Dato for udgivelse
10 Jan 2014 13:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2013 12:59
SKM-nummer
SKM2014.37.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-2200287
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
Overskudsvarme, boostning
Resumé

En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces. Overskudsvarmen måles separat, og Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse på udnyttet overskudsvarmen, når overskudsvarmen efterfølgende "boostes" for at opnå højere temperatur.

Reference(r)

Gasafgiftsloven § 10, stk. 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit E.A.4.6.10.


Spørgsmål

  1. Er Skatterådet enigt i, at spørger maksimalt skal betale 38 % i overskudsvarmeafgift af det vederlag, der modtages ved salg af overskudsvarmen?
  2. Er Skatterådet enigt i, at såfremt spørgsmål 1 besvares "Ja", at i de perioder, hvor spørger også leverer "friskvarme" til det lokale fjernvarme selskab, finder reglerne om overskudsvarmeafgift ligeledes anvendelse på udnyttet overskudsvarme?
  3. Er Skatterådet enigt i, at såfremt spørgsmål 2 besvares "Ja", at vederlaget for fremstilling af "friskvarme" på baggrund af naturgas ikke skal indgå i grundlaget for beregning af overskudsvarmeafgiften?

Svar

  1. Ja, se indstilling og begrundelse
  2. Ja, se indstilling og begrundelse
  3. Ja, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Produktionen hos spørger kræver en høj temperatur. I forbindelse med produktionen opstår overskudsvarme, som spørger ikke har mulighed for at anvende i produktionsprocessen.

Spørger påtænker derfor at udnytte og afsætte overskudsvarmen til det lokale fjernvarmeselskab.

Spørger påtænker også at levere energi (friskvarme) i form af boostning af fremløbstemperaturen, når fremløbstemperaturen i sig selv ikke er tilstrækkelig. Spørger påtænker endvidere at levere energi (friskvarme) fra boostningsanlægget til fjernvarmeselskabet til nød og spidsbelastninger.

Overskudsvarme

Overskudsvarmen kommer fra "spraytørring", hvor der sprayes varm luft ud på materiale, som er fugtigt, hvorved der sker en fordampning. Den fordampede luft opsamles og kan udnyttes.

Da overskudsvarmen opstår i selve fremstillingsprocessen, får spørger i dag godtgjort energiafgifter m.v. efter de gældende regler for procesforbrug.

For at sikre en korrekt måling af energimængden afsat til fjernvarmselskabet vil der blive monteret målere, så den mængde energi fra overskudsvarmen, der leveres til fjernvarmeselskabet, registreres. Energimålere vil være ejet af fjernvarmeselskabet, der også vil have ansvaret for de nødvendige eftersyn og kalibreringer.

Overskudsvarmen vil blive afsat til fjernvarmeselskabet til en pris fastsat i en aftale mellem parterne.

I forbindelse med udnyttelse og afsætning af overskudsvarmen, vil der ikke være behov for at tilføre ekstra energi/varme for at foretage produktionsprocessen.

Friskvarmeanlæg

Ud over overskudsvarme vil spørger levere friskvarme i form af damp til fjernvarmeselskabet.

Friskvarme skal fremstilles på baggrund af naturgas på spørgers dampkedler. Dette anlæg vil være helt adskilt fra det anlæg, der skal udnytte overskudvarmen. Energimængden - friskvarmen - der leveres, vil ligeledes blive målt på en separat måler hos spørger. Anlægget vil ikke få indflydelse på mængden af leveret overskudsvarme.

Hvis den friskvarmen ikke bliver produceret på spørgers anlæg, skal fjernvarmeselskabet selv producere den pågældende mængde varme på deres eget anlæg.

Det kan være nødvendigt at hæve temperaturen på vandet fra overskudsvarmen. Dette skyldes, at det teknisk ikke er muligt at tilføre vand med en meget lavere temperatur end temperaturen på det vand, som cirkulerer i fjernvarmenettet. Friskvarmen anvendes da til boostning af temperaturen af overskudsvarmen, når temperaturen ikke er tilstrækkelig i forhold til varmeaftageren.

I tilfælde hvor friskvarme vil blive anvendt til yderligere opvarmning af overskudsvarmen (boostning), kan det også registreres, hvor meget af den leverede energi, der er overskudsvarme, og hvor meget af energien, der er friskvarme.

Salg af overskudsvarme og friskvarme

For levering af overskudsvarmen vil der blive indgået en aftale mellem spørger og fjernvarmeselskabet om levering af overskudsvarme med en aftalt pris pr. GJ varme.

Desuden vil der mellem spørger og fjernvarmeselskabet blive indgået en aftale om levering af friskvarme. Prisen på friskvarmen sammensættes ud fra andre faktorer, f.eks. gaspris, afgifter på naturgas, afskrivning m.m. Bemærk, at spørger ikke får godtgjort afgift på brændslerne til denne friskvarme.

Eksempel:

Spørger sælger 100 MWh varme til fjernvarmeselskabet.

Heraf er 70 MWh overskudsvarme. Af overskudsvarmen afregner spørger overskudsvarmeafgift.

Af de resterende 30 MWh, som er friskvarme, betaler spørger de afgifter, der er på naturgas - altså opnår spørger ingen godtgørelse af afgifter af dette naturgasforbrug. Herved er den mængde varme, der er produceret på friskvarmeanlægget, belastet med de normale afgifter for varmeproducenter.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at alle tre spørgsmål skal besvares med et "Ja".

Ad. spørgsmål 1.

Overskudsvarmen opstår i en proces, hvor spørger i dag får godtgjort energiafgifter efter gældende regler. Den udnyttede overskudsvarme, som afsættes, vil blive målt separat hos spørger.

Af gasafgiftslovens § 10, stk. 9 fremgår følgende:

"I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling (...) I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen."

Betalingen af overskudsvarmeafgift sker som beskrevet i gasafgiftslovens § 10 ved, at spørgers godtgørelse af naturgasafgift nedsættes. Overskudsvarmen vil blive solgt til en pris, så overskudsvarmeafgiften skal beregnes efter reglen om, at afgiften højst skal udgøre 38 % af vederlaget for varmen.

Spørger finder på denne baggrund, at det stillede spørgsmål bør besvares med et "Ja".

Ad. spørgsmål 2. og 3.

Der vil blive monteret to målere ved fjernvarmeselskabet, der registrerer leverancen fra spørger:

  • Én måler, der måler varme, som leveres fra overskudsvarmeanlægget.
  • Én måler, der måler varme, som leveres fra damp/friskvarmeanlægget.

Gasafgiftslovens § 10, stk. 4:

"Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand".

Af gasafgiftslovens § 10, stk. 9 fremgår følgende:

"I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling (...) I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen."

Af SKATs Juridiske Vejledning afsnit E.A.4.6.10 fremgår følgende:

"Ved afgift af overskudsvarme forstås i denne sammenhæng afgift ved nyttiggørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler."

"Overskudsvarme skal i denne sammenhæng forstås som varme, som udnyttes fra en produktionsproces. Det er en ubetinget forudsætning for anvendelse af de særlige regler, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører forøget brændselsforbrug."

Ved udnyttelsen af overskudsvarme anvender spørger ikke yderligere brændsler i produktionsprocessen, idet varmen ville blive udledt af skorstenen, hvis varmen ikke bliver udnyttet som overskudsvarme.

Modsat anvendes der ekstra brændsel, når spørger leverer friskvarme i form af damp.

Opgørelse af afgift på friskvarme sker således (eksempel):

Spørger køber 1.000 Nm3 naturgas. Af naturgassen fremstilles 10 MWh varme. Heraf leveres 2 MWh varme som fjernvarme/friskvarme og 8 MWh varme anvendes af spørger.

Fordeling af afgifterne foretages således ved spørger:

20 % af naturgasen (2/10) anvendes til fjernvarme/friskvarme, hvorfor spørger ikke kan få godtgjort afgiften af 200 Nm3 naturgas. Afgiften faktureres videre til det lokale fjernvarmeselskab.

Om spørger kan få godtgjort afgift på de resterende 800 Nm3 naturgas afhænger af anvendelsen af varmen ved spørger. Hvis 50 % af varmen anvendes til proces, kan spørger få godtgjort afgiften på 400 Nm3 naturgas efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter.

Samlet vurdering

Ved salg af varme er der således tale om dels salg af friskvarme og dels salg af overskudsvarme, idet der er tale om et vederlag for salg af friskvarme, og et vederlag for overskudsvarmeleverancen. Afgiften på friskvarme betales ved, at spørger ikke får godtgjort energiafgift af naturgasforbruget til produktionen af "friskvarme". Hvis vederlaget på friskvarme skulle indgå i beregning af overskudsvarmeafgift, vil der blive tale om dobbeltbeskatning.

Spørger finder på denne baggrund, at spørgsmål 2 og 3 bør besvares med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger maksimalt skal betale 38 % i overskudsvarmeafgift af det vederlag, der modtages ved salg af overskudsvarmen.

Lovgrundlag

Gasafgiftslovens § 10, stk. 9

"I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(...)

I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

(...)

Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

(...)"

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.10.1 Regel og lovgrundlag

"(...)

Hvis varme eller varmt brugsvand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Det gælder fx varme og varmt brugsvand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt brugsvand.

(...)

Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor varmen nyttiggøres, ydes der ikke godtgørelse af afgift af det øgede forbrug, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.

(...)"

Den juridiske vejledning afsnit E.A.4.6.10.6 Overskudsvarme som afsættes

"(...)

Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås både vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, og faste bidrag.

Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden.

Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift.

I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket, ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkningerne til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.

  • Hvis investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget.

Begrundelsen for dette er, at fastlæggelsen af vederlaget for varmen i modsat fald ville blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke, som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand. (...)"

Begrundelse

Spørger udnytter overskudsvarme fra en proces. Det forudsættes, at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et øget brændselsforbrug til proces i det anlæg, hvorfra varmen udnyttes. Der er også lagt vægt på, at der er tale om udnyttelse af energiindholdet i damp, hvor dampen er opstået ved brug af tør luft til tørring.

Overskudsvarmen er på de angivne betingelser omfattet af gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

Betaling af afgift for overskudsvarme, som afsættes, sker ved en nedsættelse af godtgørelsen af afgift. Nedsættelsen kan dog højst udgøre 38 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Hvorvidt afgiftsbetalingen skal ske efter satsen opgjort i kr./GJ efter gasafgiftslovens 10, stk. 9 eller som 38 pct. af det samlede vederlag, afhænger af prisen for overskudsvarmen.

Det forudsættes, at prisen på overskudsvarmen er fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Den juridiske vejledning. Der er i besvarelsen ikke taget stilling til beregningen af vederlaget for overskudsvarmen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja", se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 besvares "Ja", at i de perioder, hvor der også leveres "friskvarme" fra spørger til det lokale fjernvarmeselskab, finder reglerne om overskudsvarmeafgift ligeledes anvendelse på udnyttet overskudsvarme.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Friskvarmen fremstilles på separat anlæg, og varmen herfra måles. Boostning af vandet fra overskudsvarmen eller salg af friskvarme i øvrigt medfører ifølge det oplyste ikke et øget brændselsforbrug i det anlæg, hvorfra overskudsvarmen nyttiggøres.

Overskudsvarmen fra produktionsanlægget kan derfor fortsat anses for at være overskudsvarme efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

Det forudsættes, at der sker den nødvendige måling af nyttiggjort overskudsvarme og produceret friskvarme. Det er endvidere oplyst, at spørger ikke får godtgjort afgiften på brændslerne til friskvarmen.

Se også begrundelse til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja", se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 2 besvares "Ja", at vederlaget for fremstilling af "friskvarme" på baggrund naturgas ikke skal indgå i grundlaget for beregning af overskudsvarmeafgiften.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Friskvarmen fremstilles på et separat anlæg, friskvarmen har ikke betydning for mængden af overskudsvarme, og friskvarmen måles selvstændigt. Det forudsættes, at prisen på overskudsvarmen er fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne i Den juridiske vejledning E.A.4.6.10.6.

Se også begrundelse til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja", se indstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.