Dato for udgivelse
08 Mar 2013 10:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Dec 2012 12:22
SKM-nummer
SKM2013.175.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 12-618/2011, BS 12-1652/2011, BS 12-1830/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Selskabsbeskatning + Personlig indkomst
Emneord
Dokumentation, hovedaktionær
Resumé

Sagerne vedrørte, for så vidt angik det sagsøgende selskab, H1 ApS, spørgsmålet om, hvorvidt selskabet i indkomstårene 2006 og 2007 var berettiget til at foretage yderligere fradrag i forbindelse med salg af ejendomme samt om selskabet kunne fradrage selvangivne udgifter angiveligt forbundet med et spansk byggeprojekt i 2007.

For så vidt angik de to hovedanpartshavere, vedrørte sagerne spørgsmålet om, hvorvidt de med rette var blevet beskattet af hævningerne i selskabet som maskeret udlodning. Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl. Anpartshaverne renoverede i perioden 2005 - 2008 den på adressen beliggende personligt ejede ejendom for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår.

Retten fandt, at det sagsøgende selskab ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at de i sagen omhandlede enkelte beløb var afholdt i H1 ApS' interesse. Det var derfor berettiget, at selskabet var nægtet fradrag for de i sagen omhandlede udgiftsposter.

For så vidt angår selskabets to hovedanpartshavere, fandt retten endvidere, at det var berettiget, at de var blevet udlodningsbeskattet, med henvisning til de i perioden ganske beskedne oplyste lønindtægter.

Skatteministeriet tog under sagens behandling bekræftende til genmæle i relation til to udgiftsposter, i alt kr. 4.549,66.

Bortset herfra blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.2.2.1.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.H.2.3.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.3.5.2.1


Parter

H1 ApS

og

A

og

B
(Advokat Maria Hygum for alle)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Sigrid M. Kjærulff)

Afsagt af byretsdommer

Alex Nymark

Sagens baggrund og parternes påstande

Under disse sager, der er anlagt henholdsvis den 15. marts, 18. og 19. juli 2011, har sagsøgerne, H1 ApS, A og B, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

H1 ApS

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende fradrag i forbindelse med avance ved salg af ejendomme for indkomståret 2006 ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst på i alt kr. 2.678.467.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende fradrag i forbindelse med avance ved salg af ejendomme ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 393.000.

SKAT tilpligtes at anerkende fradrag for udgifter vedrørende projekt G1 ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 1.012.434.

Subsidiært:

Hjemvisning.

A

Principalt:

SKAT tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 1.662.523.

SKAT tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 298.500.

Subsidiært:

Hjemvisning.

B

Principalt:

SKAT tilpligtes at anerkende, at Bs skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 1.741.799

SKAT tilpligtes at anerkende, at Bs skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 298.500.

Subsidiært:

Hjemvisning.

Sagsøgtes endelige påstande er følgende:

Over for H1 ApS frifindelse mod, at H1 ApS' skattepligtige indkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 4.549,66 kr.

Over for A og B frifindelse.

A og B var hovedanpartshavere og direktører i H1 ApS, der for årene 2006 og 2007 blev nægtet en række fradrag, hvorfor de er blevet beskattet for maskeret udlodning. Efter afgivelse af tre svarskrifter blev sagerne kumuleret ved Retten i Odense.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I SKATs sagsfremstilling er det blandt andet anført, at B var hovedaktionær i selskaberne H1 ApS og H2 ApS. Han havde i 2006 modtaget en A-indkomst på 36.206 kr. fra G2 ApS, og i 2007 havde han modtaget 5.000 kr. i A-indkomst fra H1 ApS og 43.797 kr. fra G2 ApS.

I SKATs sagsfremstilling er det vedrørende A anført, at han var hovedaktionær i selskaberne H1 ApS og H2 ApS. I 2006 havde han modtaget A-indkomst fra henholdsvis H2 ApS og G2 ApS på i alt 77.864 kr. og i 2007 A-indkomst fra G3 ApS og H1 ApS på i alt 100.674 kr.

Den 1. november 2005 købte B og A i fællesskab med to andre personer ejendommen beliggende ...1, der i 2005 - 2008 løbende er blevet renoveret for 3.800.000 kr.

H1 ApS indkøbte ejendomme, som efter renovering og/eller ombygning blev videresolgt. Ejendommen ...2 blev købt pr. 1. april 2004 og solgt pr. 1. april 2006. På ejendomsmæglerfirmaet G4s brevpapir har B som sælger den 21. april 2006 skrevet under på, at det aftaltes, at sælger skulle betale køber 40.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af den manglende færdiggørelse af ejendommen. Det var aftalt, at sælger skulle male ejendommen i lys sandfarve senest 1. juni 2006, og vandskure/udbedre murdefekter på den del af ejendommen, som "mangler". Sælger skulle udskifte ejendommens defekte sternbrædder samt fuge nye vinduer og døre udvendigt og indvendigt. Endvidere skulle sælger udbedre problemet omkring fugt i lejligheden i sidebygningen. Efter underskrift af begge parter skulle 40.000 kr. indsættes på købers konto ... (F1-Bank). Aftalen er ikke underskrevet af køberen, der angiveligt skulle være G5 ApS med IN som direktør. Den 2. oktober 2006 er der på H1 ApS' konto hævet 40.000 kr. med teksten "vedr. handelen ...2". Den 12. januar 2006 udstedte G6 A/S, en faktura til H3 v/B, vedrørende levering af 14 vinduer og syv glasdøre med leveringsadressen ...2, for 79.276,25 kr. inkl. moms. På H1 ApS' konto blev der den 27. februar 2006 hævet 79.276,25 kr. med posteringsteksten G6.

H1 ApS købte pr. 1. juni 2005 ejendommen ...3. Det var en gammel købmandsgård, der blev ombygget til to lejligheder, der blev videresolgt henholdsvis den 15. april og 1. maj 2006. Selskabet havde R1 som revisor, og i registreret revisor NNs avanceopgørelse er der fradraget 20.156,25 kr. med posteringsteksten "???" og 20.000 kr. "fejl G7 ApS indtægt". Den 25. september 2006 udstedte G7 ApS til H1 ApS ved B faktura nr. 20 vedrørende diverse materialer for i alt 136.000 kr. inkl. moms. Beløbet skulle betales 10 dage netto kontant, og sidste rettidige indbetalingsdato var den 25. september 2006. Indbetaling skulle ske til F2-Bank, konto nr. .... Den 28. november 2006 fik B kontant udbetalt 136.000 kr. fra H1 ApS' konto i F1-Bank, og på kontoudtoget er det anført, at beløbet er hævet til "G7 ApS". Fra samme konto er der den 9. februar 2006 hævet 95.000 kr. med teksten "NS". Den 24. juli 2006 er der hævet 60.000 kr. med teksten "Ovf NS", den 30. august 2006 100.000 kr. med teksten "overførsel til NS", den 8. september 2006 50.000 kr. med teksten "overførsel til NS", og den 29. december 2006 100.000 kr. med teksten "div. Materialer". Den 6. maj 2006 udstedte G8 ApS en faktura nr. 1001 til H1 ApS vedrørende ...3 på 655.000 kr. inkl. moms vedrørende "renov af facade og have arb oprydning ifølge tilbud" med forfald otte dage efter. Den 20. december 2007, overstreget til 2006, udstedte samme en kreditnota, nummeret fakturanr. 1002, til H1 ApS for "ikke udført arbejde ifølge aftale" på 95.000 kr. inkl. moms. I G8 ApS' årsrapport for 2006/2007, første regnskabsår, der er uden revisorforbehold, er det anført, at årets nettoomsætning var på 524.000 kr., svarende til G8 ApS' faktura til H1 ApS af 6. maj 2006 ekskl. moms. Som produktionsomkostninger er anført 550.275 kr., men den dertil knyttede note omhandler personaleomkostninger, der er opgjort til 0 kr., heraf vederlag til direktion 0 kr. Selskabet havde i regnskabsåret en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der må have været ulønnet.

H1 ApS købte tre ejerlejligheder i ...4 og ...5 på 62 - 69 m2, beliggende henholdsvis i kælderen i nr. ...4 og i kælderen i nr. ...5 til venstre og højre. To af dem blev købt pr. 1. februar 2006 og videresolgt 1. april 2006, mens den tredje blev købt og solgt samme dag, 1. marts 2006. Den 10. maj 2006 udstedte G9 SL, Spain, CIF.: ..., fakturanr. ... til H1 ApS med reference "...4/...5" med 1.650 arbejdstimer á 16,80 euro, i alt inkl. 16 procent moms 104.458 euro. Den 15. august 2006 udstedte G10 SL, med samme adresse og CIF-nr., men med et ændret layout, fakturanr. ... til H1 ApS med reference "...4/...5" med 1.418 arbejdstimer á 22 euro og reference "...4/...5" med 1.905 arbejdstimer til en samlet pris inkl. spansk moms på 190.014,96 euro. Kreditors bankkontonummer var angivet til .... Den 13. september 2006 overførte F1-Bank fra H1 ApS' bankkonto 190.000 euro, omregnet til 1.418.035 kr. inkl. provision med valør 12. september 2006 til det angivne kontonummer, og i posteringsoversigten er der anført "Ovf. ...". I revisors opgørelse af avancen på de tre ejerlejligheder er beløbet fordelt ligeligt på de tre ejerlejligheder.

Efter sagsøgernes opfattelse har H1 ApS deltaget i et spansk ejendomsprojekt ved navn G1 i interessentskabsform. Revisor har i en avanceopgørelse anført en anskaffelsessum på 1.012.434,75 kr., en salgssum på to mio. kr. og en avance på 987.565,25 kr. Den 2. oktober 2006 overførte F1-Bank for H1 ApS' konto 135.399,48 euro omregnet til 1.012.434,75 kr. inkl. provision og øvrige omkostninger med F3-Bank YN som beløbsmodtager. Beløbet blev hævet på H1 ApS' konto med teksten "Ovf. ...". Den 11. maj 2007 blev der ifølge separat advisnr. ... indsat 500.000 kr. på H1 ApS' konto. H1 ApS modtog den 24. oktober 2007 en mio. kr. fra NS og dagen efter 500.000 kr. fra samme.

Det anføres i SKATs sagsfremstilling vedrørende det spanske projekt:

"...

Det er SKATs opfattelse, at projektet reelt ikke eksisterer, men er opfundet for at dække over beløb indgået fra NS (G7 ApS) på henholdsvis en mio. kr. den 24. oktober 2007 og 500.000 kr. den 25. oktober 2007 og en anden indsætning på 500.000 kr. den 11. maj 2007, som eventuelt stammer fra MI (G8 ApS). Ved at opfinde udgiften på 1.012.434 kr. minimeres den skattepligtige indkomst.

Beløbet på 1.012.434 kr. er overført til en spansk konto tilhørende en person ved navn YN den 2. oktober 2006. YN er udrejst til Spanien. YN har tidligere haft et firma ved navn G11, CVR nr. .... Dette firma har udstedt fakturaer til G8 ApS, som igen har udstedt fakturaer til H1 ApS.

Det er SKATs opfattelse, at der imellem personer bag firmaerne G7 (NS), G8 ApS (MI), G11 (YN) og H1 ApS (B og A) udarbejdes fakturaer uden reelt indhold og overføres pengebeløb samt fratrækkes udgifter uden der reelt er modtaget varer eller ydelser for beløbet.

..."

H1 ApS købte pr. 1. juni 2006 ...6 og videresolgte den pr. 1. juni 2007. Den 20. september 2006 udstedte G12 ApS en a conto faktura til H1 ApS på 62.500 kr. vedrørende vinduer. Ordren ville blive igangsat ved modtagelse af a conto betalingen. Beløbet blev hævet på H1 ApS' konto den 25. september 2006 med teksten "G13 ApS". G12 ApS udstedte den 16. oktober 2006 en faktura for blandt andet syv facadedøre og nogle vinduer på 98.750 kr. efter fradrag af a conto betalingen. Hverken a conto fakturaen eller den endelige faktura indeholder noget leveringssted. På H1 ApS' konto er der den 26. oktober 2006 hævet 98.750 kr. med teksten "G12 ApS". På H1 ApS' konto er der den 13. oktober 2006 hævet 41.839,09 kr. med teksten "G14x ApS". I en mail af 2. marts 2011 til B har SS skrevet, at G14x ApS, der senere blev til G14 ApS, lukkede to år tidligere, og der er derfor ikke adgang til bogholderiet. Han huskede dog udmærket sagen, da han selv var derinde, og han kunne bekræfte, at det, de havde udført, var forskalling af lofterne i butikslokalet ud mod vejen, og at B i øvrigt ikke havde været tilfreds med polakkernes indsats. På H1 ApS' konto er der den 8. december 2006 hævet henholdsvis 3.829,60 kr. og 57.500 kr. med teksten "G15 ApS". Den 8. februar 2007 er der på samme konto hævet 29.750 kr. med teksten "G14x ApS". I revisors avanceopgørelse er der medtaget et beløb på 4.295 kr. til G16. Den 12. oktober 2006 blev der til H3 udstedt en faktura på 6.251,25 kr. H3 er streget over og i hånden er der tilføjet "H1 ApS". Fakturaen vedrørende tagdækning af altan ...1, hvilken adresse er streget over, og i hånden er der tilføjet "(...6)". På H1 ApS' konto er der den 29. november 2006 hævet et tilsvarende beløb med teksten "G17".

H1 ApS købte pr. 1. januar 2005 ejendommen ...7, som blev videresolgt den 1. maj 2007. I revisors avanceopgørelse er der anført G20 med 46.736,50 kr. Den 21. juni 2007 udstedte G18 ApS til H1 ApS en faktura vedrørende diverse tømreropgaver på 37.500 kr. til netto kontant betaling. Den 25. juni 2007 er der fra H1 ApS' konto udbetalt 37.000 kr.

I den af revisor NN udarbejdede årsrapport for 2006 for H1 ApS er der ikke taget noget forbehold. Bruttofortjenesten er opgjort til 2.960.355 kr. mod 65.000 kr. i 2005. I den af samme udarbejdede årsrapport for 2007 er der igen ikke taget noget forbehold, og bruttofortjenesten er opgjort til 3.791.723 kr. I revisors specifikationer fremgår, at avancen af ejendomshandler i 2006 var på 2.916.000 kr. og i 2007 3.601.000 kr. Avancen i 2006 fordelte sig på følgende ejendomme:

...2

448.681,47 kr.

...3

1.233.894,75 kr.

...8 (ej omfattet af nærværende sag)

481.625,00 kr.

...4/...5

752.149,00 kr.

Avancen i 2007 var fordelt på følgende ejendomme:

...9 (ej omfattet af nærværende sag)

455.950,00 kr.

Spanien

487.565,25 kr.

...11 (Spanien)

500.000,00 kr.

...12 (Spanien)

203.701,25 kr.

...7

485.763,49 kr.

Ej Spanien

200.000,00 kr.

Landsskatteretten afsagde vedrørende H1 ApS den 16. december 2010 en kendelse med følgende bemærkninger og begrundelse:

"...

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at fremsendelse af to A4 mapper fra G7 ApS uden nærmere forklaring ikke dokumenterer, at H1 ApS er berettiget til fradrag for de af SKAT ikke godkendte udgifter. Der ses endvidere ikke at være overensstemmelse mellem SKATs forhøjelser og det fremlagte bilagsmateriale, der i øvrigt alene omhandler 2005 og 2006. Endvidere er der adskillige fakturaer udstedt af andre selskaber end G7 ApS, hvor der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation.

Den påklagede afgørelse stadsfæstes derfor på dette punkt.

...

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af skattecentret anførte, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder således, at det af repræsentanten fremlagte materiale ikke dokumenterer eksistensen af ejendomsudviklingsprojektet eller klagerens deltagelse heri.

Den påklagede afgørelse stadsfæstes tillige på dette punkt.

..."

Landsskatteretten afsagde den 11. maj 2011 en kendelse vedrørende A med følgende bemærkninger og begrundelse:

"...

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen vedrørende H1 ApS den 16. december 2010. Retten fandt det ikke dokumenteret, at H1 ApS var berettiget til fradrag for de af SKAT ikke godkendte udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med sagen vedrørende H1 ApS, at de ikke godkendte fradrag for udgifter i selskabet må anses for maskeret udlodning til selskabets hovedaktionærer, jf. ligningslovens § 16 A. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremkommet yderligere dokumentation eller oplysninger til brug for sagen vedrørende klageren.

Den påklagede afgørelse stadsfæstes derfor.

..."

Landsskatteretten afsagde samme dag en identisk kendelse vedrørende B.

Sagsøgtes endelige påstand overfor H1 ApS er begrundet i, at der for to udgiftsposters vedkommende på henholdsvis 2.700 kr. og 1.849,66 kr. anerkendes fradragsret.

Forklaringer

B har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han var medindehaver og direktør i H1 ApS, som han drev. De lånte i banken til køb og renovering, hvorefter de solgte ejendommene eller udlejede dem. Der var i banken en konto for hver ejendom og modtagne fakturaer blev betalt over kontoen. Det var R1, der bogførte. Han samlede løbende bilag i en mappe for hver ejendom. I 2006 og 2007 omsatte H1 ApS otte - ni ejendomme. Han forestod selv renoveringen, men han hyrede også forskellige entreprenører. Der blev også indlejet arbejdskraft via bureauer, idet det på det tidspunkt var svært at få folk. Hans lønindtægt var i de år beskeden, men han havde solgt et hus i 2003 med et provenu på en mio. kr., og til sidst begyndte han også at få løn udbetalt fra H1 ApS.

...2 blev købt og fik isat nye vinduer, nyt køkken, nyt terrassetag og der skulle også renoveres efter en fraflytning. Arbejdet udførte han selv. H1 ApS blev nødt til at give køberen et afslag, idet køberen selv ville skifte sternbrædder og male huset. Han kan ikke sige, hvorfor det kun er hans underskrift, der er på aftalen. Han havde tidligere drevet et tømrerfirma, og derfor var der nogle af leverandørerne, der stadigvæk fakturerede til H3, jf. eksempelvis G6 A/S' faktura af 12. januar 2008. Han havde i 2006 ingen aktivitet i sit gamle firma.

Da H1 ApS købte ...3, var det en gammel købmandsbutik, der herefter blev omdannet til to lejligheder. Det var hans gamle kammerat NS, der renoverede ejendommen. Han kan ikke i dag sige, hvad de 20.156,25 kr. vedrører. Han kan ikke forklare, hvorfor der tilsyneladende indgik 20.000 kr. fra NS. Han kan ikke nærmere redegøre for, hvad 136.000 kr. for diverse materialer angår. Der blev løbende betalt a conto til NS til hans indkøb af materialer. Uanset bankbilaget mener han ikke, at han nogensinde har hævet kontanter fra H1 ApS' konto. "Overførsler til NS" er bankens formulering. Han har været i banken de pågældende dag, hvor der er overført penge til NS. NS blev efter salget af de to lejligheder ved med at fremsende fakturaer, fordi der skulle udbedres mangler i kælderen, i depotrum og der skulle anlægges have. Der kan som eksempel henvises til NS´ faktura af 25. november 2006. NS var heller ikke altid lige hurtig til at fremsende fakturaer. Fakturaen fra G8 ApS skyldes, at de havde udlejet arbejdskraft til NS. Kreditnotaen var begrundet i, at han selv var kommet til at overføre et for stort beløb til G8 ApS.

Efter at H1 ApS havde købt ...4/...5, renoverede G9 SL/G10 SLs folk facaden og det indvendige i to af lejlighederne. Den tredje var købt færdigrenoveret og solgt videre samme dag. Det drejede sig om en gammel biograf med et stort rum, og derfor er der ikke nogen grund til at gøre indsigelser over G9 SL/G10 SLs folks tidsforbrug på 3.323 timer. H1 ApS var kommet i kontakt med G9 SL/G10 SL, da de havde tilbudt deres bistand. Han har ikke bemærket, at G9 SL/G10 SLs to fakturaer ikke er kronologiske for så vidt angår enten dateringen eller fakturanummereringen. Han kan ikke sige, hvem der havde bedt revisoren om at fordele G9 SL/G10 SLs regning på 1,4 mio. kr. på alle tre lejligheder. Umiddelbart vil han mene, at G9 SL/G10 SLs faktura af 10. maj 2006 vedrører det spanske ejendomsprojekt.

Efter at H1 ApS havde erhvervet ...6, skulle underetagen indrettes til en butik, der sælger spanske specialiteter, og der skulle indrettes lejligheder til beboelse ovenpå. Han forestod selv en del af arbejdet og indlejede også håndværkere. Det var G14x ApS, der lavede lofterne. Det drejede sig om forskalling og opsætning af gipsplader. Deres regning kom over to gange. Det var G12 ApS, der leverede vinduerne. Det var nødvendigt at anvende panserglas, fordi ejendommen ligger lige over for G19, hvor der godt kan være gang i den. G15 ApS lavede fliser og kloakering. Han har mistet fakturaerne fra dem. Det er ham, der har overstreget adresseringen på fakturaen fra G17. De lagde tagpap på toilettet i gården, og som gammel samhandelspartner havde de brugt kontooplysningerne fra hans gamle tømrerfirma.

Da H1 ApS erhvervede ...7, skulle der ikke laves noget på den ejendom. Det var ...13, hvor G20 A/S lavede, og revisor har derfor fejlplaceret denne regning.

Han har om det spanske projekt forklaret, at han har nogle venner, der bor i Spanien. De blev tilbudt en grund, der kunne udstykkes. Der blev derfor oprettet en fælles pulje. NS var også med i projektet. På et tidspunkt fik H1 ApS så mulighed for at blive købt ud, og de valgte at trække sig. De andre er fortsat ikke færdige med projektet nede i Spanien. Nettoprovenuet modtog H1 ApS via NS.

Han har videre på modpartens spørgsmål forklaret, at han var med til at købe ...1 i 2005. Den blev opdelt i tre ejerlejligheder; to til beboelse og en til H1 ApS' kontor. Renoveringen blev udført af ham selv med hjælp fra autoriserede VVS'ere og elektrikere. NS har ikke udført arbejde på ...1. Der blev oprettet en særskilt mappe for denne ejendom. Der blev sammen med A optaget et byggelån i banken på oprindeligt 800.000 kr. med senere forhøjelser. Det blev langt dyrere, end de havde regnet med. Han kan ikke forklare, hvorfor H1 ApS angiveligt har betalt NSs fakturaer vedrørende materialer, efter at ...3 var blevet videresolgt. NS har kun arbejdet på ...3 for dem. De to indbetalinger fra NS på i alt halvanden mio. kr. er provenuet fra det spanske projekt, der således blev betalt over to gange. Den sidste halve mio. kr. er også fra Spanien projektet. Han kender ikke YN, der var NS og MIs kontaktperson i Spanien. Betalingen den 2. oktober 2006 var H1 ApS' indskud i projektet, og tilbagebetaling skete via NS. Han kan ikke nærmere redegøre for, hvorfor man som investor skulle betale arbejdstimer i Spanien, jf. G9 SL/G10 SLs faktura af 10. maj 2006, så den faktura må omhandle ...4/...5, men det husker han ikke præcist. MI, der drev G8 ApS, tegnede G9 SL/G10 SL i Spanien, hvor han da boede. Han ved ikke, om det spanske selskab handler med .... Han kan ikke redegøre for, hvorfor G8 ApS' regning først blev betalt i 2007. De havde udført renoveringsopgaver med ansatte folk. Den kontante hævning den 28. november 2006 må have været til betaling af NSs faktura af 25. september 2006. Det var ikke normalt med kontant betaling, men det er hans underskrift på bilaget. Han har gennemgået revisors avanceopgørelse vedrørende ...3, men han kan ikke redegøre for de 20.000 kr., der angiveligt er modtaget fra NS. Selv havde han kendt NS og MI i mange år. De var alle håndværkere, men han har ikke udført arbejde på deres ejendomme. NS var med til at finde projektet på ...3, og han havde en del folk på projektet på ...3.

A har forklaret, at han er uddannet fra handelsskolen og derfra havde et netværk. Udover sin A-indkomst i 2006 og 2007 havde han en erstatning på ca. 200.000 kr., han havde fået i 2002, 2003 eller 2004 for et piskesmæld. Han stod for H1 ApS' køb og salg af ejendomme. Det var B, der stod for det håndværksmæssige. Selv var han ude at kigge på ejendommene, inden det blev besluttet at købe dem. Han stod for betalinger over netbank.

Det spanske projekt var blevet drøftet med revisor og B. Det lød som en god mulighed for at tjene penge, men undervejs fik han kolde fødder og ville ud af det igen, hvilket B ikke var med på i første omgang. Der er betalt skat af avancen fra investeringen. Han kendte ikke de øvrige deltagere i projektet.

Vedrørende ...2 kan han ikke forklare, hvorfor afslagsaftalen ikke bærer køberens underskrift. Han havde ikke bemærket, at G6 A/S havde stilet deres regning til H3, men samtlige konti hos leverandører stod i Bs navn.

Han har vedrørende ...3 forklaret, at han har overført penge til NS. På et tidspunkt i forløbet skiftede H1 ApS fra Danske Bank til F1-Bank. Den kontante hævning den 28. november 2006 var en enlig svale, idet revisor ikke ville acceptere kontantbetalinger.

Han har vedrørende ...4/...5 forklaret, at regningen fra G10 SL på 190.000 euro på grund af størrelsen skulle betales i banken. G9 SLs faktura på 104.000 euro siger ham ikke noget.

Han har videre på sagsøgtes advokats spørgsmål forklaret, at han ikke undrede sig over G10 SLs regning på 190.000 euro eller at kreditor havde en spansk adresse. Det var ham, der havde adgang til H1 ApS' netbank i Danske Bank, men det havde B nok også. Da de skiftede bank, var de i tre - fire måneder uden netbank, men så kom det op at køre igen. Nogle betalinger er sket over netbank. ...1 blev købt for lånte midler. Ejendommen blev solgt igen, inden det kom til en tvangsauktion. Han er i dag konsulent med 21.000 kr. brutto om måneden. Han har mødt MI en gang. Han var da ikke klar over, at MI ydede bistand til H1 ApS. Selv har han været i Spanien to gange og set på byggeprojektet.

NS har forklaret, at han er selvlært tømrer og boede på Sjælland, da H1 ApS gik i gang med ...3 - projektet. Det var noget, som hans gamle ven B, der boede i ..., skulle have hjælp til, og derfor blev G7 ApS stiftet. Han blev stillet en del af fortjenesten i udsigt, når ...3 blev solgt videre. Det var en fjerdedel eller en femtedel, han skulle have af fortjenesten. Han udførte selv tømrerarbejdet, men havde også underentreprenører. G7 ApS blev tvangsopløst i 2011 på grund af markedsafmatningen. SKAT har besøgt ham og bedt om nogle fakturaer, som han har fremsendt. Der er i G7 ApS udstedt i alt ca. 30 fakturaer. Det var første gang, han havde drevet et firma, og det er nok derfor, at hans fakturaer, eksempelvis den af 29. januar 2006 om "diverse materialer samt udført arbejde" ikke er særligt specificerede. Generelt ringede han til B, når han manglede likvider, som så blev overført. Han vedblev med at fremsende fakturaer til H1 ApS, efter at de havde videresolgt lejlighederne, og fakturaen fra 25. september 2006 kan omhandle et udlæg, han havde haft, men det kan også være hans del af provenuet. Desuden begyndte køberne, efter at salget var gennemført, at kræve anlæg af have og hegn. Han var også ude at udbedre nogle mangler. Der var noget med vandet. Desuden fakturerede han ikke særligt hurtigt, efter at opgaverne var udført.

Han har vedrørende det spanske projekt forklaret, at han og B havde nogle fælles bekendte, hvoraf nogle boede i Spanien. I en gammel Olsen Banden - film optrådte der et spansk hus, hvortil der var nogle jordtilliggender på 12.000 m2, der blev udbudt til salg for 600.000 euro. Der ville kunne udstykkes 12 parceller, men først skulle der ændres zonestatus fra land til by. B var fyr og flamme. Først skulle der betales en rate på 200.000 euro, og resten skulle så følge senere. Det skulle købes gennem et spansk firma, G21 SL, og en, der hedder NP, skulle administrere projektet. B skulle alene være investor, og han indskød 100.000 euro. Vidnet kendte også YN i forvejen. Vidnet fandt to andre investorer, SM og ST, som han lånte penge til, til deres indskud. H1 ApS' kontakt til Spanien gik via vidnet. Senere i forløbet købte de YN ud, og da de blev utilfredse med NPs indsats, blev han også købt ud. Da B ville købes ud, skulle han nu have 200.000 euro. Der er betalt skat i Spanien. Betalingerne af henholdsvis en mio. kr. og 500.000 kr. den 24. og 25. oktober 2007 er afregningen af de 200.000 euro. Selv trådte han ud af projektet i 2008. Det er stadig ikke blevet til noget.

Vidnet har videre på sagsøgtes advokats spørgsmål forklaret, at han ikke i dag kan forklare præcist, hvad H1 ApS' betalinger efter videresalget af ...3 på henholdsvis 136.000 kr., 100.000 kr., 50.000 kr., 60.000 kr. og 100.000 vedrører, men efter overtagelsen var der jo krav fra køberne om en terrasse blandt andet. Han kan ikke sige præcist, hvornår han modtog sin del af avancen, men den blev mindre end forventet. Han mener, at de fleste indbetalinger fra H1 ApS gik ind på G7 ApS' konti, men der er dog også et beløb, der er gået ind på hans private konto. Han husker ikke at have modtaget kontanter. Udover ...3 har han fra H1 ApS sat nogle hylder op i en restaurant, men han har ikke udført arbejde på ...1. I relation til det spanske projekt havde NP i første omgang sagt, at de fornødne godkendelser var modtaget, og derfor blev de resterende 400.000 euro betalt, men så viste det sig, at godkendelserne alligevel manglede. Der var også to gange, hvor NP bad om 30.000 euro til en arkitekt, men i øvrigt var der ikke andre ansatte i Spanien. Investorerne har i alt betalt syv - otte mio. kr. til det spanske projekt. De to fakturaer fra G9 SL/G10 SL siger ham ikke noget. MI er en af vidnets kammerater. Han bor ikke i Spanien. Vidnet ved ikke, om G9 SL/G10 SL skulle være hans selskab. Mi har ikke skudt penge i det spanske projekt.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne i deres fælles påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

H1 ApS:

Det gøres overordnet gældende, at de af selskabet selvangivne udgifter i forbindelse med avanceopgørelsen ved salg af ejendomme samt udtræden af et projekt i Spanien er afholdt af selskabet i forbindelse med erhvervsmæssige projekter for de pågældende indkomstår, og at der således skal gives fradrag for disse udgifter ved avanceopgørelse og almindelig skattemæssig opgørelse, jf. ejendomsavancebeskatningsloven og statsskattelovens § 6.

Det gøres gældende, at den af SKAT gennemførte ansættelse er åbenbart urigtig og vildledende, hvilket fremgår ved en simpel bilagsgennemgang af enkelte bilagsmapper i det selskab, der efter SKATs opfattelse er blevet krydsrevideret, G7 ApS, og hvis fakturaer til H1 ApS man fuldstændigt har tilsidesat som fiktion.

Det gøres gældende, at SKATs ansættelse er fiktiv, i strid med god forvaltningsskik, og at det revisionsarbejde, der ligger bag, er mangelfuldt.

B og A:

Helt overordnet gøres det gældende, at det kan bevises, at H1 ApS har afholdt reelle udgifter i forbindelse med istandsættelse af ejendomme ejet af selskabet, hvorfor pengene ikke er tilgået B og A. Hovedanpartshaverne skal således ikke udlodningsbeskattes heraf.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at det kan bevises, at betalingerne ikke er sket i B eller As interesse. B og A har således ikke fået en økonomisk fordel på bekostning af H1 ApS, og der er ikke vilkårligt overført indkomster til anpartshaverne. Avancerne er derfor beskattet i selskabet, jf. bilag 16 - 20.

Det gøres herudover gældende, at det forhold, at der er foretaget korrektioner i H1 ApS ikke medfører, at der automatisk skal foretages beskatning af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. I hver enkelt tilfælde skal det således vurderes, hvorvidt der er tale om afholdelse af udgifter i anpartshavernes interesse. Det gøres gældende, at det med al tydelighed fremgår af SKATs afgørelser, jf. bilag R - U, Landsskatterettens kendelser, jf. bilag 1, og Skatteministeriets argumentation i nærværende sag, at der ikke er foretaget en prøvelse af hver enkelt korrektion i selskabet i forhold til udlodningsbeskatning for hovedanpartshaverne.

...2

For de afholdte udgifter på kr. 40.000 og kr. 79.276,25 er der fremlagt grundbilag, jf. bilag 3 og 4. Endvidere fremgår betalingen af beløbene af H1 ApS' posteringsoversigt fra F1-Bank, jf. bilag 5, side 3 og side 7.

Da der både er fremlagt dokumentation for udgifternes afholdelse og for betaling, kan der ikke foretages maskeret udlodning af B og A. Betalingen er de facto tilgået tredjemand, og udgifterne er ikke afholdt i anpartshavernes interesse, hvorfor der ikke kan ske udlodningsbeskatning.

...3

For den afholdte udgift på kr. 136.000 er der udstedt en faktura den 25. juli 2006, jf. bilag C, side 3, og overførslen fremgår af bilag 5, side 7.

Det gøres gældende, at der ikke skal ske udlodningsbeskatning af B og A, idet det kan bevises, at pengene ikke er tilgået hovedanpartshaverne, og at udgiften herved ikke er afholdt i deres interesse. Når betalingen er tilgået tredjemand, kan der ikke ske udlodningsbeskatning.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet af den 31. januar 2012, side 5, sidste afsnit, anført, at fire ud af fem fakturaer udstedt af G7 ApS har datering efter H1 ApS solgte lejlighederne. Det gøres gældende, at det ikke er unormalt, at der foretages efterfølgende afregning for udført arbejde på fast ejendom, selvom den faste ejendom er solgt/færdiggjort.

Skatteministeriet anfører endvidere i påstandsdokumentet af den 31. januar 2012, side 6, fjerde afsnit, at fakturaen på kr. 524.000 eksklusiv moms udgør G8 ApS' eneste omsætning det pågældende indkomstår. Det gøres gældende, at dette forhold er nærværende sager irrelevant. H1 ApS har haft samarbejde med et utal af virksomheder, og det kan på ingen måde komme H1 ApS til skade, at der blandt disse mange samarbejdspartnere har været virksomheder, hvis eneste omsætning har været omsætningen med H1 ApS.

...4/...5

Selskabet G9 SL/G10 SL har udstedt to fakturaer til H1 ApS den 19. maj 2006 og den 15. august 2006, jf. bilag D, side 3 - 4. Det kan bevises, at fakturaerne er betalt ved overførsel til en konto i Spanien den 13. september 2006, jf. bilag D, side 5 - 6.

Det gøres gældende, at dokumentationen for udgifternes afholdelse i form af grundbilag og overførselsbilag for betalingen beviser, at hovedanpartshaverne ikke har modtaget beløbene, og at udgifterne ikke er afholdt i deres interesse, idet der er tale om udgifter afholdt inden for selskabets normale aktivitet. Når betalingen er tilgået tredjemand, kan der ikke ske udlodningsbeskatning.

Det bestrides som relevant, hvorvidt G9 SL/G10 SL i Spanien er registreret til at levere og installere ... - systemer i biler, jf. det anførte i Skatteministeriets påstandsdokument af den 31. januar 2012, side 6, nederst. Endvidere bestrides det at have betydning, hvorvidt fakturanumrene i fakturaerne ikke stemmer overens datomæssigt, jf. Skatteministeriets påstandsdokument af den 31. januar 2012, side 7, første nye afsnit. Dette er forhold, som intet har med H1 ApS at gøre.

...6

For så vidt angår afholdte udgifter til istandsættelse af ejendommen beliggende ...6, gøres det gældende, at der i relation til beløbene på kr. 62.500, kr. 98.750, kr. 2.700, kr. 1.849,66 og kr. 41.839,09 er fremlagt bilag for udgifternes afholdelse, jf. sagens bilag 6 - 10. Endvidere kan det bevises, at udgifterne er betalt af H1 ApS.

Da der både er fremlagt dokumentation for udgifternes afholdelse og for betaling, kan der ikke herske tvivl om, at der ikke kan foretages maskeret udlodning af hovedanpartshaverne. Når betalingen er tilgået tredjemand, kan der ikke ske udlodningsbeskatning.

Projekt G1

H1 ApS har opgjort en avance ved et ejendomsprojekt i Spanien til kr. 987.565,25. Der er i salgssummen fratrukket en anskaffelsessum på kr. 1.012.434,75. Beløbet er overført den 2. oktober 2006 fra H1 ApS' konto i F1-Bank, jf. bilag G, side 2. Det fremgår af det underliggende overførselsbilag fra F1-Bank, jf. bilag G, side 3, at beløbsmodtager er YN og hans bankkonto i "F3-Bank". F3-Bank er en stor spansk bank. Endvidere er der som bilag 12 fremlagt forskellige dokumenter vedrørende køb af ejendomsprojektet i Spanien. Det gøres gældende, at anskaffelsessummen er dokumenteret, og at udgiften til anskaffelsen derfor kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Det er en forretningsmæssig normal disposition at være med i et ejendomsprojekt, idet selskabets hovedaktivitet er køb og salg samt udlejning af privatboliger og anden hermed beslægtet virksomhed. Anskaffelsessummen for projektet i Spanien er derfor ikke på nogen måde afholdt i anpartshavernes interesse.

Endvidere skal det bemærkes, at det klart fremgår af bilag G, side 3, at pengene ikke er tilgået anpartshaverne. De skal derfor ikke udlodningsbeskattes af beløbet.

..."

Sagsøgerne har vedrørende den subsidiære påstand anført, at det forholder sig sædvanligvis således, at Kammeradvokaten finder, at skattesager af denne karakter højst kan afgøres med en hjemvisning til fornyet behandling. Dette er årsagen til, at der i nærværende sag er nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning, idet hjemvisningspåstanden støttes på de samme synspunkter som den principale påstand.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Vedrørende sagsøgeren H1 ApS

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at H1 ApS ikke har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede udgifter på de omhandlede ejendomme og projekter ud over det af skattemyndighederne godkendte.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at de omtvistede ejendoms - og projektudgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og f.eks. SKM2009.124.HR (materialesamlingen, side 41). Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Om de enkelte ejendomme samt projektet G1 bemærkes følgende:

1. ...2

Ejendommen er købt af H1 ApS den 1. april 2004 og solgt den 1. april 2006.

SKAT har ikke godkendt udgift på kr. 40.000,- bogført som "diverse vedr. handlen", samt udgift på kr. 79.276,25 til G6 A/S.

Vedrørende udgiften på kr. 40.000,- har sagsøgerne forklaret, at den skyldes et nedslag i overdragelsessummen på grund af diverse mangler. Som bilag 3 har sagsøgerne fremlagt en aftale, som B har underskrevet som sælger den 2. april 2006 (muligvis den 2. september 2006, datoen er utydelig).

Efter aftalen skal sælger betale kr. 40.000,- til fuld og endelig afgørelse af den manglende færdiggørelse af ejendommen. Aftalen er imidlertid ikke underskrevet af køber.

Sagsøgerne har trods opfordret (1) hertil, jf. svarskriftet vedrørende A, side 3, 2. afsnit, ikke fremlagt dokumentation for betalingsstrømmen, der viser, at pengene er udbetalt til køberen af ejendommen, G5 ApS, på den i bilag 3 anviste konto, hvilket må komme sagsøgerne bevismæssigt til skade.

Jeg bemærker i den sammenhæng, at bevisbyrden for fradragsret ikke alene kan løftes ved forklaringer, jf. f.eks. SKM2006.478.ØLR (materialesamlingen, side 22).

For så vidt angår udgiften på kr. 79.276,25 har sagsøgeren som bilag 4 fremlagt faktura af 12. januar 2006 udstedt af G6 A/S. Fakturaen er dog udstedt til hovedanpartshaverens virksomhed, H3 v/B, og det er derfor ikke godtgjort, at udgiften vedrører selskabets drift, jf. f.eks. SKM2010.498.BR (materialesamlingen, side 57). Det ændrer ikke herved, at ...2 er anført som leveringsadresse på fakturaen.

Da fakturaen er udstedt til Bs personlige virksomhed, er hævningen - i mangel af fradragsberettiget karakter - alene anset for tilgået denne hovedanpartshaver og (til forskel fra de øvrige hævninger) ikke også A.

2. ...3

H1 ApS købte ejendommen ...3 - der består af to lejligheder - den 1. juli 2005 og solgte lejlighederne igen henholdsvis den 15. april og den 1. maj 2006.

SKAT har ikke godkendt en række udgifter, der primært er anført at udgøre betalinger til G7 ApS, jf. sagsfremstillingen i bilag 2, side 5. SKAT har således ikke anerkendt påståede betalinger til G7 ApS på i alt kr. 561.000,- vedrørende lejlighederne.

Det er ikke dokumenteret, hvad de afholdte udgifter vedrører, hvilket heller ikke fremgår af de nødtørftigt udformede fakturaer udstedt af G7 ApS.

SKAT har foretaget krydsrevision hos G7 ApS, der ikke har indtægtsført korresponderende beløb, ligesom det ikke er dokumenteret, at de hævede beløb er tilgået G7 ApS.

Endvidere er der ikke hverken beløbsmæssig eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de udstedte fakturaer (bilag H, faktura nr. 1, 9 og 20 - 22) sammenholdt med de foretagne hævninger og posterne i avanceopgørelsen, jf. bilag C.

Det faktum, at G7 ApS måtte have udstedt fakturaer til underleverandører for ikke nærmere specificeret arbejder vedrørende ...3, jf. de i bilag 13 fremlagte fakturaer, dokumenterer selvsagt ikke, at H1 ApS har afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter på ejendommen og heller ikke en eventuel sammenhæng med de konkret omtvistede hævninger.

Det bemærkes i den sammenhæng, at skattemyndighederne allerede har godkendt dokumenterede udgifter til G7 ApS på kr. 1.180.000,- vedrørende ...3, og at de fremlagte eksempler på udgifter til underentrepriser kan rummes i det godkendte - betydelige - fradrag.

Endelig er 4 ud af 5 fakturaer udstedt af G7 ApS efter, at H1 ApS solgte lejlighederne henholdsvis den 15. april og den 1. maj 2006. Faktura 9 er således udstedt den 7. maj 2006, faktura 20 den 25. september 2006, faktura 21 den 25. november 2006 og faktura 22 den 25. december 2006, jf. bilag H.

For så vidt angår en fratrukket udgift på kr. 20.165.25 er det i det hele udokumenteret, hvad posten vedrører, hvorfor betingelserne for at fratrække den ikke er opfyldt.

SKAT har ikke anerkendt en selvangiven udgift på kr. 560.000,- (kr. 655.000 - kr. 95.000) afholdt til G8 ApS.

Selskabet har ikke dokumenteret karakteren eller udførelsen af det påståede arbejde, og det er således ikke dokumenteret, at udgiften er fradragsberettiget.

Det bemærkes i den sammenhæng, at fakturaen på kr. 524.000,- ekskl. moms ifølge regnskabet udgjorde det fakturerende selskabs eneste omsætning det pågældende indkomstår. Selvom beløbet efter fakturaens udvisende forfaldt til betaling den 14. maj 2006, var beløbet stadig hverken betalt eller forsøgt inddrevet den 31. december 2006, hvilket afgørende taler imod, at der skulle være tale om en reel betalingsforpligtelse for selskabet.

3. ...4, kld. og ...5, kld. th. og tv.

Lejlighederne ...4, kld. samt ...5, kld. th. er købt den 1. februar 2006 og solgt den 1. april 2006. Lejligheden ...5, kld. tv. er købt og solgt samme dag, den 1. marts 2006.

Lejligheden ...4, kld. har et tinglyst areal på 62 m2, mens lejligheden ...5, kld. th. har et tinglyst areal på 61 m2.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgift på kr. 1.418.035,- afholdt til selskabet G9 SL/G10 SL.

Selskabet G10 SL har udstedt faktura af 15. august 2006 til H1 ApS på 190.014,96 euro. Efter fakturaens udvisende har selskabet brugt (1.148 + 1.905 =) 3.323 arbejdstimer på lejlighederne. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført. Fakturaen har fakturanr. 101 047 (bilag D, side 3).

Da den ene lejlighed er købt og solgt samme dag, betyder det, at de oplyste 3.323 arbejdstimer skulle være erlagt i de to resterende lejligheder i løbet af de blot to måneder, selskabet ejede lejlighederne. Henset til lejlighedernes beskedne størrelse, svarer det til, at der skulle være udført arbejde i (3.323 timer/ 62 + 61 m2 =) 27 timer pr. m2 i lejlighederne.

Set i lyset af den summariske udformning af fakturaen og den manglende dokumentation af arbejdets karakter og udførelse har en sådan fakturering al formodning imod sig.

Hertil kommer, at de spanske myndigheder på forespørgsel har oplyst, at G9 SL er registreret til at levere og installere ... - systemer i biler, jf. sagsfremstillingen i bilag 2, side 8, 2. afsnit, sammenholdt med fakturaen i bilag D, side 4 ("G9 SL"), hvilket styrker formodningen om, at udgiften ikke vedrører driften af sagsøgeren.

Endvidere fremgår det af en anden faktura fra samme spanske selskab til H1 ApS (bilag D, side 4), at denne faktura af 10. maj 2006 har fakturanr. 101129. Denne faktura skulle dermed angiveligt være udstedt før fakturaen vedrørende ...4/...5, men den har et højere løbenummer, hvilket svækker troværdigheden af de udstedte fakturaer.

H1 ApS har da heller ikke dokumenteret (eller blot forsøgt at dokumentere), at udgiften er fradragsberettiget.

4. ...6

Ejendommen er købt den 1. juni 2006 og solgt den 1. juni 2007.

SKAT har i mangel af dokumentation ikke godkendt en række udgiftsposter, jf. sagsfremstillingen i bilag 2, side 8, nederst.

Under forberedelsen af nærværende sag har sagsøgerne fremlagt dokumentation for udgifterne på henholdsvis kr. 2.700,- (bilag 8) og kr. 1.849,66 (bilag 9), på hvilken baggrund ministeriet har anerkendt disse udgifter som fradragsberettiget, jf. den nedlagte påstand vedrørende selskabet. Disse (små) poster er ikke medtaget i SKATs forhøjelse af anpartshaverne, hvorfor ministeriets påstande for så vidt angår disse ikke er ændret.

For så vidt angår de øvrige anfægtede udgiftsposter gøres det fortsat gældende, at H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at disse er fradragsberettigede:

Vedrørende beløbene på kr. 62.500,- og kr. 98.750,- har sagsøgerne fremlagt fakturaer, der viser, at det første beløb er et acontobeløb, der fragår i den samlede faktura på i alt kr. 98.750,-, jf. bilag 6 og 7.

Fakturaerne er stilet til H1 ApS på sagsøgernes fælles adresse, ...1. Der fremgår imidlertid ingen leveringsadresse på fakturaerne, der blot angiver at vedrøre henholdsvis "ordre på vinduer" og "tilbud på vinduer og døre".

Særligt henset til, at hovedanpartshaverne i samme periode gennemførte en omfattende renovering af deres private ejendom på ...1, er det ikke med fakturaerne dokumenteret, at fakturaerne vedrører selskabets renovering og ikke hovedanpartshavernes, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede, jf. f.eks. SKM2008.703.BR (materialesamlingen, side 33).

Vedrørende beløbene på kr. 41.839,09 og kr. 29.750,- (hævet med teksten "G14x ApS") er det i det hele udokumenteret, hvad udgifterne vedrører. Det er heller ikke (blot) med den som bilag 10 fremlagte erklæring dokumenteret, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter med de hævede beløb til selskabet G14x ApS. Sidstnævnte udgift er også bogført dobbelt hos H1 ApS, der derfor allerede har fået fradrag for udgiften, jf. sagsfremstillingen i bilag 2, side 10, mf.

For så vidt angår hævningerne på henholdsvis kr. 3.829,60 og kr. 57.500,-, angiveligt vedrørende G15 ApS, er det ikke engang forsøgt dokumenteret, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der foreligger heller ingen dokumentation vedrørende hævningen på kr. 4.295,-, anført som udgift til G16.

For så vidt udgiften til tagdækning på kr. 6.251,25 er fakturaen udstedt til hovedanpartshaverens selskab og angiver at vedrøre ejendommen ...1, hvor hovedanpartshaveren også bor, jf. bilag E, side 5. Der er dermed tale om en driftsfremmed udgift, der ikke er fradragsberettiget for H1 ApS, idet de håndskrevne rettelser af adressat og ejendommens adresse ikke kan tillægges vægt.

5. ...7

Ejendommen er købt den 1. januar 2005 og solgt den 1. maj 2007.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter på henholdsvis kr. 46.736,50 og kr. 37.000,-.

Udgiften på kr. 46.736,50 er i det hele - fortsat - udokumenteret og kan ikke medføre fradrag.

Udgiften på kr. 37.000,- vedrører faktura af 21. juni 2007 udstedt af G18 ApS. Fakturaen angiver blot at vedrøre "div. tømreropgaver" og hverken karakteren eller udførelsen af arbejdet er herved dokumenteret.

I erklæringen i bilag 11 oplyser den tidligere leder i G18 Aps (der gik konkurs i 2009), at selskabet har udført tømrerarbejde for H1 ApS, herunder på ejendommen ...13.

Det er ikke bekræftet, at tømrerforretningen udførte arbejde for sagsøgeren i det fakturerede omfang på ejendommen ...7, og det er ikke ud fra den fremlagte faktura dokumenteret, at udgiften er fradragsberettiget.

6. Projekt G1

H1 ApS har opgjort avancen ved et ejendomsprojekt i Spanien - G1 - til kr. 987.565,25, idet sagsøgeren har fratrukket salgssummen en anskaffelsessum på kr. 1.012.434,75, jf. bilag G, side 1.

Såvel karakteren af projektet som selve anskaffelsessummen er imidlertid i det hele udokumenteret, og udgiften til anskaffelsen kan derfor ikke fradrages.

Det må i den forbindelse komme selskabet bevismæssigt til skade, at det - trods opfordret (1) og (2) hertil, jf. svarskriftet vedrørende H1 ApS, side 7, 2. afsnit - har undladt at fremlægge nogen form for (anvendelig) dokumentation for såvel projektet som afholdte udgifter og relationen til den oplyste modtager af beløbet, YN. Det er på det foreliggende grundlag således (fortsat) udokumenteret, at projektet "G1" i det hele taget eksisterer.

Jeg bemærker i den sammenhæng, at sagsøgerne skønt opfordret hertil, ikke har oversat de fremlagte spanske dokumenter i sagen (bilag 3), hvorfor bilaget i sin helhed bør udgå af sagen, jf. min opfordring (3) i svarskriftet, side 7, 3. afsnit, og det anførte i duplikken, side 4, 5. afsnit.

Sammenfattende har H1 ApS ikke godtgjort, at de anfægtede hævninger er medgået til dækning af driftsrelaterede udgifter, og det er derfor ikke godtgjort, at hævningerne er fradragsberettigede for selskabet, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Vedrørende sagsøgerne A og B

A og B er som hovedanpartshavere skattepligtige af enhver udlodning fra H1 ApS uanset fremtrædelsesform, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I en situation som den foreliggende, hvor der er sket hævninger i sagsøgernes selskab, og hvor det ikke er godtgjort, at der er tale om driftsrelaterede udgifter, påhviler der sagsøgerne en tung bevisbyrde for på et sikkert grundlag at vise, at hævningerne er medgået til selskabets drift og ikke reelt er tilgået sagsøgerne i deres egenskab af hovedanpartshavere eller er afholdt i deres interesse, jf. f.eks. SKM2007.719.VLR (materialesamlingen, side 25), SKM2008.106.HR (materialesamlingen, side 28) og SKM2011.310.BR (materialesamlingen, side 65).

Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet, og beløbene skal derfor beskattes hos hovedanpartshaverne som maskeret udlodning.

De enkelte hævninger er gennemgået ovenfor under anbringenderne vedrørende H1 ApS, hvortil henvises.

Det bemærkes afslutningsvis, at SKAT har foretaget en konkret prøvelse af den fradragsberettigede karakter af hver enkelt hævning i selskabet. Når selskabet har afholdt udgifter, der som her ikke har driftsmæssig karakter, påhviler det som nævnt sagsøgerne som anpartshavere at godtgøre, at beløbene ikke er tilgået dem eller er afholdt i deres interesse. Denne bevisbyrde er selvsagt ikke løftet blot ved at henvise til, at beløbet er tilgået en tredjemand, når dette ikke er sket som et led i driften.

..."

Rettens begrundelse og resultat

Det kan lægges til grund, at B og A renoverede deres private ejendom ...1, indkøbt for lånte midler, for 3.8 mio. kr. sideløbende med, at deres anpartsselskab, H1 ApS, købte, renoverede og videresolgte blandt andet de i sagen omhandlede ejendomme, og derfor er sagsøgerne underlagt et skærpet dokumentationskrav for, at de enkelte hævninger angår disse ejendomme og ikke den private ejendom.

Vedrørende ...2:

Aftalen om et angiveligt afslag til køberen er ikke tiltrådt af denne med en underskrift, og det er heller ikke dokumenteret, at beløbet er modtaget af køberen. G6 A/S' fakturanr. 101 725 er stilet til H3.

Dokumentationskravet er derfor ikke opfyldt.

Vedrørende ...3:

Hævningen på 20.166,25 kr. er helt udokumenteret. H1 ApS kan ikke fradrage de 20.000 kr., man tilsyneladende har fået retur fra G7 ApS, hvis fakturaer, herunder vedrørende køb af materialer, i vidt omfang er udstedt efter H1 ApS' videresalg, og deres indhold er for ufuldstændige til at kunne begrunde et fradrag, idet bemærkes, at nye krav fra en køber efter overtagelsen om have, hegn og terrasse er sælgeren uvedkommende, at fakturaerne ikke angiver at vedrøre mangels udbedring, og at der trods alt er indrømmet fradrag for i alt 1.180.000 kr. betalt til G7 ApS. NS har forklaret, at han forestod arbejdet med at omdanne den gamle købmandsgård til to lejligheder, og at han antog underentreprenører, og B har forklaret, at det var NS, der ind lejede folk fra G8 ApS, hvorfor deres faktura er H1 ApS uvedkommende.

Vedrørende ...4/...5:

Af G9 SL/G10 SLs to fakturaer nr. 101 047 af 15. august 2006 og nr. 101 129 af 10. maj 2006 er mindst en fiktiv, jf. nummereringen og dateringen, der ikke hænger kronologisk sammen. Der ønskes fradrag for et tidsforbrug på 3.323 timer, svarende til 27 timer pr. m2. Et så urealistisk tidsforbrug medfører, at i hvert fald førstnævnte faktura ikke kan danne grundlag for fradrag.

Vedrørende ...6:

G12 ApS' fakturaer af 20. september og 16. oktober 2006 omhandler blandt andet syv facadedøre og angiver ikke nogen leveringsadresse. Der foreligger ingen faktura for beløbene på 41.839,09 kr. og 29.750 kr., der angiveligt skulle være betalt til G14x ApS, eller for 3.829,60 kr. og 57.500 kr., der angiveligt er betalt til G15 ApS, ligesom fradrag for et beløb på 4.295 kr., der end ikke ses betalt eller hævet, ikke kan indrømmes, og G17 ApS´ faktura nr. 3648 er stilet til H3.

Dokumentationskravet er derfor ikke opfyldt.

Vedrørende ...7:

Der foreligger ingen fakturaer vedrørende en betaling til G20 A/S på 46.736,50 kr. Fakturaen fra G18 ApS angiver ikke et leveringssted og er i øvrigt ret uspecificeret. Desuden har B forklaret, at ...7 slet ikke skulle renoveres.

Dokumentationskravet er derfor ikke opfyldt.

Vedrørende det spanske projekt:

Indskuddet skulle ifølge NS angiveligt alene have været på 100.000 euro. De tre overførsler på i alt 2 mio. kr. er ikke i overensstemmelse med Bs forklaring om, at det kun var nettoprovenuet, H1 ApS modtog via NS. Derfor kan B og NS´ forklaringer ikke opfylde dokumentationskravet. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke under sagens forelæggelse ved hovedforhandlingens start blev dokumenteret fra det uoversatte spanske bilag 12, som sagsøgte, havde protesteret imod fremlæggelsen af.

Af de ovenfor anførte grunde har sagsøgerne ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at de enkelte beløb er afholdt i H1 ApS' interesse, hvorfor det var berettiget at nægte H1 ApS fradragsret for beløbene, og at beskatte B og A, der i den omhandlede periode alene havde ganske beskedne lønindtægter, for maskeret udlodning.

Sagsøgtes påstande tages derfor til følge, og derfor skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til sagsøgte, der har fået medhold i et enkelt formalitetsspørgsmål. Hovedforhandlingen er i to tilfælde med kort varsel blevet om berammet grundet sagsøgernes forhold, og de har opgjort sagsgenstanden til 2.041.950 kr. for så vidt angår H1 ApS, 1.020.149,50 kr. for så vidt angår B og 980.511,50 kr. for så vidt angår A. Godtgørelsen af udgiften til advokatbistand til sagsøgte, der ikke er momsregistreret, kan derfor passende fastsættes til henholdsvis 150.000 kr., 75.000 kr. og 75.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøgerne, H1 ApS, B og A, nedlagte påstande, bortset fra, at H1 ApS' skattepligtige indkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 4.549,66 kr.

Inden 14 dage skal H1 ApS til sagsøgte betale 150.000 kr., B til sagsøgte 75.000 kr. og A til sagsøgte 75.000 kr.