Dato for udgivelse
03 Aug 2004 10:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. juni 2004
SKM-nummer
SKM2004.334.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-0448-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Fri bil, kørselsregnskab, bevisbyrde
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. En varebil var indskudt i virksomhedsordningen. Der var ikke sammenfald mellem bopælen og virksomhedens adresse. Som udgangspunkt påhviler bevisbyrden for privat benyttelse derfor skattemyndighederne. Skatteministeriet gjorde gældende, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det i det konkrete tilfælde påhvilede skatteyderen at bevise, at varebilen var ikke benyttet privat, subsidiært at flere af sagens omstændigheder førte til, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at varebilen var blevet benyttet privat. Navnlig efter de afgivne forklaringer fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at bevisbyrden i sådanne tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem bopælen og virksomhedens adresse, påhviler skattemyndighederne. Da der endvidere ikke var noget åbenbart misforhold mellem de 167 km, som der gennemsnitligt var kørt i varebilen pr. uge, og et antageligt forretningsmæssigt kørselsbehov for virksomheden, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyderen af værdien af fri bil.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 3 A.B.1.9.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 3 E.G.2.1.6.3


Parter

A
(advokat Bent Ramskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten advokatfuldmægtig Morten Bjerregaard Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Würtzen og Laila Nitschke (kst.)

Indledning

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, fordi en varebil indskudt i virksomhedsordningen er blevet benyttet til både erhvervsmæssige og private formål.

Sagen er anlagt den 25. februar 2003.

Parternes påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at nedsætte As skattepligtige indkomst med 37.300 kr. for hvert af indkomstårene 1997 og 1998 og med 29.200 kr. for 1999.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Den 25. november 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende opgørelsen af As indkomst for indkomstårene 1997 - 1999:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1997

 

Overskud af virksomhed

 

Værdi af fri bil i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 ansat til

37.300 kr.

                  

Indkomståret 1998

 

Overskud af virksomhed

 

Værdi af fri bil i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 ansat til

37.300 kr.

 

Indkomståret 1999

 

Overskud af virksomhed

 

Værdi af fri bil i 9 måneder i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 ansat til

29.200 kr.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer og driver bodegaen "H1" i X1-by. Bodegavirksomheden har omfattet servering af mad samt musikarrangementer. Virksomheden drives fra en lejet ejendom på adressen ..., X1-by. Der er fremlagt lejekontrakt samt et billede af en garage, som efter det oplyste befinder sig på den lejede ejendom. Klageren har privat bopæl på adressen ... X2-by. Der er ca. 11 km fra den private bopæl til bodegaen.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren den 15. oktober 1996 har købt en varebil, Chrysler Grand Voyager for 129.900 kr. I forbindelse med købet blev der frigivet etableringskontomidler og momsen blev fratrukket.

Klagerens husstand har bestået af to voksne og to børn født henholdsvis i 1995 og 1998.

Klagerens husstand har privat ejet følgende biler

28. januar 1992 - 14. maj 1997
VW Transporter, varebil, årgang 1986

15. oktober 1996 - 19. februar 1998
Citroen XM 122, personbil, årgang 1990

15. februar 1998 - 16. august 2000
Toyota Corolla, personbil, årgang 1986

I de pågældende indkomstår er klageren blevet beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Varebilen har indgået i virksomhedsordningen. Der er ikke ført kørselsregnskab for varebilen.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at varebilen blev afmeldt fra registrering den 1. oktober 1999 på grund af en defekt gearkasse. Varebilen havde ved købet den 15. oktober 1996 kørt 117.000 km og kilometerstanden udgjorde den 1. oktober 1999 142.000 km. Der er således kørt 25.000 km i varebilen på ca. 3 år.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 med henholdsvis 37.300 kr., 37.300 kr. og 29.200 kr., jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er ved afgørelsen henvist til, at erklæringen i forbindelse med udbetalingen af etableringskontomidlerne samt afløftningen af momsen ikke kan lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt klageren alene har kørt erhvervsmæssigt i varebilen. Endvidere har ToldSkat efterfølgende krævet momsen indbetalt.

Der er videre henvist til, at det er rådigheden over firmabil til privat brug, der beskattes. Den skattemæssige værdi er derfor uafhængig af omfanget af den private kørsel. Efter reglerne vil blot en enkelt tur i firmabilen medføre beskatning. Der er henvist til ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2, samt Østre Landsrets domme af 20. november 1998 og 18. maj 2000, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.28 og 2000.622.

Der er videre henvist til, at klageren må sidestilles med en hovedaktionær, idet han har drevet bodegaen som en enkeltmandsvirksomhed, og dermed har haft bestemmende indflydelse. Der er ikke sammenhæng i repræsentantens oplysninger om antal kørte kilometer pr. uge på 160 km, og virksomhedens køb af benzin. Der er i den forbindelse henvist til, at det er oplyst, at bilen kører ca. 6,2 km pr. liter benzin, samt at det af regnskaberne for 1998 fremgår, at der er indkøbt 2.043,58 liter benzin, hvilket svarer til 12.670,2 km. Dette giver en gennemsnitlig ugentlig kørsel på 243 km, hvis der ikke tages hensyn til eventuelle ferielukninger.

Der er videre henvist til, at husstanden alene i begyndelsen af 1997 har haft 2 private biler på samme tid. Det virker usandsynlig, at samleveren ikke har skullet bruge bil i det daglige. Det virker endvidere usandsynligt, at afstanden mellem hjemmet og bodegaen er tilbagelagt på knallert.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 1997-1999 nedsættes med henholdsvis 37.300 kr., 37.300 kr. og 29.200 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at bilen har stået på virksomhedens adresse uden for arbejdstiden og aldrig har været parkeret ved hjemmet. Virksomhedens adresse er ikke sammenfaldende med bopælen og forholdene er stort set identiske med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2001.589, bortset fra, at klageren driver en personligt ejet virksomhed. De af skatteankenævnet nævnte Østre Landsretsafgørelser kan ikke sammenlignes med denne sag, idet skatteyderne i begge afgørelser har haft bilen stående ved bopælen uden for arbejdstiden, og idet bilen i den ene afgørelse oven i købet er anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde.

Repræsentanten har videre anført, at klageren har fraskrevet sig retten til at anvende bilen privat i forbindelse med frigivelse af etableringsmidler. Denne erklæring er underskrevet og indsendt under strafansvar.

Repræsentanten har videre anført, at klageren ikke har haft pligt til at føre kilometerregnskab. Der er henvist til, cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.6.4 samt ministersvar offentliggjort i Skat 1999,628.

Repræsentanten har videre anført, at klageren har været i god tro og opfyldt alle betingelser for at undgå beskatning af fri bil. Det påhviler derfor ikke klageren at dokumentere, at bilen ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Klageren har hele tiden haft private biler og en knallert til rådighed. Hvis klageren ønskede at benytte bilen privat, ville det skattemæssigt have været langt billigere at føre bilen ud af virksomhedsordningen og anvende reglerne for blandet benyttelse.

Landsskatteretten skal udtale

Biler, der benyttes både privat og erhvervsmæssigt, kan indskydes i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. I virksomhedsordningen behandles bilen fuldt ud som et erhvervsmæssigt benyttet aktiv, og omkostninger og afskrivninger vedrørende bilen kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud. For så vidt angår den private benyttelse, finder reglerne i ligningslovens § 16 anvendelse. Beskatningen sker ved, at et beløb svarende til værdien af fri bil stillet til rådighed for privat benyttelse, anses for overført til den erhvervsdrivende efter hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

For biler, der er indskudt i virksomhedsordningen, anvendes reglerne i ligningslovens § 16 alene, hvis bilen benyttes både til erhvervsmæssige og private formål. Beskatning af fri bil forudsætter derfor, at bilen har været anvendt privat og ikke alene at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse, jf. Vestre Landsrets dom af 8. april 2002, SKM2002.270.VLR

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke har anvendt den pågældende bil til privat brug. Der er herved blandt andet henset til, at klageren som indehaver af virksomheden har haft bestemmende indflydelse, at der er tale om en bil, der er egnet som alternativ til privat bil, samt at det ikke i øvrigt er sandsynliggjort, at bilen ikke har været anvendt privat. Landsskatteretten finder herunder, at det ikke er sandsynliggjort, at bilen har været parkeret ved virksomhedens adresse udenfor arbejdstid.

..."

Landsskatteretten stadfæstede herefter de i indledningen til kendelsen nævnte ansættelser.

A har under sagen fremlagt en oversigt over kørselsforbruget i familiens øvrige køretøjer. As private personbil VW Transporter har i den relevante periode kørt 4.066 kilometer. As personbil Citroen XM har kørt ca. 22.500 km. Af erklæring af 2. oktober 2003 fra Statens Bilinspektion fremgår det, at kilometerstanden for As personbil Toyota Corolla var 195.xxx km den 9. marts 1998 og 250.xxx km den 25. oktober 2000.

A har endvidere fremlagt en række fakturaer til dokumentation af kørsel i varebilen i forbindelse med erhvervsmæssige indkøb. Lægges kilometerafstande fra "H1" til sælgeren og retur til "H1" sammen - for hver enkelt af de fremlagte fakturaer - er der pr. uge i gennemsnit kørt 82 km efter varer i 1997, 95 km i 1998 og 57 km i 1999.

Parterne er enige om, at varebilen i As ejertid har kørt gennemsnitligt 167 km. pr. uge. Parterne er endvidere enige om, at beskatning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 forudsætter, at varebilen rent faktisk har været benyttet privat.

Forklaringer

A har forklaret, at han i perioden 1993 til 2002 drev musikværtshuset "H1" i X1-by. I dag har han forpagtet værtshuset ud og er i øvrigt uden arbejde. I løbet af årene 1997 til 1999 havde han i alt 15 - 20 personer ansat, heraf to fuldtidsansatte. Der var ikke nogen fast arbejdsplan. Varebilen, der var en ren firmabil, blev købt for etableringskontomidler. Momsen blev i forbindelse med købet af løftet. Varebilen kørte på gule plader. Når han købte varebilen som ren firmabil, var det blandt andet for at slippe for at føre kørebog. Varebilen holdt altid parkeret natten over ved "H1" enten i garagen eller på parkeringspladsen. Han har aldrig taget varebilen hjem eller brugt den frem og tilbage fra privatadressen. Garagen var låst, og nøglen til garagen hang i bodegaens vaskerum, hvor der også hang andre nøgler. Der er ingen vinduer i garagen, så udefra kunne man ikke se, om bilen holdt i garagen. Han lavede alle typer af arbejde på "H1". Det var som regel ham, der hentede varer i varebilen. "H1" holdt åben på hverdage fra kl. 10 til kl. 24, i week-enden fra kl. 11 til ca. kl. 4 om morgenen. Det var forskelligt, hvordan han transporterede sig fra hjemmet og til "H1". 2 - 3 gange om ugen - dog mest om sommeren og afhængig af vejret - kørte han på en Puch Maxi, en 150 MZ motorcykel eller en scooter. Han kørte også i deres private bil. Skulle hans samlever bruge denne, kørte hun ham ind til "H1" og hentede ham igen. Der var også dage, hvor han afleverede samleveren på hendes arbejde i X3-by og senere hentede hende igen. Fra april 1999 til december 1999 arbejdede hans samlever også i "H1". Han kørte hende da frem og tilbage. Han har 1-2 gange om ugen taget en taxa. Han havde en fastprisaftale med taxa i X1-by på 100 kr. for en tur fra X1-by til bopælen. Varebilen blev brugt til indkøb af varer. Herudover kørte han hver uge på lossepladsen for at komme af med brændbart affald og flasker. Han hentede også gratis reklamemateriale hos Carlsberg i X3-by. Ca. hver anden måned omkring den 1. i måneden kørte han hjem til de kunder, der skyldte ham penge, for at få dem til at betale deres gæld. Det er korrekt, at han har tanket benzin på varebilen i X4-by og i X5-by. Tankningen i X4-by skete i anledning af, at han var i en musikforretning i X4-by. Han var i musikforretningen for at se på dele til det musikanlæg, som "H1" stiller til rådighed for musikere. Der var hele tiden musik på "H1". Hvis det ikke var levende musik, blev der spillet musik fra en cd-spiller. Der er ikke nogen musikhandel i X1-by, og da han var blevet uenig med musikhandleren i X3-by, foretog han sine musikindkøb i X4-by. Tankningen i X5-by skete i anledning af, at han var i X5-by for at se på reservedele til varebilen i specialforretningen USA Autodele ApS. Han havde på det tidspunkt problemer med rystelser i styretøjet. Da han havde læst i et bilmagasin, at forretningen i X5-by havde billige reservedele, kørte han derned for at tale med dem om sine problemer. Da han ca. et halvt år senere fik styretøjet lavet i X1-by, købte han reservedelene for 4.400 kr. hos USA - Autodele ApS i X5-by, der sendte reservedelene til ham. Samme reservedele havde han fået oplyst kostede 12.500 kr. i X3-by. Han har gemt kvitteringerne fra disse indkøb. Det var ham, der bestemte, hvilke musikere derskulle spille på "H1". En stor del blev booket gennem KBs bookingbureau. Han har dog også været på forskellige cafeer i X6-by og på "G1" i X7-by for selv at høre nogle musikere, inden han lavede aftaler med dem. Det var meget blandet musik, der blev spillet, herunder blues, dansk musik og irsk folkemusik. Det var ham,der stod for annonceringen. Han afleverede blandt andet pressemeddelelser til de lokale aviser, fordi det ikke kostede noget. Disse pressemeddelelser kørte han ofte selv ud med til de lokale aviser i X3-by, X1-by og X7-by. Han havde fast en annonce i X3-by Folkeblad. Han satte også plakater op. Han hentede plakaterne på bookingbureauet i X7-by. Han hængte 12 - 15 plakater op hver uge på forskellige plakatsøjler - i X7-by dog kun hver anden uge. Når han hægte plakater op, gav det resultat. Kunderne i "H1" kom fra alle småbyer omkring X1-by. Der var også kunder fra både X3-by og X7-by. Puch Maxien - som han brugte af og til - havde han fra 1993 til 1998. Scooteren købte han i 1998 og solgte igen i 2002. Den havde da kørt 8.800 km. Han var den eneste i familien, der anvendte de tohjulede køretøjer. Både han og samleveren kommer fra Lolland. De er ca. hver anden måned på besøg hos familien i Nakskov. Der er 400 km hver vej. Han har ikke nogen omgangskreds i X1-by-området. Samleveren arbejdede fra maj 1997 til december 1997 på Hotel ... i X3-by, der ligger 25 km fra deres bopæl. Herudover har hun i årene 1997 til 1999 haft orlov. Hun har også arbejdet på "H1" i kortere perioder. Da deres yngste barn var lille, havde de ung pige i huset. Børnene bliver i dag passet i X2-by. De har fra 1997 til 1999 ikke holdt ferie af betydning. De foretager deres storindkøb i X3-by, men køber ellers ind i X2-by. De bilag, der er fremlagt i sagen, har han fundet frem, fordi de dokumenterer indkøb, hvor han har brugt varebilen. Alle fakturaer vedrører driften af "H1". De ifølge fakturaerne indkøbte dagligvarer, planter, cd'er, papirvarer, tøjkurve, personaleskjorter og slips er alle varer indkøbt til brug i "H1". Han kørte ofte til X3-by for at handle. Han har aldrig brudt sig om at handle ind i X1-by. Nogle småindkøb kan være købt på den samme tur til X3-by, hvorfor den af ham udarbejdede optælling af afstanden fra "H1" til indkøbsstedet og retur ikke er helt korrekt. Han har dog også haft ture til X3-by, hvor han ikke købte noget, fordi det han kørte efter, ikke kunne skaffes. Han kunne godt finde på at køre til X3-by bare for at hente en cd med musik, som en af kunderne havde efterspurgt. Restaurationsbilagene vedrører næsten alle bespisning af personalet. Han har af og til inviteret personalet på en beskeden middag som belønning for en ekstraordinær indsats. Middagene fandt som regel sted uden for X1-by, da spisestederne i X1-by var dårlige, og personalet gerne ville spise andre steder. Personalet slap samtidig for at løbe ind i stamkunder fra "H1". Han har enkelte gange haft repræsentationsmiddage. Dette er sket i forbindelse med nogle salgsbestræbelser, hvor han har mødtes med mægler eller mulige købere til "H1". Det er sket, at han har kørt til X3-by to gange på en dag. Han husker ikke i dag, om han på de enkelte ture har købt for store eller små beløb.

SA har forklaret, at han fra 1994 til 1999 - kun afbrudt af en kort orlovsperiode i 1997 - arbejdede som bartender i "H1". Han og A var der på fuld tid. I løbet af perioden 1997 til 1999 var der herudover i alt ansat ca. 15 løst beskæftigede. Han havde skiftende vagter. A lavede alle typer af arbejde i "H1". Han stod blandt andet i baren, gjorde rent og foretog indkøb. Det var A, der brugte varebilen. Han selv har kun kørt i den enkelte gange. Bilen holdt parkeret enten på parkeringspladsen ved "H1" eller i garagen. Når han var på arbejde, kunne han se bilen, hvis den holdt på parkeringspladsen. Han har aldrig set A køre i varebilen til og fra arbejde. Han kørte enten på motorcykel, på knallert, i taxa eller i sin private bil. Han ved ikke nærmere, hvor ofte A tog taxa. Der var dårlige affaldsforhold ved Bodegaen, hvilket betød, at der var meget affald, der skulle køres væk. Det var blandt andet derfor, varebilen blev købt. Der blev som regel handlet ind i Dagrofa i X3-by. Han ved ikke, hvor småindkøb blev foretaget. "H1" er en lokal, hyggelig og intim bodega, hvor der hver fredag og lørdag bliver spillet levende musik af små bands i genren irsk folkemusik, rock eller blues. Det var A, der stod for annonceringen. For hvert arrangement blev der hængt ca. 15 plakater op i blandt andet X3-by, X8-by, X1-by og X7-by. Han ved, at antallet af plakater lå omkring 15 stk., da det var ham, der skrev tidspunkterne på plakaterne. I "H1" - og særligt til den årlige open air-koncert - kom der folk fra alle byer. Han har talt med folk fra X7-by, som var kommet for at høre musik på bodegaen. Fredag aften var der ofte gæster, som han ikke kendte. Musikken blev blandt andet booket igennem et bookingselskab. A tog også selv ud og hørte på bands. Han har deltaget i flere personalebespisninger både i X3-by og i X7-by. Det var ofte som belønning for en ekstra indsats, som personalet havde ydet. Det skete vel 2 til 3 gange om året. Personalet havde personaleskjorter. Det var A, der købte dem. Han ved ikke, om A har haft forretningsmiddage, men han ved, at der på et tidspunkt var mulige købere til "H1". Til hverdag solgte de navnlig toast, men det skete, at de også arrangerede søndagsfrokoster med mad ud over det sædvanlige udvalg. De brugte mælk i bodegaen til en særlig drink, der er en blanding af rom, Kaluah og mælk.

FV har forklaret, at hun fra 1997 til 1999 arbejdede som servitrice 10 timer om ugen på H1. Hun havde ikke faste vagter. A serverede, men han ordnede også andre ting. Blandt andet satte han 10 - 15 plakater op i X1-by, X8-by og X9-by før et arrangement. Han kørte også efter varer. Hun ved ikke, om der blev sat plakater op i X3-by og X7-by. De fleste varer blev hentet i Dagrofa i X3-by. A kørte i sin egen bil eller på knallert til arbejdet. Hun har set ham tage en taxa en gang imellem. Hun har aldrig set ham bruge varebilen til og fra arbejde eller til private formål. Hvis hun mødte kl. 10, holdt varebilen enten på parkeringspladsen eller i garagen. Hun har aldrig set andre end A bruge varebilen. Gæsterne i bodegaen kom fra X1-by, X8-by, X9-by og X3-by. Hun kan ikke direkte huske, at hun mødte gæster fra X7-by, men der kom også gæster, som hun ikke kendte. Hun har været med til personalebespisning på "..." i X3-by. Der har været lignende personalearrangementer både i X7-by og i X3-by. Personalet vil i forbindelse med bespisning helst udenbys for at hygge sig. Siden september 2002 har hun som forpagter drevet "H1".

KB har forklaret, at han de sidste 15 år som impresario har levet af at formidle underholdning i alle afskygninger. Fra 1997 til 1999 lavede han aftaler med A fra job til job. Det vekslede lidt, hvornår kontrakten blev indgået. Musikerne blev bestilt efter hans anbefalinger, eller fordi kunderne lærte musikerne at kende ved selv at tage ud på spillestederne og høre dem. "G1" i X7-by er en slags "udstillingsværtshus", hvor musikere eksempelvis spiller om eftermiddagen, så værtshusejere kan komme og høre musikken. Han ved, at A har været på "G1" for at høre musik. Han havde ca. 40 arrangementer på "H1" om året. Det svarer til ca. 40 % af den musik, der var på "H1". Han havde intet med annoncering at gøre. Det var A, der selv skulle sørge for det. Han leverede materialet i form af plakater og lignende. "H1" fik typisk 10 - 15 plakater til hvert arrangement. Plakaterne blev enten sendt til A, eller han hentede dem selv på vidnets kontor i X7-by. Han udleverede kun til 2 - 3 arrangementer ad gangen. Han har set plakater fra "H1" i både X1-by og X7-by. En gang om året har han haft et møde med A på "H1". Ellers mødtes de altid på hans kontor i X7-by. Han har ikke været ude at spise med A. A kørte til X7-by i en varebil. De musikere, som spillede på "H1", var ofte udenlandske bands, der var på turne rundt i hele landet.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke skal beskattes af værdien af fri bil, da varebilen er placeret i virksomhedsskatteordningen, og han ikke har anvendt den pågældende varebil til privat kørsel, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da privatadressen og forretningsadressen ikke er sammenfaldende, og der ikke er andre særlige forhold, der får bevisbyrden til at vende, er det Skatteministeriet, der skal bevise, at han har anvendt den pågældende varebil til privat kørsel. Skatteministeriet har ikke ført dette bevis, hvorfor beskatningen er sket med urette.

