Dato for udgivelse
07 Jan 2014 09:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2013 09:31
SKM-nummer
SKM2014.2.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-5073949
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Sundhedsbehandling
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at arbejdsgiver kan betale for den ansattes øjenoperation uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradrag for udgiften til øjenoperationen, hvis udgiften betales af arbejdsgiver.

Hjemmel

Ligningsloven § 16,
Statsskatteloven § 6

Reference(r)

Ligningsloven § 16,
Ligningsloven § 30
Statsskatteloven § 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.2.5.2.29.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.15.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit  C.A.5.1.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.1


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte at arbejdsgiver kan betale for den ansattes øjenoperation uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte?
  2. Vil arbejdsgiver have skattemæssigt fradrag for udgiften?

Svar

  1. Nej
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den ansatte er bygningssagkyndig og har været ansat i selskabet siden 2004. Gennem tiden er den ansattes syn blevet svækket og brug af briller har mange uhensigtsmæssige følger.

Ved udførelse af hussyn til brug for tilstandsrapport skal den ansatte ofte gå ud og ind, hvilker giver dukkede briller, og samtidig kan brillerne være vanskelige at holde på plads ved besigtigelse af krybekældre og loftrum m.v. hvor pladsen er trang.

Der skal endvidere aflæses mærkesedler m.v. på diverse installationer og aggregater, og disse mærkesedler er ofte vanskeligt tilgængeligt placeret.

En øjenoperation vil gøre den ansatte fri for brug af briller, og dermed lette det daglige arbejde betydeligt.

Samtidig opnås en større sikkerhed for at undgå fejlaflæsninger m.v. En fejl i en tilstandsrapport kan være meget dyr, og med en selvrisiko på kr. 25.000 kan selskabet lide store tab ved sådanne fejlaflæsninger m.v.

Selskabet forventer en ikke uvæsentlig effektivisering ved udførelsen af eftersynene, og dermed også en omkostningsbesparelse, samt reduktion af risikoen for at blive erstatningsansvarlig som følge af fejl.

Spørgers opfattelse og begrundelse

(Intet anført)

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at arbejdsgiver kan betale for den ansattes øjenoperation uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3:

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet (fremhævet ved nærværende gengivelse). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Ligningslovens § 30:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som medarbejderen opnår, ved at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Stk. 5. Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1. Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer, som er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse el.lign.

Forarbejder

Ligningslovens § 30:

Bestemmelsen er indsat i ligningsloven ved lov nr. 1.382 af 28. december 2011. Det fremgår af de almindelige bemærkninger blandt andet:

"Der vil fortsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelovens mangeårige praksis. Arbejdsgiverbetalte sundhedstjek vil også være skattefri for medarbejderen, hvis de opfylder betingelserne for at kunne anses som personalepleje."

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20 blandt andet:

" Den nye affattelse af ligningslovens § 30 medfører en ophævelse af skattefriheden for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser ved en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præmien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Adgangen til at yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af sundhedsudgifterne ophæves også herved."

Praksis

Der ses ikke at foreligge praksis i form af afgørelser baseret på den nugældende affattelse af ligningslovens § 30.

SKAT har udsendt Styresignal SKM 2012.218 SKAT om skattefrie sundhedsforsikringer, beskatningstidspunkt for sundhedsforsikringer og den skattemæssige vurdering af behandling af arbejdsrelateret stress. Der er heri blandt andet anført:

"Som udgangspunkt er arbejdsgiverbetalt behandling af stress et personalegode, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Dette gælder også, når stress er udløst af en blanding af forskellige faktorer, der både vedrører arbejdslivet og privatlivet."

Begrundelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.2.5.2.29, at:

"Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren.

Den tidligere gældende skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser og sundhedsbehandlinger blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011.

Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om skattepligt."

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at den af forespørger omtalte øjenoperation må anses for en sundhedsydelse i den forstand, som er omtalt i ovennævnte afsnit i Den Juridiske Vejledning. Når forespørger betaler udgiften til øjenoperationen, er den ansatte skattepligtig af værdien den modtagne sundhedsydelse.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.15.1 blandt andet, at:

"Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende."

Der er fem undtagelser til hovedreglen om skattepligt:

Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se C.A.5.15.2.

Undtagelse 2: Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning (LL § 30). Se C.A.5.15.3.

Undtagelse 3: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se C.A.5.15.4.

Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se C.A.5.15.5.

Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Se C.A.5.15.6.

På grund af disse undtagelser er der i praksis flere arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, som en medarbejder kan modtage skattefrit. Det er dog vigtigt at holde fast i, at det skatteretlige udgangspunkt er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige for medarbejderne. Hvis en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse ikke er omfattet af en af undtagelserne, gælder reglen i LL § 16 om beskatning af et arbejdsgiverbetalt gode."

Nedenfor vurderes det, om øjenoperationen - efter SKATs opfattelse - er omfattet af en af de nævnte fem undtagelser.

Undtagelse 1:

Det fremgår af forespørgslen blandt andet, at:

"Gennem tiden er den ansattes syn blevet svækket og brug af briller har mange uhensigtsmæssige følger"

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at formålet med øjenoperationen helt overvejende er at afhjælpe et forhold, som vedrører den ansattes generelle sundhedstilstand. Der er derfor ikke tale om, at der afhjælpes - eller forebygges - arbejdsskader. Det i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.15.2 om "Behandling af arbejdsskader" og "Forebyggelse af arbejdsskader" anførte kan efter SKATs opfattelse ikke føre til et andet resultat. Operationen kan derfor ikke anses for omfattet af undtagelse 1.

Der er i ovennævnte lovbemærkninger til ligningslovens § 30 ikke anført noget, som efter SKATs opfattelse svækker SKATs angivne opfattelse.

Undtagelse 2:

Øjenoperationen kan efter SKATs opfattelse ikke være omfattet af undtagelse 2, allerede fordi der ikke foreligger en situation med "misbrug."

Undtagelse 3:

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 6 pkt.:

" Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau)."

Det er SKATs opfattelse, at nærværende øjenoperation ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Der er derimod, som nævnt ovenfor, SKATs opfattelse, at formålet med øjenoperationen helt overvejende er at afhjælpe et forhold, som vedrører den ansattes generelle sundhedstilstand.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at øjenoperationen ikke er omfattet at undtagelse 3. Dette gælder, uanset hvad den konkrete øjenoperation vil koste.

Undtagelse 4:

Reglerne om den såkaldte "personaleplejefritagelse" fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.5. Det fremgår herom blandt andet, at:

" Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes ikke. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2."

Det er SKATs opfattelse, at:

  • Øjenoperationen må antages at have en væsentlig værdi i nærværende forstand,
  • øjenoperationen også vil være er af værdi i privatlivet
  • øjenoperationen ikke kan siges at være led i almindelig personalepleje.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at øjenoperationen ikke er omfattet at undtagelse 4.

Undtagelse 5:

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., at værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. beskattes uden hensyntagen til grundbeløbet i 3 pkt. (grundbeløb 1.000 kr. (2010 niveau).

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at øjenoperationen ikke er omfattet at undtagelse 5

Det er således SKATs opfattelse, at øjenoperationen ikke er omfattet af undtagelserne 1 - 5 inklusive.

Det fremgår herefter af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.A.5.15.1 blandt andet:

" Hvis en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse ikke er omfattet af en af undtagelserne, gælder reglen i LL § 16 om beskatning af et arbejdsgiverbetalt gode."

Det er SKATs opfattelse, at en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse er skattepligtig, selv om sundhedsydelsen i et vist omfang måtte være udløst af faktorer, som vedrører arbejdets udførelse. Der henvises herved til det i ovennævnte Styresignal SKM 2012.218 anførte om stress. Det anførte gælder efter SKATs opfattelse tilsvarende vedrørende andre sundhedsydelser som f.eks. nærværende øjenoperation.

Det er derfor SKATs opfattelse, at værdien af øjenoperationen vil være skattepligtig for den ansatte jf. ligningslovens § 16.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradrag for udgiften til øjenoperationen.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Praksis

SKM 2008.662 SR, hvor Skatterådet svarer "ja" til følgende spørgsmål:

"Kan virksomheden X foretage fradrag for dækning af en enkelt medarbejders udgifter til operation (anslået beløb 90.000 kr.), der er lægeligt ordineret og begrundet i forbindelse med bortoperation af overskydende hud. Såfremt operationen ikke foretages vil medarbejderen ikke kunne passe sit job hos X."

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradragsret for udgiften til øjenoperationen jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATS opfattelse understøttes af den foreliggende praksis jf. ovennævnte afgørelse SKM 2008.662 SR. Det er efter SKATs opfattelse uden betydning for fradragsretten, om øjenoperationen er lægeligt ordineret eller ej. Det er ligeledes efter SKATs opfattelse uden betydning for fradragsretten, om øjenoperationen bidrager til, at medarbejderen efter øjenoperationen vil være i stand til at udføre sit arbejde mere effektivt.

Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.2.1 under afsnittet "Løn og naturalier til personalet" blandt andet:

"Også personaleudgifter, som de ansatte ikke har retligt krav på, kan fratrækkes blot udgifterne knytter sig tilstrækkeligt nært til virksomhedens drift."

Det er SKATs opfattelse, at øjenoperationen opfylder nævnte krav om tilknytning til virksomhedens drift.

Det er herefter SKATs opfattelse, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradragsret for udgiften til øjenoperationen jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og den praksis, der knytter sig hertil.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter