdsgiveren indbetaler beløbet. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at beløbet efterfølgende er indbetalt, og SKAT har bestridt, at det skulle være sket. Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for at lade værdi af AM-bidrag beregnet ud fra A løn indgå i beregningen af, om vederlagskravet er opfyldt.

Som en følge af det ovenfor anførte frifindes SKAT for de subsidiære påstande.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til SKAT, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne fastsættes til 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr., der vedrører SKATs udgift til advokat bistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget udgangspunkt i de vejledende proceduretakster samt sagens værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 37.500 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter