Dato for udgivelse
13 Mar 2014 12:53
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Dec 2013 10:51
SKM-nummer
SKM2014.183.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-3905-12 og B-3906-12
Dokument type
Dom
Emneord
Faktisk, retlig, kørselsregnskab, kilometerantal, rengøring
Resumé

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra G1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.

Henset til at det af sagen og de fremlagte køresedler for perioden fremgik, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål og henset til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, havde byretten fundet, at G1 ApS [ikke.red.SKAT] havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Byretten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos G1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 var opfyldt, idet der ikke af skatteyderne var tilvejebragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger var anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere dem. Landsretten fandt således ikke grundlag for at fastslå, at appellanterne havde godtgjort, at skatteansættelserne for de pågældende indkomstår var materiel forkert. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten, at appellanterne var skattepligtige af befordringsgodtgørelserne for indkomståret 2007, idet de ikke havde godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Som følge heraf stadfæstede landsretten i det hele byrettens dom.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.8.2.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.4.3.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.7.2.8


Parter

22. afd. nr. B-3905-12:
A
(advokatfuldmægtig Berit Ernst, prøve)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Camilla Kirk)

og

22. afd. nr. B-3906-12:
BA
(advokatfuldmægtig Berit Ernst, prøve)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Camilla Kirk)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Lohse, Arne Brandt og Ann-Britt Belisario (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 29. oktober 2012 (BS R5-1388/2011) er anket af A med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2005 helt eller delvist skal genoptages og hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, samt at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med kr. 140.512,

subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Byrettens dom af 29. oktober 2012 (BS R5-1387/2011) er anket af BA med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2005 helt eller delvist skal genoptages og hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, samt at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med 128.885 kr.,

subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har i begge sager påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og BA.

A har supplerende forklaret blandt andet, at lønnen for begges vedkommende blev bogført på mellemregningskontoen ved regnskabsårets udløb. Selskabet har forskudt regnskabsår. Mellemregningskontoen blev brugt til deres samlede hævninger. Der er på kontoen anført en tekst, svarende til formålet med hævningen. Ordet "udbetaling" er anvendt ved private hævninger. Selskabet har aldrig anvendt Dataløn, men alene programmet C5 med lønmodul. Der er oprettet stamkort for hver ansat med oplysninger om den pågældende, herunder kontooplysninger. Kørselsregnskabet lå i bilerne, og blev ført i hånden af de, der kørte. De håndskrevne notater blev herefter overført til et elektronisk system. Han renskrev sine kørselsregnskaber omkring to gange om måneden. Den elektroniske udgave blev udfyldt med præcise oplysninger om kundernes adresse på baggrund af hans notater. I notaterne blev der kun anvendt forkortelser. Kørselsregnskaberne blev ikke yderligere gennemgået af ansatte i virksomheden. Selskabet har tilsynsførende og regionschefer ansat. BA tager sig overvejende af det personalemæssige. De arbejder begge meget. De har to børn, der går i skole i den by, hvor de bor. De har kun familie i ...9. Den bil, reg.nr. .. ....8, der blev købt i 2007, blev leveret i februar 2007 som en demobil. Den er indregistreret den 14. februar 2007. Den havde ikke som anført i papirerne kørt 4.000 km., da han købte den. Den var desværre ofte på værksted, derfor fik han en lånebil stillet til rådighed. Selskabet havde hævekort til Q8, men ofte tankede de på andre tankstationer, hvor de anvendte eget hævekort eller betalte kontant. De købte også ind til selskabet ved anvendelse af private hævekort. De 101.118 kr. indeholder skattefri befordringsgodtgørelse. De mange kunder, givet over 400, i det kundekartotek, der af appellanterne er fremlagt for landsretten, er ikke udtryk for reelle kunder, idet alle, der handler med selskabet uanset karakteren, blev opført her. Han vil som forklaret for byretten anslå, at der var omkring 50 egentlige faste kunder.

BA har supplerende forklaret blandt andet, at hun har haft mere end en kunde i hver by. Nogle gange blev hendes løn udbetalt til hendes private konto, nogle gange til mellemregningskontoen. Private hævninger fra mellemregningskontoen skete efter behov. Udbetalingerne blev indsat på deres fælles konto. Hun lavede kladden til kørselsregnskabet i bilen, hvorefter det blev renskrevet, enten af hende selv eller af en ansat, når der var tid. Kørselsgodtgørelsen blev udbetalt af bogholderen. Hun havde egne ansatte og egne kunder. Hun tog sig ofte af kundeopstart, selvom de havde regionschefer.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Appellanternes subsidiære påstande for indkomståret 2007 er nedlagt for det tilfælde, at landsretten når til, at appellanterne er berettiget til at få udbetalt en del af befordringsgodtgørelsen skattefrit.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, som fastslået af byretten, at appellanterne ikke har godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, idet der ikke af appellanterne er tilvejebragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere dem. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at appellanterne har godtgjort, at skatteansættelserne for det pågældende indkomstår er materiel forkert. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrædes det, at appellanterne er skattepligtige af befordringsgodtgørelserne for indkomståret 2007, idet de ikke har godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Som følge heraf stadfæster landsretten i det hele byrettens domme.

A og BA skal i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet betale henholdsvis 30.000 kr. og 25.000 kr. Beløbene skal dække indstævntes udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over de enkeltes sagers værdi taget hensyn til, at sagerne er forhandlet i forbindelse med hinanden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens domme stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. og BA betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter