Dato for udgivelse
22 Jan 2014 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Dec 2013 15:02
SKM-nummer
SKM2014.69.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-4500-12 og B-87-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Udlodning, interessesammenfald, lav, løn
Resumé

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanterne med rette var blevet beskattet af 18 hævninger i deres selskab som maskeret udlodning.

Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl, som anpartshaverne i perioden 2005 - 2008 renoverede for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår. Endvidere var fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde manglede der oplysninger om, hvilket arbejde der var udført, hvor det var udført og for hvem, ligesom beløb, der var opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber.

På den baggrund fandt landsretten at bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til appellanterne er skærpet. Med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten ikke, at denne bevisbyrde var løftet, hvorfor landsrettens stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16A, stk. 1 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.B.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.C.2.2.1.3


Parter

A
(advokat Anders Schønnemann Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

og

B
(advokat Anders Schønnemann Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Thomas Lohse og Susanne Skotte Wied (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 11. december 2012 (BS 12-1652/2011 og 12-1830/2011) er anket af A (B-4500-12)  og B (B-87-13).

A har nedlagt påstand som for byretten om, at SKAT skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med 1.662.523 kr. og for indkomståret 2007 nedsættes med 298.500 kr.. Subsidiært har han påstået hjemvisning.

B har nedlagt påstand som for byretten om, at SKAT skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med 1.741.799 kr. og for indkomståret 2007 nedsættes med 298.500 kr. Subsidiært har han påstået hjemvisning.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen vedrører 18 betalinger foretaget af H1 ApS vedrørende 5 ejendomme beliggende: ...2, ...3, ...4 og ...5, ...6 og ...7 samt et projekt i Spanien benævnt "G1".

Der er til brug for landsrettens behandling fremlagt en række dokumenter vedrørende projekt G1, som B og A angiver, at H1 ApS var investor i.

Af en for notaren i ...14, Spanien indgået aftale fremgår, at OP den 27. oktober 2006 solgte en grund på 9.630 m2 beliggende i ...15, Spanien til anpartsselskabet "G21 S.L." for 500.000 euro. Af dokumentet fremgår endvidere, at YN optræder som fuldmægtig for anpartsselskabet "G21 S.L".

H1 ApS optræder ikke i de fremlagte kontrakter.

Af faktura 001/03/07 udstedt den 20. oktober 2007 af H1 ApS til G21 S.L. fremgår, at G21 S.L. i "Consulting fee in conjunction with acquisition of land plot in ...15" skal betale 200.000 euro/1.500.000 dkr. Der er ikke i fakturaen angivet en betalingsfrist eller et kontonummer, og fakturaen er ikke underskrevet.

I en ikke revideret regnskabsbalance med kontokort for "G21 S.L." er angivet en række pengeoverførsler til og fra B/H1. H1 ApS har opgjort fortjenesten ved projektet i Spanien til 987.565,25 kr., svarende til forskellen mellem salgssummen på 2.000.000 kr. og anskaffelsessummen på 1.012.434,75 kr.

Der har ikke været fremlagt prospekt eller andre oplysninger, der har kunnet belyse projektet nærmere.

Det fremgår af "R75 Kontrol og udsøgningsblanket 2006" for B, at han i 2006 havde en A-indkomst på 36.206 kr., og stod registreret som ejer af tre biler, en VW transporter, en Audi A4 Avant 1,9 og en Audi A4 Avant 2,0, der var registreret 1. gang den 17. oktober 2006.

Det fremgår af "R75 Kontrol og udsøgningsblanket 2006" for A, at han i 2006 havde en A-indkomst på 77.864 kr. og et samlet indestående på 23.097 kr., og af "R75 Kontrol og udsøgningsblanket 2007" fremgår, at hans A-indkomst var 100.764 kr. og at det samlede indestående var 98.910 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, B og NS. Der er endvidere afgivet forklaring af IL.

B har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2006-2007 levede af det provenue, som han havde tjent ved et hussalg i 2003. Pengene lå hjemme "under hovedpuden". Han havde en bankkonto, men satte ikke pengene i banken. Hans samlever havde en lønindtægt. Han ved ikke, hvad hun tjente, men det var nok ca. 300.000 kr. om året. Hans og As privatøkonomi var vævet tæt sammen, idet de har en slags broderskab. H3, der var hans gamle firma, har ikke udført arbejde for H1 ApS. Det er en fejl, at han hos sine samarbejdspartnere ikke har fået rettet det til, at ydelserne var til H1 ApS.

Foreholdt R75 skema for 2006, hvoraf det fremgår, at han i 2006 stod registreret som ejer af en VW og to Audiér, har han forklaret, at den Audi A4, der blev købt i 2006, blev finansieret af banken. Han lagde en udbetaling på 300.000 kr. Den anden Audi havde han haft i nogen tid. Han havde ikke andre større udgifter i 2006-2007.

Ved ejendommen på ...6 var det en hel baggård, der blev renoveret. Der blev nivelleret og kloakeret, lagt fliser og lavet toiletter til brug for en butik. G15 ApS udførte kun arbejde udendørs. Det var IL, som han kendte gennem A, der købte ejendommen. Det arbejde, der står anført som vedrørende ...7, er udført på en anden ejendom på ...13, hvor der blandt andet blev lavet gipslofter og sat Velux vinduer i. Arbejdet blev udført for H1 ApS. Han har udleveret alle bilag frivilligt til SKAT. Det var NS, der stod for haveprojektet på ...3. Det arbejde, som G8 ApS i faktura nr. 1001 omtaler som "Renov af facade og have arb oprydning ifølge tilbud", er for så vidt angår havearbejdet udført i samarbejde med NS. Han kan ikke huske, hvem der bad ham overføre penge til YN vedrørende projektet i Spanien.

Forevist faktura nr. 156, udstedt af G11 til G7 ApS på 100.000 kr., har han forklaret, at han ikke da vidste, at YNs firma udførte arbejde her. Alt gik meget stærkt i den periode. Han gennemgik ikke de enkelte bilag, men samlede bilagene og sendte dem til revisor. Det må være noget arbejde, som NS ikke selv har kunnet nå, og som NS derfor har "givet" til YN. Han kender ikke YN. Det er helt sædvanligt, at en hovedentreprenør bruger underentreprenører.

Forevist faktura 001/03/03 til selskabet G21 S.L., udstedt den 20. august 2007 af H1 ApS, har han forklaret, at det er den eneste faktura, han har udarbejdet. Han kan ikke huske, hvorfor der ikke er anført noget om betalingstid. Han kan heller ikke huske, hvilken rådgivning, der er ydet for de 1.500.000 kr. Han kan endvidere ikke huske, om H1 ApS har modtaget beløbet. Fakturaen er sendt til det spanske selskab.

Forevist kontokort vedrørende G21 SL, underkonto 4300 benævnt "B/H1", har han forklaret, at overførslen angår projektet i Spanien. De blev købt ud og havde derefter ikke mere at gøre med projektet. De fik aldrig et bevis på, at de havde investeret i projektet. Han stolede på deltagerne, der var hans venner. Hans ejendom på ...1 blev renoveret. Han udførte selv tømrerarbejdet, og derudover udførte G22 og G12 ApS arbejde. Der var ingen af hans venner, der hjalp med renoveringen. Lejlighederne i ...4 og ...5 købte de af SP.

A har supplerende forklaret blandt andet, at det var i 2004, at han fik en erstatning på 200.000 kr. Han havde pengene stående på en konto i Danske Bank. De penge, som B havde, brugte de begge af, da de er en slags brødre. I 2006-2007 arbejdede de hele tiden, og de brugte derfor ikke særlig mange penge. Avancerne, som blev tjent i H1 ApS, forblev i selskabet. Inden de overførte penge til projektet i Spanien, fik de deres bank til at krydstjekke YN. B kendte NS og MI, der præsenterede B for projektet. De gik videre med projektet til deres bank og revisor, da det var mange penge, der skulle overføres til en for dem ukendt person. H1 ApS havde mange penge, så de havde råd til at tage en risiko. Da SKAT kom for at ransage, udleverede de frivilligt alle bilag. H1 ApS havde intet at skjule. Han har kendt B i 12-13 år.

NS har supplerende forklaret blandt andet, at det vedrørende lejlighederne på ...3 var aftalt med køberne, at der efterfølgende skulle anlægges have. Der var ikke tale om udbedring af mangler.

Forevist "Lager og avanceopgørelse af ejendomme" for H1 ApS, hvoraf det fremgår, at G7 har modtaget 1.701.000 kr. vedrørende ...3, har han forklaret, at han ikke kan huske, om det er det beløb, han har modtaget, men beløbet lyder meget rimeligt, da der var tale om en total renovering af to lejligheder.

Han var ikke en del af det spanske projekt, men han var medejer af G21 S.L. sammen med ST og SM. ST og SM skød penge i projektet. De lånte ikke penge af ham. De havde selv penge. H1 ApS/B og A var investorer, før han købte selskabet. Der blev senere lavet en aftale om, at H1 ApS skulle købes ud med en fortjeneste på 200.000 euro.

Forevist intern balance for G21 S.L. pr. 31. december 2008, med en post på 1.300.000 kr., betegnet "advisors/consultans", har vidnet forklaret, at det var betalingen, da H1 ApS blev købt ud af ST og SM. Ud for posten på 1 mio. kr. under "Debt buy of property" står der "B", men der skulle nok have stået "H1 ApS". Der blev overført 1.000.000 kr. den ene dag og 500.000 kr. dagen efter. Betalingerne fremgår også af udskriften fra hans bankkonto. Af "property" fremgår grundens værdi. "Lawyer/administrator" dækker over udgifter til advokat og til NP, som var administrator i Spanien. Kontoen "Advisors" må dække over betaling til NP og YN. G23 Invest ApS fik også betaling for rådgivning, men han kan ikke sige, hvilken rådgivning dette selskab ydede. Det samme gælder betalingen på 700.000 til H1 ApS, idet H1 ApS ikke har ydet nogen form for rådgivning. Opgørelsen er lavet af revisor ud fra de beløb, der gik ind og ud af kontoen. Man kan i regnskabet følge bevægelserne, men han er ikke revisor og kan ikke gennemskue det hele. Den første million optræder i kreditkolonnen, og det kan muligvis skyldes, at det er indskuddet, men han ved det ikke. Det må man spørge revisor om.

Foreholdt kontoudskrift af 29. juni 2007 fra Danske Bank, hvoraf det fremgår, at der er betalt henholdsvis 120.000 kr. og 80.000 kr. til H1 ApS, har han forklaret, at når der står H1 ApS, så har det med H1 ApS at gøre. Det var ham, der foranledigede, at H1 ApS blev købt ud. Han kom selv ud af projektet i 2008. Projektet blev ikke til noget, da de ikke fik de nødvendige tilladelser. Projektet var uden reelt indhold, men jorden er der stadig. Han har ikke set en risikoplan eller lignende vedrørende projektet. De stolede på NP, men det har vist sig, at NP har malket firmaet for penge. Han har ikke selv tabt noget på projektet - måske 100.000 kr. Han blev selv købt ud. NP blev også købt ud for 100.000 euro. NP var ikke medejer, men det var ham, der havde kontakterne i Spanien. NP fik 100.000 euro for at forlade posten og køre det færdigt. Han kan her bagefter se, at det var en naiv investering. Når nogen trådte ud af projektet, forhandlede de om, hvor meget pågældende skulle have i fortjeneste for at træde ud.

Forevist faktura nr. 0002 udstedt den 12. februar 2006 af G7 ApS til SP, har vidnet forklaret, at SP er SMs far. Han mener, at SP ejede ejendommen ...4 og ...5. Det er SP, der har betalt for arbejdet.

Foreholdt faktura nr. 0006 udstedt den 1. marts 2006 af G7 ApS til MI, har vidnet forklaret, at den vedrører et legehus, som han byggede for MI. Han har brugt MI en enkelt gang som underleverandør.

YN er en murer og entreprenør, som vidnet kendte på det tidspunkt. Han tror ikke, at appellanterne kendte YN. Vidnet købte selskabet i Spanien, da det var selskabet, der ejede projektet. Indskuddet kom fra SM og ST. Det var ikke vidnets egne penge, der blev investeret. H1 ApS ejede ikke en del af selskabet, men var investor på projektet.

IL har forklaret blandt andet, at han er assurandør i Tryg. Han kender appellanterne, som han har kendt i nogle år. Han har købt to ejendomme i ...16 af H1 ApS - ...6 og ...7. Ejendommen i ...7 er en gammel ejendom, men han vil ikke afvise, at der kan være sat nye vinduer og gipslofter i et par lejligheder, inden han overtog ejendommen. ...6 er også en gammel ejendom, som trængte til en kærlig hånd. Da han kiggede på den, var butikslejemålet ved at blive renoveret af H1 ApS. Der var to andre lejemål, som han selv har sat i stand.

Forevist faktura nr. 4973 af 20. september 2006 og faktura nr. 5017 af 16. oktober 2006, begge udstedt af G12 ApS til H1 ApS, har vidnet forklaret, at der er skiftet vinduer og døre, men han kan ikke sige noget om antallet. Butikslejemålet var nyrenoveret og så pænt ud. Der var en gårdhave med toiletter. Belægningen bestod af beton og runde sten.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører 18 betalinger foretaget af H1 ApS i 2006 og 2007, hvor B og A var direktører og hovedanpartshavere i anpartsselskabet. H1 ApS, der var sagsøger i byretten, havde for byretten nedlagt påstand om, at selskabet skulle have fradrag for 2.678.467 kr. i 2006 og 393.000 kr. i 2007, begge beløb for udgifter til renovering af ejendomme, der var solgt med avance, og i 2007 for 1.012.434 kr. vedrørende udgifter til projekt G1. Ved byretsdommen blev det fastslået, at H1 ApS bortset fra et fradrag på 4.549,66 kr. ikke havde fradragsret for de omhandlede beløb. H1 ApS har ikke anket dommen.

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger, som H1 ApS har foretaget, skal anses som maskeret udlodning til B og A, medmindre det dokumenteres, at de af H1 ApS afholdte udgifter angår selskabet.

B og A har som følge af interessesammenfaldet mellem dem og selskabet bevisbyrden for, at de omtvistede hævninger er medgået til selskabets drift og ikke reelt er tilgået dem i egenskab af hovedanpartshavere eller afholdt i deres interesse.

Ved vurderingen af kravet til bevis indgår det, at B og A samtidig med deres aktiviteter i H1 ApS renoverede deres private bolig på ...1 for 3.800.000 kr., at B og A i 2006 og 2007 har haft unaturligt lave indtægter, og for Bs vedkommende til trods herfor har kunnet eje 3 biler, herunder en Audi A4 indregistreret i 2006, at Bs forklaring om, at han har levet af 1.000.000 kr., som han havde liggende "under hovedpuden", og As forklaring om, at han har levet af en erstatning udbetalt i 2004 på 200.000 kr., er udokumenterede. Endvidere er fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde mangler der oplysninger om, hvilket arbejde der er udført, hvor det er udført og for hvem, ligesom beløb, der er opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber.

Landsretten finder på den baggrund, at beviskravet for, at der ikke er tale om maskeret udlodning til B og A, er skærpet.

For så vidt angår projekt G1 bemærkes, at det hverken ved forklaringer eller de for landsretten fremlagte dokumenter er godtgjort, at udgiften er afholdt i H1 ApS´s interesse. Landsretten har særlig lagt vægt på, at parternes forklaringer er ufuldstændige og uunderbyggede, idet blandt andet B, som kun har udfærdiget én faktura vedrørende dette projekt, ikke har været i stand til at redegøre for denne faktura på 1.500.000 kr., som H1 ApS skulle have udstedt til G21 S.L. Landsretten finder det endvidere påfaldende, at de, der investerede i projekt G1, tilsyneladende fik en betydelig gevinst, når de trak sig ud af projektet, uanset at projektet efter NSs forklaring viste sig at være uden reelt indhold.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

B skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr., og A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. Begge beløb dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal B betale 75.000 kr. til Skatteministeriet og A skal betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter