Dato for udgivelse
09 Apr 2014 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Mar 2013 13:01
SKM-nummer
SKM2014.258.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Hjørring, BS 2-262/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Tab, indtægtskilde
Resumé

SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med inddragelsen af nummerpladerne på en af sagsøgeren leaset personbil. Sagsøgerens erstatningskrav blev dog ikke taget til følge, da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde lidt et tab, der oversteg den skønsmæssigt fastsatte erstatning, som han allerede var blevet tildelt. Et større tab kunne heller ikke anses som en adækvat følge af inddragelsen.

Reference(r)

Forældelsesloven § 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 E.A.8.1.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret og er efterfølgende afvist


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Niels Karl Heilskov Rytter)

Afsagt af byretsdommer

Jeanette Thørholm Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Ved brev af 9. september 2008 [2005.red.SKAT] anmodede  SKAT Politiet om at foranledige nummerpladerne på en tysk indregistreret bil med registreringsnummer ..., som sagsøgeren, A, rådede over, inddraget. Det fremgår af en anmeldelsesrapport af 20. september 2005, at politiet den 19. september 2008 [2005.red.SKAT] fjernede nummerpladerne på bilen efter anmodning fra SKAT, og politiet lagde et notat til A om, at pladerne var fjernet efter henvendelse fra SKAT. A fik nummerpladerne tilbageleveret den 17. februar 2008. Det er As opfattelse, at fjernelsen af nummerpladerne fra bilen påførte ham et økonomisk tab i sin virksomhed, H1, og at SKAT har handlet erstatningsansvarspådragende ved brevet af 9. september 2008 [2005.red.SKAT]. A har herefter den 10. februar 2011 anlagt denne sag, hvorunder han har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at betale ham en godtgørelse med et beløb på 881.000 med tillæg af procesrente, subsidiært et beløb fastsat af retten.

A har til støtte herfor navnlig gjort gældende,

at  

hans erstatningskrav, der vedrører tab af indkomstkilde og ikke tort, ikke er forældet,

at

SKAT har handlet ansvarspådragende ved mod bedre vidende at tilsidesætte kompetencefordelingen, hvorefter kompetencen i spørgsmål om registreringspligt for udenlandske motorkøretøjer alene var tillagt Centralregisteret for Motorkøretøjer,

at

han har lidt et økonomisk tab,

at

han har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, og

at

han ikke har udvist egen skyld.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.                     

Skatteministeriet har til støtte herfor navnlig gjort gældende,

at  

As eventuelle krav er forældet,

at

A ikke har godtgjort, at SKAT har handlet ansvarspådragende, at A ikke har godtgjort at have lidt et tab,

at

der ikke er kausalitet og adækvans mellem SKATs handling og et eventuelt tab for A,

at

A har forsømt at iagttage sin tabsbegrænsningspligt, og

at

A har udvist egen skyld.

Enkelte oplysninger i sagen

Der foreligger en tysk lejekontrakt dateret 7. juli 2005, hvorefter A af JT lejede bilen med registreringsnummer ... fra den 7. juli 2005 til den 7. oktober 2005.

Ved brev af 17. januar 2006 afkrævede SKAT A 11.362 kr. i afgift vedrørende bilen, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.) Det fremgår af afgørelsen herom, at Skattecenteret havde foranlediget bilen af mærket Nissan personbil, årgang 1992, kørt ca. 110.000 km, endeligt vurderet af Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, og at den afgiftspligtige værdi var fastsat til 9.000 kr.

I en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 28. november 2007 hedder det blandt andet:

"...

Det må anses for en betingelse for afgiftspligtens indtræden efter § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, at køretøjet registreres efter færdselsloven eller at der for det pågældende køretøj er truffet afgørelse om eller i øvrigt statueret registreringspligt efter færdselsloven af den myndighed, der i henhold til gældende lovgivning er kompetent hertil.

Det fremgår af sagen, at det omhandlede køretøj ikke er registreret efter færdselsloven. I henhold til de dagældende bestemmelser i færdselsloven, bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark og bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. ses skattemyndighederne ikke tillagt kompetence til at træffe afgørelse om eller til i øvrigt at statuere registreringspligt efter færdselsloven, jf. herved tillige Punktafgiftsvejledningen 2003-3, afsnit E.1.1.

Det fremgår videre af de udtalelser, der er indhentet under sagens behandling ved Landsskatteretten fra henholdsvis Rigspolitiet og Politiet, at hverken Rigspolitiet eller politiet har truffet afgørelse om eller i øvrigt statueret registreringspligt for det omhandlede køretøj.             

På det foreliggende finder retten derfor ikke, at der var grundlag for at opkræve registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse om efteropkrævning af 11.362 kr. nedsættes derfor allerede af den grund til 0 kr.

..."

I et brev af 29. februar 2008 fra Skatteministeriet til A hedder det blandt andet:

"...

Det fremgår videre af de udtalelser, der er indhentet under sagens behandling ved Landsskatteretten fra henholdsvis Rigspolitiet og politiet, at hverken Rigspolitiet eller politiet har truffet afgørelse om eller i øvrigt statueret registreringspligt for det omhandlede køretøj.

...

Som det fremgår af den ovenfor citerede afgørelse fra Landsskatteretten, har politiet ikke truffet en afgørelse om eller i øvrigt statueret registreringspligt for det omhandlede køretøj.

...

Inddragelse af nummerpladerne på et køretøj er et tvangsindgreb, der først tages i brug, når en dialog med køretøjets ejer eller bruger ikke har ført til det ønskede resultat. Derfor inddrager politiet normalt nummerplader uden forudgående varsel.

Men Skatteministeriet er enig i, at politiet i en situation som Deres forud burde have taget kontakt til Dem om den påtænkte inddragelse af nummerpladerne.

...

Denne sag har afdækket en uacceptabel usikkerhed hos flere myndigheder med hensyn til kompetencespørgsmål vedrørende registrering af køretøjer.

Denne usikkerhed er nu reduceret ganske betydeligt, idet SKAT fra den 1. januar 2008 har overtaget forvaltningen af opgaven med at registrere køretøjer fra politiet. SKATs afgørelser herom kan indtil videre påklages til Skatteministeriet.

..."

A har fremlagt en oversigt over sin virksomheds nettoomsætning for perioden april-august 2005. Det fremgår heraf, at der var en gennemsnitlig månedlig nettoomsætning på 57.915,31 kr. Tallenes rigtighed er bekræftet ved en revisorpåtegning.

Forklaring

A har forklaret, at han i 2005 drev virksomhed med salg og udlejning af ... samt arrangement af guidede ture. Han havde forretningssted i ...1 og en forretning i Tyskland. Det fremgår af sagsakterne, at SKAT var bekendt med virksomhedens hjemmeside. Den dag nummerpladerne blev fjernet, havde han været i ...1 for at gøre klar til at tage til Tyskland. Han blev chokeret, da han kom hjem og erfarede, at nummerpladerne var fjernet. Han fandt en papirlap fra politiet. Politiet var bekendt med hans telefonnummer, men man havde ikke forsøgt at kontakte ham. Han tænkte, at det rigtige var at klage til Statsadvokaten. Det var en spontan panikreaktion. Ugen før havde han i medierne hørt, at der var kommet en EU-dom, som truede det danske registreringssystem. Han tænker i dag, at SKAT pressede fjernelsen af nummerpladerne igennem for at nå det, inden resultatet af EU-dommen fik virkning. Han bad politiet udlevere nummerpladerne, idet han oplyste, at han skulle til Tyskland som et led i sin virksomhedsdrift. Han kontaktede politiet igen den 23. september, men fik oplyst, at nummerpladerne var inddraget efter henvendelse fra SKAT, og at han skulle henvende sig til SKAT. Han havde ikke rådighed over en anden bil. Han kunne ikke drive sin virksomhed, når han ikke kunne rejse til Tyskland. Han havde brug for at køre mellem Danmark og Tyskland. Han kunne ikke skaffe en ny bil på tyske plader, for så ville de danske myndigheder blot tage dem også. Han kunne ikke skaffe en bil på danske plader, for den måtte han ikke bruge i Tyskland. Han forsøgte at få forholdet løst ved at klage til myndighederne. Han fik ikke noget svar. SKAT og politiet henviste til hinanden. Hans virksomhed blev lukket ved årsskiftet 2005/2006. Virksomhedens største omsætning kom fra forretningsdriften i Tyskland, som finansierede lokalerne i Danmark. Han politianmeldte IS og PP for ulovligt tvangsindgreb og pligtforsømmelse. Han tænkte, at hans erstatningskrav kunne behandles i den forbindelse, men Statsadvokaten afviste sagen. Han sagsøgte så Justitsministeriet. Kravet mod Justitsministeriet omhandlede hans driftstab, genetableringsudgifter og rentetab. Det var hans mening at gå videre mod Skatteministeriet efterfølgende. Han har opgjort sit driftstab efter omsætningen med fradrag for sparede udgifter. Han var arbejdsløs i perioden, men havde jobs ind imellem. Han har haft indtægt, men ikke ved selvstændig virksomhed. Han fik supplerende dagpenge i en periode. Han blev i perioden ikke anmodet om nærmere oplysninger om hans anvendelse af bil. Oplysningen i dommen af 13. december 2011 om, at han ved brev dateret 12. december 2008 rejste et krav om erstatning for uberettiget inddragelse af nummerpladerne i 126 uger over for politiet, og at Rigspolitiet tog stilling til kravet den 8. marts 2010, hvor det var opgjort til 1.723.550 kr., er rigtig. Det er også rigtigt, at Rigspolitiet meddelte, at der på baggrund af den uberettigede inddragelse af hans tyske nummerplade kunne meddeles ham en skønsmæssig erstatning på 44.400 kr.

Procedure

A har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 9. maj 2012 med den præcisering, at han ikke på nuværende tidspunkt kræver godtgørelse for tort, men erstatning for sit økonomiske tab. Han har supplerende anført, at han har haft et tab på grund af SKATs retsstridige handling. Der var tale om en ulovlig afgørelse, fordi den ikke blev truffet af en myndighed, som havde kompetence til det. Inkompetence medfører ugyldighed. Alle regler om tvangsindgreb blev tilsidesat ved fjernelsen af nummerpladerne. Skatteministeriet og Justitsministeriet bærer hver sin andel af ansvaret. Det afgørende kriterium var, hvor køretøjet skulle anvendes inden for EU, ikke hvor han boede. SKATs afgørelse var ulovlig både på grund af inkompetence og tilsidesættelse af reglerne om tvangsindgreb. Tabet opstod, fordi han blev ramt i sit erhverv. Først i februar 2008 var der afklaring om ansvarsfordelingen, og forældelsesfristen kan ikke begynde at løbe før det tidspunkt. Der var endvidere tale om en vedvarende skadevoldende handling.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 1. maj 2012 og supplerende anført, at det har været uklart, om As krav var et krav om erstatning eller om tort. Der er enighed om, at kravet er undergivet 3 års forældelse. Forældelsesfristen må løbe fra den 19. september 2005. Der er ikke grundlag for suspension efter forældelsesloven § 3, stk. 2. Erstatningsbetingelserne om ansvarsgrundlag, dokumentation for tab, årsagssammenhæng og adækvans er ikke opfyldt. A har ikke bevist, at erstatningsbetingelserne er opfyldt. Hans krav er uforholdsmæssigt stort i forhold til bilens værdi, og han har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af et brev af 23. oktober 2007 fra politiet, at politiet havde betragtet sagen således, at politiet havde ydet en assistance i form af fysisk bistand til gennemførsel af skattecentrets afgørelse om inddragelse af nummerpladerne. I brevet af 29. februar 2008 fra Skatteministeriet til A er det anført, at sagen har afdækket en uacceptabel usikkerhed hos flere myndigheder med hensyn til kompetencespørgsmål vedrørende registrering af køretøjer. Retten finder, at der har hersket en sådan tvivl om hvilken myndighed, der traf afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne, og på hvilket hjemmelsgrundlag afgørelsen blev truffet, at forældelsesfristen for et eventuelt erstatningskrav for A mod Skatteministeriet først kan regnes det tidspunkt, hvor A blev bekendt med Skatteministeriets brev af 29. februar 2008, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Da sagen er anlagt den 10. februar 2011, er et eventuelt erstatningskrav ikke forældet.

Det fremgår af As forklaring sammenholdt med oplysningerne i rettens dom af 13. december 2011, at Rigspolitiet har anerkendt, at der foreligger et erstatningsansvar for politiet for den uberettigede inddragelse af As tyske nummerplade. Det fremgår af brevet af 23. oktober 2007 fra politiet sammenholdt med oplysningerne i anmeldelsesrapporten af 20. september 2005 og politiets notat til A om fjernelsen af nummerpladerne, at politiet opfattede situationen således, at der forelå et retmæssigt grundlag for inddragelsen i form af en afgørelse herom fra skattemyndigheden. Retten finder, at formuleringen i SKATs skrivelse af 9. september 2005 til politiet var egnet til at give politiet den opfattelse af situationen, og at der derfor påhviler skattemyndigheden et selvstændigt erstatningsansvar, der ikke udelukkes af politiets erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at Skatteministeriets skrivelse af 29. februar 2008 til A også indeholder en sammenfattende beklagelse af de mange fejl, myndighederne har begået ved inddragelsen af nummerpladerne ....

Retten finder imidlertid ikke, at A har godtgjort, at han har lidt et økonomisk tab større end det skønsmæssigt fastsatte beløb på 44.400 kr., som Rigspolitiet/Justitsministeriet har anerkendt at skulle betale for politiets uberettigede inddragelse af nummerpladerne. Det, som A i sit påstandsdokument har anført om erstatningsansvarslovens § 26, kan ikke føre til en anden bevismæssig vurdering.

Det bemærkes, at et større tab heller ikke efter bevisførelsen kan anses som en adækvat og påregnelig følge af inddragelsen.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagsomkostningsbeløbet fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr. vedrørende Skatteministeriets udgift til advokatbistand inkl. moms under hensyn til, at sagen vedrører myndighedsudøvelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter