Dato for udgivelse
09 Jan 2014 10:58
SKM-nummer
SKM2014.26.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-5507092
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, ejendomsværdi, grundværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2003 og 1. oktober 2005 med henblik på nedsættelse.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6,
Vurderingsloven § 9,
Vurderingsloven § 10
Vurderingsloven § 13

Henvisning

Vurderingsvejledningen afsnit B og C


Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at ejendomsværdien samt grundværdien pr. 1. oktober 2003 og 1. oktober 2005 er ansat for højt.

Ejendommen var pr. 1. oktober 2003 vurderet som et sommerhus med et boligareal på 105 m² og et matrikulær areal på 6.166 m² heraf 35 m² vej.

Sommerhuset frastykkes ejendommen den 13. april 2005 og restejendommen på 4.933 m2, heraf 155 m2 vej, vurderes 1. oktober 2005 som en ubebygget grund.

Ejer har fået afslag på bebyggelse af den ubebyggede grund under henvisning til, at den er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelse, da den ligger indenfor 100 meter fra en Hellekiste (fortidsminde).

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2003 og 1. oktober 2005 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Vurdering pr. 1. oktober 2003:

Ejendomsværdi: 980.000 kr. ændres til 810.000 kr.
Grundværdi: 348.800 kr. ændres til 181.300 kr.

Vurdering pr. 1. oktober 2005:

Ejendomsværdi: 362.900 kr. ændres til 47.800 kr.
Grundværdi: 362.900 kr. ændres til 47.800 kr.
Omberegnet grundværdi 2002 216.000 kr. ændres til 47.800 kr., jf. VL § 33, stk. 16

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at grund- og ejendomsværdien ved vurderingerne i 2003 og i 2005 blev sat for højt.