Dato for udgivelse
27 Mar 2014 11:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Dec 2013 13:34
SKM-nummer
SKM2014.218.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 1A-2650/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Lønindeholdelse
Emneord
Skatterestance, kravsstørrelse, opgørelse, indeholdelsesprocent
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage lønindeholdelse hos sagsøgeren.

Retten udtalte, at der ikke kan foretages lønindeholdelse for krav, som ikke består, og at der i sagen var fremlagt forskellige opgørelser, der ikke var lige gennemskuelige.

Retten fandt herefter, at sagen skulle hjemvises til fortsat behandling ved SKAT med henblik på udarbejdelse af en opgørelse fra SKAT, indeholdende en nøjagtig opgørelse år for år af kravenes størrelse med evt. tilskrevne renter og opgørelse år for år, hvad der er afdraget, lønindeholdt og modregnet, og at en eventuel lønindeholdelse herefter kunne ske på baggrund heraf.

Reference(r)

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 10
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 G.A.3.1.2


Parter

A
(Advokat Steen Witthøfft)

Mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Tove Horsager

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT, som stadfæstet af Landsskatteretten, har været berettiget til at foretage lønindeholdelse med 59 % hos sagsøger for skatterestancer.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Landsskatterettens kendelse af 7. september 2012 ikke er lovlig, og at lønindeholdelsen nedsættes til 7.000 kr. pr. måned, subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt den 6. december 2012.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 7. september 2012 afgørelse om, at SKATs afgørelse om lønindeholdelse med 59 % hos sagsøger skulle stadfæstes.

Det hedder blandt andet i afgørelsen (bilag 1):

"...

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1948, er gift og har boet sammen med sin ægtefælle siden 1982.

Klageren er pensioneret, men har stadig en mindre A-indkomst. Ægtefællen driver selvstændig virksomhed med bogføring og revision.

Klageren og ægtefællen bor i fast ejendom, beliggende på ...1. Herudover er klageren registreret som ejer af en ejendom beliggende på ...2.

Klagerens gæld til det offentlige er den 19. juli 2012 opgjort til 801.858,82 kr. vedrørende restskatter for indkomstårene 2002-2007.

Klageren har frem til marts 2010 afdraget på gælden med 5.000 kr. pr. måned.

Ved brev af 4. oktober 2011 rykkede SKAT imidlertid klageren for udeblevne afdrag og fastsatte i den forbindelse et afdrag på 9.600 kr. pr. måned. Afdraget blev fastsat på baggrund af klagerens årsindkomst på 385.854 kr., der blev opgjort på grundlag af klagerens årsopgørelse for 2010 (fastsættelse ud fra tabeltræk).

Klageren gjorde efterfølgende indsigelser heroverfor, og SKAT udsendte i den forbindelse ved brev af 2. november 2011 et budgetskema til klageren, som klageren i brev af 23. november 2011 returnerede udfyldt, men uden dokumentation for de enkelte udgifter.

Da SKAT Inddrivelsescentret fortsat ikke modtog betalinger fra klageren, udsendte SKAT ved brev af 30. november 2011 varsel om lønindeholdelse til klageren. Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat til 30 og var beregnet ud fra klagerens indkomst i august måned 2011, der blev omregnet til en årsindkomst på 773.916 kr. (tabeltræk).

Klageren gjorde efterfølgende indsigelser over lønindeholdelsen, der var varslet med 30 % på grundlag af tabeltræk, og indsendte bl.a. i brev af 6. december 2011 sine og husstandens budgetter.

SKAT varslede herefter først i brev af 16. januar 2012 lønindeholdelse på 59 %, beregnet ud fra en vurdering af de af klageren indsendte budgetter. Betalingsevnen blev ved varslet opgjort til 40.000 kr.

I brev af 17. januar 2012 udsendte SKAT et nyt varsel til klageren, hvorved betalingsevnen som følge af korrektioner i forhold til budgetberegningen blev opgjort til 33.900 kr. Lønindeholdelsesprocenten blev dog fortsat varslet med 59 %. SKAT fastsatte ved varslet husstandens indkomst til 64.367 kr., hvoraf klagerens nettoindkomst alene blev opgjort til 56.867 kr. på grundlag af oplysningerne i e-Indkomst om klagerens bruttoindkomst for november måned 2011. Ægtefællens indkomst blev fastsat på grundlag af det af klageren oplyste, hvorefter ægtefællens nettoindkomst blev opgjort til 7.500 kr. pr. måned.

I brev af 10. februar 2012 iværksatte SKAT lønindeholdelse med 59 % hos klageren, beregnet ud fra en budgetvurdering, hvorved klagerens betalingsevne blev opgjort til 40.216 kr. dog således, at SKAT fastholdt klagerens betalingsevne til 33.900 kr. Ved beregningen af klagerens betalingsevne fastsatte SKAT husstandens indkomst til 75.048 kr., hvoraf klagerens nettoindkomst alene blev opgjort til 67.548 kr. på grundlag af oplysningerne i e-Indkomst om klagerens bruttoindkomst for november måned 2011. Ægtefællens indkomst blev igen fastsat på grundlag af det af klageren oplyste, hvorefter ægtefællens nettoindkomst blev opgjort til 7.500 kr. pr. måned.

...

Af ægtefællens årsopgørelse for 2011 fremgår, at ægtefællen i 2011 have en skattepligtig indkomst på 23.484 kr. Overskud af virksomhed udgjorde i 2011 27.147 kr. eksklusiv fradrag for renteudgifter i virksomheden, og gruppelivsforsikring udgjorde 5.617 kr.

Ifølge oplysningerne om klagerens forskudsskat for 2012 udgør klagerens månedlige skattekortfradrag 36.855 kr. og hans trækprocent 41.

SKAT har i brev af 4. juni 2012, efter afholdt møde med klageren, afslået klagerens seneste tilbud om en afdragsordning, efter hvilken gælden afdrages med 6.000 kr. månedligt til udgangen af 2013, hvorefter afdraget sættes op til 12.000 kr. pr. måned med mulighed for forhøjelse til 18.000 kr. SKAT meddelte samtidig klageren, at lønindeholdelsesprocenten alene var fastsat til 59 %, idet klagerens trækprocent var fastsat til 41 %, og idet der ikke kunne ske lønindeholdelse med mere end 100 %. SKAT meddelte dog også klageren, at han som minimum altid ville få sit månedlige fradrag udbetalt, hvorfor SKAT således ikke kunne foretage lønindeholdelse for den fulde betalingsevne i medfør af afgørelsen. SKAT oplyste klageren om, at hans månedlige fradrag på dette tidspunkt udgjorde 36.855 kr., hvorfor gælden for tiden kun blev afviklet med 14.500 kr. pr. måned.

..."

Det hedder i SKATs afgørelse af 9. marts 2012 om lønindeholdelse blandt andet (bilag A):

"...

Du har efter at have modtaget SKATs varsel om lønindeholdelse indsendt nye oplysninger til budgetskema.

...

Den konkrete betalingsevneberegning har vist, at du kan betale et månedligt beløb på 33.573 kr. Vi vil derfor foretage lønindeholdelse hos dig med 59 % efter reglerne i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 922 af 24.8.2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) jf. § 10 i lov nr. 1333 af 19.12.2008 (inddrivelsesloven).

..."

Sagsøger indgik den 15. december 2009 aftale om en afdragsordning med 5.000 kr. om måneden. Aftalen var gældende for januar og februar måned og løb til den 15. marts 2010, hvor hele skylden skulle være betalt, eller afdragsordningen skulle tages op til vurdering med henblik på genforhandling. Det fremgår af SKATs skrivelse, at restancen udgjorde 906.180,82 kr.

Ved brev af 5. maj 2011 blev sagsøger tilsagt til en udlægsforretning på sin adresse den 18. maj 2011 (bilag 11). Det fremgår af SKATs skrivelse, at restancen udgjorde 891.862 kr.

Af en mail af 13. juni 2011 fra sagsøgers hustru forespurgte hun SKAT, hvad status på sagen var. SKAT ved UJ svarede den 14. juni 2011 og anførte, at hun indtil videre annullerede tilsigelse til udlægsforretning og anførte følgende

"...

og når der foreligger en afgørelse i sagen, vil TF give mig besked, og så skal vi lige snakke sammen om, hvordan sagen er endt ud og, hvad den egentlige restance herefter er.

..."

Sagsøgers hustru, BA, svarede samme dag, at de afventede og takkede for den hurtige tilbagemelding.

Ved brev af 4. oktober 2011 fra SKAT Inddrivelsescenter til sagsøger (bilag D) oplyste SKAT, at sagsøger skyldte 889.552,82 kr., men at da han ikke havde betalt beløbet, havde de fastsat en afdragsordning for sagsøger, hvilket betød, at han skulle betale 9.600 kr. pr. måned første gang den 1. november 2011.

Den 30. november 2011 fremsendte SKAT Inddrivelsescenter et varsel om lønindeholdelse til sagsøger. Det fremgik, at restancen var på 889.802,82 kr. (bilag E). Det anførtes i skrivelsen, at SKAT ville indeholde 30 %, og at lønindeholdelsesprocenten ville blive lagt oven i trækprocenten, så beløbet blev betalt til SKAT samtidig med betalingen af A-skat.

Den 16. januar 2012 udsendte SKAT et nyt varsel om lønindeholdelse (bilag F), idet sagsøger efter at have modtaget det første varsel havde indsendt et budgetskema. Restancen var opgjort til 887.951,82 kr. Det hedder videre i SKATs skrivelse:

"...

Nyt varsel om lønindeholdelse

...

Lønindeholdelsesprocenten

Den konkrete betalingsevneberegning har vist, at du kan betale et månedligt beløb på 40.000 kr. Vi kan derfor foretage lønindeholdelse hos dig med 59 % efter reglerne i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 922 af 24.08.2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) jf. § 10 i lov nr. 1333 af 19.12.2008 (inddrivelsesloven).

..."

Den 17. januar 2012 (bilag G) udsendte SKAT et nyt varsel om lønindeholdelse, efter at sagsøger havde indsendt budgetskema. Det fremgik, at restancen var opgjort til 887.951,82 kr. og SKAT anførte blandt andet følgende:

"...

Lønindeholdelsesprocenten

Den konkrete betalingsevneberegning har vist, at du kan betale et månedligt beløb på 33.900 kr. Vi kan derfor foretage lønindeholdelse hos dig med 59 %.

..."

Ved brev af 10. februar 2012 (bilag H) fremsendte SKAT afgørelse om lønindeholdelse til sagsøger. Det hedder i SKATs skrivelse blandt andet:

"...

Afgørelse om lønindeholdelse

Du har efter at have modtaget SKATs varsel om lønindeholdelse indsendt nye oplysninger til budgetskema ved klage af 30.1.2012. Vi har nu gennemgået oplysningerne i budgetskemaet og finder, at der kan foretages lønindeholdelse hos dig.

Lønindeholdelsesprocenten

Den konkrete betalingsevneberegning har vist, at du kan betale et månedligt beløb på 40.216 kr. Dog indeholdes kun i forhold til varsel af 17.01.2012 svarende til kr. 33.900. Vi vil derfor foretage lønindeholdelse hos dig med 59 %.

..."

SKAT traf herefter den 9. marts 2012 afgørelse om lønindeholdelse, hvilken afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, og denne afgørelse foreligger til prøvelse i denne sag.

Sagsøger søgte at få SKATs afgørelse om lønindeholdelse af 9. marts 2012 ændret, og det hedder i SKATs brev af 4. juni 2012 følgende:

"...

Henvist til møde d.d. blev foreslået afvikling med kr. 6.000,- månedligt indtil udgangen af år 2013 og herefter kr. 12.000 månedligt, som muligvis kunne forhøjes til kr. 18.000 månedligt.

Aktuelt er der den 9. marts 2012 foretaget afgørelse om betaling af kr. 33.573,-. Trækprocenten udgør 41 % og da der ikke kan trækkes mere en 100 % er lønindeholdelsen således fastsat til 59%. Da man som minimum altid vil få sit fradrag som i dette tilfælde udgør 36.855, kan vi ikke via lønindeholdelse få den fulde betalingsevne jævnfør afgørelsen. På nuværende tidspunkt afvikles således kun ca. kr. 14.500,- månedligt via lønindeholdelsen, afhængigt af ekstraindkomsten.

Vi har drøftet betalingsforslaget og kan ikke imødekomme anmodningen, samt fastholder afgørelse, af 9. marts 2012.

Der kan altid anmodes om en revurdering af sagen, såfremt de økonomiske forhold ændrer sig væsentligt.

..."

Sagsøger skrev den 30. oktober 2012 til SKAT Inddrivelsescentret og anførte blandt andet følgende (bilag 4):

"...

Med henvisning til ovennævnte ønskes en udskrift/opgørelse af totalbeløb for lønindeholdelse gerne månedsvis opdelt for hele tilbageholdelsesperioden.

Du bedes samtidig bekræfte, at der ikke tilskrives renter på restbeløbet.

Endvidere sår undertegnede tvivl om rigtigheden af det totale påkrav på pt DKK 754.418,82 senest af 22.10.2012 jf. din skrivelse.

Der er f.eks. indbetalt restskat for indkomståret 2003 i månederne september, oktober, november 2004 med enslydende beløb som 3 x DKK 22.882 + 3 x DKK 57.914 I alt DKK 242.388. Hvorfor er disse beløb ikke fratrukket totalbeløbet?

Du/I bedes venligst redegøre for ovennævnte, samt for den viste/vedlagte opgørelse udarbejdet med betalinger taget direkte fra skattemappen for de enkelte indkomstår.

Opgørelsen viser, at der skyldes total DKK 27.546,00 - lønindeholdelsen for perioden 1.1.2012-31.10.2012, således at saldoen er i min favør.

..."

Det fremgår, at sagsøger selv havde foretaget en opgørelse ud fra oplysningerne i skattemappen og betalte afdrag, hvilket ifølge sagsøger udviste en saldo i hans favør jr. ovenfor. (bilag 10).

Sagsøger havde blandt andet baseret sin opgørelse på en skrivelse af 9. marts 2009 fra SKAT ved YM, i hvilken skrivelse SKAT fastholdt afgørelsen om ikke at eftergive sagsøger skattegælden, idet det blandt andet var anført, at sagsøgers samlede aktiver udgjorde mere end den samlede gæld, hvorfor SKAT ikke kunne anse ham for at være insolvent.

YM havde opgjort restancerne som følger (bilag 10):

"...

Restanceart

Restskat

Renter

Reel restskat

Restskat for
indkomståret:

1998

209.857,00

44,91

209.812,09

1999

202.664,00

26.273,23

176.390,77

2000

220.423,00

89.440,69

130.982,31

2001

441.540,00

96.381,53

345.158,47

2002

230.958,00

107.142,87

123.815,13

2003

340.299,00

124.541,59

215.757,41

2004

130.257,00

130.257,00

-

2005

87.659,00

87.659,00

-

2006

53.142,00

53.142,00

-

2007

   152.592,00

152.592,00

                  -

Samlet restance

2.069.391,00

867.474,82

1.201.916,18

...".

Det fremgår videre af en underretning om modregning/overførsel af 10. september 2009, at SKAT havde bragt et beløb vedrørende overskydende skat på 305.226 kr. i modregning.

SKAT har under sagen gjort gældende, at man ikke kan anvende sagsøgers opgørelse, idet der foreligger flere årsopgørelser for perioden, som sagsøger ikke har medtaget fuldt ud, og sagsøgte har i den forbindelse fremlagt disse som bilag B1 til B12.

Sagsøger har fremlagt udskrifter fra skattemappen, hvoraf fremgår, at sagsøger fra 2003 til 2011 ikke skylder restskat "for øjeblikket". Sagsøger har videre fremlagt en udskrift fra restance.dk udvisende en gæld til Skattecentrene dateret 13. oktober 2013 på 691.121,69 kr. Videre har sagsøger fremlagt en oversigt fra www.tastselv.skat.dk/borger (bilag 9) fra 2012 vedrørende sine pensionsindtægter fra G1 Pension, G2 pensionskasse, G3 Forsikring A/S og indtægter fra G4 ApS og anført, at det fremgår, at der i 2012 er foretaget lønindeholdelse hos ham på 235.382 kr.

SKAT svarede ved skrivelse af 3. december 2012 på sagsøgers brev, der var modtaget den 3. november 2012. Det fremgår følgende af SKATs svar blandt andet (bilag J):

"...

Restanceart

Beløb

 

...

 

I alt

794.247,82

Der vedlægges udskrift af lønindeholdte beløb fra januar 2012 frem til nu.

...

Jeg har vedlagt udskrift af skattemappen opgjort pr. 31.10.2012. Hertil skal lægges forfaldne rater efter denne dato samt fratrækkes indbetalinger. Aktuel saldo er som ovenfor anført kr. 794.247,82. Vær opmærksom på at der til januar 2013 påløber yderligere en rate restskat for 2011 på kr. 46.365.

Desuden vedlægges restanceoversigt hvor aktuelle påligninger og indbetalinger for de enkelte indkomstår fra 1998 til 2011 fremgår. Alle påligninger fremgår af din skattemappe under henholdsvis årsopgørelser tilbage til 2003 samt for eventuelle b-skatters vedkommende forskudsopgørelsen. Sidstnævnte dog kun til og med året indkomståret 2009.

Jeg kan ikke rekonstruere den opgørelse du vedlægger fra 2009 og som ses at være fra den afdeling der behandler spørgsmålet om eftergivelse. Jeg er ikke bekendt med afdelingens opstilling i forbindelse med vurdering af eftergivelse.

Faktum er dog at alle påligninger jævnfør vedlagte restanceoversigt er dokumenteret på dine årsopgørelser og forskud, samt at alle indbetalinger du har refereret til gennem det sidste år er bekræftet modtaget på din restance.

..."

Sagsøger søgte i øvrigt i marts 2012 eftergivelse af sin gæld under henvisning til, at en anden af ham kendt person havde fået eftergivelse for tilsvarende gæld (bilag 6).

Ved brev af 12. november 2012 meddelte SKAT sagsøger afslag herpå med følgende begrundelse (bilag L):

"...

Afslag af 14. februar 2012

Under henvisning til dit brev af 20. marts 2012 skal jeg indledningsvis beklage dette meget sene svar!

Du har anmodet om en genvurdering af afgørelse af 14. februar 2012, hvor du får afslag på eftergivelse. Du har begrundet revurderingen med henvisning til en efter din opfattelse analog sag. Uden at jeg vil gå i detaljer med den sag du henviser til, vil jeg dog oplyse, at der er en væsentlig forskel på sagerne.

I dit tilfælde er der tale om, at der er anden væsentlig gæld. Dette forhold har JH ikke taget med, da hun gav afslag men er et forhold, der gør, at afslaget af 14. februar 2012 fastholdes.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at han er pensioneret .... Det blev han som 60-årig. Han er bestyrelsesmedlem i en pensionskasse, men får ingen udbetalinger derfra for tiden. Han er formand for en forsikringsklub, men dette giver alene B-indkomst, da han får rabat på bilforsikring. I dag har han indkomster i form af pension, og folkepensionen er modregnet i udbetalt pension. Hans kone, der har været sygemeldt i en periode, har eget firma og har indtægter derfra på ca. 7.500 kr. pr. måned. Indtægtsniveauet i dag er det samme for hans vedkommende, det vil sige pensionsudbetalinger og for hans kones vedkommende ca. 7.500 kr. om måneden.

Lønindeholdelsen har udgjort 235.382 kr. og ved siden af, har han så betalt A-skat med 182.062 kr. SKAT har lige ændret hans trækprocent til 42.

Hans skattegæld stammer fra et projekt omkring investering i oliepumperettigheder i USA. På et tidspunkt i 2003/2004 kom der skriverier fra Skattevæsenet om, at man ikke kunne godkende fradraget, da der ikke forelå bevis for ejendomsretten. Der var 90 med i dette projekt, og rettighederne var blevet tegnet i 1995, og der blev betalt skat i USA. Sagen kørte i Landsskatteretten, og den kørte også videre til Højesteret. En advokat, der var med til at føre sagen, tog til USA og talte med en amerikansk advokat, som sagde, at der ikke var tvivl om ejendomsretten. Den danske sag blev herefter sat i bero. Det endte med, at de tabte sagen i Højesteret i slutningen af 2007. Herefter væltede det ind med restskatter. De betalte for 1995 til 1997.

En af dem, der var med i projektet, fik eftergivelse. Sagsøger ansøgte også om eftergivelse og var i den forbindelse i kontakt med YM fra SKAT. I 2008 var sagsøgers aktiver større end hans gæld, og derfor fik han afslag. Han tog kontakt med YM igen, og YM lavede den opgørelse, som er vist i bilag 10, side 4.

I løbet af foråret 2009 tog han et lån og betalte de 1,2 millioner kroner i reel skattegæld. SKAT sagde, at så var det lettere at have med at gøre, så faktisk er der kun rentebeløb tilbage. Det fik han en afdragsordning på 5.000 kr. om måneden. Han er i øvrigt bekendt med, at også andre end den dame, der er nævnt i bilag 6, har fået eftergivelse. I dag ejer han 50 % af en lejlighed i ...2. Det er en ferielejlighed, og den står til 650.000 kr. i ejendomsværdi. Han skylder 750.000 kr., så det vil blive et underskud. Hans faste ejendom, som de også bor i, vil medføre et underskud på 2 millioner kroner, hvis den skal sælges.

Han foretog selv en opgørelse, bilag 10, med udgangspunkt i de enkelte indkomstår hentet fra skattemappen og sammenholdt med YMs skrivelse af 9. marts 2009. Det er de officielle tal, som han har lagt ind i et regneark. Han har haft en statsautoriseret revisor, til at kigge på det, og han har også haft bilagene. Han kunne ikke få SKATs tal til at stemme. Der er også modregnet med 305.226 kr. i 2009. Ud fra hans tal mener han, at han har penge til gode. Han har været inde i alle skattemapper. Han har kigget tilbage fra 1998/ 1999. Han har set de af sagsøgte fremlagte bilag B1-B12, men det ændrer ikke i, at hans regneark ikke er modbevist, og det fastholder han. YM har også opgjort det. YM havde også et regneark, og det var et underdokument til hans brev af 9. marts 2009.

Hans og hans kones hverdag er lidt hidsig. Han bliver løntilbageholdt i pensionen, og det han får udbetalt, dækker kun de første 14 dage af en måned. Han har skrevet til samtlige sine kreditorer. Kreditforeningen har truet ham med tvangsauktion et par gange, men indtil videre har de klaret den.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 30. oktober 2013, der er uddybet under sagen, gjort gældende:

"...

At

sagsøger i henhold til lighedsgrundsætningen skal behandles ens med andre skatteydere jf. sagen der henvises til i bilag 6, og derfor skal sagen som minimum hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

At

der er indgået en aftale mellem sagsøger og sagsøgte om, at sagsøger skal afdrage gælden til sagsøgte med en månedlig betaling på opr. kr. 5.000,00 nu fastsat til kr. 7.000,00 efter sagsøgers eget ønske.

At

sagsøger har betalt gælden til sagsøgte ved løbende over de seneste mange år - dels at have løntilbageholdt et beløb om måneden samt at der er tilbagebetalt yderligere kr. 20.000,00 om måneden, således at der f.eks. i 2012 er indbetalt kr. 417.000,00.

Sagsøgtes opgørelse passer ikke ud fra de faktiske indbetalinger, der er foretaget over en årrække.

At

sagsøgte ikke har dokumenteret grundlaget for lønindeholdelsen, hermed den gæld der påstået af sagsøgte skyldes af sagsøger. Der er udelukkende tale om påstand fra sagsøgtes side uden, at det er dokumenteret i sagen og der er ikke vist, hvorledes der er taget hensyn til de løbende betalinger, der er sket fra sagsøger til sagsøgte - dels ved lønindeholdelse og dels ved frivillige betalinger over tid.

At

sagsøgte ikke har overholdt lov om lønindeholdelse ved at have brudt den aftale sagsøger og sagsøgte har haft imellem sig med månedlige betalinger á kr. 5.000,00 pr. måned som sagsøger frivilligt har hævet til kr. 7.000,00 pr. måned.

At

sagen af retten på denne baggrund skal hjemvises til SKAT, da der dels oprindelig er indgået en aftale om afdrag, der ikke er overholdt af SKAT.

At

der er en lignende sag, hvor en anden skatteyder er behandlet anderledes end sagsøger.

At

sagen derfor skal hjemvises til SKAT.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 31. oktober 2013, der er uddybet under sagen, anført:

"...

Nærværende sag vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 7. september 2012, hvorved Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om lønindeholdelse på 59 %.

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2012 er i fuld overensstemmelse med lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) og med bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Det følger af inddrivelseslovens § 10, stk. 1, jf. nr. 1 i bilag 1 til loven, at SKAT er berettiget til at inddrive krav mod en skyldner vedrørende restskat med tillæg af renter, gebyrer og omkostninger ved lønindeholdelse.

Sagsøgerens principale påstand indeholder i 1. led (i realiteten) en påstand om, at Landsskatterettens kendelse er ugyldig. I 2. led nedlægges påstand om, at "lønindeholdelsen nedsættes til kr. 7.000,00 pr. måned". Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 13 som en procentsats på baggrund af skyldnerens indkomst. Der er altså ikke hjemmel til at nå et resultat svarende til sagsøgerens påstand. Sagsøgte foreslår på den baggrund, at sagsøgeren udelader det 2. led i påstanden.

Efter sagsøgtes opfattelse vil det mest hensigtsmæssige være, at sagsøgeren alene opretholder sin subsidiære påstand. Hvis retten måtte give sagsøgeren medhold i sine synspunkter, bør der således efter sagsøgtes opfattelse ske hjemvisning.

SKAT rykkede ved brev af 4. oktober 2011 (bilag D) sagsøgeren for betaling af hans skatterestance og fastsatte i den forbindelse et afdrag på 9.600 kr. pr. måned. Afdraget blev fastsat på baggrund af sagsøgerens årsindkomst på 385.854 kr., der blev opgjort på grundlag af sagsøgerens årsopgørelse for 2010. Det fremgår af brevet (side 2, 4. afsnit):

"...

Hvis du ikke overholder betalingsordningen

Hvis du ikke overholder betalingsordningen, kan SKAT indeholde dele af din løn og foretage udlæg i dine værdier. Det vil medføre yderligere omkostninger, som du skal betale.

..."

Sagsøgeren overholdt ikke denne betalingsordning. Sagsøgeren rejste i stedet indsigelser heroverfor, og SKAT udsendte i den forbindelse ved brev af 2. november 2011 et budgetskema til sagsøgeren, som sagsøgeren i brev af 23. november 2011 returnerede udfyldt, men uden dokumentation for de enkelte udgifter.

Da SKAT fortsat ikke modtog betalinger fra sagsøgeren, udsendte SKAT ved brev af 30. november 2011 varsel om lønindeholdelse til sagsøgeren (bilag E). Lønindeholdelsesprocenten blev fastsat til 30 og var beregnet ud fra sagsøgerens indkomst i august måned 2011, der blev omregnet til en årsindkomst på 773.916 kr.

Sagsøgeren gjorde efterfølgende indsigelser over lønindeholdelsen, som var varslet med 30 % på grundlag af tabeltræk, og indsendte bl.a. i brev af 6. december 2011 sit og husstandens budget.

SKAT varslede herefter i brev af 16. januar 2012 (bilag F) lønindeholdelse på 59 %, beregnet ud fra en vurdering af de af sagsøgeren indsendte budgetter. Betalingsevnen blev ved varslet opgjort til 40.000 kr.

I brev af 17. januar 2012 udsendte SKAT et nyt varsel til sagsøgeren (bilag G), hvorved betalingsevnen som følge af korrektioner i forhold til budgetberegningen blev opgjort til 33.900 kr. Lønindeholdelsesprocenten blev dog fortsat varslet med 59 %.

I brev af 10. februar 2012 (bilag H) iværksatte SKAT lønindeholdelse med 59 % hos sagsøgeren, beregnet ud fra en budgetvurdering, hvorved sagsøgerens betalingsevne blev opgjort til 40.216 kr. dog således, at SKAT fastholdt sagsøgerens betalingsevne til 33.900 kr.

Sagsøgeren gjorde efterfølgende på ny indsigelser over beregningen.

SKAT traf afgørelse i sagen den 9. marts 2011 (bilag A), hvorefter sagsøgerens lønindeholdelsesprocent blev fastsat til 59 %. Sagsøgerens betalingsevne blev opgjort til 33.573 kr.

SKAT har fastsat sagsøgerens indeholdelsesprocent med udgangspunkt i de af sagsøgeren fremlagte budgetoplysninger. Lønindeholdelsesprocenten er på baggrund af sagsøgerens budgetmæssige oplysninger blevet fastsat til 80,82 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, og nedsat til 59 % i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 4.

Sagsøgeren har ikke bestridt den af SKAT foretagne beregning af sagsøgerens betalingsevne. Sagsøgeren har imidlertid fremsat en række nye indsigelser vedrørende spørgsmålene om, hvorvidt sagen var sat i bero hos SKAT (jf. nedenfor, pkt. 1), hvorvidt kravet består (jf. nedenfor, pkt. 2), og hvorvidt sagsøgeren ud fra en lighedsbetragtning er berettiget til en eftergivelse af sin skatterestance (jf. nedenfor, pkt. 3).

1.   Vedrørende sagens berostillelse

Sagsøgeren har gjort gældende, at lønindeholdelsen er ulovlig, da der oprindeligt er indgået en aftale, og sagen sat i bero af SKAT selv.

Skatteministeriet bestrider, at sagen er "sat i bero", som påstået af sagsøgeren. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens indsigelse ikke kan medføre, at sagsøgeren får medhold i sine påstande.

Der eksisterede oprindeligt en aftalt afdragsordning med sagsøgeren. Sagsøgeren betalte frem til marts 2010 afdrag på gælden med 5.000 kr. pr. måned. Sagsøgerens aftale om betaling af kr. 5.000,- pr. måned udløb imidlertid i marts 2010, jf. bilag C. Derfor kan sagsøgeren - selvsagt - ikke længere støtte ret på aftalen.

Sagsøgeren har på intet tidspunkt fået henstand med betalingen af restancen. Der er heller ikke tale om, at sagen er stillet i bero. Sagsøgeren har ikke ved fremlæggelsen af bilag 11 dokumenteret, at han skulle have fået meddelelse om, at yderligere forfølgning af SKATs krav ikke vil blive foretaget (i en periode). En sådan meddelelse ville da også være ulovlig - og sagsøgeren ville altså ikke kunne støtte ret på den.

2.   Vedrørende kravets eksistens

Som dokumentation for kravet er fremlagt SKATs afgørelse om lønindeholdelse af 9. marts 2012 med restanceopgørelse (bilag A), samt sagsøgerens årsopgørelser 2000-2011 (bilag B1-B12), hvoraf det fremgår, at sagsøgeren har en betydelig skatterestance. Sagsøgerens gæld til det offentlige blev den 19. juli 2012 opgjort til 801.858,82 kr., jf. bilag 1, side 1. Den præcise opgørelse af sagsøgerens restance skal der ikke tages stilling til i nærværende sag.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at sagsøgeren allerede har betalt sit mellemværende med SKAT. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til bilag 7 - 9.

Skatteministeriet bestrider, at sagsøgeren har dokumenteret, at han har betalt sin restance til SKAT. Som anført af sagsøgeren selv, så fremgår det jo netop af sagsøgerens gældsoversigt, jf. bilag 8, at sagsøgeren pr. 31. juli 2013 havde en skatterestance på i alt kr. 691.121.69,-.

Af de fremlagte oplysninger i bilag 9, fremgår det ganske rigtigt, at SKAT i indkomståret 2012 foretog lønindeholdelse med i alt kr. 232.382,-. Det fremgår imidlertid ikke - som ellers påstået af sagsøgeren - at der er betalt afdrag med i alt kr. 182.068,-. Det bemærkes desuden, at det er uden betydning for nærværende sag, hvilket beløb, der er foretaget lønindeholdelse med i indkomståret 2012, når sagsøgerens skatterestance pr. 31. juli 2013, var i alt kr. 691.121,69,-.

De fremlagte udskrifter fra skattemappen, jf. bilag 7, dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren ikke har en skatterestance. De fremlagte sider fra sagsøgerens skattemappe, jf. bilag 7, vedrører alene fordringshaver, i dette tilfælde SKAT. Når betalingsfristen vedrørende forfaldne rater restskat er overskredet, overgår disse til SKATs Inddrivelsescenter, hvorefter sagsøgerens gæld ikke længere fremgår af de fremlagte sider i skattemappen. De indhentede oplysninger er således ikke udtryk for, at der ikke skyldes restskat for de nævnte indkomstår.

Sagsøgeren har desuden anført, at SKAT ikke har svaret på hans brev fremlagt som bilag 10 (og bilag 4). Dette er heller ikke korrekt. Sagsøgeren modtog ved brev af 3. december 2012 (bilag J), svar fra SKAT, hvoraf den af sagsøgeren efterspurgte opgørelse af kravet fremgår. Det fremgår desuden også heraf, at alle påligningerne var dokumenteret på sagsøgerens årsopgørelser, jf. bilag B1-B12, samt forskudsopgørelser, og at alle de af sagsøgeren foretagne indbetalinger var bekræftet modtaget på restancen, jf. bilag J, side 2.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at SKAT ikke har "haft styr på de betalinger", der er sket. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til nogle ændringer i restskattebeløbene for henholdsvis 2002 og 2003, jf. bilag D og E. Det skal her bemærkes, at de af sagsøgeren fremhævede ændringer i restskattebeløbene for de pågældende år er sket på baggrund af sagsøgerens egen anmodning. Det fremgår således af korrespondancen mellem sagsøgeren og SKAT, jf. bilag K, at sagsøgeren selv anmodede om en ændret fordeling af de betalte afdrag, bl.a. i relation til indkomstårene 2002 og 2003. Det skal i den forbindelse fremhæves, at der bortset fra et rykkergebyr på kr. 250,- ikke er sket nogen ændring i restancens størrelse, jf. bilag D og E.

3.   Vedrørende lighedsgrundsætning

Sagsøgeren har desuden påberåbt sig bilag 6 til støtte for, at sagsøgeren ud fra en lighedsbetragtning er berettiget til en eftergivelse af sin skatterestance. Skatteministeriet bestrider, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelser er i strid med praksis eller en almindelig lighedsgrundsætning.

Den som bilag 6 fremlagte afgørelse omhandler eftergivelse. Såfremt sagsøgeren måtte ønske skattemyndighedernes stillingtagen til, hvorvidt han er berettiget til hel eller delvis eftergivelse, må han indgive ansøgning herom. Spørgsmål om hel eller delvis eftergivelse kan ikke prøves under nærværende sag - hvilket sagsøgeren da heller ikke har nedlagt påstand om.

I øvrigt bemærkes, at sagsøgeren allerede under sagens behandling ved skattemyndighederne påberåbte sig den i bilag 6 fremlagte sag til støtte for, at han skulle opnå gældseftergivelse. Ved brev af 12. november 2012 (bilag L), fandt SKAT imidlertid, at der var væsentlige forskelle på de to sager. Det fremgår bl.a. heraf, at der i sagsøgerens sag er væsentlig anden gæld.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13 fastsættes lønindeholdelsesprocenten til en procentsats, hvorfor retten allerede af den grund ikke kan nedsætte lønindeholdelsen til 7.000 kr., og retten ville ej heller ud fra oplysningerne i sagen være i stand til at komme til et sådant resultat.

Retten finder ikke, at sagsøger har ført noget bevis for, at der forelå en aftale om månedlige betalinger på 5.000 kr. Som det fremgår ovenfor (bilag C), udløb denne ordning i marts 2010, og sagsøger har ikke ved fremlæggelse af bilag 11 godtgjort, at sagen herefter er sat i bero.

Retten finder ikke umiddelbart, at sagsøger ud fra en lighedsbetragtning under nærværende sag kan støtte ret på sagens bilag 6, hvoraf fremgår, at en anden deltager i det investeringsprojekt, som har medført den sagen omhandlede skattegæld for sagsøger, har fået en eftergivelse. Det bemærkes herved, at sagsøger også har anden gæld, men retten kan som sådan ikke prøve spørgsmålet, som ikke ses at være afgjort i det administrative system.

Sagsøger kan derfor ikke få medhold i sin principale påstand.

Sagsøger har gjort gældende, at skattekravet ikke består, og at det er ham, som har penge tilgode. Det bemærkes herved, at det ikke er rettens opgave, at fastslå kravets nøjagtige størrelse, og beløbsgrænsen for lønindeholdelse er en restance på 100 kr.

Der kan selvfølgelig ikke foretages lønindeholdelse for krav, som ikke består.

Der er i sagen fremlagt forskellige opgørelser, som ikke findes lige gennemskuelige. Retten finder, at det er en væsentlig svaghed, at der ikke foreligger opgørelse fra SKAT, indeholdende en nøjagtig opgørelse år for år af kravenes størrelse med evt. tilskrevne renter og opgørelse år for år, hvad der er afdraget, lønindeholdt og modregnet, således at sagsøger - og retten - havde mulighed for at forholde sig hertil.

Retten finder derfor, at sagen bør hjemvises til fortsat behandling ved SKAT med henblik på foretagelse af sådan opgørelse og evt. lønindeholdelse på baggrund heraf.

Sagsomkostninger

Da sagsøger har fået medhold i sin subsidiære påstand, finder retten, at sagsøgte skal betale sagsomkostninger til sagsøger.

Ud fra et skøn over arbejdets omfang, sagens betydning og det opnåede resultat, bør sagsøgte betale 35.000 kr. i omkostninger til sagsøger, heraf udgør retsafgiften 4.000 kr., medens resten udgør rimelige udgifter til advokatbistand. Det lægges til grund, at sagsøger ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøger, A, 35.000 kr. i sagsomkostninger.