Dato for udgivelse
05 Oct 2004 11:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. september 2004
SKM-nummer
SKM2004.379.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0489-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Rentefradrag, bevisbyrde, gæld, nærtstående, forpligtelse
Resumé

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter, hvorfor rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, blev nægtet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -3 A.E.1.1.1


Parter

A
(advokat Ulrik Næser)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke ved advokatfuldmægtig Carsten Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Lis Frost og Gorm Søgaard Lund (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 3. marts 2003, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst for indkomståret 1999 skal nedsættes med 28.000 kr. Beløbet, der er renter på familielån, har A angivet at have betalt til sin bror, B.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 4. december 2002 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomst

Selvangivne renteudgifter oplyst som følger:

Realkreditinstitutter m.v.

3.001 kr.

 

Pengeinstitutter m.v.

1 kr.

 

Anden gæld

28.000 kr.

 

I alt fratrukket på selvangivelse

31.002 kr.

 

Godkendt af de stedlige skattemyndigheder

3.002 kr.

 

Forhøjelse

 

28.000 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 15. december 1985 er indrejst til Danmark fra Syrien.

Om klagerens husstand er det oplyst, at han den 28. juni 1998 har indgået ægteskab. Parret har den 21. maj 1999 fået barn.

Klageren ejer og bebor ejendommen .... Ejendommen er den 31. december 1998 vurderet til 780.000 kr.

Siden 1990 har klageren været ansat i selskabet H1 ApS, i hvilket han efter det oplyste fortsat er direktør og medejer. Selskabet driver i henholdt til udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen handel, transport og shipping, herunder import og eksport. Den stedlige skatteforvaltning har oplyst selskabets omsætning i indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998 til henholdsvis 120.000 kr., 41.000 kr., 23.488 kr. og 17.600 kr. For indkomståret 1999 er omsætningen opgjort til 18.525 kr. Selskabet har adresse på klagerens private ejendom og der er i hvert af ovennævnte indkomstår i henhold til de for skattemyndighederne fremlagte regnskaber betalt 7.200 kr. i husleje.

I indkomståret 1999 har både klageren og hans hustru oppebåret kontanthjælp på 76.114 kr. før skat, der har været på henholdsvis 19.454 kr. og 17.856 kr. Ægtefællerne har ikke haft indtægter herudover.

Klageren har oplyst, at han kort tid inden indrejse til Danmark i 1984/85 af sin far, C, lånte 300.000 kr. Låneforholdet er siden hen ændret, således at der i 1988 er etableret et nyt låneforhold på 500.000 kr. til erstatning af det oprindelige. I 1990 ændredes låneforholdet. hvorefter klagerens broder, B, blev kreditor og lånebeløbet ændret til 1.200.000 kr. Der er oprettet låneerklæring af den 15. december 1990. Det skyldige beløb er efterfølgende ved låneerklæring af den 9. februar 1995 forhøjet til 2.000.000 kr. Endelig er der ved erklæring af den 27. juli og den 2. december 1999 etableret et gældsbrev på 1.600.000 kr. til klagerens broder til erstatning af alle tidligere låneforhold.

På tidspunktet for oprettelsen af gældsbrevet i 1995 på 2.000.000 kr. var gælden til klagerens broder i henhold til det oplyst 1.374.000 kr. Forskellen op til det i gældsbrevet anførte lånebeløb svarede til klagerens uudnyttede lånemuligheder hos dennes broder.

Af det i 1990 oprettede gældsbrev på 1.200.000 kr. fremgår, at lånet blev forrentet med 30.000 kr. pr. kvartal, 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar. Senest den 28. december 1990 skulle betales 120.000 kr., svarende til den opgjorte rentebetaling for indkomståret 1990. Rentesatsen er oplyst til 10%.

Gældsbrevet oprettet i 1995 på 2.000.000 kr. er i henhold til erklæringen forrentet med 30.000 kr. pr. kvartal, idet der dog skulle betales 120.000 kr. senest den 28. december 1995, svarende til de samlede, opgjorte renter for indkomståret 1995. Rentesatsen er aftalt til 6%.

For gældsbrevet etableret i 1999 på 1.600.000 kr. er det aftalt, at lånet skulle forrentes med 12.000 kr. pr. kvartal. Første gang, senest den 31. december 1999, skulle betales 28.000 kr. til dækning af renter for perioden fra den 1. juni til den 31. december 1999. Rentesatsen er fastsat til 3%.

For alle låneforhold gjaldt, at disse fra kreditors side var uopsigelige, men at de af debitor kunne opsiges med tre måneders varsel.

Der er yderligere vedrørende sidstnævnte låneforhold fremlagt gældsbrev underskrevet af klageren og dennes broder den 2. december 1999. Af gældsbrevet fremgår, at klageren anerkender at have modtaget et lån på 1.600.000 kr. fra sin broder. Lånet forrentes med 12.000 kr. pr. kvartal, rentesats 30, og med betaling første gang senest den 31. december 1999 af 28.000 kr. til dækning af renter for tiden fra den 1. juni 1999 til den 31. december 1999. Renten er at betale portofrit på kreditors bopæl eller til indsættelse på konto i Jyske Bank. Gælden kan fra kreditors side opsiges med 14 dages varsel og af debitor med tre måneders forudgående opsigelse. Gældsbrevet har efter sin ordlyd 2. prioritet i den af klageren ejede ejendom efter lån til Kreditforeningen Danmark på 53.000 kr. Gældsbrevet er ikke stemplet eller tinglyst.

Der er fra klageren, som bilag til det senest oprettede lånedokument, fremlagt følgende oversigt over hans mellemværende med broderen:

Perioden

Hovedstol

 

Rente

   Betalt
i alt

Af-drag

Restgæld

                               

Fra

Til

           

01-01-1990

31-12-1990

1200000

'0,1

120000

120000

0

1200000

01-01-1991

31-12-1991

1200000

'0,1

120000

120000

0

1200000

01-01-1992

31-12-1992

1200000

'0,1

120000

50000

0

1260000

01-01-1993

31-12-1993

1260000

'0,6

75600

30000

0

1302000

   

Arv og gave inden for familien (forældre)

3600

     
   

01-01-1994

31.12.1994

1302000

'0,6

78120

0

0

1374000

Arv og gave inden for familien (forældre)

6120

 

01-01-1995

 

1374000

         

Aftale maksimal

626000 + 1374000

   

2000000

 

2000000

'0,6

 

01-01-1995

31-12-1995

1374000

'0,3

41220

0

0

1415220

Arv og gave inden for familien (forældre)

8000

 

1407220

01-01-1996

31-12-1996

1407220

'0,3

42217

0

0

1449437

Arv og gave inden for familien (forældre)

 

8000

 

1441437

01-01-1997

31-12-1997

1441437

'0,03

43243

0

0

1484680

Arv og gave inden for familien (forældre)

 

8000

 

144137

01-01-1998

31-12-1998

1476680

'0,03

44300

0

0

1520980

Arv og gave inden for familien (forældre)

8000

 

1476680

01-01-1999

31-12-1999

1512980

'0,03

45389

28000

0

1530369

Arv og gave inden for familien (forældre)

8000

1512980

Lån 95/96/97/09/99

1529121

(41630+29249 lån)

0

0

1600000

01-01-2000

31-12-2000

1600000

'0,03

48000

    ?

?

?

Af opgørelsen fremgår, at der i indkomstårene 1995, 1996,1997 og 1998 er betalt renter med 8.000 kr. årligt. Beløbet til betaling af renter er efter det oplyste modtaget som gave fra nærmeste familie. Den resterende del af rentebetalingen er løbende til lagt hovedstolen.

Herudover har klageren fremlagt kopi af udskrift fra konto i BG Bank, konto nr. ...1, ejet af klageren. Af kontoudtoget fremgår, at der den 18. august 1999 er overført 16.000 kr. og den 25. november 1999 12.000 kr. til konto ...2.

Der er tillige fremlagt kopi af konto i Jyske Bank, konto nr. ...2.. Efter det oplyste er der tale om en valutakonto, ejet af klagerens broder. Af kontoudtoget fremgår, at der den 19. august 1999 og den 26. november 1999 er indgået henholdsvis 16.000 kr. og 12.000 kr. Klageren har til de stedlige skattemyndigheder oplyst, at han har fuldmagt til kontoen, således at han kan hæve på denne.

Der er ved skatteansættelserne for indkomstårene 1990,1991 og 1992 godkendt fradrag for renter med henholdsvis 120.000 kr., 120.000 kr. og 60.000 kr.

Af den stedlige skatteforvaltning er der udarbejdet privatforbrugsoopgørelse for indkomstårene 1990 til og med 1998 som følger:

Indkomstår

1990

5.638 kr.

              

1991

21.395 kr.

                                  

1992

24.540 kr.

 

1993

-6.114 kr.

 

1994

22.535 kr.

 

1995

3.069 kr.

 

1996

6.718 kr.

 

1997

34.046 kr.

 

1998

25.854 kr.

 

Det er til privatforbrugsopgørelserne bemærket, at der for indkomståret 1993 ikke er medtaget fradrag for betalte renter på gældsbrevet på 30.000 kr. Låneforholdene er i øvrigt ikke medregnet i opgørelserne, ligesom der ikke er indregnet kursregulering af kreditforeningslånet, optaget med sikkerhed i ejendommen. Således indgår alene kontante bevægelser på lånene. Klageren har i indkomstårene ikke betalt skat på grund af lave skatteansættelser.

Klagerens broder er efter det oplyste ikke skattepligtig i Danmark.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt fradrag for renteudgifter i indkomståret 1999, fratrukket i selvangivelsen med 28.000 kr. Det stedlige skatteankenævn har i den forbindelse anført, at det ikke er godtgjort at der har eksisteret et låneforhold imellem parterne, der kan tillægges betydning for skatteansættelsen. Der er bl.a. lagt vægt på de forelagte gældsbreves indhold, herunder at der ikke er fastsat vilkår for opsigelse eller afvikling af hovedstolen, det nære familieforhold imellem parterne, den omfattende misligholdelse af debitors rentebetalinger, uden at der er forsøgt foretaget retsskridt til inddrivelse, klagerens fuldmagt til at hæve på broderens konto, kontoudtog, der ikke dokumenterer, hvem der faktisk har overført beløb samt endelig oplysninger om kreditors økonomiske forhold.

Der er af skatteankenævnet særligt fremsat bemærkninger til den af klageren anførte fuldmagt til broderens konto. Det er i den forbindelse anført, at den omtalte konto forinden indsættelsen af de af klageren overførte beløb stod i "0". Den 19. august 1999 blev der indsat 16.000 kr., og den 26. november 1999 blev der indsat 12.000 kr. Den 3. april 2000 og hvert kvartal herefter er der blevet indsat 12.000 kr. De indsatte beløb er ikke overført til Syrien fra kontoen, hvor saldoen pr. 31. december 1999 var på 28.000 kr. Der er foretaget kontanthævninger på kontoen. Således blev der den 6. og den 13. april 2000 hævet henholdsvis 17.000 kr. og 10.000 kr. Fra april 2000 er der bevægelser på kontoen, der alt andet lige ikke har noget med låneforholdet at gøre. Der er således overført 354.536 kr. til kontoen, der er hævet kontanter til autoophuggere, betalt for køb af maskiner samt overført midler til andre konti. Der er ikke over for de stedlige skattemyndigheder nærmere redegjort for disse bevægelser. Det kan således ikke ud fra kontoudtoget afgøres, hvorledes der er forholdt med de af klageren indsatte beløb.

Klagerens advokat har fastholdt påstanden om fradragsret, idet det er anført, at grundlaget for rentefradraget er et reelt skyldforhold, for hvilket der er oprettet gældsbrev. De fratrukne renter er opgjort procentuelt i forhold til gældsbrevets indhold. Det er ved kontoudskrifter dokumenteret, at beløbene er betalt. Klageren har herudover ved betaling afskåret sig fra personligt at råde over de indbetalte beløb og det er ved de fremlagte kontoudtog dokumenteret, at beløbene ikke er gået tilbage til klageren.

Landsskatteretten skal udtale

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld er fradragsberettigede. Det er en betingelse for rentefradrag, at der i gældsforholdet er en retlig bindende forpligtelse såvel til at tilbagebetale hovedstolen som til at forrente denne.

Der er ikke i skattelovgivningen anført en definition af renteudgifter i skattemæssig forstand. Derimod er der igennem praksis anerkendt en rentedefinition, hvorefter renter er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld, for at stille kapital til rådighed. Således har Østre Landsret ved dom af 22. januar 1959, stadfæstet af Højesteret den 11. maj 1960, bl.a. anført:

"Som i dommen fastslået kan statsskattelovens § 6, stk. 1e kun antages at hjemle fradrag af renter efter sædvanlig sprogbrug (nominel rente), omfattende ydelser, beregnet med en fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb."

Landsskatteretten finder ikke, at der er på det foreliggende grundlag kan antages at foreligge en reel, retlig gældsforpligtelse for klageren, herunder at der i det hele er etableret et låneforhold som anført. Der er således ikke fremlagt oplysninger om det endelige låneforholds størrelse, herunder grundlaget for renteberegning, ligesom der ikke er fremlagt nærmere om beløbenes anvendelse i Danmark samt om eventuel påbegyndt tilbagebetaling af beløbene, herunder at der faktisk er en forpligtelse til at tilbagebetale det lånte beløb.

På tilsvarende vis finder Landsskatteretten det ikke påvist, at det anførte beløb er opgjort som en procentdel af det til enhver tid skyldige beløb.

Herudover har Landsskatteretten ikke anset det for dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort, at der i indkomståret 1999 er overført beløb til dækning af renter i henhold til det senest anførte låneforhold. Det er i den forbindelse lagt til grund, at de omtalte beløb på i alt 28.000 kr. er indsat på en konto tilhørende klagerens broder og til hvilken, klageren har fri adgang via fuldmagt, ligesom der på kontoen ses at være foretaget transaktioner, for hvilke der ikke er nærmere redegjort. Den af klagerens advokat fremlagte dokumentation, herunder udskrifter fra broderens konto for indkomståret 1999, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for overførsel af eventuelle beløb til långiveren, hvorved midlerne kan anses for udskilt fra klagerens økonomi som led i klagerens endelige betaling af rentekravet.

Landsskatteretten lægger i øvrigt særligt vægt på, at der er tale om låneforhold i familiekredse, for hvilke der stilles skærpede krav til dokumentation.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

..."

I et underskrevet gældsbrev, der er dateret den 1. september 1984, hedder det:

"Undertegnede Mr. A, anerkender herved af Mr. C, Syrien, at have modtaget som lån kr. 300.000,00, skriver trehundredetusinde 00/100, hvilket jeg forrenter med kr. 16.200,- hvert kvartal, første gang den 01.12.84, for tiden fra 01.09.84. Renten erlægges portofrit på kreditors bopæl. Gælden er fra kreditors side uopsigelig, men kan af mig opsiges til betaling, med 3 måneders forudgående opsigelse. Kommer mit bo under konkursbehandling eller udebliver de skyldige renter ud over 8 dage, er hele gælden eller dens rest straks forfalden.

I misligholdelsestilfælde betaler jeg enhver udgift i anledning af inkassationen."

I et underskrevet gældsbrev, der er dateret den 1. august 1988, hedder det:

"Undertegnede Mr. A, ..., erkender herved at være Mr. C, Syrien et beløb stort

kr. 500.000,00

skriver kroner femhundredetusinde 00/100, skyldig.

Det skyldige beløb er ydet som lån i forbindelse med mit køb af ejendommen ....

Beløbet forrentes og afdrages med en årlig ydelse på 11,6108%, der betales med 1/4 hver den 1/4, 1/7, 1/10 og 1/1. Af ydelsen er 10% rente af den til enhver tid værende restgæld, medens resten er afdrag.

Renten erlægges portofrit på kreditors bopæl.

Gælden er fra kreditors side uopsigelig, men kan af mig opsiges til betaling med 3 måneders forudgående varsel.

I følgende tilfælde er restgælden dog, uanset uopsigeligheden, straks forfalden til betaling:

  1. Såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling som konkurs eller gældsfragåelsesbo, eller han indleder akkordforhandlinger, eller der foretages udlæg hos ham. Det samme gælder, såfremt der i øvrigt viser sig sikre holdepunkter for debitors insolvens.
  2. Såfremt afdrag udebliver ud over 8 dage efter forfaldsdag, skal der uden unødigt ophold, ved anbefalet brev, gives debitor meddelelse om den stedfundne misligholdelse, og såfremt debitor senest inden 5 hverdage efter modtagelsen af denne meddelelse, betaler de forfaldne afdrag, betragtes lånet ikke som forfaldent. I modsat fald er kapitalen straks forfalden til betaling, såfremt kreditor stiller krav herom.

I de i nærværende gældsbrev nævnte misligholdelsestilfælde, kan hele skylden eller dens rest inddrives ved eksekution i.h.t. Retsplejelovens § 478 stk. 1 nr. 5, og inddrivelsesforretningen behøver ikke at påbegynde på debitors bopæl."

Af afregning af 14. april 1987 fra advokaten vedrørende køb af ejendommen ... fremgår, at A har indbetalt 469.537,13 kr.

Et underskrevet gældsbrev af 15. december 1990 har følgende indhold:

"Undertegnede Mr.A, anerkender herved af Mr. B, Syrien, at have modtaget som lån

kr. 1.200.000,00

skriver en millionogtohundredetusinde 00/100, hvilket jeg forrenter med

kr. 30.000,00

hvert kvartal, første gang skal der betales før d. 28/12-90 kr. 120.000,00 for tiden fra den 01/01-90 til 31/12-90, og derefter betales med 1/4 hver den 1/4, 1/7, 1/10 og 1/1.

Rentesatsen er 10%.

Renten erlægges portofrit på kreditors bopæl.

Gælden er fra kreditors side uopsigelig, men kan af mig opsiges til betaling, med 3 måneders forudgående opsigelse. Kommer mit bo under konkursbehandling eller udebliver de skyldige renter ud over 8 dage, er hele gælden eller dens rest straks forfalden. I misligholdelsestilfælde betaler jeg enhver udgift i anledning af inkassationen.

Tidligere gældsbreve tilhørende Mr. C

den 01/09-84

hovedstol    

kr.

300.000,00

den 01/08-88

hovedstol

kr.

500.000,00

 

opsiges og erstattes af ovennævnte gældsbrev tilhørende Mr. B

hovedstol    

kr.

 1.200.000,00

                                                                                   

Kreditforeningen Danmarks pantebrev nr. ...

hovedstol

kr.

53.000,00

har 1. prioritet.

 

Ovennævnte gældsbrev har 2. prioritet for ejendommen ...."

Et underskrevet gældsbrev af 9. februar 1995 lyder således:

"Undertegnede Mr. A, anerkender herved af Mr. B, Syrien, at have modtaget som lån

kr. 2.000.000,00

skriver en tomillioner 00/100, hvilket jeg forrenter med

kr. 30.000,00

hvert kvartal, første gang skal der betales før d. 28/12-95 kr. 120.000,00 for tiden fra den 01/01-95 til 31/12-95, og derefter betales med 1/4 hver den 1/4, 1/7, 1/10 og 1/1.

Rentesatsen er 6%.

Renten erlægges portofrit på kreditors bopæl. Gælden er fra kreditors side uopsigelig, men kan af mig opsiges til betaling, med 3 måneders forudgående opsigelse. Kommer mit bo under konkursbehandling eller udebliver de skyldige renter ud over 8 dage, er hele gælden eller dens rest straks forfalden.

I misligholdelsestilfælde betaler jeg enhver udgift i anledning af inkassation.

Tidligere gældsbreve tilhørende Mr. B

den 15/12-90

hovedstol

 kr.

1.200.000,00

 
opsiges og erstattes af ovennævnte gældsbrev
tilhørende Mr. B

hovedstol

kr.

2.000.000,00

 

Kreditforeningen Danmarks pantebrev nr. ...

hovedstol

kr.

53.000.00

har 1. prioritet.

Ovennævnte gældsbrev har 2. prioritet for ejendommen ...."

Af et gældsbrev dateret den 2. december 1999 fremgår følgende:

"Undertegnede Mr. A, ..., anerkender herved af Mr. B, Syrien, at have modtaget som lån

D.kr. 1,600.000,00

skriver en millionogsekshundredetusinde 00/100,

hvilket jeg forrenter med

D.kr. 12.000,00

hvert kvartal, første gang skal der betales før d. 31/12-99 kr. 28.000,00 for tiden fra den 01/06-99 til 31/12-99, og derefter betales med l/4 hver den 1/4, 1/7, 1/10 og 1/1. Rentesatsen er 3%.

Renten erlægges portofrit på kreditors bopæl, eller indsættes på Konto i JYSKE BANK A/S, kontonr. 5073135719-5. Gælden er fra kreditors side kan opsiges med 14 dags varsel, men kan af mig opsiges til betaling, med 3 måneders forudgående opsigelse.

Kommer mit bo under konkursbehandling eller udebliver de skyldige renter ud over 8 dage, er hele gældende eller dens rest straks forfalden. I misligholdelsestilfælde betaler jeg enhver udgift i anledning af inkassationen.

Tidligere gældsbreve tilhørende Mr. B

 

den 15/12-90

hovedstol

 kr.

 1.200.000,00

opsiges og erstattes af ovennævnte gældsbrev tilhørende Mr. B

hovedstol

kr.

1.600.000,00

 

Kreditforeningen Danmarks pantebrev nr. ...

hovedstol

kr.

53.000,00

har 1. prioritet.

Ovennævnte gældsbrev har 2. prioritet for ejendommen ...."

A har ifølge årsopgørelser fra Skattevæsenet selvangivet følgende "anden gæld, studiegæld m.v." og "pantebrevsgæld" i årene 1986 til 1992: 300.000 kr., 800.000 kr., 969.800 kr., 1.109.097 kr., 1.200.000 kr., 1.200.000 kr., og 1.260.000 kr. Han har i de samme år selvangivet følgende renteudgifter "i øvrigt", "af anden gæld" og af "pantebreve m.v.": 64.806 kr., 64.800 kr., 0 kr., 0 kr., 120.000 kr., 120.000 kr. og 60.000 kr.

Ifølge en udbetalingsnota af 28. december 1990 fra Jyske Bank med teksten "rente" har A hævet 120.000 kr.

Ifølge skatterevisionsrapport af 21. oktober 1999 udarbejdet af skatteforvaltningen, har A under et møde på forvaltningen den 22. maj 1999 blandt andet forklaret, at han havde fuldmagt til at hæve på långiverens konto.

Ifølge en telefax med datoen den 27. februar 2003 har B den 27. juli 1999 underskrevet en uudfyldt fuldmagtsblanket fra Jyske Bank med tilbagekaldelse af et ikke nærmere beskrevet fuldmagtsforhold.

Den 2. december 1999 underskrev B en erklæring om, at gældsforholdet mellem ham og hans bror var reelt, og at de på grund af skattevæsnets behandling af sagen indsatte en 14 dages opsigelsesfrist for kreditor i gældsbrevet.

Forklaringer

A har forklaret, at han kom til Danmark i 1980 med sin onkel, som han fungerede som tolk for. Hans onkel og hans far drev virksomhed sammen. De opkøbte brugte lastbilmotorer i Nordeuropa og solgte dem i mellemøsten. Han blev gift i 1984 med en dansker. Han lånte 300.000 kr. af sin far i forbindelse med sit ægteskab. Han havde købt en Mercedes i Holland og brugte 80.000 kr. af lånet til at betale den danske registreringsafgift med. Lånet skulle også bruges til at leve for. Han fik gradvist pengene overført til sin bankkonto fra 1983 til 1984. Han havde fået alle beløbene, før han blev gift, og før gældsbrevet blev oprettet. Det var lige fra begyndelsen meningen, at lånet skulle tilbagebetales. Han skulle starte sin egen forretning. Når forretningen var etableret, skulle lånet tilbagebetales. I 1986 havde han stadig nogle af pengene tilbage. En del af rentebeløbet på 64.806 kr. betalte han kontant til sin far. Restbeløbet blev overført til Syrien.

Lånet på 500.000 kr. blev brugt til huskøbet, og beløbet blev overført direkte til den berigtigende advokat i foråret 1987. Gældsbrevet er dateret i 1988, men det er fordi, det først blev underskrevet på dette tidspunkt, hvor hans far var i Danmark.

I årene 1995-1999 lånte han af sin far yderligere henholdsvis 41.630 kr. og 29.249 kr. til dækning af leveomkostninger.

Hans bror, B, købte gældsbrevet af hans far, der manglede penge, fordi han havde lidt tab på lån til syriske landmænd. B er også international handelsmand. Han har siden 1999 betalt renterne til sin bror ved at overføre pengene til sin brors konto. Han har tidligere betalt sin bror dels kontant, når denne var i landet, dels ved bankoverførsler. Han har aftalt med sin bror, at han kan akkumulere renterne, hvis han ikke har råd til at betale. Han har haft fuldmagt til sin brors konto, fordi han ind imellem har hjulpet ham med forretninger, og fordi han kunne øge sit lån op til 2.000.000 kr.

Gældsbrevet af 9. februar 1995 blev oprettet, fordi han var i vanskeligheder på grund af sin lave indtægt. Det gav mulighed for, at han kunne låne op til 2.000.000 kr., men han udnyttede ikke muligheden. Han ville have købt et nedlagt landbrug på tvangsauktion, men det blev ikke til noget. Renten blev ændret til 3 % efter aftale på grund af det lave renteniveau. Gældsbrevet blev ikke nævnt i gældsbrevet oprettet den 2. december 1990, fordi trækningsretten ikke var blevet udnyttet. Ingen af gældsbrevene er blevet tinglyst på ejendommen, fordi de stolede på hinanden. Kreditforeningslånet er betalt ud i dag.

Han har uddannet sig til ingeniør og er arbejdssøgende. Han modtager dagpenge, og hans nuværende hustru modtager bistandshjælp. De har to børn. Han har haft en omsætning på 1.200.000 kr. i H1, som han stiftede i 1988. H1 blev ejet af en syrer bosat i Syrien. Han var direktør i selskabet indtil for et par år siden. Han har ikke tjent penge ved andre jobs. Selskabet betalte 7.200 kr. i husleje om året. Han selvangav ikke lejen, da han havde fået oplyst på skatteforvaltningen, at beløbet ikke skulle beskattes. Aktiviteten faldt langsomt, da Danmark ikke devaluerede ligesom Norge og Sverige. Selskabet betalte leje til ham på 7.200 kr. hvert år. Han blev skilt fra sin tidligere ægtefælle i august 1988. MM, der er læge, har boet hos ham fra 1989 til ca. 1996. Hun arbejdede først i ... og siden i .... Hun flyttede aldrig sin adresse hen til ham. Hun har haft sin egen lejlighed. Hun bidrog til den daglige husholdning. Han har levet under fattigdomsgrænsen i nogle år. Han gik i det samme tøj i de år. Han tjente lønnen til renterne i H1. Han har måske haft en opsparing af det oprindelige lån på 300.000 kr., som han kan have brugt til at leve for i 1990 til 1993. Han har betalt renterne til sin bror siden 1999.

I 1990 tjente han 155.000 kr., hvoraf han betalte 120.000 kr. i renter til sin bror. Han betalte renterne for 1990-1999 kontant til sin bror eller til broderens bankkonto i Syrien.

Det skete via Jyske Bank. Han husker ikke, om han havde fuldmagt til denne konto. Han hjalp B med at oprette en konto i Jyske Bank i 1999, fordi B ikke havde en konto i Danmark, og fordi han mente, at der skulle foreligge dokumentation, der kunne anvendes over for skattemyndighederne. Han kender ikke til bevægelserne på denne konto, som han ikke på noget tidspunkt har haft fuldmagt til. Han har til dato ikke betalt afdrag på nogen af gældsbrevene.

B har forklaret, at han er bror til A. Han bor i Syrien og handler med maskiner og motorer til landbrugsmaskiner. Han køber i Europa og Korea og sælger i Syrien og Saudi Arabien. Han købte maskiner i Danmark fra 1977 til 1999 eller 2000, hvor det blev for dyrt på grund af kronekursen. Han vidste, før han købte gældsbrevet af 15. december 1990, at hans bror havde lånt penge af deres far. Deres far manglede i 1990 penge til at ændre sit hus, fordi deres mor ikke længere kunne gå. Faderen var blevet snydt af nogen, som han havde lånt penge til. Hans far var ikke meget velhavende, men havde tidligere haft midler nok til at kunne låne i alt 800.000 kr. til A. Faderen bad vidnet om at købe gældsbrevet. Det var meningen, at A skulle betale lånet tilbage, når han blev færdig med at studere, og han stillede sikkerhed for lånet i sit hus. Der blev ikke lavet andre papirer end gældsbrevet. Han har modtaget rentebetaling, og i 1990 betalte A i alt 120.000 kr. i rente. Beløbet blev betalt dels i form af kontanter, dels ved at A betalte varegæld for vidnet. Han har modtaget de beløb i rente, som fremgår af opgørelsen over betalte renter.

Gældsbrevet på 2.000.000 kr. blev oprettet, fordi hans bror og han sammen skulle starte en forretning med køb af biler. Hans bror skulle købe et hus, hvor bilerne kunne stå. Forøgelsen af lånet blev aldrig udbetalt, fordi hans bror aldrig fandt en grund, som bilerne kunne stå på.

B har endvidere forklaret, at de 41.630 kr. og 29.249 kr., som er anført i parentes i opgørelsen af gæld og renter, har hans bror lånt af ham. Han mener, at han havde en konto i Jyske Bank, da gældsbrevet blev oprettet i 1990. Han brugte sin konto til køb af varer, som han solgte i Syrien. A fik fuldmagt til kontoen, fordi han skulle bruge penge til køb af den ejendom, som de sammen skulle drive forretning fra. Opsigelsesfristen på 14 dage blev indsat i gældsbrevet af 2. december 1999, fordi han ville kunne sige lånet op med kort varsel, hvis han skulle få meget brug for pengene. Det havde ikke noget med broderens skattesag at gøre. Det er ham, der har underskrevet erklæringen af 2. december 1999. Han forstår lidt engelsk. Han forstår, at erklæringen vedrører lånet og betingelserne. Han fik erklæringen oversat af en tolk, før han skrev under. Han kender de syriske skatteregler, men han forstår ikke de danske.

I begyndelsen af 1990'erne blev nogle rentebeløb betalt med en check fra banken, og nogle blev betalt ved overførsel i forbindelse med køb. Han husker ikke, hvordan renterne konkret blev betalt. Posteringerne på kontoudtoget fra Jyske Bank vedrører alene ham. G1s autoophug 06.04.00 vedrører køb af varer til Syrien. G2 Autoophug 14.04.00 vedrører også køb af varer. Han husker ikke, hvorfor denne konto blev åbnet, men omkring august 1999 havde vidnet og A talt om, at A skulle betale renter til ham. Han kan ikke huske, om han tidligere har haft konto i Danmark. Han tror, at han tidligere har haft konto her i landet. Han har bankkonti i bl.a. Norge og Schweiz. Han kan ikke huske, hvornår fuldmagten til A blev tilbagekaldt. Hans bror skylder ham stadig penge. Hans bror har endnu ikke betalt afdrag på lånet, men skal begynde at betale tilbage, når han får arbejde.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der er tale om et reelt gældsforhold, for hvilket der er oprettet gældsbrev, og at der i 1999 er betalt 28.000 kr. i renter på gælden. Til støtte for at gældsforholdet er reelt, har A nærmere anført, at samtlige på nær det sidste er oprettet, før problemerne med skattevæsnet opstod, og at det ved hans og Bs forklaring er godtgjort, at deres far i sin tid havde mulighed for at låne ham i alt 800.000 kr. Det er 20 år siden, at han lånte de 300.000 kr. Det skal derfor ikke komme ham til skade, at han ikke længere erindrer alle detaljer vedrørende dette lån, og han har dokumenteret, at lånet på 500.000 kr. er brugt til køb af en fast ejendom. A har endvidere anført, at kreditorskiftet har en plausibel forklaring. Endvidere er der kontinuitet i opgørelsen af gældsbrevene fra 1990 til 2000, og gældens udvikling dokumenteres af årsopgørelserne fra skattevæsnet. Bestemmelsen i gældsbrevet af 2. december 1999 om kreditors ret til at opsige lånet med 14 dages frist blev indsat efter drøftelse med skattevæsnet og understreger, at der er tale om et reelt gældsforhold. Også den utinglyste sikkerhed i As ejendom, som parterne opfatter som bindende, understreger dette.

A har til støtte for, at rentebeløbet på i alt 28.000 kr. for 1999 er betalt, nærmere anført, at påløbne renter generelt er betalt som angivet af ham. For så vidt angår 1990, er det ved udbetalingsbilaget af 28. december 1990 fra Jyske Bank samt Bs forklaring dokumenteret, at rentebeløbet på 120.000 kr. for dette år er betalt. For så vidt angår rentefradragene for 1990 til 1993, er de godkendt af skattemyndighederne. Renterne er beregnet procentuelt af restgælden, og ændringerne i rentesatsen har fulgt den almindelige renteudvikling. Privatforbrugsopgørelserne for 1990 til 1998 er overflødige, fordi skattevæsnet har godkendt renterne for de pågældende år. Privatforbruget for 1999 kan ikke anfægtes.

Endelig er betaling af rentebeløbet på 28.000,00 kr. for 1999 dokumenteret ved kontoudtoget fra Bs bankkonto og A har ved betalingen afskåret sig fra personligt at råde over det indbetalte beløb, idet han ikke har haft adgang til at råde over denne konto.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at der er tale om et reelt lån med en retlig forpligtelse til at betale renter, og at A derfor ikke kan få fradrag for de beregnede renter. Det påberåbte gældsforhold er mellem familiemedlemmer og indeholder usædvanlige vilkår. Der påhviler derfor A en skærpet bevisbyrde.

Til støtte for at A ikke har løftet sin bevisbyrde, har Skatteministeriet nærmere anført, at alle oplysninger og erklæringer om det påberåbte gældsforhold kommer fra A eller hans familie. Ifølge de gældsbreve, der blev skrevet, før skatteforvaltningen kontaktede A, skulle gælden ikke afdrages, hvilket den heller ikke er blevet, og gældsbrevene indeholdt bestemmelser om uopsigelighed fra kreditors side. Opsigelsesfristen i gældsbrevet fra 1999 blev indsat på grund af skattevæsnets interesse for sagen. Gældsbrevet på 2.000.000 kr. skulle ikke have virkning efter sit indhold. Det skulle virke som en slags "privat kassekredit". Dette svækker bevisværdien af dette gældsbrev, hvilket også svækker bevisværdien af de øvrige gældsbreve. Gældsbrevene af 15. december 1990, 9. februar 1995, og 2. december 1999, giver 2. prioritets pant i As faste ejendom, men ingen af gældsbrevene er blevet tinglyst på ejendommen. Disse forhold sammenholdt med parternes nære familiemæssige relationer gør, at gældsbrevene ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt bevis for, at de underliggende låneforhold er reelle.

Skatteministeriet har videre anført, at det ikke ved kvitteringer for bankoverførsler, kontoudtog eller lignende er dokumenteret, at A har modtaget penge fra sin far eller sin bror. Det er heller ikke sandsynliggjort, at faderen og broderen har haft de nødvendige midler til henholdsvis at yde og overtage lånet. Der foreligger heller ingen objektiv dokumentation for, at A på noget tidspunkt har betalt renter. Brødrenes forklaringer om betalingen af renter er dunkle. De 28.000 kr. er overført til en konto i Jyske Bank, som i Bs navn blev oprettet den 16. august 1999 umiddelbart før en rentebetaling, netop som skattevæsnet var begyndt at interessere sig for rentefradraget A har i 2001 forklaret til skatteforvaltningen, at han havde fuldmagt til kontoen og fuldmagtstilbagekaldelsen, der er dateret i juli 199 [1999.red] d.v.s før kontoens oprettelse, kan ikke tillægges nogen betydning. A har således ikke godtgjort, at de 28.000 kr. er endeligt videreført til B. Skatteministeriet har endelig anført, at de opgjorte privatforbrug for årene 1990 til 1998, er så lave, at det ikke kan anses for sandsynligt, at A har haft midler til at betale de forfaldne renter, som forklaret af ham. Opgørelsen af gælden, der er foretaget senere, fremstår udokumenteret og virker konstrueret. Gælden stemmer således ikke med gældsbrevet på 2.000.000 kr. Opgørelsen af gælden til 1.600.000 nås kun ved at lægge et skævt beløb på i alt 70.879 kr. til.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har gjort gældende, at han har lånt i alt 1.600.000 kr. af henholdsvis sin far, C, og sin bror, B, men han har ikke ved hjælp af kvitteringer for bankoverførsler, kontoudtog eller anden form for objektiv dokumentation godtgjort, at lånebeløbet faktisk er overført til ham. Ifølge afregning af 14. april 1987 vedrørende As overtagelse af en fast ejendom har han betalt 475.000 kr. kontant, men det fremgår ikke, hvorfra beløbet stammer. Der er ikke - bortset fra As og Bs forklaringer herom - fremkommet oplysninger, der sandsynliggør, hverken at C har haft mulighed for at yde lån på 800.000 kr. eller mere, eller at B har haft mulighed for dels at yde lån, dels at købe Cs fordring mod A.

De gældsbreve, som A har henvist til, er alle oprettet på sådanne særlige vilkår, at gældsforholdets beståen ikke er godtgjort alene ved disse dokumenter. Ingen af gældsbrevene indeholder bestemmelser om tilbagebetaling af det lånte beløb, og ifølge de gældsbreve, der er oprettet forud for tidspunktet for skattesagens indledning, er gældsforholdet uopsigeligt for kreditor. I det omfang gældsbrevene indeholder bestemmelser om kreditors sikkerhed for gælden i As faste ejendom, er der alene tale om utinglyste bestemmelser.

Vedrørende spørgsmålet om rentebetaling bemærkes, at der ikke foreligger nogen fyldestgørende objektiv dokumentation for, at A på noget tidspunkt har betalt renter af gælden til kreditor. Ifølge udbetalingsbilaget af 28. december 1990 fra Jyske Bank, er der udbetalt 120.000 kr. til A, men der er ingen dokumentation i form af overførselsbilag eller lignende for, at beløbet også er videreført til kreditor. Om rentebeløbet på i alt 28.000 kr. fremgår det af udskriften af 23. maj 2001 fra en konto i Jyske Bank tilhørende B, at der den 19. august og den 26. november 1999 er overført henholdsvis 16.000 kr. og 12.000 kr. til kontoen, og det er oplyst, at disse beløb er overført fra As konto i BG Bank. A har ifølge notatark fra Skatteforvaltningen den 16. maj 2001 oplyst, at han på det tidspunkt havde fuldmagt til Bs danske bankkonto. For landsretten har A og B forklaret, at A har haft fuldmagt til Bs bankkonto, men at fuldmagten er blevet tilbagekaldt. Til støtte herfor er der henvist til en tilbagekaldelsesblanket, der er dateret den 27. juli 1999. Blanketten, der angiver at vedrøre fuldmagtsforhold, er en standardblanket fra Jyske Bank stilet til B. Det fremgår ikke af blanketten, hvilken konto eller hvilken fuldmagtshaver den vedrører, ligesom det ikke fremgår, at tilbagekaldelsen er returneret til Jyske Bank. På denne baggrund er det ikke godtgjort, at A ved indbetaling på den konto, som B havde i Jyske Bank fra august 1999, ikke havde fuldmagt til at disponere over kontoen. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at A ved indbetaling af de 28.000 kr. har fraskrevet sig retten til beløbet.

Under hensyn til, at debitor og såvel den nuværende som den tidligere kreditor i det påberåbte gældsforhold er nærtbeslægtede, har A på ovennævnte baggrund ikke godtgjort, at der består et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter og med en ret til rentefradrag efter § 6, stk. 1, litra e i lov om indkomst- og formueskat til staten.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Det bemærkes, at det forhold, at de lokale skattemyndigheder har accepteret et rentefradrag i årene 1990 til 1993, under de givne omstændigheder ikke kan føre til et andet resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, A, betale til sagsøgte med 10.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter