Dato for udgivelse
04 Feb 2014 10:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Dec 2013 10:15
SKM-nummer
SKM2014.101.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, S-1169-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Grusgrav, grov, uagtsomhed, ansvarsgennembrud, bøde, indvinde
Resumé

T drev i årene 2004-2009 uregistreret virksomhed ved at grave grus, dels i en personligt drevet virksomhed og dels i selskabsform. T var ikke hos SKAT registreret herfor og unddrog i perioden 979.300 kr. i affalds- og råstofafgift.

T forklarede, at han ikke havde kendskab til papirarbejdet i virksomheden. Revisor kom og fulgte op på regnskabet en gang om måneden og han troede revisoren tog sig af affalds- og råstofafgiften. T havde ikke tænkt over, om der kom en opkrævning fra SKAT. Det var først da SKAT mødte op hos ham i 2010, at han blev klar over, at han skulle have indbetalt afgifter for de pågældende år for at indvinde råstoffer.

Byretten fandt, at T var ansvarlig for at registreringspligten i råstofafgiftsloven blev overholdt. Virksomheden havde desuden ved salg af grus indkrævet råstofafgiften hos køberne, men havde igennem en længere årrække ikke sørget for at afgiftsbeløbet blev afregnet overfor SKAT. Den manglende registrering og den manglende betaling måtte karakteriseres som groft uagtsom. Endvidere fandt byretten, at det ikke kunne anses for utvivlsomt, at reguleringen af afgiften senere ville have fundet sted.

Byretten fastsatte straffen til en takstmæssig bøde på 475.000 kr.

Landsretten fandt, at der var tale om en enkel og letforståelig registreringspligt, som T havde fået en individuel vejledning om i forbindelse med tilladelsen til selve råstofvindingen.

T burde ved en almindelig gennemgang af virksomhedens bogholderi og regnskab have været bekendt med, at der ikke blev afregnet råstofgifter. Herefter kunne T kun ved grov uagtsomhed have været bekendt med, at den manglende afgiftsbetaling gennem årene skyldtes, at virksomheden slet ikke var registreret.

Den omstændighed, at T troede at revisoren skulle stå for registreringen, at han efter sin egen forklaring ikke gik i detaljer med regnskaberne, og at han ikke førte den fornødne kontrol med afregningen af virksomhedens afgiftsbetalinger kunne ikke føre til anden vurdering af karakteren af den udviste uagtsomhed.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Reference(r)

Affalds- og råstofafgiftsloven § 33

Henvisning

-


Landsrettens dom af 11. december 2013, 6. afdeling nr. S-1169-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ken Ellemose)

Afsagt af landsdommerne 

Hanne Kildal, Vogter og Anne-Vibeke Dolleris (kst)

.....................................................

Byrettens dom af 14. maj 2013, nr. 11-6341/2012

Anklageskrift er modtaget den 3. september 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1,

ved i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2007 i personligt drevet virksomhed under CVR. nr. xx ved grov uagtsomhed at have indvundet råstoffer fra undergrunden uden at lade sig registrere herfor eller betale afgift, hvorved staten blev unddraget 242.665 kr. i råstofafgift,

samt samme bestemmelser,

ved i perioden 1. maj 2008 til 30. september 2009, som direktør og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS, CVR.nr. yy, ved grov uagtsomhed at have indvundet råstoffer fra undergrunden, uden at lade selskabet registrere herfor eller betale afgift, hvorved staten blev unddraget 736.635 kr. i råstofafgift, hvilket i alt udgør en samlet unddragelse på 979.300 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes en bøde på 475.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer 

Tiltalte har forklaret, at han startede med at grave grus i 2004. Han havde ikke gjort det tidligere. Tiltalte havde den tidligere ejer af grusgraven, AJ, som kunde. Tiltalte drev allerede da maskinstation og var også begyndt med entreprenørforretning i mindre omfang. AJ havde en grusgrav i ...1, hvor der stadig var grus. Tiltalte var interesseret i den forretning. De talte om at få styr på tilladelserne til at grave grus. Tiltalte havde sin revisor til at hjælpe, V.2. Tiltalte mener ikke at han selv havde noget at gøre med at indhente tilladelsen fra amtet. Han har ikke kendskab til papirarbejdet. Tiltalte havde sin kone til at hjælpe sig. Revisoren kom og fulgte op på regnskabet en gang om måneden.

Foreholdt side 52 under fane 14, har tiltalte forklaret, at han ikke henvendte sig til SKAT for at registrere sig i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer. Tiltalte kan ikke svare på, hvorfor han ikke rettede henvendelse. Han havde opfattelsen af, at revisor tog sig af det. Tiltalte har ikke tænkt over, om der kom en opkrævning fra SKAT. Det var først, da SKAT mødte op hos ham i 2010, at han blev klar over, at han skulle have indbetalt afgifter for at indvinde råstoffer. Tiltalte var uvidende om, at han ikke havde betalt afgifterne for perioden siden 2004, og blev meget overrasket. Tiltalte kan ikke huske, om han læste tilladelsen, da han fik den. Han var klar over, at han skulle betale råstofafgifter. Tiltalte havde mest fokus på det praktiske arbejde. Tiltalte har ikke længere den samme revisor. Tiltalte havde tillid til, at revisoren havde styr på, at der skulle betales afgifter og gik ud fra, at tingene var i orden, når han havde tilknyttet en advokat og en revisor til sin virksomhed. Han har haft store udgifter til revisor og advokat i forbindelse med oprettelse af  H1 ApS, indgåelse af kontrakt vedrørende ny grusgrav i ...2 og senere voldgiftssag mod ejeren. Fra 2004 og frem til selskabet blev oprettet i 2008 havde han også store udgifter til revisor V.2. V.3 var ansat som revisor hos v.2, da de begyndte at bruge v.2 som revisor. V.3 godkendte deres regnskaber. De ansatte v.3 som bogholder, før han oprettede selskabet. V.3 sørgede for bogholderi og regnskaberne i tiltaltes personligt drevne virksomhed. Senere sørgede han også for bogholderi og regnskaber i selskabet. Han er stadig ansat hos tiltalte, men vidnet har i stedet antaget R1 som revisor.

Foreholdt side 123, under midten, i forsvarerens bilag, har tiltalte forklaret, at han ikke kan mindes at have set disse tal. Tiltalte ville ikke have bidt mærke i disse tal. Tiltalte går ikke i detaljer med regnskaberne. Tiltalte er direktør i H1 ApS, og ejer anparterne i selskabet. Der har været en voldgiftssag mellem ejeren af grusgraven i ...2 og tiltalte.

Foreholdt fane 10, side 2, har tiltalte forklaret, at det han forklarede under voldgiftssagen var, at de håndterede 150-200.000 m3 grus på årsbasis, ikke at de udvandt en sådan mængde. Tiltalte køber også grus i andre grusgrave. Det anførte er således en misforståelse.

På forespørgsel af forsvareren har tiltalte forklaret, at han startede som entreprenør for ca. 20 år siden. Han har ansat 70-80 personer i virksomheden. Han har altid haft revisor på regnskabet - først R2, derefter V.2 for ca. 10 år siden og siden 2009 R1. Tiltalte indberettede til amtet, hvor meget grus han havde gravet.

Foreholdt forsvarerens bilag, side 1, har tiltalte bekræftet, at det var sådan et skema de brugte til at indberette. Tiltalte har altid været momsregistreret og arbejdsgiverregistreret. Dette mener han at revisoren har sørget for. Tiltalte har i hvert fald ikke selv sørget for papirarbejdet. Tiltalte kan ikke svare på, om afgiften er trukket fra. Dette har han sat sin lid til, at revisoren sørgede for. Når de var færdige med at grave grus, så reetablerede de, så området kunne bruges til jordbrug.

Foreholdt fane 14, side 17a, har tiltalte forklaret, at han var færdig med grusgraven i ...1 lang tid før april 2010, hvor de anmodede om at få garantien frigivet. Den første grusgrav var reetableret lang tid, før de begyndte i ...2. I 2008 hørte han rygter om, at der var en grusgrav, som ikke var færdiggravet. Han tog kontakt til ejeren og fik en aftale om at udvinde råstof i denne grusgrav. Tiltalte stiftede selskabet i 2008.

Foreholdt pkt. 6.3 i aftalen om råstofindvinding og leje af areal (forsvarerens bilagssamling side 86 og 87) har tiltalte forklaret, at ejeren af grusgraven havde meget fokus på registrering og kontrol med hvor meget grus der blev gravet. Revisoren skulle stå for at godkende og indsende registreringen. V.2 og advokat AJ deltog i forhandlingerne med ejeren af grusgraven, KJ. Tiltalte var i god tro, om at der var styr på registreringen af råstofindvindingen i selskabet. Dette overlod han til V.2 og V.3. V.2 og advokaten stod for oprettelsen og registreringen af selskabet. Da V.3 i 2009 begyndte at rode med registrering af råstofafgifter i det private regi, spurgte tiltalte, om der var styr på det i selskabet. Det undersøgte V.3 herefter.

Foreholdt fane 13, side 1, nederst, har tiltalte forklaret, at han kan ikke forstå, hvis der er indberettet til amtet i 2004 og 2005 og herefter ikke indberettet.

V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat hos SKAT. Han blev bekendt med tiltaltes virksomhed i oktober 2009, da en udlejer, KJ, kontaktede SKAT for at sikre sig, at tiltaltes selskab var registreret til betaling af råstofafgifter. Vidnet blev på det grundlag bekendt med, at der ikke blev betalt afgifter fra tiltaltes selskab. Udlejningsprisen for grusgraven skulle stemme overens med det antal kubikmeter råstof, som blev indvundet fra grusgraven. Det var vidnets opfattelse, at KJ ville sikre sig, at han fik den pris for udlejningen, som han var berettiget til. Vidnet fik en kopi af kontrakten mellem KJ og tiltaltes virksomhed. Det fremgik af kontrakten, at tiltalte måtte starte med at grave i april 2008. Der var givet tilladelse i april 2008 fra regionen. SKAT fik fremsendt korrespondancen i tilladelser til råstofindvindingen fra Amtet/Regionen og Kommunen. SKAT fik fra kommunen korrespondance (fane 14, side 17a) vedrørende frigivelse af garantien vedrørende grusgravningen i personligt regi. Han var på det tidspunkt - i april 2010 - næsten færdig med at undersøge råstofindvindingen fra den grusgrav, som selskabet havde. Som følge af skrivelsen som de fik fra kommunen undersøgte han om tiltalte havde været registreret i personligt regi. Det havde han ikke været. Udregningen af afgiften blev foretaget i samråd med bogholder V.3. Vidnet ved, at der blev lavet nogle udleveringssedler, hvor grundlaget for tallene blev oplyst. SKAT startede deres kontrol i 2009, men kom først ud på besøg i 2010. I 2008 regnskabet fremgik der ikke noget om råstofafgifter. l regnskabet for 1. halvår i 2009 fremgik der skyldige afgifter fra 2008.

Foreholdt side 123 og 126 i forsvarerens bilag, har vidnet forklaret, at han mener, at posteringerne omkring afgift er korrektioner til regnskabet for 2008. Posteringen på 761.970 kr. i 2009-regnskabet opfatter vidnet som en sammenlægning af afgiften for 2008 og 2009. Vidnet talte med V.3 omkring afgifterne. Vidnet var senere på besøg hos virksomheden. Vidnet spurgte ikke ind til grunden til de manglende afgifter, men mere til de faktiske forhold. Vidnet talte først med tiltalte, da de var ved at afslutte tiltaltes personlige regnskab. Der var en stor forskel i det, som var dokumenteret og det, som var det faktisk indvundne råstof. Det var sent i forløbet. Tiltalte havde ingen forklaring på, hvorfor der ikke var betalt afgifter. Tiltalte gav udtryk for at han troede, at der var styr på det via andre. Vidnet mener, at V.3 blev ansat som bogholder i juli 2009. V.3 forsøgte at få selskabet registreret i henhold til råstofafgiftsloven i efteråret 2009. Registreringen skete først i december 2009. Den første indbetaling af afgifter skete i januar 2010.

På forespørgsel af forsvareren har vidnet forklaret foreholdt fane 14, side 1 og 2, at det ikke er nok at få tilladelse til at indvinde råstoffer. Dette resulterer ikke automatisk i en registrering hos SKAT. Det fremgår af tilladelsen, at selskabet er pligtigt til at registrere sig hos SKAT.

Foreholdt fane 4, side 2, har vidnet forklaret, at han ikke har kunnet se andet end, at tiltalte har holdt sig til sin bogholder og ikke konsulteret andre eksperter/rådgivere.

Foreholdt fane 9, side 2, og forsvarerens bilag side 83, har vidnet forklaret, at han ikke tog kontakt til revisoren vedrørende bestemmelsen i grusindvindingsaftalens pkt. 6.3. Vidnet talte dog med V.3, der tidligere havde været ansat ved revisoren.

Foreholdt side 147 har vidnet forklaret, at årsagen til denne skrivelse af 31. januar 2011 fra SKAT alene er selskabets udgående moms. Både vidnet og kollegaen var på besøg hos selskabet.

Revisor V.2 har som vidne forklaret, at han var revisor for tiltalte personligt fra 2003 til 2008. Det var vidnets medarbejder V.3, der stod for at udarbejde regnskaberne m.v. Vidnet udførte det mere overordnede arbejde. Senere i forbindelse med kontrakten med grusgraven og etableringen af selskabet udførte hen et meget omfattende arbejde, herunder deltagelse i meget langvarige forhandlinger med ejeren af grusgraven. Vidnet var ikke vidende om, at der ikke blev betalt råstofafgifter.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag 37.2, side 1, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det først var i regi af selskabet at han blev opmærksom på at der ikke blev afregnet råstofafgift, hvilket han orienterede V.3 om. Det er også det han har forklaret under afhøringen. Vidnet var alene perifert bekendt med, at tiltalte gravede grus. Vidnet var ikke bekendt med tilladelserne til at grave grus og indvinde råstoffer. Det var ikke vidnets opfattelse, at det var hans ansvar at sørge for registrering i henhold til råstofafgiftsloven samt at sørge for betaling af disse afgifter. Dette er indehaverens ansvar.

På forespørgsel af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte havde nævnt, at de var færdige med at grave grus. Det var ikke et emne, som de diskuterede meget. Tiltalte var en stor kunde hos vidnet, men det var V.3, der var registreret revisor, som udførte det daglige arbejde.

Hvis ikke V.3 gjorde notater omkring afgifter, så ville vidnet ikke have nogen mulighed for at se at der kunne være et problem. Vidnet var meget inde i udarbejdelsen af kontrakten mellem KJ og tiltalte. Der var uoverensstemmelser mellem det som ejeren mente blev udtaget fra grusgraven, og det, der  blev registreret. Det var selskabet, som foretog denne registrering og sendte den til vidnet. KJ ville ikke godtage disse registreringer. Vidnet sikrede ikke, at der var sket registrering i henhold til råstofafgiftsloven, idet han ikke mente, at det var hans opgave. I april/maj 2008 var der mange forhandlinger omkring kontrakten, som vidnet deltog i. Vidnet går, at selskabet blev momsregistreret, men det var også selskabet der selv skulle sørge for det.

Foreholdt forsvarerens bilag, side 151, har vidnet forklaret, at han ikke foretog sig noget i forbindelse med at han modtog indvindingskontrakt m.v. fra advokat AJ. Vidnet har ikke set fradrag for råstofafgifter i regnskaberne fra 2004-2006.

Foreholdt bilag 37.2, sidste side, øverst, har vidnet forklaret, at hans forklaring vedrørte selskabet. Når et firma er personligt, foretager han som revisor alene gennemgang af regnskaberne, hvilket betyder, at det udarbejdes på grundlag af meddelte oplysninger fra ejeren. Når det er et selskab, foretages egentlig revision, det vil sige med kontrol af de meddelte oplysninger kontrolleres. Det er ikke vidnets opfattelse, at det var hans ansvar at oplyse tiltalte om registrering i henhold til råstofafgiftsloven.

Bogholder V.3 har som vidne forklaret, at han er ansat som bogholder i tiltaltes virksomhed. Han blev ansat i sommeren 2009. Han havde tidligere været ansat hos revisor V.2, hvor han havde med tiltaltes regnskab at gøre. Vidnet var ikke klar over, at tiltalte fik tilladelse til at indvinde råstof. Vidnet søgte om at reetablere grusgraven, hvorved han blev klar over, at der var en grusgrav. Vidnet kan ikke huske tidspunktet, men det var formentlig i 2009. Vidnet var måske nok klar over, at tiltalte gravede grus før 2009, men det var ikke noget, som vidnet gjorde noget ud af. Vidnet kunne se ud af bogføringen, at der var salg af sten og grus. Vidnet var ikke klar over, at der skulle betales afgift for indvinding af råstoffer. Vidnet blev først opmærksom på dette i 2009, da selskabet blev oprettet. Indtil 2009 var det vidnet opfattelse, at oplysningerne blev indberettet til kommunen og troede, at det gik automatisk. Da vidnet fik nærmere kendskab til selskabet og sad med det hele tiden, undrede han sig over, at der ikke kom nogen opkrævning. Vidnet blev opmærksom på, at der skulle betales afgifter, og dette oplyste han for tiltalte. Tiltalte fortalte vidnet, at han troede, at det var i orden, og afgiften var betalt. Vidnet har ikke set opkrævninger fra myndigheder på råstofafgift. Vidnet ledte efter kvittering for betaling af afgifter for den gamle grusgrav, men kunne ikke finde nogen. I privat regi var der ingen konto til råstofafgifter. Selskabet blev stiftet medio 2008. Vidnet skilte H2 Maskinstation og H1 ApS ad via en mellemregning, og her blev han opmærksom på den manglende betaling af råstofafgiften.

På forespørgsel af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte ikke deltager i den administrative del af virksomheden.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Tiltalte har efter sin forklaring erkendt, at han i den personligt drevne virksomhed i årene 2004 til og med 2007, erhvervsmæssigt indvandt råstoffer fra undergrunden uden at lade sig registrere hos SKAT som foreskrevet i råstofafgiftslovens § 4, stk. 1. Det kan i overensstemmelse med den nu betalte råstofafgift lægges til grund, at afgiften svarende til de indvundne råstoffer (grus) udgør 242.665 kr.

Tiltalte har videre efter sin forklaring erkendt, at selskabet, som han er direktør og hovedanpartshaver for, i perioden 1. maj 2008 til 30. september 2009 erhvervsmæssigt indvandt råstoffer fra undergrunden uden at lade sig registrere hos SKAT som foreskrevet i råstofafgiftslovens § 4, stk. 1. Det kan i overensstemmelse med den nu betalte råstofafgift lægges til grund, at afgiften svarende til de indvundne råstoffer (grus) udgør 736.635 kr.

Tiltalte er som indehaver af virksomheden ansvarlig for, at registreringspligten i råstofafgiftsloven overholdes. Virksomheden har desuden ved salg af grus indkrævet råstofafgiften hos køberne, men har igennem en længere årrække ikke sørget for, at afgiftsbeløbet blev afregnet over for SKAT. Den manglende registrering og den manglende betaling må karakteriseres som groft uagtsom, hvorfor retten dømmer tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet. Det bemærkes, at ingen af overtrædelserne er forældede, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2, jf. § 94, stk. 1.

Det kan ikke anses for utvivlsomt, at regulering af afgiften senere ville have fundet sted. Herefter og idet retten ikke finder grundlag at fravige det takstmæssige bødeniveau, fastsættes bøden som påstået af anklagemyndigheden.

Straffen fastsættes til en bøde på 475.000 kr., jf. råstofafgiftslovens § 33, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

T skal betale en bøde på 475.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..................................................

Landsrettens dom af 11. december 2013, 6. afdeling nr. S-1169-13

Byretten har den 14. maj 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 11-6341/2012).

Påstande 

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer 

Tiltalte og vidnerne specialkonsulent V.1, registreret revisor V.2 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har underskrevet skemaet vedrørende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i forbindelse med den personligt drevne virksomhed. Han kan ikke huske, hvem der udfyldte skemaet for ham. En del er hans hustrus skrift. Han var klar over, at han skulle betale råstofafgift. Han var ikke i gang med at grave grus, før revisor V.2 kom ind i billedet. Han kan ikke huske, om han udtrykkeligt bad revisoren om at registrere virksomheden som råstofafgiftspligtig, men det har han nok ikke gjort, fordi han troede, at det hele foregik automatisk i forbindelse med råstofindvindingstilladelsen og opgørelserne til amtet over indvundne mængder af grus og sten. Han havde ingen forudsætninger for at kontrollere revisorens arbejde. Han fulgte ikke op på, om virksomheden modtog afgiftsopkrævninger, og om afgifter blev betalt direkte eller ved modregning.

V.2 var med til forhandlingerne om driften af grusgravningsvirksomhed i selskabets regi. V.2 vidste godt, at der skulle indvindes råstoffer. V.2 stod for registreringen af selskabet. Der var også en advokat inde over. Han sagde til dem, at "de skulle stå for det hele og have styr på det hele" i forbindelse med selskabsstiftelse, forhandlinger, kontraktindgåelse, ansøgninger og alle former for registreringer m.v. Efter aftalen med grundejeren skulle de indvundne mængder af sten og grus nærmere registreres og opgøres som grundlag for betaling til grundejeren, og de samme tal skulle også kunne anvendes over for skattemyndighederne. Han har ikke efterfølgende kontrolleret, om registreringerne af de forskellige skatte- og afgiftspligter, herunder moms, var på plads. Han skænkede det ikke en tanke. Han kontrollerede således heller ikke, om der var sket registrering af virksomheden med hensyn til råstofafgift. Det var jo åbenbart, at selskabet - som det også fremgik af navnet - skulle indvinde råstoffer. Han har heller ikke tænkt på efterfølgende at kontrollere, om råstofafgiften blev betalt. V.2 fik rigtig mange penge for at stå for hele selskabsoprettelsen og registreringen, herunder momsregistreringen. Det var V.2 og advokat AJ, der foreslog, at han skulle drive virksomhed i selskabsform på grund af virksomhedens størrelse.

Specialkonsulent V.1 har supplerende forklaret, at der var tale om en anmeldt kontrol den 7. januar 2010. Der blev sendt brev ud herom nogen tid i forvejen, og han talte herefter med bogholderen, som foranledigede, at selskabet fremsendte nogle efteranmeldelser for selskabet, inden kontrollen skulle finde sted. Kontrollen blev på grund af vejret ikke gennemført den 7. januar 2010, men først senere. Der blev ikke talt om, at tiltalte tidligere havde drevet grusgravningsvirksomhed i privat regi.

Der var en særlig blanket til anmeldelse af virksomheder, som skulle betale råstofafgift. Anmeldelsen skulle underskrives personligt af den for virksomheden ansvarlige. Tidligere skulle den indsendes til Told og Skat. Nu skal den indsendes til Selskabsstyrelsen. I 2004 skulle anmeldelsen vist nok også indsendes til Selskabsstyrelsen. Alle afgifter er nu betalt.

Registreret revisor V.2 har supplerende forklaret, at V.3 var ansat hos ham, og at denne ret hurtigt overtog den daglige kontakt til virksomheden. Han var af den opfattelse, at virksomheden drev maskinstation. Han var ikke bekendt med, at der foregik råstofindvinding, og han har ikke set en kontrakt herom. Først i 2007 fik han at vide, at der manglede betaling af en råstofafgift på 10.000 kr. Det var et så lille beløb, at han ikke fulgte op herpå. Det var en oplysning, som V.3 havde fået fra tiltaltes hustru. Oplysningen fremgik ikke af regnskabet.

Han var med til at oprette selskabet. Han var bekendt med, at det skulle drive virksomhed med råstofindvinding. Grusgravningsaftalens punkt 6.3. blev sat ind, fordi grundejeren ville sikre sig, at han ikke blev snydt i forbindelse med de mængder, der blev indvundet. Kontrollen skulle ske på grundlag af vejesedler for alt, der blev kørt ud og ind af grusgraven. Grundejeren krævede imidlertid ret hurtigt iværksat en anden og mere indgående kontrol end oprindeligt aftalt. Grundejeren stod for indvindingstilladelsen, som blev overdraget til selskabet. Han selv stod for selskabets registrering i relation til A-skat og moms. Han husker ikke, hvorfor det blev ham, der stod herfor. Han troede, at selskabet selv stod for registrering i forhold til råstofafgift. Det var hans opfattelse, at selskabet selv skulle stå herfor. Han talte ikke med V.3 eller tiltalte herom. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber for 2008 havde han ikke grundlag for at tage højde for den råstofafgift, som købere skulle betale. Der var ikke udstedt fakturaer i 2008.

V.3 har supplerende forklaret, at han ikke var klar over, at virksomheden selv skulle registrere sig. Han troede, at registreringen af råstofafgiftspligten skete automatisk i forbindelse med indvindingstilladelsen. Han kom i den privat drevne virksomhed jævnligt for at ordne moms og skatteregnskab. Der var ikke noget om, at virksomheden indvandt råstoffer. Han deltog ikke i oprettelsen af selskabet. Det stod tiltalte for sammen med V.2. Han var bekendt med, at selskabet indvandt råstoffer. Han blev ansat i selskabet i midten af 2009, og blev kort tid herefter opmærksom på, at SKAT ikke opkrævede råstofafgifter, hvorefter han undersøgte det nærmere. Han fandt ud af, at selskabet selv skulle registrere sig med hensyn betaling af råstofafgift. Det sagde han til tiltalte, som så bad ham om at sørge for det. Han bragte herefter registreringen på plads og indgav efteranmeldelser.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, skal efter § 4, stk. 1, i lov om afgift af affald og råstoffer registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det lægges efter bevisførelsen, herunder tiltaltes erkendelse, til grund, at virksomheden, der blev drevet i personligt regi og derefter i selskabsform, ikke var blevet registreret i forbindelse med påbegyndelsen af råstofindvindingen.

Der er tale om en enkel og letforståelig registreringspligt, som tiltalte har fået individuel vejledning om i forbindelse med tilladelsen til selve råstofindvindingen. Tiltalte har da også efter sin egen forklaring været bekendt med, at han såvel i den personligt drevne virksomhed, som i den virksomhed, der blev drevet i selskabsregi, skulle betale råstofafgift i forbindelse med indvindingen af sten og grus.

Efter bevisførelsen, herunder det oplyste om råstofindvindingens omfang i årene 2004-2009, sammenholdt med regnskabspligtens omfang efter § 14 i lov om afgift af affald og råstoffer, burde tiltalte ved en almindelig gennemgang af virksomhedens bogholderi og regnskab have været bekendt med, at der ikke blev afregnet råstofafgifter.

Herefter kan tiltalte kun ved grov uagtsomhed have været ubekendt med, at den manglende afgiftsbetaling gennem årene skyldtes, at virksomheden slet ikke var registreret.

Den omstændighed, at tiltalte troede, at revisoren skulle stå for registreringen, at han efter sin egen forklaring ikke gik i detaljer med regnskaberne, og at han ikke førte den fornødne kontrol med afregningen af virksomhedens afgiftsbetalinger, kan ikke føre til anden vurdering af karakteren af den udviste uagtsomhed.

Det tiltrædes i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at afgiftspligten er opgjort som sket, og at lovovertrædelserne ikke er forældede.

Efter størrelsen af det unddragne tiltrædes det, at bødestraffen, jf. § 33, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1, i lov om afgift af affald og råstoffer er fastsat som sket med den anførte forvandlingsstraf.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.