Dato for udgivelse
05 Sep 2013 15:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2013 10:54
SKM-nummer
SKM2013.614.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3A-479/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skærpet bevisbyrde, kørebog, gods
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren som sket skulle beskattes af fri bil i indkomstårene 2007- 2009 med i alt kr. 143.742,- vedrørende en X1 gulpladebil, som var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. Bilen var ejet af et selskab, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver.

Retten lagde til grund, at bilen var egnet til privat transport. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren var blevet standset under kørsel, hvor det "var tvivlsomt, om der var tale om erhvervsmæssig kørsel".

Retten fastslog herefter, at det påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han hverken havde privat rådighed over bilen, eller faktisk havde anvendt den privat.

Da sagsøgeren ikke havde indgået aftale med selskabet om, at bilen alene måtte benyttes erhvervsmæssig, og da der heller ikke var ført kørebog, havde sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at bilen alene havde været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Således blev skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.11


Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Peter-Michael Marskot Engstrøm)

Afsagt af byretsdommer

John Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 22. februar 2012, vedrører, om sagsøgeren, A, skal beskattes af fri bil fra og med juni 2007 til og med september 2009 af en bil af mærket X1 bil, reg.nr. ....

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke skal beskattes af fri bil vedrørende en X1 bil, reg.nr. ..., for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, således at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 60.081 kr., 53.664 kr. og 29.997 kr.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A skal beskattes af et mindre beløb efter rettens skøn.

Mere subsidiært:

Skatteforholdet omkring X1 bilen, reg.nr. ..., tilbagevises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Spørgsmålet omhandlet af sagen har været forelagt Landsskatteretten, der ved kendelser af 23. november 2011 har truffet afgørelse vedrørende henholdsvis skatteårene 2007-2008 og 2009.

Af Landsskatterettens kendelse af 23. november 2011 vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 fremgår:

"...

Sagen vedrører, hvorvidt klagerens indkomst skal forhøjes med værdi af fri bil ejet af selskab, hvor klageren er direktør og hovedaktionær.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bil med 60.681 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bil med 53.664 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er administrerende direktør og eneaktionær i selskabet H1 A/S, der er etableret den 27. juni 1995. Aktiviteten i selskabet består i ombygning af lastbiler og personvogne samt produktion af lifte. Selskabets hovedsæde ligger i ...1. Derudover havde selskabet indtil 30. juni 2007 et produktionssted i ...2 og derefter en filial i ...3 samt desuden i 2006 en mindre filial i ...4. Klageren bor privat på ...5, som ligger ca. 12 km fra selskabets hovedsæde. Klageren arbejder dagligt i virksomheden, mens hans ægtefælle arbejder i virksomheden 2 dage om ugen.

Det fremgår af sagens materiale, at SKAT sammen med Politiet har foretaget kontrol af biler torsdag den 7. maj 2009. I denne kontrol blev X1 bilen ... stoppet med klageren som fører. Bilen er leaset af H1 A/S fra og med 13. maj 2005. Bilen er indregistreret til godstransport privat/erhverv. Ved kontrollen blev det oplyst, at aktionæren blev beskattet af værdi af fri bil, samt at en Jaguar var solgt fra husstandens privatsfære til selskabet ultimo 2007, men var ikke omregistreret endnu. Den pågældende Jaguar er atter solgt til klageren den 8. marts 2010.

Af SKATs kontroloplysninger R75 fremgår, at selskabet frem til den 4. juni 2007 har haft en Mercedes-Benz indregistreret. For indkomståret 2005 har klageren selvangivet værdi af fri bil med kr. 95.000, som ifølge klagerens revisors har vedrørt denne bil. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri bil for 2006 samt en del af 2007 vedrørende denne bil. Dette forhold er ikke påklaget til Landsskatteretten. Bilen er solgt til klageren den 31. januar 2007. Klageren har solgt bilen videre den 4. juni 2007.

Af kontroloplysningerne her har selskabet i perioder 13. maj 2005 og til den 27. maj 2009 derudover haft en X1 bil indregistreret. Bilen er indregistreret til godstransport privat/erhverv.

Der har endvidere i klagerens husstand for de omhandlede indkomstår været en X2 bil, der er solgt den 1. marts 2007. Derudover har der været en sportsvogn indregistreret 1. gang i 1969. For indkomstårene 2007 og 2008 har der i klagerens husstand været følgende biler til rådighed, når der bortses fra den i sagen omhandlede X1 bil.

2007

Fri bil

Ejet

X2 bilen (jan/feb)

sportsvogn

Mercedes-Benz (jan)

Mercedes-Benz (feb-maj)

Jaguar

2008

Fri bil

Ejet

sportsvogn

Jaguar

Jaguaren er solgt til klageren den 8. marts 2010, mens X1 bilen er solgt til klageren den 8. oktober 2009.

I efterårsmånederne har der ikke været nogen ikke convertibles i husstanden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bil vedrørende X1 bilen fra og med 1. juni 2007 med henholdsvis 60.081 kr. samt 53.664 kr. for indkomstårene 2007 og 2008. Beskatningsgrundlaget er ansat til 440.000 kr. for indkomståret 2007 samt til 330.000 kr. for en del af 2008 svarende til niveauet på www.bilbasen.dk samt til 125.000 kr., da selskabet har anskaffet bilen for dette beløb. Forhøjelserne fremkommer således:

2007

 

 

25 % af de første 300.000 kr.

75.000 kr.

 

20 % af de resterende 140.000 kr.

28.000 kr.

 

Årlig beskatning

103.000 kr.

Beskatning pr. måned 8.583 kr.

Fri bil 7 måneder

 

60.081 kr.

 

 

2008

 

 

25 % af de første 300.000 kr.

75.000 kr.

 

20 % af de resterende 140.000 kr.

6.000 kr.

 

Årlig beskatning

81.000 kr.

Beskatning pr. måned 6.750 kr.

25 % af 160.000 kr.

40.000kr.

Beskatning pr. måned 3.333 kr.

4 måneder á 6.750 kr.

 

27.000 kr.

8 måneder á 3.333 kr.

 

26.644 kr.

 

53.644 kr.

Uanset at klageren har haft privatbiler, er klageren anset for at have rådighed over selskabets X1 bil. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at de omhandlende biler ikke har været til rådighed for klageren og dennes husstand. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke beskattes af fri bil vedrørende den pågældende X1 bil for indkomstårene 2007 og 2008, således at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 60.081 kr. samt 53.664 kr. for de pågældende indkomstår.

Til støtte herfor er anført, at der er tale om en gulpladebil, hvor momsen er afløftet, og at SKAT ikke har ført bevis for, at klageren har kørt privat i bilen i indkomstårene 2007 og 2008. Bevisbyrden i et sådant tilfælde er SKATs, og bevisbyrden for, at bilen er anvendt privat, er ikke løftet eller sandsynliggjort henset til, at klageren har haft fire private biler til sin private rådighed i 2007 og to biler i 2008. Klager har ladet sig beskatte af Jaguaren i 2008 som fri bil.

Ved kontrollen oplyste klageren, at han blev beskattet af fri bil, samt at han rådede over privat bil. Klageren var ved en fejl ikke blevet beskattet i 2006 og delvist i 2007 vedrørende den Mercedes Benz personvogn, som han har haft til rådighed som direktør i selskabet. Denne fejl klages der ikke over, og klageren har, som det fremgår at hans udtalelser i forbindelse med kontrollen, gået i den vildfarelse, at han blev beskattet at fri bil i 2006 og for januar 2007 vedrørende den pågældende Mercedes Benz på samme måde, som han var blevet beskattet af fri bil i 2005.

Den pågældende X1 bil er en ren værkstedsbil, som bliver brugt til transport mellem selskabets filialer og udlånes ofte til prøvekørsel til brug for G2 Danmarks kunder, idet H1 A/S ombygger alle "X" biler til brug for det danske marked, idet bilerne ombygges fra personbiler til varevogne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug. Der foreligger en formodning for, at et selskabs bil har stået til rådighed for hovedaktionærens private brug, jf. SKM2003.154.ØLR og TfS 1999.919 HR.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klagerens indkomst skal forhøjes med værdi af fri bil vedrørende X1 bilen som foretaget for 7 måneder af indkomståret 2007 samt for indkomståret 2008 med de af SKAT opgjorte beløb. Der er herved henset til, at klageren er hovedaktionær i selskabet, at bilen X1 bil er indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, at der ikke er fremlagt en kørebog, der underbygger den erhvervsmæssige kørsel, samt at klageren rent faktisk er stoppet af politiet i bilen i et privat ærinde. Derudover er der henset til, at fra og med juni 2007 derudover alene har været en Jaguar og en sportsvogn i husstanden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 23. november 2011 vedrørende indkomståret 2009 fremgår:

"...

Sagen vedrører, hvorvidt klagerens indkomst skal forhøjes med værdi af fri bil ejet af selskab, hvor klageren er direktør og hovedaktionær.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende værdi af fri bil i 9 måneder med i alt 29.997 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er administrerende direktør og eneaktionær i selskabet H1 A/S, der er etableret den 27. juni 1995. Aktiviteten i selskabet består i ombygning af lastbiler og personvogne samt produktion af lifte. Selskabets hovedsæde ligger i ...1. Derudover havde selskabet indtil 30. juni 2007 et produktionssted i ...2 og derefter en filial i ...3 samt desuden i 2006 en mindre filial i ...4. Klageren bor privat på ...5, som ligger ca. 12 km fra selskabets hovedsæde. Klageren arbejder dagligt i virksomheden, mens hans ægtefælle arbejder i virksomheden 2 dage om ugen.

Det fremgår af sagens materiale, at SKAT sammen med Politiet har foretaget kontrol af biler torsdag den 7. maj 2009. I denne kontrol blev X1 bilen stoppet med klageren som fører. Bilen er leaset af H1 A/S fra og med 13. maj 2005. Bilen er indregistreret til godstransport privat/erhverv. Ved kontrollen blev det oplyst, at aktionæren blev beskattet af værdi af fri bil, samt at en Jaguar var solgt fra husstandens privatsfære til selskabet ultimo 2007, men var ikke omregistreret endnu. Den pågældende Jaguar er atter solgt til klageren den 8. marts 2010.

Af SKATs kontroloplysninger R75 fremgår, at selskabet frem til den 4. juni 2007 har haft en Mercedes-Benz indregistreret. For indkomståret 2005 har klageren selvangivet værdi af fri bil med kr. 95.000, som ifølge klagerens revisors har vedrørt denne bil. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri bil for 2006 samt en del af 2007 vedrørende denne bil. Dette forhold er ikke påklaget til Landsskatteretten. Bilen er solgt til klageren den 31. januar 2007. Klageren har solgt bilen videre den 4. juni 2007.

Af kontroloplysningerne her har selskabet i perioder 13. maj 2005 og til den 27. maj 2009 derudover haft en X1 bil indregistreret. Bilen er indregistreret til godstransport privat/erhverv.

Der har endvidere i klagerens husstand for de omhandlede indkomstår været en X2 bil, der er solgt den 1. marts 2007. Derudover har der været en sportsvogn indregistreret 1. gang i 1969. For de omhandlede indkomstår har der i klagerens husstand været følgende biler til rådighed, når der bortses fra den i sagen omhandlede X1 bil.

2007

Fri bil

Ejet

X2 bilen (jan/feb)

sportsvogn

Mercedes-Benz (jan)

Mercedes-Benz (feb-maj)

Jaguar

2008

Fri bil

Ejet

sportsvogn

Jaguar

Jaguaren er solgt til klageren den 8. marts 2010, mens X1 bilen er solgt til klageren den 8. oktober 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri bil i 9 måneder i alt 29.997 kr. Beløbet fremkommer som 25 % af 160.000 kr. i alt 40.000 kr. eller 3.333 kr. pr. måned. 9 x 3.333 kr. = 29.997 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 29.997 kr. vedrørende værdi af fri bil. Til støtte herfor er anført, at klageren har haft Jaguaren til rådighed som fri bil, og at han er blevet beskattet heraf med 125.000 kr. beregnet af klagerens revisor.

Videre er det anført, at der er tale om en gulpladebil, hvor momsen er afløftet, og at SKAT ikke har ført bevis for, at klageren har kørt privat i bilen i indkomståret 2009. Bevisbyrden i et sådant tilfælde er SKATs, og bevisbyrden for, at bilen er anvendt privat, er ikke løftet eller sandsynliggjort henset til, at klageren har haft en privat biler til sin private rådighed.

Ved kontrollen oplyste klageren, at han blev beskattet af fri bil, samt at han rådede over privat bil. Klageren var ved en fejl ikke blevet beskattet i 2006 og delvist i 2007 vedrørende den Mercedes Benz personvogn, som han har haft til rådighed som direktør i selskabet. Denne fejl klages der ikke over, og A har, som det fremgår at hans udtalelser i forbindelse med kontrollen, gået i den vildfarelse, at han blev beskattet at fri bil i 2006 og for januar 2007 vedrørende den pågældende Mercedes Benz på samme måde, som han var blevet beskattet af fri bil i 2005.

Den pågældende X1 bil er en ren værkstedsbil, som bliver brugt til transport mellem selskabets filialer og udlånes ofte til prøvekørsel til brug for G2 Danmarks kunder, idet H1 A/S ombygger alle X biler til brug for det danske marked, idet bilerne ombygges fra personbiler til varevogne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug. Der foreligger en formodning for, at et selskabs bil har stået til rådighed for hovedaktionærens private brug, jf. SKM2003.154.ØLR og TfS 1999.919 HR.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klagerens indkomst skal forhøjes med værdi af fri bil vedrørende X1 bilen som foretaget for 9 måneder af indkomståret 2009 med det af SKAT opgjorte beløb. Der er herved henset til, at klageren er hovedaktionær i selskabet, at bilen X1 bil er indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, at der ikke er fremlagt en kørebog, der underbygger den erhvervsmæssige kørsel, samt at klageren rent faktisk er stoppet af politiet i bilen i et privat ærinde i det omhandlede indkomstår. Derudover er der henset til, at der derudover alene har været en Jaguar og en sportsvogn i husstanden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Der er ud over de oplysninger, der fremgår af Landsskatterettens kendelser, blandt andet fremlagt oplysninger om A´s daværende svigersøns rejse til England fra 4. til 7. maj 2009, en række kortbilag, mails om en vagtordning for selskabet, hærværk hos selskabet og anmeldelse heraf til politiet samt billeder af X1 bilen omhandlet af sagen.

Forklaringer

A har forklaret, at hans selskab navnlig konverterer X personbiler til varebiler. De konverterer i dag godt 2.000 biler om året, men før lovindgrebet vedrørende gulpladebiler var tallet noget højere. Han er eneejer af og direktør i selskabet og har ikke nogen fast arbejdstid. Det foregår nærmest i døgndrift. X1 bilen blev registreret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Det var med henblik på, at X-bilers kunder kunne komme og prøve bilen som demobil, før de købte en konverteret model, uden at risikere at blive stoppet i den forbindelse. Han kørte typisk i X1 bilen mellem selskabets adresse og afdelingerne i ...4 og ...3. Derudover kørte medarbejderne i bilen, og potentielle kunder kørte i den for at prøve modellen. Bilen holdt på selskabets adresse, når han ikke kørte i den. Han kørte til og fra arbejde i Jaguaren og brugte aldrig X1 bilen til det. Han har ikke afgivet en skriftlig erklæring om, at bilen kun måtte anvendes erhvervsmæssigt, men han havde mundtligt erklæret dette over for sig selv. Han var eneejer og direktør og kunne derfor bare have skrevet et stykke papir, men han anså sin mundtlig aftale med sig selv for lige så bindende. Der var ikke muligt at føre kørebog, idet bilen blev brugt af for mange forskellige mennesker.

Den aften, han blev stoppet, skulle han aflevere sin daværende svigersøns hund, som han havde lånt som vagthund, til sin svigersøn, der havde været i England, og samtidig besigtige en X-bil, der var bygget om af en konkurrent, hos en X-bilforhandler i nærheden. Bilen stod i det fri hos X-bilforhandleren. De havde lånt hunden for at afprøve, hvordan det fungerede med en vagthund, men det var for omstændeligt, fordi hunden skulle fodres m.v. i weekenden. Antallet af biler i selskabet var desuden faldet på grund af de ændrede regler for gulpladebiler, og risikoen for indbrud og hærværk var mindre, og de opsagde derfor vagtordningen med G1. Lovindgrebet mod gulpladebiler lå to år tidligere, og markedet faldt støt. Selskabets omsætning faldt fra 13.500.000 kr. til 1.500.000 kr., og dette var også baggrunden for, at han senere købte X1 bilen af selskabet. Han kørte den aften fra selskabets adresse på ...1 via ...6 for at køre ad motorvejen mod lufthavnen. Han valgte at køre den rute af gammel vane og mener ikke, at der er tale om nogen egentlig omvej. Han blev standset i en kontrolaktion på vejen og oplyste, at han skulle aflevere hunden til sin svigersøn i lufthavnen og besigtige en bil på vejen. De ventede ca. 45 minutter, før SKAT kom. Det kan godt passe, at betjenten spurgte til mærkaten om blandet kørsel, da betjenten kiggede på bilen, og han sagde, at han var ude i erhvervsmæssigt ærinde. Da SKAT kom, sagde han, at han var på vej i lufthavnen for at aflevere hunden. Han har ikke sagt, at han skulle hente en person i lufthavnen. Skattemedarbejderen sagde, at han ikke blev beskattet af nogen fri bil, og han sagde, at det i så fald var en fejl, idet han skulle beskattes af Jaguaren. Han så selv i systemet på stedet, mens han var sammen med skattemedarbejderen, at han ikke blev beskattet af fri bil, og sagde, at det ville han få rettet. Han troede, at han blev beskattet af Jaguaren, som han selv havde solgt til selskabet. Det viste sig, at revisoren ikke havde fået registreret det endnu. Han kan godt have sagt til betjenten, at der var mærkat på bilen, og at resten var i orden. Han mente dermed, at han var ude i erhvervsmæssig kørsel, og at alt derfor var i orden. Han har aldrig anvendt X1 bilen privat.

Han får en lønseddel hver måned, men har ikke studset over, at der ikke stod noget om fri bil på lønsedlerne. Det viste sig, at revisoren kun indberettede fri bil en gang om året, og dette påtalte SKAT senere. Det fungerede på samme måde, da han havde en Mercedes som fri bil. Han kørte i Jaguaren om vinteren. Hans kone arbejdede kun to dage om ugen og kørte med ham til selskabet, hvor hun arbejdede.

NL, SKAT, har forklaret, at hun er chefkonsulent i SKAT og arbejder med beskatning af fri bil, herunder kontrolaktioner og de heraf følgende sager. Den 7. maj 2009 blev hun tilkaldt af en motorcykelbetjent, der havde standset en gulpladebil, der var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Da føreren af bilen ikke blev beskattet af fri bil, kørte de til stedet i deres indsatsvogn, hvor de har adgang til systemet. De ankom efter nogle få minutter, og hun talte med føreren. Hun husker ikke det præcise ordvalg, men hun spurgte, som de plejer, om der var tale om et privat ærinde, hvilket de fik bekræftet, idet føreren var på vej til lufthavnen. Hun mener, at der ikke blev talt om, hvad han skulle i lufthavnen, eller om at han skulle besigtige en bil. Føreren sagde både til politiet og dem, at der ikke var nogen problemer, og at der var mærkat på bilen. De spurgte føreren, om han var enig i at der skulle ske beskatning af fri bil vedrørende den pågældende bil, og det bekræftede han. Normalt undersøger de indholdet af bilen for private effekter og fotograferer bilen og indhold, hvis der er uenighed om, at bilen skal beskattes som fri bil, men det gjorde de ikke her, idet der var enighed. De undersøgte ikke, om der var en hund i bilen, men hun hørte ikke noget til en hund. På det tidspunkt talte de kun om den pågældende bil, idet de da ikke havde oplysninger om andre biler. Det er helt almindeligt, at både moms og afgift er i orden, men at det glipper med beskatningen af fri bil. A mente, at alt var i orden, og kunne ikke forstå, at han ikke blev beskattet af fri bil. Det mente han, at han skulle. De slog både ham og hustruen op i systemet, mens han var der, for at se, om bilen blev beskattet hos hustruen og kom derved ind på Jaguaren, som selskabet havde købt. I den forbindelse konstaterede de, at den endnu ikke var registreret til selskabet, og at der heller ikke skete beskatning af den. De aftalte, at SKAT skulle skrive til selskabet, hvilket de gjorde.

Udtalelsen til Kammeradvokaten er underskrevet af hende og hendes daværende chef. Den er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, der var i sagen, herunder udskriften fra selskabet med notater, og hendes hukommelse. Hun husker episoden tydeligt, fordi de havde været på aktion hele dagen med politiet og besøgte politiet på vejen hjem, da de mere eller mindre tilfældigt blev kaldt ud til en standsning med problemer. Notaterne på udskriften for selskabet er lavet af hende i forbindelse med standsningen på baggrund af de oplysninger, hun har fået. Hun kan ikke sige præcis, på hvilket tidspunkt under forløbet, notaterne er skrevet.

PM, SKAT, har forklaret, at han arbejder med bilaktioner og beskatning af fri bil. De har kørt aktioner med politiet siden den 26. april 2008. De havde været på aktion med politiet, og kørte forbi politiet, der også gennemførte aktioner. En af betjentene kørte på rundering og tilkaldte dem, fordi føreren sagde, at han havde et klistermærke på bilen, og at alt var i orden. Det tog kun 2-3 minutter at køre til stedet. Afgift og moms ligger i selskabsregi, mens spørgsmålet om beskatning af fri bil vedrører føreren, og det giver anledning til misforståelser hos mange. Føreren oplyste til politiet, at han var på vej til lufthavnen. De gik på vejen ind på lufthavnens hjemmeside for at kontrollere flyankomster, så de var forberedt til samtalen med føreren. På stedet talte NL med føreren. Føreren gav udtryk for, at den pågældende bil skulle beskattes, og vidnet var ikke i tvivl om, at der var tale om X1 bilen. De gik siden alle tre over til SKATs bil og loggede ind på SKATs system under både A og hans kones oplysninger, og derefter kom de til at tale om flere biler, der var i husstanden, herunder en Jaguar, der var solgt til selskabet, men endnu ikke registreret, og som også skulle beskattes. De kontrollerede ikke bilen nærmere, fordi A gav klart udtryk for, at han skulle beskattes af fri bil vedrørende den pågældende bil. I dag ville han nok kontrollere bilen, uanset hvad der blev oplyst. Han husker ikke at have set eller hørt nogen hund. Han har ikke hørt tale om et besøg hos X-bilforhandleren på ....

Han kan ikke sige om de talte med politiet i mobiltelefon eller over politiradio, men han kørte, og NL talte med politiet. Notaterne på udskriften fra selskabet er lavet af NL. De har lavet udskriften i bilen, men han kan ikke sige, om notaterne er lavet på vej til stedet, på stedet eller bagefter. Han husker ikke umiddelbart udtalelsen til Kammeradvokaten, men han har sikkert læst den igennem.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 22. april 2013, hvori er anført:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

at

A ikke skal beskattes af fri bil af den pågældende X1 bil, idet den ikke er anvendt privat af A,

at

X1 bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse for A,

at

SKAT ikke har ført bevis for, at A har kørt privat i bilen i indkomstårene 2007, 2008 og 2009,

at

bevisbyrden påhviler SKAT,

at

bilen alene er anvendt af A i erhvervsmæssigt øjemed i sin egenskab af direktør for selskabet H1 ApS, som ejede bilen på det pågældende tidspunkt, samt

at

A har dokumenteret, at han ikke kørte i privat øjemed i den pågældende bil.

Nærmere herfor gøres følgende gældende:

Ad erhvervsmæssig anvendelse:

A har dokumenteret, at hans husstand i alle de pågældende år har haft adgang til flere privatanvendte biler, herunder X2 bilen reg.nr. ..., Jaguar reg.nr. ..., Mercedes Benz reg.nr. ... og sportsvogn reg.nr. ....

A arbejder på alle tider af døgnet som direktør for selskabet H1 ApS, hvorfor det ikke kan tillægges betydning, at A blev standset om aftenen.

Bilen er ikke set foran et fodboldstadion eller andet, som skulle sandsynliggøre et privat brug af bilen.

Bilen er aldrig observeret på A´s private bopæl eller i tilknytning til private gøremål. Det påhviler således ikke A i en situation som den foreliggende, hvor selskabet ikke har adresse på A´s bopæl, og hvor den konkrete bil ikke har stået på A´s bopæl, at dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel, uanset at A er hovedaktionær i selskabet, jf. SKM2001.304.LSR.

Det fremgår ligeledes af den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.14.1.11 - "Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel", at der ved vurderingen af, om der er rådighed over en firmabil for privat brug, har følgende betydning:

"...

-

Den ansattes bopæl i forhold til fx dagligvareforretninger

-

Hvordan den pågældende klarer sin transport til og fra arbejde

-

Familiens størrelse

-

Om familien har egen bil.

..."

Ligeledes fremgår det af den juridiske vejledning, samme afsnit:

"...

Der skal således ses på familiens samlede levevis/kørselsbehov ved bedømmelsen af om firmabilen bruges privat. Der kan normalt ikke stilles krav om, at den ansatte fører en egentlig kørebog, der viser, at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen.

..."

Idet A har haft andre private biler til rådighed, som bl.a. er blevet anvendt til at køre til og fra arbejdspladsen, samt at hver person i husstanden har haft egen privat bil til rådighed, kan den pågældende X1 bil ikke anses for at have stået til rådighed for A.

Det kan ikke lægges A til last, at han ikke har ført en kørebog, hvilket der heller ikke stilles krav om, jf. den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.14.1.11. Det er tillige en selvfølge, at der ikke er ført kørselsregnskaber, idet bilen alene er anvendt i erhvervsmæssigt øjemed. En konkret vurdering med inddragelse af familiens samlede levevis og kørselsbehov fører derimod til, at bilen ikke kan anses for at have stået til A´s rådighed.

Den omstændighed, at der ikke er ført kørselsregnskab, samt at der ikke er udarbejdet en formel rådighedsfraskrivelse, kan ikke tillægges bevismæssig vægt. A er eneejer og direktør af selskabet, hvorfor disse dokumenter i realiteten ville blive afgivet af ham selv til sig selv. Det er derimod de faktiske og reelle forhold, der har betydning for, om bilen er anvendt privat. Skatteministeriet har ikke dokumenteret, at bilen faktisk har været anvendt privat.

A´s kørsel den pågældende dag den 7. maj 2009 var alene i erhvervsmæssigt øjemed, da A i selskabets interesse skulle besigtige en bil hos en X-bilforhandler samt aflevere selskabets vagthund til sin daværende svigersøn, NC.

Det må have formodningen imod sig, at der er tale om privat ærinde, idet der er fremlagt dokumentation for, at NC selv var kørende i sin egen bil. Der var således ikke tale om en afhentning eller lignende af NC. Der henvises til bilag ..., hvoraf det fremgår, at NC selv var kørende i sin egen bil.

H1 ApS havde haft NC´s hund til at gå som vagthund for en mindre periode på selskabets arealer.

Det var således alene i erhvervsmæssigt øjemed, at hunden var i bilen den pågældende dag.

Det er dokumenteret ..., at selskabet havde opsagt en vagtordningen med G1 ca. 5 uger, før A blev stoppet i den pågældende bil den 7. maj 2009. Det var således herefter, at man forsøgte en ordning med egen vagthund på selskabets arealer.

Årsagen til, at vagthunden skulle tilbageleveres, var, at man fandt, at der var for meget arbejde med at have en vagthund, samt at der var mindre værdier på selskabets arealer på grund af nedgang.

Det var aftalt, at vagthunden skulle tilbageleveres den pågældende aften, hvor NC alligevel landede i Lufthavnen. Hunden skulle tilbageleveres på den nærliggende tankstation tæt på lufthavnen, ...

Det er dokumenteret, at selskabet havde problemer med tyveri og hærværk, ... Det er dokumenteret, at der er anmeldt hærværk på 16 fabriksnye biler den 8. december 2006 hos H1 ApS, samt dokumenteret at H1 ApS den 11. december 2006 anmeldte en tyverisag til politiet.

Det er således bevist, at det var i selskabets interesse, at der havde været en prøveperiode med en vagthund.

Ad SKATs notat ... og rapport ... samt politirapport ...:

A har forklaret og dokumenteret, hvorledes det af SKAT noteret hænger sammen med virkeligheden.

SKAT har fejlvurderet omstændighederne, idet de har lagt til grund, at han skulle have oplyst, at han var enig i, at han skulle beskattes af fri bil af den pågældende X1 bil. Dette bestrides. A har alene udtalt sig om beskatning af fri bil vedrørende en Jaguar, hvilket der ligeledes er noteret på SKATs notat ...

A er blevet fejlagtigt citeret i SKATs notat ..., idet det fremgår heraf, at A skulle have sagt, at bilen X1 bilen måtte anvendes til privat kørsel. Imidlertid har han blot bekræftet, at han havde et klistermærke på bilen til blandet kørsel, da den pågældende person, der standsede ham, spurgte dertil.

H1 ApS har været af den opfattelse, at den konkrete bil samt andre biler i firmaet skulle være registreret som blandet benyttet, da bilen i længere tid blev anvendt som demobil. Derfor blev den registeret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse og påsat klistermærket herom.

Årsagen hertil var, at H1 ApS´ kunder, som for eksempel X-bilforhandlere , kunne låne den pågældende bil til udlån til deres kunder, som er almindelige forbrugere og erhvervsdrivende. X-bilforhandleres kunder kunne således låne bilen til en demonstration af, hvilken slags biler der var tale om. Derfor har H1 ApS ladet den registrere som blandet benyttet, således at SKAT netop ikke skulle finde grund til korrektion, såfremt en kunde skulle blive stoppet under en demokørsel i bilen.

Bilen har imidlertid aldrig stået til sagsøgers private disposition og har aldrig været brugt til tranport mellem hjem og arbejde eller anden privat transport.

Det faktum, at selskabet har registeret bilen til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, således at den kunne anvendes til demobil, kan ikke lægges A personligt til last.

Politirapportens ... indhold stemmer ikke overens med SKATs notat ... og rapport ...

I politirapporten ... står der ikke noget om, at A skulle have oplyst til politibetjenten, at der ingen problemer var med kørselen, idet bilen havde påsat klistermærke om, at bilen måtte anvendes privat.

A er blevet fejlciteret i SKATs notat ... og rapport ..., idet han ikke har oplyst til politibetjenten, at han havde anvendt den pågældende bil privat. Dette fremgår ej heller af selve politirapporten ... A har derimod blot bekræftet, at han havde et sådan klistermærke på bilen til blandet kørsel.

Denne forskel er særdeles vigtig at bemærke.

Det bestrides ikke, at politimanden har spurgt til det pågældende klistermærke. Det bestrides, at sagsøgeren skulle have oplyst, at der "ingen problemer var med kørselen", idet bilen havde klistermærke på, om at "Bilen må anvendes privat", hvilket alene er skrevet og noteret af SKAT, men ikke af den politimand, der stoppede ham.

Der er således uoverensstemmelse mellem, hvad SKAT skriver, og hvad politimanden skriver.

SKATs uklare notat ..., som der efterfølgende er udarbejdet en rapport på grundlag af ..., kan ikke anses for dokumentation for, hvad der reelt er blevet sagt den pågældende dag.

A´s forklaringer må således lægges til grund.

Skatteministeriets oplysninger og anbringender om hændelsesforløbet må anses for at være indfortolkede, ukorrekte og udokumenterede antagelser om, hvad der faktisk er sket og sagt. Dette understøttes af, at SKATs notat af 5. marts 2012 ... og politirapporter af 28. februar 2012 ... begge er udarbejdet cirka tre år efter hændelsen og ikke stemmer overens med hinanden. Ligeledes er SKATs notat af 7. maj 2009 ganske uklart angivet, hvorfor Skatteministeriets antagelser ikke uden videre kan lægges til grund.

Endelig bygger politirapporten af 28. februar 2012 ... alene på politibetjentens hukommelse om en hændelse, der ligger cirka tre år tilbage i tiden, ...

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det yderligere gældende:

At såfremt retten imod A´s forventning måtte finde, at bilen er brugt i privat øjemed den pågældende aften i 2009, ikke tillige kan anses for at være anvendt privat i 2007 og 2008, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af fri bil i 2007 og 2008 for den pågældende X1 bil.

Det er ikke af Skatteministeriet bevist, at A skulle have anvendt bilen privat i 2007 og 2008, hvor der i husstanden var rådighed over flere private biler.

Det er således ikke proportionelt at lade A beskatte af fri bil af den pågældende X1 bil i 2007 og 2008.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 29. april 2013, hvori er anført:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren i de omtvistede indkomstår skal beskattes af fri bil vedrørende X1 bilen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, da bilen har stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse i hele beskatningsperioden.

Den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil er ikke bestridt af sagsøgeren, hvorfor denne skal lægges til grund for beskatningen, såfremt retten er enig i, at der skal ske beskatning af fri bil vedrørende X1 bilen.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, er lønmodtagere skattepligtige af værdien af fri bil, som er stillet til deres private rådighed af en arbejdsgiver. Dette gælder også i relation til medarbejdere, der står for virksomhedens daglige drift, f.eks. en direktør.

Dette gælder dog kun for biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i vægtafgiftsloven, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i vægtafgiftsloven (privatbenyttelsesafgift), jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt.

Selskabet har registeret bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Samtidig har SKAT løbende opkrævet selskabet for privatbenyttelsesafgift, som selskabet har betalt.

Undtagelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt. finder dermed ikke anvendelse. Forholdet faldet derimod inden for hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-11. pkt.

Der er således ikke tale om en såkaldt "ren gulpladebil", som er en bil indregistreret alene til erhvervsmæssig benyttelse, jf. modsætningsvist undtagelsesreglen i ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt.

Det afgørende er således, om den omtvistede bil har været stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Det afgørende er derimod ikke, om/i hvilket omfang sagsøgeren rent faktisk har udnyttet denne tilrådighedsstillelse, jf. herved ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. og Den Juridiske Vejledning 2013-1, pkt. C.A.5.14.1.4.

Det forhold at selskabet efter det oplyste - men udokumenteret - har foretaget fradrag for (hele) momsen på leasingydelserne, ændrer ikke på, at der kan (skal) ske beskatning af fri bil, jf. herved UfR 2000.329 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det er som nævnt selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

Selskabet har registreret bilen til blandet brug og dermed både til privat og erhvervsmæssig benyttelse. Selskabet har herved positivt tilkendegivet, at bilen har stået til rådighed for privat brug.

Efterfølgende har selskabet ligeledes solgt den pågældende bil til sagsøgeren, der herefter (fortsat) anvender denne privat. Bilen var således utvivlsomt egnet til privat brug.

Ud over at det allerede på grund af bilens registrering som "blandet privat og erhvervsmæssigt benyttet" må lægges til grund, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør i selskabet har haft bilen til privat rådighed, gælder der ifølge en fast retspraksis vedrørende ligningslovens § 16, stk. 4, en formodning for, at bilen ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Denne formodning gælder, når skatteyderen ligesom sagsøgeren i nærværende sag er hovedaktionær/-anpartshaver, jf. eksempelvis den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.14.1.11 og SKM2003.53.VLR.

Det påhviler sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at bilen har stået til rådighed for hans brug, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. Sagsøgeren har således ikke ført kørselsregnskab for de omfattede indkomstår, hvilket er et helt afgørende beviskrav, jf. f.eks. SKM2005.138.HR. Sagsøgeren har heller ikke indgået aftale med selskabet om, at bilen alene måtte anvendes erhvervsmæssigt, hvilket er en nødvendig - men ikke tilstrækkelig - betingelse for, at beskatning af fri bil kan undlades, jf. Den juridiske vejledning 2012-1, pkt. C.A.5.14.1.1.1.

Sagsøgeren har ej heller på andet objektivt grundlag ført bevis for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. Tværtimod gøres det gældende, at sagsøgeren ved kontrolaktionen kørte i privat ærinde, hvilket politirapporten og SKATs notater om det passerede ... dokumenterer.

Endvidere bemærkes, at den person sagsøgeren på tidspunktet for kontrolaktionen skulle afhente - eller mødes med - var sagsøgerens svigersøn, hvorfor det allerede af den grund har formodningen for sig, at der var tale om privat kørsel, som var uvedkommende for den erhvervsmæssige virksomhed i H1 ApS.

I forlængelse af sagsøgerens besvarelse af sagsøgtes opfordring (3) bemærkes, at den fremlagte mail af 6. juni 2012 fra Topdanmark Forsikring A/S til sagsøgeren ... vedrørte hærværk begået den 8. december 2006. Tilsvarende bemærkes, at den fremlagte anmeldelseskvittering fra politiet ... vedrørte tyveri begået i tidsrummet 8.-11. december 2006. Begge datoer er tidsmæssigt langt fra (ca. 2,5 år) kontrolaktionen den 7. maj 2009, og dokumenterer således ikke noget aktuelt behov for en vagthund. Tværtimod viser afmeldingen pr. 31. marts 2009 af vagtordningen hos G1 ..., at selskabet på dette tidspunkt ikke havde behov for bevogtning, hvilket tillige understøttes af, at selskabet ikke efterfølgende anskaffede sig en ny vagtordning og/eller vagthund.

Der er således ingen dokumentation for, at sagsøgerens svigersøns hund blev anvendt som vagthund i selskabet, og at sagsøgeren på kontroltidspunktet skulle aflevere hunden til sin svigersøn i forbindelse med driften i selskabet. Det er tværtimod nærliggende at antage, at hunden blev passet af sagsøgeren privat i forbindelse med svigersønnens udlandsrejse.

Derudover har sagsøgeren ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at han - samtidig med ovenstående ærinde - skulle have været ude i et (yderligere) erhvervsmæssigt ærinde i forbindelse med et besøg hos X-bilforhandleren på .... Tværtimod har det formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle/kunne besigtige en bil efter den pågældende forhandlers lukketid.

Dertil kommer, at selve tidspunktet - kl. 21.25 aftenen før en helligdag (store bededag) - i sig selv er egnet til at så tvivl om, hvorvidt der var tale om erhvervsmæssig kørsel.

Der kan under de foreliggende omstændigheder ikke lægges afgørende vægt på sagsøgerens efterfølgende udokumenterede forklaring/oplysninger, der på alle væsentlige punkter afviger fra politiets og SKAT notater og oplysninger om hændelsesforløbet ved kontrolaktionen.

Sagsøgerens opfordring (1) er besvaret med, at sagsøgte har dokumenteret, at sagsøgeren har haft den omtvistede X1 bil til rådighed for privat benyttelse - og at bilen også rent faktisk har været benyttet privat.

Sagsøgers opfordring (2) vedrører spørgsmålet om, hvad der blev oplyst under kontrolaktionen. Denne opfordring er besvaret med, at det fremgår af de fremlagte bilag ..., hvad SKAT og/eller politiet har noteret om de pågældende forhold, og på hvilke tidspunkter disse notater blev udarbejdet. Indholdet af disse bilag ... er ikke indbyrdes modstridende, selvom de ikke indholdsmæssigt er fuldstændig identiske, og selvom der er detaljer, som ikke fremgår af alle bilagene. Det bestrides således ikke, at sagsøgerens oplysning om klistermærket under kontrolaktionen den 7. maj 2009 ikke fremgår af politirapporten af 28. februar 2012 ..., selvom disse fremgår af SKATs notater fra kontrolaktionen ... Således er også sagsøgerens opfordring (3) besvaret. Yderligere oplysninger om hændelsesforløbet (sagsøgers opfordring 2) må herefter dokumenteres ved vidneafhøringerne under hovedforhandlingen sammenholdt med de fremlagte bilag ...

Endelig bemærkes, at den af sagsøgeren påberåbte dom refereret i SKM2012.357.VLR ikke kan lægges til grund for bevisbedømmelsen i nærværende sag, allerede fordi dommen vedrørte bevisbedømmelsen i forbindelse med en ren gulpladebil og ikke - som i nærværende sag - en gulpladebil indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Sagsøgeren kan ikke løfte sin bevisbyrde for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel blot ved at henvise til, at han har haft rådighed over anden bil, jf. f.eks. SKM2009.239.HR.

Derfor er det meget lempeligt, at SKAT alligevel i afgørelserne ... har tillagt det betydning i forhold til beskatningstidspunktets begyndelse, hvornår sagsøgeren solgte X2 bilen i forlængelse af salget af Mercedes-Benz bilen.

Endelig gøres det gældende, at sagsøgerens bevisbyrde i nærværende sag er skærpet, da sagsøgeren ud over at være direktør samtidig er hovedaktionær i det selskab, der ejede bilen, jf. f.eks. SKM2008.534.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen X1 bil, ikke har stået til rådighed for hans private brug. Tværtimod er det som nævnt ovenfor dokumenteret, at bilen har stået til rådighed for hans private benyttelse, hvorfor han som sket skal beskattes af fri bil.

I forhold til sagsøgerens subsidiære påstand bemærkes, at intet tyder på, at sagsøgerens rådighed over den omtvistede bil skulle have været anderledes i indkomstårene forud for 2009, hvor kontrolaktionen fandt sted. Dette understøttes blandt andet af, at den omtvistede bil siden dens indregistrering i indkomståret 2005 uændret har været indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke blev anvendt privat - heller ikke for indkomstårene 2007 og 2008.

I forhold til sagsøgerens mere subsidiære påstand ses der ikke at være nogen anbringender i påstandsdokumentet til støtte for denne.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A havde som eneanpartshaver i H1 ApS rådighed over den X1 bil, der er omhandlet af sagen. Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at bilen, der var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig brug, var egnet til privat transport. A er endvidere blevet stoppet i bilen under omstændigheder, hvor det efter de afgivne forklaringer og det foreliggende bilagsmateriale herom, er tvivlsomt, at der var tale om erhvervsmæssig brug.

Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved A´s private bopæl, og at husstanden havde andre biler til rådighed, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Der er ikke i de omhandlede indkomstår løbende ført kørselsregnskab, og der foreligger ikke nogen skriftlig aftale eller erklæring fra A´s side, hvorved han afskærer sig fra retten til privat brug af bilen. A´s forklaring om, at han med sig selv havde indgået en sådan mundtlig aftale kan ikke føre til en anden bedømmelse.

På denne baggrund har A ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på navnlig sagens karakter, genstand, omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 25.000 kr.