Dato for udgivelse
29 Oct 2004 08:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2004.432.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-1131-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Hobbylandbrug, underskud, syn og skøn, afskrivninger
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen i 1998 efter den særlige landbrugspraksis drev et rentabelt fritidslandbrug, således at han var berettiget til at fratrække årets underskud. Skatteyderens resultatopgørelser for de omkringliggende indkomstår udviste beskedne overskud, som imidlertid alene fremkom som følge af, at skatteyderen ikke indregnede driftsmæssige afskrivninger.

Skatteyderen gjorde gældende, at aktiverne var så slidte og gamle, at der ikke var nogen yderligere forringelse ved fortsat benyttelse af dem, og at han derfor var berettiget til at sætte de driftsmæssige afskrivninger til 0,- kr.

Skatteministeriet gjorde gældende, at allerede fordi aktiverne anvendes i driften, har de en værdi, og at den årlige forringelse, som er en følge af brugen, udgør en omkostning, som driften skal belastes med for at give et resultatmæssigt retsvisende billede. På dette grundlag gjorde ministeriet gældende, at hvis der indregnedes selv beskedne driftsmæssige afskrivninger i resultatopgørelserne ville driften i de omkringliggende år også være underskudsgivende, og skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at rentabilitetsbetingelsen var opfyldt, og at der således ville være udsigt til, at driften på sigt kunne give et overskud på 0,- kr.

Landsretten tiltrådte, at driftsbygningerne og maskinerne, som skatteyderen anvendte i sin landbrugsvirksomhed, forringedes i brug. Landsretten tiltrådte endvidere, at de driftsmæssige afskrivninger ikke som sket i de omhandlede indkomstår kunne sættes til 0,- kr. Landsretten fandt imidlertid ud fra oplysningerne om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand, at forringelserne og dermed afskrivningerne måtte fastsættes til meget beskedne beløb.

Landsretten fandt på den baggrund ikke at kunne lægge til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende, jf. Højesterets dom, UfR 1994,530.

Skatteyderen var derfor berettiget til at fratrække underskuddet for det omhandlede indkomstår.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.A.1.2.3.1


Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Bjarne Christensen, Lars E. Andersen og Elisabeth Mejnertz)

Sagsøgeren, A, der er underviser på Handelshøjskolen, driver samtidig et mindre landbrug. Sagen er anlagt den 12. maj 2003 og drejer sig om, hvorvidt landbrugsvirksomheden er drevet erhvervsmæssigt, således at A kan opnå fradrag i sin skattepligtige indkomst for et underskud i indkomståret 1998 på 13.054 kr.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 13.054 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Der er enighed om, at landbrugsvirksomheden siden 1991 har haft følgende regnskabsresultater:

 

Indtægter

Udgifter  

Driftsresultat

 

1991

54.262 kr.

53.497 kr.

765 kr.

1992

39.799 kr.

69.992 kr.

-30.193 kr.

1993

53.436 kr.

69.912 kr.

-16.476 kr.

1994

64.873 kr.

64.208 kr.

665 kr.

1995

56.959 kr.

56.794 kr.

165 kr.

1996

65.225 kr.

64.908 kr.

317 kr.

1997

59.819 kr.

59.705 kr.

114 kr.

1998

57.207 kr.

70.261 kr.

-13.054 kr.

1999

56.295 kr.

56.058 kr.

237 kr.

2000

55.098 kr.

52.741 kr.

2.357 kr.

2001

53.074 kr.

52.789 kr.

285 kr.

2002

73.698 kr.

72.468 kr.

1.230 kr.

2003

69.787 kr.

65.472 kr.

4.315 kr.

Landsskatteretten har ved kendelse af 24. oktober 2001 på grundlag af syn og skøn givet A medhold i, at landbrugsvirksomheden var drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 1993. Ved kendelse af 27. november 2001 har Landsskatterettenefter genoptagelse af en skattesag for indkomståret 1992 truffet samme afgørelse for dette år.

Den 17. februar 2003 afsagde Landsskatteretten kendelse for indkomståret 1998. I kendelsen refereres A for følgende:

"...

Fra 1984 til 1996 boede jeg ikke på ejendommen. Derfor kunne jeg ikke altid følge driften optimalt, hvilket resulterede i større driftsomkostninger herunder også maskinstationsassistance m.v., samt mindre effektiv driftsledelse. Denne situation må karakteriseres som meget speciel og omkostningsmæssig ugunstig. Fra 1996 har jeg boet på ejendommen og resultatet er ikke udeblevet. Driftsresultaterne er nu normalt positive.

Endvidere er siden 1992 driften i væsentlig grad omlagt, så kvægholdet næsten er fordoblet på bekostning af kornavl, så kornsalget helt er ophørt. Det er også resultatet af denne omlægning, der fremgår af de positive regnskaber.

Kødkvægavl er ikke hobby, men normal erhvervsøkonomisk aktivitet. Der er ca. 120.000 ammekøer i Danmark plus opdræt. Den gennemsnitlige besætningstørrelse er ca. 7 ammekøer - svarende til min besætning. For at sikre et fornuftigt driftsresultat støttes denne aktivitet af EU med ammekopræmier og handyrspræmier.

..."

Kendelsen fortsættes

"...

Klagerens advokat ... har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det selvangivne underskud godkendes i 1998.

Til støtte herfor er bl.a. henvist til, at klagerens virksomhed,- ligesom i 1992 og 1993 - må anses for drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt også i 1998. Endvidere har landbruget udvist positive driftsresultater fra 1994 til 1998 og i 1999, ligesom klageren forventer overskud i 2000 og 2001.

...

Der er ikke foretaget afskrivninger efter 1992, medens der fra 1984 til og med 1992 er afskrevet i alt 47.209 kr., svarende til gennemsnitligt 5.245 kr. pr. år, heraf bygningsaf-skrivninger ca. 2.694 kr. årligt. Det er af klageren oplyst, at det oprindelige afskrivningsgrundlag for driftsbygningerne var ca. 72.000 kr. Der blev forlods afskrevet 40.600 kr. fra etableringskontomidler. I 1992 var bygningernes værdi bragt meget langt ned ved afskrivning.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten i medfør af Skattestyrelseslovens § 30 begæret syn og skøn udmeldt efter Retsplejelovens § 343 ...

Syns- og skønsmanden resumerer rapporten således:

"Eet areal på 6,3 ha kan udnyttes intensivt gennem kødkvægproduktion, som A netop har valgt. Selv om opstaldningen er under besværlige forhold, så udnyttes de bygningsmæssige rammer fornuftigt med den gennemførte produktion. Ved at vælge en "lav-omkostnings" strategi (minimering af omkostningerne til bygningsvedligeholdelse, maskinreparation og afskrivning) søges opnået et positivt økonomisk resultat. Dette lykkes i de år, hvor omkostningerne til især maskiner og inventar holdes på det lave niveau. Faldende kødpriser i de seneste år, kan imidlertid betyde underskud, som dog optræder hos de fleste producenter af oksekød. Såfremt forbedringen af kødnoteringen indtræder i 2002, så bør ejendommen kunne opnå et økonomisk overskud før renter i dette år. Det er dog forudsat at afskrivningen sættes til 0."

...

Klagerens advokat har under henvisning til den afgivne skønserklæring påstået det selvangivne fradrag godkendt, idet ejendommen anses for drevet fagligt forsvarligt, og driften opfylder de rentabilitetsmæssige krav til at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Til støtte herfor er ... bl.a. anført, at der ud fra skønserklæringen og Landsskatterettens kontors indstilling er enighed om, at ejendommen er drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt.

At der er udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger fremgår af den udfærdigede syns- og skønserklæring. Lektor Bjarne Brønserud udtaler sig heri klart om, at der ud fra den anlagte strategi om nedslidning af bygningerne og minimale udgifter til maskiner, der straksafskrives, er udsigt til, at resultatet vil kunne balancere. Det er rimeligt at forudsætte 0 i afskrivninger, og denne fremgangsmåde er et normalt princip, fordi antagelsen er, at bygningerne skal enten nedrives eller overgå til anden anvendelse ved virksomhedens ophør.

Der er således taget hensyn til driftsmæssige afskrivninger ved skønsmandens bedømmelse af resultatet, hvorfor det må konkluderes, at ejendommen har været drevet erhvervsmæssigt.

Driftsresultaterne har da også siden 1994 været stabile med relativt beskedne driftsoverskud, bortset fra 1998, hvor der var tale om fertilitetsproblemer og ekstraordinært store udgifter til driftsmidler.

Klageren har over for retten beskrevet ejendommens driftsbygninger, maskiner og deres anvendelse på grundlag af det på retsmødet udleverede billedmateriale. Det fremgår heraf, at der er tale om gamle redskaber og maskiner (yngste traktor fra 1969) og gamle bygninger med utidssvarende indretning i forhold til nutidens krav.

Landsskatteretten bemærker

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364.

Med hensyn til det af klagerens repræsentant anførte om, at der ved bedømmelsen af driftsresultatet -i overensstemmelse med syns- og skønsmandens erklæring og udtalelse om de økonomiske muligheder for ejendommen - i det konkrete tilfælde skal regnes med 0-afskrivninger - er det rettens opfattelse, at det ved afgørelsen af, om en virksomhed har udsigt til at give overskud, principielt er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der må tages i betragtning, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i TfS 1999.48.

De driftsmæssige afskrivninger er udtryk for det slid og den forældelse, som aktiverne undergår. De har således fintet at gøre med, om der er valgt en strategi, hvorefter driftsbygninger og maskiner rent faktisk ikke vedligeholdes, men nedslides i løbet af driftsperioden. Aktiverne forringes under brugen, og det er denne forringelse, som driften skal belastes med i form af begrebet driftsmæssige afskrivninger.

Med udgangspunkt heri, og efter den under sagens behandling afgivne skønserklæring samt det oplyste om ejendommes driftsresultater i de omkringliggende år, kan det herefter ikke anses for godtgjort, at den af klageren drevne landbrugsvirksomhed i 1998 har været tilrettelagt på en sådan måde, at der har været udsigt til, at driften på sigt vil kunne give overskud/balancere efter indkalkulerede driftsmæssige afskrivninger.

Uanset at landbrugsdriften må betegnes som teknisklandbrugsfagligt forsvarlig, finder retten derfor, at driften i 1998 ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig, og klageren er ikke berettiget til fradrag for underskud i medfør af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede ansættelse vil herefter være at stadfæste.

..."

Af As regnskab for 1998 fremgår, at indtægterne fra landbrugsvirksomheden udgør 57.207 kr. Udgifterne beløber sig efter nogle anerkendte reguleringer til 70.261 kr. Heri indgår bl.a. 30.556 kr. til foder, 10.767 kr. til gødning, 6.077 kr. til reparation og vedligeholdelse af driftsbygninger og maskiner og 7.758 kr. til maskinstation. Afskrivninger på maskiner er anført til 0 kr. med henvisning til, at saldoen er 0. Afskrivninger på driftsbygninger er ligeledes sat til 0 kr., da det anføres, at afskrivningsprocenten er 0.

Det er oplyst, at ejendommen pr. 1. januar 1998 er vurderet til 670.000 kr., heraf stuehusværdi 256.900 kr. og grundværdi 143.500 kr.

I Bjarne Brønseruds skønserklæring, der er udarbejdet den 14. april 2002, er anført:

"...

Gennemgang af de tekniske forhold.

 

A

Ejendommen kan karakteriseres som følger

 
       

Bygninger og jord fremstår som den enhed de udgjorde i 1930, da ejendommen oprettedes som et statshusmandsbrug. Der er tilsyneladende ikke foretaget væsentlige ændringer i de oprindelige bygninger og deres indretning.

 
 

Stuehuset er en selvstændig bygning. Garagebygning anvendes delvist som en udendørs stald (halvtag). De fleste maskiner står derfor ude året rundt. Kostaldens indretning er som da der var malkekøer. Derfor står ammekøerne bundet i kostaderne og fodres i fodergang. Den anden halvdel af kostalden er inddelt i to lige store bokse, som bruges til opfedning af kalvene. Der skal muges manuelt ved køerne dagligt og i boksene mindst een gang om ugen, ligeledes manuelt.

 
 

Laden ligger i umiddelbar forlængelse af kostalden med direkte adgang til fodergangen. Der er indrettet et mindre lagerrum til korn, som valses i en stålvalsekværn. Kornet skal hældes manuelt i kværnen. Kornet leveres af foderfirmaet, som aftager kornavlen fra de 2,3 ha foderkorn. Der købes tilskudsfoder, som leveres i sække. På loftet og i den resterende del af laden opbevares halm og hø til besætningen. Der er halmbane under loftet til at lette arbejdet.

 
 

I eet markstykke omkring ejendommen er der 5 ha græsmark i omdrift. En femtedel omlægges hvert år ved hjælp af en kornafgrøde. Engen anvendes ikke til afgræsning, men dyrkes med korn. En del af første slet slås til hø. Halm bjerges såvel fra egne marker, som fra naboerne. Det meste af markarbejdet udføres af A selv. Maskinstation benyttes til møjkørsel og bjærgning af halm og hø.

 
 

Maskinerne købes brugte og kan købes for få tusinde kroner. Der var i alt 3 traktorer, 1 bugseret mejetærsker, 1 høvender, 2 harver, 1 plov og vogn. I værdi en beskeden maskinpark, men fuldt tilstrækkelig i forhold til arealets størrelse.

 
 

Reparationsomkostningerne forsøges holdt nede ved at A og hans bror reparerer mest muligt selv.

 

B

Karakteristik af besætningen

 
 

Ammekøerne er dels af racen Limousine og dels Blonde d'Aguitaine. Indtil 2000 benyttede A udelukkende inseminør, hvilket muliggør at holde to racer adskilt i samme besætning. Efter 2000 benyttes foldtyr til limousinekøerne på grund af for mange problemer med omløbninger. Denne strategi kan betyde at racerne blandes. Dette er imidlertid almindeligt i mange kødkvægsbesætninger. Der er ifølge det oplyste ikke nogen aktuelle planer om at gå over til kun een race. Der anvendes således fortsat inseminør til køerne af racen Blonde d'Aguitaine.

 
 

Besætningen består af 6 limousinekøer og 2 køer af racen Blonde d'Aguitaine. Udskiftningsstrategien består i at have unge køer. Ifølge det oplyste er køerne 1. eller 2. kalvs. På besøgstidspunktet var der fødte 2 kalve. Da køerne stod bundet havde kalvene fri adgang til gangarealerne i stalden, hvilket er et normalt princip i mange ammekobesætninger. Ligeledes bundet i stalden var der 4 køer og een foldtyr.

 
 

I 2001 avledes 3 tyre og 2 kvier. Opfedningen af disse sker med sigte på salg efter 16-19 måneder. Tendens i branchen er hurtig opfedning, hvilket den valgte strategi passer godt med.

 
 

Selv om det havde været eet meget vådt efterår og vinter, så foldene pæne og velholdte ud. Forholdene for dyrene, som er opstaldet udendørs er ikke optimale med hensyn til læ og til dels et tørt leje.

 

C

Den nuværende og fremtidige drift

 
 

Der er taget initiativ til at opnå en bedre afregning af slagtedyrene ved afsætning til et privat slagtehus -  ... Slagtehus. De dårlige prisforhold som karakteriserer oksekødsmarkedet i disse år kan dog ikke undgå at influere på indtægtsgrundlaget for denne ejendom, som helt er afhængig af oksekødsproduktionen. På grund af ændring i reglerne for dyrepræmier planlægges en reduktion til 5 køer. Da der kan opnås præmier til 40% kvier, vil det årlige tilskud forblive det samme for besætningen. Den årlige produktion af kalve vil derimod reduceres.

 
 

I 2002 stiger præmierne til såvel ammeko som til slagtedyr, hvorfor der fra denne indtægtskilde vil ske en forbedring. A har derudover en forhåbning om stigende priser fra slagteriet hen over året 2002.

 
 

Der planlægges ingen ændring i den nuværende "lav-omkostnings" stategi. På grundlag af denne minimeres omkostningerne til bygningsvedligeholdelse og maskinreperation og afskrivning.

 
 

Opstaldningsforholdene kræver dog en del arbejdstimer dagligt, når der tages hensyn til den manuelle udmugning. I forhold til besætningens størrelse er arbejdskraftbehovet stort og fysisk krævende. Med en begrænset fysisk udfoldelse som underviser på Handelshøjskolen, er denne daglige pasning af dyrene en udmærket afveksling og giver jo også motion.

 
 

Alt kontorarbejde udføres selv af A. Faglig ny viden hentes fra fagblade.

 
 

Hvad der skal ske med ejendommen, når A når pensionsalderen er endnu ikke afgjort. Mulighederne er flere, herunder at sælge til en nabolandmand. Når denne mulighed nævnes er det fordi der i salgsåret sandsynligvis så udløses en indkomst i form af især ejendomsavance. Denne indkomst vedrører ikke direkte driftsformen, men er alligevel en virksomhedsindkomst der skyldes erhvervsmæssig udnyttelse af jord og bygninger. Da der klods op af As marker er opstillet vindmøller kan prisen på jorden blive påvirket af mulige nyopstillinger af vindmøller på ejendommen.

 

Skønstemaets spørgsmål kan herefter besvares som følger

 
 1

Der ønskes en beskrivelse af landbrugsejendommen og den driftsform, som er anvendt i 1998 og senere.

 
 

Svar    

Med et produktionsareal på ialt 6,3 ha udgør den tidligere og øjeblikkelige kødproduktion en intensiv udnyttelse af produktionsmulighederne. Ammekobesætningen er bygget op gennem en længere årrække, hvor der er taget initiativ til at indføre en ny og mere produktiv kødrace Blonde d'Aguitaine på bedriften. Ved besigtigelsen så dyrene ud til at være velpasset og i produktion. Opstaldningsforholdene nødvendiggør en betydelig daglig arbejdsindsats i vinterhalvåret. Når A fortsat er i stand til at yde denne arbejdsindsats, tyder dette på et engagement i bedriften. Strategien om at nedslide bygninger og maskiner følges på den måde, at der ikke investeres andet end det allerhøjst nødvendige. Der benyttes kun i begrænset omfang maskinstation.

 

2

Blev As ejendom i 1998 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarlig under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

 
 

Svar

I 1998 sker en stigning i udgifterne, som bærer præg af at være ekstraordinær. Da indtægterne samtidig falder svagt, opstår der et erhvervsmæssigt underskud. I forhold til de foregående og efterfølgende år synes dette udsving i resultatet ikke at være usædvanligt for denne driftsform. Oksekødsproduktionen har igennem en stor del af 90'erne været præget af manglende indtjening. Dette har betydet en meget lille indtjening også for de professionelle opdrættere. As produktion giver et overskud i næsten alle år, når der bortses fra ejendommens faste omkostninger til forsikring, ejendomsskat m.fl. Dette beskedne overskud er således ikke atypisk. Med det økonomiske resultat som målestok er svaret, at produktiviteten er på linje med andre producenters og derfor er ejendommen drevet forsvarligt. At den opnåede timeløn bliver lav er for mig at se As eget valg.

 

...

 
 4

Vil As ejendom med den af As i 1998 valgte driftsform på sigt kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renter? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

 
 
 

Svar   

Med hensyn til de driftsmæssige afskrivninger, så indebærer den lagte strategi med at nedslide bygningerne, at disse afskrivninger for så vidt gælder bygningerne, kan sættes til 0. Efter det oplyste straksafskrives maskinerne på grund af meget beskedne anskaffelsessummer, hvilket ligeledes betyder 0 i ordinære afskrivninger på disse. Da der er udsigt til stigende indtægter i 2002, så burde der fremkomme et overskud før renter i dette år. Ifølge de oplyste rettelser til regnskabet for 2000, vil der i dette år fremkomme et beskedent overskud. Svaret er derfor et ja, fordi det er rimeligt at forudsætte 0 i afskrivninger. Konsekvensen af den beskrevne strategi vil så formentlig blive et salg af ejendommen til en nabolandmand. Dette salg kan udløse en indkomst i form af især avance.

 
   

Under spørgsmålet angående grundlaget for de kalkulerede afskrivninger er begrundet ovenfor. Denne fremgangsmåde med ingen afskrivninger er et normalt princip, fordi antagelsen er at bygningerne skal enten nedrives eller overgå til anden anvendelse efter indstilling af kvæproduktionen.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han overtog ejendommen i foråret 1984, og siden har han drevet landbrug fra ejendommen. I begyndelsen havde han færre dyr og mere korn, som han solgte, idet kornpriserne da var højere end nu. Formålet med driften er at tjene penge. Jordpriserne er steget meget på grund af de store landbrugs behov for yderligere jord til udkøring af husdyrgødning. Hans strategi er at bruge de eksisterende bygninger og driftsmidler. Han har således valgt at bibeholde bindestalden, selv om dette medfører mere arbejde end en løsdriftsstald. De 4 ha bruges til afgræsning, dog at 1 ha bruges til høslet i juni. Resten af jorden anvendes til kornavl til eget brug til foder. Han har i øjeblikket i alt 17 dyr, hvilket svarer til antallet i 1998. Han underviser i nationaløkonomi og passer driften ved siden af. Han har tre traktorer, hvoraf den ældste var på ejendommen, da han overtog den. Den nyeste traktor har han købt brugt for 10.000 kr. for ca. 20 år siden, og den bruger han mest. Desuden har han en gammel plov, en gammel høvender, og en mejetærsker fra 1975. Ploven har han købt for 1.000 kr. for ca. 20 år siden. Han har ikke købt maskiner for mere end de nævnte 11.000 kr. Driftsbygningerne er opført i 1930. Han vedligeholder dem selv og anvender materialer for ca. 1.000 kr. pr. år. Der er ikke tale om egentlige renoveringer. Tilsvarende gælder for maskinerne, at han vedligeholder dem og herunder foretager nødvendige udskiftninger af sliddele. Materialeudgifterne er beskedne. I 1992 ophørte han med at foretage skattemæssige afskrivninger, fordi saldoen for skattemæssige afskrivninger da kom ned på et meget lavt beløb, og han har ikke foretaget skattemæssige afskrivninger siden. Han ophørte med skattemæssige afskrivninger på bygningerne, da afskrivningssaldoen kom ned på ca. 20.000 kr. De afskrivninger, han er refereret for at have oplyst om i Landsskatterettens kendelse, er de skattemæssige afskrivninger. Det er hans opfattelse, at de skattemæssige afskrivninger og de driftsmæssige afskrivninger ville være nogenlunde ens efter 1992. Bygningerne forringes ikke i værdi, når de vedligeholdes. Det dårlige driftsresultat i 1998 skyldtes dels mindre indtjening på slagtedyr, dels nogle maskinnedbrud. Han forventer, at indtjeningen vil stige i de kommende år, idet kødpriserne er opadgående, og idet der på grund af tilskudslovgivningen er udsigt til nedgang i antallet af ammekøer i Danmark. Ved arveudlægget overtog han ejendommen til den offentlige ejendomsvurdering minus 10%. Den tekniske værdi af driftsbygningerne er i ejendomsvurderingen fra 1998 ansat til 68.000 kr., og det er stadig tilfældet. Han regner med at forsætte med landbrugsdriften i yderligere 5-10 år. I den periode kan de eksisterende driftsaktiver sagtens anvendes.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der i 1998 var udsigt til, at landbrugsvirksomheden med den anvendte driftsform på sigt ville kunne give overskud eller balancere efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Der er enighed om, at landbruget er drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse. Efter skønserklæringen må det også lægges til grund, at rentabilitetskravet er opfyldt, da de driftsmæssige afskrivninger efter en konkret vurdering må kunne fastsættes til 0 kr. Det er et normalt princip for en ældre ejendom af denne type, at der ikke indregnes afskrivninger, da det må antages, at ejendommen nedrives eller overgår til anden anvendelse, når A ophører med driften. Bygningerne kan endvidere ikke forringes yderligere ved fortsat benyttelse af dem. Henset til de meget beskedne anskaffelsessummer for maskinerne, må afskrivningerne på disse også kunne fastsættes til 0 kr.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at A ikke opfylder rentabilitetsbetingelsen. Deltidslandbruget har givet underskud i 1998 og har reelt ikke været overskudsgivende i de omkringliggende år, idet de angivne beskedne overskud alene fremkommer som følge af, at A ikke har indregnet driftsmæssige afskrivninger i sine resultatopgørelser. Såfremt der indregnes selv beskedne afskrivninger i opgørelserne, vil driften i disse år være underskudsgivende. Der kan ikke lægges vægt på, hvorledes A har afskrevet skattemæssigt, og det er også uden betydning, at A har valgt en strategi med at nedslide bygninger og maskiner. Allerede fordi aktiverne anvendes i driften, har de en værdi, og den årlige forringelse, som sker som følge af brugen af aktiverne, udgør en omkostning, som driften skal belastes med for at give et resultatmæssigt retvisende billede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de driftsbygninger og maskiner, som A anvender i sin landbrugsvirksomhed, forringes i brug. De driftsmæssige afskrivninger herpå kan derfor ikke som sket i indkomståret 1998 sættes til 0 kr. Det må imidlertid efter oplysningerne om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand antages, at forringelserne og dermed afskrivningerne må fastsættes til meget beskedne beløb. Det kan herefter ikke lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994 side 530. Landsretten tager derfor As påstand til følge.

Ved omkostningsopgørelsen er bl.a. lagt til grund, at A har afholdt udgifter på knapt 9.000 kr. ekskl. moms til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 13.054 kr.

Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale til A med 20.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.