Dato for udgivelse
17 May 2013 15:04
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Jan 2013 12:48
SKM-nummer
SKM2013.300.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-255/2012
Dokument type
Dom
Emneord
Bevisbyrde, fordring
Resumé

Sagen handlede i første række om, hvorvidt sagsøgeren eller et selskab, som sagsøgeren var revisor for, var rette indkomstmodtager af en række honorarer fra tre forskellige selskaber. Sagsøgeren havde ingen ejerandel i anparterne i selskabet. Han havde dog en fordring på ca. kr. 1,6 millioner på selskabet, som han havde købt for kr. 1,- af et selskab hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater. Sagen handlede derfor alternativt om, hvorvidt sagsøgeren ved at have modtaget honorarerne som afdrag på den nævnte fordring havde opnået skattepligtige kursgevinster. Endelig handlede sagen om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 af skatteansættelsen for indkomståret 2004 var opfyldt for så vidt angik et af honorarerne. Sagsøgeren gjorde under hovedforhandlingen gældende, at han ikke havde modtaget ét af de tre beløb.

Retten tillod ikke, at sagsøgeren under hovedforhandlingen gjorde gældende, at han ikke havde modtaget det ene af de tre beløb. Retten fandt det ikke bevist, at sagsøgeren havde udført det til grund for honorarerne liggende arbejde og således var rette indkomstmodtager af beløbene. Retten fandt dog samtidigt ikke, at det var bevist, at sagsøgerens fordring mod selskabet opfyldte betingelserne for skattefrihed i henhold til kursgevinstloven. De modtagne beløb, som blev kvalificeret som afdrag på fordringen, var således skattepligtige kursgevinster. Retten fandt, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004 var opfyldt. Retten tillagde det i den forbindelse betydning, at sagsøgeren var revisor.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 14, stk. 2 (dagældende)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Retsplejeloven § 383

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.1.4.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.D.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.8.2.3.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.8.2.3.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.10.3.4


Parter

A
(Advokat Lars N. Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Paw Fruerlund Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Astrid Bøgh

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 21. marts 2012.

Sagsøgeren, A, har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er skattefri af kursgevinster ved modtagelse af afdrag på fordring 1.382.251 kr. mod G11.1 ApS.

Subsidiært:

Overfor sagsøgtes principale påstand nedlægges påstand om frifindelse.

Skatteministeriet har over for A nedlagt følgende påstande:

Principalt

As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 forhøjes med kr. 184.000,-, og As skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 forhøjes med kr. 950.000,-, dog således at beskatningen af begge beløb for hvert indkomstår sker, som var beløbene omfattet af personskattelovens § 4.

Subsidiært:

Frifindelse.

Denne sag handler i første række om, hvorvidt A er rette indkomstmodtager af et honorar på 184.000 kr. i 2003 fra G3 ApS, af et honorar på 550.000 kr. i 2006 fra K/S G1 og af et honorar på 400.000 kr. i 2006 fra G6 ApS (tidligere G6x ApS). Beløbet på 184.000 kr. er faktureret i 2003 og modtaget i 2004. Beløbet på 400.000 kr. er faktureret i 2006 og modtaget i 2007.

Hvis A ikke anses for at være rette indkomstmodtager af de angivne beløb, handler sagen i anden række om, hvorvidt han ved at modtage beløbene fra G11.1 ApS og G11 ApS som afdrag på en fordring på G11.1 ApS medfører, at han er skattepligtig af de derved opnåede kursgevinster.

Desuden handler sagen om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 eller 2004 er opfyldt for så vidt angår beløbet på 184.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 28. april 2010 sendte SKAT forslag til A om, at ændre grundlaget for beregning af hans skat for 2003 og 2006. Forslaget angik en forhøjelse af As skattepligtige indkomst med 184.000 kr. modtaget i honorar fra G3 ApS i indkomståret 2003. Forslaget angik endvidere en forhøjelse for indkomståret 2006 med honorar modtaget fra G7.1 ApS med 400.000 kr. og en overførsel fra K/S G1 på 550.000 kr.

Ved brev af 19. maj 2010 fremsatte As daværende advokat, KE, indsigelser imod forslaget. Den 13. juli 2010 traf SKAT afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst for 2003 og 2006 med de ovenfor nævnte beløb.

A påklagede afgørelsen af 13. juli 2010 fra SKAT ved brev af 23. august 2010. Det var hans primære påstand, at han ikke var rette indkomstmodtager af de fakturabeløb, som selskaberne G11 ApS og G11.1 ApS havde modtaget. Det var hans subsidiære påstand, at skatteansættelsen for indkomståret 2003 var forældet.

Han oplyste, at han ingen ejerandele havde i nogen af de angivne selskaber, som i væsentligt omfang havde anvendt deres indtjening til afdrag på gæld, herunder afdrag på gæld til ham.

Ved Landsskatterettens kendelse af 21. december 2011 fik A medhold i, at han ikke skulle anses som rette indkomstmodtager af de angivne beløb. I stedet mente Landsskatteretten, at de modtagne beløb skulle anses som skattepligtige kursgevinster.

Enkelte uddrag af Landsskatterettens kendelse er gengivet nedenfor.

Om de tre omtvistede beløb kan oplyses følgende:

Ved faktura af 31. december 2003 fra G11 ApS blev G3 ApS afkrævet betaling for provision ved salg af ...9 med 184.000 kr. + moms. Beløbet blev ifølge brev af 21.januar 2004 fra Jyske Bank til G11 ApS overført til dette selskabs konto og videreført til konto nr. ... samme dag. Den pågældende konto tilhører efter det oplyste A.

I brev af 26. september 2006 fra Jyske Bank til G11.1 ApS hedder det, at banken har modtaget en overførsel til selskabet fra K/S G1, som har samme adresse som A. Der blev samme dag på selskabets konto indsat et beløb på 77.125,32 Euro, svarende til 574.514,22 kr. Ifølge kontoudtog af 31. januar 2007 fra Jyske Bank blev der den 27. september 2006 overført et beløb på 550.000 kr. til konto nr. ..., og den 23. november 2006 blev der ifølge samme kontoudtog udbetalt 24.000 kr., hvorefter indeståendet på kontoen var 479,21 kr.

I faktura af 7. december 2006 fra G11.1 ApS til G7.1 ApS blev der opkrævet honorar for finansiel rådgivning i forbindelse med salg af ejerlejlighed ...4, på 400.000 kr. Der blev anmodet om indbetaling på en konto i Jyske Bank. Det fremgår af samme kontoudtog som nævnt ovenfor, at der på G11.1 ApS´s konto den 4. januar 2007 indgik et beløb på 400.000 kr., og at der den 9. januar 2007 blev udbetalt et beløb på 400.000 kr. til A.

Om koncernopbygning og regnskaber kan oplyses følgende:

Der er i sagen fremlagt koncerndiagram over de i sagen involverede selskaber. Koncerndiagrammet er udarbejdet som hjælpebilag af As advokat, Lars N. Vistesen. Diagrammet er vedhæftet dommen som bilag 1. [udeladt, red. SKAT]

Der er i sagen gennemgået fuldstændige rapporter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for de i diagrammet angivne selskaber med undtagelse af G8. As advokat har oplyst, at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem dette selskab og G7.

Det fremgår af udskrifterne fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt andet, at A indtrådte som revisor for G11 ApS og G11.2 ApS samt G11.1 ApS den 28. april 2003. Han udtrådte som revisor for G11 ApS og G11.2 ApS den 20. maj 2008. Sag om tvangsopløsning blev indledt for alle de tre selskaber i efteråret 2008, og selskaberne ophørte den 8. december 2010.

Det fremgår også af udskrifterne for de tre nævnte selskaber, at JH udtrådte af direktionen i G11 ApS og G11.1 ApS den 2. februar 2004, hvor OS samtidig indtrådte. OS indtrådte endvidere i direktionen i G11.2 ApS den 1. december 2003, hvor JB gik ud af direktionen.

Ifølge udskriften for K/S G1 er dette selskab stiftet den 18. februar 2003. A tiltrådte samme dag som revisor for dette selskab, og selskabet fik adresse c/o A, ...1, i april 2003. I 2009 fik selskabet ny adresse c/o H1, ...2.

Af udskriften for K/S G2 fremgår det, at dette selskab er stiftet den 28. november 2003. H1 ApS samme dag tiltrådte som revisor for selskabet, og det er den 3. december 2003 registreret med adresse på ...1. Selskabet fik i 2009 samme nye adresse som K/S G1.

Det fremgår endvidere af udskriften for G4 ApS, at dette selskab blev stiftet den 28. november 2003 med adresse ...1. Selskabets formål er at være komplementar i K/S G2. H1 ApS tiltrådte den 28. november 2003 som revisor for selskabet, der i december 2009 fik samme nye adresse som K/S G1 og K/S G2.

Der er herudover fremlagt udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår selskabet G10 ApS, der er stiftet den 5. maj 2003 af OS, ...3. OS tiltrådte samme dag som direktør for selskabet, der har til formål at udøve handel og service samt andre aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets revisor var H1 v/A i perioden fra den 5. maj 2003 til den 18. september 2008.

Der er i sagen endvidere fremlagt og gennemgået årsregnskaber, henholdsvis årsrapporter, for G11 ApS i perioden fra 1.juli 2000 til 31. december2006.

Der er også fremlagt og gennemgået årsregnskab, henholdsvis årsrapporter, for G11.1 ApS i perioden for den 1. januar 2001 til 31. december 2006.

Der er tillige fremlagt og gennemgået årsregnskab for G11.2x ApS i perioden fra den 10. november 2000 til 31. december 2001. G11.2x ApS skiftede navn til G11.2 ApS den 12. maj 2003 ifølge udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der er i sagen også fremlagt og gennemgået årsrapporter for G11.2 ApS i perioden fra i. januar 2002 til 31. december 2006.

