Dato for udgivelse
06 Feb 2014 12:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Dec 2013 11:14
SKM-nummer
SKM2014.110.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0225425
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
værdipapir, obligation, nedskrivning, afståelse, rente, periodisering
Resumé

Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på værdipapirer, hvor hovedstolen kan nedskrives til 0 i visse situationer, ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. Skatterådet fandt vedrørende den skattemæssige behandling af ikke forfaldne renter frem til nedskrivningen til 0 (renter der bliver beskattet efter ligningslovens § 5, stk. 5), at der også skal ske en beskatning af disse renter i det år, hvor der sker en nedskrivning. Køberne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfaldne og endnu ikke betalte. Dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens regler om fradrag på fordringer.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 1
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Ligningsloven § 5

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Ligningsloven § 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.2.1.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.8.2.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit  C.A.11.1.3.2.2.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at gevinst og tab på de nedenfor anførte værdipapirer beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5?
  2. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på de nedenfor anførte værdipapirer så skal beskattes?
  3. Kan det bekræftes, at en nedskrivning af de anførte værdipapirer til 0 skattemæssigt anses for en afståelse af værdipapirerne?
  4. Kan det i forhold til en skattepligtig, der periodiserer renteindtægter som anført i ligningslovens § 5, stk. 5, bekræftes, at hvis der den 1. februar i et givet år sker nedskrivning til 0 af hovedstol og ikke forfaldne renter, så vil den skattepligtige i det forudgående år skulle beskattes af en forholdsmæssig andel af de nedskrevne renter og vil i nedskrivningsåret kunne fradrage et beløb af samme størrelse?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder
  3. Ja
  4. Nej, se svar

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger udbyder en række finansielle produkter til sine kunder, herunder værdipapirtyperne nævnt nedenfor. I forbindelse med hermed ønsker spørger klarhed om de skattemæssige konsekvenser af kundernes erhvervelse af sådanne finansielle produkter, herunder af værdipapirer med vilkår som anført i det som bilag A vedlagte prospekt.

Det fremgår af prospektet i afsnittet vedrørende anvendelse af provenu, at provenuet ved salget af værdipapirerne vil forøge den regulatoriske kapitalbase og vil blive brugt til "general banking purposes".

Som det fremgår af bilag A har de pågældende værdipapirer bl.a. følgende karakteristika:

a) En ejer af værdipapirerne har et direkte, usikret og subordineret krav mod udsteder.

b) Værdipapirerne udstedes til kurs 100.

c) Værdipapirerne forrentes (med en fast rente, en variable rente, eller en kombination af en fast rente i en periode, der herefter afløses af en variable rente). Rente på værdipapirerne forfalder halvårligt 17. februar og 17. august.

d) Værdipapirernes hovedstol kan i visse tilfælde blive nedskrevet til 0. Dette kan ske i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders kapital falder til et vist niveau eller hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed). Det følger således af prospektet, at værdipapirernes hovedstol vil blive nedskrevet til 0 i to tilfælde. For det første tilfælde, hvor udsteders solvensprocent som defineret i prospektet er mindre end X %. For det andet situationer, hvor det nationale finanstilsyn har truffet beslutning om, at værdipapirerne skal nedskrives for at forhindre insolvens (eller lignende) samt visse situationer, hvor udsteder har modtaget offentlig støtte for at forhindre insolvens (eller lignende).

Nedskrivning af værdipapirernes hovedstol må således antages at ske inden det tidspunkt, hvor udsteder bliver insolvent og dermed ude af stand til fuldt ud af indfri værdipapirerne. Kreditor får ikke krav på kompensation i tilfælde af, at hovedstolen nedskrives til 0. Dette følger af prospektets afsnit vedrørende betinget nedskrivning.

e) Værdipapirerne indfries senest på en bestemt dato. Udsteder har i visse tilfælde ret til at indfri værdipapirerne inden denne dato.

f) Indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, forudsat at hovedstolen ikke er nedskrevet til 0, jf. ovenfor. I visse tilfælde af førtidig indfrielse efter udsteders ønske sker indfrielse til en kurs højere end kurs 100.

Det fremgår af prospektet, at udsteder i visse tilfælde kan beslutte at indfri værdipapirerne før tid. Af prospektet fremgår det, at hvis en sådan førtidig indfrielse sker i tilfælde af visse ændringer i myndighedskravene til udsteders kapitalberedskab m.v., så skal indfrielse ske til kurs 101.

g) Værdipapirerne er overdragelige.

Rådgiver har ved mail af 11. december 2012 oplyst følgende vedr. de faktiske forhold:

Det kan bekræftes, at hvis der ikke sker nedskrivning af hovedstolen, vil betaling være afhængig af, om debitor praktisk kan betale. Hvorvidt debitor kan det vil selvsagt afhænge af debitors finansielle situation.

Det kan bekræftes, at der ikke eksisterer et pengekrav på betaling af et pengebeløb, når der sker en nedskrivning til 0.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2:

Reglerne i kursgevinstlovens 2 - 5 finder anvendelse på fordringer. Der er efter spørgers opfattelse ingen tvivl om, at de omhandlede værdipapirer må anses for fordringer i skattemæssig forstand.

Spørger har overvejet, om det forhold, at værdipapirernes hovedstol i visse tilfælde nedskrives til 0, indebærer, at værdipapirerne er omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Efter spørgers opfattelse er dette ikke tilfældet. Efter spørgers opfattelse følger det således af praksis, at fordringer, der er bundet op på betalingsevnen på banker og lignende, ikke er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. eksempelvis SKM2006.304, SKM 2008.233 og SKM 2012.237.

Som følge heraf er det spørgers opfattelse, at gevinst og tab på de omhandlede værdipapirer skal beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Spørgsmål 3:

I tilfælde af nedskrivning af værdipapirerne til 0 vil indehavernes krav på tilbagebetaling af hovedstol automatisk bortfalde.

Det er spørgers opfattelse, at dette skattemæssigt må anses for en afståelse af værdipapirerne.

Spørgsmål 4:

En nedskrivning af værdipapirerne til 0 omfatter tillige renter (og evt. yderligere beløb), som på nedskrivningstidspunktet endnu ikke var forfaldne.

Rente på værdipapirerne forfalder halvårligt 17. februar og 17. august. I tilfælde af, at der sker en nedskrivning til 0 den 1. februar, indebærer dette, at denne nedskrivning tillige omfatter rente for perioden fra 17. august i det forudgående år og frem til nedskrivningstidspunktet.

I forhold til en skattepligtig, der periodiserer renteindtægter som anført i ligningslovens § 5, stk. 5, er det spørgers opfattelse, at den skattepligtige - uanset nedskrivningen - i året forud for nedskrivningen skal beskattes af den del af den nedskrevne rente, der vedrører perioden fra 17. august og frem til 31. december. Da den skattepligtiges ret til denne rente bortfalder i nedskrivningsåret, kan den skattepligtige efter spørgers opfattelse i nedskrivningsåret fradrage det samme beløb.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab på anførte værdipapirer beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1:

"§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

..."

Kursgevinstlovens kapitel 2 - 5

Reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2 - 5 omfatter kursgevinstlovens regler for den skatteretlige behandling af fordringer og gæld omfattet i kursgevinstloven (§§ 2 - 27).

Kursgevinstlovens kapitel 6

Reglerne i kursgevinstlovens § 6 omfatter kursgevinstlovens regler for strukturerede fordringer og finansielle kontrakter (§§ 29 - 33).

Kursgevinstlovens § 29:

"§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer:

"Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af gevinst og tab på strukturerede fordringer. Dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

Regel

Reglerne om beskatningen af finansielle kontrakter gælder også gevinst og tab på fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., hvis udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen er dog ikke omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen kun reguleres i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EU. Se KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres

helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller

  • på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område.
  • Et prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen vedrører samme område. Se KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven.

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet.

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Det gælder fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringer erhvervet inden denne dato, der reguleres efter en eller flere valutakurser, beskattes efter de nu ophævede regler om fordringer i fremmed valuta. Se KGL § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 og afsnit A.D.2.18.2.1 i LV 2010-1 om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

Eksempel

En fordring er udstedt i danske kroner, og reguleres efter udviklingen i USD. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres ikke på andet grundlag. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som "almindelig" fordring efter KGL § 14.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres delvist efter udviklingen i YEN. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt."

SKM2011.289.SR

Et lån, hvor afkastet var afhængig af debitors resultat, var en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Afkastet skulle hos kreditor beskattes som kursgevinst/kurstab, mens debitor havde fradrag i takt med, at afkastet tilskrives lånet (kvartalsvis). Det omhandlede indskud i sagen var kendetegnet ved, at afkastet afhænger af resultatet af spørgers valutaterminsforretninger.

SKM2008.207.SR

Fem forskellige modeller for finansiering var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

SKM2006.705.SR

Obligationer, der var bundet op på betalingsevnen hos de bagvedliggende pengeinstitutter, var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. "Udviklingen" kunne ikke lægges til grund i en finansiel kontrakt, da der reelt ikke var en risiko for indfrielse til en anden kurs end pari.

SKM2006.5.LR

En obligationsserie var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne.

Følgende fremgår af afgørelsen:

"Forespørger har, med det formål at tilvejebringe en mere efficient kapitalmarkedsadgang til ansvarlig lånekapital for mindre og mellemstore danske pengeinstitutter, initieret oprettelsen af et fundingselskab, der påtænker at udstede en obligationsserie."

SKAT indstillede følgende, der blev tiltrådt af Ligningsrådet:

"Det fremgår af lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den konkrete sag er det oplyst, at obligationerne udstedes til kurs 92, og obligationernes udløbskurs er 100. Dette kan i sig selv ikke sidestilles med en regulering som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det fremgår af sagen, at i tilfælde af tab i fundingselskabet, herunder tab i porteføljen af ansvarlig kapital, har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. I denne situation vil indfrielseskursen blive reduceret forholdsmæssigt efter opgørelse af fundingselskabets samlede aktiver og passiver på indfrielsestidspunktet. Det er senere præciseret, at obligationernes indfrielseskurs er bundet op på fundingselskabets betalingsevne, således at obligationerne alene indfries til under kurs 100, hvis fundingselskabet er insolvent på indfrielsestidspunktet.

Det er styrelsens opfattelse i den konkrete sag, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet, der medfører et mindre indfrielsesbeløb end aftalt, ikke er omfattet af de nævnte reguleringer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det er styrelsens vurdering ud fra det oplyste, at der ikke sker nogen regulering af indfrielseskursen som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Styrelsen finder, at obligationerne ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3."

Begrundelse

SKAT ligger til grund for sin besvarelse af spørgsmål 1, at værdipapirerne er pengefordringer omfattet af kursgevinstlovens § 1.

En pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1 kan enten være omfattet af kapital 2 - 5 (fordringer og gæld) eller kapitel 6 (strukturerede fordringer og finansielle kontrakter) i kursgevinstloven. Før en pengefordring kan være omfattet af kapitel 2 - 5 skal det vurderes, om pengefordringen er omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3 om strukturerede fordringer (kapitel 6).

Den relevante del af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10."

Det fremgår af lovteksten, at hvis en fordring skal være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den konkrete sag er det oplyst, at værdipapirerne udstedes til kurs 100, og værdipapirerne som udgangspunkt bliver indfriet til kurs 100. I sjældne tilfælde ud fra objektive kriterier kan værdipapirerne indfries til kurs 101. Dette kan i sig selv ikke sidestilles med en regulering som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det fremgår af sagen, at udsteder vil anvende provenuet ved salget af værdipapirerne til at forøge den regulatoriske kapitalbase for udsteder og til "general banking purposes". Det fremgår ikke af det oplyste, at indfrielseskursen vil være bundet op på bestemte aktiver mv. Hvis der ikke sker nedskrivning af hovedstolen, vil betaling være afhængig af, om debitor praktisk kan betale. Hvorvidt debitor kan det vil selvsagt afhænge af debitors finansielle situation.

Det er SKATs opfattelse, at en indfrielse til en lavere kurs end kurs 100 på indfrielsestidspunktet, der sker fordi udsteder ikke har tilstrækkeligt med midler, ikke er omfattet af de nævnte reguleringer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKAT skal bemærke vedr. nedskrivningen til kurs 0 i de nævnte situationer (f.eks. hvis udsteders kapital falder til et vist niveau eller hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed), at en sådan nedskrivning ikke i sig selv medfører, at værdipapirerne er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKAT finder ud fra det oplyste, at der ikke sker nogen regulering af indfrielseskursen som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Det oplyste i sagen kan efter SKATs vurdering sidestilles med afgørelsen fra Ligningsrådet i SKM2006.5.LR

Konsekvensen af, at værdipairerne ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er, at værdipapirerne bliver omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på de nedenfor anførte værdipapirer så skal beskattes.

Begrundelse

I spørgsmål 1 har SKAT bekræftet, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 1. Dette medfører, at spørgsmål 2 bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en nedskrivning af de anførte værdipapirer til 0 skattemæssigt anses for en afståelse af værdipapirerne.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1:

"§ 1 Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

..."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven:

"Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

..."

Begrundelse

Følgende er oplyst om nedskrivning til 0 af købernes krav mod udsteder af værdipapirerne:

"Værdipapirernes hovedstol kan i visse tilfælde blive nedskrevet til 0. Dette kan ske i visse objektivt fastsatte tilfælde (f.eks. hvis udsteders kapital falder til et vist niveau eller hvis dette måtte blive besluttet af udsteders tilsynsmyndighed). Kreditor får ikke krav på kompensation i tilfælde af, at hovedstolen nedskrives til 0. Dette følger af prospektets afsnit vedrørende betinget nedskrivning.

Det fremgår af ovenstående, at en nedskrivning til 0 medfører, at kreditor ikke får krav på kompensation i tilfælde af, at hovedstolen nedskrives til 0.

Det fremgår af det oplyste, at en nedskrivning af værdipapirerne til 0 medfører, at der ikke længere eksisterer et krav på betaling af et pengebeløb. Dvs. at køberne af værdipapirerne ikke længere har et krav mod udsteder, jf. kursgevinstlovens § 1.

Det er SKATs opfattelse ud fra det oplyste, at nedskrivningen til 0 ikke kan sidestilles med en gældseftergivelse og reglerne i kursgevinstloven om gældseftergivelse finder derfor ikke anvendelse.

Virkningen af nedskrivningen til 0 er, at værdipapirerne skal anses for at være afstået/indfriet til kurs 0.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at det i forhold til en skattepligtig, der periodiserer renteindtægter som anført i ligningslovens § 5, stk. 5, bekræftes, at hvis der den 1. februar i et givet år sker nedskrivning til 0 af hovedstol og ikke forfaldne renter, så vil den skattepligtige i det forudgående år skulle beskattes af en forholdsmæssig andel af de nedskrevne renter og vil i nedskrivningsåret kunne fradrage et beløb af samme størrelse.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5, stk. 1, stk. 4 og stk. 5:

"§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

...

Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

2) banker,

3) sparekasser,

4) forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

7) fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

8) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.

Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.11.1.3.2.2 Beskatning af periodiserede renter for selskaber, banker, fonde mv. samt af renter for bogførings- og regnskabspligtige:

"Indhold

Dette afsnit handler om hvordan periodisering af renter for selskaber, banker, fonde mv. samt periodisering af renter for bogførings- og regnskabspligtige beskattes.

...

Periodisering af renter for selskaber, banker, fonde mv.

En række skattepligtige juridiske personer mv. skal periodiserer renteindtægter (og renteudgifter) over den periode de vedrører. Det gælder bl.a. selskaber, banker, sparekasser, fonde, andelskasser mv. Se LL § 5, stk. 4.

Der kan ikke ske renteperiodisering, forud for det faktiske retserhvervelsestidspunkt.

Periodisering af renter for bogførings- og regnskabspligtige

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, vælge at fordele alle renteindtægter og renteudgifter over den periode de vedrører (periodiseringsprincip). Dermed medtages årets beregnede renter i stedet for de forfaldne renter. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år, som valget skal gælde for. Se LL § 5, stk. 5.

Bestemmelsen gælder kun for personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed som regnskabs- og bogføringspligtige. Se lov nr. 166 af 24. marts 1999, bemærkningerne til lovens § 14 (nyaffattelsen af LL § 5, stk. 5).

En person, der vælger at overgå til periodiserede renter, skal i overgangsåret både medtage årets

  • forfaldne renteindtægter og renteudgifter samt
  • beregnede renteindtægter (og renteudgifter) fra sidste forfaldsdag og indtil årets udgang.

Se lov nr. 166 af 24. marts 1999, bemærkningerne til lovens § 14 (nyaffattelsen af LL § 5, stk. 5).

Et principskifte fra forfaldne til periodiserede renter skal omfatte alle personens renteindtægter og renteudgifter. Dvs. at periodiseringen skal omfatte både private og erhvervsmæssige renter.

Det er ikke muligt senere at skifte tilbage til at anvende forfaldsprincippet. En person, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan dog i ophørsåret eller senere vælge at overgå til at anvende forfaldsprincippet. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget. Se LL § 5, stk. 5, 4. pkt.

Der kan ikke ske renteperiodisering, forud for det faktiske retserhvervelsestidspunkt.

Eksempler

...

Eksempel 2 - opgørelse af rentefradrag ved anvendelse af periodiseringsprincippet

En fordring har forfaldsdag den 1. oktober. I 2012 forfalder 44.000 kr. i renter. I 2013 forfalder 40.000 kr. i renter. I 2012 skal en person som periodiserer renter medtage 9/12 af 44.000 = 33.000 kr. med tillæg af 3/12 af 40.000 kr. = 10.000 kr. I alt medtages 43.000 kr. Hvis forfaldsprincippet blev anvendt, skulle personen i stedet medregne 44.000 kr.

..."

Begrundelse

SKAT forudsætter i sin besvarelse af spørgsmål 4, at renten på værdipapirerne opfylder den skatteretlige rentedefinition.

Det fremgår af spørgsmål 4, at spørgsmålet vedrører skattepligtige, der periodiserer renteindtægter efter ligningslovens § 5, stk. 5. En periodisering efter stk. 5 medfører, at der medtages årets beregnede renter i stedet for de forfaldne renter.

I spørgsmål 4 ønskes det først bekræftet, at hvis der den 1. februar i et givet år sker nedskrivning til 0 af hovedstol og ikke forfaldne renter, så vil den skattepligtige i det forudgående år skulle beskattes af en forholdsmæssig andel af de nedskrevne renter.

Når periodiseringen sker efter stk. 5 får det den virkning, at der også i et år sker beskatning af renteindtægter, der endnu ikke er forfaldne.

Eksempel

I sagen forfalder renten på værdipapirerne halvårligt den 17. februar og den 17. august.

År 1

Skatteyderen beskattes af renteindtægter for perioden fra 1. januar - 31. december. Der sker beskatning uanset om renten er forfalden. De periodiserede perioder, hvor der skal beregnes en renteindtægt for år 1, er følgende:

1. januar - 17. februar

18. februar - 17. august

18. august - 31. december

År 2 (nedskrivning af hovedstol og ikke forfaldne renter til 0 den 1. februar)

Skatteyderen beskattes af renteindtægter frem til nedskrivningen den 1. februar i år 2. Dette sker uanset, at renten ikke er forfalden. Perioden, der skal beregnes en renteindtægt for er:

1. januar - 1. februar

Det er SKATs vurdering, at der ikke kan svares "Ja" til den første del af spørgsmål 4, der vedrører beskatning af renteindtægter, da der også skal ske en beskatning i det år, hvor der sker en nedskrivning (den 1. februar i spørgsmål 4).

I den anden del af spørgsmål 4 spørges der, om det kan bekræftes, at der i nedskrivningsåret vil kunne fradrages et beløb af samme størrelse.

Det er SKATs opfattelse, at køberne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfaldne og endnu ikke betalte (dvs. renterne for perioden 18. august til 1. februar), indtil de bortfalder ved nedskrivningen den 1. februar.

Det er SKATs vurdering, at dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens § 1 og stiftet til det rentebeløb som køberne har krav på indtil nedskrivningen den 1. februar. Nedskrivningen til 0 af ikke forfaldne renter den 1. februar medfører, at køberne kan fradrage dette beløb efter kursgevinstlovens regler, hvis køberne opfylder kursgevinstlovens betingelser for fradrag for tab på fordringer.

Med baggrund i ovenstående kan spørgsmål 4 ikke besvares bekræftende med et "Ja". Det indstilles derfor, at svare "Nej, se svar".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se svar".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter