Dato for udgivelse
05 Mar 2014 10:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
19 Dec 2013 09:36
SKM-nummer
SKM2014.165.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0194592
Dokument type
Kendelse
Emneord
Elforbrug, komfortkøling, godtgørelsesberettiget
Resumé

Elforbrug anvendt til køling af produktionshal og dejblandingsrum kunne ikke anses for komfortkøling og SKATs afgørelse blev derfor ændret.

Reference(r)

Elafgiftsloven § 11

Henvisning

-


Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset elforbrug hos H1 A/S, herefter benævnt selskabet, for godtgørelsesberettiget, idet elforbruget er anset for anvendt til komfortkøling.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Selskabet er sambeskattet med og datterselskab til H2 A/S. Selskabet er branchemæssigt registreret for fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager og tærter. Selskabet er momsregistreret pr. 22. april 2004 og registreret for fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter pr. 1. juli 2004. 

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet er førende indenfor branchen, småkager og kammerjunker, mv., og har en stor eksport til bl.a. Y1 og salgssteder forskellige steder i verden.

Det er videre oplyst, at der er et bestemt fedtstof i smør, som er en hovedingrediens i selskabets produkter, som gør, at selskabets produkter får en særlig "knasende/sprød" effekt. Dette fedtstof skal holdes på en bestemt temperatur, for at effekten bibeholdes. Produkternes optimale temperatur, når de pakkes, er 32 grader. Ofte er temperaturen dog 35 - 40 grader.

SKAT har efteropkrævet godtgørelse for elforbrug, idet elforbruget bl.a. er anset for anvendt til komfortkøling. Denne efteropkrævning vedrører selskabets 2 produktionsadresser, herunder bl.a. produktionshal A2 i Y2, og dejblandingsrummet i Y3. Det er alene efteropkrævning af elforbrug vedrørende køling af produktionshal A2 i Y2 og dejblandingsrummet i Y3, der er påklaget til Landsskatteretten.

Produktionshal A2 i Y2
Vedrørende produktionen i Y2 har selskabets repræsentant oplyst, at det er her, at selskabets hovedkontor er beliggende, herunder administrationen. Der er tale om et ældre produktionssted, midt i byen, uden mulighed for udbygning mv. Kølingen kan i praksis ikke bare ændres.

Produktionshal A2 er på 419 m2. I produktionshallen foretages bagning, der er fem bagelinjer, og pakning af selskabets produkter. Selve dejblandingen foregår i et andet rum (dejblandingsrummet).

Der arbejder ca. 5 personer med sortering af småkager og et større antal personer med pakning af småkager. Der arbejder i alt ca. 15-20 personer i produktionshal A2. Disse har fast arbejdssted i produktionshallen.

Der foretages køling af dele af lokalet og kulden blæses ud fra rørsystemer i loftet. Kølingen produceres på et kølekompressoranlæg.

Selskabet har et centralt kompressoranlæg, der efter det oplyste producerer køling til tre ventilationsanlæg. Der sker en samlet måling af elforbruget til kompressoranlægget.

De tre ventilationsanlæg er installeret på følgende måde:

  • Et ventilationsanlæg er installeret umiddelbart over ovnbåndet/stablerne, hvor kølingen er installeret af hensyn til nedkøling af småkagerne, umiddelbart efter at disse er bagt
  • De to øvrige ventilationsanlæg er installeret i den del af produktionshallen, hvor småkagerne bliver pakket i dåser, hvor kølingen er installeret dels af hensyn til yderligere nedkøling af småkagerne inden pakning og dels af hensyn til nedkøling af maskiner/teknisk udstyr, sådan at disse fungerer optimalt.

Efter nedkøling af småkagerne har de en temperatur på ca. 42-44 grader. Denne temperatur er for høj til at småkagerne kan pakkes. Samtidig betyder den varme temperatur, at hele produktionshallen opvarmes til en temperatur, der ligger over en acceptabel arbejdstemperatur, for de personer som arbejder ved båndene. For at sænke temperaturen blæser selskabet en kold luft ud i dele af lokalet, som dog har en kølende virkning i hele produktionshallen. Der er monteret blæsere mellem luftkølingen og transportbåndet, så småkagerne mere effektivt kan blive afkølede. Selskabet har, på grund af produktionstekniske problemer, ikke forlænget båndet med punktafkøling.

Dejblandingsrummet i Y3
Dejblandingsrummet er på 554 m2. Der arbejder ca. 15-20 personer med fast arbejdsplads i dejblandingsrummet. Selskabet har oplyst, at kølingen i dejblandingsrummet foretages af hensyn til processerne, herunder dejen, for at den har den rigtige konsistens til at kunne formes til kager. Termostaten er indstillet på 20 grader C året rundt. Kølesystemet indblæser dels kold luft fra loftskanaler, dels udsuges til en høj skorsten gennem filtre. Temperaturen i lokalet stiger, fordi maskinerne udvikler en stor varme.

Kølingen sker med henholdsvis en York 90 kwh. stempelkompressor og et frikølingsanlæg, der slår til, når temperaturen udendørs er så lav, at luften udenfor kan anvendes i frikølingsanlægget.

SKATs afgørelse
SKAT har efteropkrævet godtgørelse af elforbrug, for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2011, idet elforbruget bl.a. er anset for anvendt til komfortkøling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3. Herunder har SKAT bl.a. ikke anset elforbrug til køling af produktionshal A2 i Y2 og dejblandingsrummet i Y3 for godtgørelsesberettiget.

SKAT har anført, at SKAT ikke har nogen praksis at læne sig op ad på det givne område. SKATs holdning fremgår af nyhedsbrev udsendt den 25. november 2009, af punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.2.6, samt af bemærkningerne til lovforslaget.

Produktionshal A2 i Y2
Såfremt et anlæg eller flere anlæg på samme tid anvendes til køling af et og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer, og af hensyn til en eller flere maskiner, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål. Der er ikke nogen bagatelgrænse for, hvor meget kølingen skal være til gavn for personers komfort, men efter en vurdering er komfortkølingen ikke uvæsentlig i produktionshal A2. SKAT ligger derfor til grund, at kølingen af produktionshal A2 samlet skal anses som komfortkøling.

Da selskabet ikke har foretaget nogen måling af den elektricitet, som er medgået til komfortkøling af ovenstående lokale, skal godtgørelsen opgøres efter reglen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, og § 11 c, stk. 1.

Dejblandingsrummet i Y3
Det er oplyst, at køling i dejblandingsrummet foretages af hensyn til processerne, herunder dejen, for at den har den rigtige konsistens til at kunne formes til kager. Ved kontrolbesøg, der blev foretaget på en kold vinterdag, var frikølingsanlægget i drift, og medarbejderne i dejblandingsområdet bar en termojakke. Det blev oplyst, at termostaten er indstillet på 20 grader C året rundt, hvilket er en optimal komforttemperatur, og at selskabet har forsøgt forskellige tiltag igennem årene for at opnå den optimale køling. Selskabet har tidligere udelukkende ledt varmen væk ved udsugning til det fri, men dels har der været miljøklager fra naboer på grund af fedtstof i udsugningsluften, dels blev de flygtige fedtstoffer suget ud af kagerne med rengøringsproblemer på maskinerne til følge. Selskabet har derfor haft specialister til at udvikle det nuværende kølesystem, hvor der dels indblæses kold luft fra loftskanalerne, dels udsuges til en høj skorsten gennem filtre. Temperaturen i lokalet hæves, fordi maskinerne udvikler en stor varme.

I Y2 har selskabet valgt at køle direkte på maskinerne via en "is kølemaskine". På trods af, at SKAT var i Y2i højsæsonen, arbejdede der ikke mere end to personer i dejblandingsrummet. Hensynet til personer er derfor væsentligt mindre i Y2. SKAT fik ikke den opfattelse, at selskabet i Y3 ikke kan køle direkte på maskinerne. Hvis selskabet i Y3 foretager kølingen direkte på maskinen, vil der kunne køles betydeligt længere ned end de 20 grader, da maskinen arbejder optimalt ved en lavere temperatur end 20 grader (SKATs antagelse, som måske kan af- eller bekræftes). Det er SKAT opfattelse, at årsagerne til, at selskabet ikke har valgt at køre med en lavere temperatur i lokalet, fortrinsvis er hensynet til personer, men også hensynet til økonomien må spille ind.  

Ovenstående taler for, at der ikke alene er taget hensyn til processerne, men også til personers komfort. Da der hele dagen arbejder mange personer i dejblandingsrummet, er hensynet ikke bagatelagtigt.

Det er således SKATs opfattelse, at kølingen af dejblandingsrummet ikke alene er køling af hensyn til produktionsprocessen, men også er køling af hensyn til personers komfort.

Kølingen sker med henholdsvis en York 90 kwh. stempelkompressor og et frikølingsanlæg, der slår til, når temperaturen udendørs er så lav, at luften udenfor kan anvendes i frikølingsanlægget.

SKAT betragter afgiftsmæssigt et frikølingsanlæg på samme måde som andre køleanlæg. Da frikølingsanlægget leverer kulde på samme system som kølekompressoren, og de to anlæg ikke producerer kulde på samme tid, anses det afgiftsmæssigt for at være ét anlæg med to kuldeproducerende enheder, der supplerer hinanden.

Selskabet har ikke foretaget nogen måling af den el eller den kulde, som er brugt i dejblandingslokalet, og har ikke foretaget nogen måling af den el, som er anvendt på frikølingsanlægget. Da selskabet ikke har foretaget nogen måling, kan selskabet opgøre reduktionen efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, eller § 11, stk. 7, såfremt selskabet har godtgjort, at en måling vil medføre en mindre reduktion af godtgørelsen.

Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der er godtgørelse for den energi, der anvendes til at køle produktionshal A2 i Y2, og dejblandingsrummet på Y3, da kølingen sker ud fra produktionsmæssige hensyn, og ikke ud fra hensyn til personalet.

Kølingen skal anses for at være procesbetinget køling, hvorfor selskabet har ret til afgiftsgodtgørelse efter de gældende regler.

Dejblandingsrummet på Y3
Selskabet har installeret køling i dejblandingsrummet. Hovedformålet med denne køling er at skabe den rette temperatur af hensyn til gennemførelsen af processen med at blande de forskellige småkagedeje.

Kølingen i dejblandingsrummet er nødvendig for at sikre, at dejene ikke bliver for varme, sådan at det er muligt at styre formningen af småkagerne. Hvis dejen er for varm, er det ikke muligt at styre formningen af småkagerne. Derved har både temperaturen i dejblandingsrummet og råvarernes temperatur stor betydning for stabiliteten i dejen og derved også stabil dejudlægning.

Den installerede køling har udelukkende til formål at nedkøle råvarer og dejen i forbindelse med blandingen heraf, hvorfor energiforbruget hertil er at betragte som proceskøling, hvoraf selskabet er berettiget til afgiftsgodtgørelse.

Produktionshal A2 i Y2
Det er SKATs opfattelse, at den fysiske placering og tekniske indretning af kølingen er afgørende for den afgiftsmæssige håndtering af energiforbruget hertil.

Det er ikke kølingens fysiske placering og tekniske indretning, men formålet med kølingen, der er afgørende i forhold til den afgiftsmæssige kvalifikation af energiforbruget.

Henset til den fysiske indretning, størrelsen af produktionshal A2 og behovet for plads til transportbånd, dels til visuel inspektion af småkagerne og dels til transport og "fletning" af småkager i forhold til den videre pakkeproces, er det ikke fysisk muligt at installere køletunneller eller lignende, sådan at der kan ske en mere direkte køling af de bagte småkager.

Ud fra de givne produktionsforhold, herunder det faktum at selskabet ikke har mulighed for at udvide produktionshal A2, er den nuværende køling den teknisk set mest optimale løsning, hvor selskabet opnår den mest optimale køling.

Det faktum, at kølingen er installeret på en sådan måde, at den helt sekundært også bidrager til nogle få medarbejderes nedkøling i forbindelse med arbejdet, kan ikke få den betydning, at retten til afgiftsgodtgørelse mistes.

Varmeudvikling efter pakning - kondens i dåserne
Efter produktionen bliver småkagerne pakket i tindåser. Tindåserne bliver efterfølgende håndteret af pakkerimedarbejdere.

Såfremt småkagerne er for varme, når de bliver pakket i tindåserne, så vil der ske en markant varmeudvikling og afsmitning af varme til dåserne. Dette har to resultater, dels at det kan resultere i ubehag for de medarbejdere, der efterfølgende skal håndtere dåserne, og dels at varmeudviklingen kan bidrage til kondensdannelse i dåserne.

Resultatet i form af ubehag for de medarbejdere, der efterfølgende skal håndtere dåserne, er ikke afgørende for indretningen af selskabets køling, ligesom at det ikke er det afgørende argument for etablering af køling. Det er udelukkende en sekundær gevinst, at medarbejdernes ubehag ved håndtering af dåserne mindskes.

Det er derimod helt afgørende for småkagernes kommercielle værdi, at de ikke bliver pakket i dåserne i for varm tilstand, idet dette vil skabe kondensvand i dåserne. Kondensen vil så dryppe ned på småkagerne og resultere i mugdannelse på småkagerne.

Det er derfor af afgørende betydning, at småkagerne bliver nedkølet, både umiddelbart efter produktionen og i den efterfølgende pakkeproces, for på den måde at eliminere/reducere varmeudviklingen og derved modvirke kondensdannelsen i dåserne, som vil resultere i mugdannelse på småkagerne.

Såfremt der ved hjælp af køling ikke sker en reduktion af varmeudviklingen og afsmitningen af varme til dåserne, vil alternativet - i værste fald - være, at selskabets produkter vil miste deres kommercielle værdi med det resultat, at selskabets renomme vil blive negativt påvirket, hvilket igen vil føre til en lavere omsætning.

På baggrund af dette er det opfattelsen, at kølingen er etableret ud fra procesbetingede argumenter, hvorfor kølingen skal kvalificeres som proceskøling, og selskabet derfor har ret til afgiftsgodtgørelse.

Flydende fedtstof
Et andet aspekt i forhold til småkagernes temperatur umiddelbart efter bagning er, at hvis småkagerne er for varme, når stablerne skal suge småkagerne over i kopperne, som de skal pakkes i, så vil vacuumsugerne suge flydende fedtstof op i maskinerne.

Dette vil have negative konsekvenser for 1) maskinerne, 2) rentabiliteten i produktionen og 3) varernes kvalitet.

Ad Hensyn til maskinerne
Hvis fedtstoffet er for flydende i småkagerne, hvilket er tilfældet, hvis småkagerne er for varme i forbindelse med pakkeprocessen, vil der blive suget fedtstof med ind i maskinerne, hvilket stopper maskinerne til.

Når maskinerne stopper til er det nødvendigt at stoppe produktionen og igangsætte rengøring af maskinerne. Ved hyppig tilstopning, som følge af for varme småkager, skal der iværksættes rengøring af maskinerne med kortere interval, hvilket igen, på lang sigt, vil få betydning for levetiden af maskinerne.

Ad Rentabilitet i produktionen
Udover hensynet til maskinerne vil de kortere rengøringsintervaller også have en negativ effekt på rentabiliteten i produktionen.

I forbindelse med rengøring af pakkemaskinerne er det nødvendigt at stoppe pakkelinjerne. Som følge af fabrikkens beliggenhed, størrelse og manglende mulighed for udvidelse af produktionen, er der ikke fysisk plads til ekstra pakkelinjer, og derfor er det nødvendigt helt at lukke ned for produktionen, når der er behov for rengøring i forbindelse med tilstopning af stablerne.

Sådanne driftsstop har en negativ indvirkning på selskabets produktion og produktionens rentabilitet.

Ad Varernes kvalitet
Såfremt der ikke er etableret køling i tilknytning til bagelinjerne og i produktionshallen generelt, kan det have negativ indvirkning på kvaliteten af småkagerne.

Når småkagerne er for varme, bliver der suget flydende fedtstof med op i stablerne. Det fedtstof, der bliver suget væk fra småkagerne, er det fedtstof, der har det laveste smeltepunkt. Denne fraktion af fedtstoffet, med det laveste smeltepunkt, er medvirkende til og en afgørende faktor for småkagernes karakteristiske smørsmag og sprødhed.

Den høje temperatur vil derfor i yderste konsekvens resultere i, at småkagerne ikke har det fedtindhold, der fremgår af varedeklarationen, hvilket vil være en forringelse af småkagernes kvalitet.

Endvidere vil resultatet også være, at den fedttype, som er afgørende for småkagernes særlige kendetegn og sprødhed, vil blive minimeret, hvilket vil have en negativ effekt på småkagernes kvalitet.

Det fremgår af en smeltepunktsanalyse, at densiteten og mængden af fedt i småkagerne er meget temperaturfølsomme. Densiteten og mængden af fedt har, som nævnt, stor betydning for småkagernes egenskaber og struktur, hvorfor det er væsentligt, at småkagerne ikke er for varme i forbindelse med pakkeprocessen.

Dermed er det en produktions- og salgsmæssig nødvendighed, at småkagerne nedkøles til en temperatur, hvor fedtet har de egenskaber, der er afgørende for kvaliteten af småkagerne og som er nødvendige for at pakningen og sorteringen kan foregå uden fare for produktionsstop, som følge af tilstopning af stablerne.

Kølingen er derfor helt afgørende for at sikre maskinernes levetid, rentabiliteten i produktionen og ikke mindst småkagernes kvalitet, hvorfor det er opfattelsen, at kølingen er procesbetinget.

Holdbarhed
Småkagerne deklareres med 4 forskellige holdbarhedstrin, afhængig af hvilket klima der er på de forskellige markeder, hvor småkagerne skal afsættes. Dette skyldes, at udendørstemperaturen har indflydelse på holdbarheden.

Såfremt temperaturen er for høj, når småkagerne bliver pakket, får det en langtidseffekt på holdbarheden, idet afkølingen af kagerne sker meget langsomt, som følge af meget tæt pakning af færdigvarerne på lageret.

Produktionsforhold, der sikrer lav temperatur i færdigvarerne, er derfor helt afgørende, særligt i relation til selskabets vækstmarkeder i asien, hvor varerne ofte oplagres under høje temperaturer.

Kølingen er derfor afgørende for at sikre, at den påskrevne holdbarhed på småkagerne ikke bliver væsentligt forringet, som følge af at småkagerne er blevet pakket ved for høje temperaturer. En sådan køling er procesbetinget.

Kølingens hovedformål
Hovedformålet med kølingen er procesbetinget, og derfor skal kølingen også håndteres som proceskøling med afgiftsgodtgørelse som følge, upåagtet at kølingen også bidrager i mindre omfang til komfortrelateret køling, for de medarbejdere der arbejder ved stablerne i umiddelbar forlængelse af bagelinjerne.

Kølingen af selskabets bagelinjer med tilhørende pakkeafsnit er essentiel for produktionen, og det er udelukkende med henblik på at opretholde en optimal produktion, at kølingen finder sted.

Det er kølingens hovedformål, der er retningsgivende for, hvordan den afgiftsmæssige håndtering skal være, hvilket understøttes af Østre Landsrets dom af 18. marts 2011 vedrørende Odense Stålskibsværft A/S.

Østre Landsrets dom af 18. marts 2011
Dommen omhandler Odense Stålskibsværft og retten til afgiftsgodtgørelse af varme anvendt i maleprocessen, herunder også de forberedende aktiviteter som sandblæsning.

SKAT er af den holdning, at der ikke er ret til afgiftsgodtgørelse af varmen anvendt i maleprocessen og de forberedende aktiviteter, idet samtlige aktiviteter ikke kan kvalificeres under kategorien "maling, lakering og efterfølgende tørring".

Landsretten udtaler, at Odense Skibsværft er berettiget til afgiftsgodtgørelse af naturgas anvendt til fremstilling af varme i tre malehaller.

Landsretten udtaler, at afgiftsgodtgørelsen også omfatter de integrerede processer, idet disse processer er en integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces i malehallerne/malekabinerne. Dette skyldes bl.a., at det reelt ikke er muligt at flytte de store og meget tunge skibssektioner efter endt sandblæsning og inden maling, uden betydelig og nærliggende risiko for at flytningen på grund af fugt og dermed rustangreb vil nødvendiggøre en ny forbehandling inden maling.

Landsretten lægger dermed vægt på, at når en proces er nødvendig for produktionen og ikke kan gennemføres på nogen alternativ måde, uden at resultere i store økonomiske, tekniske og logistiske gener for virksomheden, skal processen afgiftsmæssig håndteres på samme måde som hovedprocessen.

For selskabets vedkommende er den efterfølgende køling af småkagerne en integreret og nødvendig delproces af småkagebagningen, som er nødvendig for at sikre varernes kvalitet, driften og rentabiliteten i produktionen generelt. Hovedformålet med kølingen er derved procesbetinget, ikke af hensyn til de ansattes komfort.

Såfremt kølingen var installeret af hensyn til medarbejdernes komfort, og ikke af hensyn til opretholdelse af maskinernes effektivitet, produktionens rentabilitet og varens kvalitet, ville temperaturen være betydeligt lavere, end det er tilfældet. Det er ubestridt, at temperaturen ved bagelinjerne, på trods af den etablerede køling, er væsentligt højere end i en almindelig produktionshal.

Dette understøtter, at kølingens hovedformål er procesbetinget, og energiforbruget hertil er som følge heraf godtgørelsesberettiget.

Det faktum, at kølingen sekundært bidrager til, at arbejdstemperaturen for medarbejderne i produktionen bliver nedsat, ændrer ikke på, at hovedformålet med kølingen er procesbetinget, og det er dette hovedformål, der er afgørende for den afgiftsmæssige håndtering.

SKAT fortolker komfortkøling således, at såfremt kølingen sekundært er til gavn for personer, så er der tale om komfortkøling. Dette er en forkert fortolkning. Når kølingen udelukkende foretages af hensyn til processen, så er der ikke tale om komfortkøling, men proceskøling, selv om kølingen tillige er til gavn for personer. 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af elafgiftslovens § 11, stk. 1 og stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, fremgår:

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

(...)

3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

(...)

Stk. 3. (...) Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.

(...)"

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 527 af 12. juni 2009, afsnit 2.7., fremgår:

"2.7. Komfortkøling

2.7.1. Gældende ret
Energiafgiften af energiforbrug til køling er godtgørelsesberettiget, uanset om kølingen sker som led i en produktionsproces eller af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.

Momsregistrerede virksomheder får tilbagebetalt energiafgiften af energiforbrug til nedkøling af lokaler, uanset om komfortkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort, f.eks. køling af kontorer, forretningscentre m.v. i sommerperioden. Denne form for energiforbrug anses for anvendt til procesformål, og energiafgiften af et sådant energiforbrug er dermed i dag godtgørelsesberettiget efter de almindelige procesregler.

Hidtil har det især været el, der har været brugt til komfortkøling i klima-/airconditionan-læg.

Det betyder, at momsregistrerede virksomheder - med undtagelse af virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (bilaget vedr. liberale erhverv) - kan få godtgjort elafgiften efter de almindelige procesregler.

Det bemærkes, at hvis et elbaseret klimaanlæg har et varmelegeme, så kan der ikke opnås afgiftsgodtgørelse for energiforbruget i varmelegemet. Det vil sige, at et sådant forbrug er omfattet af rumvarmereglerne.

Der findes endvidere såkaldte reversible varmepumper, som i visse perioder af året fremstiller varme (vinter) og i andre perioder fremstiller komfortkøling (om sommeren).

Derudover findes der anlæg, som kan fremstille komfortkøling på basis af fjernvarme eller af egenproduceret varme, der f.eks. kan være fremstillet på basis af naturgas. Der er for tiden en del fokus på sådanne anlæg, som dog på nuværende tidspunkt synes mest egnet til at producere komfortkøling i større ejendomme, f.eks. i kontorbygninger og forretningscentre. Energiafgift af f.eks. naturgasbaseret varme, der anvendes til at fremstille komfortkøling, er godtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven.

Ved at afgiftsbelægge den pågældende form for energianvendelse til komfortkøling af hensyn til personer vil virksomhederne få et incitament til at fokusere og spare på energiforbruget til komfortkøling.

2.7.2. Forslagets indhold
Med forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler sker der en ligestilling med reglerne om energiforbrug til rumvarme, hvor opvarmningen sker af hensyn til personer. Ved at afgiftsbelægge den pågældende form for energianvendelse antages det, at virksomhederne vil få et incitament til at fokusere og spare på energiforbruget til den form for indendørs køling af lokaler, der finder sted af hensyn til personers komfort.

Det synes naturligt at ligestille alle former for energi til komfortformål af hensyn til personer - uanset om energien anvendes til opvarmning af lokaler (rumvarme) eller komfortkøling af lokaler. Det forslås derfor at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til den nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslaget omfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser. Forslaget omfatter ej heller energiforbrug til drift af ventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de pågældende lokaler. Energiforbruget hertil anses fortsat for procesforbrug, således at energiafgiften dermed er tilbagebetalingsberettiget efter de almindelige procesregler.

Som det er tilfældet i forhold til ikke-godtgørelsesberettiget varme, skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget for at opnå godtgørelse.

Forbrug af el anses som udgangspunkt for proces, medmindre der er tale om forbrug af el til rumvarme m.v. Virksomhederne kan opgøre den ikke-godtgørelsesberettigede energiafgift enten ved måling eller ved hjælp af fastsatte beregningsregler i loven og modregne denne mængde i den samlede mængde energi.

Tilsvarende foreslås at gælde for el til komfortkøling. Anvendes et anlæg således både til køling af lokaler af hensyn til personers komfort og til køling af lokaler, hvor kølingen af alene sker af hensyn til eksempelvis maskiner, og der ikke kan ske eller sker en fordeling af energiforbruget efter konkret måling, men alene måling af det samlede forbrug, kan der opnås godtgørelse for det samlede forbrug fratrukket en beregnet, efter i loven fastsatte beregningsregler, mængde elektricitet anvendt til komfortkøling.

Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af ét og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.

Fordelingen af forbruget af energi efter gas-, kul- og mineralolieafgiftsloven skal ske på basis af måling af den samlede mængde energi og den forbrugte mængde energi til procesformål.

I stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til ikke-proces formål og til procesformål ved måling, kan virksomhederne vælge at betale en afgift opgjort på basis af en standardafgift pr. m2 pr. måned

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2010."

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 3, at der ikke ydes tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 527 af 12. juni 2009, afsnit 2.7., fremgår det, at det forslås at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til den nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslaget omfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser.

Det fremgår endvidere, at såfremt et anlæg eller flere anlæg anvendes på samme tid til køling af ét og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.

Det lægges til grund, at det er nødvendigt at foretage køling af produktionshal A2 i Y2, dels af hensyn til at småkagerne skal pakkes efter bagning, herunder hensyntagen til disses holdbarhed, og dels af hensyn til nedkøling af maskiner/teknisk udstyr, sådan at disse fungerer optimalt. Det lægges endvidere til grund, at køling af dejblandingsrummet i Y3 er nødvendig af hensyn til processerne, herunder dejen, for at den har den rigtige konsistens til at kunne formes til kager.

Således som sagen foreligger oplyst over for Landsskatteretten omkring temperaturkrav til produktion af småkager mv. til videresalg i pakket stand, herunder temperaturkrav i forbindelse med dej, til maskiner og teknisk udstyr, og i forbindelse med pakning, samt henset til ordlyden i elafgiftslovens § 11, stk. 3, vedrørende køling af komfortmæssige hensyn, sammenholdt med bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 527 af 12. juni 2009, afsnit 2.7., finder Landsskatteretten, at energi anvendt til køling af selskabets produktionshal A2 i Y2 og dejblandingsrummet i Y3 ikke kan anses for komfortkøling. Landsskatteretten har herved fundet, at kølingen alene foregår af hensyn til det i disse lokaler udførte processer, herunder dejblanding og pakning, samt at kølingen ikke foregår af hensyn til personer.

Landsskatteretten giver således selskabet medhold i, at der er godtgørelse for energi anvendt til køling af selskabets produktionshal A2 i Y2 og dejblandingsrummet i Y3. Dette er tiltrådt af SKAT, Jura.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter