Dato for udgivelse
27 Feb 2014 13:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Jan 2014 09:30
SKM-nummer
SKM2014.153.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-4329035
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Likvidation, udlodning, salg af datterselskabsaktier, maskeret udlodning
Resumé

Skatterådet bekræfter, at et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, idet ingen af ejerne har bestemmende indflydelse i selskabet. Skatterådet bekræfter endvidere, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne - hvis aktier i et datterselskab overdrages til en pris, der er lavere end markedsprisen - efter en samlet konkret vurdering, også kan anses som likvidationsudlodning, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven
Ligningsloven

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 2
Ligningsloven § 2
Ligningsloven § 16 A
Ligningsloven § 16 H

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.2.1.1.15

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.2.10.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.3.1.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at A ApS' udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses, behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier? 
  2. Kan det bekræftes, at A ApS' udlodning af likvidationsprovenu behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, såfremt det viser sig, at salget af datterselskabet er sket til en pris, som er lavere end markedsprisen, forudsat salget sker i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses?

Svar

  1. Ja. 
  2. Ja. 

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS under likvidation er ejet af to fætre med 50 % hver. Ingen af ejerne er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS.

Der er ikke og har ikke været indgået en ejeraftale mellem ejerne i relation til deres fælles ejerskab af A ApS.

A ApS driver virksomhed som holdingselskab og ejer samtlige ejerandele i et schweizisk datterselskab, som ejer en ejendom i Schweiz. Værdien af kapitalandelen i datterselskabet er 72,5 mio. kr. pr. 31. december 2012, jf. A ApS' årsrapport for 2012.

Ejerne ønsker nu at samle selskabsstrukturen i et enkelt EU-land, hvilket vil lette administrationen og reducere risikoen for uhensigtsmæssige kommercielle, selskabsretlige og/eller skattemæssige problemstillinger, som følge af uensartede praksis og lovgivninger på tværs af landegrænser. A ApS er således trådt i likvidation iht. selskabslovens § 217.

Det er samtidig besluttet, at det schweiziske datterselskab skal flytte hjemsted til Luxembourg, hvor ejerne også vil oprette et nyt holdingselskab hver især, som afløsning for A ApS, der hidtil har fungeret som holdingselskab. Aktierne i det schweiziske datterselskab vil derfor - efter at det er flyttet til Luxembourg - blive solgt af A ApS til de to nye luxembourgske holdingselskaber, således at hvert af de to nye holdingselskaber i Luxembourg kommer til at eje 50 % af det schweiziske datterselskab.

Salget forventes at ske til en værdi, som vurderes at svare til den aktuelle markedsværdi af det schweiziske datterselskab på tidspunktet for salget, og vil ske samme kalenderår, som likvidationen af A ApS afsluttes.

Berigtigelsen vil ske ved udstedelse af gældsbrev. Hvert af de købende selskaber vil således udstede to gældsbreve til A ApS, hvor det ene gældsbrev (svarende til ca. 30 % af den nominelle købesum) ikke er rentebærende, mens det andet gældsbrev (svarende til ca. 70 % af den nominelle købesum) vil være rentebærende. Samlet set vil kursværdien af gældsbrevene og deres vilkår dog svare til den aktuelle markedsværdi af det schweiziske datterselskab på salgstidspunktet. For at undgå risikoen for at A ApS bliver genstand for tilskudsbeskatning som følge af at den skønnede pris overstiger den reelle markedsværdi, vil der dog ved værdiansættelsen blive anlagt et konservativt skøn.

På det tidspunkt, hvor A ApS bliver endeligt opløst, vil der således blive udloddet gældsbreve samt formentligt et mindre kontant likvidationsprovenu fra A ApS til ejerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1

Likvidationen skal efter repræsentantens opfattelse behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, da ejerne ikke hver især har bestemmende indflydelse i A ApS, sådan som begrebet defineres i ligningslovens § 2.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, angiver, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne om afståelse af aktier, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

Det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. 

  • Det modtagende selskab ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres. 
  • Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. ligningslovens § 2. 
  • Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der likvideres, og mindst 50 % af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. 

En udlodning af likvidationsprovenu modtaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles således for fysiske personer alene som udbytte, hvis personen (i) er hjemmehørende uden for EU/EØS og (iii) har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. ligningslovens § 2. 

Ved bestemmende indflydelse forstås dermed ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af 

  • koncernforbundne selskaber, 
  • nærtstående, dvs. den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, 
  • en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af disse, eller 
  • andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. 

Hvor de andre dele i ligningslovens § 2's koncernbegreb i princippet er objektivt konstaterbare forhold, gælder dette ikke for så vidt angår begrebet "aftale om fælles bestemmende indflydelse". Indholdet heraf er ikke nærmere defineret i loven.

Ved en nærmere analyse af bestemmelsens ordlyd kan der dog stilles i hvert fald tre krav, førend en aftale er omfattet; der skal være tale om (i) en aftale (ii) om fælles udøvelse af (iii) bestemmende indflydelse. Til disse tre krav kan drages en parallel til forarbejderne (betænkning over L 116/2005, bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6), hvoraf følgende fremgår:

"Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes, agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation og den situation, hvor de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentskab med henblik på opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget, førstnævnte situation bør derfor også omfattes af forslaget"

Den fremhævede passage kan deles op i følgende aspekter: (a) detaljeret aftale, (b) agerer som samlet enhed og (c) ledelse af selskabet. Disse aspekter bør inddrages ved fortolkningen af de tre krav, som kan udledes af ordlyden af bestemmelsen.

Skatterådet har i TfS 2009.634 taget stilling til bestemmelsens anvendelse i forhold til en konkret ejeraftale. Skatterådet fandt, at bestemmelserne i ejeraftalen (i) alene var generelle hensigtserklæringer, og (ii) ikke fastlagde retningslinjer for den finansielle og driftsmæssige ledelse af selskabet. Der var derfor ikke tale om en fælles bestemmende indflydelse.

Konkret vedrørende Selskabet forudsættes likvidationsprovenuet udloddet i det kalenderår, hvori Selskabet endeligt opløses. Begge Ejere er fysiske personer og ejer hver præcist 50 % af kapitalen og stemmerettighederne i Selskabet. Ejerne har derfor som udgangspunkt ikke bestemmende indflydelse i Selskabet, og likvidationsprovenuet vil derfor som udgangspunkt skulle behandles som en afståelsessum, dvs. uden indeholdelse af udbytteskat.

Da de to ejere er fætre, er de heller ikke nærtstående, og der vil derfor alene blive tale om, at der skal indeholdes udbytteskat, hvis de har indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Der eksisterer ikke en ejeraftale - hverken skriftligt eller mundtligt - mellem ejerne vedrørende ejerskabet af A ApS. Følgelig er der så meget desto mindre indgået en ejeraftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, som fastlægger retningslinjer for den finansielle og driftsmæssige ledelse af A ApS. De to ejere bliver fra gang til gang enige om på ad hoc basis, hvordan deres aktionærinteresser i A ApS skal varetages. På denne baggrund foreligger der ikke en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, og udlodningen behandles efter reglerne om afståelse af aktier.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med "ja".

Ad. Spørgsmål 2

Da ikke blot deklarerede udbytter, men også maskerede udbytter er omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B, vil et maskeret udbytte i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses, skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Det er ejernes hensigt, at overdragelsen af aktierne i det schweiziske datterselskab til de to nye luxembourgske holdingselskaber skal ske på markedsvilkår. For at undgå risikoen for at A ApS bliver genstand for tilskudsbeskatning som følge af den skønnede pris overstiger den reelle markedsværdi, vil der dog ved værdiansættelsen blive anlagt et konservativt skøn.

Såfremt det efterfølgende måtte blive fastslået, at A ApS har solgt aktierne til en pris, som er lavere end markedsværdien, vil "rabatten" efter omstændighederne kunne blive kvalificeret som et maskeret udbytte. Hvis salget sker i A ApS sidste leveår, vil udbyttet dog i så fald skulle betragtes som en afståelsessum, der skal behandles efter reglerne om afståelse af aktier.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at A ApS' udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses, behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier?

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

Ligningslovens § 2, stk. 2

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1

Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1

Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

Ligningslovens § 16 H, stk. 6

Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.

Forarbejder

L 84 (2010/2011) - Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011, bemærkninger til nr. 18 og 19

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:

a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.

Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, når aktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor det udstedende selskab opløses.

I lovforslaget er det foreslået, at situation b begrænses til tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet (dvs. skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Med ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsen begrænses yderligere, således at den ikke skal gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil finde tilsvarende anvendelse på det kontantvederlag, som aktionærerne i det indskydende selskab måtte modtage som vederlag i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven (fusionsskattelovens § 9), og ved skattefrie fusioner med modtagende selskaber, der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet (fusionsskattelovens § 15, stk. 5).

L 116 (2005/2006) - Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006, bemærkninger til nr. 6 (uddrag)

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde et mellemliggende holdingselskab.

...

Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører-

fælles råden over flertallet af stemmerettigheder,-

fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller-

fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

(...)

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Praksis

SKM2013.599.SR

Skatterådet bekræfter, at udlodning af likvidationsprovenu ved solvent likvidation fra et selskab foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, når ingen af aktionærerne har bestemmende indflydelse, alle aktionærer hver ejer under 10 % af aktiekapitalen, der ikke foreligger aktionæraftaler, og aktierne ikke kan udgøre skattefrie porteføljeaktier pga. af beskatning efter lagerprincippet?

SKM2009.286.SR

Skatterådet bekræftede, at en aktionæroverenskomst, der påtænkes indgået mellem aktionærerne H1 ApS og H2 ApS for aktierne i A A/S, ikke ville blive anset for en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over A A/S, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette ville gælde uanset, at der til aktionæroverenskomsten sker tilføjelser i form af generelle hensigtserklæringer om udbyttepolitik, fremme af fælles aktionær- og selskabsinteresser samt et fremtidigt salg af aktierne i A A/S.

Begrundelse

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår som et selskab endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det vil sige, at de udloddede beløb anses som afståelsessum for anparterne, og der skal opgøres gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu i de tilfælde, hvor udlodningen skal henregnes til udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Hvis betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d ikke opfyldes, beskattes udlodning som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.

Betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, b og d finder anvendelse når modtageren af likvidationsprovenuet er et selskab. Disse betingelser finder derfor ikke anvendelse her.

Betingelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, fastslår, at udlodning af likvidationsprovenu modtaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, hvis den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. ligningslovens § 2.

Ejerne er hjemmehørende uden for EU/EØS, men ingen af ejerne kan, efter de foreliggende oplysninger, anses at have bestemmende indflydelse i A ApS, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Det lægges til grund, at 

  • ingen af ejerne har direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af anpartskapitalen, 
  • ingen af ejerne har direkte eller indirekte rådighed over mere end 50 % af stemmerettighederne, 
  • ejerne er ikke nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, og 
  • der er ikke indgået aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over A ApS. 

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår som A ApS' endelige opløsning kan derfor beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at A ApS' udlodning af likvidationsprovenu behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, såfremt det viser sig, at salget af datterselskabet er sket til en pris, som er lavere end markedsprisen, forudsat salget sker i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses?

Lovgrundlag

Ligningslovens § 2, stk. 1

Skattepligtige,
1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3) der er koncernforbundet med en juridisk person,
4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 (uddrag)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

(...)

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 (uddrag)

Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, (...)

Selskabsloven §§ 222 og 223

§ 222. Kapitalejerne kan vedtage at udlodde udbytte i et selskab i likvidation på baggrund af den seneste godkendte årsrapport.

Stk. 2. Udlodning af udbytte efter stk. 1 sker efter de almindelige regler om udbytte og ekstraordinært udbytte i §§ 180-183 og 194.

§ 223. Udlodning af likvidationsprovenu til kapitalejerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den offentliggørelse, der er omhandlet i § 221, stk. 1, er udløbet og gælden til kendte kreditorer er betalt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der stilles betryggende sikkerhed, kan a conto-udlodning foretages, inden likvidationen er afsluttet i tilfælde, hvor proklamafristen, jf. § 221, stk. 1, er udløbet og kreditorernes eventuelle krav er indfriet. A conto-udlodning kan kræves tilbagebetalt efter § 194.

Praksis

SKM2008.914.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en udlodning fra et selskab i likvidation skulle beskattes som likvidationsudlodning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, eller som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Højesterets flertal udtalte, at ordlyden af den dagældende anpartsselskabslovs § 57, stk. 1, 1. pkt., måtte forstås således, at enhver udlodning til anpartshaverne efter likvidationens indtræden må anses for udlodning af likvidationsprovenu. Da generalforsamlingens beslutning om at udlodde ordinært udbytte blev truffet efter likvidationens indtræden, og der dermed skulle ske beskatning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., blev Skatteministeriet herefter frifundet. (Dissens).

SKDM 1968,78

De ved reassumptionsboets afslutning foretagne udlodninger måtte anses for skattepligtige for modtagerne efter reglerne for likvidationsudlodninger, idet hele det udloddede beløb måtte anses som fortjeneste, da anskaffelsessummen for aktierne allerede ved den første udlodning var fradraget fuldt ud.

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.B.2.1.1.15

Forklaring af likvidationsudlodning

Penge der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller erklæret konkurs.

Når et selskab endeligt ophører/opløses, udbetales de penge, som er tilbage i selskabet, efter at kreditorerne er betalt, til aktionærerne.

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.B.2.10.1

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte.

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.B.3.1

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

  • Deklareret udbytte 
  • Maskeret udbytte/udlodning 
  • Likvidationsudlodning 
  • Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen 
  • Fondsaktier og friaktier 
  • Salg af aktier til det udstedende selskab 

Begrundelse

SKAT forudsætter ved svaret, at A ApS og de to nye luxembourgske holdingselskaber er koncernforbundne efter ligningslovens § 2, stk. 3 eller har et sådant interessefællesskab, at SKAT kan korrigere prisen for aktierne efter ligningslovens § 2 eller statsskattelovens §§ 4 og 6.

Rådgiver anfører, at "Såfremt det efterfølgende måtte blive fastslået, at A ApS har solgt aktierne til en pris, som er lavere end markedsværdien, vil "rabatten" efter omstændighederne kunne blive kvalificeret som et maskeret udbytte."

Hvis ejerne via denne "rabat" opnår en økonomisk fordel ved transaktionen, er udgangspunktet, at der sker beskatning hos ejerne af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Maskeret udlodning er således også omfattet af ligningslovens § 16 A.

Spørgsmålet er herefter om et sådant maskeret udlodning kan anses som likvidationsudlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, og derfor kan beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. SKATs indstilling og begrundelse ved spørgsmål 1.

I SKM2008.914.HR udtalte Højesterets flertal, at ordlyden af den dagældende anpartsselskabslovs § 57, stk. 1, 1. pkt., måtte forstås således, at enhver udlodning til anpartshaverne efter likvidationens indtræden må anses for udlodning af likvidationsprovenu.

Dog er der ved en senere ændring af anpartsselskabsloven, svarende til den nugældende selskabslovs §§ 222-223 i selskabslovgivningen, indsat regler om udlodning af udbytte under likvidation efter lovens almindelige regler om udbytte ved siden af reglerne om udlodning af likvidationsprovenu. Højesterets dom er afsagt efter lovændringen, og det indgår i dommens præmisser, at der er tale om en fortolkning af den tidligere gældende bestemmelse. Det kan derfor ikke antages, at enhver udlodning til anpartshaverne efter en likvidations indtræden efter nugældende regler må anses for udlodning af likvidationsprovenu.

Hvorvidt der er tale om udlodning af likvidationsprovenu eller udbytte, vil derfor bero på en samlet konkret vurdering af de faktiske omstændigheder ved overdragelsen af aktierne, herunder hvorledes overdragelsessummen for aktierne er fastsat.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at en eventuel maskeret udlodning til ejerne - hvis aktierne overdrages til en pris, som er lavere end markedsprisen - kan anses som en likvidationsudlodning, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.

SKAT anser, at en eventuel efterfølgende korrektion til markedspris ikke - i sig selv - vil ændre på, at der er tale om en likvidationsudlodning, jf. SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 1. Det bemærkes hertil, at ved reassumption af en likvidation, kan de foretagne udlodninger ved boets afslutning anses for skattepligtige for modtagerne efter reglerne for likvidationsudlodninger, jf. SKDM 1968,78.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.