Dato for udgivelse
31 Oct 2013 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Oct 2013 11:06
SKM-nummer
SKM2013.757.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-3304-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Udlån, dokumentation, åbenbart, urimelig
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af appellantens personlige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 1.500.000,-. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med henvisning til appellantens negative privatforbrug.

Appellanten gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages højde for et lån på kr. 1.500.000,-. Ifølge appellanten bestod lånet på kr. 1.500.000 af to uafhængige lån. Dels havde hun lånt 180.000 EURO af ægtefællen, som havde lånt beløbet af en kollega i ...1, G1 v/SS. Dette beløb havde appellanten lånt til H1 Finans ApS som igen havde lånt det til H2 GmbH til betaling af sociale bidrag i Tyskland. Dels havde appellanten lånt 20.000 EURO fra en bankkonto i Tyskland.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret bevisbedømmelse, at appellanten ikke havde godtgjort, at hun havde optaget lån på kr. 1.500.000.

Det var herefter ikke bevist, at skønnet hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet fik herefter medhold i den nedlagte påstand.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.3


Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Kristian Hartmann)

Afsagt af landsdommerne

Nikolaj Aarø-Hansen, Karen Foldager og Tine Sommer (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 10. december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 17-77/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin principale påstand for byretten og subsidiært nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Advokat IO har i et brev 25. september 2013, der med landsrettens tilladelse er fremlagt i sagen, afgivet følgende redegørelse:

"...

Forholdet er det, at jeg til BAs ægtefælle A og flere af hendes selskaber gennem en årrække har ydet flere lån i millionklassen, primært med sikkerhed i As privatejede ejendomme, en bil og kaution fra A.

Helt specielt efter 2008 er lånenes servicering blev dårlig, og da jeg på et tidspunkt blev forespurgt om et yderligere lån afslog jeg dette.

Jeg blev på et tidspunkt for nogle år tilbage - husker ikke præcist hvornår - kontaktet af JN, G3, som forespurgte til hensigtsmæssigheden af at yde et større lån til A/hendes selskaber, hvilket jeg frarådede JN, som tillige var klient på kontoret, med henvisning til mine egne erfaringer med forsinkelser med tilbagebetaling af lån og betaling af renter.

En rum tid senere, jeg husker ikke, hvor lang tid der gik, blev jeg på ny kontaktet af JN, som oplyste, at der trods mine advarsler herimod var blevet foretaget udlån til A/hendes selskaber.

Jeg blev i den forbindelse oplyst om, at JN/G3 havde udlånt € 180.000,- til A/hendes selskaber.

Jeg er ikke bekendt med, hvem der formelt var långiver og låntager, idet lånet var ydet uden udarbejdelse af lånedokumenter, men jeg fik det helt klare indtryk af, at pengene tilvejebragt af JN/G3 via en udlænding, som G3 samarbejder med i forbindelse med eksport af biler. Hans navn var "SS", idet jeg ikke er sikker på stavemåden.

Jeg afholdt herefter møde med JN og BA vedrørende tilbagebetaling eller drøftelse omkring tilbagebetaling af lånet, i hvilken forbindelse JN gav udtryk for, at hans far ikke havde kendskab til lånet, og derfor var det vigtigt for JN, at sagen blev løst hurtigt, således at hans far ikke blev gjort bekendt med udlånet.

Da der imidlertid ikke skete tilbagebetaling, kom JNs far, JK, som er direktør for G3, ind i sagen, og jeg har haft efterfølgende møde med JK, JN og BA, hvor det blev drøftet, at familien JN/JK/G3 til udligning af mellemværende skulle købe 4 eller 5 ejendomme af A til en underpris, hvilke ejendomme hun ejede privat.

Der var indgåede drøftelser herom, men transaktionen blev aldrig gennemført, og ejendommene blev efterfølgende med undertegnede som berigtigende advokat afhændet til anden side.

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg selv havde pant i de pågældende ejendommen, og det var derfor jeg havde en interesse i, at ejendommene blev afhændet til en mere "stabil" debitor, således at lånene kunne serviceres, herunder serviceres rettidigt.

Dette er baggrunden for, at jeg husker denne del af hændelsesforløbet ret tydeligt.

Jeg har løbende haft drøftelser med JN omkring tilbagebetalingen, herunder også efter at planerne om overdragelse af ejendommene kuldsejlede, men praktisk har det ikke fra familien JN/JKs side været muligt at få lånet helt eller delvist tilbagebetalt fra familien A/BA.

Opsummerende er det min opfattelse, at der med sikkerhed har været et udlån i størrelsesorden ? 180.000,-, men som det fremgår af ovenstående, kan jeg ikke med sikkerhed sige, hvem der formelt var debitor og kreditor.

..."

Forklaringer

BA har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

BA har supplerende forklaret, at det er korrekt, at han lånte 180.000 euro af JN i juni 2007. Han mener, at det var den 26. juni. Lånebekræftelsen, ekstraktens side 30, er blevet lavet nogen tid senere, efter der havde været mange møder med myndighederne omkring skattesagen. Han havde i forbindelse med lånets optagelse lovet JN anonymitet, men presset i skattesagen blev for stort. Han vil tro, at lånebekræftelsen er lavet 1½ - 2 år efter, at lånet blev udbetalt. Der blev ikke aftalt nogen tilbagebetaling af lånet med et afdrag i august og resten i oktober 2007 som forklaret af JN i byretten. Det blev der overhovedet ikke talt om, og det ville have været umuligt. Der blev aftalt, at der skulle betales renter af lånet som forklaret af JN. Pengene er ikke betalt tilbage. Der er faldet noget, der kan kaldes renter, men hovedstolen er ikke tilbagebetalt. Han kendte i juni 2007 ikke noget til en person ved navn SS. Kun JK og JN var til stede, da lånet blev udbetalt. Der blev ikke talt om, at han skulle låne penge af en anden end JN. Havde han fået oplyst, at han skulle låne pengene af en person ved navn SS, ville han slet ikke have turdet låne et sådant beløb. Han har først i 2009 eller 2010 mødt SS, der kommer fra Syrien. Det var i anledning af, at SS havde brug for at leje et areal til henstilling af biler. Der var ved den lejlighed ingen snak om lånet, og SS har aldrig afkrævet ham tilbagebetaling af lånet. Han hørte i forbindelse med JNs forklaring i byretten for første gang om, at lånet skulle være ydet af SS. Han har efterfølgende spurgt JN, hvorfor han forklarede således i byretten, og har fået det svar, at det var sådan, JN huskede det.

Foreholdt advokat IOs erklæring af 25. september 2013, har BA forklaret, at det er korrekt, at han tidligere havde lånt penge af advokat IO, men at 180.000 euro var for meget, hvorfor advokaten henviste ham til at rette henvendelse til JK, der eventuelt kunne yde ham et lån. Han har afholdt møder med advokat IO og JK og JN om tilbagebetaling af lånet. Det er herunder blevet drøftet, at JK og JN kunne købe nogle ejendomme af A til underpris og på den måde få udlignet mellemværendet, men det blev ikke til noget, da JK og JN ikke ville betale en pris, der kunne dække gælden i de pågældende ejendomme.

Det var faktisk ham, der drev H1 Finans ApS. Posten "mellemregning anpartshaver" med 1.269.063 kr., der fremgår af dette selskabs årsrapport for 2007, balancen pr. 31. december 2007, ekstraktens side 44, dækker over de penge, som A udlånte til selskabet, efter vidnet havde lånt de 180.000 euro af JN. Selskabets revisor har udarbejdet afslutningsarket på ekstraktens side 52, hvor mellemregningen også fremgår. Han er aldrig blevet konfronteret af SKAT med, hvorfra disse penge skulle være kommet, hvis ikke der var tale om lånte penge. Det har ikke været muligt at skaffe disse penge andre steder fra.

Lånet på de 20.000 euro kom fra en konto, som H1 Finans ApS havde i F1 Bank, men han har ikke kunnet fremskaffe bilag herpå.

JN krævede ingen sikkerhed for lånet på 180.000 euro.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Skatteministeriet har dog ikke gentaget sit anbringende om, at et eventuelt lån på 1,5 mio. kr., der er blevet videreudlånt, ikke ville have nogen nettopåvirkning af As privatforbrugsopgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A ikke har godtgjort, at der i 2007 er tilgået hende lån som hævdet.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald og forløb sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.