Dato for udgivelse
27 Jan 2014 15:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Jan 2014 11:16
SKM-nummer
SKM2014.84.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10J-3860/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Indkomstarter
Emneord
Ugeseddel, kørselsgodtgørelse, opbevaring
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2007-2009 var opfyldt for en skatteyder, som var hovedanpartshaver i det udbetalende selskab.

Sagsøgeren forklarede, at han udfyldte ugesedler om sin kørsel i virksomheden, som blev afleveret til virksomhedens bogholderi, hvor man foretog en kontrol af oplysningerne. Virksomheden opbevarede ikke ugesedlerne sammen med bogføringsmaterialet, og ugesedlerne blev kasseret årligt.

Under sagen fremlagde sagsøgeren en opgørelse fra sagsøgerens side af sin erhvervskørsel. Der var mellem parterne enighed om, at opgørelsen var udarbejdet efterfølgende af sagsøgeren til brug for skattesagen. Sagsøgeren forklarede, at bilaget var udarbejdet ud fra fakturaer og hans hukommelse om kørslens omfang samt hans erfaring med, hvor meget kørsel sådanne arbejdsopgaver normalt ville indebære. Sagsøgeren fremlagde desuden en erklæring fra revisor om, at der på grundlag af selskabets fakturaer for indkomstårene 2007-2009 var udført en stikprøvevis kontrol og dermed en undersøgelse af den af ledelsen udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse, og at det var revisors opfattelse, at den udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse for de pågældende år var i overensstemmelse med selskabets fakturaer og dermed selskabets udførte arbejde for de pågældende indkomstår 2007-2009. Under hovedforhandlingen frafaldt sagsøgeren revisor som vidne, fordi den pågældende ikke mødte.

Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren hverken havde bevist, at der var ført den fornødne kontrol med kørselsgodtgørelserne, eller omfanget af kørslen og frifandt derfor Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningsloven § 9, stk. 4 (dagældende)
Ligningsloven § 9 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.4.3.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.7.2.8


Parter

A
(Advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Josephine Fie Legarth)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Ahrentoft Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen (der er anlagt ved stævning modtaget den 30. november 2012) vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 var opfyldt, og dermed om sagsøgerens skattepligtige indkomst for de nævnte år skal reduceres.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 reduceres med 82.698 kr., for indkomståret 2008 reduceres med 67.392 kr. og for indkomståret 2009 reduceres med 65.572 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, dog gengives sagsøgerens afgivne forklaring og dele af Landskatterettens kendelse af 31. august 2012.

Landskatteretten har i kendelse af 31. august 2012 anført blandt andet:

"...

Klagen vedrører

Beskatning af befordringsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007 

Personlig indkomst

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med 82.698 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2008  

Personlig indkomst

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med 67.392 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med 65.572 kr.

Landskatteretten stadfæster ansættelsen.

SKAT's afgørelse

SKAT har modtaget indsigelse mod det fremsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for de pågældende indkomstår.

Af indsigelsen fremgår en form for sandsynliggørelse af kørte kilometer, men der er fortsat ikke noget kørselsregnskab.

Det er endvidere oplyst, at der udfyldes arbejdssedler, som smides væk, når året er gået.

Det er imidlertid SKAT's opfattelse, at der ikke er foretaget kontrol med kørslen, som der kræves, når henses til, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet. Der skal således stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for, at udbetalingen af den skattefri godtgørelse, er opfyldt....

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter udgifter til følgende befordring:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage

b) Befordring mellem arbdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. juli 2000.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Da det ikke er sandsynliggjort, at bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, stadfæstes de påklagede ansættelser.

..."

Sagsøgeren har oplyst ikke at være momsregistreret.

Sagsøgte har oplyst ikke at være momsregistreret.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Sagsøgeren har forklaret, at han er direktør i selskabet H1 ApS. Det var han også i 2007-2009. Hans arbejde består i blandt andet at køre ud til potentielle kunder og måle op og give et tilbud på det, som skal laves. Han kører også ud til kunderne med varer og materiale samt deltager i byggestyringen og byggemøder. Virksomheden har en stor omsætning, og han kører derfor et stort antal kilometer pr. år. Han har i den periode, som sagen omhandler, blandt andet haft en stor sag i ...1, hvilket medførte et stort omfang af kørsel.

Han har fået kørselsgodtgørelse i ca. 10 år, og det er først i forbindelse med den aktuelle sag, at han er blevet klar over, at der var et problem i forhold til SKAT.

Proceduren i virksomheden er, at der er en almindelig ugeseddel, som han - og de af hans medarbejdere, som ligeledes kører i virksomhedens tjeneste - udfylder med angivelse af dagens antal kørte kilometer og destinationen. Ugesedlen udfyldes dagligt. Hver 14 dag afleveres de løbende udfyldte ugesedler til virksomhedens bogholderimedarbejder, NK. Bogholderimedarbejderen tæller så tallene sammen og sørger for, at det kommer til at stå på lønsedlerne. Bogholderimedarbejderen kontrollerede, at oplysninger var, som de skulle være, inden det blev anført på lønsedlerne. Oplysningerne bliver hvert år forelagt virksomhedens revisor i forbindelse med regnskabsafslutningen.

De udfyldte ugesedler blev normalt kasseret efter 1 år, og de blev ikke gemt sammen med bogføringen. Nogle år har virksomheden blot kasseret de udfyldte ugesedler. 1. november 2010 var der en vandskade på et lager, hvilket gjorde, at en masse papirer blev ødelagt af vandet og derfor kasseret.

Da han fik et brev fra SKAT om kørselsgodtgørelsen, måtte han rekonstruere oplysningerne fra ugesedlerne. Det gjorde han ud fra virksomhedens fakturaer. Der er ikke i fakturaerne anført et antal kørte kilometer, men han har ved rekonstruktionen af oplysningerne støttet sig til sin hukommelse om de enkelte ordrer og hans erfaring for, hvor mange møder og dermed kørsel sådanne ordrer normalt vil give. De genskabte oplysninger er dem, som fremgår af sagens bilag 4. Tallene i revisors erklæring i bilag 4 er anderledes end det, som er påstanden i sagen, da sagsøgeren - efter på ny at have gennemgået tallene - har vurderet, at der var kørt flere kilometer end det, som han oprindeligt troede.

Der er for ham at se ingen tvivl om, at der er kørt det antal kilometer, som han har anført i sagens bilag 4.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er gjort følgende gældende til støtte for påstanden:

"...

sagsøger ved fremlæggelsen af bilag 4 har sandsynliggjort, at sagsøger har udført erhvervsmæssig kørsel, der berettiger sagsøger til skattefri befordringsgodtgørelse som udbetalt, og at sagsøger derfor ikke er skattepligtig af disse beløb.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit reviderede påstandsdokument, hvori er gjort følgende gældende til støtte for påstanden:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at selskabet ikke har ført den fornødne kontrol med, om de udbetalte kørselsgodtgørelser vedrører erhvervsmæssig kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B. Godtgørelserne skal derfor medregnes til sagsøgerens indkomst.

Sagsøgeren har oplyst, at kørselsgodtgørelserne er udbetalt på grundlag af arbejdssedler (for Landsskatteretten kaldet ugesedler), som han har udfyldt. Han har ligeledes oplyst, at sedlerne er smidt ud (bilag 3, side 4). Allerede fordi sagsøgerens påståede dokumentationsmateriale således ikke længere eksisterer, har han ikke løftet bevisbyrden for, at der er ført fornøden kontrol med, at godtgørelserne opfylder betingelserne for skattefrihed.

Det understreges, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har fremlagt sedlerne for hverken SKAT eller Landsskatteretten (de var jo blevet smidt ud), men alene oplyst om, at kørslen blev registreret via arbejdssedler/ugesedler. Der henvises til bilag 1, side 1, og bilag E.

Sagsøgeren har i sagens natur heller ikke godtgjort, at de omhandlede ugesedler indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne føres og blev ført den fornødne kontrol med udbetalingerne.

Det er desuden ubestridt, at der ikke findes bogføringsbilag, der opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2.

Det ved e-mail af 18. april 2011 (bilag E) til SKAT oplyste vedrørende to bilers kilometerstand henholdsvis den 11. maj 2006 og 1. november 2007 og den 18. april 2011 udgør ikke dokumentation for den påståede erhvervsmæssige kørsel i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. For det første er kilometerstanden på de to biler på de pågældende tidspunkter ikke dokumenteret. For det andet beviser oplysningerne om bilernes kilometerstand hverken, at den kørsel, som der er modtaget godtgørelse for, var erhvervsmæssig, eller at der er ført den fornødne kontrol inden udbetaling af godtgørelserne.

Det i bilag 4 fremlagte materiale beviser ikke, at der er inden udbetaling af godtgørelsen er ført den fornødne kontrol, jf. SKM2009.430.HR, SKM2005.138.HR og SKM2009.629.VLR.

Materialet, der først er fremlagt med replikken af 23. september 2013, er en slags rekonstrueret kørebog udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen af sagsøgeren selv baseret på et skøn over antallet af kørte kilometer i forbindelse med forskellige opgaver. Som det fremgår af oversigten står der flere gange "ca." vedrørende antallet af besøg på den pågældende adresse. Materialet indeholder desuden ikke datoer for kørslen, de i forbindelse med udbetaling af godtgørelsen anvendte satser eller beregning af befordringsgodtgørelsen. Af fakturaerne fremgår i øvrigt intet om antallet af kørte kilometer i forbindelse med den pågældende opgave, og fakturaerne bekræfter derfor ikke oplysningerne i oversigten.

Hertil kommer, at det i forbindelse med den bevismæssige vurdering af materialet, kommer sagsøgeren til skade, at materialet er udarbejdet til brug for netop skattesagen, jf. eksempelvis SKM2002.258.HR

For så vidt angår sagsøgerens opfordring i replikken bemærkes, at bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det er derfor op til sagsøgeren, hvordan han vil løfte sin bevisbyrde. Som det fremgår af det ovenfor anførte, mener Skatteministeriet ikke, at de fremlagte fakturaer er tilstrækkelige, hvilket formentlig også vil gælde de yderligere fakturaer, sagsøgeren måtte vælge at fremlægge.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter statsskattelovens § 4 er skattepligtig indkomst som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ligningslovens § 9 B har følgende ordlyd:

"...

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

...

b) befordring mellem arbejdspladser ...

...

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes at Skatterådet

..."

Skatteministeriet har (i medfør af ligningslovens § 9) ved bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 udstedt nærmere retningslinjer om blandt andet befordringsgodtgørelse. Af bekendtgørelsens § 2 om befordringsgodtgørelse fremgår blandt andet:

"...

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil ...

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)  Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2)  Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)  Dato for kørslen.

4)  Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)  Angivelse af antal kørte kilometer.

6)  De anvendte satser.

7)  Beregning af befordringsgodtgørelsen.

..."

Skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at den virksomhed, som udbetaler kørselsgodtgørelse, kontrollerer, at grundlaget er til stede. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige og ikke skattemyndighederne.

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han udfyldte ugesedler om sin kørsel i virksomheden, som blev afleveret til virksomhedens bogholderi, hvor man foretog en kontrol af oplysningerne. Virksomheden opbevarede ikke ugesedlerne sammen med bogføringsmaterialet og ugesedlerne blev kasseret årligt.

Sagsøgeren har under sagen fremlagt sagens bilag 4. Bilag 4 indeholder blandt andet en opgørelse fra sagsøgerens side af sin erhvervskørsel og en del fakturaer. Derudover indeholder bilag 4 en erklæring af 17. september 2013 fra registreret revisor LM. Der er mellem parterne enighed om, at bilag 4 er udarbejdet efterfølgende af sagsøgeren til brug for skattesagen. Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at bilaget er udarbejdet ud fra fakturaer og hans hukommelse om kørslens omfang samt hans erfaring med, hvor meget kørsel sådanne arbejdsopgaver normalt ville indebære.

Af den i bilag 4 liggende revisorerklæring fremgår blandt andet følgende:

"...

På grundlag af selskabets fakturaer for indkomstårene 2007 - 2009 har vi udført en stikprøvevis kontrol og dermed en undersøgelse af den af ledelsen udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse for 2007 kr. 84.689, 2008 kr. 79.735 og 2009 kr. 74.973. Opgørelserne, der er stikprøvevis kontrolleret, er alle paraferet af undertegnede.

Ledelsen har ansvaret for opgørelsen.

...

Det er vor opfattelse, at de udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse for de pågældende år er i overensstemmelse med selskabets fakturaer og dermed selskabets udførte arbejde for de pågældende indkomstår 2007-2009.

..."

Parterne - herunder sagsøgeren - har under hovedforhandlingen i sagen frafaldet vidnet revisor LM.

Det er på ovenstående baggrund rettens opfattelse, at sagsøgeren hverken har bevist, at der er ført den fornødne kontrol med kørselsgodtgørelserne eller omfanget af kørslen.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsøgeren betaler sagsomkostninger til sagsøgte med 27.500 kr. med renter som nedenfor bestemt. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på blandt andet sagens udfald og omfang, herunder sagens værdi på 215.662 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, sagsomkostninger med 27.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter