Dato for udgivelse
03 Jul 2013 14:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jun 2013 12:47
SKM-nummer
SKM2013.474.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-140135
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Forening, erhvervsmæssig virksomhed, fradrag, gave, skattepligt, momspligt, almennyttig
Resumé

Spørger er en forening, hvis formål er via aftaler med internetbutikker, at skaffe penge til sociale aktiviteter i institutioner.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger er skattepligtig af de beløb, der modtages af Spørger fra de tilmeldte internetbutikker.

Skatterådet kan ikke besvare spørgsmål vedrørende indberetning af foretagne donationer.

Skatterådet kan bekræfte, at den omhandlede donation fra Spørger til en specifik institution ikke er omfattet af momspligt, idet tilskuddet ikke anses for at være betinget af levering af en bestemt vare eller ydelse.

Skatterådet kan bekræfte, at en donation skattemæssigt anses for udbetaling til et almennyttigt eller velgørende formål.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4 og
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og
Selskabsskatteloven § 3, stk. 2,
Skatteforvaltningsloven § 21,
Momsloven § 4,
Momsloven § 27, stk. 1.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4 og
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og
Selskabsskatteloven § 3, stk. 2,
Skatteforvaltningsloven § 21,
Momsloven § 4,
Momsloven § 27, stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 afsnit C.D.1.1.12

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 afsnit C.D.8.9.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 afsnit D.A.8.1.1.7.5.2


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er skattepligtig af de udløste rabatter som modtages af Spørger fra de tilknyttede e-butikker?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares afkræftende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er skattepligtig af den andel (yy %) af de udløste rabatter, som ikke bliver udbetalt til donationsmodtagere fratrukket foreningens driftsudgifter?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke er indberetningspligt til SKAT på den andel af donationen som uddeles til donationsmodtagere?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at donation fra Spørger til en specifik institution er vederlag for en momspligtig leverance og dermed momspligtig?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling af donationer fra Spørger til støttemodtagere anses som en udbetaling til et almennyttigt eller velgørende formål?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder
  3. Afvises
    Se vejledende udtalelse fra SKAT
  4. Nej
  5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold 

Spørger er et nyt initiativ. Konceptet er enkelt. Med det lille softwareprogram støtter købere de sociale aktiviteter i selvvalgte institutioner, når de handler på nettet. Programmet downloades gratis på nettet. Når der handles hos en af de mange e-butikker, som er tilknyttet Spørger, sender/allokerer programmet en procentdel af købet videre til den valgte institution. Køberen handler direkte hos forhandleren som han/hun plejer. Der er mellem Spørger og forhandleren indgået aftale om en rabat for kunder, som anvender programmet. Rabatten tilgår ubeskåret Spørger.

Programmet ejes af selskabet ApS, der modtagere en licensbetaling.

Initiativtager

Bag initiativet Spørger er en gruppe ildsjæle, der har valgt, at Spørger skal organiseres som en socialøkonomisk almennyttig forening, således at et eventuelt overskud i Spørger skal reinvesteres i foreningen.

Om foreningen er oplyst:

Det er institutioner, der er deltagere. Der opkræves ikke noget kontingent. Der er således ikke tale om et hæftelsesforhold for deltagerne.

Udtræder en institution af foreningen har denne ikke krav på nogen formue.

Antallet af deltagere udgøres af institutioner, og der er potentielt tale om op til 7000 institutioner.

Deltagerkredsen skifter i takt med at institutioner til- og framelder sig.

Der er i øvrigt tale om en helt åben medlemstilgang hvad angår institutionerne. Brugere af systemet er ligeledes helt åbent.

Foreningen vil blive styret af foreningsorganer, herunder en generalforsamling samt en valgt bestyrelse.

Foreningen driver hjemmesiden, hvorfra programmet downloades, og afholder udgifterne til dette.

Programmet ejes af Selskab ApS, og foreningen betaler sædvanlig licens for brug af programmet ifølge en aftale med sædvanlige opsigelsesvilkår. Selskab ApS har ophavsretten til programmet og sørger for sædvanlig vedligeholdelse af programmet.

Det er bestyrelsen i foreningen, der indgår rabataftalerne med de enkelte leverandører.

(Detaljeret beskrivelse af, hvordan programmet fungere er udeladt)

Køber vælger, hvilken institution en rabat skal tilfalde, og hvert kvartal udbetaler Spørger pengene til institutionerne.

Dog er donationen betinget af, at det er institutionens interesseorganisation, som skal godkende anvendelsen af midlerne.

Donationen kan ikke anvendes til dækning af det daglige driftsbudget, men alene til sociale og kulturelle aktiviteter i institutionen.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt udkast til aftaler mellem Spørger og en institution 

Spørger sender xx % af de modtagne rabatpenge fra e-butikkerne videre til institutionerne. De resterende yy % tilfalder Spørger til drift, vedligehold og udvikling.

Spørgers opfattelse og begrundelse 

Spørgers mål er, at sikre de sociale aktiviteter i institutionerne. Pengene er øremærket til de sociale aktiviteter.

Ad. Spørgsmål 1.

Spørger vurderes at være omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det er derfor spørgers opfattelse, at de modtagne rabatter er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed for Spørger, idet køberen som udgangspunkt ikke forventes, at være medlem af Spørger, men alene forventes, at ville støtte op om en given institution, endvidere vil der som udgangspunkt ikke ske registrering af hvilken køber, som udløser en rabat.

Ad. Spørgsmål 2.

Spørger vurderes at være omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Den del af de modtagne rabatter som ikke videreformidles til donationsmodtagere, vurderes at kunne sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed og er derfor skattepligtig efter Selskabsskattelovens regler.

Ad. Spørgsmål 3.

De foretagne uddelinger til donationsmodtagere vurderes ikke at være omfattet af Kildeskattelovens regler om indberetningspligt, idet donationsmodtagerne ikke vurderes at være skattepligtige.

Ad. Spørgsmål 4.

Det er spørgers opfattelse, at de foretagne uddelinger til donationsmodtagere ikke er omfattet af Momslovens § 4, idet der ikke er tale om vederlag for levering af varer eller ydelser, hvorfor uddelingerne ikke er momspligtige, hverken delvist eller i sin helhed.

Ad. Spørgsmål 5.

Det er spørgers opfattelse, at foreningens uddelinger er omfattet af begrebet "Almenvelgørende eller almennyttige formål", således som dette er beskrevet i Ligningsvejledningen S.H.21.3, hvorfor uddelingerne er fradragsberettigede efter Selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Spørger er af den opfattelse, at foreningen bruger sine indsamlede midler til støtte for en større kreds af personer, i form af brugerne af institutionerne, hvor disse har vanskelige økonomiske forhold, hvorfor uddelingerne af spørger anses at være omfattet af begrebet "Almennyttigt formål". At uddelingerne fra Spørger er omfattet af begrebet "Almennyttigt formål" underbygges endvidere af, at Spørger er en organisation ikke har et kommercielt formål, altså at skabe økonomisk overskud til en person eller gruppe af personer.

Det er spørgers opfattelse, at dette ligeledes underbygges af Forbrugerombudsmandens definition af en Almennyttig organisation (NGO), som her defineres som ikke-statslige, lovligt oprettede interesseorganisationer, som arbejder for en almennyttig sag og er økonomisk uafhængige af statslige og kommercielle interesser.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger er skattepligtig af de udløste rabatter som modtages af Spørger fra de tilknyttede e-butikker.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1
Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:
(...)

Nr. 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
(...)

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger mv. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

§ 3
Stk. 1Undtaget fra skattepligten er:
(...)
Nr. 2. Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.D.1.1.12.

Kriterier der indikerer, at der et tale om en forening:

  • Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). 
  • Mange deltagere. 
  • Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre. 
  • Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse. 
  • Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri. 
  • En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. 
  • Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. 

Den Juridiske Vejledning 2013-1 afsnit C.D.8.9.1.2.

For de foreninger mv., der er omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter skattepligten kun

  • indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed 
  • fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det følger af forarbejderne til Selskabsskatteloven § 1, stk. 4, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Se Folketingstidende 1959/60, tillæg A, sp. 1050.

I TfS 1991, 395 HRD, hvor en selvejende institution havde til formål at erhverve og på rimelige vilkår at udleje bl.a. fast ejendom og skibe til nærmere angivne uddannelsesinstitutioner mv. eller på anden måde at støtte disse, fandt Højesteret, at udlejningen var erhvervsmæssig.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste.

Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri.

Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter.

For tilskud er det dog sådan, at de er skattepligtige, hvis de ydes til erhvervsmæssig virksomhed.

Begrundelse

Det er hensigten at stifte en almennyttig forening. Ud fra det oplyste om foreningen, er det SKATs opfattelse, at der er tale om en forening omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, da

  •  Medlemmerne ikke hæfter for foreningens gæld, og betaler ikke kontingent. 
  • Ved udtræden, har medlemmet ikke krav på en del af foreningens formue. 
  • Deltagerkredsen er skiftende, da institutionerne frit kan til- og framelde sig. 
  • Der er fri medlemsadgang for institutioner. 
  • Der er op til 7000 potentielle medlemmer. 
  • Foreningen vil blive styret af forretningsorganer, herunder generalforsamling samt en valgt bestyrelse.

Foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 er alene skattepligtig af indkomst, som er indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 4.

Spørger har et softwareprogram, som når det er downloadet hos brugeren, overfører en procentdel af, hvad der er handlet for på nettet til Spørger, når bruger foretager indkøb hos virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen.

Spørger beholder en procentdel af indtægten til dækning af drift, vedligehold og udvikling.

Det beløb, som Spørger beholder af indtægterne til dækning af drift, vedligehold og udvikling, må anses for indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, og beløbet er dermed skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4.

Det er SKATs opfattelse, at da skattepligten efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 er afhængig af arten af virksomhed, må hele indtægten, som foreningen oppebærer fra købene via de tilmeldte virksomheder, anses for erhvervsmæssig indkomst og dermed skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4, uanset at foreningen har et formål om, at videregive en del af indtægten.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes bekræftet, at Spørger er skattepligtig af den andel (yy %) af de udløste rabatter, som ikke bliver udbetalt til donationsmodtagere fratrukket foreningens driftsudgifter.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med bortfalder

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er indberetningspligt til SKAT på den andel af donationen som uddeles til donationsmodtagere.

Lovgrundlag
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk.2.Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Skattekontrollovens§ 7 B
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager. 

Praksis
SKM2012.259.SR
Skatterådet afviste i dette bindende svar spørgsmålet om indberetning, da indberetning falder udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, men gav dog en vejledende udtalelse herom

Begrundelse
Det stillede spørgsmål er, om spørger er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrolloven. SKAT bemærker, at der ikke gives bindende svar på spørgsmål om indberetningspligt efter skattekontrollovens regler. Det skyldes, at et sådan spørgsmål ikke vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren eller for andre af en disposition, som spørger foretager, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2. Der henvises til SKM2012.259.SR.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises."

SKAT skal dog vejledende udtale, at uddelinger fra fonde eller foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsbeskatningsloven er indberetningspligtige, jf. skattekontrolloven § 7B. Spørger er skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål 4

Det ønskes oplyst, om donation fra spørger til en specifik børnehave er vederlag for en leverance og dermed momspligtig.

Lovgrundlag

Momslovens (LBK nr. 106 af 23. januar 2013 med senere ændringer) § 4, stk. 1, lyder:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfattet enhver anden levering."

og § 27, stk. 1, lyder: 

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 73, i dansk ret. Direktivet har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser [...], omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Praksis
EU-domstolens dom sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, afsagt den 4. juli 2004, omhandlede tilskud ydet af den italienske stat i forbindelse med tørret foder til enten producenten af råstoffet eller også til forarbejdningsvirksomheden (der tørrer foderet).

Af dommen fremgår bl.a.:
"27. Eftersom det fastsættes i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a)´[momssystemdirektivets artikel 73], at momsgrundlaget i de angivne tilfælde omfatter tilskud, som udbetales til den afgiftspligtige, har det været formålet med denne bestemmelse at momspålægge hele værdien af godet eller tjenesteydelsen og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu.

28. I henhold til bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion. 

29. For at dette er tilfældet, skal tilskuddet for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (»modværdi«) for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion (dom af 22.11.2001, sag C-184/00, Office des produits wallons, Sml, I, s. 9115, præmis 12 og 13).

30. Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud (dommen i sagen Office des produits wallons, præmis 17)."

SKM2013.13.SR vedrører en kommunes tilskud til idrætshaller mv. Tilskuddene skulle ydes efter en model, der bestod af dels tilskud til foreningers brug af idrætshallerne og dels et basistilskud til driften af hallerne. Dertil kom en række mindre tilskud, der kunne opnås, hvis de enkelte idrætshaller opfyldte særlige betingelser, som fx iværksættelse af tiltag, der generede mere idrætsaktivitet, salg af sund kost og udfasning af usunde kostalternativer, tilskud til online bookingsystem, ansættelse af aktivitetsmedarbejder el.lign.

Skatterådet afgjorde, at idrætshallerne leverede ydelser til brugerne af hallerne - sportsklubber og foreninger mv. og i det omfang brugerne betalte for at benytte hallerne, kunne prisen herfor ikke siges at være direkte forbundet med størrelsen af tilskuddet. Der var herved tillagt vægt, at de kommunale tilskud efter kommunens oplysninger udgjorde idrætshallernes eksistensgrundlag, og formålet med at yde tilskuddene var således ikke at reducere det vederlag brugerne skulle betale for at benytte hallerne, men overordnet at sikre at der var de nødvendige kulturelle og almennyttige udbud i kommunen, og at der i kommunen var faciliteter til fysisk aktivitet.

Udover basis tilskuddene ydede kommunen også en række forskellige specifikke tilskud, med det mål at optimere idrætshallernes drift og øge fokus på sundhed, sund kost mv.

Disse tilskud kunne ikke anses for at være vederlag for en ydelse som de pågældende idrætshaller leverede til kommunen. Skatteministeriet lagde i sin indstilling vægt på, at kommunens formål med at yde tilskuddene - at der blev iværksat aktiviteter, der øgede borgerne fysiske aktiviteter, at der blev fokuseret på produktion og salg af sund kost, at hallernes energiforbrug blev optimeret mv., - ikke havde direkte sammenhæng med de ydelser, som hallerne leverede til brugerne, og at der endvidere ikke var en direkte sammenhæng mellem tilskuddene og de vederlag brugerne (foreninger, klubber og borgere) evt. betalte for benyttelse af hallerne, brug af online-bookingsystemer, køb af mad i cafeterier mv.

Af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit D.A.8.1.1.7.5.1, 'Hvornår er tilskud momspligtig i tre partssituationen?' fremgår bl.a.:

"Tilskuddet skal være betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart, fx tilskudsmodtagerens kunde. Det må altså være godtgjort, at den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion. Se sag C-381/01, Kommissionen med Italien, præmis 29"

Begrundelse
Ifølge momsloven § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Momsgrundlaget udgør ifølge § 27, stk. 1 vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris.

Efter praksis er det en betingelse for momspligt i forbindelse med et tilskud i en trepartssituation, at det er godtgjort, at den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion. Ved en momspligtig transaktion forstås i denne forbindelse en levering af en bestemt vare eller en bestemt tjenesteydelse. Tilskudsgiver skal med andre ord have defineret en eller flere bestemte momspligtige transaktioner. Tilskudsgiver skal derudover have indrettet tilskudsbetingelser sådan, at tilskudsmodtager erhverver ret til tilskuddet, når modtager har leveret den foruddefinerede vare eller ydelse. Se sag C-381/01 præmis 29 og Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit D.A.8.1.1.7.5.1

Efter det oplyste, er Spørgers donation til en specifik institution betinget af, at donationen ikke må indgå i den daglige drift, men at den kun kan anvendes til sociale og kulturelle aktiviteter i institutionen. Endvidere er det en betingelse, at institutionens bestyrelse skal godkende anvendelsen af midlerne i den enkelte institution.

I denne anmodning har tilskudsgiver (Spørger) ikke gjort tilskuddet betinget af, at modtageren (institutionen) leverer en bestemt vare eller en bestemt tjenesteydelse. Tilskuddet er alene betinget af, at anvendelsen af tilskuddet godkendes af institutionens bestyrelse, at tilskuddet ikke anvendes til den sædvanlige daglige drift, samt at tilskuddet anvendes til en eller anden kulturel eller social aktivitet. Der er således tale om et tilskud, som modtageren kan disponere frit over inden for visse rammer. 

SKM2013.13.SR er sammenlignelig hermed for så vidt angår en række forskellige specifikke tilskud, som en kommune yder med det mål at optimere idrætshallers drift og øge fokus på sundhed, sund kost mv.

På denne baggrund finder SKAT ikke, at tilskuddet er omfattet af momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, og dermed ikke er momspligtigt.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at udbetaling af donationer fra Spørger til støttemodtagere anses som en udbetaling til et almennyttigt eller velgørende formål.

Lovgrundlag
Selskabsskatteloven § 3
Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3.Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Praksis
Foreningerne mv. har udover fradrag for driftsomkostninger også fradrag for udlodninger og henlæggelser til almennyttige eller på anden måde almenvelgørende formål efter reglerne i Selskabsskatteloven § 3, stk. 2 og 3.

Henlæggelserne skal efterbeskattes, hvis de anvendes til andet end formålene.

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven (som ændret ved cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002)

"Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne."

Bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse mv. efter ligningsloven § 8A eller § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. § 1. 

For godkendelse efter ligninsloven § 8A eller § 12, stk. 3 opstilles bl.a. betingelser om, at midlerne skal anvendes til forel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

SKM2010.329.SR
I sagen bekræftede Skatterådet at en forening i forbindelse med opløsning, kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger jfr. selskabsskattelovens § 3 stk. 2. Det forhold, at der er tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000, udelukkede ikke, at udlodningen kunne anses for almennyttig. Der var henset til, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier og at det måtte anses for at være en uvis kreds, der ville kunne komme i betragtning, da der ville ske udlodning til 3 forskellige lokale foreninger.

Erik Werlauff anfører på side 500 i Festskrift til Ole Bjørn følgende vedr. forståelsen af "en vis videre kreds":

"Dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at "en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om" en ubestemt kreds". I retslitteraturen ses dette beskrevet således, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være begrænset efter retningslinier af objektivt præg, jf. John Engsig m.fl. ."

Den begrænsede skattepligt for foreningen mv. modsvares af, at foreningen mv. kun har fradrag for de driftsomkostninger, der knytter sig til den erhvervsmæssige indkomst.

Begrundelse
Spørgers formål er at støtte de sociale aktiviteter i de institutioner som køberne vælger skal støttes.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 fremgår, at "Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt", og Werlauff har anført om forståelsen af "en vis videre kreds" at institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være begrænset efter retningslinier af objektivt præg.

Ud fra det oplyste, er de institutioner, der kan modtage støtte, medlemmer af foreningen.

Som konceptet er beskrevet, er det dog SKATs opfattelse, at vurderingen af, om formålet er almennyttigt, ikke skal ske i forhold til institutionerne, men i forhold til brugerne i institutionen. Begrundelsen for dette er, at donationerne ikke må anvendes til daglig drift af institutionen, men skal være til sociale og kulturelle aktiviteter i daginstitutionen, og det må forstås som værende for brugerne i institutionen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at udlodningerne forventes at komme en videre kreds til gode, henset til, at der efter det oplyste, er op til 7000 institutioner, der potentielt kan være medlem, og at disse institutioner hver har en skiftende kreds af brugere, som donationerne kan komme til gode.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.