For det tilfælde, at landsretten måtte mene, at det er A, der skal bevise, at varebilen ikke er anvendt privat, har han gjort gældende, at dette er tilstrækkeligt godtgjort. Det skal således bevismæssigt lægges til grund, at der i de fremlagte fakturaer ikke er et positivt bevis for privat kørsel. Fakturaerne dokumenterer derimod en stor del af den erhvervsmæssige kørsel. Der er endvidere ført bevis for, at der har været et kørselsbehov ved siden af indkøbsturene til blandt andet affaldskørsel, plakatophængning, afhentning af reklameartikler og inddrivelse af gæld. Der kan ikke stilles krav om, at A skulle have ført kørselsregnskab. Bilen er købt for etableringskontomidler, og A har i den anledning underskrevet en erklæring under strafansvar om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Varebilen er på gule plader, og momsen er afløftet. Bilen har kun været parkeret på erhvervsadressen. A har haft et årligt gennemsnitligt privat kørselsforbrug i husstandens øvrige køretøjer på 22.500 km. Et kilometertal der til fulde dækker familiens private kørselsbehov. Det er under disse omstændigheder sandsynliggjort - hvilket er tilstrækkeligt - at de kørte kilometer i varebilen er erhvervsmæssige.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er A, der i den konkrete sag skal bevise, at der ikke er kørt privat i varebilen. Det anerkendes, at det som udgangspunkt er Skatteministeriet, der skal bevise, at der foreligger privat kørsel. Det følger imidlertid af retspraksis, at bevisbyrden påhviler skatteyderen under sådanne særlige omstændigheder, som foreligger i denne sag. Skatteministeriet har blandt andet henvist til, at A ikke har sandsynliggjort, at varebilen ikke holdt parkeret ved privatadressen. Endvidere har A ændret forklaring under sagen. Oprindeligt blev det anført i processkrifterne, at hver enkelt af de fremlagte fakturaer dokumenterede en kørsel fra "H1" til sælgeren og tilbage til "H1". I dag har A ændret sin forklaring, idet han nu oplyser, at nogle af fakturaerne relaterer sig til samme kørsel. As opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel efter fakturaerne er således ikke korrekt. Endvidere peger en del af de fremlagte fakturaer efter deres indhold i retning af private indkøb eller private restaurationsbesøg. Disse forhold fører til, at det er A, der skal bevise, at der ikke er kørt privat. A har ikke ført dette bevis. Skatteministeriet har i den anledning henvist til, at den omstændighed, at momsen er afløftet, og det forhold, at der var andre køretøjer til rådighed til privat kørsel, ikke er tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er kørt privat i varebilen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges som ubestridt til grund, at afstanden mellem As bopæl og "H1" er ca. 11 km, at varebilen er købt for etableringskontomidler, at momsen i forbindelse med købet blev afløftet, og at A ikke har ført kørselsregnskab.

Efter bevisførelsen lægges det videre til grund, at As varebil ikke er blevet set på privatadressen. Det lægges også til grund, at husstanden har haft alternative kørselsmuligheder, der kunne dække familiens samlede private kørselsbehov. Det kan derimod ikke efter bevisførelsen, herunder navnlig de afgivne forklaringer, lægges til grund, at en eller flere af de fremlagte fakturaer relaterer sig til private indkøb eller private restaurationsbesøg. Hertil kommer, at der ikke er noget åbenbart misforhold mellem de 167 km., som parterne er enige om, at varebilen har kørt i gennemsnit pr. uge, og et antageligt forretningsmæssigt kørselsbehov for virksomheden.

Under disse omstændigheder er det Skatteministeriet, der skal bevise, at varebilen har været anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis er ikke ført. Der har således ikke været grundlag for som sket at beskatte A af værdien af fri bil, hvorfor landsretten tager As påstand om nedsættelse af hans personlige indkomst med de omhandlede beløb til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As skattepligtige indkomst skal nedsættes med 37.300 kr. for hvert af indkomstårene 1997 og 1998 og med 29.200 kr. for 1999.

Sagens omkostninger skal sagsøgte betale til sagsøgeren med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.