Af årsregnskabet for G11.1 ApS for 2001 fremgår det blandt andet, at årets resultat for 2000 var 991.555 kr., mens årets resultat for 2001 var -1.796.341 kr. Det fremgår af en note til regnskabet, at der i 2000 var modtaget 966.548 kr. i forudbetalinger fra kunder, og at dette beløb pr. 31. december 2001 udgjorde 1.884.998 kr. Ifølge årsrapporten for 2002 var årets resultat for G11.1 ApS 168.186 kr., mens egenkapitalen var -1.411.600 kr. Der var nu i regnskabet registreret et beløb på 250.000 kr. for modtagne forudbetalinger fra kunder, mens et beløb på 1.632.215 kr. var registreret som "pengekreditor".

I årsregnskabet for 2002 for G11.2 ApS er der registreret et samlet beløb på 546.215 kr. som gæld til tilknyttede virksomheder. Heraf er et beløb på 100.000 kr. registreret til G5, De Forenede Arabiske Emirater. I årsrapporten for 2003 figurerer G5 fortsat under punktet om gæld til tilknyttede virksomheder, men beløbet er opgjort til 0 kr.

I årsrapporten for 2003 for G11.1 ApS er modtagne forudbetalinger fra kunder anført med 0 kr., mens et beløb på 1.382.215 kr. er registreret under posten "pengekreditorer". I årsrapporten for 2004 er posten "pengekreditorer" angivet til 1.298.215 kr. Egenkapitalen er opgjort til -1.602.661 kr.

Af årsrapport for 2006 for G11.1 ApS fremgår det, at der er tilgodehavender for salg på 400.000 kr. Årets resultat er opgjort til 974.479 kr.

Om As fordring mod G11.1 ApS kan oplyses følgende:

Der er i sagen fremlagt låneaftale, som er oversat fra engelsk. Det hedder i låneaftalen blandt andet:

"...

LÅNEAFTALE

DENNE AFTALE er indgået den 1. januar 2002 mellem G5, hvis administrative kontor er beliggende på adressen ...6, De Forenede Arabiske Emirater (i det følgende "Långiver") og G11.1 ApS, reg. nr. ..., beliggende ...5, DK (i det følgende "Låntager") vedrørende følgende:

1.

AFTALENS FORMÅL

   

1.1.

Långiver erklærer, og Låntager bekræfter, at Långiver har ydet Låntager et lån på DKK 1.632.215 (en million seks hundrede toogtredive tusinde to hundrede og femten danske kroner) (i det følgende "Lånet") i henhold til denne Aftale (i det følgende "Aftalen").

   

2.

TILBAGEBETALING

   

2.1

Lånet samt renter skal tilbagebetales af Låntager på anfordring, dog senest den 31. december 2006. Ethvert beløb, som skal betales til Långiver i henhold til denne Aftale, skal overføres til den af Långiver anviste bankkonto. Påløbne renter forfalder til betaling den 31. december hvert år og tilskrives årligt.

   

2.2.

Låntager kan til enhver tid indfri lånet helt eller delvist, uden at dette udløser tillægsbetaling eller strafgebyr. Indbetalinger anvendes først på forfaldne renter i henhold til Aftalen og dernæst på ubetalt hovedstol.

   

3.

RENTESATS

   

3.1

Renten er fastsat til 4 % p.a.

   

4.

LOVVALG

   

4.1

Denne Aftale reguleres at lovgivningen i De Forenede Arabiske Emirater og fortolkes i henhold hertil ...

   

6.

PROVENU

   

6.1

Låneprovenuet skal anvendes til fremme for G11.1 ApS´s kommercielle virksomhed.

   

7.

GENERELLE BESTEMMELSER

   

7.1

Långiver er berettiget til at overdrage tilbagebetalingsforpligtelsen på Lånet til tredjemand, og Låntager er forpligtet til at acceptere Långivers instrukser i den henseende.

   

8.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

   
 

Denne Aftale træder i kraft den 1. januar 2002.

..."

Låneaftalen er underskrevet af JH for G11.1 ApS.

I følge salgsaftale mellem G5 som sælger og A som køber blev det aftalt, at sælgers fordring på 1.382.215 kr. på G11.1 ApS blev overdraget til køber for 1 kr. Køber var bekendt med økonomien i G11.1 ApS i følge årsrapport af 2002, hvori egenkapitalen androg -1.411.600 kr. Aftalen er underskrevet af A i ...7 den 1. juni 2003 og af SP som direktør for sælger i Dubai den 1.juli 2003.

Der er i sagen endvidere fremlagt tre gældsbreve, der alle er udstedt den 30. juni 2003 og fremtræder som underskrevet af JH. Kreditor ifølge alle de tre gældsbreve er A. To af gældsbrevene er udstedt af G11.1 ApS (skal formentlig være G11.1 ApS) på henholdsvis 1.000.000 kr. og 328.215 kr. Det sidste gældsbrev er udstedt af G11.2 ApS for et beløb på 100.000 kr. Gælden i alle gældsbrevene forrentes med 4 %, og kreditor kan efter ordlyden i alle tre gældsbreve til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel.

I brev af 20. december 2003 skrev A til G11.1 ApS, at han som långiver gav renteafkald fra den 1. juli 2003 og indtil videre på grund af negativ egenkapital og manglende likviditet i G11.1 ApS. Renteafkaldet omfattede rente på gældsbreve med hovedstol på 1.000.000 kr. og 382.215 kr.

I salgsaftale mellem A som sælger og OS som køber er det aftalt, at sælgers fordring på 382.215 kr. på G11.1 ApS pr. 1.januar 2005 blev overdraget til køber for 1 kr. Køber var bekendt med økonomien i G11.1 ApS, hvori egenkapitalen ifølge årsrapport for 2004 androg -1.602.661 kr. Aftalen er underskrevet af parterne den 1.januar 2005.

Ved salgsaftale mellem CA, der er As søn, og OS er det aftalt, at sælgers restfordring på 298.215 kr. på G11.1 ApS pr. 30. juni 2005 blev overdraget til køber for 1 kr. Køber erklærede at være bekendt med økonomien i G11.1 ApS, hvorefter egenkapitalen ifølge forelagt årsrapport for 2004 androg -1.602.661 kr. Aftalen er underskrevet af parterne den 30. juni 2005.

I en erklæring underskrevet den 20. juli 2012 af SP stilet til advokatfirmaet Lars N. Vistisen har SP efter anmodning og i sin egenskab af tidligere tegningsberettiget direktør i G5 bekræftet, at han på vegne af dette selskab underskrev låneaftalen af 1.januar 2002 på 1.632.215 kr. og den senere salgsaftale af 1. juli 2003 til A for et beløb på 1.382.215 kr. I erklæringen hedder det også, at G5 havde forudbetalt for varer, som G11.1 ApS ikke kunne levere. Derfor blev parterne enige om et lån og kontant betaling, så G5 kunne forsøge at få sine penge tilbage.

I en udateret skrivelse til Advokatfirmaet Lars N. Vistisen underskrevet af direktør SP bekræfter denne efter anmodning som direktør og ejer af G5, at hans selskab har modtaget rente på 4 % i 2002 i henhold til låneaftalen af 1. januar 2002 vedrørende 1.632.215 kr.

I en erklæring underskrevet den 24. juli 2012 af JH stilet til Advokatfirmaet Lars N. Vistisen hedder det blandt andet følgende:

"...

Jeg kan oplyse, at G11.1 ApS i 2001 modtog kr. 1.884.998 som forudbetaling for vareleverancer fra G5. Varerne blev ikke leveret, hvorfor forudbetalingen blev ændret til et lån på kr. 1.653.215 og en forudbetaling på kr. 250.000 i 2002.

I 2003 gik tingene skævt, og jeg ønskede at indskrænke mine aktiviteter mest muligt, hvorfor jeg solgte G11 ApS koncernen til OS for 1 kr. jeg fik indtryk af, at OS kunne bruge underskuddene til forskellige projektavancer, der var ikke udsigt til en indtjening i selskaberne. Der blev i 2002 betalt renter af gældsbrevet på kr. 1.632.315 via et af mine andre selskaber, da G11.1 ikke havde midler.

..."

Om forløbet af skattemyndighedernes behandling af sagen kan oplyses følgende:

Af mødereferat fra SKAT fra møde afholdt den 9. februar 2010 fremgår blandt andet følgende:

"...

Fra SKAT deltog KP, ED og ML. OS deltog sammen med revisor EH.

OS havde ingen overdragelses aftaler med, da disse befandt sig hos A, da han skulle sørge for at JH også underskrev dem, OS havde aldrig fået dem retur.

OS kunne oplyse at han havde købt de 3 selskaber for 1. kr. pr. stk. af JH, i aftalerne stod der at JH ikke længere havde penge til gode i selskaberne.

Årsagen til købet var iflg. OS at A havde fortalt hvordan de kunne udnytte de skattemæssige underskud i selskaberne, så OS kunne opnå en skattefordel, aftalen med A var dog at han også måtte benytte selskaberne til "skattetænkning".

OS betalte selskabets regninger og derefter blev det bogført af As assistent NC, As revisions medarbejder PJ lavede regnskabet.

I 2007 opstår der uenighed mellem OS og A. A vil ikke udlevere de færdiggjorte regnskaber til OS. A tilbyder at købe de 3 selskaber for 1 kr. af stykket, hvilket OS afslår. Efterfølgende sender A en opkrævning på indfrielse af JHs tilgodehavende. OS mener ikke at JH skulle have et tilgodehavende i selskaberne idet der i overdragelsesaftalerne stod at JH afskrev sit tilgodehavende. OS vælger derefter at indgive selskaberne til likvidation.

G11:

OS mener først at han tiltræder som direktør i 2004, men da vi ikke har overdragelsesaftalerne er der usikkerhed omkring tiltrædelsen.

Den 31. december 2003 bliver der faktureret 230.000 til G3 ApS for provision ved salg af ...9. OS mener at det er A der har udført arbejdes og at G3 ApS er et af A's selskaber.

G11.2 ApS:

Iflg. Erhverv og selskabsstyrelsen er OS indtrådt som direktør pr. 1/12-03, hvilket også står i referat fra generalforsamling i 2003, men da vi heller ikke her har overdragelsesdokumenterne er der usikkerhed omkring datoen.

Vedr. indkomståret 2005:

OS kunne ikke helt redegøre for overførslen på 417.855,82 kr. mellem I/S G10/G10 ApS og G11.2 ApS, så OS ville vende tilbage når han havde undersøgt det nærmere.

Den 28. august 2005 bliver der udstedt en faktura til G12 på 45.000 Euro, iflg. OS er det provision for salg af ..., arbejdet er udført at OS.

Der bliver i 2005 foretaget 3 udbetalinger til OS henholdsvis 30.000 kr., 50.000 kr. og 118.000 kr. iflg. OS var det A der kom med oplægget til hvordan det var muligt at få penge hevet ud af selskabet skattefri, ved at købe en del af en fordring i selskabet.

Den 21/6 2005 blev der overført 100.000 kr. til G10 ApS. OS kunne ikke nærmere redegøre for hvad der var sket, det kunne være provision men OS var ikke sikker.

Vedr. indkomståret 2007:

OS kunne ikke give en forklaring på at der blev kørt rundt med de 104.000 kr., det var iflg. OS A, der dikterede hvad der skulle ske.

G11.1:

Igen er der usikkerhed om tidspunkt for tiltrædelse som direktør.

Vedr. indkomståret 2005:

OS køber pr. 30/6 en fordring af CA med restfordring på 298.215 kr. for 1 kr., det er noget A foreslog, så det blev muligt for OS at få penge ud af selskabet skattefri.

OS havde fuld tiltro til at A havde styr på hvad der var lovligt.

Vedr. indkomståret 2006:

Den 26/9 overføres der 574.514,22 kr. fra K/S G1, iflg. OS er det A der har udført arbejdet.

Den 7/12 sendes der en faktura til G7.1 ApS på 400.000 kr., igen er det A der har udført arbejdet.

OS stillede ikke spørgsmål ved disse transaktioner idet det var en aftale mellem OS og A om, at A måtte benytte selskaberne til at føre indtægter ud og ind af selskaberne i forbindelse med skattetænkning.

OS fik afdrag på sin fordring med henholdsvis 25.000 kr. den 27/9 og 23.000 kr. den 23/11, igen så OS ikke noget forkert i dette.

Vedr. indkomståret 2007:

Pengene fra G7.1 ApS indgår på kontoen sammen med 104.000 kr. fra G11.2 ApS, i den forbindelse får OS 104.479 kr. som afdrag på hans fordring, OS kommer nu til at skylde selskabet 53.264 kr. og derfor indskyder han en båd til 26.500 kr.

...

ML

..."

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT skrev A og PJ udkast til brev af 4. august 2010, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Vi har modtaget forslag til ændring af den skattepligtige indkomst for A den 1/5 2010. Der er foreslået forhøjelser på kr. 1.134.000, idet SKAT antager, at jeg skulle være rette indkomstmodtager til honorarer, der er oppebåret i koncernen G11 ApS.

Forslaget afvises i det hele som ren fantasi.

Det er sædvane, at revisor og klienter ved netværkssamarbejde hjælper hinanden med opgaver og udveksling af klienter. Dette er også sket i forholdet mellem A og OS. En del af A's netværk var således OS.

H1 ApS (i det følgende H1) blev revisor for OS formentlig i 2003. Vi aftalte mundtligt, at vi skulle give hinanden opgaver/klienter, idet OS´s interesse var at avance/provision ved handel med af ..., ... og ... og H1's interesse var at få nogle klienter og revisoropgaver. Dette lykkedes over alt forventning, idet vi støttede hinanden i bestræbelserne på at opbygge vore respektive virksomheder.

Til orientering kan oplyses, at H1 blandt andet henviste følgende mulige klienter/opgaver til OS:

G13 I/S

I/S G14

G15 køb af 3 ...

G16

K/S G2

G7.1

G11 med ...

Køb af fordringer

K/S G17

 

OS henviste følgende klienter/opgaver til os:

G18 ApS

G19 ApS

G20

K/S G21

G22 ApS & Co KG

K/S G23

K/S G24

G25 ApS

Et samarbejde med den klare opdeling, at H1 var revisor og fik betaling herfor, og G10 ApS og G11 ApS med døtre v/OS fik avance og provisioner.

Da OS er professionel ..., ..., direktør mm. ved han naturligvis godt, hvordan forretningsverdenen er, og hvordan han selv agerer som direktør i egne selskaber.

...

Hertil skal oplyses:

Handel med ejendomme betyder, at man sætter en køber sammen med en sælger. Dette arbejde har OS os bekendt udført, og han har skrevet fakturaer herfor. Os bekendt kan det være en umulig opgave og under tiden ganske et ganske let arbejde.

Vedrørende handel med ...8:

Direktør NHs selskab stod som sælger af ejendommen. Dette selskab stiftede et kommanditselskab, der købte ejendommen. G11 ApS v/direktør JH sendte en formidlingsprovisions nota til direktør NHs selskab for at medvirke til salg af ejendom og/eller kommanditandele. Provisionen indgik i JHs selskab G11 ApS.

Vedrørende handel med ...10:

G11.1 ApS v/OS medvirkede til lånefinansiering af projektet og fremsendte herfor provisionsnota.

Vedrørende overførsel fra K/S G1:

A oplyste direktør OS om, at det var muligt at erhverve en fordring på K/S G1 fra G9 v/SH, som der var mulighed for at tjene penge på. Dette syntes OS var en god ide, hvorfor det blev aftalt, at en eventuel gevinst skulle tilgå hans selskab. K/S G1's direktør indfriet senere fordringen ved overførsel til OS's selskab G11.1 ApS.

Det skal oplyses, at undertegnede hverken er køber eller sælger eller avance- eller provisionsmodtager som mægler eller andet, at undertegnede er uafhængig af samtlige parter, at undertegnede ikke har indgået de nævnte aftaler, samt at jeg har arbejdet for direktør OS og dennes selskaber som revisor.

OS forklarer, at han ved sit køb af G11 koncernen i 2003/2004 lavede en aftale med A om, at sidstnævnte skulle have lov til "at køre penge ind og ud af selskabet".

Det er ukorrekt.

A oplyste, at indtægter i selskaberne, der ikke måtte være avancer/provisioner ved handel med ..., kunne være skattefri ved udnyttelse af fremførebare underskud. Sondringen er vigtig, da OS i G10 ApS driver handel med ..., hvorfor der kunne være et problem med rette indkomstmodtager. OS var enig heri.

Endvidere oplyste A, at likvide midler kunne anvendes til betaling af selskabernes gæld til OS og A.

Dette er sket, som anført i de reviderede årsrapporter. Afdrag til OS kr. 351.479 og afdrag til A kr. 1.084.000 (fejlagtig anført i indledningen med kr. 1.528.043).

Det skal oplyses, at undertegnede købte fordringen af G5 den 1/7 2003 og OS købte G11 ApS med ... 31/12 2003.

OS havde en naturlig interesse i køb af G11 ApS med ..., idet han kunne købe 3 selskaber for 1 kr., han fik adgang til likvider, han kunne anvende et skattemæssigt underskud og han havde mulighed for at købe gældsbrevene.

...

..."

Efter det oplyste er brevet aldrig afsendt til skattemyndighederne.

Der blev holdt møde om sagen med klagers repræsentant fra G26 A/S i Landsskatteretten den 1. marts 2011.

I en e-mail af 14. marts 2011 skrev ML fra SKAT blandt andet følgende til specialkonsulent LJ i Landsskatteretten:

"...

Opgørelse på side 3 i sagsfremstilling, skal ses som en opgørelse over hvordan As fordring bliver nedskrevet og ikke hvad A har fået udbetalt, så derfor er der modregnet kr. 298.215 på salg af fordring til OS og ikke kun 1 kr.

Indtægt fra K/S G1:

Indtægten på 574.514,22 kr. fra K/S G1 burde have været indtægtsført hos A med hele beløbet og ikke kun det udbetalte/afdrag på fordringen på 550.000 kr., idet A anses for at være retten indkomstmodtager.

..."

I en e-mail af 14. juni 2011 skrev ML hos SKAT på ny til specialkonsulent LJ hos Landsskatteretten. Det hedder i mailen blandt andet følgende:

"...

Så har jeg fået kigget på dine spørgsmål:-)

1.

Der er ikke betalt renter af gældsbrevene

2.

Vi har ikke set gældsbrevene, det vi har set er salgsaftalerne, som også skulle være i det medsendte materiale. Vi vil gerne have gældsbrevene til udtalelse hvis dette er muligt, der er jo tale om nyt sags materiale.

3.

Med hensyn til beskatning efter kursgevinstloven ved indfrielse af gældsbrevene, mener vi ikke det er en aktuel mulighed, idet A ikke er hovedaktionær i selskaberne og en kursgevinst vil for ham derfor være skattefri. For os er det vigtigt at der er tale om omsætning som ikke hører hjemme i de pågældende selskaber jf. SL § 4. Som vi fremhæver, er seneste aktivitet i disse selskaber de pågældende omsætninger, der sker overhovedet ikke andet i selskaberne.

..."

Ved kendelse af 21. december 2011 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse blandt andet som følger:

"...

Klagerens fordring i G11.1 ApS er herudover i henhold til selskabets bogføring nedskrevet således:

Afdrag pr. 21. januar 2004:

84.000 kr.

Afdrag pr. 25. maj 2005:

75.000 kr.

Afdrag pt. 27. september 2006:

525.000 kr.

Afdrag pt. 9. januar 2007:

400.000 kr.

     

OSs fordring i G11.1 ApS er i henhold til selskabets bogføring nedskrevet således:

 
     

Afdrag pr. 13. maj 2005:

30.000 kr.

Afdrag pr. 10. oktober2005:

50.000 kr.

Afdrag pr. 2. november 2005:

118.000kr.

Afdrag pr. 27. september 2006:

25.000 kr.

Afdrag pr. 23. november 2006:

24.000 kr.

Afdrag pr. 4. januar 2007:

104.479 kr.

   

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

De omstridte betalinger til klageren er i henhold til de selvangivne og bogførte oplysninger modtaget af klageren som afdrag på klagerens fordringer i G11.1 ApS og G11.2 ApS, i hvilke klageren er enekreditor, men ikke medejer.

Betalingerne til klageren er i henhold til det oplyste gennemført med midler, der er medregnet ved opgørelsen af debitorselskabernes skattepligtige indkomster, og som er tilgået debitorselskaberne som vederlag for ydelser, der er udfaktureret af debitorselskaberne og betalt til disse af selskaber, der heller ikke er helt eller delvis ejet af klageren.

Henset hertil og til de øvrige oplysninger er der ikke tilstrækkelige holdepunkter for i skattemæssig henseende at kvalificere de betalte vederlag som vederlag til klageren. Det lægges herefter ved fastlæggelsen af de skattemæssige konsekvenser af betalingerne til klageren til grund, at betalingerne til klageren er modtaget som afdrag på fordringerne i debitorselskaberne, jf. de selvangivne og bogførte oplysninger.

Der er herefter ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om, at klageren skal beskattes som rette indkomstmodtager af de vederlag, der er betalt til G11.1 ApS.

Klageren har imidlertid ved modtagelsen af afdragene på fordringerne i G11.1 ApS og G11.2 ApS, der ubestridt er erhvervet for 1 kr. pr. stk., realiseret kursgevinster på fordringerne. Disse kursgevinster skal medregnes ved opgørelsen af klagerens indkomster i henhold til reglerne i den dagældende kursgevinstlov, jf. herved lovens § 1.

Det fremgår af den dagældende § 14, stk. 1, i kursgevinstloven, at klageren ved opgørelsen af indkomsten skal medregne gevinst på fordringer, der ikke er forrentet med mindsterenten.

Det fremgår af de nu fremlagte gældsbreve, at de nævnte fordringer er forrentet med 4 % pt. 30. juni 2003. Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at der ikke de facto er beregnet og betalt renter af fordringerne, der i henhold til det oplyste er erhvervet ved overtagelse af forpligtelser, som selskaberne havde påtaget sig forud for den 30. juni 2003. Det anses på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag for godtgjort, at de konstaterede kursgevinster er konstateret på fordringer, der er forrentet med mindsterenten. Det af repræsentanten anførte, kan ikke føre til et andet resultat, når henses til de de facto betalte afdrag på fordringerne. Sagens oplysninger giver ikke belæg for at antage, at der alene er givet midlertidigt afkald på renter af tilgodehavenderne under henvisning til debitors økonomiske situation.

Klageren skal herefter ved opgørelsen af indkomsterne for 2003 og 2006 medregne de skattepligtige kursgevinster, opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens § 26, som klageren har opnået ved de afdrag, der er modtaget i indkomstårene 2003 og 2006,jf. herved lovens § 25.

Klageren har i henhold til sagens oplysninger ikke modtaget afdrag på fordringerne i indkomståret 2003. Den påklagede forhøjelse for 2003 nedsættes allerede af denne grund til 0kr.

Afdraget på 400.000 kr. er i henhold til det oplyste heller ikke modtaget af klageren i 2006. Denne forhøjelse af klagerens indkomst for 2006 nedsættes derfor tillige til 0 kr.

Klageren har imidlertid i 2006 modtaget et afdrag på 550.000 kr. Den skattepligtige kursgevinst, der er opnået ved dette afdrag, skal i henhold til de refererede regler medregnes ved opgørelsen af klagerens indkomst for dette år.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Den talmæssige opgørelse overlades til de stedlige skattemyndigheder, jf. § 17, stk. 2, i forretningsorden for Landsskatteretten.

..."

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han ikke kendte JH, før han blev revisor for G11 ApS og datterselskaberne G11.2 ApS og G11.1 ApS. Han kendte også kun OS fra tennisbanen, før OS købte de tre nævnte selskaber. Han udtrådte som revisor for G11 ApS og dettes datterselskaber på grund af OSs evindelige kværuleren over revisorregningerne. Der var aftalt en fast pris for udførelse af revisionsarbejdet, og dette ville OS ikke anerkende. På et tidspunkt blev han træt af det, hvorefter samarbejdet ophørte. Han havde intet forhåndskendskab til SP og G5, før han overtog fordringen fra G5 på G11.1 ApS. Baggrunden var, at JH gerne ville have sine selskaber lukket ned. Derfor tilbød han JH at købe fordringen for 1 kr. Der var ikke skyggen af chance for, at den fordring ville blive noget værd, da skyldneren var et selskab, som blev drevet med underskud og havde negativ egenkapital.

Den salgsaftale, der er indgået mellem ham og OS vedrørende en fordring på 382.215 kr. på G11.1 ApS, dateret og underskrevet den 1. januar 2005, er aldrig blevet effektueret. Han har ikke haft det pågældende dokument liggende. Han solgte derimod en del af fordringen på G11.1 ApS til sin søn, CA, den 30. juni 2005, og CA solgte fordringen videre til OS.

Honorarnota af 31. december 2003 til G3 ApS på 184.000 kr. for provision ved salg af ...9 har han med håndskrift påført et notat. Det angivne kontonummer er hans private konto. Han kender derimod ikke noget til den konto, der er nævnt i kontoudtoget af 31. januar 2007 fra Jyske Bank for G11.1 ApS under posteringen den 27. september 2006 vedrørende overførsel af 550.000 kr. Han har heller ikke noget kendskab til det arbejde, der skulle være udført af G11.1 ApS for G7.1 ApS. Beløbet blev blot bogført i hans revisionskontor som en indtægt hos selskabet. Det er korrekt, at han fik overført et beløb på 400.000 kr. den 9. januar 2007 fra G11.1 ApS som angivet i det nævnte kontoudtog. Han går ud fra, at OS nok har lavet en aftale med NH for så vidt angår fakturering af beløbet for arbejdet angivet i fakturaen af 7. december 2006 på 400.000 kr. til G7.1 ApS.

Han er bekendt med, at K/S G1 ejer to højhuse i ...11 med cirka 200 lejligheder. Betalingen modtaget den 26. september 2006 hos Jyske Bank er registreret som en fordring, som selskabets direktør betalte. Der er ikke tale om, at han har udført nogen form for arbejdsydelse for selskabet for det pågældende beløb. Det er korrekt, at han fik udbetalt 525.000 kr. af G11.1 ApS som en nedskrivning af hans tilgodehavende i selskabet.

Da han tiltrådte som revisor for G11 koncernen, så han låneaftalen af 1.januar 2002 mellem G5 og G11.1 ApS. Ellers ville han ikke have været i stand til at lave regnskabet for G11.1 ApS. Foreholdt oplysning om en gæld på 100.000 kr. fra G11.1 ApS til G5 i årsrapporten 2002 for G11.2 ApS har han oplyst, at der er tale om en fejl i regnskabet fra hans kontors side. Der er ingen koncernforbindelse mellem G11.2 ApS og G5.

De to gældsbreve, der blev udstedt fra G11.1 ApS til ham den 30. juni 2003 angår det oprindelige tilgodehavende i henhold til låneaftale af 1.januar 2002 på godt 1,6 millioner kroner. Han ved ikke, hvorfor der blev udstedt to gældsbreve. Der blev lavet nye gældsbreve, fordi den oprindelige låneaftale udløb pr. 31. december 2006. Den eneste ændring var, at der nu ikke var nogen udløbsdato på. JH underskrev gældsbrevene af 30. juni 2003, fordi JH var direktør i selskabet. Det var JH, der skaffede ham kontakten til G5. Han mente, at dette selskab var ejet af SP. Han købte kun fordringen for at hjælpe JH. Han ved ikke, hvorfor SP var interesseret i at sælge. Der blev givet afkald på rente, fordi G11.1 ApS ikke havde penge til at betale. Han overvejede løbende, om renteafkaldet skulle fastholdes, selvom der blev betalt af på fordringen.

OS har som vidne forklaret, at han er uddannet som ... og ... . Han var ansat i G27 fra 1996 til 2003, hvor dette firma ophørte på grund at dårlige tider i branchen. Han startede herefter selvstændig virksomhed med handel af ... . Han mødte A på tennisbanen, og de besluttede senere at indgå et forretningsmæssigt samarbejde. A blev således revisor i hans virksomhed, der drives gennem G10 ApS.

Det var A, der kendte den tidligere ejer af selskaberne G11 ApS, G11.1 ApS og G11.2 ApS. A foreslog vidnet at købe disse selskaber for 1 kr., fordi der var mulighed for at opnå skattefrihed ved at køre nogle ting igennem disse selskaber. Det havde vidnet ikke rigtig forstand på. Han mener, at der blev underskrevet en købsaftale vedrørende hans køb af selskaberne. A betingede sig, at han også måtte køre noget igennem de tre selskaber som led i købsaftalen. Det var A, der foretog alle de økonomiske transaktioner for vidnet i forhold til de pågældende selskaber. Vidnet har således ikke set materialet for bogføring i selskaberne eller andre papirer. Han har kun set registreringerne i udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han havde 100 % tillid til A. Han fik at vide, at han intet kunne risikere ved at købe de tre pågældende selskaber. Han mener ikke, at han gennemgik selskabernes regnskaber sammen med A. Der kan måske have været tale om en hurtig orientering, men der blev ikke gået i detaljer. Han havde ingen grund til at mistro A eller være på vagt over for dispositioner, som A udførte i forhold til selskaberne. Regnskaberne for G10 ApS og vidnets personlige regnskab blev gennemgået mere indgående med A.

For så vidt angår regnskaber og forskellige referater i forhold til selskaberne G11 ApS, G11.2 ApS og G11.1 ApS havde A altid gjort alle papirerne klar på forhånd, og vidnet skrev bare under på dem uden at læse dem. Han fik aldrig forklaret af A, hvad dispositionerne gik ud på Han gik ud fra, at der var orden i tingene. Det havde A lovet ham, men det holdt ikke. Der var ingen drift i de tre selskaber, og der var heller ingen planer om fremtidig drift. Måske kunne de bruges senere i forbindelse med oprettelse at et kommanditselskab. Det havde A givet udtryk for.

Han har underskrevet salgsaftalerne af 1. januar og 30. juni 2005 med henholdsvis A og CA, men han kan ikke huske det. Han kan heller ikke huske, om fordringen i salgsaftalen af 30. juni 2005 på 298.115 kr. skulle være indfriet.

Han kender intet til fakturaen af 31. december 2003 fra G11 ApS til G3 ApS eller det arbejde, der er nævnt i fakturaen. Han har ikke haft noget med det at gøre. Han har hørt navnet G3, og at A var involveret i noget i forhold til ...9. Derudover "må han dog stå af". Han har aldrig set overførselsbilag af 26. september 2006 vedrørende beløbet på 574.514,22 kr. fra K/S G1 til G11.1 ApS. Han kender ikke K/S G1 og har intet arbejde udført for dette selskab. Han genkender heller ikke fakturaen af 7. december 2006 fra G11.1 ApS til G7.1 ApS. Han aner ikke, hvem eller hvad G7.1 ApS er, og han har ikke udført noget arbejde for dette selskab. Han ved ikke, hvem der skulle have udført det pågældende arbejde. Han havde rådighed over selskabets konti. Han må have foretaget de overførsler, som fremgår af kontoudtog af 31. januar 2007 fra Jyske Bank, for andre kunne ikke. Han overførte således pengene til A efter hans instruks og fik provision for sin ulejlighed. Han husker dog ikke de enkelte instrukser i detaljer. Han ved, at konti med nummer ... foran hører til F1-Bank. Hverken han selv eller G11.1 ApS har haft konti i F1-Bank. Det er rigtigt, at han selv har fået provision på 24.000 kr., fordi han havde overført et honorar på 525.000 kr. til A.

Det er korrekt, at han på et tidspunkt fik oplyst af A, at han havde en ulovlig gæld til et af selskaberne. Det lyder sandsynligt, at der derfor blev solgt en båd ind i selskabet. Han ved ikke, hvordan den pågældende gæld er opstået. Han tror ikke, at det har noget at gøre med de 298.215 kr., nævnt i salgsaftalen af 30. juni 2005.

Det er korrekt, at vidnet selv har ført provisioner og honorar gennem de tre selskaber for at opnå skattefritagelse. Det blev han også efterfølgende afkrævet ekstra beskatning af hos SKAT, da SKAT gennemgik selskabernes forhold. Han ved ikke, hvad han er blevet beskattet af. Han har accepteret at skulle betale den pågældende skat, selv om han ikke kender baggrunden herfor. Hans nuværende revisor har sagt til ham, at det skulle han. Han har overladt det til den nye revisor at forholde sig hertil, da han ikke selv er god nok til at overskue forholdene.

Samarbejdet mellem ham og A stoppede, fordi vidnet kunne konstatere, at As fakturaer ikke stemte. A tog efter hans opfattelse penge af vidnets kunde, som vidnet selv skulle have haft. Vidnet begyndte herefter at stille større krav til As dokumentation i forhold til de udstedte fakturaer for As arbejde. Disse krav ønskede A ikke at honorere, og derfor ophørte samarbejde mellem dem.

Det er korrekt, at vidnet har gjort forretning i Tyskland. Han har således købt ... der og solgt dem videre til danske investorer. Han kom i kontakt med investorerne via annoncering. Han har ikke medvirket til finansiering af handler med ... eller ... .

JH har som vidne under en telefonisk afhøring forklaret, at han blev ejer af G11 koncernen ved stiftelsen af selskaberne i juli 2000. Dengang var aktiviteterne ... og ... . G11.1 ApS stod for import og eksport af ... . G5 var en forretningsforbindelse, som koncernen handlede med. Den handel opstod, da vidnet lærte SP at kende. SP var direktør i G5, og så vidt vidnet ved, ejede SP også selskabet. SP ville gerne købe nogle ... hos vidnets selskaber. Forudbetalingerne nævnt i regnskaberne angår indbetalinger fra G5 for køb af ... . Det var kutyme at gøre den slags, når man havde et tæt samarbejde. Kunden indbetalte således et beløb efter aftale med den samarbejdspartner, der skulle holde udkig efter en bestemt vare og opkøbe den, når man fandt frem til den på markedet. Der kunne være tale om, at handelsselskabet skulle finde nogle bestemte ..., f.eks. ... eller .... . Det kunne være alt muligt. Han husker ikke nu, hvad det var, man var blevet bedt om at skaffe for G5. G11.1 ApS fik forudbetalingen, fordi selskabet ikke selv havde likviditet til at foretage et hurtigt opkøb, når det måtte blive aktuelt.

Foreholdt oplysningerne i årsregnskabet fra 1. januar til 31. december 2001 for G11.1 ApS har vidnet forklaret, at modtagne forudbetalinger for kunder på henholdsvis 966.548 kr. i 2000 og 1.884.995 kr. i 2001 drejer sig om indbetalinger fra G5. Han tror, at der er sendt to beløb i alt. Der kan være tale om, at beløbene er kommet inden for to måneder, henholdsvis sidst på regnskabsåret i 2000 og først i regnskabsåret 2001. Det viste sig dog, at aktiviteten inden for det pågældende marked faldt. Der opstod problemer med at finde de varer, som G11.1 ApS havde modtaget forudbetaling for, og G11.1 ApS havde problemer med at tilbagebetale beløbene. Derfor blev låneaftalen mellem G11.1 ApS og G5 indgået med virkning fra 1. januar 2002. Den hænger nøje sammen med de registrerede forudbetalinger. Vidnet husker, at det fyldte meget for ham at få betalingsproblemet løst på det pågældende tidspunkt. Han var en del i Dubai for at få bugt med utilfredsheden hos G5. Når forrentningen i låneaftalen blev fastsat til 4 %, skete det ud fra nogle lovkrav, så det ikke senere skulle give problemer. Han har muligvis nok fået en rådgivning herom. Han mener, at der blev betalt rente på lånet én gang i 2002 på cirka 200.000 kr. eller lidt mere. Betalingen kom fra det franske selskab G28 SARL. Han gjorde det for at købe tid og finde en løsning. Han trak beløbet ud som privat og betalte skat af det privat. Han tror ikke, at det er udgiftsført hos G11.1 ApS.

A kom ind i billedet som revisor, fordi hans kontor lå tæt på selskabernes hjemsted. Hertil kom, at vidnets far præsenterede A for vidnet, og A tilbød vidnet en bedre pris for at lave regnskaberne end vidnets tidligere revisor. Vidnet oplevede det, som om A tog initiativ til, at fordringen hos G5 blev overdraget til ham. Vidnet husker det dog ikke præcist og kan også selv have taget initiativet hertil. Der var ikke særlige forhandlinger om prisen for overtagelsen af fordringen. Han husker ikke, hvorfor fordringen blev delt op i to gældsbreve. Det er vidnet, der har underskrevet et gældsbrev fra G11.2 ApS til A på 100.000 kr. den 30. juni 2003. Han kan ikke nærmere huske baggrunden herfor. Han skrev under, fordi han ejede det pågældende selskab. Det skete i forbindelse med, at A købte fordringen hos G5. Han var informeret om, at A gav renteafkald i forhold til de overdragne fordringer.

Han har intet kendskab til en faktura af 31. december 2003 udstedt af G11 ApS til G3 ApS. OS overtog G11 ApS i december 2003 og fik også fuldmagt til selskabets bankkonto. Vidnet husker ikke, at der skulle have været en skriftlig overdragelsesaftale om salg af selskaberne til OS, men det var ham, der købte selskaberne for 1 kr. OS var fuldt ud bekendt med, at der ikke var aktiviteter i selskaberne på det tidspunkt. Det var OSs hensigt at bruge underskuddene i selskaberne til at opnå en fordelagtig økonomi i forhold til forskellige projekter. Vidnet kender ikke noget til, hvilket konkrete projekter OS havde planer om at iværksætte. Det var A, der etablerede kontakten mellem vidnet og OS. Baggrunden var, at A var bekendt med, at vidnet ønskede at lukke sine aktiviteter ned i Danmark. OS og A har været med vidnet i udlandet for at se på muligheder for gennemførelse af projekter i udlandet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren A, har i påstandsdokument af 19. november 2012 gjort følgende gældende:

"...

1. Ad formaliteten.

1.1 Ordinær ansættelsesændring - beskatning ud fra synspunktet skattepligtig kursgevinst.

Det gøres gældende, at den ved Landsskatterettens kendelse af 21. december 2011 ... ændrede kvalificering af de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende indkomstårene 2003 og 2006 med henholdsvis 184.000 kr. og 950.000 kr. er forældede, for så vidt angår beløbet 184.000 kr. jfr. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at forhøjelsen blev varslet ved SKATs agterskrivelse af 28. april 2010 ..., hvor ændringer af skatteansættelsen for indkomståret 2003 skulle have været varslet senest den 1. maj 2007.

Det gøres gældende, at der allerede som følge heraf ikke kan ske beskatning af omhandlede beløb. Dette gælder i øvrigt uanset, hvilken retlig kvalifikation beløbet gives.

Antages beløbet således i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse at være afdrag på fordringer, er der indtrådt forældelse, idet afdraget er modtaget i indkomståret 2004, hvor ændringer ud fra synspunktet skattepligtig kursgevinst skulle have været varslet senest den 1. maj 2008.

Det er i øvrigt uklart, hvorledes Landsskatterettens kendelse skal forstås, idet afgørelsen - udover den ændrede skatteretlige kvalifikation - går ud på hjemvisning, for så vidt angår den talmæssige opgørelse af den skattepligtige kursgevinst. En venlig fortolkning af kendelsen kan derfor være, at Landsskatteretten med overlæg ikke har taget stilling til spørgsmål om forældelse. Sagsøger tør dog ikke forlade sig herpå, hvorfor det gøres gældende, at også Landsskatteretten er bundet af forældelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og at retten herefter har været afskåret fra at ændre den skatteretlige kvalifikation som sket på grund af forældelse.

1.2 Ordinær ansættelsesændring - beskatning ud fra synspunktet rette indkomstmodtager.

Det gøres gældende, at ændring af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 er forældet, hvorfor sagsøgerens skattepligtige indkomst for dette år skal nedsættes med beløbet 184.000 kr. i medfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jfr. øvrigt bemærkningerne under 1.1.

1.3 Ekstraordinær ansættelsesændring - beskatning ud fra såvel synspunkterne skattepligtig kursgevinst som rette indkomstmodtager.

Det bestrides, at der i sagen foreligger grundlag for fristgennembrud som følge af fortsæt eller grov uagtsomhed, jfr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det bemærkes herved, for så vidt angår beskatning ud fra synspunktet skattepligtig kursgevinst, at SKAT under sagsbehandlingen for Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå "aktuel mulighed" for anvendelse af dette synspunkt, idet " sagsøgeren ikke er hovedaktionær i selskaberne, og en kursgevinst vil derfor for ham være skattefri", ...

Efterfølgende fastholdt det sagsøgte ministerium overfor Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning ud fra synspunktet rette indkomstmodtager, ...

Det må herefter lægges til grund, at sagsøger ikke kan have handlet forsætligt eller groft uagtsomt som følge af manglende selvangivelse af beløbet 184.000 kr. som afdrag på fordring og skattepligtig kursgevinst.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at sagsøgte, der under nærværende retssag er vendt tilbage til synspunktet rette indkomstmodtager, subsidiært gør gældende, at der skal ske beskatning ud fra synspunktet skattepligtig kursgevinst. Sagsøgte har øjensynligt svært ved at vælge, hvilket synspunkt man vil følge som det rette. Henset til den herved af sagsøgte selv skabte usikkerhed om det rette beskatningsgrundlag, gøres det gældende, at sagsøger ej heller kan anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive beløbet 184.000 kr. ud fra synspunktet rette indkomstmodtager, hvorfor der ej heller i relation hertil er grundlag for ekstraordinær ansættelsesændring som følge af fristgennembrud i medfør af 27, stk. 1, nr.5.

2. Ad realiteten

2.1 Beskatning ud fra synspunktet skattepligtig kursgevinst.

Det gøres til støtte for den nedlagte principale påstand overordnet gældende, at kursgevinster ved modtagelse af afdrag på den af sagsøgeren erhvervede fordring 1.382.251 kr. mod G11.1 ApS er skattefrie, jfr. § 14, stk. 2 i dagældende kursgevinstlov.

Det bemærkes herved, at bedømmelsen af hvorvidt kursgevinster på fordringer for privatpersoner er skattefrie eller skattepligtige efter de dagældende regler, beroede på om fordringerne på stiftelsestidspunktet, var forrentet med mindsterenten eller derover, jfr. nævnte bestemmelse og lovens § 38, stk. 1, vedrørende de nærmere regler om fastsættelse af mindsterenten.

Det gøres gældende, at fordringen er stiftet den 1. januar 2002 og oprindelig androg 1.632.215 kr. ... lånet forrentes med 4 % p.a. og idet den i medfør af kursgevinstlovens § 38, stk. 1 fastsatte mindsterente for perioden 1. januar til 30. juni 2002 udgjorde 4 % p.a., opfyldte lånet således det dagældende mindsterentekrav og dermed betingelsen for, at kursgevinster var skattefrie. Om mindsterenten for den pågældende periode henvises til TSS cirkulære nr. 205 af 20. december 2001. Sagsøgeren har herefter modtaget transport i en blåstempel fordring den 1. juli 2003 til rest 1.382.215 kr., ...

For så vidt angår det relevante stiftelsestidspunkt, gøres det gældende, at dette må anses for sammenfaldende med lånets oprettelse, idet gældsforholdet først på dette tidspunkt forelå som et egentligt pengekrav. Det forhold at kravet stammer fra forudbetalinger på henholdsvis 966.548 kr. pr. 31. december 2000, steget til 1.884.998 kr. pr. 31. december 2001, ... er uden betydning idet registreringen heraf under kortfristet gæld udelukkende er regnskabsmæssig. Det gøres gældende, at et egentlig pengekrav først forelå på det tidspunkt hvor parternes mellemværende ifølge de foretagne forudbetalinger blev stillet til rådighed for debitorselskabet (G11.1 ApS) som et lån, hvilket skete ved oprettelse af låneaftalen den 1. januar 2002 ... . Den af Landsskatteretten foretagne beskatning af sagsøgeren ud fra synspunktet skattepligtige kursgevinster ved afdrag på omhandlede fordring savner derfor hjemmel i skattelovgivningen.

Supplerende bemærkes, at det må anses for godtgjort at låneaftalen ..., er underskrevet på vegne af debitorselskabet af JH, som på daværende tidspunkt var selskabets direktør. Endvidere gøres det gældende, at det må anses for godtgjort at der er sket betaling af forfaldne renter i 2002 til kreditorselskabet G5. Der henvises til erklæringer fra henholdsvis direktør JH og direktør SP, sidstnævnte på vegne af kreditorselskabet, ... . Heraf fremgår tillige, at baggrunden for oprettelsen af låneaftalen var de af G5 foretagne forudbetalinger for varer i 2000 og 2001 samt at låneaftalen skyldes selskabets ønske om så vidt muligt at en del af de forudbetalte beløb tilbagebetalt.

Det bestrides, at den pålydende rente 4 % p.a. ikke er reel og ikke er blevet betalt for så vidt angår 2002, ... . Det bestrides endvidere, at sagsøgers midlertidige renteafkald af 20. december 2003 ... fratager fordringen status som blåstemplet og dermed skattefriheden af kursgevinsterne, da afkaldet må anses for forretningsmæssig begrundet i debitorselskabets manglende likviditet og deraf følgende manglende betalingsevne. Der henvises til, at renteindtægter kan nedskrives til nul, hvilket er lovfæstet på kreditorsiden jfr. ligningslovens § 5 A, når renten er forfalden og der foreligger misligholdelse, uanset renteindtægterne ikke kan anses for uerholdelige. Der er således ikke foreskrevet dokumentation for forgæves fogedforretning eller lignende.

2.2 Beskatning ud fra synspunktet rette indkomstmodtager.

Det gøres til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse overordnet gældende, at der ikke i sagen foreligger grundlag for at anse sagsøger for rette indkomstmodtager af de indkomster, hvortil der er erhvervet ret i indkomstårene 2003 og 2006, henholdsvis 184.000 kr. og 950.000 kr. af de i sagen omhandlede selskaber. Det bemærkes herved, at sagsøger hverken er aktionær, direktør eller i øvrigt har noget ansættelsesforhold til omhandlede selskaber, hvilket gælder, såvel de selskaber, som har ydet betalingerne, som de selskaber, der har modtaget betalingerne.

Henset hertil savner beskatning ud fra synspunktet rette indkomstmodtager grundlag såvel i skattelovgivningen som i praksis, jf. herved Jan Pedersen i TfS.2001.284. Det er derfor sagsøgers hovedsynspunkt, at beskatning ud fra synspunktet rette indkomstmodtager savner hjemmel i nærværende sag.

Der henvises i øvrigt til, at Landsskatteretten efter en, som det fremstår, ganske grundig sagsbehandling nåede frem til det samme resultat ... . Dette på trods af gentagne indstillinger fra SKAT og det sagsøgte ministerium om det modsatte ... .

Med henvisning hertil gøres det gældende, at der i sagen savnes ethvert grundlag for en antagelse om, at sagsøgeren skulle være den juridisk berettigede til omhandlede indtægter endsige at han skulle have udført arbejde på vegne af de selskaber, som har modtaget indtægterne. Når hertil kommer, at sagsøgeren hverken sidder i ledelsen for de betalingsydende eller betalingsmodtagende selskaber og der i sidstnævntes resultatopgørelser for 2003 respektive 2006 ikke ses fratrukket noget beløb som udgifter til fremmed arbejde eller lignede ..., gøres det gældende, at sagsøgte har bevisbyrden. Det gøres gældende, at der må kræves et meget sikkert bevis, når man trods alle sædvanligt forekommende bevisdata, fastholder sin påstand om, at sagsøger skulle være rette indkomstmodtager til omhandlede indtægter.

Ved bedømmelsen af hvorvidt sagsøgte kan anses at have løftet denne bevisbyrde, gøres det gældende, at der må lægges betydelig vægt på, at honorarerne 184.000 kr. og 400.000 kr. udfaktureret til henholdsvis G3 ApS og G7.1 ApS er fratrukket i de pågældende selskabers regnskaber, hvilket SKAT har bekræftet, .... . Endvidere at dispositioner af denne karakter forudsætter tilslutning fra de betalingsmodtagende selskabers ledelser, det vil sige direktørerne JH, respektive OS, hvorom der intet foreligger i sagen. Det henstår således som udokumenteret, at sagsøgeren skulle have entreret med pågældende selskaber herunder deres ledelser om udførelsen af konsulentopgaver af den karakter, som lå til grund for indkomsterhvervelsen i selskaberne. Omvendt må der under hensyn hertil være en klar formodning for, at disse opgaver er udført af selskaberne selv, respektive deres ledelser. Det gøres gældende, at samtlige af sagsøgte fremsatte provokationer er opfyldt i det omfang de kan anses for relevante for sagen. Derimod har sagsøgte ikke opfyldt sagsøgers provokationer (opfordringerne (2) og (3).

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i påstandsdokument af 4. december 2012 gjort følgende gældende:

"...

Anbringender

1. Rette indkomstmodtager

Det gøres overordnet gældende, at A for indkomståret 2003 skal beskattes af en indtægt på kr. 184.000,-, samt at A for indkomståret 2006 skal beskattes af indtægt på kr. 950.000,-.

Enhver indkomst skal, jf. princippet om rette indkomstmodtager, henføres til beskatning hos den, som har haft retlig adkomst til indkomsten. Afgørende herfor er, hvem der må anses for at være den reelt forpligtigede og berettigede i relation til de for indkomsten underliggende aftaler, indtægter, udgifter mv. Bedømmelsen heraf beror på en konkret vurdering og afvejning af sagens faktiske oplysninger.

Det gøres gældende, at A og ikke G11 ApS er rette indkomstmodtager af kr. 184.000,- i 2003, der udgøres af honoraret fra G3 ApS, samt at A og ikke G11.1 ApS er rette indkomstmodtager af hhv. kr. 550.000,- hhv. 400.000,- i 2006, hvilket må lægges til grund at være honorarer fra hhv. K/S G1 hhv. G6 ApS (tidligere G6x ApS).

I den forbindelse fremhæves det, at G11 ApS og G11.1 ApS' direktør OS har forklaret, at det var A, der gav anledning til OSs køb af selskaberne, at A i den forbindelse aftalte med OS, at A måtte benytte selskaberne til at føre indtægter ud og ind af selskaberne i forbindelse med skattetænkning, samt at det er A, der har udført arbejdet, som ligger til grund for de fakturerede beløb ... . Det skal således lægges til grund, at A har udført det til grund for faktureringerne liggende arbejde, og at A dermed er rette indkomstmodtager af beløbene. Det bemærkes desuden, at det fremstår aldeles formålsløst, at OS skulle have købt G11 ApS, G11.2 ApS og G11.1 ApS for kr. 1,- for derefter at udføre en aktivitet i selskaberne baseret alene på sin egen arbejdsindsats til en værdi af langt over en million kroner og for derefter at anvende hele dette provenu til betaling af en påstået skyld til A. En skyld som angiveligt allerede var til stede, da OS købte selskaberne for kr. 1,-.

Det er således ikke korrekt, når A anfører, at der må være en formodning for, at det var OS eller JH, der havde udført det til grund for faktureringerne liggende arbejde. Det bemærkes hertil, at der bestod et sådant interessefællesskab mellem A og G11 ApS og G11.1 ApS som følge af As aftale med OS, at der ikke kan lægges nogen som helst vægt på, at disse selskaber har indtægtsført de fakturerede beløb. Hertil kommer, at A på dette tidspunkt ligeledes forestod selskabernes bogføring og regnskaber. A er desuden den eneste, der har haft en økonomisk interesse i de pågældende transaktioner.

Det bemærkes endelig, at A på intet tidspunkt har oplyst, endsige dokumenteret, hvilken type aktivitet der fandt sted i de selskaber, hvis regnskaber han reviderede, uanset at han hævder, at der er udført indtægtsgivende arbejde for et beløb på over 1 million kroner.

At A er rette indkomstmodtager af honoraret på kr. 184.000,- i 2003 fra G3 ApS underbygges desuden af, at beløbet (eksklusiv moms) videreføres fra G11 ApS' konto til As konto umiddelbart efter modtagelsen af beløbet.. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at der er et væsentligt sammenfald i ejerkreds og ledelse af henholdsvis G3 ApS og G4 ApS, hvorved bemærkes, at A var revisor for sidstnævnte. Derudover er der intet grundlag for at antage, at G11 ApS skulle have udført det til grund for honoraret liggende arbejde. Således havde G11 ApS på tidspunktet ingen ansatte, ... .

At A er rette indkomstmodtager af honoraret på kr. 550.000,- i 2006 fra K/S G1 understøttes desuden af, at beløbet umiddelbart efter modtagelsen videreførtes til As konto. A er og var desuden revisor for K/S G1, som i 2006 havde selskabsadresse hos A. Heller ikke for så vidt angår dette beløb er der noget grundlag for at antage, at det til grund for indbetalingen udførte arbejde skulle være udført af G11.1 ApS. Således havde G11.1 ApS på tidspunktet ingen ansatte, ... .

At A desuden er rette indkomstmodtager af honoraret på kr. 400.000,- i 2006 fra G6 ApS (tidligere G6x ApS) understøttes desuden af, at beløbet umiddelbart efter modtagelsen videreførtes til As konto. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at der er et væsentligt sammenfald i ejerkreds og ledelse af henholdsvis G6 ApS og G4 ApS, hvorved bemærkes, at A er og var revisor for sidstnævnte.

Det bemærkes, at Skatteministeriet anerkender, at der ikke som følge af medhold i den af Skatteministeriet nedlagte principale påstand kan opkræves et skattebeløb, der er højere end det der følger af det resultat, som er fastslået ved Landsskatterettens kendelse.

1.1 Ekstraordinær genoptagelse, 2003 - rette indkomstmodtager

Til støtte for den nedlagte principale påstand - rette indkomstmodtager - gøres det desuden gældende, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 er berettiget, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5, og stk. 2 er opfyldt, eftersom A har handlet (mindst) groft uagtsomt, eftersom SKAT varslede forhøjelsen at As indkomst for indkomståret 2003 inden for seks måneder efter, at SKAT blev bekendt med forholdet, og eftersom SKAT fremkom med afgørelse i sagen inden for tre måneder efter, at forslaget til afgørelsen blev sendt til A. Således har A handlet (mindst) groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indkomsten for indkomståret 2003 på kr. 184.000,-, selv om han var rette indkomstmodtager af dette beløb, jf. statsskattelovens § 4. Forholdet kom til SKATs kundskab den 9. februar 2010 i forbindelse med SKATs møde med OS ..., hvorefter SKAT sendte forslag til afgørelse til A den 28. april 2010 ... . SKAT fremsendte herefter afgørelse i sagen til A den 13. juli 2010 ... .

2. BESKATNING AF KURSGEVINST

Såfremt retten måtte finde, at hhv. G11 ApS og G11.1 ApS var rette indkomstmodtager af hhv. kr. 184.000,- i 2003 hhv. kr. 950.000,- i 2006, vil dette medføre, at A har oppebåret skattepligtige kursgevinster i det af Landsskatteretten fastslåede omfang.

Til støtte for den nedlagte subsidiære frifindelsespåstand gøres det således gældende, at A i ovennævnte tilfælde med rette er anset for skattepligtig, jf. kursgevinstlovens dagældende § 14, stk. 2, af de i de omhandlede indkomstår modtagne afdrag på fordringen mod G11.1 ApS.

Det følger umiddelbart af ordlyden at den dagældende kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at det er en betingelse for skattefrihed for modtagne afdrag på fordringer, at disse forrentes med en rente, der mindst svarer til mindsterenten. Såfremt der i realiteten er tale om en rentefri fordring, er fordringen derfor ikke omfattet af bestemmelsen, hvorfor gevinster ved afdrag/indfrielse skal medregnes ved opgørelsen at den skattepligtige indkomst.

Det bestrides, at betingelserne for skattefrihed efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2 er opfyldt, eftersom kravet om, at den pålydende rente på fordringen mindst skal være lig mindsterenten ikke er opfyldt. A har bevisbyrden for, at betingelserne i kursgevinstlovens § 14, stk. 2 er opfyldt, herunder at der reelt var tale om en forrentet fordring. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er opgjort, opkrævet eller betalt renter pr. 31. december hvert år som krævet i lånedokumentet, eller at der i øvrigt er opkrævet renter ... .

Tværtimod må det lægges til grund, at der aldrig er betalt renter af det påståede lån, hverken da A angiveligt var kreditor, eller da G5 angiveligt var kreditor på den påståede fordring. Den opgjorte gæld pr. 31. december 2002 var således ifølge A lig med gælden på stiftelsestidspunktet den 1. januar 2002.

...

Det må desuden lægges til grund, at der ikke er tilskrevet eller betalt renter af debitor - G11.1 ApS - i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007. A hævder, at dette skyldes hans renteafkald af 20. december 2003 ... . Renteafkaldet begrundes af A med selskabets økonomiske situation. Denne begrundelse fremstår imidlertid som åbenbart usandsynlig, idet selskabet i samme periode har udbetalt endog meget væsentlige beløb til A i 2006 og i 2007. Der er således intet der taler for, at selskabet ikke samtidigt kunne have betalt renter på fordringen.

Det gøres på baggrund af ovenstående således gældende, at den påståede fordring mod G11.1 ApS som A angiveligt skulle have erhvervet den 1. juli 2003 for kr. 1,-, ikke opfylder betingelserne i kursgevinstlovens § 14, stk. 2. A er derfor med rette anset for skattepligtig af de betalinger fra G11.1 ApS.

A har trods Skatteministeriet opfordringer ... hertil ikke dokumenteret, at det påståede lån var reelt, eller at den anførte rente af dette påståede lån var reel eller blev betalt. A har heller ikke dokumenteret, at han har erhvervet fordringen fra G5, såfremt denne fordring overhovedet har eksisteret. Dette må komme A bevismæssigt til skade, idet A anfører at have været kreditor i henhold til det påståede lån, samt idet han har forestået selskabets bogføring og revideret dets årsregnskab. Det må således lægges til grund, at bilag 8 [Låneaftalen] ikke er udtryk for et reelt låneforhold eller for en reel forrentning af dette påståede låneforhold, samt at bilag 3 [Salgsaftalen] ikke er udtryk for, at A har erhvervet lånet, såfremt det rent faktisk eksisterede.

Det i erklæringerne, som er fremlagt som bilag ... (erklæring fra JH) og ... ( ... - erklæring fra SP), anførte om, at lånet eksisterede, at der blev betalt renter i henhold til låneaftalen fra et andet af JHs selskaber, og at lånet blev overdraget til A, kan ikke tillægges betydning uden objektiv konstaterbar dokumentation herfor. Erklæringerne kan ikke tillægges bevismæssig værdi, når henses til det fuldstændige fravær af objektivt konstaterbar dokumentation. Det hertil bemærkes i den forbindelse, at SP staver sit selskabs navn forkert (g5 i stedet for G5), og at han staver sit eget navn forskelligt ...

Skatteministeriet gør gældende, at det må komme A bevismæssigt til skade, at han har valgt ikke at indkalde SP til at afgive forklaring for retten, således som Skatteministeriet har opfordret ham til ...

2.1 Ekstraordinær genoptagelse 2004- skattepligtig kursgevinst

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand - skattepligtig kursgevinst - gøres det gældende, at forhøjelsen for indkomståret 2004 er berettiget, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2 er opfyldt. I den forbindelse henvises til argumentationen angående den ekstraordinære genoptagelse for indkomståret 2003, se ovenfor under anbringender punkt 1.1. Det bemærkes hertil, at spørgsmål om berettigelsen af forhøjelsen på 184.000,- er behandlet for Landsskatteretten, dog således at behandlingen vedrørte det foregående år - men det samme krav ...

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

A har herudover anført, at det ikke er bevist, at han har modtaget 550.000 kr. ved en kontooverførsel af 27. september 2006, og at de beløbsmæssige opgørelser i Landsskatterettens kendelse er indbyrdes uoverensstemmende på flere punkter. At Landsskatteretten ikke har gjort sig beskatningsgrundlaget klart rent beløbsmæssigt i henhold til de forskellige udgangspunkter er formentlig også udslagsgivende for, at den har benyttet sig af den sjældent anvendte bestemmelse i § 17, stk. 2, i forretningsordenen om at overlade den talmæssige opgørelse til de stedlige skattemyndigheder. Dette medfører dog nu den særegne situation, at retten tvinges til at agere første ligningsmyndighed.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke på noget tidligere tidspunkt har bestridt at have modtaget 550.000 kr. i september 2006, hvilket også fremgår af stævningen i nærværende sag. A må derfor være afskåret fra at gøre et sådant synspunkt gældende på nuværende tidspunkt.

Rettens begrundelse og afgørelse

For så vidt angår As anbringende om, at han ikke har modtaget noget beløb på 550.000 kr. fra G11.1 ApS, bemærker retten, at dette ikke tidligere har været gjort gældende under sagen og derfor er et nyt anbringende anført i proceduren under hovedforhandlingen.

Der er efter det oplyste ikke særlige grunde, som kan medføre, at det kan anses for undskyldeligt, at dette ikke er sket tidligere. Modparten har heller ikke haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i forhold til anbringendet uden udsættelse af sagen. A har ifølge sin egen forklaring modtaget 525.000 kr., og nægtelse af at tillade anbringendet fremsat kan derfor heller ikke anses for at medføre et uforholdsmæssigt tab for ham. Retten tillader derfor ikke det pågældende anbringende fremsat jf. retsplejelovens § 363, stk. 1.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager.

Skatteministeriet har som grundlag for sin opfattelse af A som rette indkomstmodtager navnlig henvist til OSs forklaring om As rolle og ageren i forhold til de i sagen omhandlede selskaber.

Det fremgår af sagens oplysninger, at samarbejdet mellem OS og A ophørte på grund af indbyrdes uoverensstemmelser, som har medført et modsætningsforhold mellem dem. OSs forklaring må derfor blandt andet vurderes i lyset heraf.

Der er ved OSs forklaring ikke fremkommet konkrete oplysninger om hvilket arbejde eller ydelser, A skulle have udført for de beløb, der er ophævet i henhold til de to udstedte fakturaer til G3 ApS og G7.1 ApS og overført fra K/S G1. Når OSs forklaring i øvrigt sammenholdes med sagens andre oplysninger, anser retten det ikke for bevist, at A som påstået af Skatteministeriet har udført arbejde for de omtvistede beløb.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at A ikke er medejer af nogen af de i sagen involverede selskaber. Retten har også lagt vægt på, at han efter det foreliggende var fordringshaver i henhold gældsbreve udstedt af G11.1 ApS og G11.2 ApS og dermed var berettiget til indbetalinger til nedbringelse af gælden med midler indgået til G11 ApS og G11.1 ApS, således som det også er anført af Landsskatteretten.

Den omstændighed, at der ikke ellers har været aktiviteter i selskaberne G11 ApS, G11.1 ApS og G11.2 ApS, og at formålet med de påviste transaktioner efter Skatteministeriets opfattelse savner formål, medmindre andre end OS har udført arbejde for de opkrævede og overførte beløb, samt det af Skatteministeriet i øvrigt anførte giver ikke tilstrækkeligt grundlag for en anden vurdering.

Retten er derfor enig med Landsskatteretten i, at A ikke kan anses for rette indkomstmodtager af de i sagen omtvistede beløb og derfor heller ikke skal betale indkomstskat heraf.

Spørgsmålet om kursgevinst og eventuel skattepligt heraf.

Efter de i sagen fremlagte dokumenter sammenholdt med forklaringerne fra A og OS lægger retten til grund, at A i indkomståret 2004 modtog 184.000 kr., i indkomståret 2006 modtog 550.000 kr. samt i indkomståret 2007 modtog 400.000 kr. fra henholdsvis G11 ApS og G11.1 ApS.

Retten lægger efter det oplyste endvidere til grund, at beløbene blev anvendt til nedbringelse af den fordring på 1.382.215 kr. på G11.1 ApS, som A havde købt for 1 kr. ved salgsaftale af 1. juli 2003 mellem ham og G5.

Parterne er efter deres procedurer enige om, at A ved modtagelsen af beløbene har opnået en kursgevinst, som er skattefri, hvis betingelserne i § 14, stk. 2, i den dagældende kursgevinstlov er opfyldt, og at mindsterenten på det relevante tidspunkt udgjorde 4 %.

Efter indholdet af låneaftalen mellem G11.1 ApS og G5 skulle lånet forrentes med 4 % p.a.

Der foreligger dog ingen umiddelbar skriftlig dokumentation for, at der fra lånets oprettelse og frem til overdragelsen af fordringen til A i sommeren 2003 blev beregnet, opkrævet eller betalt rente af fordringen. Hvis dette havde været tilfældet, må det have formodningen for sig, at der nemt kunne fremskaffes nøjagtige skriftlige oplysninger herom.

Det har imidlertid kun været muligt at opnå en erklæring af 24. juli 2012 fra JH om, at der i 2002 blev betalt rente på fordringen af et af hans andre selskaber, og han har alene i begrænset omfang uddybet oplysningerne herom under sin telefoniske forklaring.

Der er på den baggrund ikke fra As side ført det fornødne bevis for, at fordringen har været forrentet efter sit indhold fra stiftelsen og frem til hans renteafkald den 20. december 2003. Det pågældende renteafkald kan i hvert fald for 2006 og 2007 heller ikke anses for forretningsmæssigt begrundet, da der ved de store indbetalinger på fordringen i disse år ikke var noget til hinder for, at der kunne være betalt rente af fordringen.

Efter det anførte kan kursgevinsterne ved modtagelsen af afdrag på As fordring mod G11.1 ApS ikke anses for skattefri, da betingelserne herfor i § 14, stk. 2, den dagældende kursgevinstlov ikke kan anses for opfyldt.

Spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse. if. skatteforvaltningsloven [red. SKAT] § 27. stk. 1. nr. 5 og stk. 2.

Det må i kraft af As erhverv som revisor have stået ham klart, at en modtagen kursgevinst i form af afdrag på fordringen mod G11.1 ApS kun kunne være skattefri, hvis fordringen reelt var forrentet. Det må på baggrund af den manglende dokumentation for forrentningen forud for hans køb af fordringen også have stået ham klart, at betingelserne for skattefrihed ved modtagelsen af de 184.000 kr. i 2004 ikke var opfyldt - uanset hans renteafkald af 20. december 2003.

Ved at undlade at selvangive beløbet som en skattepligtig kursgevinst i indkomståret 2004 har han derfor handlet i hvert fald groft uagtsomt og dermed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det kan ikke føre til andet resultat, at skattemyndighederne under behandlingen af sagen i første række har påberåbt sig, at beløbet skulle anses for personlig indkomst for A, og at spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne beløb i stedet kunne være skattepligtige kursgevinster, først blev inddraget under sagens behandling i Landskatteretten.

Det må efter de foreliggende oplysninger endvidere lægges til grund, at de tidsmæssige betingelser i skattekontrollovens § 27, stk. 2, er opfyldt.

Efter det anførte er skattemyndighederne herefter ikke afskåret fra at foretage beskatning af beløbet på 184.000 kr. i form af skattepligtig kursgevinst for indkomståret 2004 hos A.

Sagens resultat

Efter det, der er anført ovenfor, frifinder retten Skattemisteriet for As principale påstand, og retten frifinder A for Skatteministeriets principale påstand.

Således som påstandene er nedlagt må det herefter være overladt til skattemyndighederne at foretage en nærmere opgørelse af As skat i forhold til de omtvistede beløb.

Efter en samlet vurdering af sagens udfald har A tabt sagen, selv om han er frifundet for Skatteministeriets principale påstand, idet han ikke har fået medhold i, at han ikke er skattepligtig af de modtagne beløb.

A skal derfor betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagens økonomiske værdi i forhold til udfaldet af sagen, hvorefter A skal beskattes af kursgevinster for ikke under 1 million kr. over 3 indkomstår, er ikke nærmere opgjort under sagen.

Sagens omkostninger i form af dækning af udgift til advokatbistand til Skatteministeriet fastsættes derfor efter et forsigtigt skøn under hensyn til de i sagen involverede beløb og sagens omfang, forløb, kompleksitet og varighed, herunder hovedforhandling på en hel retsdag, til 43.750 kr. inklusiv moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren As principale påstand.

A frifindes for Skatteministeriets principale påstand.

Sagsøgeren. A, betaler inden 14 dage 43.750 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter