Dato for udgivelse
12 Oct 2004 12:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. marts 2004
SKM-nummer
SKM2004.392.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1870-0722
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Hundekennel, erhvervsmæssigt drevet virksomhed, renteudgifter
Resumé

En hundekennel blev anset for en erhvervsmæssig forsvarligt drevet virksomhed og underskud blev godkendt fradraget.

Reference(r)

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.A.1.2.3.3


Klagen vedrører spørgsmålet, om kennelvirksomheden B I/S kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Indkomståret 1996

Personlig indkomst

Ikke godkendt fradrag for underskud ved hundekennel  66.348 kr. og ikke godkendt fradrag for udgift til varebil 36.892 kr.

  Kapitalindkomst

Fradrag for renteudgifter ansat til 26.117 kr.

Landskatteretten anser kennelvirksomheden for erhvervsmæssigt drevet, hvorefter der godkendes fradrag for underskud, udgift til varebil samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet de stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Ikke godkendt fradrag for underskud ved hundekennel 66.348 kr. Ikke godkendt fradrag for udgift til varebil 41.117 kr. og efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse 58.000 kr.

Kapitalindkomst

Fradrag for renteudgifter ansat til 36.432 kr.

Landskatteretten anser kennelvirksomheden for erhvervsmæssigt drevet, hvorefter der godkendes fradrag for underskud, udgift til varebil samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke ses at være grundlag for at efterbeskatte investeringsfondshenlæggelse i 1997, jf. investeringsfondsloven § 10 A. De stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Ikke godkendt fradrag for underskud ved hundekennel 71.645 kr. Ikke godkendt fradrag for udgifter til varebil 34.331 kr. og ikke godkendt straksfradrag på bygning 19.648 kr.

Kapitalindkomst

Fradrag for renteudgifter ansat til 26.626 kr.

Landskatteretten anser kennelvirksomheden for erhvervsmæssigt drevet, hvorefter der godkendes fradrag for underskud, udgift til varebil, bygningsafskrivninger samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet de stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at Kennel C blev oprettet af klageren i 1985. På dette tidspunkt omfattede kennelen hunde af racen Petit Basset Griffon Vendéen. Fra 1985 og indtil 1988 var kennelen alene ejet og drevet af klageren. Forinden opstart af kennelen har der ikke været udarbejdet budgetter eller lignende.

I 1988 blev der indgået et uformelt samarbejde mellem klageren og hans samlever om drift og ejerskab af kennelen. Kennelen blev i den forbindelse udvidet med racen Basset Hound, idet klagerens samlever overførte sin finske kennel, Kennel D, til Danmark.

I perioden fra 1988 til 1993 blev hundekennelen ejet og drevet af klageren og samleveren i fællesskab i et uformelt samarbejde.

I 1993 blev klageren og samleverens samarbejde vedrørende driften af hundekennelen formaliseret, idet der blev oprettet et interessentskab B I/S, vedrørende kennelen. På dette tidspunkt blev virksomhedens aktivitet endvidere udvidet betydeligt, idet bestan­den af de eksisterende racer blev forøget mærkbart i dette år.

Interessentskabskontrakten indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

” § 1

Interessentskabets navn er B Kennel og Pension I/S, idet følgende kaldet B.

…..

§ 4

B overtager ikke den af klageren til kennel anvendte bygning med tilhørende mur- og nagelfast inventar samt varebil indregistreret MC XXXXX. Disse aktiviteter lejes af B på følgende vilkår:

B betaler samtlige med aktiviteternes drift forbundne udgifter tillige med en leje på kr. 6.000 kr. p.a. Udgifterne betales efter påkrav ved udgangen af hvert kvartal, første gang den 31. december 1993. På det tidspunkt hvor B´s virksomhed afkaster mere end den til den daglige leder stipulerede årsløn, skal en lejeforhøjelse aftales. B accepterer at lejen pålægges merværdiafgift.

…...

§ 6 Overskud eller tab som måtte blive en følge af interessentskabets drift, deles lige mellem interessenterne, efter interessenternes dokumenterede arbejdstimer er godskrevet. Overfor tredjemand hæfter interessenterne hæfter interessenterne personligt og solidarisk for de B påhvilende forpligtelser. Udtræk af B sker efter aftale, dog er klagerens samlever i sin egenskab af daglig leder berettiget til et månedligt udtræk der svarer til mindstelønnen for 37 timers arbejdsuge. Eventuelle offentlige tilskud som iværksætterydelse, tilskud til langtidsledige m.v. indgår i B´s overskud uden hensyn til personlige relationer.

…..” 

Kennelen B I/S er opdelt i Kennel C og Kennel D. Klagerens samlever forestår den daglige ledelse af begge afdelinger.

Kennelen er indrettet i en tidligere ladebygning, der er fuldstændigt ombygget til formålet. Således er den indrettet med alle moderne faciliteter og efter veterinære forskrifter. Der er klinker overalt på gulvene og fliser på væggene, ligesom der fra kennelens hovedbygning er direkte adgang til en ræk­ke mindre løbegårde samt en stor indhegnet løbegård på 8000 m2. Hvalpekøbere får altid fremvist kennelen, hvorfor kennelen også af denne grund altid fremtræder velholdt og i højeste standard.

Klageren og samleveren har investeret betydelige beløb i såvel udstyr som bygninger anvendt til brug for hundekennelen. Klageren har anslået disse inve­steringer til siden 1985 samlet at udgøre omkring kr. 400-500.000.

Den daglige drift af kennelen forestås af klagerens samlever. Herudover har der sted­se siden 1986 været ansat mindst én person yderligere i kennelen. Dette personale har fortrinsvis været engelske, svenske og finske statsborgere, som typisk har været ansat i hunde­kennelen som led i et uddannelsesforløb inden for dyrebrug m.v. Endvidere har den lokale arbejdsformidling sendt arbejdsløse i jobtræning i hundekennelen. Desuden har den lokale folkeskole sendt elever i praktik i hundekennelen.

Der opdrættes i dag racerne Basset Hound, Petit basset griffon Vendéen og Cavalier King Charles Spaniel. Kennelen har i dag omkring 40 avlshunde af disse racer.

Hundekennelen har gennem årene været førende inden for de anvendte racer og har vundet adskillige priser. Eksempelvis blev en af hundekennelens hunde i 1993 kåret som "Årets Hund" nr. 1 af alle racer i Danmark på baggrund af blandt andet 5 sejre på internatio­nale udstillinger med mere end 3000 hunde.

Hundekennelen foretager efter det oplyste en omfattende markedsføring, blandt andet i Dansk Kennel Klubs opdrættervejviser og i Basset Klubbens blad. Endvidere har kennelen en hjemmeside på internettet.

Klagerens samlever har en mangeårig uddannelse inden for hundeopdræt, der blandt andet består af en landbrugsuddannelse inden for dyrebrug efterfulgt af en 3 års uddannelse på store kenneler i Sverige og USA.  Samleveren har desuden virket som avlskonsulent i Den Finske Basset Klub og er senest af Dansk Kennel Klub blevet anmodet om at deltage i udarbejdelsen af en dansk opdrætteruddannelse. Såvel i Finland som i Sverige har samleveren opdrættet Basset Hounds med stor succes.

Klageren er uddannet som autoriseret international udstillingsdommer ved hundeud­stillinger og har licens til at dømme på internationale hundeudstillinger i det meste af ver­den. Klageren har eksempelvis dømt ved internationale hundeudstil­linger i USA, England, Schweiz, Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Frankrig. I 1995 var klageren endvidere udstillingsdommer på en international hundeudstilling i New York. På det organisatoriske plan har klageren gennem 15 år siddet i bestyrelsen for Basset Klubben, heraf 7 år som formand. Endvidere er klageren uddannet registreret revisor med egen registreret revisionsvirksom­hed.

Hundekennelen har gennem årene haft et tæt samarbejde med et Dyrehospital og en Dyreklinik. Endvidere er hundekennelen blevet udvalgt af medicinalkoncernen E til at tage del i en undersøgelse vedrørende afprøvning af nye medicinalprodukter.

Hundekennelen indgår desuden i et samarbejde med F A/S, der er verdens største producent af hundefoder. Med F A/S er indgået en så­kaldt "Topopdrætter-aftale". Aftalen inde­bærer, at kennelen kan købe foder til 50% af normalprisen mod, at den stiller sig til rådighed for markedsføringen af hundefoderet G.

Efter en betragtelig udvidelse af bestanden af hunde inden for de eksisterende racer i 1993 løb kennelen i årene 1994-1995 ind i betydelige driftsmæssige problemer - hovedsageligt inden for racen Basset Hound. Mange avlstæver kunne ikke blive drægtige, de avlstæver, der blev drægtige, mistede ofte hvalpene i 6-7 drægtighedsuge og kun enkelte hvalpe overlevede og kun med kraftig medicinering og deraf følgende ud­gifter.

Sådanne avlsproblemer er velkendte i branchen, men dog sjældent i et så omfattende omfang som i Kennel B I/S. Årsagerne til disse problemer er ukendte, ligesom behandlingsmetoderne ofte kun har ringe effekt.

Kennel B I/S har gjort en betydelig indsats for at løse disse problemer. I perioden 1994 til 1998 har klageren anslået udgifterne til dyrlæger og medicin til at andrage omkring 185.000 kr., hvilket er flere gange over normaludgifter til dyrlæge og medicin inden for denne kennelstørrelse.

 

Kennelen prøvede tidligt i forløbet at begrænse tabet, opstået som følge af disse fertilitets­problemer hos de eksisterende racer, ved at satse på en ny race i kennelen. Således begyndte kennelen at opkøbe avlshunde af racen Cavalier King Charles Spaniel. lnddragelsen af denne race i kennelen har gennem de sidste år bidraget væsentligt til ken­nelens samlede omsætning. Hundekennelen har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt har haft afsæt­ningsmæssige problemer.

De stedlige skattemyndigheder har på baggrund af regnskaberne og øvrige oplysninger opgjort kennelens driftsresultater således:

År

Omsætning

Underskud før afskrivning

Underskud efter renter og afskrivning

1985

15.978

12.450

12.450

1986

34.082

678

12.717

1987

5.410

14.001

31.585

1988

16.900

2.735

19.492

1989

117.766

12.371

28.552

1990

87.886

50.898

66.911

1991

117.776

+ 41.747

37.496

1992

72.778

60.221

84.335

1993

132.863

119.121

60.377

1993

44.544

+ 16.770

53.685

1994

122.938

160.393

166.826

1995

160.479

136.140

143.164

1996

241.039

370.321

369.651

1997

170.000

289.396

309.582

1998

161.650

246.636

259.712

Ved ovenstående opgørelser har de stedlige skattemyndigheder korrigeret for tallene for løn til samleveren og biludgifter. Det akkumulerede underskud for årene 1985-1998 før afskrivning har de stedlige skattemyndigheder 1.416.844 kr. Efter afskrivning og renter er beløbet opgjort til 1.654.535 kr.

Klageren har for Landsskatteretten fremlagt regnskaber der for indkomstårene 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003. Regnskaberne udviser overskud før skattemæssige dispositioner på henholdsvis 2.231 kr., 1.321 kr., 9.901 kr., 61.012 kr. og 140.844 kr. Disse opgivne overskud er før årlig aflønning til klagerens samlever på 120.000 kr.

Under sagens behandling har klagerens repræsentant fået udmeldt syn og skøn. Syns- og skønsrapporten har følgende ordlyd:

”Retten  har den 21. juni 2002 udmeldt mig som syns- og skønsmand i ovennævnte sag.

Jeg har den 3. september 2002 afholdt syn og skøn — under overværelse af sagens parter — på adressen.

Jeg har — indledningsvis og efterfølgende — gennemgået det omfattende regnskabs- og bilagsmate­riale, der er stillet til min rådighed. Materialet finder jeg dækkende og har ikke haft anledning til at stille supplerende spørgsmål.

De 23 spørgsmål kan — efter mit skøn og min bedste overbevisning — besvares som følger:

Spørgsmål 1. Opfyldte virksomheden Kennel C / D I/S i 1996, 1997 og 1998 ud fra en teknisk-faglig bedømmelse de i branchen gældende standarder og normer for professionelt op­dræt af hunde, herunder de veterinære standarder?

Svar: Ja.

Spørgsmål 2: Var virksomheden Kennel C / D I/S i 1996, 1997 og 1998 ud fra en teknisk-faglig bedømmelse tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at virksomheden kan karakteri­seres som professionel under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder?

Svar: Ja.

Spørgsmål 3: Var driften af virksomheden Kennel C / D  I/S i 1996, 1997 og 1998 præget af fertilitetsproblemer i en eller flere bestemte racer?

Svar: Ja; dog primært i Basset-racen.

Spørgsmål 4: Såfremt 3 besvares helt eller delvist bekræftende, kan dette forhold da anses som sædvanligt for

a) den pågældende type virksomhed?

b) den pågældende hunderace?

Svar:

a) Ja; det forekommer af og til.

b)Nej.

Spørgsmål 5: Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, burde en professionel hundeopdrætter da have forudset disse problemer?

Svar. Ingen kan forudse, at et sådant problem vil dukke op. Det rammer i flæng.

Spørgsmål 6: Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, bedes vurderingsman­den oplyse, hvorvidt disse pågældende problemer er søgt imødegået på en måde, som vil kunne forventes af en professionel hundeopdrætter

a) i veterinær henseende?

b) i driftsøkonomisk/kommerciel henseende?

Svar:

a) Det er mit skøn, at den iværksatte veterinære indsats var hensigtsmæssig og gængs ved denne tilstand.

b) Det er mit skøn, at opdrætterne har gjort, hvad man rimeligvis kan gøre for at begrænse de øko­nomiske skadevirkninger af de opståede problemer.

Spørgsmål 7: Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, bedes vurderingsman­den oplyse, hvorvidt ejerne af Kennel C / D I/S kunne have anvendt alternative fremgangsmåder til løsning af disse problemer, som må skønnes at ville have været mere fordel­agtige

a) i veterinær henseende?

b) i driftsøkonomisk/kommerciel henseende?

Svar: Hverken i de pågældende år eller nu findes behandlinger, der skønnes at have været/vil være mere fordelagtige, hverken veterinært eller kommercielt.

Spørgsmål 8: Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, bedes vurderingsman­den oplyse, med hvilke beløb disse problemer efter vurderingsmandens skøn har påvirket det driftsøkonomiske resultat for Kennel C / D I/S for 1996, 1997 og 1998?

Svar: Mit skøn er, at fertilitetsproblemer i den nævnte periode bevirker 7-800.000 kr. i forringet resultat.

Spørgsmål 9: Var driften af virksomheden Kennel C / D I/S i 1996, 1997 og 1998 præget af andre specielle forhold, herunder eksempelvis indkøringsproblemer i forbindelse med etablering af opdræt af en ny race m.v.?

Svar: Nej. I perioder tilførtes en ny race (Cavalier King Charles Spaniel), men det har efter mit skøn ikke medført problemer. Tværtimod har det været en forretningsmæssig hensigtsmæssig må­de at reducere tabene på.

Spørgsmål 10,11,12,13 og 14 besvares ikke pga. det benægtende svar i spørgsmål 9.

Spørgsmål 15: Opfylder virksomheden Kennel C / D I/S i dag ud fra en teknisk-faglig bedømmelse de i branchen gældende standarder og normer for professionelt opdræt af hun­de, herunder de veterinære standarder?

Svar: Ja.

Spørgsmål 16: Er virksomheden Kennel C / D I/S i dag ud fra en teknisk-faglig bedømmelse tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at virksomheden kan karakteriseres som pro­fessionel under hensyntagen til de i branchen gældende normer og standarder?

Svar: Ja.

Spørgsmål 17. Har indehaverne af Kennel C / D I/S, klageren og samleveren de fornødne faglige forudsætninger for at forestå en professionel drift af kenne­len?

Svar: Ja.

Spørgsmål 18: Har indehaverne af Kennel C  / D I/S, klageren og samleveren den fornødne praktiske erfaring for at forestå en professionel drift af kennelen?

Svar: Ja.

Spørgsmål 19:  Kunne virksomheden Kennel C / D I/S i perioden 1996 - 1998 an­ses som almindeligt kendt i branchekredse?

Svar: Ja.

Spørgsmål 20: Kan virksomheden Kennel C / D I/S i dag anses som almindeligt kendt i branchekredse?

Svar: Ja.

Spørgsmål 21: Kunne virksomheden Kennel C / D I/S, således som virksomheden var tilrettelagt og drevet i 1996, 1997 og 1998, anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste?

Svar: Ja. "Rimelig fortjeneste" er subjektivt, men det er mit skøn, at kennelens indretning, driftens tilrettelæggelse, avlsplaner/racevalg m.v. anses for hensigtsmæssig for at kunne opnå et økono­misk udbytte.

Spørgsmål 22: Kan virksomheden Kennel C / D I/S, således som virksomheden er tilrettelagt og drevet i dag, anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjene­ste?

Svar: Ja.

Spørgsmål 23: Vurderingsmanden bedes gennemgå de i budgettet for 2001 henholdsvis 2002 an­vendte budgetforudsætninger samt vurdere mulighederne for at nå de heri angivne driftsøkonomiske resultater.

Svar: De forelagte budgetter er allerede "overhalet" af regnskabsresultater, der er bedre end budget. Budgetterne er forsigtige.

I min besvarelse af de 23 stillede spørgsmål har jeg tillagt udviklingen i regnskabstallene frem til og med halvårsregnskabet for 2002 væsentlig betydning. Endvidere har jeg vurderet fertilitetspro­blemperioden; dens opståen og langsomme udfasning og vurderer, at problemerne nu stort set er overstået.

Jeg har endvidere lagt vægt på de svar, jeg fik ved skønsforretningen på mine spørgsmål vedr. ve­terinær og medicinsk behandling.

Det har også været væsentligt at konstatere den faglige ekspertise på hundeområdet generelt set, de 2 kennelindehavere er i besiddelse af.

Udover det i sagen fremlagte materiale har jeg lagt min egen 30 år lange erfaring som hundeop­drætter til grund. Ligeledes har min erhvervsmæssige baggrund som administrerende direktør — og dermed regnskabsansvarlig — haft betydning, navnlig i vurderingen af de tiltag, der er gjort for at minimere tabene. Min erhvervserfaring ligger både i — men navnlig udenfor — hundebranchen.

Afslutning.

Jeg skal afslutningsvis anføre, at jeg ikke har eller har haft familie, venskabs eller forretningsfor­bindelser med sagens parter, at jeg under skønsforretningen fik besvaret alle stillede spørgsmål og fik forevist, hvad jeg bad om, og at jeg har besvaret syns- og skønstemaets spørgsmål efter min bedste overbevisning.”

De stedlige skattemyndigheder besigtigede i 1994 kennelvirksomheden i forbindelse med gennemgangen af det indsendte regnskab for indkomståret 1992, hvorefter der blev udarbejdet en revisionsrapport. Efterfølgende godkendte de stedlige skattemyndigheder klagerens fradrag for underskud i kennelen for indkomståret 1992.

Klageren har for indkomståret 1997 henlagt 58.000 kr. til investeringsfond uden indskud. Beløbet er anvendt til forlods afskrivning på ombygning af kennelbygningen i 1998. Desuden har klageren straksafskrevet på den bygning, hvorfra kennelen drives.

Driftsudgifterne til varebilen er fratrukket i klagerens regnskab for revisionsfirmaet. Udgifterne er for de påklagede indkomstår opgjort til 36.892 kr., 41.117 kr. og 34.331 kr. Klageren har en BMW til rådighed, der beskattes som fri bil.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 ikke godkendt fradrag for hundekennelens underskud, idet kennelens drift ikke kan betegnes som erhvervsmæssig. Som en konsekvens heraf har ankenævnet for indkomståret 1998 ikke godkendt straksfradrag på bygning jfr. afskrivningslovens § 18, samt foretaget efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse for indkomståret 1997. Endvidere har ankenævnet som en konsekvens forhøjet klagerens rentefradrag i kapitalindkomsten.

Skatteankenævnet har til støtte herfor blandt andet anført, at der er foretaget en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor der er lagt vægt på, at virksomheden gennem alle årene har givet underskud, at virksomheden ikke har været rentabel, at driftsregnskaberne ikke giver et retvisende billede af de reelle underskud, samt at det primære formål med kennelen må anses for at være interessenternes fælles private interesse for hundeopdræt.

Skatteankenævnet har desuden ikke godkendt fradrag i klagerens revisionsvirksomhed for driftsudgifter afholdt til drift af varevogn for indkomstårene 1996, 1997, og 1998. Til støtte herfor har ankenævnet blandt andet anført, at varevognen i henhold til interessentskabskontrakten har været benyttet af klagerens samlever i kennelen.

 

Skatteankenævnet har afvist, at klageren skulle have en berettiget forventning om, at hundekennelen skal anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Ankenævnet har blandt andet henvist til, at de forudsætninger, der lå til grund for driften af kennelen i indkomståret 1992 er væsentlig ændret, samt at klageren ikke har dokumenteret, at skattemyndigheden under besigtigelsen af hundekennelen i 1994 gav ham det indtryk, at kennelen blev erhvervsmæssigt drevet, hvorfor interessenterne derfor i fremtidige indkomstår kan påberåbe sig, at kennelen forsat er drevet erhvervsmæssigt.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med henholdsvis 170.823 kr., 228.651 kr. og 180.037 kr. Som en konsekvensændring af ovenstående har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens kapitalindkomst nedsættes til 22.086 kr., 31.736 kr. og 23.827 kr.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten blandt andet anført, at den drevne virksomhed med hundekennel må anses som en erhvervsmæssig virksomhed i såvel driftsøkonomisk som skatteretlig forstand, at virksomheden med drift af hundekennel på nuværende tidspunkt har realiseret overskud, samt at den økonomiske udvikling peger klart i retning af en forsat stigende omsætning og et fortsat stigende overskud. Desuden har repræsentanten særligt henvist til syn- og skønserklæringen.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at de omhandlede underskud skal anses for fradragsberettigede, idet klageren ved skattemyndighedernes hidtidige til­kendegivelser er bibragt en berettiget forventning om, at hundekennelen må anses som en erhvervsmæssig virksomhed. De stedlige skattemyndigheder besigtigede 1994 kennelen, hvorefter klageren blev indrømmet fradrag for underskud af kennelen for indkomståret 1992.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om at klagerens overskud af virksomhed nedsættes for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med henholdsvis 18.446 kr., 20.559 kr., og 17.166 kr., idet klageren skal indrømmes fradrag for halvdelen af udgifterne til drift af varevognen. Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten blandt andet anført, at klageren i de omhandlede indkomstår varetog controller-funktionen for en hollandsk baseret koncerns datterselskaber i Danmark, hvorfor klageren ofte var til møde i Holland. Til disse rejser benyttede klageren varevognen, da han her havde mulighed for at sove et par timer under rejsen.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har Told- og Skattestyrelsen indstillet, at den drevne hundekennel, uanset interessenternes faglige kvalifikationer, ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarligt drevet virksomhed. Der er herved blandt andet henset til, at der forinden virksomhedens opstart ikke har været udarbejdet budgetter eller lignende, at virksomheden har været betydeligt underskudsgivende i de påklagede indkomstår, at det akkumulerede resultat af virksomhedens drift igennem årene har været negativt med et betydeligt beløb, samt at der ikke på noget tidspunkt har været udsigt til, at virksomheden kan give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Klageren kan ikke anses for at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at hundekennelen må anses for en erhvervsmæssig virksomhed. Der er herved henset til, at det er en forudsætning, at klagerens forventning hviler på en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra myndighederne. Den omstændighed, at skatteforvaltningen har besigtiget kennelen i 1994, hvorefter klageren blev indrømmet fradrag for underskud vedrørende driften af kennelen for indkomståret 1992, skaber ikke i sig selv en retsbeskyttet forventning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter en samlet vurdering finder retten, at den drevne hundekennel i skattemæssig henseende må anses for en erhvervsmæssigt forsvarligt drevet virksomhed, uanset at virksomheden har været underskudsgivende i de påklagede indkomstår. Ud over det i syns- og skønsrapporten anførte er der herved blandt andet henset til interessenternes faglige kvalifikationer, virksomhedens professionelle præg, de særlige problemer i forbindelse med opdrættet i årene 1994 og 1995 samt virksomhedens forbedrede rentabilitet gennem årene.

Der godkendes herefter fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998, herunder fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af de foreliggende oplysninger godkendes endvidere fradrag for udgifter til drift af varevognen, der har været benyttet i kennelvirksomheden, jfr. statsskattelovens § 6.

Idet kennelvirksomheden herefter i skattemæssig henseende kan karakteriseres som en erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke grundlag for at efterbeskatte klageren af investeringsfondshenlæggelsen i indkomståret 1997, jf. investeringsfondslovens § 10 A.

Endelig kan der efter afskrivningslovens § 18 foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, hvorefter der ikke er grundlag for at nægte afskrivning på kennelbygningen for indkomståret 1998.