Dato for udgivelse
19 Feb 2014 12:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Jan 2014 14:58
SKM-nummer
SKM2014.141.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 37A-5577/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Dokumentation, kontant
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt en eneanpartshaver, skulle udlodsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne nægtede at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf blev eneanpartshaveren beskattet heraf som maskeret udlodning.

Eneanpartshaveren gjorde principialt gældende, at der var tale om dokumenterede driftsudgifter til fremmed arbejde, og til støtte herfor havde han fremlagt en række fakturaer fra et asiatisk selskab ejet af hans far, der angiveligt havde formidlet udenlandsk arbejdskraft til selskabet i form af filippinske løsarbejdere. Subsidiært gjorde eneanpartshaveren gældende, at det måtte anses for sandsynliggjort, at størstedelen af de hævede midler var anvendt til betaling af udgifter til fremmed arbejde, idet det ikke havde været muligt for ham selv at udføre selskabets opgaver, og at der således skulle indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger.

Byretten lagde indledningsvist til grund, at eneanpartshaveren havde hævet de omhandlede midler og bogført disse som private udgifter, og at skattemyndighederne havde nægtet selskabet fradragsret herfor, hvilken afgørelse ikke blev indbragt for domstolene af selskabet. Byretten fastslog, at det var eneanpartshaverens bevisbyrde, at de hævede midler ikke var tilgået ham, og at denne bevisbyrde var skærpet, fordi der var et interessesammenfald mellem hans selskab og det asiatiske selskab, der var ejet af hans far, og da den angivne kontante betalingsmåde var usædvanlig.

Retten fandt ikke, at fakturaerne fra det asiatiske selskab stemte overens med de kontante hævninger, eller at eneanpartshaveren havde godtgjort, hvordan den kontante betaling havde fundet sted. Herudover lagde retten vægt på, at det asiatiske selskab ikke løbende havde faktureret udgifterne til fremmed arbejde, men derimod blot havde sendt fakturaerne én gang årligt, at fakturaerne var udaterede, ikke indeholdt betalingsoplysninger og var anført i danske kroner, at selskabet ikke havde foretaget nogen betalinger til Asien, og at der i selskabets regnskab ikke var medtaget nogen gæld til det asiatiske selskab. Eftersom eneanpartshaveren ej heller havde fremlagt oplysninger til brug for identifikation af den angivne arbejdskraft, frifandt byretten Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.B.3.5.2.1

Redaktionelle noter


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt A modtog maskeret udlodning fra H1 ApS på henholdsvis 2.618.838 kr. og 2.019.621 kr.

Sagsøger har principalt påstået, at de foretagne forhøjelser af A´s aktieindkomster for 2006 og 2007 med henholdsvis 2.618.838 kr. og 2.019.621 kr. nedsættes til 0 kr.

Sagsøger har subsidiært påstået, at A´s aktieindkomst for 2006 og 2007 nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 11. september 2012:

"...

Indkomstår: 2006 og 2007

Klage over: Skatteankenævnets afgørelse af 13-09-2011

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har anset klageren som skattepligtig af maskeret udlodning fra H1 ApS, idet det ikke er anset for godtgjort, at udgifterne er afholdt til fremmed arbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har anset klageren som skattepligtig af maskerede udlodninger fra H1 ApS på i alt: 2.618.838 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har anset klageren som skattepligtig af maskerede udlodninger fra H1 ApS på i alt: 2.019.621 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Sagen er blevet drøftet med klagerens advokat ved et møde i Landsskatteretten.

Advokaten har ligeledes haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

SKAT har i forbindelse med ligningen af indkomstopgørelserne for 2006 og 2007 for H1 ApS (selskabet), der i de nævnte indkomstår var ejet af klageren, nægtet at godkende selvangivne udgifter til fremmed arbejde på i alt 2.618.838 kr. henholdsvis 2.019.621 kr.

De omhandlede forhøjelser er blevet påklaget til Landsskatteretten, der har behandlet rigtigheden af disse under rettens sagsnr. 10-02611, der er afgjort af retten ved kendelse af 21. januar 2011.

Der fremgår af kendelsen følgende omkring de faktiske oplysninger, der er lagt til grund for denne:

"...

Generelle oplysninger

Selskabets aktiviteter omfatter servicering af skibsindustrien, herunder specielt lastning og losning af større skibe i danske og udenlandske havne Selskabets anparter er ejet af A. Selskabet har kalenderåret som regnskabsår. Selskabet er under konkursbehandling.

Fremmed arbejde

Sagens oplysninger

Af sagens oplysninger fremgår, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med lastning og losning af større skibe i danske og udenlandske havne. Arbejdet er i følge det oplyste udført af et asiatiske selskab "G1 Ltd". Selskabet har fratrukket 2.618.838 kr. i 2006 og 2.019.621 kr. i 2007, svarende til kontanthævning på selskabets bankkonto i Danske Bank foretaget af selskabets hovedanpartshaver. Beløbene er bogført på selskabets mellemregningskonto med hovedanpartshaveren og senere omposteret til konto for fremmed arbejde. Der er ikke fremlagt andet materiale/dokumentation for udgifterne.

Der fremgår af kendelsen videre følgende om selskabets påstand og anbringender:

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om fradrag for udgifterne til fremmed arbejde.

Til støtte for den fremsatte påstand har selskabet anført, at selskabet i 2006 og 2007 ikke har haft fastansatte bortset fra selskabets direktør og hans sønner. Det fremmede arbejde er udført af udenlandske søfolk på de konkrete skibe, som anløber havnen. Der er således tale om, at disse skibe fik en ekstra indtægt ved at stille folk til rådighed herfor. Disse arbejdsopgaver håndteres igennem G1 Ltd, der er baseret i Asien. Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af salgsfaktura ... af 2. juni 2006 til skibet xxx1 på 42.610 kr., hvoraf fremgår, at der den 1. juni 2006 blandt andet er solgt 50 mandetimer a 570 kr. og faktura ... af 12. juni 2007 til skibet xxx2 på 15.230 kr. Desuden er fremlagt kopi af de 2 købsfakturaer fra G1 Ltd. på henholdsvis 15.000 kr. og 4 500 kr. Af fakturaen af 1. juni 2006 på 15.000 kr. fremgår, at der vedrørende xxx1 den 1. juni 2006 er købt 40 mandetimer a 375 kr. Differencen på 10 timer (=2 x 5 timer) vedrører selskabets direktør A og dennes søn, der er aflønnet via selskabet. Desuden har SKAT tidligere år gennemgået disse transaktioner, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger, hvorfor fradraget fastholdes.

Landsskatteretten har imidlertid ved kendelsen stadfæstet den påklagede forhøjelse af selskabets indkomst med følgende begrundelse:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs., de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne til fremmed arbejde er i overensstemmelse med de hævede beløb på selskabets bankkonto. Der er ikke fremlagt en bogføring, der i tilstrækkelig grad viser, at der er overensstemmelse mellem de hævede beløb og selskabets udgift til udenlandske mandetimer. Da hovedanpartshaveren har foretaget hævningerne på selskabets bankkonto uden at have dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene er tilfaldet tredjemand til dækning af en for selskabet erhvervsmæssig udgift, har Landsskatteretten ikke grundlag for at komme til et andet resultat.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten den påklagede afgørelse på dette punkt.

..."

Selskabet er erklæret konkurs den 5. november 2011, og Landsskatterettens kendelse er ikke blevet indbragt for domstolene. Den modsvarende forhøjelse af klagerens indkomstopgørelser for 2006 og 2007 er imidlertid blevet behandlet i skatteankenævnet med påstand om nedsættelse under henvisning til, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de omhandlede beløb er tilfaldet tredjemand til dækning af en for selskabet erhvervsmæssig udgift.

Der er i forbindelse med ankenævnets behandling af sagen fremlagt to sålydende opgørelser udarbejdet af statsaut. revisor KM:

H1 ApS

     

G1 Ltd

     

Navn:

Fakt.:

Dato:

Beløb:

Navn:

Fakt.:

Dato:

Beløb:

xxx3

...

15.5.2006

15.709

xxx3

...

15.5.2006

8.550

xxx4

...

17.5.2006

58.325

xxx4

...

17.5.2006

22.500

xxx1

...

20.5.2006

48.060

xxx1

...

20.5.2006

14.400

xxx3

...

25.5.2006

56.620

xxx3

...

25.5.2006

24.000

xxx4

...

29.5.2006

44.000

xxx4

...

29.5.2006

18.525

xxx5

...

31.5.2006

23.038

xxx5

...

31.5.2006

6.450

xxx6

...

31.5.2006

50.518

xxx6

...

31.5.2006

20.925

xxx1

...

01.6.2006

42.610

xxx1

...

01.6.2006

15.000

xxx3

...

04.6.2006

55.480

xxx3

...

04.6.2006

28.000

xxx7

...

05.6.2006

40.820

xxx7

...

05.6.2006

12.600

xxx8

...

07.6.2006

11.273

xxx8

...

07.6.2006

2.275

xxx4

...

10.6.2006

88.000

xxx4

...

10.6.2006

37.800

xxx1

...

13.6.2006

45.780

xxx1

...

13.6.2006

18.000

xxx3

...

14.6.2006

32.680

xxx3

...

14.6.2006

19.600

xxx9

...

14.6.2006

14.875

xxx9

...

14.6.2006

3.413

xxx6

...

14.6.2006

44.388

xxx6

...

14.6.2006

21.263

xxx10

...

17.6.2006

145.720

xxx10

...

17.6.2006

66.000

xxx11

...

21.6.2006

37.170

xxx11

...

21.6.2006

10.500

xxx3

...

24.6.2006

57.760

xxx3

...

24.6.2006

35.000

xxx10

...

24.6.2006

121.340

xxx10

...

24.6.2006

56.250

xxx1

...

25.6.2006

45.745

xxx1

...

25.6.2006

18.000

xxx5

...

26.6.2006

19.295

xxx5

...

26.6.2006

9.975

xxx7

...

27.6.2006

16.283

xxx7

...

27.6.2006

5.075

xxx6

...

28.6.2006

41.323

xxx6

...

28.6.2006

19.688

xxx9

...

29.6.2006

56.968

xxx9

...

29.6.2006

17.588

xxx10

...

1.7.2006

151.180

xxx10

...

1.7.2006

63.350

xxx11

...

2.7.2006

69.815

xxx11

...

2.7.2006

10.500

xxx4

...

4.7.2006

44.000

xxx4

...

4.7.2006

16.800

xxx3

...

4.7.2006

45.505

xxx3

...

4.7.2006

35.000

xxx1

...

7.7.2006

54.900

xxx1

...

8.7.2006

18.000

xxx10

...

8.7.2006

121.055

xxx10

...

8.7.2006

52.850

xxx9

...

11.7.2006

61.025

xxx9

...

11.7.2006

17.588

xxx6

...

12.7.2006

41.323

xxx6

...

12.7.2006

19.688

xxx3

...

14.7.2006

36.955

xxx3

...

14.7.2006

19.600

xxx10

...

15.7.2006

122.290

xxx10

...

15.7.2006

50.400

xxx11

...

16.7.2006

46.320

xxx11

...

16.7.2006

14.063

xxx4

...

16.7.2006

88.000

xxx4

...

16.7.2006

47.250

xxx5

...

17.7.2006

28.703

xxx5

...

17.7.2006

9.975

xxx10

...

22.7.2006

199.100

xxx10

...

22.7.2006

52.850

xxx9

...

25.7.2006

63.098

xxx9

...

25.7.2006

17.588

xxx3

...

24.7.2006

40.660

xxx3

...

24.7.2006

19.600

xxx6

...

27.7.2006

35.410

xxx6

...

27.7.2006

15.750

xxx10

...

29.7.2006

122.030

xxx10

...

29.7.2006

50.400

xxx7

...

31.7.2006

8.960

xxx7

...

31.7.2006

5.075

xxx1

...

31.7.2006

45.780

xxx1

...

01.8.2006

18.000

xxx3

...

03.8.2006

39.235

xxx3

...

03.8.2006

19.600

xxx12

...

03.8.2006

17.473

xxx12

...

03.8.2006

9.188

xxx4

...

09.8.2006

57.825

xxx4

...

9.8.2006

32.813

xxx13

...

09.8.2006

58.805

xxx13

...

09.8.2006

17.563

xxx5

...

10.8.2006

36.078

xxx5

...

10.8.2006

17.763

xxx10

...

12.8.2006

132.320

xxx10

...

12.8.2006

50.400

xxx1

...

12.8.2006

64.185

xxx1

...

12.8.2006

31.875

xxx3

...

13.8.2006

64.600

xxx3

...

13.7.2006

41.300

xxx11

...

13.8.2006

80.520

xxx11

...

13.8.2006

37.500

xxx9

...

20.8.2006

102.000

xxx9

...

20.8.2006

33.600

xxx4

...

21.8.2006

44.000

xxx4

...

21.8.2006

24.938

xxx3

...

23.8.2006

36.955

xxx3

...

23.8.2006

21.700

xxx8

...

22.8.2006

7.460

xxx8

...

22.8.2006

1.400

xxx13

...

23.8.2006

60.525

xxx13

...

23.8.2006

13.475

xxx6

...

23.8.2006

44.388

xxx6

...

23.8.2006

21.263

xxx1

...

24.8.2006

44.640

xxx1

...

24.8.2006

22.500

xxx10

...

26.8.2006

124.910

xxx10

...

26.8.2006

50.400

xxx5

...

31.8.2006

16.978

xxx5

...

31.8.2006

5.688

xxx4

...

02.9.2006

160.600

xxx4

...

02.9.2006

57.750

xxx3

...

02.9.2006

63.460

xxx3

...

02.9.2006

38.500

xxx7

...

05.9.2006

19.473

xxx7

...

05.9.2006

7.350

xxx1

...

05.9.2006

44.640

xxx1

...

05.9.2006

22.500

xxx13

...

06.9.2006

61.268

xxx13

...

06.9.2006

19.513

xxx6

...

06.9.2006

56.648

xxx6

...

06.9.2006

27.563

xxx3

...

12.9.2006

29.260

xxx3

...

12.9.2006

17.500

xxx1

...

17.9.2006

70.440

xxx1

...

18.9.2006

37.500

xxx3

...

22.9.2006

27.550

xxx3

...

22.9.2006

17.500

I alt

   

4.072.117

Ialt

   

1.764.338

Arbejde
udført
kun af A,
hans søn
og hans far

   


   383.651

Konsu-
lent-
bistand
Maj-sept

   


   850.000

             

2.614.338

I alt

   

4.455.768

Ifl. Regn-
skab

   

2.618.838

Ifl. Regn-
skab

   

4.455.768

Diffe-
rence

   

4.501

Difference

   

0

       
              
              
              
              

H1 ApS

     

G1 Ltd

     

xxx4

...

3.5.2007

44.000

xxx4

...

3.5.2007

17.100

xxx14

...

5.5.2007

13.160

xxx14

...

5.5.2007

2.400

xxx4

...

7.5.2007

2.460

       

xxx4

...

9.5.2007

80.193

xxx4

...

10.5.2007

33.300

xxx1

...

14.5.2007

43.965

xxx1

...

15.5.2007

14.700

xxx14

...

17.5.2007

13.160

xxx14

...

17.5.2007

2.400

xxx3

...

22.5.2007

29.830

xxx3

...

22.5.2007

11.850

xxx1

...

26.5.2007

59.070

xxx1

...

26.5.2007

14.700

xxx6

....

30.5.2007

12.450

xxx6

...

30.5.2007

5.625

xxx3

...

1.6.2007

30.970

xxx3

...

1.6.2007

13.500

xxx6

...

30.5.2007

46.390

xxx6

...

30.5.2007

21.450

xxx1

...

6.6.2007

50.415

xxx1

...

6.6.2007

16.800

xxx3

...

11.6.2007

29.260

xxx3

...

11.6.2007

12.600

xxx2

...

9.62007

15.230

xxx2

...

9.6.2007

4.500

xxx15

...

18.6.2007

53.233

       

xxx15

...

18.6.2007

7.943

xxx15

...

186.2007

22.275

xxx1

...

19.6.2007

50.415

xxx1

...

19.6.2007

16.800

xxx3

...

21.6.2007

28.405

xxx3

...

21.6.2007

12.600

xxx16

...

22.6.2007

129.690

xxx16

...

23.6.2007

54.300

xxx7

...

27.6.2007

72.308

xxx7

...

27.6.2007

39.975

xxx6

...

27.6.2007

42.760

xxx6

...

27.6.2007

13.125

xxx3

...

1.7.2007

54.340

xxx3

...

1.7.2007

24.000

xxx1

...

1.7.2007

51.090

xxx1

...

2.7.2007

14.700

xxx15

...

2.7.2007

49.798

xxx15

...

2.7.2007

18.675

xxx16

...

7. 7.2007

128.360

       

xxx16

...

7.7.2007

19.360

xxx16

...

7.7.2007

54.000

xxx14

...

8.7.2007

19.360

xxx14

...

8.7.2007

3.600

xxx3

...

11.7.2007

25.840

xxx3

...

11.7.2007

12.600

xxx9

...

13.7.2007

20.473

       

xxx9

...

12.7.2007

54.108

xxx9

...

13.7.2007

22.050

xxx17

...

14.7.2007

13.160

xxx17

...

14.7.2007

2.400

xxx1

...

13.7.2007

54.510

xxx1

...

13.7.2007

14.700

xxx14

...

19.7.2007

7.460

xxx14

...

19.7.2007

1.200

xxx16

...

21.7.2007

102.730

       

xxx16

...

21.7.2007

123.230

xxx16

...

21 .7.2007

51.300

xxx3

...

21.7.2007

54.340

xxx3

...

21.7.2007

27.600

xxx18

...

22.7.2007

75.940

xxx3

...

22.7.2007

31.200

xxx19

...

23.7.2007

35.278

       

xxx19

...

23.7.2007

16.298

xxx19

...

23.7.2007

18.150

xxx20

...

21.7.2007

22.780

xxx20

...

21.7.2007

5.400

xxx1

...

25.7.2007

63.990

xxx1

...

25.7.2007

18.900

xxx4

...

27.7.2007

5.180

       

xxx4

...

27.7.2007

6.320

xxx4

...

27.7.2007

2.400

xxx9

...

27.7.2007

20.150

xxx9

...

27.7.2007

4.050

xxx9

...

27.7.2007

53.395

xxx9

...

27.7.2007

16.650

xxx15

...

28.7.2007

13.785

       

xxx15

...

28.7.2007

68.310

xxx15

...

28.7.2007

25.200

xxx3

...

31.7.2007

26.695

xxx3

...

31.7.2007

12.600

xxx6

...

31.7.2007

55.285

xxx6

...

31.7.2007

24.750

xxx7

...

3.8.2007

28.735

xxx7

...

3.8.2007

10.200

xxx9

...

3.8.2007

62.800

xxx9

...

3.8.2007

21.600

xxx9

...

3.8.2007

16.660

xxx9

...

3.8.2007

6.000

xxx16

...

4.8.2007

123.230

       

xxx16

...

4.8.2007

27.560

xxx16

...

4.8.2007

56.700

xxx19

...

6.8.2007

14.980

       

xxx19

...

6.8.2007

43.658

xxx19

...

6.8.2007

16.875

xxx1

...

6.8.2007

57.540

xxx1

...

6.8.2007

16.800

xxx3

...

10.8.2007

34.960

xxx3

...

10.8.2007

18.000

xxx15

...

11.8.2007

8.600

       

xxx15

...

11.8.2007

74.580

xxx15

...

11.8.2007

28.800

xxx6

...

16.8.2007

34.656

xxx6

...

16.8.2007

11.588

xxx16

...

18.8.2007

77.720

       

xxx16

...

18.8.2007

104.420

xxx16

...

18.8.2007

70.800

xxx9

...

18.8.2007

78.190

       

xxx9

...

18.8.2007

16.440

xxx9

...

18.8.2007

36.900

xxx1

...

18.8.2007

54.510

xxx1

...

18.8.2007

24.000

xxx3

...

20.82007

26.695

xxx3

...

20.8.2007

11.850

xxx15

...

25.8.2007

10.560

       

xxx15

...

25.8.2007

79.710

xxx15

...

25.8.2007

28.800

xxx6

...

29.8.2007

39.535

xxx6

...

29.8.2007

13.800

xxx3

...

30.8.2007

24.130

xxx3

...

30.8.2007

10.500

xxx1

...

30.8.2007

49.810

xxx1

...

30.8.2007

14.400

xxx16

...

1.9.2007

15.460

       

xxx16

...

1.9.2007

105.845

xxx16

...

1.9.2007

41.250

xxx6

...

4.9.2007

10.740

xxx6

...

4.9.2007

3.000

xxx3

...

9.9.2007

41.800

xxx3

...

9.9.2007

10.500

xxx1

...

11.9.2007

58.360

xxx1

...

11.9.2007

18.000

xxx3

...

19.9.2007

27.550

xxx3

...

19.9.2007

12.300

xxx1

...

23.9.2007

79.190

xxx1

...

23.9.2007

25.200

xxx21

...

11.12.2007

26.208

       

xxx21

...

11.12.2007

6.463

xxx21

...

11.12.2007

7.875

xxx22

...

14.12.2007

42.673

       

xxx22

...

15.12.2007

9.580

xxx22

...

14.12.2007

13.125

Ialt

   

3.610.414

Ialt

   

1.264.988

     

Konsu-
lent-
bistand:

   

750.000

           

2.014.988

Faktura
uden tilsva-
rende
G1 Ltd.
faktura

   


298.938

       

I alt

   

3.909.352

Ifl. Regn-
skab

   

2.019.621

Iflg,
Regnskab

   

3.822.021

Diffe-
rence

   

4.634

Faktura
ikke
bogført
(..., ..., ...)

   

87.330

       
   

3.909.351

       

Der er endvidere fremsendt kontospecifikation for mellemregningen mellem klageren og selskabet for 2006 hhv. 2007, samt en opgørelse for 2006 og 2007 over indtægtsfakturaer udstedt af selskabet uden sammenhørende udgiftsfakturaer fra det i Asien baserede selskab, G1 Ltd., der var ejet af klagerens far.

Herudover er der indsendt eksempler på sammenhørende fakturaer i form af selskabets faktura ... for 2006 og G1 Ltd.´s faktura ... for samme år.

Der er i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen yderligere indsendt kopi af faktura 137 af 30. juni 2006 på 8.600 kr. til Master & Owners of xxx23, faktura ... af 2. juni 2006 til Master & Owners of xxx1 på 42.610 kr., faktura ... på 15.230 kr. til Master & Owners of xxx2, samt faktura ... til selskabet vedrørende xxx1 på 15.000 kr. og faktura ... til selskabet fra G1 Ltd. på 4.500 kr.

Det er herudover bemærket, at arbejdet med at skaffe dokumentation for betalingerne til G1 Ltd. er blevet besværliggjort af, at klagerens far beklageligvis i den mellemliggende periode er afgået ved døden, og at det på nuværende tidspunkt må konstateres, at det ikke er muligt at fremskaffe regnskabsmateriale m.v. fra selskabet i Asien.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2006 og 2007 er skattepligtig som maskeret udlodning af 2.618.838 kr. henholdsvis 2.019.621 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført, at det ikke er bevist, at klageren har haft en retsbeskyttet forventning om, at han ikke ville blive beskattet af maskeret udlodning, og at det ikke ved de fremlagte oplysninger er sandsynliggjort i hvilket omfang fakturaerne fra det asiatiske selskab dækker over reelle udgifter til lastning og losning af skabe, afholdt af selskabet.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det på baggrund af bogføringen af udgifterne fra det aisatiske selskab må lægges til grund, at fakturaerne enten ikke er udstedt løbende, således som det ellers er oplyst, eller at H1 ApS ikke har overholdt bogføringslovens krav om løbende bogføring af fakturaerne.

Nævnet har endvidere bemærket, at den beskrevne fremgangsmåde med kontante betalinger til en udenlandsk underleverandør må betegnes som unormal, og at det ved en sådan fremgangsmåde er umuligt at følge pengestrømmende, da der ikke er nogen dokumentation for disse.

Nævnet har herudover bemærket, at nævnet undres over, at selskabet den 30. maj 2006 har indgået overenskomst for havnearbejderne om losning og lastning, hvis selskabet slet ikke havde arbejdere ansat, der udførte disse opgaver.

Da der fortsat ikke foreligger en bogføring, der vise overensstemmelse mellem de hævede beløb og selskabets udgifter til udenlandske mandetimer, og da der ikke er dokumentation for pengestrømmene i forbindelse med selskabets udgifter til lastning og losning, er det ikke ved de fremlagte fakturaer fra det udenlandske selskab sandsynliggjort, at de af klager hævede penge er anvendt til betaling af erhvervsmæssige udgifter for selskabet, uanset at det forekommer usandsynligt, at klager selv har kunnet udføre det arbejde, der har resulteret i en omsætning i selskabet på Ca. 4 mio. kr. i 2006 og ca. 3,5 mio. kr. i 2007.

Der er herved henvist til, at Landsskatteretten ved kendelsen af 2l. januar 2011 har nedsat selskabets fradrag for udgifter til losning og lastning til 0 kr., uanset at det også i forbindelse med behandlingen af den nævnte sag blev gjort gældende, at selskabet ikke havde haft ansatte i disse år udover klageren og hans sønner.

Der er også henvist til, at Højesteret SKM2011.209.HR fandt, at det var berettiget, at skattemyndighederne kun havde godkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder kunne identificeres.

Klager anses ikke for at have løftet det skærpede beviskrav som følger af, at der er tale om interesseforbundne parter. Det er fortsat ikke sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, i hvilken grad pengene, der er hævet på selskabets konto, er tilfaldet tredjemand til erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Klageren er derfor med rette beskattet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, med de beløb, som selskabet har fratrukket som udgifter til fremmed arbejde. Skatteankenævnet har efter forelæggelsen af klagen til Landsskatteretten supplerende anført:

De fakturaer, der ligger til grund for revisors opgørelser, hvor han sammenholder selskabets fakturaer med nu fremlagte fakturaer fra G1 Ltd., Asien, har ikke været forelagt, før man bad om dokumentation for de efterposteringer, ved hvilke de omstridte udgifter er bogført Krediteringen af efterposteringen er endvidere mellemregningen med anpartshaver. Selskabet har således ikke betalt det asiatiske selskab. Hævninger er foretaget af anpartshaver på selskabets konti, og disse kan ikke afstemmes til de beløb, der er anført på de nu fremlagte fakturaer. Der er ingen oplysninger om, at klageren privat har betalt det asiatiske selskab, og der fremgår ikke af fakturaerne noget om betaling.

Det er heller ikke klart, hvorledes de nu fremlagte fakturaer fra det asiatiske selskab hænger sammen med, at arbejdet er udført af udenlandske søfolk, der i henhold til det oplyste har fået kontant betaling i Danmark.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af, at arbejdet er udført af udenlandske søfolk. Det er i den forbindelse anført, at SKAT i 2009 har aflagt besøg i selskabet, hvor der blev foretaget interview af 13 medarbejdere, der alle var herboende danskere.

Det er nævnets opfattelse, at selskabet har anvendt danske arbejdskraft, som har fået "sort løn", og at klageren har foretaget hævninger på selskabets konti og betalt kontant til de danske arbejdere.

Disse hævninger på selskabets konti er løbende bogført som private hævninger på mellemregningskontoen, og efter årets afslutning er der foretaget en efterpostering, hvor konto for fremmed arbejde er debiteret og mellemregningen krediteret. Formålet har været at få udgiftsført beløbet som fremmed arbejde og nedbringe anpartshavers gæld til selskabet.

Det er således fortsat nævnets opfattelse, at klageren skal beskattes af det hævede beløb, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at de påklagede forhøjelser vedrørende ansatte skattepligtige maskerede udlodninger fra selskabet til klageren skal nedsættes til 0 kr.

Hun har til støtte herfor anført, at det på baggrund af det foreliggende materiale er sandsynliggjort, at selskabet har måttet udbetale beløb til tredjemand til dækning af en for selskabet erhvervsmæssig udgift.

Som eksempel på, at selskabet har haft udgifter til tredjemand, er der henvist til faktura af 1. juni 2006 fra selskabet til Master & Owners of xxx5, G2 K/S, hvorefter der på. selskabets vegne har arbejdet 6 mand fra kl. 8.00 til kl. 17.30 den 31. maj 2006, samt faktura nr. ... fra G1 Ltd., ved hvilken udgifterne er faktureret.

Som et andet eksempel er henvist til faktura af 30. juni 2006 til Master & Owners xxx23, G2 K/S, hvorefter der den 29. juni 2006 har været stillet 3 mand til rådighed, idet det er bemærket, at selskabet med hovedsageligt én mand ansat ikke kunne stille 3 mand til rådighed, hvis der ikke var indhyret fremmed arbejde.

Som yderligere eksempel er henvist til faktura af 2. juni 2006 til master & Owners of xxx1, G2 K/S, hvorefter der den 1. juni 2006 er stillet 10 mand til rådighed, som i sagens natur tillige må være indhyret af selskabet, og som i henhold til det oplyste er betalt i henhold til en fremlagt faktura nr. ... fra G1 Ltd.

Endelig er henvist til faktura af 12. juni 2007 fra Master & Owners of xxx2, hvorefter der den 9. juni 2006 har arbejdet 7 mand, som i henhold til det oplyste er betalt i henhold til en fremlagt faktura nr. ... fra G1 Ltd.

Repræsentanten har under henvisning til det fremlagte bestridt, at der er grundlag for at fastslå, at de til G2 K/S viderefakturerede udgifter til lastning og losning af skibe ikke skulle være reelle udgifter. Hun har i den forbindelse anført, at det ganske har formodningen imod sag, at G2 K/S eller de andre kunder, der fremgår af bilagene, skulle betale de omhandlede fakturaer, hvis ikke forholdet var, at selskabet havde leveret arbejdskraften.

Den af klageren anvendte fremgangsmåde med kontante betalinger til udenlandske leverandører er i øvrigt ikke unormal i klagerens branche. Der er reelt behov for en kontant betaling i denne branche. Når et krydstogtsskib anløber f.eks. Langelinie, er tiden knap, og de arbejdere, der forestår lastning og lodsning, er typisk medarbejdere, der arbejder på det pågældende skib. Skibet er ikke længe i havnen, og de udenlandske arbejdere skal have betaling forud for skibets afrejse. Der skal således ske kontant betaling, før skibet forlader havnen på ny. Dette er helt sædvanligt.

Arbejdet blev i 2006 og 2007 udført af udenlandske søfolk på de skibe, der anløb havnen, og ikke af danske arbejdere, ansat i selskabet. Selskabet beskæftigede ikke i 2006 og 2007 arbejdere, der var omfattet af overenskomsten for havnearbejdere. Der blev i sin tid indgået aftale med fagforeningen for at få fred, men der var ikke ansat havnearbejdere. Der var i 2006 og 2007 ikke andre ansatte i selskabet end klageren, der var hovedanpartshaver, og dennes søn.

Forholdet er i øvrigt ikke sammenligneligt med forholdet i SKM2011.209.HR, som SKAT har henvist til. I nærværende sag kan modtageren af udgiften netop identificeres. Det er G1 Ltd., der er hjemmehørende i Asien, der modtager udgifterne. De personer, der udførte arbejdet, var ansat i dette selskab.

Det er på baggrund af de nu foreliggende oplysninger i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter til tredjemand til dækning af erhvervsmæssige udgifter. Det er helt usandsynligt, at klageren og hans søn som eneste anden ansat selv har kunnet udføre det arbejde, der har resulteret i selskabets omsætning vedrørende lastning og lodsning på Ca. 4 mio. kr. i 2006 og Ca. 3,5 mio. kr. i 2007. Løn og gager androg i 2006 447.000 kr. og i 2007 100.000 kr. Faktureringen over for uafhængig tredjemand dokumenterer endvidere, at der har været ekstern bistand til udførelse af det pågældende arbejde.

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af beløbene som maskeret udlodning. Der må i hvert fald foretages skønsmæssige nedsættelser under hensyntagen til, at klageren åbenbart må have afholdt udgifter til fremmed arbejde, som en del af de hævede beløb er medgået til. Der nedlægges subsidiært påstand derom.

Det er i den forbindelse bemærket, at det beror på en misforståelse, når skatteankenævnet hævder, at der ikke er betalt til det asiatiske selskab. Fakturaerne er betalt kontant til selskabet, der herefter har betalt de udenlandske søfolk kontant, før skibene sejlede fra dansk havn.

Det forhold, at SKAT har besøgt virksomheden i 2009 dokumenterer heller ikke på nogen måde, hvorledes forholdene var i 2006 og 2007. Det var dengang udenlandske folk, der arbejdede for det asiatiske selskab, der udførte arbejdet. Selskabet har ikke i 2006 og 2007 anvendt dansk arbejdskraft ud over klageren og dennes søn og far. Selskabet ansatte først i 2009 danske medarbejdere, idet fagforeningen ikke ville acceptere fremmed arbejdskraft.

Det er på ingen måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet i 2006 og 2007 har anvendt dansk arbejdskraft, der har modtaget "sort" løn. Det var dengang indhyret fremmed arbejdskraft, der var ansat på de skibe, der skulle lastes, og som alene befandt sig på dansk jord i den korte tid skibet var lagt til kajs her, der udførte arbejdet. Der er således ikke belæg for at antage, at disse indhyrede arbejdere burde have betalt dansk skat m.v. af det vederlag, som de modtog for deres ydelser for det danske selskab via det i Asien baserede selskab.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Beløb, der udloddes fra et selskab til aktionærerne (anpartshaverne) i dette, henregnes som udgangspunkt til hovedaktionærens (anpartshaverens) skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er ubestridt, at det er klageren, der i 2006 og 2007 har hævet de omstridte i alt 2.618.838 kr. henholdsvis 2.019.621 kr. i selskabet, og det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at disse beløb i 2006 og 2007 er videregivet til det af klageren identificerede selskab til dækning af udgifter, der kunne være fratrukket ved opgørelsen af selskabets indkomst, j f. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De efter rettens afgørelse i rettens sagsnr. 10-02611 af revisor udarbejdede opgørelser med bilag udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at de omstridte beløb i 2006 og 2007 er anvendt til betaling af fradragsberettigede vederlag til G1 Ltd. eller andre identificerede modtagere.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre afgørelsen om, at klageren er skattepligtig af de overførte beløb, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Afgørelsen stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af SKAT.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af revisor KM.

A forklarede, at han fortsat driver krydstogtsvirksomhed men er bosat i USA, hvorfra han driver virksomhed.

På havnen i Danmark var det sagsøger, sønnerne og sagsøgers far, der stod for opgaverne. Det fremgår af bilag 2, faktura 103, at de i dette tilfælde brugte mere mandskab. De to-tre af mændene har været sagsøger og hans sønner, de resterende var det pågældende skibs personale, der havde frivagt, og som sagsøger derfor kunne leje.

Selskab, G1 Ltd., ejedes af hans far, der boede i Asien hele året bortset fra krydstogtsperioden, dvs. fra maj til september.

Det var faderen, der fremskaffede arbejdskontrakten, han havde været sømand, og han kendte en fagforeningsformand i Asien, der sørgede for, at der var personale til rådighed, når skibet i havn.

De havde indgået en aftale med fagforeningerne, selv om de ikke havde nogle ansatte, der var omfattet af overenskomsten. Det gav ikke anledning til problemer på det tidspunkt.

Selskaberne G2 K/S m.fl. var agenter og varetog skibets interesser, medens det var i havn.

De telefaxede til skibene, der inden 24-48 timer før, de nåede havn, skulle oplyse, hvilke containere, og hvilke varer, der var bestilt. På baggrund heraf kunne sagsøger vurdere, hvor mange mand, de havde brug til at løse opgaven

Vederlaget, som sagsøger tog, blev aftalt en gang om året i marts, hvor de udfærdigede en prisliste, og hvor de eventuelt mødtes med rederne for at aftale en fast pris, som de derefter gjorde deres partnere bekendt med. Det var typisk efter medgået tid.

Forholdet mellem fakturaerne og betalingen, der gik ind, skyldtes, at debitorerne fik en kontantrabat, de store partnere havde lettere ved at inddrive midlerne.

Han havde aftalt med sin far, at de havde en fast pris, men han ved ikke, hvad faderen betalte filippinerne. Hans far ydede konsulentbistand ved at hjælpe på kajen, i ind skibet og ved, at han sørgede for at skaffe arbejdskraft.

Hans fars selskab blev betalt kontant, fordi han afregnede kontant. Sagsøger hævede således 150.000 kr., som han gav til faderen. Når sømændene havde udført arbejdet, blev de afregnet kontant, for det var det eneste mulige.

Han hævede pengene i danske kroner og betalte sin far hermed, fordi det var det letteste, idet f.eks. dollaren fluktuerede meget. Der var også derfor, at faderen modtog faktura i kr. Asiaterne blev også afregnet i danske kroner, de havde et vekselkontor, hvor de kunne veksle f.eks. til dollars.

Han hævede et rundt beløb, fordi han ikke på forhånd vidste, hvor mange penge de havde brug for. Det fik han først overblik over, når skibet var sejlet.

Det var revisoren, der foretog bogføringen, og det var ham, der førte beløbet på mellemregningskontoen. Sagsøger udfærdigede faktura, og faderen lavede sine, når han var i Asien. I den mellemliggende periode havde sagsøger arbejdssedler fra skibene, og faderen havde også styr på det.

I 2008 havde fagforeningen konstateret, hvad de sagde var ulovligt arbejde, og da han havde mistet sin søn orkede han ikke at kæmpe længere, og han ansatte derfor danske arbejdere.

Der var både fastansatte og løsarbejdere, så han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre.

Efter tabet af sønnen kørte faderen firmaet, og i 2010 blev firmaet solgt til et nyt selskab. Det var, fordi der var anlagt en skattesag mod firmaet, og fordi fagforeningen havde sagsøgt ham for beløb, der skulle udgøre pension til de ansatte, som de forventede, sagsøger havde haft. Han havde ingen interesse i at køre sagen videre for selskabet.

Han kan ikke umiddelbart redegøre for, hvordan differencen mellem beløbene i de to årsregnskaber, er fremkommet. Det drejer sig om mindre beløb.

Han modtog først fakturaerne fra faderen, når sagsøger pressede ham hertil.

Foreholdt Skatteankenævns afgørelsen side 11, 4. afsnit, hvorefter repræsentanten har anført, at fakturerne var dateret samme dag, som arbejdet var udført, har sagsøger forklaret, at det ikke er korrekt.

Vedrørende bilag B, faktura nr. ... har han vedrørende de 175.000 kr. forklaret, at beløbet havde hjemmel i en aftale, de havde indgået. Hans far fik pengene for at styre arbejdet og skaffe folkene. Han kendte ikke til størrelsen af faderens fortjeneste. Aftalen mellem dem var ikke skriftlig. Beløbet blev justeret for hvert år i forhold til omsætningen.

Det var revisorens ansvar, hvordan han betegnede hævningerne, og sagsøger fulgte ikke med i bogføringen. Han gav fakturaerne, når han modtog dem. Hans far overrakte dem samlet for hvert år 2006 og 2007.

Filippinerne var ansat på skibet, der blev ikke indgået nogen skriftlig med dem, men aftalen blev indgået med faderens selskab.

Han kan ikke dokumentere, at hans fars selskab har eksisteret, og han har ikke andet på skrift vedrørende selskabet.

De fakturaer hans far sendte, var ikke dateret, og han kan ikke redegøre nærmere herfor, han bebrejdede ikke sin far, at der manglede datoer på fakturaerne. Han modtog fakturaerne med email fra Asien, han ved ikke, om han har gemt sine email.

Fagforeningen truede med strejke, fordi de troede, at han havde danskere ansat. De, der arbejdede i havnen, skulle have en overenskomst. Det var sagsøger, hans sønner og hans far, de antog for arbejdere.

Han anvendte efter 2009 ikke længere udenlandsk arbejdskraft, fordi fagforeningerne truede med blokade.

De, der blev ansat i 2009, fik for nogles vedkommende en ansættelseskontrakt. Medarbejderne modtog betaling via bankoverførsler, det skete ikke kontant, og SKATs notat var ikke korrekt. Medarbejderne modtog ikke betaling kontant.

I 2009 fik han en bøde, fordi formanden havde glemt at skrive en af dem i logbogen, som var på arbejde.

Han har vedrørende Skatteankenævnets afgørelse side 2, 5. og 6. sidste afsnit forklaret, at der aldrig før i 2009 har været asiatiske arbejdere. Det oplyste hænger ikke sammen, det er kun filippinske arbejdere, der blev anvendt.

Han har samarbejdet med sin far siden midten af 1997, og det var som udgangs punkt faderen der skaffede de ansatte, men frem til 2001 havde de også danske ansatte, idet de havde mere arbejde dengang. Den gang skrev faderen kun en faktura om året, men SKAT sagde, at de skulle skrive en faktura for hvert skib. SKAT accepterede det fradrag.

Den nye fremgangsmåde påvirkede ikke regnskabet, og han kendte ikke bogføringsloven om løbende bogføring.

Vidnet, KM, har forklaret, at han blev revisor for sagsøgers selskab i 2001. Da hed selskabet H1x ApS. Det havde han i et par år frem indtil, hvor det blev afviklet i 2004, hvorefter nærværende selskab blev stiftet. Han forestod den løbende bogføring, og de bogførte diverse købsbilag. Hvert kvartal fik de sendt selskabets salgsfaktura, og faktura vedrørende fremmet arbejde fik de fremsendt hvert år. Det er ikke i overensstemmelse med bogføringsloven, hvorfor de havde aftalt med sagsøger, at de skulle kunne se firmaets konto herunder, hvilke indsætninger og hævninger, der var, og hvis der ikke forelå faktura eller anden dokumentation, blev beløbet bogført på mellemregningen med anpartshaver.

De valgte at føre det på mellemregningskontoen for at følge bogføringsloven, hvorefter de skal bogføre på mellemregningskontoen indtil, der forelå dokumentation.

De vidste, at en stor det af beløbene gik til betaling af hans fars selskab, fordi der i 2001 var en skattesag vedrørende den procedure, hvor SKAT accepterede den fremgangsmåde der nu er fulgt mellem de to selskaber. De accepterede fradraget på det foreliggende grundlag. Det væsentlige var, at de for fremtiden skulle afregne fra skib til skib eller fra periode til periode. De sagde til sagsøger, at de ville have fakturerne løbende, men de havde tillid til ham, og de vidste fra den tidligere skattesag, hvilken procedure der var godkendt.

Når fakturaen kom, nedskrev de mellemregning med beløbet. Han var bekendt med betalingen på kajen, idet de som almindelig accept af en kunde indhentede de en redegørelse for den daglige forretningsgang, som svarer ti den i retten i dag afgivne redegørelse.

Bruttofortjenesten fremkommer som opgørelsen til fremmedarbejder, med fradrag af 10 rabatten og andre udgifter. Han henviste til side 234 om anvendt regnskabspraksis. Det er helt normalt at omsætningen ikke er oplyst.

Løn og gaven i regnskabet for 2006 side 504, er udgifter til sagsøger og hans sønner og at resten fremmed arbejde er udgifterne til faderens selskab.

Differencen side 4.501 kan han ikke huske, hvad den vedrører. Men der kan have været en fejl i en af fakturaerne, men med den omsætningen, er det fra en revisionsmæssig betragtning ikke noget man vil gøre noget ved. Han har givet talt med sagsøger om det.

Selskabet kørte en skattesag, hvor kendelsen fra Landsskatteretten ikke blev indbragt for Domstolene. Han ville ikke anke sagen, fordi selskabets aktivitet var begrænset og det ville ikke give mening at anke sagen. De ville spare omkostninger. Selv om selskabet havde vundet skattesagen, havde de alligevel været insolvent.

Foreholdt side 8 (Skatteankenævnet) har vidnet forklaret, at det ikke er ham, der er kommet med oplysningen på side 508 og de nævnte løsarbejdere, var ansat på skibene.

Foreholdt de sidste to afsnit har vidnet forklaret, at det anførte ikke er korrekt, og TV er fratrådt.

Han har vedrørende de samme afsnit, og foreholdt, at A har oplyst, at der er uoverensstemmelse mellem 5. og 6. afsnit, har vidnet vedstået, at det asiatiske selskab havde ikke ansatte.

Foreholdt, Skatteankenævnets afgørelse, bilag 1, den mindste kolonne, hvor der den 3. juli 2006 er hævet 15.000 kr. og 6.000 kr. og sammenholdt med afgørelsens bilag 3 og sammenholdt med de faktura, der er udstedt af selskabet, har revisor forklaret, at det kan han ikke redegøre for. Han har fastholdt, at de har foretaget en afstemning, men de kan ikke vide, hvornår det enkelte skib blev deklareret. De laver et match hvert år. Han ved ikke, hvordan de fysiske forhold har været. De laver en samlet afgørelse.

Vidnet har vedrørende differencen i følge bilag 3 på 4.501 forklaret, at der drejer sig om en mindre difference, og at de kun skal matche salgs- og købsfaktura. De opererer efter et væsentligheds kriterie. Væsentlighedsniveauet er ca. 20.000 kr. Der er faktura for hver dato og hver skib.

De skal lave overslag for hver virksomhed vedrørende momsen, og SKAT accepterer en mindre difference..

Han modtog fakturaerne af to eller tre gange i løbet af året.

Foreholdt Skatteankenævnets afgørelse side 11 har han fastholdt, at han fik fakturaerne periodevis. Salgsfakturaerne førte han løbende, men købsfakturaerne kunne kontrolleres ved kontoudtoget. Han kan ikke bogføre noget, der blot står udgift privat ved..

Foreholdt, at der nogle steder i bogføringen på bilag 1 til afgørelsen er bogført udgifter med teksten, hævet privat, har vidnet forklaret, at det kan referer til teksten på bilaget, og det kan være, fordi der ikke lå noget bilag herfor.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument 22. november 2013 gjort gældende, at

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at de af A i 2006 og 2007 hævede beløb i H1 ApS med henholdsvis kr. 2.618.838 og kr. 2.019.621 er anvendt til betaling til G2 Ltd./de sømand m.v., som har forestået lastningen og lodsningen af skibene i danske og udenlandske havne. Som følge af nævnte er der ikke grundlag for at beskatte A af maskerede udlodninger af beløbene.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at det i fornødent omfang må anses for sandsynliggjort, at størstedelen af de hævede beløb er anvendt til betalingen til G2 Ltd./de sømand m.v., som har forestået lastningen og lodsningen af skibene. Faktum er, at det ikke har været muligt for A på nogen måde selv alene at forestå de pågældende opgaver.

Faktum i nærværende sag er, at H1 ApS ikke ville kunne have oppebåret indtægterne i bilag 2 og 3, såfremt selskabet ikke havde kontraheret med nogen til at udføre de fysiske arbejdsopgaver.

I nærværende sag må det være relativt klart, at de hævede beløb eller langt størstedelen af disse må antages for at være gået til betaling for de ydelser, som selskabet fik. Om betalingen skete til det asiatiske selskab eller om betalingen skete direkte til de personer, som udførte arbejdsopgaverne, er i princippet uden betydning. I det omfang det lægges til grund, at beløbene er tilgået enten det asiatiske selskab eller direkte til de personer, som har udført arbejdsopgaverne, er faktum, at de pågældende beløb på ingen måde kan anses for at være tilgået A og dermed danne grundlag for en maskeret udlodning hos ham.

Dette uanset, hvorvidt selskabet har været berettiget til fradrag eller ej i den skattepligtige indkomst. Det gøres dog gældende, at selskabet har været berettiget hertil, uanset om lønningerne måne anses for at være "sorte" eller ej.

Som bilag 4 og 5 er fremlagt materialer vedrørende to nogenlunde identiske sager, som jeg tidligere har ført på vegne af klienter mod Skatteministeriet, og hvor Skatteministeriet umiddelbart forud for hovedforhandlingen kom med forslag til forlig.

Den ene af sagerne er ganske sammenlignelig med nærværende sag. Denne sag - sagens bilag 4 - vedrørte en kunde, som handlede med fisk. Skatteyderen havde på samme måde, som i nærværende sag, udstedt salgsfakturaer til modtagere af fisk, ligesom han havde fået betalingen herfor. På tilsvarende måde, som i nærværende sag, havde Skattemyndighederne tilsidesat købsbilagene. På tilsvarende måde, som i nærværende sag, havde klienten betalt sine leverandører af fisk kontant, og han kunne på tilsvarende måde som i nærværende sag, ikke dokumentere, hvem der havde modtaget de pågældende penge.

I den pågældende sag anerkendte Skatteministeriet, at skatteyderen naturligvis ikke kunne have solgt fisk for flere millioner uden at havde haft omkostninger til anskaffelsen. På tilsvarende måde har H1 ApS heller ikke i nærværende sag haft mulighed for at indvinde den pågældende indtægt uden at have haft udgifter til udførelsen af de pågældende arbejdsopgaver.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 5. december 2013 anført:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand, gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A med rette er blevet beskattet af de omstridte beløb som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I medfør af denne bestemmelse, henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en aktionær/anpartshaver til dennes skattepligtige indkomst som udbytte, hvilket beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Det er ubestridt, at A i 2006 og 2007 personligt hævede henholdsvis i alt ca. 2,6 mio. kr. og ca. 2 mio. kr. på H1 ApS' konto i Danske Bank kontant. Hævningerne blev oprindelig bogført på A´s mellemregningskonto med selskabet og dermed som hans gæld til selskabet. I forbindelse med omposteringerne af hævningerne tilkendegav A, at der - alligevel - ikke var tale om lån.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at de omstridte hævninger ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst, jf. lignende situationer i SKM2008.905.HR, SKM2010.70.HR, SKM2008.14.ØLR og SKM2007.719.VLR.

A var som anpartshaver og direktør ansvarlig for selskabets bogføring, og han identificeres i denne forbindelse med sin revisor, jf. almindelige fuldmagtsregler og f.eks. UfR 1985.494 H. Under de foreliggende omstændigheder, hvor de kontante hævninger først blev bogført som et tilgodehavende for selskabet og derefter blev omposteret til driftsudgifter i form af udgifter til fremmed arbejde, må A derfor føre et sikkert bevis for, at hævningerne ikke er tilgået ham som maskeret udlodning, jf. SKM2002.487.HR.

Tilsvarende gælder, fordi A´s forklaring om, at beløbene vedrører fremmed arbejde, ikke kan dokumenteres med selskabets bogføringsmateriale. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler således skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Bevisbyrden er tillige skærpet som følge af, at der foreligger et interessesammenfald mellem A´s selskab og hans far, som angiveligt ejede det asiatiske selskab, G1 Ltd.

Endelig er A´s bevisbyrde skærpet, fordi det er usædvanligt, at et selskab betaler så betydelige beløb til fremmed arbejde, ved at hovedanpartshaveren foretager kontanthævninger i banken og kontant videregiver pengene til et selskab i Asien.

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Skatteministeriet bestrider således realiteten af de fakturaer, som angiveligt skulle være udstedt af det asiatiske selskab, og som A påberåber sig som dokumentation for udgifterne til fremmed arbejde (bilag B og bilag C). Det må således lægges til grund at det asiatiske selskab ikke har eksisteret, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, idet A i replikken, side 3, har anført, at han ikke kan opfylde Skatteministeriets opfordring (I) om at fremlægge dokumentation for det asiatiske selskabs eksistens.

Der er herved samtidig henset til, at fakturaerne er udaterede, at de mangler betalingsoplysninger, at de er faktureret i danske kroner, de i modsætning til selskabets øvrige transaktioner ikke løbende er blevet bogført, men derimod er blevet bogført med ét samlet beløb ved én efterpostering, at de ikke kan kædes sammen med de kontante hævninger, at A´ forklaring om de kontante pengestrømme i sig selv er særdeles usandsynlig, og det ikke har været muligt for SKAT at indhente oplysninger om det asiatiske selskab.

Selv hvis retten mod forventning måtte lægge til grund, at det asiatiske selskab eksisterer, bemærkes det, at A ikke har fremlagt fakturaer eller lignende fra det asiatiske selskab, der i fornødent omfang kan kædes sammen med de kontante hævninger. Han har således end ikke fremlagt fakturaer for de specifikke beløb, som sagen vedrører, dvs. i alt kr. 2.618.838 for 2006 og kr. 2.019.621 for 2007 svarende til de kontante hævninger (bilag B-C).

Derudover kan selskabets bogføring ikke afstemmes til fakturaerne fra det asiatiske selskab. Eksempelvis hævede A ifølge selskabets bogføring den 3. juli 2006 henholdsvis kr. 20.000, kr. 15.000, kr. 6.000 og kr. 20.000 på selskabets konto, jf. bilag A, underbilag I, side I, nederst, "Konto: ... Mellemregn. anpartshaver". Ikke desto mindre er der ingen af fakturaerne fra det asiatiske selskab, som efter deres indhold vedrører juli 2006, der lyder på ét af disse beløb, jf. bilag A, underbilag 3, side 1-2, højre kolonne.

A har endvidere ikke redegjort for eller dokumenteret, hvordan de penge, som han hævede kontant på selskabets bankkonto, blev videregivet til det asiatiske selskab. I sig selv er forklaringen om den påståede form for pengetransport meget usandsynlig. Der er heller ikke fremlagt bogføringsmateriale eller andet fra det asiatiske selskab, der dokumenterer, at det asiatiske selskab har erhvervet ret til og modtaget pengene.

Dertil kommer, at A´s selskab i 2006 indgik en dansk overenskomst for havnearbejdere om losning og lastning (bilag 1, side 9, 2. sidste afsnit). Henset hertil forekommer A´s forklaring om, at selskabet anvendte udenlandsk arbejdskraft gennem faderens asiatiske selskab, ligeledes usandsynlig, jf. også kendelsen (bilag 1, side 11, 2. nye afsnit).

H1 ApS indbragte heller ikke Landsskatterettens kendelse af 21. januar 2011 om nægtelse af fradragene for fremmed arbejde for domstolene. Det bemærkes her 2013 ved at selskabet først gik konkurs den 5. november 2011, dvs. ca. 9 1/2 måned efter Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 3, sidste afsnit).

A har desuden ikke dokumenteret, at de hævede beløb skulle være betalt til en anden tredjemand, f.eks. "de sømænd m.v., som har forestået lastningen og lodsningen af skibene i danske og udenlandske havne" jf. stævningen, side 4.

Der er således heller ikke fremlagt objektiv dokumentation herfor, eksempelvis i form af bilag, lønsedler eller lignende, og A har i øvrigt ikke oplyst nærmere om, hvem de pågældende "sømænd" skulle være. De personer, som den påståede løn angiveligt skulle være betalt til, er således ikke identificerede.

Under disse omstændigheder er det korrekt, at SKAT ikke har reduceret de skattepligtige maskerede udlodninger.

Til støtte herfor henvises til SKM2011.209.HR, hvor Højesteret anså det for berettiget, at SKAT alene havde anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Endvidere henvises til TfS 2000,63 V, nu SKM2002.102.HR, jf. Skatteministeriets kommentar i SKM2002.103.DEP, og SKM2013.652.BR (anket)

I forlængelse heraf bemærkes det, at A ikke har godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis, hvorefter skattemyndighederne i en situation som den foreliggende indrømmer et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, jf. f.eks. SKM2013.493.VLR. I de sager, der er fremlagt som bilag 4 og bilag 5, er der foretaget en helt konkret vurdering, hvis udfald ikke har indflydelse på nærværende sag. I øvrigt vedrører ingen af de pågældende sager et tilfælde som det foreliggende, hvor A personligt har hævet beløb på selskabets konto og bogført dette som hans gæld til selskabet med teksten "hævet privat".

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det foreliggende lægger retten til grund, at sagsøger på sin mellemregningskonto med selskabet i 2006 har hævet kr. 2.618.838 kr. og i 2007 2.019.621 kr., og at udgiften på kontoen er benævnt privat.

SKAT anerkendte ikke, at sagsøgers selskab H1 ApS kunne fratrække beløbet i selskabets indtægter, og spørgsmålet blev indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelse af 21. januar 2011 stadfæstede SKATs afgørelse. Afgørelsen blev ikke indbragt for Domstolene. Herefter blev sagsøgers indtægter for de pågældende år hævet tilsvarende.

Sagsøger har under sagen forklaret, at beløbet blev anvendt til betaling af hans fars selskab G1 Ltd., der havde betalt den udenlandske arbejdskraft, som havde bistået sagsøgers selskab med losning og lastning af skibe.

Sagsøgtes fars selskab sendte ikke faktura, hver gang beløbet blev betalt, men kun en gang om året.

De fremskaffede faktura, der angiveligt var udstedt af det asiatiske selskab til sagsøgers selskab, var udaterede, indeholdt ingen betalingsoplysninger, og beløbene var anført i danske kroner.

Selskabet har ikke haft nogen betalinger til Asien, og der er i selskabets regnskab ikke medtaget nogen gæld til det Asiatiske selskab.

Det er sagsøgers bevisbyrde, at de hævede beløb ikke er tilgået ham. Sagsøgers bevisbyrde er skærpet, da der er interessesammenfald mellem sagsøgers selskab og A´s far, der efter det oplyste ejede det asiatiske selskab, samt da betalingsmåden er usædvanlig, idet der angiveligt er sket kontant betaling til det asiatiske selskab.

Retten finder ikke, at de fremlagte fakturaer fra det asiatiske selskab passer med de af sagsøger foretagne hævninger, og sagsøger har ikke godtgjort, hvorledes den kontante betaling har fundet sted.

Endelig har sagsøger ikke fremlagt oplysninger til brug for identifikationen af den angivne arbejdskraft.

Herefter frifindes sagsøgte.

Efter sagens udfald findes sagsøger at burde betale sagens omkostninger til sagsøgte. Beløbet udgør 200.000 kr. og udgør udgiften til dækning af advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med 200.000 kr.