Dato for udgivelse
12 Sep 2013 13:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jun 2013 12:59
SKM-nummer
SKM2013.648.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, S-1264-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, kommissionsindtægter, fransk, bankkonto, forældelse, betinget, fængsel, tillægsbøde, eksport
Resumé

T drev i 2003 og 2004 virksomhed med handel med biler. T eksporterede biler til udenlandske kunder og fik kommission herfor af danske bilforhandlere. Kommissionen herfor blev indsat på en fransk bankkonto og kommissionen blev ikke selvangivet i Danmark.

T indgav selvangivelse i 2003 men i 2004 indgav T ikke en egentlig selvangivelse. Han afgav urigtige oplysninger ved, under et kontrolbesøg i november 2005 fra SKAT, at have udleveret en resultatopgørelse hvor kommissionsindtægterne ikke var medtaget.

Byretten fandt T skyldig i anklageskriftet og straffen blev fastsat til 6 måneders delvis betinget fængsel og en tillægsbøde på 637.000 kr.

Landsretten fandt T skyldig i tiltalen men under hensyn til den lange sagsbehandlingstid og til, at T havde betalt SKATs krav blev frihedsstraffen gjort betinget i sin helhed.

Tillægsbøden blev nedrundet til 625.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Skattekontrolloven § 13
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 10. juni 2013, 8. afdeling, S-1264-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Hougaard)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Michael Ellehauge og Rikke Foersom (kst.) med domsmænd

...........................................

Byrettens dom af 22. maj 2012, nr. 4-5815/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.           

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sine selvangivelser for 2003 og 2004, med forsæt til skatteunddragelse, at have selvangivet sin indkomst vedrørende virksomhedsoverskud for lavt med henholdsvis kr. 358.750 og kr. 879.401, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 539.378 i skat.

2.           

arbejdsmarkedsbidragslovens [dagældende arbejdsmarkedsfondslov.red.SKAT] § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a, ved i sine selvangivelser for 2003 og 2004, med forsæt til skatteunddragelse, at have selvangivet sit bidragsgrundlag vedrørende virksomhedsoverskud for lavt med henholdsvis kr. 358.750 og kr. 879.401, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 97.760 i arbejdsmarkedsbidrag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt tillægsbøde på kr. 637.000.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har desuden gjort gældende, at de dele af tiltalen, der vedrører tiltaltes selvangivelse for indkomståret 2003, er forældet.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret, at han fra omkring 2001/02 begyndte at handle med biler, først sammen med KK, senere på egen hånd.

Grundlaget for virksomheden var, at biler, når man fradrog moms og afgifter, var billigere i Danmark, hvorfor man kunne tjene penge ved at eksportere dem til andre lande. Han var mellemhandler, således at han for udenlandske kunder reeksporterede biler fra eksempelvis danske bilforhandlere. Han fik kommission herfor af forhandlerne. Det var forskelligt hvor meget. Han handlede mest med fransktalende kunder, både private og erhvervsdrivende.

Kommissionen blev sat ind på hans franske konto. Det er rigtigt, at han først overfor SKAT benægtede, at han havde en sådan konto i Frankrig. Han kan ikke forklare hvorfor. Han har overfor bilsælgerne faktureret kommission, som er blevet overført til hans franske konto. Han har også betalt kommissioner til andre og tænkte derfor ikke, at der kunne være et overskud til beskatning. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke brugte sin danske virksomhedskonto til kommissionsindtægterne. Han havde en aftale med "G1 ", et amerikansk selskab, som han ikke kendte nærmere til, men som hans bekendte, PD, havde sat ham i kontakt med. For G1 købte han biler i bl.a. Tyskland og Italien til G1´s kunder. Det var kunderne og ikke selskabet, som han havde kontakten med, og det var PD, der formidlede kontakten til kunderne. Han fandt så biler og formidlede salget, hvorefter han fakturerede et kommissionsbeløb til sælgeren af bilen. Han har indgået den fremlagte samarbejdsaftale med G1. Det var PD, der gav ham aftaledokumentet, som han underskrev i Frankrig hos PD den 11. maj 2003. Han har ikke set G1 skrive under.

Foreholdt at G1 er stiftet den 5. november 2003 har tiltalte forklaret, at han ikke er sikker på, at det var i maj, han skrev under på aftalen, men det var i 2003. Der blev den 10. juni 2007 oprettet et gældsbrev, hvorefter han skyldte G1 157.382 euro. Det skete med PD´s mellemkomst. PD er den eneste person, han har haft kontakt med vedrørende G1. Det pågældende beløb var de kommissionsbeløb, han havde indtjent, via fradrag af 10 %, som han selv måtte beholde, idet G1 skulle have 90 % af kommissionsindtægterne. Han havde holdt beløbene til G1 tilbage efter aftale med selskabet. Han har ikke afregnet sin gæld til G1.

Foreholdt at selskabet er opløst i 2009, har tiltalte forklaret, at han så nok vil betale gælden til PD. Han vil ikke komme nærmere ind på sit forhold til PD. Han ved ikke, hvorfor de originale aftaledokumenter vedrørende G1 ikke er fremskaffet. Hans kommissionsindtægter indgik altid på hans franske konto. 90 % heraf skulle betales til G1, men betalingen blev suspenderet efter aftale.

Det er rigtigt, at han heller ikke har indberettet de resterende 10 % af beløbene til SKAT. De beløb, der fremgår af kontoudskrifterne, sagens fane 7, og som går igen i SKATs sagsfremstilling og dermed i tiltalen, er kommissionsindtægter, der er indgået på hans franske konto, og hvoraf 90 % skulle gå til G1. De kontooverførsler til ham selv, der fremgår, er til en anden fransk konto tilhørende ham, idet han havde intentioner om at spare op til mulig opstart af en anden virksomhed. Han har heller ikke fortalt SKAT om den sidstnævnte konto, idet det er en fransk konto, som han har haft i mange år. Han vidste ikke, at han skulle oplyse om kontiene til de danske skattemyndigheder. Han har heller ikke foretaget indberetning til de franske skattemyndigheder. I et par år brugte han R1 i Danmark til regnskabsmæssig bistand vedrørende virksomheden med reeksport af biler. Han fortalte ikke revisoren om G1 eller den franske konto. Han førte ingen regnskaber vedrørende G1. Han har lavet bilforretninger med PD. Det var PD, som ønskede at inddrage G1 i samarbejdet. Grunden til, at G1 skulle have 90 % af kommissionsindtægterne og han selv kun 10 %, var, at hans rolle var lille. Han skulle bare lave noget papirarbejde. Han har haft lønmodtagerarbejde og har læst på universitet imens, og dette var kun en bibeskæftigelse. Han har i 2003 afregnet 125.000 kr. i kommission til PD personligt, og det har SKAT accepteret. Hans virksomhedsregnskab for 2003 er lavet af revisoren ud fra virksomhedens danske konto. Han har udover det anførte overskud på 42.000 kr. levet af lønmodtagerarbejde og SU. Udover kommissionsindtægterne tjente han penge ved køb og videresalg af biler. Disse fortjenester er indgået på virksomhedens danske konto. Når han ved siden af sådanne fortjenester tillige modtog en kommissionsindtægt, blev denne indsat på hans franske konto og ikke indberettet til SKAT. Der var også indgået andre beløb end kommissionsindtægter på hans franske konto.

Selve skattesagen er ude af verdenen, idet han af SKAT blev rykket for betaling, og SKAT foretog udlæg i hans hus, hvorefter han betalte sin fulde skattegæld, herunder de beløb, der fremgår af anklageskriftet.

V.1 har som vidne forklaret, at han er revisor og ansat i R1, som udførte revisionsarbejde for tiltalte i nogle år i starten af 2000-tallet. Samarbejdet ophørte efter kontorets udarbejdelse af tiltaltes årsregnskab for 2003. Nogle år senere genoptog de samarbejdet, men det er på ny afsluttet. Tiltalte købte og solgte biler en gros, og regnskabsarbejdet var ret simpelt. Der var en tysk konto i euro, men han har aldrig hørt tale om en fransk konto. Han har aldrig hørt om PD eller et amerikansk selskab ved navn G1. Han har ikke hørt om, at der var kommissionsindtægter til tiltalte. Han har ikke set de fremlagte franske kontoudtog. Han kan ikke huske, om han i de papirer, han har set, har set de udenlandske bilfirmaer, der fremgår af de franske kontoudtog.

Sagens oplysninger i øvrigt

Der har under sagen været enighed om, at der i indkomstårene 2003 og 2004 er indgået kommissionsindtægter på tiltaltes franske konto med beløb som opgjort af SKAT, og at forskellen mellem disse beløb og de selvangivne beløb kan opgøres som sket i anklageskriftet.

Der har været fremlagt fakturaer til tiltalte vedrørende køb af biler samt fakturaer fra tiltalte til bilforhandlere vedrørende betaling af kommission til tiltalte. Der har videre været fremlagt kontoudtog fra tiltaltes franske konto.

Der har endvidere været fremlagt en samarbejdsaftale mellem tiltalte og G1, underskrevet i 2003, og et gældsbrev af 10. juni 2007 i henhold til hvilket tiltalte skylder G1 157.382 euro.

Det fremgår af en udtalelse af 21. september 2010 fra Den Danske Ambassade i Washington, at det i Delaware ikke er påkrævet at opgive oplysninger om ejerne af firmaet, nationaliteter eller firmaets branche ved anmeldelse til staten, og at G1 blev anmeldt som et aktieselskab den 5. november 2003, og at selskabet er blevet opløst igen den 17. november 2009. Ambassaden har ikke kunnet få oplyst, hvem personerne bag selskabet var.

SKAT har ved brev af 2. marts 2009 til tiltalte sigtet denne for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og arbejdsmarkedsbidragslovens [dagældende arbejdsmarkedsfondslov.red.SKAT] § 18, stk. 1, litra a.

Byretten har den 1. maj 2009 beskikket advokat Henrik Hougaard som forsvarer for tiltalte i anledning af den ovennævnte sigtelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der gælder i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, i almindelighed en 10-årig forældelsesfrist for overtrædelse af straffelovens § 289, og der gælder i medfør af § 93, stk. 2, nr. 2, i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.

Tiltaltes selvangivelse for indkomståret 2003 er indgivet den 29. juni 2004.

Tiltalte er ved SKATs brev af 2. marts 2009 sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og arbejdsmarkedsbidragslovens [dagældende arbejdsmarkedsfondslov.red.SKAT] § 18, stk. 1, litra a, og retten har den 1. maj 2009 beskikket tiltalte en forsvarer i anledning af sigtelsen.

Den strafferetlige forældelse må derfor anses for afbrudt forud for femårsfristen efter tiltaltes indgivelse af selvangivelsen, jf. straffelovens § 94, stk. 5, jf. stk. 1, og allerede derfor er der ikke indtrådt forældelse vedrørende nogen del af tiltalen.

Det fremgår af sagen, at der er indgået indtægter benævnt kommission af det af SKAT angivne omfang på tiltaltes franske konto i indkomstårene 2003 og 2004, og tiltalte har erkendt ikke at have oplyst om, endsige selvangivet, indtægterne til SKAT.

Der er enighed om, at forskellen mellem de indgåede kommissionsindtægter og de beløb, der er selvangivet af tiltalte, udgør de beløb, der fremgår af anklageskriftets forhold 1 og 2.

Tiltalte har forklaret, at den overvejende del af disse kommissionsbeløb rettelig tilhører et amerikansk selskab ved navn G1. Det fremgår af sagen, at det pågældende selskab er oprettet i Delaware, USA, den 5. november 2003 og opløst igen den 17. november 2009, og at Den Danske Ambassade i USA ikke har kunnet få oplyst nogen selskabsdeltagere.

Revisor V.1, der har udarbejdet tiltaltes årsregnskab for 2003, har forklaret, at han intet har hørt om det amerikanske selskab eller om den franske konto.

Tiltalte har fremlagt en aftale og et gældsbrev til G1, men selskabet er som anført opløst, og der er efter det oplyste ikke betalt nogen del af det tilgodehavende, som tiltalte har forklaret, at det amerikanske selskab har hos tiltalte, til det amerikanske selskab.

Retten må på den baggrund lægge til grund, at de fremlagte dokumenter vedrørende G1 ikke har nogen realitet, og retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring herom.

De af sagen omhandlede beløb, som er indgået på tiltaltes franske konto, må herefter anses for indtægter, som tiltalte skulle have selvangivet for indkomstårene 2003 og 2004, hvorfor retten finder det bevist, at tiltalte har selvangivet sin indkomst i de pågældende år for lavt med de i tiltalen angivne beløb.

Tiltalte har erkendt, at han først overfor SKAT benægtede at have den konto i Frankrig, hvorpå de unddragne beløb er indgået. Herefter og under hensynet til størrelsen af de unddragne beløb finder retten det bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og at overtrædelsen har været forsætlig.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1.

Af de samme grunde findes tiltalte skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs [arbejdsmarkedsfondslovs.red.SKAT] § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af 4 måneder af straffen som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 637.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på overtrædelsernes velplanlagte karakter, herunder med oprettelse af dokumenter til vanskeliggørelse af sagens opklaring og hemmeligholdelse af en konto i udlandet og på, at der er tale om unddragelse af betydelige beløb.

Under hensyn til den lange tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået, og til, at tiltalte har betalt sine skatterestancer, har retten fundet det forsvarligt at gøre en del af straffen betinget som sket.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

 Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

- Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 637.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..............................................

Vestre Landsrets dom af 10. juni 2013, 8. afdeling, S-1264-12

Byretten har den 22. maj 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4-5815/2011).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen, men formildelse af bøden, således at denne nedsættes til 625.000 kr.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 2 således, at den straffehjemmel, der er anført i tiltalen, udgår og erstattes af en henvisning til skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.

Supplerende sagsfremstilling

Der har ikke under landsrettens behandling af sagen været enighed om, at der i indkomstårene 2003 og 2004 er indgået kommissionsindtægter på tiltaltes franske konto med beløb som opgjort af SKAT, og at forskellen mellem disse beløb og de selvangivne beløb kan opgøres som i tiltalen, jf. herved byrettens dom side 3, 3. afsnit, og side 4, næstsidste afsnit. Tiltalte har i øvrigt for landsretten bestridt de beløbsmæssige opgørelser.

Tiltalte blev sigtet af politiet den 5. marts 2010.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har under hovedforhandlingen i landsretten den 10. april 2013 i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har endvidere afgivet supplerende forklaring under den fortsatte hovedforhandling i landsretten, der har fundet sted den 3. juni 2013.

Forklaringerne afgivet den 10. april 2013 er i en retsbog af samme dato gengivet således:

"...

Tiltalte forklarede supplerende, at han kom i kontakt med G1 igennem PD, som havde kontakt til kunderne. Tiltalte skulle lave papirarbejdet. Fordelingsnøglen, hvorefter han skulle modtage 10 % i kommission, skyldes, at han havde en mindre rolle end PD og G1, men han forventede også en større omsætning ved salg af biler, end han tidligere havde haft. Han har skrevet under på agentaftalen, ekstrakten side 272. Kontrakten var i forvejen underskrevet. Han skrev under med den datering, der var anvendt ved den foregående underskrift. Han ved ikke, hvem der ejer selskabet, og det betyder heller ikke noget for ham. Beløbet på 157.382 euro, som er angivet i bilaget, ekstrakten side 280, er en gæld til G1, som er opstået, fordi han modtog penge, som han skulle viderebetale. Efter at SKAT kom på sagen, har han brugt pengene fra kontoen i Frankrig til at betale SKAT med. Han husker ikke, om han skulle betale renter af gælden. Hvis der ifølge bilaget ikke skal betales renter, så er det sådan. Når låneaftalen er underskrevet i 2007 og ikke i 2003, hvor agentkontrakten blev indgået, skyldes det, at man ikke i 2003 kunne vide, hvordan samarbejdet ville udvikle sig. Han brugte nogle af de modtagne penge til at købe et selskab i Danmark. Det var aftalt, at han skulle betale pengene tilbage efter 4 år. PD havde tillid til, at tiltalte ville bruge pengene til en forretning, og at han også ville betale pengene tilbage. Han har oplyst til SKAT, at kontoen ikke tilhørte ham, sådan som det fremgår af mødenotatet vedrørende et møde den 24. februar 2006, ekstrakten side 95. Han ønskede dengang ikke at sige, at kontoen tilhørte ham, idet SKAT var i besiddelse af hans computer, der indeholdt oplysninger om kontoen. Når han ikke i første omgang gav oplysninger til SKAT om G1, skyldes det, at hans daværende rådgiver rådede ham til kun at give begrænsede oplysninger til SKAT. Når han ikke har udarbejdet regnskaber vedrørende hans forretninger med G1, skyldes det, at G1 var fuldt bekendt med handlerne. Han ved ikke, hvorfor der på en faktura af 10. marts 2004, ekstrakten side 48, hvorpå den franske konto er anført, også er anført en fransk adresse under hans navn. Han kan heller ikke forklare, hvorfor hans danske adresse er anført på en faktura af 31. december 2004, ekstrakten side 49, hvorpå den franske konto ligeledes er anført.

Indtægter vedrørende G1 gik ind på den franske konto og ikke på hans danske konto. Han husker ikke, hvorfor han ikke fortalte sin revisor om indtægterne vedrørende G1. Han ved ikke, hvorfor han ikke har indberettet sin andel af kommissionen på 10 % til SKAT. Han har underskrevet regnskabet for 2003 den 29. juni 2004, ekstrakten side 173, og når han ikke opgav de store indtægter vedrørende G1, skyldes det, at indtægten ikke tilkom ham bortset fra de 10 %. Han har kendt PD længe, også før 2003. PD havde en virksomhed i Frankrig, hvor han solgte biler til slutbrugere. Det var tiltaltes opgave at finde fabriksnye biler til PD. Tiltalte skulle snakke med forhandlere og slutbrugere og udføre "papirarbejdet". I 2004 arbejdede han som kassemedarbejder i ..., og han var også studerende. Han brugte kun 2-3 timer ugentligt på arbejdet med salg af biler. Det var PD, der repræsenterede G1, og det var også ham, der havde udarbejdet de papirer, som tiltalte sørgede for at få udfyldt. Han har ikke haft noget med opløsningen af G1 at gøre. Han brugte ikke revisor i 2004. Han har indsendt en selvangivelse for 2004, selvom SKAT hævder ikke at have modtaget den. Der lå også en resultatopgørelse for 2004, ekstrakten side 184, i hans computer. Han husker ikke, hvad baggrunden er for, at hans far fik provisioner for ca. 140.000 kr., ekstrakten side 153, men hans far havde hjulpet ham meget med handlen med biler. Brevet til hans revisor, ekstrakten side 234, er en orientering til revisoren om, at han havde betalt provision til sin far, som havde krav på pengene. Tiltalte betalte SKATs krav, fordi han fik mange breve med opkrævninger fra SKAT, og han blev efterhånden desperat. Det var forkert, at han betalte pengene til SKAT.

V.1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han "parrede" dokumenter, som han modtog, vedrørende køb og salg med bevægelser, der fremgik af kontoudtogene. Han foretog bogføringen ud fra bilagsmateriale og kontoudtog.

Foreholdt brevet til ham, ekstrakten side 234, har han forklaret, at han godt kan huske, at der var nogle transaktioner med faderen i Frankrig vedrørende handel med biler.

..."

Tiltalte har under den fortsatte hovedforhandling den 3. juni 2013 forklaret, at de udenlandske bilkøbere betalte til de tyske bilforhandlere, som herefter betalte provision til hans franske konto. I opgørelsen af indkomsten skal derfor ikke indgå andre beløb end disse provisionsbetalinger, og fakturabeløb vedrørende salg af biler skal således ikke indgå i opgørelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 er undergivet en 10-årig forældelsesfrist, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, og forholdet er derfor ikke forældet. Herefter, og da forhold 1 og 2 angår samme handling vedrørende henholdsvis 2003 og 2004, er også forhold 2 undergivet en 10-årig forældelsesfrist, hvorfor heller ikke dette forhold er forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 4.

Tiltalte har for landsretten forklaret, at han har brugt pengene fra kontoen i Frankrig til at betale SKATs krav med. Under henvisning hertil og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltaltes forklaring bl.a. om selskabet G1 er tilsidesat, og at det er lagt til grund, at tiltalte for 2003 og 2004 med forsæt til skatteunddragelse har selvangivet sine indkomster vedrørende virksomhedsoverskud for lavt med de i tiltalen angivne beløb, hvorved det offentlige blev unddraget skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår 2004 er det lagt til grund, at tiltalte ikke har afgivet en egentlig selvangivelse, men at han har afgivet urigtige oplysninger ved under kontrolbesøget den 22. november 2005 at udlevere en resultatopgørelse til SKAT, hvoraf fremgik et underskud på 57.875 kr.

Landsretten tiltræder efter bevisførelsen, at unddragelsernes størrelse er opgjort som sket af SKAT til 539.378 kr. og 97.760 kr. vedrørende henholdsvis unddraget skat og unddraget arbejdsmarkedsbidrag.

Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at han i forhold 2 findes skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at frihedsstraffen er udmålt til fængsel i 6 måneder.

Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid og til, at tiltalte har betalt SKATs krav, finder landsretten det forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget i sin helhed.

Tillægsbøden fastsættes under hensyn til størrelsen af unddragelsen, men nedrundes til 625.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen gøres betinget i sin helhed på vilkår som anført i byrettens dom, og at tillægsbøden nedsættes til 625.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.