Dato for udgivelse
17 Mar 2014 16:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Jan 2014 09:13
SKM-nummer
SKM2014.191.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS D-955/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hovedaktionær, helårsbolig, sommerbolig, rådighed
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder, der var eneanpartshaver og direktør, skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2008 (9 måneder) og 2009 (12 måneder), jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Henset til de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske benyttelse, skatteyderens adgang til og mulighed for at benytte ejendommen, den begrænsede lejeindtægt for ejendommen, samt de løbende afholdte forbrugsudgifter, fandt byretten, at ejendommen havde stået til rådighed for skatteyderen, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet. Byretten foretog ikke ændringer i beregningsgrundlaget for værdiansættelsen af den fri bolig og frifandt således Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 9
Ligningsloven § 16A, stk. 9 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.5.13.1.2


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Poul Kejlskov Egan

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 27. april 2012, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af værdien af fri bolig for en ejendom beliggende ...1, for indkomstårene 2008 med 197.163 kr. (9 måneder) og 2009 med 280.810 kr. (12 måneder).

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, pålægges at nedsætte den skattepligtige indkomst for sagsøger for indkomstårene 2008 og 2009 med de foretagne forhøjelser vedrørende værdi af fri bolig.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

SKAT traf den 5. september 2011 afgørelse vedrørende sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009 blandt andet om værdien af fri bolig. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 27. januar 2012 afsagde følgende kendelse:

"...

Værdi af en hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. For så vidt angår personalegoder er beskatningen nærmere beskrevet i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3. Værdien af en bolig, som er stillet til rådighed, som led i et ansættelsesforhold, ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Med hensyn til ansatte, der er direktører, eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi af en helårsbolig fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren er som direktør og hovedanpartshaver i selskabet omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ejendommen beliggende ...1 er efter det oplyste erhvervet med henblik på salg / udlejning, og således ikke med henblik på at stå til rådighed for direktøren. Forbruget af el og vand indikerer ikke, at ejendommen har været anvendt i videre omfang end af klageren oplyst, idet ejendommen skal holdes frostfri, ligesom der har været foretaget forbedringer af taget. Ejendommen har imidlertid ikke været udlejet siden 1. februar 2005 med undtagelser af tre måneder i 2008 og er heller ikke lukket ned, idet der fortsat afholdes udgift til satellitforbindelse.

Da ejendommen endvidere ligger i et typisk sommerhusområde i ...2 tæt på stranden, i modsætning til klagerens egen bopæl på ...3, og da klageren samtidig har oplyst, at han har anvendt ejendommen som beboelse i slutningen af 2009, ses der ikke at foreligge sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at ejendommen ikke skal anses for at have været stillet til rådighed for klageren i de pågældende indkomstår i modsætning til Landsskatterettens kendelse af 25. maj 2009, SKM2009.459.LSR, hvor Landsskatteretten anså to sommerboliger for omfattet af et selskabs driftsaktiver. Selskabet havde som aktivitet at udleje sommerhuse. Hovedanpartshaveren skulle herefter ikke beskattes af rådigheden over boligerne i ledige perioder. Der var henset til, at sommerhusene var anskaffet som følge af klagerens lokalkendskab, og at de lå i meget kort afstand af klagerens egen bolig.

Beregningsgrundlaget skal ændres, idet der er anvendt en for høj værdi.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende, at sagsøgers situation ikke er omfattet af skattepligten efter ligningslovens § 16, idet der her er tale om varetagelse af interesserne i 2 nødlidende selskaber med i alt 5 tomme ejendomme, som på grund af finanskrisen viste sig at være usælgelige og ekstremt svære at udleje.

Hensigten med bestemmelserne i ligningslovens § 16 er at beskatte indkomst, som træder i stedet for løn, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, idet det involverede selskab slet ikke økonomisk var i stand til at betale en løn i den størrelsesorden, sagsøgte foreslår.

Sagsøger har blot forsvaret långivers og egne interesser i et forsøg på at begrænse tabet i de nødlidende selskaber.

Det gøres herefter gældende, at sagsøger ikke er skattepligtigt af værdien af fast bolig som opgjort af sagsøgte.

Det gøres ligeledes gældende, at sagsøger ikke skal løfte nogen bevisbyrde vedrørende om ejendommen ikke har været stillet til rådighed for ham.

Afslutningsvis skal det anføres, at sagsøger ingen personlig interesse har i ...1 som sommerresidens, men tværtimod finder området utiltalende i sommermånederne.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende, at A som eneanpartshaver og direktør i H1 ApS har haft selskabets ejendom, ...1, til rådighed i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor han skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 9 (dagældende), jf. § 16, stk. 9. Endvidere gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at SKATs værdiansættelse af fri bolig ikke er opgjort korrekt, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

Værdien af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. For så vidt angår personalegoder er beskatningen nærmere reguleret i ligningslovens § 16, stk. 1. For ansatte, der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes den skattepligtige værdi af en bolig, der er stillet til rådighed, i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ligningslovens § 16, stk. 9, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager "udbytte" i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, jf. dagældende ligningslov § 16 A, stk. 9 (nugældende § 16 A, stk. 5).

Efter ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 9 (dagældende) og ligningslovens § 16, stk. 9 samt bestemmelsernes forarbejder i Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 6463 ff., er det ikke en betingelse for beskatning af hovedanpartshaveren, at den pågældende rent faktisk har benyttet boligen privat, jf. f.eks. SKM2009.558.HR (angående sommerboliger) og SKM2009.93.ØLR (angående helårsboliger). Det afgørende er derimod, hvorvidt helårsboligen er stillet til rådighed for hovedanpartshaveren.

A var i 2008 og 2009 eneanpartshaver og direktør i virksomheden H1 ApS, der ejede ejendommen beliggende ...1, og han har i kraft heraf haft rådighed over ejendommen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at A´s rådighed over ejendommen har været afskåret.

Det er følgelig ikke afgørende, om A havde en anden helårsbolig, ...3, til rådighed i de i sagen omhandlede indkomstår, da dette ikke afskærer A´s rådighed over ejendommen på ...1.

Endvidere er det ikke en betingelse for beskatningen, at formålet, som anført i stævningen på side 5, med selskabets erhvervelse af ejendommen har været at stille den til rådighed for A, ligesom beskatningen ikke afskæres, fordi det pågældende selskab måtte være næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Om H1 ApS er næringsdrivende med udlejning og salg af ejendomme, har ikke betydning for beskatningen, da det er A´s rådighed over ejendommen, der er afgørende for anvendelse af ligningslovens § 16 A, stk. 9 (dagældende) og ligningslovens § 16, stk. 9. Bestemmelsen undtager ikke bolig- eller udlejningsselskaber.

Det gøres gældende, at der ikke i sagen - bortset fra tre måneder i 2008, hvor ejendommen var udlejet - er fremlagt nogen form for dokumentation for, at A´s rådighed i 2008 og 2009 har været begrænset.

Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at der skulle være udfoldet betydelige udlejnings- og salgsbestræbelser af ejendommen.

Det bemærkes, at brevet fra G1 ikke dokumenterer, at ejendommen ikke kunne udlejes i 2008-2009 på grund af dårlig stand, idet brevet er dateret den 11. januar 2005. Det kan i øvrigt ikke antages, at ejendommen var ubeboelig i 2008-2009 al den stund, at ejendommen rent faktisk blev udlejet i tre måneder i 2008, og at A selv boede i ejendommen ultimo 2009.

Udlejningsforholdene uden for perioden 2008-2009 - eksempelvis udlejningen til den enlige mor med tvillinger i perioden fra den 20. september 2002 til den 8. juli 2004 - er endvidere uden betydning for vurderingen af, om ejendommen har været stillet til rådighed for A i indkomstårene 2008-2009.

Hertil kommer, at A rent faktisk har anvendt ejendommen fra november 2009 til medio december 2009 og igen fra januar 2010 til ultimo marts 2010, at han derudover jævnligt opholdt sig på ejendommen i de omhandlede indkomstår for at føre tilsyn med og vedligeholde denne, og at han indrettede et kontor på ejendommen.

I øvrigt må det tillægges vægt, at der for ejendommen i de omhandlede indkomstår er afholdt udgifter til satellitforbindelse og tyverialarm samt registreret et ikke-ubetydeligt el- og vandforbrug. I perioden fra den 1. oktober 2008 til den 30. september 2009 var der således et vandforbrug på 23 m3 for ejendommen, jf. bilag 1, side 6, mens der i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2010 var et vandforbrug på 49 m3 for ejendommen.

I hvert fald under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at ejendommen ikke har været stillet til rådighed for ham, jf. UfR 2000.288 H og SKM2008.534.HR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Henset til at ejendommen, efter det af A oplyste, blev erhvervet med henblik på udlejning/videresalg alt efter markedsforholdene, er det endvidere bemærkelsesværdigt, at H1 ApS lod ejendommen henstå ulejet fra den 1. februar 2005 og frem samt undlod at sælge ejendommen. Dermed har H1 ApS ikke udnyttet ejendommens indtægtspotentiale.

Det gøres herefter gældende, at A´s er skattepligtig af værdien af rådigheden over helårsboligen, ...1, for indkomstår 2008 og 2009.

Endelig bemærkes det, at de foreliggende oplysninger tyder på, at A har anvendt ejendommen som sommerbolig. Såfremt A i stedet var blevet beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 5, om sommerbolig, ville den skattemæssige værdi af fri bolig have været væsentligt højere end den i nærværende sag fastsatte. Der er derfor tale om en for A lempeligere beskatning, når han beskattes efter reglerne om helårsbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, og ikke efter reglerne om sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt., at ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret udgør beregningsgrundlaget, medmindre der ikke er ansat en ejendomsværdi.

For indkomståret 2008 udgør beregningsgrundlaget således ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 på kr. 4.150.000, mens ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 på kr. 4.150.000 udgør beregningsgrundlaget for 2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

Heroverfor har A ikke godtgjort, at SKATs beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bolig ikke er korrekt, og det er i denne forbindelse i det hele udokumenteret, at de pågældende ejendomsværdier rettelig skulle udgøre ca. 2 mio. kr. Ejendomsværdien kan ikke prøves under nærværende sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske anvendelse, herunder navnlig om sagsøgers adgang til og mulighed for at benytte stedet, helt tilbage fra 2005 og i årene 2008 og 2009 sammenholdt med den begrænsede lejeindtægt for alene 3 måneder i 2008 og de løbende afholdte forbrugsudgifter også for begge de i sagen omhandlede indkomstår, lægges det til grund, at den i ...1 beliggende helårsbolig, der var ejet H1 ApS, har været stillet til rådighed for sagsøger, der var eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet.

Efter det anførte, og da retten af de af sagsøgte anførte grunde finder, at der ikke skal foretages ændringer i beregningsgrundlaget for værdiansættelsen af den fri bolig på 197.163 kr. i 2008 og på 280.810 kr. i 2009, er sagsøger med rette beskattet af sin rådighed over ejendommen i de to indkomstår i medfør af dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Under hensyn til sagens omfang og værdien af sagsgenstanden fastsættes sagsomkostningerne til 35.000 kr. incl. moms, der skal dække sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale sagsomkostninger til sagsøgte med 35.000 kr.