Dato for udgivelse
09 Jan 2014 12:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2013 14:42
SKM-nummer
SKM2014.31.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0158969
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
halskar scanning, personalepleje
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A A/S kan tilbyde alle sine medarbejdere en skattefri halskar scanning.

Skatterådet lægger vægt på, at halskar scanning har til formål at fastslå hvorvidt den pågældende medarbejder lider af behandlingskrævende forkalkning af halspulsårene.

Dette indebærer, at der er tale om en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke om en undersøgelse af overordnet og generel karakter, der kan betragtes som sundhedstjek.

Reference(r)

Ligningsloven § 16

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.15


Spørgsmål

Kan A A/S tilbyde alle sine medarbejdere en skattefri halskar scanning?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med henvisning til helbredsundersøgelsen sidste efterår, tager spørger et yderligere initiativ som supplement til kolesterolmålingen - nemlig at give medarbejderne muligheden for i samarbejde med B at få scannet de store halskar med henblik på at afsløre begyndende forkalkning.

Grunden hertil er, at det giver rigtig god mening at supplere kolesterolmåling med en scanning. Nogle mennesker har årer uden tegn på forkalkning, selvom de lever usundt, og har for højt kolesterol. Mens andre, der måske er slanke og har fine kolesterolværdier sagtens kan have åreforkalkning, og derved har højere risiko for blodprop.  

Omkring 20 års alderen begynder man så småt at få åreforkalkning, men normalt mærker man ikke noget til det før mange år senere.

I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det giver risiko for blodpropper og ender med forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning eller kan medføre at karret brister.

På grund af blodproppen eller forsnævringen kommer der ikke nok blod ud til det organ, som pulsåren forsyner med blod, hvilket kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet og derved åreforkalkningssygdom.  

Ultralydsscanningerne foretages på virksomhedens adresse, hvilket gør at vi sparer transport tid. Undersøgelsen tager ca. 15 min. og koster 1.550,00 kr. som betales af arbejdsgiver.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at A A/S kan tilbyde alle sine medarbejdere en skattefri halskar scanning.

Lovgrundlag

  • Statsskatteloven

Udgangspunkt i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form at naturalydelser, er at anse som skattepligtige indkomst.

Efter statsskattelovens principper er forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader skattefri for modtageren. Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelser af medarbejderens sundhedsudgifter.

  • Ligningslovens § 16

Ligningslovens § 16, stk. 3 fastslår, at personalegoder som udgangspunkt er skattepligtige og skal værdiansættes til markedsværdien.

Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, ligningslovens § 16, stk. 3, 6 pkt.:

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiverene har stillet dem til rådighed.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt.:

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Hvis den samlede værdi af de personalegoder overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne.

  • Personaleplejefritagelsen

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk værdi, stillet til rådighed for alle på arbejdspladsen og det skal være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

  • Ligningslovens § 30

Under visse betingelser er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling af medarbejdernes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet.

Praksis

I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet har bemærket, at der ikke var tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet imidlertid, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen. I konsekvens heraf blev den påtænkte sundhedsordning betragtet som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Ligningsrådet har således konstateret, at der var tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter var skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

I SKM2010.521.SR fandt Skatterådet, at en sundhedsundersøgelse, der omfattede: vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene har til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kan være tale om urinvejslidelser, skulle betragtes som generelle undersøgelser gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Undersøgelsen skulle ikke betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR var det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kunne betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

I SKM2010.618.SR fandt Skatterådet, at arbejdsgiverens betaling for  sundhedsforsikring, der omfattede spørgeundersøgelse om kost, motion, sundheds og livsstil, fysiske undersøgelser, såsom måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, kropsvægt, talje omkreds, BMI, fedtprocent og kondition, samt adgang til telefonisk og Internet vejledning, ikke skulle have skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

I SKM2011.58.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S kan tilbyde skattefri sundhedsordninger, såfremt disse indeholder: spørgerskema vedr. kost, rygning, alkohol, motion og stress; livsstilssamtale; måling af kolesterol, blodsukker (herunder hæmatologi/priktest) og blodtryk; body composition analyse, risikofaktorskema, resultatskema og urinprøve.

Skatterådet fandt derimod, at sundhedsordninger ikke vil blive skattefri for modtageren, såfremt ordningerne indeholder yderligere: måling af blodprocent; lungefunktionsundersøgelse; objektiv undersøgelse, generel undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse; konditest; urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer; EKG i hvile; urinprøve;  blodprøve - prostata antigen; arbejds EKG; synstest; høreprøve m.m.

Det bemærkes, at afgørelsen indeholder følgende bemærkninger vedrørende målinger, der relaterer sig til stress:

For så vidt angår spørgers kommentarer vedrørende stress, hvor der blandt andet fremhæves, at der i dag eksistere blodanalyser, der kan bekræfte tilstedeværelse af stress, bemærker Skatteministeriet, at disse analyser har til formål at fastslå, at den pågældende medarbejder lider af stress.

Der er således tale om et tilfælde, hvor sygdommen allerede diagnosticeres, og ikke forbygges. Denne indebærer, at der eventuelt kan være tale om et tilfælde omfattet af ligningslovens § 30, dvs. om en sundhedsbehandling, der sker i henhold til lægehenvisning.

I SKM2012.41.SR blev der spurgt til sundhedsundersøgelser, der bestod af to dimensioner. Den første dimension indeholdte spørgeskema, diverse målinger, lægeundersøgelse og en dialog om resultaterne. Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt, at den første dimension kunne anses for at være et gode, der blev ydet på arbejdspladsen som et led i almindelig personalepleje, og den var derfor skattefri for de ansatte. Hvis de ansatte også blev tilbudt spirometri i den første dimension, ville de ikke være skattepligtige af denne måling, da den vil være skattefri efter statsskattelovens principper om forebyggelse af arbejdsskader. For så vidt angår den anden dimension, forudsatte skattefriheden, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Bestemte internationale rutiner kunne ikke i sig selvmedføre, at dette krav var opfyldt, men kunne tale for en vis sammenhæng med arbejdet. Branchens anbefalinger kunne heller ikke medføre skattefrihed i sig selv. Der skulle derfor foretages en konkret vurdering af, om medarbejderne fik undersøgelsen til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme og derved ikke skulle beskattes.

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en sundhedsydelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf. For så vidt angår sundhedsordninger, kan disse blive skattefri for medarbejderne, såfremt de bliver anset for at være omfattet af en af nedenstående undtagelser:

  • forebyggelse og behandling af arbejdsskader,
  • sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30,
  • goder omfattet af bagatelgrænsen,
  • goder omfatter af bagatelgrænsen for mindre personalegoder
  • skattefri personalepleje

I det følgende gennemgår SKAT de enkelte undtagelser.

  • forebyggelse og behandling af arbejdsskader

Det fremgår af Den juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.15.2, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

SKAT vurderer, at den pågældende undersøgelse ikke kan sidestilles med forebyggelse eller behandling af arbejdsskader.

  • sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30

Ligningslovens § 30 indeholder adgang til skattefri arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling af medarbejdernes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

SKAT vurderer, at den pågældende undersøgelse ikke er omfattet af ligningslovens § 30.

  • goder omfattet af bagatelgrænsen

Anvendelse af denne undtagelse forudsætter, at der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiverene har stillet dem til rådighed.

SKAT er af den opfattelse, at den pågældende undersøgelse ikke er omfattet af bagatelgrænsen, idet undersøgelsen ikke i overvejende grad ydes til medarbejdere af hensyn til de ansattes arbejde.

  • goder omfatter af bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.15.6, at sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Disse sundhedsydelser beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år.

Taget i betragtning, at undersøgelsens pris udgør ca. 1.550,00 kr. og dernæst overstiger grundbeløbet, kan den pågældende undersøgelse ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

  • skattefri personalepleje

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter og for så vidt sundhedstjek skal ske på arbejdspladsen og har en overordnet og generel karakter.

Ifølge det oplyste går undersøgelsen ud på, at medarbejderne får scannet de store halskar med henblik på at afsløre begyndende forkalkning.

Undersøgelsen supplerer kolesterolmåling og har til formål at afsløre en eventuel forsnævring eller forkalkning i halspulsårene, som kan forhindre, at der kommer tiltrækkeligt blod til hjernen.

Det blev oplyst, at forsnævring eller forkalkning kan fremkomme hos personer, der er slanke og har fine kolesterolværdier, dvs. i de tilfælde hvor medarbejderens vægt eller kolesterolværdi ikke indikere, at den pågældende har forkalkede pulsåre.

SKAT bemærker, at de personer hos hvem undersøgelser vil afsløre forkalkning vil have behov for at blive henvist til yderligere udredning.

I den forbindelse bemærker SKAT, at Ligningsrådet i SKM2005.203.LR og Skatterådet i SKM2011.58.SR har konkluderet, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end en sundhedsundersøgelsen.

Skatterådet har nået til tilsvarende konklusioner i SKM2010.521.SR og SKM2010.618.SR og SKM2012.41SR, hvor der blev lagt vægt på, hvorvidt undersøgelserne havde en overordnet og generel karakter.

I SKM2011.58.SR blev der desuden lagt vægt på, at formålet med undersøgelsen var diagnosticering af en specifikt lidelse.

SKAT skal således fremhæve, at halskar scanning har til formål at fastslå hvorvidt den pågældende medarbejder lider af behandlingskrævende forkalkning af halspulsårene.

Dette indebærer, at der de facto er tale om en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke om en undersøgelse af overordnet og generel karakter, der kan betragtes som sundhedstjek.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.