Dato for udgivelse
01 Apr 2014 14:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jun 2013 14:05
SKM-nummer
SKM2014.228.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6.afdeling, S-2913-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, tillægsbøde, fængsel, forældelse
Resumé

T var tiltalt for 16 forhold, herunder skattesvig af særlig grov karakter. Han havde blandt andet undladt at selvangive udlodninger fra sit selskab vedrørende salg af malerier, honorarindtægter, udtagning af selskabets vin til private formål samt udlodning i forbindelse med kreditering af hans mellemregningskonto med koncernen. Endvidere havde han forfalsket fakturaer vedrørende malerier og vin samt holdt 4 malerier skjult under konkursbehandlingen af selskabet, ligesom selskabets biler blev overført i hustruens navn. T havde derved unddraget for 8.667.784 kr. i skat og 210.000 kr. i AM-bidrag.

T forklarede at det var korrekt at honorarerne ikke var blevet beskattet, men han skrev straks til SKAT, da revisor gjorde ham opmærksom herpå. Han havde haft tillid til at revisoren fik det med. Han havde underskrevet selvangivelsen og havde ingen forklaring til hvorfor der var angivet 481.999 kr. i rubrikken lønindkomst m.v.

Med hensyn til malerierne bestred han ikke at kvitteringerne var falske, men det var ikke ham der havde lavet dem. T fik ikke malerierne vurderet, men betalte den pris, der blev forlangt. De malerier, der havde hængt hos T privat havde han straks afleveret til kuratorerne, men havde ikke fået kvittering for aflevering.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig m.m. med undtagelse af det ene forhold vedrørende mellemregningskontoen hvor T frifandtes. T idømtes fængsel i 3 år og 6 mdr. samt tillægsbøde på 4.928.000 kr. I skærpende retning lagdes vægt på de unddragne beløbs størrelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Straffelovens § 289
Skattekontrolloven § 13
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende)
Straffeloven § 3
Straffeloven § 171
Straffeloven § 283
Straffeloven § 286

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 7. juni 2013, 6. afdeling nr. S-2913-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Nicolai Bo Sørensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Finn Morten Andersen, Birgitte Grønborg Juul og Jacob Waage (kst.) med domsmænd

..................................................

Byrettens dom af 24. august 2012, nr. SS 4-10830/2011

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskriftet, der er modtaget den 12. maj 2011, er berigtiget under hovedforhandlingen.

T er tiltalt for

1.

(0100-85130-00010-09)

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2004 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 3.133.000 kr., idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR- nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet i forbindelse med udbetaling af 508.000 kr. vedrørende selskabets køb af 2 malerier den 8. maj og den 30. maj 2004, ligesom han undlod at selvangive honorarindtægter på 2.625.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 1.645.141 kr.

2.

(0100-85990-00003-09)

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a,

 jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2004 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag, som beskrevet i forhold 1 at have selvangivet sit bidragsgrundlag for lavt med 2.625.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med 210.000 kr.

3.

(0100-70811-00107-10)

dokumentfalsk efter straffelovens § 171,

ved som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR ..., i forbindelse med forhold 1 og 2 at have gjort brug af 2 falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet han lod 2 fakturaer, dateret den 8. maj 2004 og den 30. maj 2004, vedrørende selskabets køb af malerier indgå i selskabets regnskabsmateriale med henblik på dokumentation af afholdte udgifter overfor selskabets revision, skattemyndighederne o.a., efter at fakturaerne forinden var forfalsket, således at det ene fakturabeløb på 45.000 kr. var ændret til 145.000 kr., og det andet fakturabeløb på 90.000 kr. var ændret til 490.000 kr., hvilket regnskabsmateriale SKAT gennemgik i forbindelse med skatterevision i 2008.

4.

(0100-85130-00009-10 + 0100-85130-00010-10)

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2005 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 2,7 mio. kr., idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR-nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet i forbindelse med hans salg af malerierne G1 katalog nr. 388, G1 katalog nr. 456 og G1 katalog nr. 541 til selskabet, idet han solgte malerierne den 1. december 2005 for 6.450.000 kr., uagtet han selv havde købt dem henholdsvis den 14. juli 2005 og den 12. september 2005 for i alt 3.750.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med 1.154.505 kr.

5.

(0100-70811-00116-10 + 0100-70811-00117-10 + 0100-70811-00502-11)

dokumentfalsk efter straffelovens § 171,

ved som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR-nr. ..., at have gjort brug af 3 falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet han lod 3 fakturaer fra G2 ApS, dateret 17. marts 2007, 31. maj 2007 og 20. juni 2007, vedrørende selskabets køb af vin for i alt 2.095.907,50 kr., indgå i selskabets regnskabsmateriale med henblik på dokumentation af afholdte udgifter over for selskabets revision, skattemyndighederne o.a., efter at fakturaerne forinden var forfalsket, bl.a. således at de fremstod som køb af færre antal flasker og/eller vin af anden slags, uden at købsprisen blev ændret, hvilket regnskabsmateriale selskabets kuratorer modtog i forbindelse med selskabets konkurs den 4. juli 2007.

6.

(0100-85130-00014-10)

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13 stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2007 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 846.272 kr., idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR-nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet i forbindelse med udtagning af vin fra selskabet til private formål, som følger:

-

halvdelen af det købte, jf. faktura nr. 51701 fra G2 ApS, i alt 633.750 kr.

  

-  

24/90 af det købte, jf. faktura nr. 51839 fra G2 ApS, i alt 199.442 kr. og

  

-

halvdelen af det købte i G3 vinlager den 29. januar 2007, i alt 13.080 kr.,

hvorved det offentlige blev unddraget skat med 357.072 kr.

7. (Frafaldet.)

8.

(0100-76231-00002-10)

skyldnersvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 286, stk. 2.,

ved i tiden omkring den 23. juni 2008, hvor han standsede sine betalinger, og den 15. august 2008, hvor han gik konkurs, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde, at have unddraget 4 malerier, som han i henhold til faktura af 1. januar 2008 havde købt af H1 Ejendomsselskab ApS, CVR- nr. ..., for i alt 3.250.000 kr., fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, idet han gav dem væk, solgte dem uden reel betaling eller under konkursbehandlingen holdt dem skjult for kuratorerne i sit konkursbo, hvorved der påførtes fordringshaverne eller nogen enkelt af disse et tab på ikke under 2.350.000 kr.

9.

(0100-76231-00005-10)

skyldnersvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

ved i tiden forud for den 23. juni 2008, hvor han standsede sine betalinger, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter, eller på anden lignende måde at have unddraget en Range Rover, reg.nr. ..., som han ifølge faktura af 1. januar 2008 havde købt af H1 Ejendomsselskab ApS´s datterselskab, H1.1 ApS, for 650.000 kr., fra at tjene sine fordringshavere til fyldestgørelse, idet han overdrog bilen til sin hustru BA, der fik den indregistreret i sit navn den 6. februar 2008, som gave, betaling af gæld eller på anden måde, således at der påførtes fordringshaverne eller nogen enkelt af disse et tab eller risiko for tab på ikke under 650.000 kr.

10.

(0100-76231-00006-10)

skyldnersvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 286, stk. 2,

ved i tiden forud for den 23. juni 2008, hvor han standsede sine betalinger, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter, eller på anden lignende måde at have unddraget en Mercedes Benz model x, reg.nr. ..., som han den 14. marts 2008 havde købt af H1 Ejendomsselskab ApS´s datterselskab, H1.1 ApS, for 1,3 mio. kr., fra at tjene sine fordringshavere til fyldestgørelse, idet han overdrog bilen til sin hustru BA, der fik den indregistreret i sit navn den 13. maj 2008, som gave, betaling af gæld eller på anden måde, således at der påførtes fordringshaverne eller nogen enkelt af disse et tab eller risiko for tab på ikke under 1,3 mio. kr.

11.         

(0100-76231-00007-10)

skyldnersvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 286 stk. 2,

ved i tiden forud for den 23. juni 2008, hvor han standsede sine betalinger, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter, eller på anden lignende måde at have unddraget en Mercedes Benz model y, stelnr. ..., som han den 14. marts 2008 havde købt af H1 Ejendomsselskab ApS´s datterselskab, H1.1 ApS, for 1,7 mio. kr., fra at tjene sine fordringshavere til fyldestgørelse, idet han overdrog bilen til sin hustru BA, der den 13. maj 2008 solgte den til G4 Cars for 2.770.000 kr., som gave, betaling af gæld eller på anden måde, således at der påførtes fordringshaverne eller nogen enkelt af disse et tab eller risiko for tab på ikke under 2.770.000 kr.

12.         

(0108-70671-00179-10)

overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1,

ved den 27. oktober 2010 kl. 10.25 som sigtet for en lovovertrædelse på ...1 med forsæt til at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetslig retsfølge for et strafbart forhold, i strid med sandheden at have oplyst at være TM, cpr.nr. ..., boende ....

13.

(0108-81038-01247-10)

overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.,

ved den 27. oktober 2010 kl. 10.25 at have ført personbil reg.nr. CF ... ad ...1 i sydlig retning med 56 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 40 km/t.

14.         

(0108-81685-00775-10 )

overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 1.,

ved den 27. oktober 2010 kl. 10.25 at have ført personbil reg.nr. CF ... ad ...1, selv om han ved Byrettens dom af 21. december 2000 blev frakendt førerretten til den 25. april 2012.

15.         

(0108-77281-00310-10)

brugstyveri efter straffelovens § 293 a.

ved den 27. oktober 2010 i tidsrummet fra kl. 10.05 til kl. 10.25 uberettiget at have gjort brug af personbil reg.nr. CF ..., tilhørende CA.

16.         

(0100-85130-00020-11)

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2006 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 9,2 mio. kr., idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR-nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet på 9,2 mio. kr. i forbindelse med kreditering af hans mellemregningskonto med koncernen på samme beløb den 7. april 2006, hvilket beløb ifølge faktura af 3. marts 2006 vedrørte honorar til selskabet, hvorved det offentlige blev unddraget skat med 3.949.355 kr.

17.

(0100-85130-00028-11)

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrol-lovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2007 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS CVR-nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet på 3.631.887 kr., hvilket beløb blev krediteret hans mellemregningskonto med koncernen som refusion af betaling af 4 stk. fakturaer fra G5 Entreprenør v/ V.17, uagtet der ikke var udført arbejde for koncernen som anført i fakturaerne, hvorved det offentlig blev unddraget skat med 1.561.711 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen påstået frifindelse i forhold 15 og domfældelse i de øvrige forhold. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf i ikke under 4 år.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på 9.097.000.

Anklagemyndigheden har yderligere i medfør af færdselslovens § 118a, ned-lagt påstand om en tillægsbøde på 27.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 15, 16 og 17. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forholdene 12, 13 og 14.

Procedure 

Anklageren og forsvareren har afgivet en skriftlig oversigt over procedurens indhold, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15, V.16, V.17, V.18, V.19, V.20, V.21, V.22, V.23, V.24, V.25, V.26, V.27, V.28 og V.29.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Generelle forhold:

Tiltalte forklarede, at han afsluttede 10. klasse og derefter tog en toårig handelsuddannelse. Efter skolen blev han ansat i et ejendomsfirma i .... I 1989 flyttede tiltalte til ... og fik ansættelse i vekselerfirmaet G6.

I 1997 stiftede han H1 Ejendomsselskab ApS. Anpartselskabet skulle drive virksomhed med udlejningsejendomme samt erhverve ejendomme, der efter renovering skulle videresælges.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 11, bilag 11-1 vedrørende anpartsselskabets registreringsforhold.

Tiltalte forklarede, at han havde lært advokat V.12 at kende i forbindelse med nogle ejendomshandler. Da administrationen af anpartsselskabet udviklede sig, flyttede man ind på advokat V12´s adresse. Efterhånden som selskabet blev større, skiftede selskabet adresse som anført i registreringen.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 1, bilag 2-1-1-3 (årsrapport for 2006).

Tiltalte forklarede, at der oprindeligt blev stiftet et anpartsselskab for hver ejendom, der blev erhvervet. Da man af administrative grunde ønskede at ændre herpå, blev koncernen trimmet til en struktur, som gengivet på side 5. Som det fremgår af udskriften fra Erhvervs- og selskabsstyrelsens register, havde H1 Ejendomsselskab haft mindre revisionsfirmaer. Den seneste revisor, R1 A/S var imidlertid ikke i stand til at løfte opgaven, herunder yde den tilstrækkelige rådgivning. H1 Ejendomsselskab skiftede derfor til revisionsfirmaet R2. Revisionsfirmaet sendte 10-12 mand til virksomheden, og de arbejdede der i flere måneder. De fandt flere fejl i de tidligere regnskaber og herunder en regnefejl på 200 mio. kr., som den tidligere revisor havde lavet. Tiltalte er bekendt med, at kurator senere rejste en diciplinærsag mod den tidligere revisor. R2 lavede årsrapporten for 2006, og revisor var med til at give sin mening til kende i ledelsesberetningen.

Tiltalte forklarede vedrørende anpartsselskabet H1.1, at anpartsselskabet blev stiftet med det formål at købe biler til leasing. V.11 blev direktør for selskabet og skulle sørge for, at bilerne blev gjort klar til salg/leasing, herunder sørge for omregistrering, forsikring o.lign. Det var tiltalte og V.11, der stod for købet og eventuelle salg af bilerne, og det var mest tiltalte, der var den udfarende kraft på det område. Selskabet kom aldrig rigtigt i gang og efter aftale med V.1 fra SKAT blev selskabet lukket ned. Bilerne i selskabet skulle sælges til tredjemand, og ellers kunne tiltalte eller nærtstående købe dem til vurderingsprisen.

Om administrationen af koncernen forklarede tiltalte, at advokat V.12 stod for administrationen fra begyndelsen. Tiltalte havde ikke "fingrene" nede i administrationen, herunder det bogholderimæssige. Han var meget på farten, og han var end ikke i besiddelse af en computer. Såfremt han skulle sørge for overførsel af penge, skulle det ske gennem en anden. Advokat V.12 ophørte med at stå for det administrative i efteråret 2007, og funktionerne blev herefter varetaget af H1.2 Ejendomsadministration ApS, som H1 Ejendomsselskab senere kom til at eje 100 %.

I 2004 var det advokat V.12´s kontor, der stod for at samle bogføringsmaterialet. Bogføringen blev udført af revisor, der også udarbejdede årsrapport. Advokaten havde et eller andet system, der blev benyttet til at samle bogføringsmaterialet, og revisor kom på besøg kvartalsvis. I 2005/2006 kunne advokat V.12´s kontor ikke følge med, og der blev ansat personale til at stå for det. Der var mange handler, og bogholderiet var hele tiden bagud med 1 ½ - 2 måneder.

Om nøglemedarbejderne, jf. årsrapporten for 2006 side 12, forklarede tiltalte, at V.4 og V.10 blev en del af den daglige ledelse af H1 Ejendomsselskab. De skulle beskæftige sig med "baglandet", herunder personalemæssige forhold og økonomi. Tiltalte brugte meget tid på at være på farten for at se på ejendomme og indgå aftaler. Han var fortsat hovedanpartshaver og direktør i selskabet og den, der bestemte.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 38, bilag 38-2-1 (personaleoversigt).

Tiltalte forklarede, at hans daværende ægtefælle, BA, udførte arbejde for koncernen. Tiltalte husker ikke, hvad JP lavede. LC var beskæftiget med administrativt arbejde og indkøb af ejendomme. V.20 havde været revisor hos MF og fortsatte hos R1, hvor han var beskæftiget med H1 Ejendomsselskabs regnskaber. Han blev ansat i H1 Ejendomsselskab, og var i 2005 og 2006 regnskabschef. NJ gjorde rent, mens V.10 som forklaret var en del af den daglige ledelse og beskæftiget med administrativt arbejde. NT, NM og V.18 var beskæftiget med administration af ejendomme. V.18 var sammen med SG også beskæftiget i bogholderiet. MC, ML, MG, V.5, BV, LT og DN var beskæftiget i bogholderiet. V.4 var en del af ledelsen og regnskabschef.

Om betalinger og konti forklarede tiltalte, at betaling kunne foregå fra H1 Ejendomsselskabs bogholderi eller gennem advokat V.12´s kontor. Hos advokaten havde tiltalte en klientkonto, og H1 Ejendomsselskab havde også en klientkonto. Advokaten berigtigede handler for selskabet, og pengene herfra blev sat ind på klientkontoen. Tiltalte havde også en mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. Tiltalte købte også ejendomme privat, og provenuet fra handlerne blev sat ind på mellemregningskontoen. Der blev løbende sat større beløb ind på kontoen. Den største indsættelse fandt sted i foråret 2008, hvor der blev indsat 28 mio. kr. Der var ikke nogen særlig grund til denne fremgangsmåde, det var bare blevet sådan. Tiltalte havde nogenlunde styr på indestående på mellemregningskontoen, og han vidste, hvad der blev indbetalt. Tiltalte fik oversigter over mellemregningskontoen. Kontoen blev typisk gjort op hver tredje måned, og han fik da en oversigt. Han vil tro, at BA også havde en mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab, men han er ikke sikker. Tiltalte husker ikke, om han havde en mellemregningskonto med H1.1 ApS. Tiltalte afleverede det bilagsmateriale, han skulle, til bogholderiet.

Tiltalte forklarede, at han kunne således få udbetalt beløb fra flere konti. Han kunne også bede advokat at om forestå betaling via klientkontoen af et eller andet indkøb. Når tiltalte modtog penge fra advokat V.12, skulle tiltalte sørge for det nødvendige bilagsmateriale. Han synes, at der var styr på det.

Om koncernens og sine egne økonomiske forhold har tiltalte forklaret, at købet af ejendomme blev financieret ved optagelse af lån. I 2004 - 2007 havde hverken selskabet eller tiltalte økonomiske problemer. I 2008 udarbejdede tiltalte en oversigt blandt andet med oplysning om financieringsforholdene vedrørende de enkelte ejendomme, herunder belåningsgrad, rente og ydelser. Nogle af udlejningsejendomme gav overskud, nogle hvilede i sig selv og andre gav underskud. På grund af valutaterminsforretninger, som H1 Ejendomsselskab havde indgået gennem F1-bank, opstod der i december 2007 et tab, som overskuddet fra ejendommene ikke kunne dække.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 19, bilag 19-3 og 19-4 (kreditaftaler).

Tiltalte forklarede, at aftalen i bilag 19-3 var den første, kaldet "julepantet", som H1 Ejendomsselskab indgik med F1-bank. Formålet med aftalen var at give banken nogle yderligere sikkerheder. Som følge af krisen var det økonomiske marked frosset til, og H1 Ejendomsselskab havde ikke solgt ret mange ejendomme i 2007. Den nye bankrådgiver, NH, opstillede nogle deadlines for salg, og til kunder, som F1-bank skaffede, blev der solgt ejendomme for ca. 300 mio. kr. Ved "julepantet" fik banken lejeindtægten fra udlejningsejendommene, og ved "påskepantet", bilag 19-4, blev lejeindtægten som sikkerhed formaliseret. Banken gav nu besked til de enkelte lejere om, at lejen skulle indbetales til banken. Lejeindtægten skulle være med til at nedskrive H1 Ejendomsselskabs gæld til banken. Tiltalte mener, at tabet på valutaterminsforretningerne blev dækket af "julepantet", men der var også en termin, der skulle betales i december 2007. "Påskepantet" var derfor nødvendigt, for H1 Ejendomsselskab var fortsat bagud med betalingerne og havde en ny termin til forfald den 31. marts 2008. Engagementet med F1-bank blev nedbragt til 263 mio. kr., men banken ville ikke slippe de sikkerheder, som den havde fået. Da "påskepantet" blev optaget, var koncernen økonomisk presset, men tiltalte regnede med, at man kunne komme ud af det "med skindet på næsen", idet renten var begyndt at falde. Da der i april/maj 2008 ikke længere kunne betales løn til personalet, var tiltalte klar over, at det ikke gik. Koncernens økonomiske situation var blevet drøftet med medarbejderne, og V.4 og V.10 stillede på et tidspunkt krav om en "stay on fee" for at blive. I april/maj 2008 ville F1-bank ikke give yderligere kredit, og derfor blev der anmeldt betalingsstandsning. Det var et nødråb til F1-bank for at få en ordning, men tiltalte tror, at banken ikke var likviditetsmæssig i stand til at løfte opgaven. Betalingsstandsningen kørte en måned, hvorefter H1 Ejendomsselskab indgav konkursbegæring. Som kuratorer udpegedes advokat LP, advokat V.16 og advokat GC. Tiltaltes bo blev også taget under konkursbehandling.

Om sine personlige forhold forklarede tiltalte, at han blev skilt fra BA den 30. oktober 2008. Han har boet på de adresser, hvor han har været tilmeldt folkeregistret, herunder på adressen ...2 og på ...3.

Ad forholdene 1 - 3:

Honorarerne

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han fik udbetalt honorarer på 2.625.000 kr., og at indtægten ikke er blevet beskattet. Tiltalte blev gjort opmærksom herpå i 2006 i forbindelse med, at R2 gennemgik regnskabsmaterialet. Tiltalte skrev straks til SKAT herom. Det var V.2 hos SKAT, der havde med tiltaltes personlige skattemæssige forhold at gøre.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 03-1-8 (internt notat af 20. maj 2008)

Tiltalte forklarer, at han ikke ved, hvorfor honorarerne ikke er blevet angivet til SKAT før. Som tidligere forklaret arbejdede tiltalte meget ude af huset, og da han blev klar over forholdet, blev honorarerne angivet. Tiltalte stolede blindt på, at revisor have styr på det, og tiltalte holdt ikke oplysninger tilbage. Honorarerne blev indbetalt til klientkontoen eller H1 Ejendomsselskabs driftskonto. Det var derfor muligt for revisor at se beløbene og medtage dem i selvangivelsen.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 03-1-11-1.

Tiltalte forklarer, at han fik honorarerne udbetalt ved check fra H1 Ejendomsselskabs administration. Tiltalte har skrevet det, der står med håndskrift på side 19.

Der også angivet en konteringskode på checkslippen.

Anklageren oplyste, at side 19 viser bogføringen af checken på 400.000 kr.

Tiltalte forklarede ad checken på side 5 på 250.000 kr., at det ser ud til, at den stammer fra advokat V.12´s klientkonto. Checken på side 17 på 350.000 kr. er udstedt af en medarbejder i administrationen og trukket på en konto, som H1 Ejendomsselskab havde. Checken på side 7 på 500.000 kr. er udfærdiget af V.12 eller hans sekretær. Honoraret på side 8 på 100.000 kr. fremgår af et posteringsark, der er medsendt til SKAT. Tiltalte forklarer, at han ikke sad og granskede det. Han havde tillid til, at revisor fik det med. Der blev lavet så mange handler.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 18, bilag 18-5-1 (selvangivelse for 2004)

Tiltalte bekræftede, at han har underskrevet selvangivelsen. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor der er angivet 481.999 kr. i rubrikken til lønindkomst m.v. Han har ikke tænkt over det. Måske er der kommet noget med i rubrikken vedrørende kapitalindkomst. H1 Ejendomsselskab har vel bogført honorarerne på mellemregningskontoen. Tiltalte har, som det fremgår, skrevet på checkene, hvad de vedrørte.

Forsvareren tog forbehold om at begære yderligere bevisførelse.

Tiltalte forklarede vedrørende den håndskrevne seddel på side 9 og siderne 10 - 12, at siderne 10 - 12 er følgesedler fra F2-bank vedrørende de respektive honorarer. Honorarerne blev sat ind på klientkontoen. Når advokat V.12 lavede årsafslutning modtog revisor oplysningerne herfra. Tiltalte husker i dag ikke, hvordan han fik disse honorarer udbetalt. Honorarerne hidrørte fra salg af ejendomme, hvor tiltalte havde påvist en køber til mægler. Tiltalte har aldrig selv modtaget checks. De er altid gået over bogføringen hos enten advokat V.12 eller H1 Ejendomsselskab.

Malerierne

Tiltalte forklarede, at han stod for indkøb af malerier til H1 Ejendomsselskab. Tiltalte var interesseret i cobrakunst og kendte V.3. V.3 var indgang til, at tiltalte kunne købe "direkte" fra kunsterne, idet V.3 kendte et par af de store danske kunstnere. H1 Ejendomsselskab havde en ret stor samling af cobrakunst. Tiltalte købte også malerier til sig selv. Malerierne til selskabet var både til brug og til investering. Tiltalte fik typisk ikke vurderet malerierne. Tiltalte så malerierne, inden han indgik aftale med V.3. Typisk forløb handlen på den måde, at V.3 efter aftale stillede nogle malerier på tiltaltes kontor. Over telefonen blev de enige om en pris, og V.3 modtog betaling. Tiltalte handlede mange malerier med V.3, og tiltalte vil anslå, at han købte 95 - 98 % af malerierne af V.3. Tiltalte havde som tidligere forklaret ikke et checkhæfte, og tiltalte forestod ikke betalingen af V.3. Typisk foregik betalingen på den måde, at tiltalte ringede til advokat V.12 og oplyste, at V.3 skulle have en check på et givent beløb. Advokaten var bemyndiget til at udstede checks efter mundtlig tilkendegivelse fra tiltalte. Denne betalingsfremgangsmåde blev ændret, da R2 blev revisor for H1 Ejendomsselskab.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-6.

Forevist kvittering af 8. maj 2004 på 145.000 kr. og kvittering af 30. maj 2004 på 490.000 kr. forklarede tiltalte, at han husker titlerne på malerier, og han har haft nogle malerier af LK. Tiltalte husker ikke de pågældende kvitteringer.

Forsvareren oplyste, at det ikke bestrides, at kvitteringerne er falske.

Anklageren dokumenterede fra bogføringsbilag (næstsidste side i bilaget) og fra finanskort (sidste side i bilaget).

Tiltalte forklarede, at kontoen er tiltaltes klientkonto hos advokat V.12.

Anklageren dokumenterede posteringer på 145.000 kr. og 498.000 kr.

Tiltalte forklarer, at han ikke husker nærmere om det. Det er ikke tiltalte, der har forfalsket kvitteringerne. Tiltalte har ikke betalt V.3 for malerierne. Tiltalte var den eneste ansatte i H1 Ejendomsselskab i 2004. Det var advokat V.12, der stod for bogholderiet. Tiltalte manglede ikke penge i 2004. Det er ikke tiltalte, der har underskrevet kvitteringerne. Tiltalte har ikke opdaget, at der var noget galt. Tiltalte fik typisk oplyst saldoen på klientkontoen en gang om måneden. Tiltalte så kun kontoudtog fra kontoen en til to gange om året. Det var V.20, HG og en tredje som var revisorer for H1 Ejendomsselskab i 2004.

Ad forhold 4 og 8

Malerierne

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 39, bilag 39-50-4-1, (side fra katalog vedrørende en kunstauktion).

Tiltalte bekræftede, at han kender malerierne gengivet under ...yy (G1 katalog nr. 01), xx (G1 katalog nr. 03) og zz (G1 katalog nr. 02).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 6, bilag 3-6-2, (faktura af 14. juli 2005 pålydende kr. 3.400.000).

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, om det var ham eller H1 Ejendomsselskab, der købte de omhandlede malerierne. De blev købt gennem V.3. Det var ikke advokat V.12, der købte dem. Tiltalte fik ikke vurderet malerierne. Tiltalte betalte den pris, der blev forlangt.

Anklageren oplyste, at G1 katalog nr. 01 blev solgt sammen med en sort/hvid gouache for 500.000 kr.

Tiltalte forklarede, at hvis V.6 har fortalt det, så hænger det sådan sammen.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 7, bilag 3-7-2, og oplyste, at materialet stammer fra V.6. V.6 har oplyst, at det er en vurdering, som han har fået foretaget. Malerierne er vurderet til henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr. Han har solgt dem for henholdsvis 150.000 kr. og 350.000 kr.

Tiltalte forklarede, at han ikke har set vurderingen før. Bilaget viser imidlertid, hvor svært det er med kunst og prisfastsættelse. Til belysning heraf kan tiltalte også fortælle, at han i 2007 havde et møde med V.1 fra SKAT og V.4. På mødet aftalte man, at H1.1 ApS skulle lukke. Der blev også talt om kunst på mødet, og V.1 spurgte, hvad H1.1 Ejendomsselskabs malerier var værd. Der blev talt om, at der skulle foretages en vurdering, men V.1 spurgte, hvad malerierne var forsikret for, og det blev oplyst. Der var tale om en samlet forsikringssum. Tiltalte er ikke klar over, hvordan beløbet er blevet fastsat, men forsikringsselskabet har vel haft en vurderingsmand på. Tiltalte ved ikke, om det er foregået på den måde, at V.11 har taget billeder af malerierne og sendt dem til forsikringsselskabet.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 1, bilag 02-1-1-8-1 (udskrift af H1 Ejendomsselskabs anlægskartotek).

Tiltalte forklarede, at da R2 blev revisor for H1 Ejendomsselskab, begyndte man at lave anlægskartotek. Det var V.5 og V.11, der stod for det. Der blev lavet flere kartoteker.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 6, bilag 03-6-3, (faktura af 1. december 2005 til H1 Ejendomsselskab ApS).

Tiltalte bekræfter, at han solgte malerierne til H1 Ejendomsselskab. Det ser mærkeligt ud. Tiltalte mener ikke, at han købte G1 katalog nr. 01 af H1 Ejendomsselskab og derefter solgte det tilbage. Tiltalte kan ikke specifikt huske disse handler. Måske er der en, der har blandet numrene i anlægskartoteket sammen. Det er ikke tiltalte, der har lavet bilag 03-6-3, og han har ikke bedt nogen om at gøre det.

Anklageren oplyste, at bilag 02-1-1-8-1 ikke er dateret.

Tiltalte forklarede, at han har solgt malerier til H1 Ejendomsselskab. Når der er lavet et bilag som 03-6-3, må fakturaen vel være bogført, herunder på tiltaltes mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab, men tiltalte ved det ikke. Tiltalte kan heller ikke bidrage med hensyn til prisfastsættelsen. Tiltalte har helt sikkert talt med V.3 om prisen.

Anklageren oplyste, at bilag 03-6-3 er indhentet fra H1 Ejendomsselskabs regnskabsmateriale. Det fremgår endvidere af anlægskartoteket, at malerierne er køb af H1 Ejendomsselskab.

Anklageren oplyste, at H1 Ejendomsselskab årsrapport for 2005 ikke er fremlagt.

Tiltalte forklarer, at han ikke kan huske om malerierne G1 katalog nr. 03, G1 katalog nr. 01 og G1 katalog nr. 02 blev sat på auktion.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 39, bilag 39-50-4-1 og oplyste, at DT har oplyst, at malerierne blev solgt på auktion den 18. maj 2006.

Tiltalte forklarede, at det ikke siger ham noget. Han husker det ikke. Han husker ikke, at G1 katalog nr. 02 og G1 katalog nr. 03 blev solgt til henholdsvis 2 mio. kr. og 1,666 mio. kr. Der skal også medregnes mæglersalær, som køber skal betale. Salæret er på 25 %. Endvidere afregnes sælger med 20 % af prisen i salær.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, fane 6, bilag 03-6-5 (afregning fra G7 Galleri til advokat V.12), og anklageren oplyste, at afregningen formentlig har med ovennævnte auktion at gøre.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker noget om det. Han husker ikke, om guachen blev solgt for 200.000 kr.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han naturligvis spurgte til prisen, når han handlede med V.3, men han havde gennem deres samarbejde opnået tillid til V.3. Der var også handel i det, så tiltalte godtog ikke bare en hvilken som helst pris. Tiltalte er sikker på, at han og H1 Ejendomsselskab har købt malerier til gode priser. Tiltalte opnåede også en rabat, fordi kunstnerne vidste, at han ikke bare købte med henblik på at videresælge med fortjeneste. Hvis noget blev solgt, rådførte han sig med V.3 eller andre.

Ad forhold 8.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 5, bilag 3-5-3, (faktura af 1. januar 2008 fra H1 Ejendomsselskab til tiltalte).

Tiltalte forklarede, at den ene underskrift på bilaget er tiltaltes. Den anden tilhører V.5. Tiltalte kan forestille sig, at bilaget blev udfærdiget efter V.1´s besøg og i forbindelse med, at R2 skulle lave årsrapport. Formålet med bilaget har således været, at det kom på plads, hvem malerierne tilhørte. Tiltalte mener, at maleriet af KX nok har hængt hjemme hos tiltalte, mens maleriet af HC (nr. 4) har hængt i tiltaltes sommerhus. Tiltalte kan ikke huske, hvor G1 katalog nr. 01 hang. Man må gå ud fra, at fakturaen blev lavet, fordi malerierne ikke hang på H1 Ejendomsselskab. V.5 har vel lavet fakturaen i samråd med revisor. Tiltalte er ikke klar over, om datoen den 1. januar 2008 har noget med en reel salgsdato at gøre.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 7, bilag 3-7-7, (finanskontokort).

Tiltalte forklarede, at han mener, at malerierne blev leveret tilbage til H1 Ejendomsselskab. Tiltalte er enig i, at malerierne ikke er med i den registrering, der blev foretaget pr. 24. juni 2008 i forbindelse med H1 Ejendomsselskabs betalingsstandsning. Da tiltalte blev erklæret personlig konkurs, leverede han malerierne og to LC-billeder tilbage. De blev afleveret i H1 Ejendomsselskabs reception på ...4. Det foregik i august eller starten af september 2008. De blev afleveret samtidig. Tiltalte havde hentet dem enten i sin private lejlighed eller i lejligheden på ...4. Tiltalte satte dem i receptionen. Han husker, at der var en fra konkursboet, der tog imod dem. Han husker ikke, hvem det var. Der kom meget hurtigt en dårlig stemning mellem tiltalte og kuratorerne. Tiltalte kan ikke sige, om han har fortalt kuratorerne, at malerierne altid har hængt på ...4.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 4, faneblad 36, bilag 36-1, side 9 midt for, forklarer tiltalte, at hvis han har forklaret som gengivet, er det vel sådan, det er. Tiltalte kan meget vel i vrede have sagt til kurator, at malerierne var solgt, og at han ikke huskede til hvem. Tiltalte har ikke malerierne, og han har ikke solgt dem. Der forsvandt flere ting, herunder kunst, efter konkursens indtræden.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 2, bilag 02-1-1-81, (oversigt, der var sat i en mappe med fotografier. Mappen er udleveret af V.11). Anklageren dokumenterede vedrørende de 4 malerier (G1 katalog nr. 01, maleri af KX, maleriet MM og maleri af HC) og maleriernes placering.

Tiltalte forklarede, at han fra begyndelsen fik et specielt dårligt forhold til advokat V.24. H1 Ejendomsselskabs bo var en meget stor sag for hende at være kurator i, og det havde hun åbenbart behov for at retfærdiggøre. Der var ikke pant i malerierne.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at der var 3 forskellige advokater, der var kuratorer. De havde endvidere deres medhjælpere. Tiltalte blev mange kontaktet af advokaterne. Han fik ikke en kvittering, da han afleverede malerierne i receptionen. Måske er malerierne blevet bragt til stedet af 3 x 34, eller også har tiltalte haft en til at hjælpe sig. Det kan have været hans bror eller V.11. Tiltalte fik aldrig kvittering for de ting, han afleverede til kuratorerne. V.11 har haft billeder hængende på H1 Ejendomsselskab. De er blevet væk. Låsene blev skiftet, da tiltalte afleverede sin nøgle kort tid efter, at han var gået i betalingsstandsning. Der er forsvundet andre ting fra lokalerne på ...4.

Ad forholdene 5 og 6.

Vin

Tiltalte forklarede, at det var ham, der stod for indkøb af vin til H1 Ejendomsselskab.

Han købte også til sig selv. Vinen til H1 Ejendomsselskab blev brugt til gaver til kunder og forretningsforbindelser. Der var typisk tale om champagne eller cognac. Vin til tiltalte kan godt være betalt af H1 Ejendomsselskab, idet tiltalte havde et større tilgodehavende hos H1 Ejendomsselskab.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 9, bilag 03-9-4, (finanskontokort - varebeholdning - konto 70100).

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvem der har foretaget registreringen.

Når tiltalte købte vin, foregik det gennem advokat V.12 eller gennem H1 Ejendomsselskab. Vinen blev betalt fra et af de to steder, og den blev leveret. Den vin, som tiltalte købte til sig selv, blev betalt over mellemregningskontoen med H1 Ejendomsselskab.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 7, bilag 19-7 og 19-6, (finanskontokort).

Retsformanden bemærkede, at materialet ikke ses at fremgå af hans mappe.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 9, bilag 03-9-6-3-1, (faktura af 17. marts 2007 fra G2).

Anklageren oplyste, at fakturaen er falsk.

Anklageren dokumenterede fra bilag 03-9-6-2 (betalingsanmodning fra advokat V.12´s bogholderi) og bemærkede, at bilaget viser, at advokaten betalte vinhandleren.

Om den håndskrevne påtegning "Privat vin" forklarer tiltalte, at det ikke er ham, der har skrevet den. Han vil tro, at "D 275 ..." er hans mellemregningskonto. "K 275 ..." er H1 Ejendomsselskabs klientkonto hos advokat V.12.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 19, bilag 19-7 (finanskontokort) vedrørende posteringen "privat vin 1.267.500 kr.".

Anklageren dokumenterede fra bilag 19-6 (finanskontokort - tiltaltes mellemregningskonto) vedrørende samme postering, der først debiteres og derefter omposteres og krediteres.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 9, bilag 03-9-6-1 (opgørelse vedhæftet faktura bilag 03-9-6) og herefter fra bilag 03-9-6-3-1. Anklageren oplyste vedrørende sidstnævnte, at der er tale om en falsk faktura. Fakturadatoen er i forbindelse med forfalskningen dækket delvist. Bilagsnr., som fakturaen er bogført under, er angivet i øverste højre hjørne. Den ægte faktura har anklagemyndigheden modtaget fra leverandøren af vin. Den er fremlagt under bilag 03-9-8-1. Anklageren dokumenterede sidstnævnte.

Anklageren oplyste, at den falske faktura er fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi, hvor den er bogført under bilagsnr. 11399.

Anklageren oplyste, at den oprindelige faktura (bilag 03-9-6) vedrørte 480 flasker. Den falske faktura vedrører det halve antal og en anden vin.

Tiltalte forklarede, at han ikke har kompetence til at udtale sig om, hvorvidt fakturaen er falsk. Han har købt en del af den slags vin, men ikke til den pris, der står anført på fakturaen. Det er en god, over middelklasse vin. Tiltalte har ikke forfalsket fakturaen. Det var kun tiltalte, der stod for indkøb af vin. Vinen stod opbevaret i et aflåst kælderrum. Kun V.11 havde nøgle til vinrummet. Der var nok 500-700 flasker. Tiltalte har ikke nogen forklaring på, hvordan den falske faktura er havnet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. Vinen på fakturaen i bilag 03-9-6-3-1 er købt til tiltalte. Vinen Gevery Chambertin koster ikke 1.014.000 kr. for 240 flasker. Det var en almindelig, god vin.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10, bilag 03-10-5, (faktura af 31. maj 2007 fra G2). Anklageren oplyste, at der er tale om en ægte faktura. Den opgørelse, der refereres til i fakturaen, er ikke til stede.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10, bilag 03-10-4, (faktura af 31. maj 2007 fra G2). Anklageren oplyste, at fakturaen har samme nummer som bilag 03-10-5. Fakturaen angiver samme beløb, men kun 66 flasker. Der er tale om en falsk faktura, der er fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10, bilag 03-10-8-1, (kontoudtog fra F3-bank) vedrørende posteringen 747.907,50 kr.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10, bilag 03-10-6, (finanskontokort), bilagsnr. 4968. Anklageren bemærkede, at bilagsnr. er det samme som det på bilag 03-10-4 (falske faktura).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10, bilag 03-10-7, (finanskort).

Tiltalte forklarede, at det helt sikkert er en vin, som han har købt. Der var tale om en god Bourgogne, som han købte til sig selv. Tiltalte er sikker på, at han har sagt i bogholderiet, at vinen var til ham selv. Han har ikke nogen forklaring på, hvordan den falske faktura er havnet i bogholderiet. Det er ikke ham, der har forfalsket den. Det kan være, at vinfirmaet ved en fejl er kommet til at skrive H1 Ejendomsselskab. Tiltalte har ikke før i dag set fakturaen. Tiltalte havde intet med bogholderiet at gøre. Han kan ikke se, hvem der skulle have interesse i at ændre noget i bogholderiet. Som tidligere forklaret havde han et stort tilgodehavende hos H1 Ejendomsselskab.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 23, bilag 03-23-4, (faktura nr. 51860 fra G2 af 20. juni 2007 pålydende 80.500 kr.). Anklageren oplyste, at der er tale om en ægte faktura.

Anklageren dokumenterede fra bilag 03-23-3 (faktura fra samme af 20. juni 2007 pålydende 80.500 kr.). Anklageren oplyste, at fakturaen har samme fakturanr. som bilag 03-23-4. Der er tale om en falsk faktura, der vedrører 12 flasker Ch. Margaux til 80.500 kr. Bogføringsnummeret 5031 er anvendt, jf. bilag 03-23-5 (finanskort) den 28. juni 2007, og der er sket ompostering samme dag.

Tiltalte forklarede, at han er ret sikker på, at han havde foretaget købet for kr. 64.400. Det kunne være en Montrachet. Tiltalte kender intet til den falske faktura. Tiltalte har ikke byttet om på flaskerne. Som tidligere forklaret op-lyste tiltalte bogholderiet om den vin, som var til ham selv. Tiltalte fik ikke fakturaerne, der blev sendt til H1 Ejendomsselskab.

Ad forhold 6.

Fakturaen fra G3 vinlager

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 38-1-4-1 (faktura fra G3 vinlager, pålydende 26.100 kr. med dankortkvitteringer.)

Tiltalte forklarede, at der var betalt med tiltaltes personlige dankort.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 38-1-4-7-1, (kontoudtog fra tiltaltes konto i F3-bank).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 38-1-4-2, (betalingsanmodning fra advokat V.12). Anklageren bemærkede, at der overføres 30.091,34 kr. til tiltaltes konto.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 38-1-4-4, (håndskreven sammentælling).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 38-1-4-3, (udgiftsbilag).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 10 bilag 3-10-6, (finanskort hvoraf fremgår, at 26.100 kr. er debiteret og krediteret kontoen og ført over til varebeholdningen (bilag 03-10-7)).

Tiltalte forklarede, at han er ret sikker på, at han købte vin hos G3 vinlager. Det kunne være en Bourgogne vin. Han ville tro, at der var tale om 12 flasker.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at ekspedienten i G3 vinlager har oplyst, at der var tale om 24 flasker.

Tiltalte forklarede, at han ikke har bedt V.18 om at skrive 12 flasker på fakturaen. V.18 var beskæftiget i bogholderiet. Tiltalte har ikke givet hende en generel instruks om at skrive på fakturaerne. Tiltalte har ikke taget 12 flasker til sig selv.

Forhold 9, 10 og 11

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-8, side 2, (referat udarbejdet af V.4).

Tiltalte forklarede, at han er enig i, at afviklingen skulle foregå som beskrevet. H1.1 ApS havde vel 5 - 20 biler, før salget begyndte. Nogle var ikke afgiftsberigtigede, og de blev typisk solgt til udenlandske kunder. Nogle var svære at afhænde, og dem købte tiltalte. Tiltalte husker i dag ikke, hvor mange det drejede sig om. Nogle af bilerne var luksusbiler, mens andre kan betegnes som samlerobjekter. Da konkursen indtrådte, var der en eller to biler tilbage. BA købte nogle biler enten af tiltalte eller direkte fra H1.1 ApS. Hun havde mange biler i forvejen, både nye og gamle. I 2008 kørte hun i forskellige biler.

Om bilerne, der er omfattet af forhold 9, 10 og 11, forklarede tiltalte, at han nok har været ude i noget mundhuggeri med kuratorerne. Tiltalte kan godt have sagt, at bilerne ikke var solgt, eller at de ikke var solgt til nærtstående.

Forhold 9

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 17, bilag 03-17-5, (faktura af 30. november 2007 vedr. H1.1 ApS køb af en Range Rover).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 17, bilag 03-17-6, (posteringsark), hvorefter bilen sælges til tiltalte for 650.000 kr..

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 17, bilag 03-17-8, (finanskontokort - mellemregningskonto).

Tiltalte forklarede, at det var korrekt, at han købte Range Roveren. Tiltalte ved ikke, om bilen blev vurderet. En bil mage til blev senere solgt fra BA konkursbo. Tiltalte kan ikke sige, om den 1. januar 2008 er den rigtige dato. Tiltalte husker ikke, om han købte bilen med henblik på videresalg.

Anklageren dokumenterede fra bilag 03-17-9, (registrering til BA)

Tiltalte forklarede, at han vil tro, at BA købte bilen af ham umiddelbart efter, at han havde købt den af H1.1 ApS, og at en omregistrering først fandt sted efterfølgende. BA kunne vel ikke betale bilen ved modregning, men hun havde vel kontanter. Tiltalte husker ikke, om de aftalte en pris. Det gik dårligt i deres ægteskab og overdragelsen af bilen til hende kunne være en form for begyndende bodeling. De lavede ikke en opgørelse over deres bodele, men kurator anlagde efterfølgende en justifikationssag vedrørende nogle aktiver hos BA, og i den forbindelse blev der lavet en form for opgørelse. Tiltalte tænkte ikke på, om kreditorerne blev stillet dårligere ved dispositionen. Det var en svær tid, men tiltalte regnede med, at det ville gå. Overdragelsen til BA var ikke en måde at få penge væk fra kreditorerne.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 17, bilag 3-17-11-1, (købsfaktura lavet af G4 Cars ApS, hvorefter BA sælger bilen til selskabet for 500.000 kr.).

Tiltalte forklarede, at han vil tro, at han var primus motor ved salget. Tiltalte kendte V.29, og tiltalte har sikkert talt med ham om salget. Så vidt tiltalte husker blev bilen solgt, fordi BA manglede penge.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltale, at det var meningen, at BA skulle betale for bilen ved en senere lejlighed. Der blev lavet et gældsbrev, der blev fremlagt i sagen mod hende.

Forhold 10

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 18, bilag 3-18-5, (faktura fra H1.1 ApS vedrørende køb af Mercedes model-x).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 18, bilag 3-18-7, (faktura fra H1.1 ApS til tiltalte vedr. salg af 3 biler).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 18, bilag 3-18-8, (købstilbud fra G8 Auto ApS vedrørende Mercedes-Benz model-x).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 18, bilag 3-18-10 (finanskontokort vedr. mellemregningskontoen med tiltalte).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 18, bilag 3-18-12, (udskrift fra motorkøretøjsregisteret).

Tiltalte forklarede, at han købte Mercedesen af H1.1 ApS den 14. marts 2008. Han husker ikke, om der var andre købstilbud end det i bilag 3-18-8, men der må have været et mundtligt tilbud fra en anden tredjemand. Hvis G8 Auto ApS havde købt bilen, skulle firmaet have betalt kontant. Det havde betydning for, hvilken pris, firmaet ville betale. 1,3 mio. kr. var derfor ikke en urealistisk lav pris. En tilsvarende ny bil kostede dengang 5,6 mio. kr. hos Mercedes. Tiltalte erhvervede bilen, fordi H1.1 ApS efter aftalen med SKAT skulle afhænde bilerne. Tiltalte har ikke nogen forklaring på, hvorfor han - og ikke G8 Auto ApS - købte bilen. Tiltalte havde nok ikke til hensigt at beholde den, men det kan han ikke svare på med sikkerhed. Da BA købte bilen af ham, blev den indregistreret i hendes navn. Det var aftalen, at hun skulle betale 1,3 mio. kr. for den, men hun betalte aldrig. Tiltalte ved ikke, om der blev lavet en skriftlig købsaftale. BA´s likviditet var ikke den bedste på det tidspunkt, men hun havde værdier, som hun kunne belåne. Det var måske den manglende likviditet, der var skyld i, at hun ikke betalte. BA solgte bilen videre. Tiltalte var involveret i videresalget. Tiltalte kendte køber, som han havde handlet ejendomme med. Tiltaltes bistand skal ses i lyset af, at han hjalp BA og sig selv, så de kunne "komme ud på den anden side" i forbindelse med skilsmissen. Det kan meget vel tænkes, at bilen blev videresolgt den 12. maj 2008. Det kan godt passe, at den blev solgt videre for 1,2 mio. kr. Tiltalte husker ikke, om BA modtog betalingen fra køber. Da tiltalte erhvervede bilen af H1.1 ApS betalte han ved modregning. Tiltalte havde mange penge på det tidspunkt og et stort tilgodehavende hos H1 Ejendomsselskab. I foråret 2008 og halvanden måned før konkursen indbetalte tiltalte 28 mio. kr. over tre gange til selskabet. Han var heller ikke på vej til en personlig konkurs. Tiltalte havde ikke til hensigt at snyde H1 Ejendomsselskabs kreditorer.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at BA på tidspunktet for købet af bilen havde en ejendom på ...5, en bondegård og flere biler. Ejendommen på ...5 var belånt for ca. 33 mio. kr., men ejendommene havde en samlet værdi på ca. 65 mio. kr. BA havde et mindre banklån på ca. 3,5 mio. kr. Det ville derfor ikke være svært for hende at rejse penge. Det var vel skilsmissen, der gjorde, at hun ikke betalte. Hun blev dømt til at betale beløbet til tiltaltes konkursbo. BA´s bo blev taget under konkursbehandling i foråret 2009. I efteråret var der blevet foretaget arrest i hendes ejendomme, og hun var derfor ude af stand til at disponere over dem.

Forsvareren dokumenterede fra mappe 3, bilag 19-10-1-5 vedrørende tiltaltes overførsel af ca. 24 mio. kr. til H1 Ejendomsselskab.

Forhold 11

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-5, (e-mail fra Laurits.com - vedrørende køb af Mercedes Benz model-y).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-10, (faktura af 14. marts 2008 fra H1.1 ApS).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-8, (Finanskontokort, mellemregningskonto med tiltalte).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-11, (købstilbud fra G8 Auto ApS på 1.700.000 kr.)

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-13-1, (købstilbud af 13. maj 2008 fra G4 Cars ApS).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 19, bilag 3-19-13-3, (faktura af 21. maj 2008 fra G4 Cars ApS).

Tiltalte forklarede, at bilen var et samleobjekt. Det var V.10, der fik hammerslag på bilen på auktionen. De havde ikke troet, at de ville få bilen så billigt. Bilen blev købt med henblik på videresalg med fortjeneste. De regnede med, at der ville komme en køber til den over tid. G8 Auto ApS handlede med Mercedes og havde derfor den fornødne viden for at vurderer bilen. Tiltalte mener, at der også blev indhentet en yderligere vurdering fra Mercedes. Da G4 Cars solgte bilen til udlandet, har firmaet sikkert fået en anden bil i bytte. BA fik en anden bil i bytte, da hun solgte bilen til G4 Cars. Tiltalte husker ikke, om han talte med V.29 om prisen på bilen, før tiltalte købte den af H1.1 ApS.

Tiltalte tror, at BA købte bilen samtidig med, at hun købte den anden Mercedes den 13. maj 2008. På det personlige plan var der rent kaos på det tidspunkt på grund af skilsmissen, og det må være grunden til, at BA købte bilen. Tiltalte husker det imidlertid ikke. Der var ikke tale om, at hun skulle sikres et beløb. Hun skulle vel give det samme for bilen, som H1.1 ApS havde betalt for den, og hun skulle betale for den.

Ad forholdene 12 - 15

Tiltalte forklarede, at han kørte i sin brors bil, og det er rigtigt, at han kørte med en højere hastighed end tilladt som beskrevet i forhold 13. Det er endvidere rigtigt, at han var frakendt førerretten, og at han oplyste navn og cpr. nr. på en anden som beskrevet i forhold 12. De er barndomsvenner, og de havde en aftale om, at tiltalte måtte bruge den andens cpr.nr. De havde ikke talt om, hvad det kunne komme til at betyde. Tiltaltes bror havde givet tiltalte lov til at benytte bilen og sagt, at tiltalte bare kunne tage nøglerne.

Forhold 16

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 24, bilag 03-24-3-6, (e-mail af 4. januar 2001 fra V.19).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 24, bilag 03-24-3-6, side 3 og 4.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 24, bilag 3-24-3-4, (skrivelse fra revisor R3 til SKAT).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 24, bilag 3-24-3-5, (faktura af 3. juni 2006 fra H1 Ejendomsselskab ApS til G9 A/S).

Tiltalte forklarede, at R2 har H1 Ejendomsselskabs regnskaber for 2006 og 2007 liggende. Fakturaen bilag 3-24-3-5 skal ses i sammenhæng med det øvrige regnskabsmateriale for det pågældende år. Det var H1 Ejendomsselskab, der udstedte fakturaen. Tiltalte kan ikke forklare den nærmere regnskabsmæssige sammenhæng, men det kan revisor fra R2. Der kan være tale om, at fakturaen kan være bogført på en konto tilhørende en af de mange ejendomme, som H1 Ejendomsselskab købte af G9 A/S. Hver ejendom fik sin egen konto i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. H1 Ejendomsselskab fik beløbet på 9,2 mio. kr. Tiltalte har ikke bogført beløbet på mellemregningskontoen. Tiltalte kan ikke svare på, om beløbet blev selvangivet. Beløbet var et rådgivningshonorar, der tilkom H1 Ejendomsselskab. Tiltalte husker ikke, om det blev aftalt med SKAT, at beløbet skulle debiteres på mellemregningskontoen.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at R2 også lavede tiltaltes personlige regnskab. R2 havde også lejlighed til at gennemgå mellemregningskontoen.

Forhold 17

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 03-25-5-1, (G5 Entreprenør v/V.17 - faktura nr. 070237 af 14. september 2007, renovering af kælderhalse samt rydning af gårde og lofter, pris 1,6 millioner inkl. moms).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-1, side 1, 2, 3 og 4 (faktura og kreditnota fra G5 Entreprenør v/V.17 samt afregningsmeddelelse fra Grundejernes Investeringsfond).

Tiltalte forklarede, at entreprenør V.17 har udført meget arbejde for H1 Ejendomsselskab, for tiltalte og for BA. Det var typisk tiltaltes bror, CA, eller en anden vicevært, der rekvirerede V.17 og indhentede tilbud. Derefter talte man om det. CA var vicevært på ejendommen ...6. Tiltalte husker ikke noget om fakturaen, der angår denne ejendom eller om arbejdet. V.17 afleverede sine fakturaer i H1 Ejendomsselskabs bogholderi eller til advokat V.12´s sekretær og fik betaling derfra. Tiltalte husker ikke, om han har set fakturaen før, men han kan ikke afvise det. Tiltalte ved ikke, om kreditnotaen blev udstedt som følge af, at arbejdet ikke blev udført. Tiltalte kan ikke forestille sig, at fakturaen er fiktiv og dækker over andet arbejde. Det er i hvert fald ikke noget, der er aftalt med tiltalte. Tiltalte kan ikke afvise, at kravet kan være betalt over en anden konto.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 19, bilag 19-6 side 12 (finanskontokort, mellemregningskonto med tiltalte).

Tiltalte forklarede, at det ikke ændrer på hans forklaring. Tiltalte har vel betalt 1,6 mio. kr. siden han har fået beløbet refunderet af H1 Ejendomsselskab.

Tiltalte ved ikke, om beløbet på 1,6 mio. kr. indgår i det beløb, der refunderes af Grundejernes Investeringsfond.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-2, side 3, (faktura af 5. november 2007).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-2, side 2, (kreditnota).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-2, side 1, (kreditnota).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-2, side 4, (afregningsmeddelelse fra Grundejernes Investeringsfond).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 19, bilag 19-6, (finanskontokort, mellemregningskonto).

Tiltalte forklarede, at hans bror og FK var viceværter på ejendommen ...7. Ejendommen var meget misligholdt, og der skulle derfor udføres et større vedligeholdelsesarbejde. Både tage og skorstene blev gennemgået og lavet. Tiltalte ved ikke, hvordan fakturaen er blevet til. Tiltalte vurderer, at han har betalt V.17 over sin private konto. Betaling kan godt være sket over flere gange.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-3, (faktura af 28. november 2007 fra G5 Entreprenør v/V.17).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-3, side 1, (kreditnota).

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 19, bilag 19-6, (finanskontokort, mellemregningskonto).

Tiltalte forklarede, at CA og FK også var viceværter for denne ejendom. Tiltalte kan ikke huske, hvordan fakturaen er blevet betalt, men han er sikker på, at han har betalt den.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-4, side 3, (faktura af 30. november 2007 fra G5 Entreprenør v/V.17).

Anklageren dokumenterede fra mappe 2-1, faneblad 25, bilag 3-25-5-4, side 3, (kreditnota).

Tiltalte forklarede, at også her var det hans bror CA og FK, der var viceværter.

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 19, bilag 19, side 3, (finanskontokort, mellemregningskonto).

Tiltalte forklarede, at ejendommen tilhørte H1 Ejendomsselskab. Tiltalte husker ikke noget specifikt vedrørende den omhandlede faktura. Det var FK og CA, der var viceværter. Det har været dem, der har indgået aftalen med V.17.

Anklageren dokumenterede fra bilag 19-6 (finanskontokort, mellemregningskonto).

Tiltalte forklarede, at han har betalt beløbet via sin konto i F3-bank eller over en konto for en af de ejendomme, som han selv havde. På det tidspunkt havde H1 Ejendomsselskab ikke en kassekredit, der kunne benyttes til den slags betalinger. Tiltalte ejede mange ejendomme, hvori han havde optaget lån, som han kunne benytte til betaling.

Gjort bekendt med V.17´s forklaring til politiet forklarer tiltalte, at så har V.17 lavet noget andet arbejde, som han har fået betaling for. Tiltalte har ikke aftalt med V.17, at der skulle udstedes fiktive fakturaer, således at der kunne ske frigørelse af midler fra Grundejernes Investeringsfond og ske debitering for tiltalte på mellemregningskontoen.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at der godt kan være indgået aftale med V.17 om udførelse af arbejde på en ejendom, og betalingen for arbejdet er sket over kontoen for en anden ejendom. Der var muligvis ikke helt styr på det på det tidspunkt, og der kan derfor være begået fejl. Det har være V.17, der udførte arbejdet i ...7.

..."

Tiltalte har i et senere retsmøde den 28. juni 2012 yderligere forklaret følgende vedrørende forhold 16:

"...

Tiltalte forklarede supplerende, at de 9,2 mio. kr. hænger sammen med, at ejendomme tilhørende G10, KS og G9 A/S blev overtaget af tiltalte og H1 Ejendomsselskab. Der var tale om 25 ejendomme i alt, herunder ...8 og ...9, der blev købt af H1 Ejendomsselskab for 540 mio. kr. Det honorar, som tiltalte har fået i den anledning, er blevet modregnet i beløbet på de 15,2 mio. kr.

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Forhold 1-3.

Vidnet forklarede, at hun er skatterevisor og beskæftiger sig med selskabs-området.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-7-1, (materialeindkaldelse), side 2 og side 3.

Vidnet forklarede, at SKAT lavede kontrol på H1 Ejendomsselskab, og vidnet bad i den anledning om oplysninger. Vidnet fik noget af det materiale, hun havde bedt om, men ikke det hele.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-7-2, side 1, side 2 og side 13 (forslag til skatteændring).

Vidnet forklarede, at der ikke var behørig dokumentation for købsomkostningerne (honorarerne) på i alt 1,6 mio. kr. udbetalt til tiltalte vedrørende anpartsselskaberne H2 ApS, H3 Ejendomsselskab ApS og H4 Ejendomsselskab ApS. SKAT havde som dokumentation modtaget checkkopier men ikke fakturaer. Dokumentationen opfyldte derfor ikke statsskattelovens krav, og honorarerne var derfor ikke aktiverbare købsomkostninger.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-7-2, side 4 m.f. (vedr. malerier af LK erhvervet af H1 Ejendomsselskab for henholdsvis 145.000 kr. og 498.000 kr.).

Vidnet forklarede, at SKAT også bad om dokumentation for dette køb.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-7-3, side 3, side 6, og side 10 (skrivelse af 1. februar 2008 fra R2 til SKAT) og fra bilag 3-1-7 (brev af 21. april 2008 fra H1 Ejendomsselskab til SKAT).

Vidnet forklarede, at hun, V.2 og TT fra SKAT deltog i et møde med tiltalte, V.4 og V.23 fra H1 Ejendomsselskab. Hun deltog kun i det ene møde. H1 Ejendomsselskab oplyste, at det var uheldigt, at honorarerne ikke var blevet angivet, og at det selvfølgelig skulle ske. SKAT ville gerne sikre sig, at H1 Ejendomsselskab havde malerierne hængende og bad om at se H1 Ejendomsselskabs forsikringspolice. Den fik man aldrig at se. Det var først senere, at det blev klart for SKAT, at malerierne var bogført til en lavere værdi. Det skete i forbindelse med en krydsrevison, som vidnet udførte, hvor hun tog kontakt til kunstnere og sælgere af malerier.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-6, (kvitteringer fra V.3 m.v.).

Vidnet forklarede, at SKAT af V.3 fik udleveret kopi af de originale kvitteringer og fakturaer. V.3 oplyste, at de tre malerier af LK var solgt til H1 Ejendomsselskab for 90.000 kr., og at de to malerier til 39.500 kr. var solgt til H1 Ejendomsselskab for 45.000 kr. Det var kun vedrørende disse handler, at malerierne var solgt til lavere priser end bogført hos H1 Ejendomsselskab. Differencebeløbene blev anset som maskeret udlodning, og selskabets beskatningsgrundlag forhøjet. Vidnet gav samtidig besked til personbeskatningen.

Vidnet vil ikke anse skrivelsen af 21. april 2004 fra tiltalte (bilag 03-1-7) som en selvanmeldelse, idet tiltalte først rettede henvendelse, efter at der var stillet spørgsmål fra SKAT.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke tror, at SKAT, da tiltalte skrev om de tre honorarer på i alt 1.025.000 kr. i brevet af 21. april 2008, havde materiale om disse honorarer. Hvis det havde været tilfældet, havde man nok rejst spørgsmålet i agterskrivelsen.

Vidnet forklarede, at kontakten til V.3 viste, at der ikke var styr på hans bogholderi. Efter anmodning fra SKAT sendte han noget bogføringsmateriale frem, men det var ikke fuldstændigt. Det fremgår nærmere af bilag 3-1-6, som er skrivelsen fra V.3´s revisor, R4. Det førte til et besøg hos V.3. Bogføringen var i orden, men det var udeholdt noget.

Det blev nævnt fra H1 Ejendomsselskabs side, at selskabet havde skiftet revisor. Vidnet kan ikke huske, om det specifik blev nævnt, at den tidligere revisor havde lavet en større regnefejl, men det blev nævnt, at R2 var blevet sat til at lave en gennemgribende undersøgelse.

Bogholderiet hos H1 Ejendomsselskab var ikke til at gennemskue. SKAT indledte revision overfor selskabet, fordi SKAT var i tvivl om selskabets værdier. Vidnet prøvede, om hun kunne følge et bilags gang i bogholderiet, men det var umuligt på grund af de mange selskaber og mange mellemregningskonti. Resultatet af vidnets undersøgelse kan ikke tages som udtryk for, at der var tale om noget kriminelt. Vidnet er ikke klar over, hvilket grundlag H1 Ejendomsselskabs revisor benyttede.

Om SKATs grundlag har vidnet forklaret, at man havde bogføringsmateriale for regnskabsåret 2004 for det område, som man havde valgt ud. Det fyldte ca. 20 ringbind. Det samlede bogføringsmateriale for 2004 var meget omfattende. Måske havde SKAT også noget bogføringsmateriale for 2003. Bilagsporteføljen var ufuldstændig, og mange steder bestod materialet af fotokopier. Det var svært at følge pengestrømmen og bilagsstrømmen. En total revision var umulig på grund af bogføringsmåden. Der var anvendt en dårlig nummerering af bilag, og en omkostning startede typisk på en mellemregningskonto. Når man "fulgte" omkostningens vej, kunne det ske, at den bogføringsmæssigt optrådte på mellemregningskonto med et andet selskab. SKAT havde ikke kontakt til den tidligere revisor. Vidnet var til stede på H1 Ejendomsselskab og så bogholderiet. Vidnet antog, at der blev bogført, idet der dukkede navne op på checks og lignende. Vidnet har ikke set et egentlig bogføringslokale.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Forhold 1-3

Vidnet forklarede, at han i 2004 var skatterevisor og beskæftiget med per-sonbeskatning. I 2007 var vidnet beskæftiget i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Vidnet deltog først i behandlingen af tiltaltes sag fra slutningen af 2007 eller begyndelsen af 2008. V.1 oplyste, at 1,6 mio. kr. var overført fra H1 Ejendomsselskab til tiltalte. Den 23. april 2008 holdt vidnet et møde med tiltalte og V.4. På mødet drøftede man honorarerne og tiltaltes privatforbrug. Det var først på mødet, at vidnet fik oplyst, at tiltalte havde skrevet til SKAT vedrørende yderligere honorarer, og at vidnet blev præsenteret for skrivelsen, der er i bilag 3-1-7. På mødet fik vidnet oplyst, at honorarerne ikke var angivet til SKAT på grund af mangelfuldt arbejde fra revisors side. SKAT anmeldte forholdet til politiet på grund af honorarernes størrelse i forhold til størrelsen af tiltaltes selvangivne indtægtsforhold. Vidnet er ret sikker på, at SKAT ikke før mødet kendte til honorarindtægterne på i alt 1.025.000 kr. Honorarerne på i alt 1,6 mio. kr. kan ikke anses for selvanmeldt, idet beløbene først blev oplyst på mødet den 23. april 2008. SKAT havde ikke fakturaer på beløbene. Om honorarerne på 1.025.000 kr. kan anses som selvanmeldt må retten afgøre. I slutningen af maj 2008 deltog vidnet i et møde med repræsentanter for H1 Ejendomsselskab, men der kom ikke oplysninger frem, som vidnet kunne bruge. Vidnet har ikke været i forbindelse med V.3.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at V.1 fik oplysning om de 1,6 mio. kr., da SKAT begyndte at revidere H1 Ejendomsselskab. Beløbet på 1.025.000 kr. kom frem på mødet den 23. april 2008. Det var V.4, der førte ordet vedrørende H1 Ejendomsselskabs bogføring. Det blev oplyst, at man var faldet over materiale vedrørende honorarerne på 1.025.000 kr.

Forsvareren dokumenterede fra mappe 3, bilag 18-5-1, selvangivelse for 2004.

Vidnet forklarede, at tiltalte blandt andet havde en række private erhvervsejendomme og var deltager i et tysk kommanditselskab. Det er revisor, der har udfyldt tiltaltes selvangivelse, men der er ikke dokumentation for, at selvangivelsen er revideret. Vidnet har ikke kendskab til H1 Ejendomsselskabs bogføring. Tiltalte burde have været opmærksom på honorarerne set i lyset af deres størrelse og størrelsen af tiltaltes selvangivne indtægtsforhold.

Forhold 4

Vidnet forklarede, at tiltalte skal beskattes af beløbet på 2,7 mio. kr., idet der er tale om, at tiltalte som hovedaktionær køber til underpris, jf. agterskrivelse af 28. juli 2010. Det vil endvidere være tale om beskatning, når en hovedaktionær sælger til selskabet til overpris. Ved vurderingen af, hvilken pris, der skal lægges til grund, ser SKAT blandt andet på, hvad der er betalt, hvad der er solgt til og ejertiden. Høj avance og kort ejertid kan være forhold, der taler for beskatning. Det fremgår af det materiale, som SKAT modtog fra politiet, at H1 Ejendomsselskab havde lidt et tab på 33 % ved videresalget af malerierne G1 katalog nr. 03 og G1 katalog nr. 02. Tabet svarede størrelsesmæssigt til det beløb, som tiltalte betalte for malerier. Tiltalte gav 3,4 mio. kr. for malerierne, og H1 Ejendomsselskab købte dem for 5,2 mio. kr. og tabte 33 % ved videresalget. Det sidste maleri købte H1 Ejendomsselskab for 1.250.000 kr. og videresolgte for 837.000 kr. Tiltalte havde købt maleriet for 500.000 kr. SKAT vurderede derfor, at der var tale om maskeret udlodning. Det er ikke normalt, at der foretages syn og skøn før under en senere klageinstansbehandling.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 6, bilag 3-6-8-1, side 2, (SKATs beregning af unddragelsen vedr. forhold 4).

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han under et møde hos politiet blev præsenteret for et foreløbigt anklageskrift, og at SKAT blev anmodet om at foretage en bedømmelse heraf. Hvis SKAT på anden måde - eksempelvis af egen drift - var blevet opmærksom på forholdet, ville SKAT have anmodet skatteyder om at forklare, hvorfor malerierne var steget i den korte periode og gerne med dokumentation herfor fra en uvildig. Ved SKATs vurdering indgik også det forhold, at H1 Ejendomsselskab solgte malerierne efter kort tid med tab.

Som det fremgår af underbilag II til bilag 3-6-7 i mappe 2 sendte SKAT den 28. juli 2010 sit forslag til skatteændring til tiltalte, men der kom aldrig noget svar. Den 19. august 2010 ringede tiltalte og fik fristen forlænget til den 1. september 2010, og den 7. september 2010 fik tiltalte fristen forlænget med yderligere to måneder.

Forhold 6

Vidnet forklarede, at politiet som ved forhold 4 overlod materiale til SKAT til vurdering af tiltalespørgsmålet. Vidnet konstaterede, at der var tale om en forskel mellem faktura fundet i bogholderiet hos H1 Ejendomsselskab og faktura fra vinforretningen. Der var herunder beløbsmæssige forskelle.

Anklageren redegjorde for bilag 3-9-6, (faktura af 17. marts 2007 fra G2) og bilag 3-9-6-3-1, (faktura af 17. marts 2007 fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi).

Vidnet forklarede, at han i sin sagsbehandling lagde til grund, at halvdelen af flaskerne i den ægte faktura var blevet udtaget af tiltalte. Vidnet kan ikke afgøre hvilke. Vidnet lagde endvidere til grund, at halvdelen af flaskerne svarede til halvdelen af fakturabeløbet.

Anklageren redegjorde for bilag 3-10-4, (faktura af 31. maj 2007 fra G2) der er fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi, bilag 3-10-5 (faktura med vin ifølge opgørelse), bilag 3-10-6 (finanskontokort) og bilag 3-10-7 (vinbeholdning - 90 flasker).

Vidnet forklarede, at den ægte faktura fra vinhandlen omtaler 90 flasker, mens fakturaen fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi omtaler 66 flasker. Vidnet har lagt til grund, at der er udtaget 24 flasker til en værdi svarende til 24/90 af faktura beløbet.

Anklageren redegjorde for bilag 38-1-4-1, (faktura fra G3 vinlager, pålydende 26.100 kr. med dankortkvitteringer) og bilag 3-10-7 (2. postering på finanskontokort).

Vidnet forklarede, at politiet oplyste til SKAT, at det drejede sig om 24 flasker. Da der var købt 24 flasker og bogført 12, lagde vidnet til grund, at der var udtaget 12 flasker til halvdelen af fakturabeløbet.

Forsvareren oplyste, at der på det foreliggende grundlag ikke er bemærkninger til SKATs beregningsmåde.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at SKAT ikke har set vinbeholdningen. Om SKAT i et konkret tilfælde foretager besigtigelse af en varebeholdning afhænger af grundlaget. Hvis grundlaget for en varebeholdning ikke er i orden vil det være spild af tid at se på beholdningen.

Anklageren oplyste, at konkursboet var begyndt at sælge af vinlageret på det tidspunkt, hvor SKAT blev inddraget.

Forhold 16 og 17

Vidnet oplyste, at han ikke har deltaget i udarbejdelsen af rapporten i mappe 8, bilag 03-24-3-2.

Vidnet forklarede, at SKAT anmodede G9 A/S om at oplyse sin omsætning med H1 Ejendomsselskab. Revisor for G9 A/S oplyste, at aktieselskabet havde betalt 9,2 mio. kr. i honorarer til H1 Ejendomsselskab og redegjorde for overførslerne. Revisionsselskabet R5 oplyste til SKAT, at 9,2 mio. kr. indgår i H1 Ejendomsselskabs bogholderi på mellemregningskontoen i tiltaltes favør og krediteres på advokat V.12´s mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab (bilag 3-24-3-4). R5 oplyste, at man ikke har kunnet finde beløbet i bogføringen over H1 Ejendomsselskabs drift. SKAT har vurderet, at der - under alle omstændigheder - er tale om maskeret udbytte til tiltalte.

Afhørt af forsvareren har vidnet forklaret, at R5 som forklaret oplyste, at man ikke kunne finde beløbet på 9,2 mio. kr. Revisionsselskabet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at beløbet er splittet op og findes i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. Vidnet har ikke selv været i kontakt med R5.

Forsvareren dokumenterede fra ekstrakten, faneblad 9, bilag 3-1, side 1 f.n. (sagsfremstilling-ansvarssag).

Vidnet forklarede, at SKAT sendte tiltalebegæringen til anklagemyndigheden for at medvirke til at fremme processen. Anklageren havde oplyst, at sagen havde været efterforsket i lang tid, og at anklagemyndigheden var ved at rejse tiltale. SKAT ville - om muligt - have undersøgt H1 Ejendomsselskabs bogføringsmateriale pr. 7. april 2006 for at undersøge, om der var indtægtsført beløb svarende til 9,2 mio. kr. fra G9 A/S, og om der pr. 7. april 2006 var sket ophør ved modregning vedrørende honorarkravene. Hvis det kan dokumenteres, at tiltalte har tilført H1 Ejendomsselskab midler svarende til 9,2 mio. kr., inden konkursens indtræden, skal tiltalte ikke beskattes af beløbet. SKAT har lagt til grund, at tiltalte ikke har modregnet beløbet overfor H1 Ejendomsselskab i perioden fra 7. april 2006 til konkursens indtræden.

Anklageren dokumenterede fra mappe 3, bilag 19-6, side 3, (posteringen på 9,2 mio. kr.)

Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden efter det nu fremkomne vil overveje, om tiltalen fastholdes.

Vidnet redegjorde for opbygningen af finanskontokortet og herunder, at der ved krediteringer er tale om, at tiltalte trækker på kreditten, og at tiltalte ved debiteringer indbetaler til selskabet.

Forhold 17

Vidnet forklarede, at han ikke har sagsbehandlet vedrørende dette forhold.

Vidnet er bekendt med, at der ikke er blevet ændret i tiltaltes skattemæssige forhold i anledning af forholdet. Vidnet mener, at der er indtrådt forældelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der er ikke indtrådt forældelse i skattestrafferetlig sammenhæng.

..."

V.2 har i et senere retsmøde den 8. maj 2012 yderligere forklaret følgende til retsbogen:

"...

Vidnet fik forevist ekstraktmappe, fane 24, bilag 3-24-3-5 og bilag 3-24-3-6.

Vidnet forklarede, at det fortsat er SKATs opfattelse, at beløbet på 9,2 mio. kr. er maskeret udlodning. Da vidnet afgav forklaret i retten første gang, så han for første gang mellemregningskontoen. Han blev derfor hylet lidt ud af den. Det var nødvendigt, at han fik lejlighed til at gennemgå det underliggende materiale vedrørende beløbet på 9,2 mio. kr., og det har han nu haft lejlighed til at gøre. Det har bestyrket ham i, at udbetalingen er maskeret udlodning. Han har udarbejdet et notat, der er sendt til anklagemyndigheden.

Anklageren oplyste, at notatet indgår i sagen som bilag 3-24-6.

Vidnet forklarede, at beløbet på 9,2 mio. kr. ikke er bogført på driften eller vedrørende ejendommenes anskaffelsessum. Det fremgår, at R5 har undersøgt dette. Det fremgår, at den sidste ejendom blev solgt den 13. januar 2006, og på det tidspunkt har tiltaltes arbejde været faktureringsmodent. Beløbet på 9,2 mio. kr. tilkommer H1 Ejendomsselskab, og vidnet kan ikke se, at det er indtægtsført hos H1 Ejendomsselskab. Hvis det var indtægtsført hos H1 Ejendomsselskab, burde det være krediteret på driftskontoen, men det er ikke tilfældet. Det fremgår af mellemregningskontoen, at beløbet er udbetalt til tiltalte, og derfor foreligger der maskeret udlodning.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at transaktionen skal vurderes isoleret. Vidnet har gennemgået det bilagsmateriale, der fulgte med agterskrivelsen.

Forevist mappe 8, fane 3, side 57, email af 4. januar 2011 fra V.19 til SH hos SKAT, forklarede vidnet, at R5 som forklaret ikke har kunnet konstatere, at beløbet er indtægtsført hos H1 Ejendomsselskab, selvom revisor har søgt de relevante steder. R5´s bemærkning om, "at vi ikke kan afvise, at den er indtægtsført på et andet tidspunkt, med et andet beløb, f.eks. som en del af en anden postering vedrørende ejendomshandlen", har ikke haft betydning for vidnet. Fakturaen er udstedt i 2006 og skulle soleklart have været bogført over driften. Vidnet har haft det fornødne materiale til brug for sin vurdering. Vidnet har herunder gennemgået mellemregningskontoen for 2006 - 2008 og har ikke fundet et tilsvarende beløb, der "er gået den anden vej".

..."

Vidnet V.3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Generelle oplysninger

Vidnet forklarede, at han lærte tiltalte at kende for mange år siden, mens de begge boede på .... Vidnet er kunstner, men formidler også salg af kunst fra andre kunstnere. Vidnet tror, at han begyndte at formidle malerier til tiltalte og H1 Ejendomsselskab i 2005. Hvis vidnet fandt malerier, som han mente kunne interessere tiltalte, kontaktede han tiltalte. Det forekom også, at tiltalte kontaktede vidnet om malerier. Vidnet interesserer sig navnlig for Kobra-kunst og har mange kontakter i branchen. Vidnet prøvede at købe til en lavere pris end markedsprisen og ellers højest betale denne. Sælgerne ved jo imidlertid godt, hvad de har med at gøre. Priserne på malerier går op og ned som valutakurser. Vidnet talte ikke med tiltalte om prisændringer, for tiltalte skulle jo ikke sælge malerierne videre. Vidnet vil dog ikke udelukke, men husker det ikke, om de løselig har drøftet værdien af nogle malerier, som tiltalte havde hængende. Når vidnet formidlede et maleri til tiltalte, tog han en mindre procent og højest 10 %. Vidnet fik at vide, hvem fakturaen skulle sendes til. Vidnet vidste ikke, om tiltalte ville beholde maleriet eller sælge det videre. Vidnet ved ikke, om det havde betydning for sælgernes prisfastsættelse, om maleriet blev solgt til tiltalte eller til H1 Ejendomsselskab. Vidnet husker ikke, at tiltalte fik rabat, når han købte til sig selv.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at prisen på et maleri godt kan svinge i løbet af et halvt år. Et maleri kan godt stige eller falde med 33 % indenfor et halvt år. Prisfastsættelsen drejer sig jo om udbud og efterspørgsel. Antallet af købere til et givent maleri, finanskrisen osv. har betydning for prisen. Vidnet havde ikke interesse i at sælge noget for dyrt til tiltalte, for så risikerede vidnet, at tiltalte ikke kom igen. I den sidste del af perioden, hvor vidnet formidlede malerier til tiltalte, var priserne på de gode ting høje.

Forhold 1 og 3

Malerierne.

Anklageren dokumenterede fra mappe 2, faneblad 1, bilag 3-1-6 (faktura af 8. maj 2004 pålydende 39.500 kr., faktura af 30. maj 2004 pålydende 60.000 kr. og kvittering af 30. maj på 90.000 kr.)

Vidnet forklarede, at de tre malerier, som han købte for 60.000 kr., solgte han til tiltalte for 90.000 kr. Vidnet har udfærdiget kvitteringen af 30. maj 2004 på 90.000 kr. De tre malerier købte han af LK. Vidnet havde ikke forinden fået tiltaltes tilsagn om, at han ville købe malerierne. Vidnet prøvede først at sælge dem til anden side. Vidnet kontaktede herefter tiltalte og spurgte, om han var interesseret. Vidnet afleverede malerierne til tiltalte. Vidnet tror, at det var i .... Vidnet husker ikke, hvornår han fik betalingen. Som hovedregel fik han betaling ved check, som han hentede hos en kontordame. Vidnet ved ikke, om det kan have været hos advokat V.12´s sekretær. Nogle gange havde vidnet en kvittering med, og nogle gange sendte han den efterfølgende. Ofte fik han betalingen først.

Forevist kvitteringen pålydende 490.000 kr. forklarer vidnet, at der er hans navn, der står med håndskrift sammen med "med venlig hilsen". Vidnet har ikke før under sagen set denne udgave af kvitteringen. Han ved ikke, hvem der har skrevet 490.000 kr. Han har ikke skrevet beløbet, og han har heller ikke fået det.

Forevist kvittering på 145.000 kr. forklarer vidnet, at han har underskrevet kvitteringen. Vidnet kan ikke huske, hvad han solgte malerierne for, men det kan godt passe, at det var for 45.000 kr. Vidnet kender intet til beløbet på 145.000 kr.

Forhold 4

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappe, faneblad 39, bilag 39-50-4-1, (side fra katalog vedrørende kunstauktion).

Vidnet forklarer, at han ikke kan genkende maleriet G1 katalog nr. 01 i kataloget. Han mener ikke, at han har formidlet salget af dette maleri til tiltalte. Han kan ikke huske, om han har set maleriet på H1 Ejendomsselskab eller hos tiltalte, eller om tiltalte har talt om det.

Forevist mappe 2, faneblad 6, bilag 3-6-2 (kvittering fra MJ) forklarede vidnet, at han formidlede salget af G1 katalog nr. 02 og G1 katalog nr. 03. Tiltalte syntes, at det var mange penge, og tiltalte ønskede derfor, at handelen gik gennem sikre kanaler. Vidnet formidlede kontakten til MJ og fik en given procent for sit arbejde. Vidnet husker ikke, om han fik prisen sat ned, men han har helt sikkert forsøgt på det. Der var ikke mange JG malerier på markedet på det tidspunkt. Vidnet og tiltalte har helt sikkert drøftet, om prisen var i orden. Tiltalte vidste godt, hvad tingene kostede. Vidnet har helt sikkert undersøgt markedsprisen på de to malerier og drøftet den med tiltalte. Vidnet husker, at de på et tidspunkt efter salget talte om maleriernes værdi, men han husker ikke hvornår eller hvilken værdi, de nåede frem til. Han tror ikke, men ved ikke, om priserne allerede var begyndt at falde i 2005.

Vidnet var ikke involveret i tiltaltes salg af malerier til H1 Ejendomsselskab i december 2005. Gjort bekendt med prisen på 1,8 mio. kr. forklarer vidnet, at han ikke husker priserne på daværende tidspunkt og derfor ikke har nogen mening om denne pris. Det er ikke en urealistisk prisstigning, men han ved det ikke. Vidnet er lidt i tvivl om, hvorvidt maleriet med katalog nr. zz er identisk med G1 katalog nr. 03 eller G1 katalog nr. 02. Vidnet har set det maleri, der har katalog nr. xx.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han hos politiet blev præsenteret for fotokopier af billeder, der var taget af malerier, der hang på H1 Ejendomsselskab.

I nogle tilfælde passede det ikke med numre og titler, og i et tilfælde var vidnet fejlagtigt udnævnt til at være kunstneren. Vidnet gjorde NF hos politiet opmærksom på forholdene.

..."

Vidnet V.4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Generelle forhold

Vidnet forklarede, at han er uddannet revisor, og forud for ansættelsen i H1 Ejendomsselskab den 1. marts 2007 arbejdede han som revisor hos R3. Han var ansat i H1 Ejendomsselskab indtil konkursens indtræden, og han fortsatte efter denne med at arbejde for konkursboet i et par måneder. Vidnet blev ansat i H1 Ejendomsselskab som økonomidirektør og havde ansvaret for det økonomiske område. V.10 havde ansvaret for det juridiske område, mens tiltalte havde det kommercielle ansvar og herunder stod for køb, salg og finansiering. Revisorskiftet til R2 kan kort forklares med, at den økonomiske funktion i H1 Ejendomsselskab var vokset, og at revisor var ikke kompetent til at løfte opgaven. Før vidnet tiltrådte, fik han at vide, at det var planlagt, at regnskabet for 2006 ville være afsluttet ved hans tiltræden. Det var det imidlertid ikke, og vidnet og økonomiafdelingen, herunder regnskabschefen V.18 brugte de følgende seks måneder på at bringe forholdene i orden. Bilag og bogføring var ikke på plads, og råbalancerne stemte ikke. Der var 180 råbalancer, der skulle afstemmes. Revisor havde anvendt et regneark, men vidnet sørgede for, at der blev indført et edb-system, hvor man kunne komme helt ned i detaljen regnskabsmæssigt. R2 reviderede regnskabet for 2006. Der blev fundet nogle væsentlige fejl i de tidligere regnskaber, og disse fejl blev indarbejdet i 2006 regnskabets noter. Gennem oprydningsarbejdet fik vidnet en stor viden om detaljerne i regnskabet.

Nogle ejendomme blev købt med henblik på udlejning, mens andre blev købt med henblik på videresalg. Købesummerne blev på helt sædvanlig vis deponeret på klientkontoen hos advokat V.12, der var H1 Ejendomsselskabs husadvokat. Vidnet er ikke bekendt med, om advokat V.12 fungerede som "bank" for tiltalte, og det må være op til advokaten at forklare, hvordan han har ført sit klientkontoregnskab.

Forevist bilag 19-6 i mappe 3 forklarer vidnet, at det er en udskrift af tiltaltes mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. Hvis saldoen er negativ, har tiltalte (hovedaktionæren) et tilgodehavende hos H1 Ejendomsselskab (selskabet). Hvis saldoen er positiv, har selskabet et tilgodehavende hos hovedaktionæren. Ved krediteringer, eksempelvis indbetalinger, forøges selskabets gæld til hovedaktionæren, og ved debiteringer (eksempelvis udbetalinger) formindskes selskabets gæld til hovedaktionæren. Der var typisk en finansenhed for hver ejendom, men det forekom, at flere ejendomme havde samme finansenhed. Bilag 19-7 er kontokortet for mellemregningskontoen mellem advokat V.12´s klientkonto og H1 Ejendomsselskab. Hvis saldoen er negativ, har advokaten (klientkontoen) et tilgodehavende hos H1 Ejendomsselskab (selskabet). Hvis saldoen er positiv, har selskabet et tilgodehavende hos advokaten (klientkontoen). Ved krediteringer, eksempelvis indbetalinger, forøges selskabets gæld til advokaten, og ved debiteringer (eksempelvis udbetalinger) formindskes selskabets gæld til advokaten.

Når advokat V.12 modtog betaling eller foretog udbetaling, afleverede han et bilag til H1 Ejendomsselskabs bogholderi. Hver måned afstemte V.18 mellemregningskontoen mellem klientkontoen og H1 Ejendomsselskab. Vidnet er ikke klar over, om det forekom, at der manglede bilag. Når bogholderiet modtog bilag, der angik tiltalte privat, blev tiltalte gjort bekendt hermed, og der skete bogføring på mellemregningskontoen.

Vidnet kan garantere for, at bilagsmaterialet var i orden, da konkursen indtrådte. Hvert regnskabsår havde sin egen farve. Vidnet var til stede, da bilagsmaterialet blev hentet af kurator.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at da han blev ansat, var det grundlæggende helt galt med bogføringen hos H1 Ejendomsselskab. Det tidligere årsregnskab stemte ikke med bogføringen. Det regnskabssystem, som vidnet anskaffede, kunne blandt andet lave koncernregnskabet og regnskaberne for de enkelte selskaber. R2 kendte dette system. Han ved ikke, om R5 benyttede systemet. Der forelå udkast til årsregnskab og udkast til selvangivelse for selskabet ved konkursens indtræden, og der var styr på det regnskabsmæssige.

Det var tiltalte, der kontaktede vidnet i forbindelse med ansættelsen. Tiltalte oplyste, at han havde forsøgt at "mande" økonomifunktionen op, men den fungerede ikke. Tiltalte spurgte, om vidnet kunne træde til. Da vidnet blev ansat, var der ansat 6 i administrationen, og bogholderiet bestod af 4 - 5 ansatte. Funktionerne var ikke underbemandede, men bogholderiet havde haft en chef, der ikke gjorde det, han skulle. Der var ikke mangel på "arme og ben", men der var mangel på kompetence. Regnskabschefen, V.18 fortsatte under vidnet, mens to ansatte blev afskediget, og en ny blev ansat. Det er vidnets opfattelse, at tiltalte ikke var et administrativt talent, men tiltalte ansatte de nødvendige personer efter behov. Det var bare de forkerte, der tidligere var blevet ansat.

De fejl, man fandt i 2005 regnskabet, var graverende. Det fremgik af regnskabet, at overskuddet var på 300 mio. kr., men det var kun på 100 mio. kr. Fejlen skyldtes, at revisor havde anvendt en forkert regnskabspraksis. Bilagsmaterialet var til stede, og det var tilgængeligt, men svært.

H1 Ejendomsselskabs økonomiske situation.

Ved vidnets ansættelse var der tale om en virksomhed med en stor aktivmasse og en stor omsætning. Der blev købt ejendomme til priser, som driften af den enkelte ejendom normalt ikke kunne finansiere, men det gik godt, fordi der blev solgt ejendomme med fortjeneste. I løbet af 2007 begyndte det at blive sværere at sælge ejendomme, og han mener, at H1 Ejendomsselskab i 1. kvartal 2008 ikke kunne betale ydelserne til banken. Vidnet husker den kreditaftale, der er gengivet i bilag 19-4, men ikke aftalen, der er gengivet i bilag 19-3. H1 Ejendomsselskab led også tab på valutaspekulationer. Han mener, at selskabet led et tab på 50 mio. kr., hvilket svarede til den fortjeneste, selskabet tidligere havde haft på dette område. Der var ikke nogen i H1 Ejendomsselskab, der anså selskabet for at være i en vedvarende krise. Inden for de sidste 12 måneder af vidnets ansættelse blev der arbejdet med flere forskellige modeller for, hvordan man skulle komme videre. Da der var købere, så man på muligheden for at sælge ejendomme til priser under den bogførte værdi, og man undersøgte muligheden for en børsnotering af selskabet. Man udarbejdede materiale med henblik på at få amerikanske investorer, og man tænkte også på muligheden for refinansiering. Man var i dialog med en fond om at bytte ejendomme, og der blev forhandlet med en tysk bank om et lån på 400 mio. kr. Vidnet har svært ved at tidsfæste de enkelte handlinger indenfor den 12 måneders periode.

Ved "påskepantet" fik F1-bank sikkerhed svarende til 300 mio. kr. Banken ville imidlertid ikke give tilsagn om at betale den følgende termin, og der var ofte møder med den nye direktør, som varetog kontakten til H1 Ejendomsselskab. Banken lovede at betale terminen pr. 30. juni 2008, men selskabet følte sig ikke sikker på, at banken ville gøre det. Banken ville bestemme, hvilke kreditorer, der skulle betales, og banken ønskede ikke at betale R2. Vidnet fik den tanke, at banken ikke havde til hensigt at betale terminen pr. 30. juni, men søgte at vinde tid, således at bankens egne sikkerheder blev uomstødelige. Efter anbefaling fra V.10 blev der mellem påskepantet og betalingsstandsningen taget kontakt til advokatfirmaet R6, og advokatfirmaet anbefalede en betalingsstandsning. Betalingsstandsningen blev indledt den 3. maj 2008. F1-bank blev tilbudt, at betalingsstandsningen ville blive trukket tilbage, hvis banken ville betale terminen den 30. juni 2008, men banken afslog. Derfor blev H1 Ejendomsselskab taget under konkursbehandling.

2008 var en usikker periode, fordi selskabet ikke kunne betale sine terminer selv, men man troede på, at man ville komme til at gøre det. Likviditetsproblemerne opstod i hvert fald i første kvartal 2008, men måske var der allerede problemer med likviditeten i december 2007. Også efter, at selskabet var trådt i betalingsstandsning, havde man tillid til, at selskabet ville komme igennem krisen. Det var advokatfirmaet R6, der anbefalede, at der blev indgået en "stay on fee" aftale med vidnet og V.10, men en sådan ordning blev ikke etableret. Vidnet fortsatte i virksomheden, mens V.10 blev opsagt.

Afhørt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke husker, om lånet fra den tyske bank i stedet skulle være på 1 mia. kr., men det kan han finde ud af. Man arbejdede med fuld styrke på de forskellige muligheder. Børsnoteringen blev drøftet med advokat og revisor, og det var faktisk vidnet, der frarådede den løsning, da han vurderede, at det ikke var en god ide på det pågældende tidspunkt. Der blev også arbejdet seriøst med løsningen, hvorefter H1 Ejendomsselskab skulle bytte en portefølje af ejendomme med en fond. H1 Ejendomsselskab havde nogle gode, men for selskabet omkostningstunge ejendomme, og fonden kunne tilbyde nogle ejendomme, som ville være lettere at sælge for H1 Ejendomsselskab. Vidnet har ikke noget bud på, hvor lang tid H1 Ejendomsselskab kunne have fortsat, hvis terminen pr. 30. juni 2008 var blevet betalt. Det ville jo være nødvendigt at få rettet op på den ordinære likviditet.

F1-bank havde et stort engagement med H1 Ejendomsselskab, og engagementet så ikke godt ud i bankens regnskab. Banken fandt købere til H1 Ejendomsselskabs ejendomme i sit interne system, og tiltalte accepterede at sælge til disse købere. Der blev solgt to store "klumper" af ejendomme til to selskaber. Vidnet er af et bestyrelsesmedlem i et af selskaberne blevet gjort bekendt med, at der ved salget reelt var tale om en "parkering" af ejendommene i selskabet med det formål, at få bankens regnskab pyntet. Banken blev rådgivet af advokat V.24. Det var ikke det, der var meningen set fra H1 Ejendomsselskab, men måske var det "the name of the game".

Vidnet anså ikke en konkurs for nært forestående før engang i april/maj 2008. Vidnet og tiltalte troede på, at det ville gå, og tiltalte havde jo også skudt 25 mio. kr. ind, der hidrørte fra et tysk selskab. Vidnet er ikke klar over, om tiltalte blev rådgivet hertil. Vidnet er ikke klar over, hvordan det beløb blev bogført. Der blev ikke brugt noget af det til at betale gæld med. Tiltaltes hustru havde sin egen virksomhed, hvis bogføring blev ført hos H1 Ejendomsselskab. Derfor havde hun også en mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. Regnskabsfunktionen hos H1 Ejendomsselskab sørgede altid for, at det ikke gik til den forkerte side på mellemregningskontiene, således at der blev tale om ulovlige anpartshaverlån. Hvis tiltaltes ægtefælle ikke havde haft sin egen mellemregningskonto, ville hun have været en del af tiltaltes mellemregningskonto.

..."

V.4 har i et senere retsmøde den 8. maj 2012 yderligere forklaret følgende til retsbogen:

..."

Ad forholdene 1 - 3

Anklageren redegjorde for mappe 3, fane 1, bilag 3-1-7-1, herunder rykkerskrivelse af 21. marts 2007 fra SKAT.

Vidnet fik forevist uddrag af bilag 3-1-7-2, side 1, 2, 13 og 4.

Vidnet forklarede, at da han tiltrådte, lå der nogle forespørgsler fra SKAT vedrørende indsendelse af materiale. Vidnet bad den tidligere revisor, RL og HG fra R7, og den tidligere økonomichef, RT, om at sørge for besvarelsen. De tre samlede materiale sammen, og virksomheden sendte det til SKAT. I den forbindelse er vidnets navn fremgået.

Vidnet fik forevist uddrag af bilag 3-1-7-3, side 3 og 6.

Vidnet forklarede, at man kunne se på mellemregningskontoen for 2006, at der er udbetalt honorarer til tiltalte, som tiltalte skulle beskattes af. Der blev indgået aftale med R2 om, at der blev foretaget en gennemgang for de tidligere år. Spørgsmålet blev vendt med tiltalte, der var helt enig. Gennem-gangen blev foretaget af R2 og førte til efterangivelse, som R2 tog sig af. Transaktionerne vedrørende køb og salg af fast ejendom blev også gennemgået for at kontrollere, om der her var udbetalt honorarer, der skulle ske beskatning af. Der blev fundet honorarer, som den tidligere revisor ikke havde medtaget i tiltaltes selvangivelse. Vidnet var flere gange til møde med repræsentanter for SKAT.

Vidnet fik forevist bilag 3-1-11-1, side 2, 3, 4, 8,18 og 5.

Vidnet forklarede ad side 5, at man alene kan se, at der er udbetalt 250.000 kr. til tiltalte.

Vidnet forklarede ad side 8, at det er hans håndskrift, og at der er tale om yderligere honorarer.

Vidnet forklarede ad side 10, 11 og 12 i bilaget, at han vil tro, at de tre indbetalinger alle angår transaktionshonorarer af en eller anden art. Vidnet kan ikke huske, hvor beløbene er bogført, men han vil kunne finde ud af det ved at se i regnskabsmaterialet for 2004.

Vidnet forklarede, at tiltalte havde tiltro til, at den tidligere revisor medtog alt i tiltaltes selvangivelse.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der blev fundet checks vedrørende honorarer til tiltalte i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. På side 3 i bilag 3-1-11-1 er der henvist til, hvilke bilag i bogholderiet, som beløbene angår. Da man skulle udfinde materialet, gik man ind de steder, hvor mægleromkostninger eller mæglerhonorarer sædvanligvis posteres. Det er vidnets indtryk, at den tidligere revisor ikke udførte sit arbejde ordentligt. De omhandlede forhold var forhold, som en revisor burde være opmærksom på. Revisor lavede tiltaltes selvangivelse og årsregnskab, men foretog ikke revision. Der blev rejst en disciplinærsag mod den tidligere revisor, og vidnet er ret sikker på, at den også omfattede honorarsagerne. Ved disciplinærnævnet blev de to revisorer hver idømt en bod på 100.000 kr. Vidnet opfordrede kurator til at anlægge en erstatningssag. Vidnet ville ikke have medvirket, hvis alt ikke foregik efter bogen.

I perioden 2004 - 2006 var H1 Ejendomsselskab i voldsom vækst. Vidnet tror, at det administrative derfor kom til at halte, men det er vidnets opfattelse, at tiltalte gjorde de rigtige ting for at følge med, men desværre fik ansat de forkerte mennesker.

Vidnet fik forevist bilag 3-1-6, næstsidste og sidste side (malerier af LK).

Vidnet forklarede vedrørende finanskontokortet, at kontoen hedder "hævet/ indsat". Vidnet er ikke klar over, om kontoen hører til hos advokat V.12. Kontoen var der ikke i vidnets tid. Vidnet tør ikke udtale sig om, hvor den hører til. Bogholderisystemet i H1 Ejendomsselskab blev ændret i 2006, hvor man indførte et nyt økonomisystem, og den pågældende konto er fra før det tidspunkt. Vidnet kan alene på baggrund af udskriften ikke udtale sig om, hvordan posteringerne på henholdsvis 145.000 kr. og 498.000 kr. skal tolkes. Vidnet vil mene, at der i det materiale, som kurator er i besiddelse af, må ligge materiale vedrørende de to posteringer. Da konkursen indtrådte, havde man stadig adgang til oplysninger i det regnskabssystem, der blev anvendt før 2006.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke ville have bogført beløbene uden at betaling havde fundet sted. Det beløb, der betales, bogføres. Hvis det rigtige beløb var højere, ville det være blevet opdaget i bogholderiet. Det ville dog ikke være tilfældet, hvis det rigtige og lavere beløb var blevet betalt, og der var søgt om refusion af et højere beløb, som fakturaen lød på.

Ad forholdene 5 - 6

Vidnet forklarede, at tiltalte var den eneste i H1 Ejendomsselskab, der købte vin. Vinen blev anbragt i et depotrum. Vidnet tror ikke, at der blev brugt ret meget af den. Der blev indført en rutine, hvorefter vinen blev talt op i forbindelse med udfærdigelsen af årsregnskabet. Der skulle endvidere udfærdiges et bilag til bogholderiet, hvis der blev taget af vinen. Der var, som vidnet husker det, vin for ca. 2 mio. kr. Vidnet deltog ikke i lageroptællingen, der blev forestået af V.5. I forbindelse med lageroptællingen blev der udfærdiget en lagerliste, og vinen blev dokumenteret ved anvendelse af indkøbsfakturaerne. Det stemte. Vidnet ved ikke, hvem der havde nøgle til vinrummet. Hvis der har manglet vin, må det være opstået efter lageroptællingen.

Vidnet fik forevist mappe 1, fane 9, bilag 3-9-6, 3-9-3-6-1 og 3-9-6-2.

Vidnet forklarede, at han ikke har skrevet det med håndskrift på bilag 3-9-6-2. Vidnet har intet haft at gøre med bilag 3-9-6-3-1 at gøre. I nogle tilfælde indhentede man en ny faktura fra leverandører, hvis der manglede dokumentation til brug i bogholderiet. Det var helt sædvanligt.

Forevist bilag 3-9-4 forklarede vidnet, at det ville være naturligt at have fakturaen fremme i forbindelse med bogføringen, således at fakturateksten blev benyttet i tekstfeltet.

Vidnet fik forevist bilag 3-10-5, 3-10-4, 3-10-6 og 3-10-7.

Vidnet forklarede, at man burde have opdaget, at der er forskellig tekst på kontokortet (lageroptælling) og på fakturaen (den falske), hvis fakturaen var benyttet som dokumentation ved lageroptællingen.

Vidnet fik forevist mappe 2-1, fane 23, bilag 3-23-4, 3-23-3 og 3-23-5.

Vidnet forklarede, at han ikke husker, at han før har set bilag 3-23-3, men han kan have set bilaget.

Vidnet fik forevist ekstraktmappe, fane 38, bilag 38-4-1.

Vidnet forklarede, at det ikke er hans håndskrift. Han husker ikke, om han har set bilaget før, eller om han har hørt om beløbet.

Ad forhold 8

Vidnet fik forevist mappe 2, fane 5, bilag 3-5-3.

Vidnet forklarerede, at han husker købet. H1 Ejendomsselskab ville have styr på, hvilken kunst selskabet havde. Der blev derfor foretaget en gennemgang. Nogle af de malerier, som H1 Ejendomsselskab ejede, hang hos tiltalte og omvendt. Det var nødvendigt af flere grunde, herunder i forhold til SKAT, at malerierne hang hos ejeren. Der blev i forbindelse med gennemgangen handlet kunst mellem H1 Ejendomsselskab og tiltalte. Der skulle i den forbindelse foreligge en vurdering, der dokumenterede, at handlen foregik på markedsvilkår. Vidnet er sikker på, at en sådan vurdering er indhentet og foreligger. Som udgangspunkt foregik transaktionen på fakturatidspunktet. Vidnet har ikke set, hvad der efterfølgende er sket med malerierne.

Ad forholdene 9 -11

Vidnet forklarede, at baggrunden for salget af bilerne i H1.1 ApS var en henvendelse fra SKAT, der anmodede om indsendelse af yderligere bilagsmateriale. Revisor sendte materiale ind, men SKAT svarede, at man ikke kunne finde rundt i det. Vidnet tog initiativ til et møde med repræsentanter for SKAT, og vidnet fortalte tiltalte, at H1.1 ApS kunne blive betragtet som en hovedaktionærinteresse, og at selskabet derfor burde afvikles. Dertil kom, at det ville være svært at rekonstruere bogføringen i selskabet. Der havde været nogle underskud i selskabet, der var benyttet til fradrag, og vidnet foreslog, at de blev rullet tilbage, at selskabet blev lukket, og at man undgik at fremskaffe manglende bogføringsmateriale. Det var SKAT indforstået med. Det blev aftalt med SKAT, at der skulle foreligge to vurderingen af bilerne. Bilerne blev solgt til eksterne købere og til tiltalte. Vidnet mener, at der blev foretaget to vurderinger af de biler, som tiltalte købte. Vurderingerne må ligge enten i bilagsmaterialet vedrørende handlerne, i en mappe, der angår H1.1 ApS, i en forsikringsmappe eller fremgå af mailkorrespondancen.

Anklageren redegjorde for mappe 2-1, fane 19, bilag 3-19-11 (købstilbud).

Vidnet forklarede, at han har været inde over den handel, og at han ville have reageret, hvis der kun forelå et købstilbud. Der var tale om en specialbil, der var svær at prisfastsætte, og det var derfor vigtig med to vurderinger. Tiltalte købte bilen, fordi der ikke var andre købere. Vidnet har ikke nogen forklaring på, hvorfor tilbudsgiver ikke købte den.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte aldrig har givet udtryk for, at der kun skulle være en vurdering. Vidnet ved, at G11, der handler med biler, foretog vurderinger, men ved ikke, om firmaet har vurderet den omhandlede.

Vidnet forklarede, at årsregnskabet for 2007 var forberedt ved konkursens indtræden, mens det ikke var tilfældet for årsregnskabet for 2008.

Ad forhold 10

Vidnet fik forevist ekstraktmappe, fane 24, bilag 3-24-3-6.

Vidnet forklarede, at han husker beløbet på 9,2 mio. kr. og navnet G9 A/S, der var et selskab, som H1 Ejendomsselskab handlede ejendomme med. Vidnet husker det også som om, at der var beløb, der gik den anden vej.

Forevist bilag 3-24-3-5 forklarede vidnet, at der blev foretaget en fuldstændig gennemgang af mellemregningskontoen med henblik på at undersøge, om der var udbetalt honorarer til tiltalte, der var skattepligtige. Hvis vidnet skal forklare nærmere om dette, bliver han nødt til at have lejlighed til at se i sine notater. De ligger på H1 Ejendomsselskabs server. Denne indeholdt blandt andet breve, excelark, mailkorrespondance, notater og lignende, som vidnet udfærdigede. Der var en exchangeserver, der indeholdt emailkorrespondance, og en filserver, og det var på disse servere, at man opbevarede de elektroniske data og økonomisystemet. Vidnet vil kunne se dokumentationen, hvis han får lejlighed til at se mailkorrespondancen, filer og i økonomisystemet.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke kan konkludere, at beløbet på 9,2 mio. er skattepligtigt for tiltalte alene som følge af, at beløbet er posteret på mellemregningskontoen. Beløbet kan være omposteret, eller der kan være omkostninger, der skal fragå.

Ad forhold 17

Vidnet fik forevist mappe 2-1, fane 25, bilag 3-25-1 (faktura vedr. ...6).

Vidnet forklarede, at han husker firmaet. Vidnet var leder af den afdeling i H1 Ejendomsselskab, der administrerede ejendomme. Betaling af den slags fakturaer ville finde sted i bogholderiet, der også bogførte fakturaen. Alle fakturaer skulle godkendes af tiltalte. Der var ingen - bortset fra tiltalte - der kontrollerede, om arbejdet i henhold til fakturaen var udført. Det er heller ikke sædvane. Vidnet kan ikke forklare noget om de enkelte fakturaer.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, om tiltalte har anmodet om, at en faktura fra det omhandlede firma ikke skulle betales, fordi arbejdet ikke var udført.

..."

Vidnet V.5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Generelt

Vidnet forklarede, at han er uddannet regnskabsassistent og primært har beskæftiget sig med regnskaber. Han blev ansat i H1 Ejendomsselskab den 1. oktober 2007 af V.4, som han havde arbejdet sammen med hos R8. Vidnet blev ansat som regnskabschef. Der var meget at tage fat på. Der var to regnskabschefer - vidnet og V.18. De lavede regnskaberne for hver sin gruppe af ejendomme. Derudover havde vidnet også med H1 Ejendomsselskabs regnskab at gøre. Bogføringen vedrørende de enkelte ejendomme blev forestået af ejendomsadministratorer, der varetog den daglige drift af de enkelte ejendomme. Vidnet og V.18´s arbejde bestod primært i at lave måneds- og årsafslutningerne, herunder afstemme balanceposteringer. Advokat V.12 sørgede for, at bilagsmaterialet, der vedrørte hans mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab, kom frem til bogholderiet. Bilagene fra advokat V.12 var typisk en check med en påtegning på, og nogle gange var der også en seddel med om, hvad bilaget vedrørte.

Når det gjaldt advokat V.12 og tiltalte, var det en udfordring at få bilagene. Det betød, at der nogle gange var åbne balanceposter, som vidnet ikke kendte til indholdet af. Vidnet og V.18 spurgte ofte tiltalte, hvad en given post angik, og tiltalte havde styr på det. Det var typisk i situationer, hvor der var sket et træk på en konto, og hvor der ikke forelå bilag. Vidnet og V.18 havde blandt andet til opgave at få poster på mellemregningskontiene overført til driften. Tiltalte var nogle gange hurtig til at svare, andre gange gik der længere tid. Der manglede aldrig bilag i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Ad forholdene 5 og 6

Vidnet forklarede, at han formoder, at det var tiltalte, der stod for vinindkøbene. Vidnet havde nøgle til vinlageret i kælderen, og vidnet lavede vareoptællingen og en lagerliste. Ved lageroptællingen benyttede vidnet bilagsmateriale, balance og talte op.

Forevist mappe 2, faneblad 9, bilag 3-9-4 (finanskonto med tilføjelser) forklarede vidnet, at han har foretaget konteringen. Han tror, at oplysningerne vedrørende "modpost" og "forhandler" er trukket fra et excelark. Det har vidnet ikke haft noget at gøre med. Han kan se af bilaget, at der er bogført tilbage i tiden. Vidnet vil tro, at han foretog optællingen på lageret i forbindelse med, at der blev lavet årsopgørelse. Han kan have været med til at lave årsopgørelse for 2007, og optællingen har vel fundet sted omkring den 31. december 2006. Der blev foretaget en fysisk optælling af antallet af flasker. Han gik ikke alle etiketter igennem, og noget at vinen var også anbragt i kasser. Hyldevinen blev gennemgået, men ikke i detaljen. Bogføringen stemte med anlægskartoteket og viste, at der ikke var noget svind. Der lå bilagsmateriale vedrørende vin, da vidnet blev ansat, og der var ikke noget anlægskartotek på det tidspunkt.

Forevist bilag 3-9-6-2 forklarer vidnet, at han ikke har påført det, der står med håndskrift.

Anklageren dokumenterede betalingsdatoen.

Forevist bilag 3-9-6-3-1 forklarede vidnet, at han tror, at han har forestået konteringen. Han formoder, at han talte med tiltalte om konteringen, og vidnet fik formentlig fakturaen til bogføring. Bogføringssystemet tildelte bilagsnummeret.

Forevist bilag 3-9-4 forklarede vidnet, at bogføringsdatoen ikke behøver at være identisk med den dag, hvor bilaget bogføres. Vidnet har nok brugt datoen for posteringen på mellemregningskontoen.

Forevist bilag 3-9-6 forklarede vidnet, at den ikke siger ham noget. Hvis han havde set det bilag og bilag 3-9-6-3-1, ville han have spurgt tiltalte om det.

Anlægskartoteket burde ligge sammen med årsregnskabet.

Forevist bilag 3-10-4 forklarede vidnet, at han har skrevet 4968 i højre hjørne og 70100 på midten. Vidnet har ikke skrevet bogstaverne D og K, tallene og omp. Vidnet fik normalt bilagene samtidig, men måske har han her fået bilag efterfølgende.

Forevist bilag 3-10-6 (de tre posteringer 20/6) forklarede vidnet, at han ikke ved, om han har ført det ind på kontoen.

Forevist bilag 3-10-7 forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har foretaget bogføringen af posterne, der er dateret den 20. juni 2007.

Forevist bilag 3-10-5 forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set fakturaen og opgørelsen.

Forevist bilag 3-23-3 i mappe 2-1 forklarede vidnet, at han har påført bogføringsnummeret 5031 og konto 70100. Som udgangspunkt har han derfor bogført bilaget, men han er ikke sikker. Måske har der været et andet bilag, som han har bogført efter.

Forevist bilag 3-23-4 og bilag 3-23-5 forklarede vidnet, at han ikke husker med 100 % sikkerhed, om han har bogført fakturaen. Vidnet formoder, at han har forestået omposteringen. Han kender ikke så meget til vin, og han ville ikke kalde vinen noget andet i forbindelse med bogføringen, medmindre tiltalte havde oplyst, at en faktura vedrørte noget andet.

Forevist bilag 38-1-4-1 fra ekstraktmappen under faneblad 38 forklarede vidnet, at han ikke kender fakturaen.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han i nogle tilfælde, hvor han ikke umiddelbart kunne få fat i tiltalte vedrørende et bilag, tog kontakt til leverandøren i stedet for. Vidnet kan ikke svare på, om vinlageret blev talt op før hans ansættelse. Vidnet talte selv op flere gange for at holde styr på sine balancer. Der var, som forklaret, ikke noget svind. Han husker ikke, om der var uoverensstemmelser mellem lageret og bogføringen. Der var ingen uoverensstemmelser mellem anlægskartotek og lager. På grund af sin beløbsmæssige størrelse var regnskabet vedrørende vinen forbi V.4, der havde fokus på denne del af regnskabet.

Vidnet forklarede ad bilag 3-9-4 i mappe 2, at hvis antallet af flasker passede med beløbet, var det i orden for vidnet. Vidnet ville bogføre bilaget, opdatere sit anlægskartotek og derefter tælle op. Vidnet husker, at han foretog en optælling. Der var leveret en del vin, før vidnet blev ansat.

Vidnet forklarede ad bilag 3-9-6-3-1 og lageroptællingen, at han ville tage bilaget frem og sammenholde det med lagerbeholdningen i forbindelse med optællingen ved årsskiftet.

Forevist bilag 3-10-4 og bilag 3-10-7 forklarede vidnet, at han ville have spurgt tiltalte, hvad der var oppe, og hvad der nede. Ved lagerkontrollen ville vidnet tage udgangspunkt i bogføringens oplysninger. Han husker ikke, om de talte om dette bilag.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 4, faneblad 37, bilag 37-9, side 4, lidt under midten, forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han har i hvert fald foretaget en lageroptælling. Han blev nok ikke spurgt, om han havde foretaget en lageroptælling.

Ad forhold 8

Forevist mappe 1, faneblad 8, bilag 2-1-1-8-2 (lageropgørelsen) forklarede vidnet, at han ikke har lavet bilaget. Han tror, at det er lavet af V.4. Det var ikke vidnet, der var ansvarlig for malerierne.

Forevist bilag 2-1-1-1-8 (anlægskartoteket pr. 30/5 2008) forklarede vidnet, at det ud fra opsætning og skrivemåde mere ligner noget, som han har lavet. Det var noget, der blev lavet månedligt.

Forevist bilag 3-5-3 i mappe 2 under faneblad 5 forklarede vidnet, at godkendelsesstemplet blev indført for at skabe klare retningslinjer for godkendelsesproceduren. Det betød blandt andet, at balanceposter ikke kom til at stå åbne så længe. Den, der bogførte, og en til, skrev under.

Om baggrunden for fakturaen forklarede vidnet, at han formoder eller gætter på, at den angår nogle malerier, som H1 Ejendomsselskab købte af tiltalte. Vidnet husker det ikke præcist. Vidnet kan ikke svare på, om malerierne har været til stede på H1 Ejendomsselskab. l forbindelse med årsregnskabet blev der foretaget en lageroptælling, og der burde malerierne være med. Vidnet har ikke udfærdiget fakturaen den 1. januar 2008. Han blev bedt om at udfærdige den, og det har han gjort. Han har ikke haft malerierne i hænderne. Han husker ikke, om der har været et eksternt købstilbud, men når der står, at det har været tilfældet, har det nok været der.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der vel kun var et anlægskartotek for en given periode. V.11 var en slags vicevært og havde med malerierne at gøre.

Vidnet husker ikke, hvor lang tid, man gik tilbage, ved kontrollen af bogføringsbilag. Vidnet husker navnet V.3, men ikke specifikke udbetalinger til denne. Havde vidnet i forbindelse med oprydningen efter ansættelsen fundet poster, der ikke modsvaredes af bilagsmateriale, ville vidnet have undersøgt det nærmere.

Forevist bilagsmateriale udleveret af V.3 (mappe 29) forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set bilagene. Han husker ikke, om bilagene blev drøftet i H1 Ejendomsselskab.

Ad forholdene 9 - 11

Vidnet forklarede, at han også lavede lageropgørelsen af bilerne.

Forespurgt, om der var regler for salg af biler til hovedanpartshaveren, forklarer vidnet, at der var vurdering på nogle af bilerne. Han husker ikke, om det var et krav, at bilen skulle vurderes. Der var ikke retningslinjer herom. Hvis tiltalte var kommet med et bilag vedrørende salg, ville vidnet have bogført det. Hvis bilaget afveg meget fra normen, ville vidnet nok have stillet spørgsmål til tiltalte. Vidnet husker ikke, om der forelå en vurdering i alle tilfælde. Vidnet husker ikke tilfælde, hvor han har stillet spørgsmål til tiltalte vedrørende salgsprisen.

Forevist mappe 2-1, bilag 3-19-10 vedrørende salget af en Mercedes til 1,7 mio. kr. forklarede vidnet, at han kender bilen. Han husker ikke, at han stillede spørgsmål til tiltalte vedrørende salgsprisen, og han husker slet ikke, om der forelå et købstilbud.

Ad forhold 16

Forevist ekstraktmappen, faneblad 24, bilag 3-24-3-6, sidste side, forklarede vidnet, at han ikke husker at have set transaktionen. G9 A/S siger ikke vidnet noget. Han husker ikke, om han var med til at lave 2006 regnskabet, men husker, at det blev færdigt meget sent. Han husker ikke, om der efterfølgende var noget oppe at vende vedrørende honoraret på 9,2 mio. kr.

Ad forhold 17

Forevist mappe 2-1, faneblad 25, bilag 25-5-1 (faktura af 14. september 2007) forklarede vidnet, at han ikke husker at have set den før. Bilag 3-25-2 siger heller ikke vidnet noget. Bilagene blev bogført af den ejendomsadministrator, som havde den pågældende ejendom. Vidnet ved ikke - men kan ikke forestille sig - at der er faktureret beløb, som ikke vedrører ejendommen ifølge fakturaen. Det ville være regnskabsteknisk forkert.

..."

Vidnet V.6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 4 og 8

Vidnet forklarede, at han solgte malerier Gouache og G1 katalog nr. 01.

Vidnets kontaktperson var V.11. Vidnet husker ikke tidspunktet for salget eller hvem, der købte malerierne. Salget kan godt have fundet sted den 12. september 2005. Vidnet fik 500.000 kr. for malerierne. Det var den pris, som V.11 tilbød. Vidnet udstedte ikke kvittering. Vidnet havde fået malerierne vurderet, og vurderingen var lavere end tilbuddet.

Forevist mappe 2, faneblad 7, bilag 3-7-2 forklarede vidnet, at bilaget er en vurdering fra en kunsthandel. Nettoprisen var den mindstepris, som vidnet ville have. Gouache maleriet havde været på auktion med en mindstepris på 100.000 kr., men blev ikke solgt. G1 katalog 01 maleriet havde ikke været på auktion.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at malerierne blev vurderet den 5. marts 2003.

..."

Vidnet V.7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 4

Vidnet forklarede, at han er uddannet kunsthistoriker og økonom. Vidnet har i flere år fungeret som ekspert i DR tv-program "...". Vidnet var medstifter af G12 Auktioner A/S.

Forevist ekstraktmappen, faneblad 39, bilag 39-50-4-1, forklarede vidnet at det er en side fra et katalog. Nr. yy er maleriet G1 katalog 01. Vidnet husker ikke titlerne på nr. zz og xx. G13 Galleri havde xx og zz i kommission, og det var derigennem, at vidnet så malerierne. Vidnet satte malerierne på auktion. Vidnet havde ikke kontakt til ejeren af malerierne om pris eller andet.

Om vurderingerne på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. forklarede vidnet, at han forestod vurderingen sammen med nogle kollegaer. Vurderingen blev foretaget blandt andet på baggrund af oplysninger om priser for lignende malerier. Vidnet husker i dag ikke, hvornår vurderingen blev foretaget, men det har vel været nogle måneder før, at kataloget blev trykt.

Om prisudviklingen på sådanne malerier forklarede vidnet, at der i mange år havde været en rivende udvikling i prisen på kunst af denne kvalitet. Priserne var fortsat gode, men i 2005, 2006 og 2007 begyndte priserne at "pike". Vurderingen blev fastsat til den forventede hammerslagspris. Køber skulle udover hammerslagsprisen betale 25 % i moms og salær. Det var mere individuelt, hvad sælger skulle betale. Der var typisk tale om 14-16 % af hammerslagsprisen. Vidnet husker ikke, hvor meget sælger betalte her.

Vidnet er ret sikker på, at xx blev solgt. Der står 1,6 mio. kr. i papirerne, så det blev nok prisen. Vidnet mener ikke, at zz blev solgt. Vidnet mener heller ikke, at ææ blev solgt. Maleriet kom også fra G13 Galleri, og vidnet vil tro, at maleriet havde samme ejer.

Forevist mappe 2, faneblad 6, bilag 3-6-5 forklarede vidnet, at han har udstedt checken. Det var en forudbetaling for de malerier, man modtog fra G13 Galleri. Vidnet vil tro, at betalingen omfatter de tre malerier. Vidnet husker ikke, om der blev lavet en refusion, eller om de tre billeder alle blev solgt.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 4, faneblad 37, bilag 19, side 3, 2. afsnit, forklarede vidnet indledningsvis, at han husker, at han har godkendt forklaringen. Han husker fortsat ikke maleriet med nr. ææ.

Foreholdt 3. afsnit forklarede vidnet, at han ikke husker noget om en yderligere check på 600.000 kr., der skulle være udstedt til H1 Ejendomsselskab.

..."

Vidnet V.8 har til retsbogen ad forholdene 5 og 6 afgivet følgende forklaring:

"...

...forklarede, at han har drevet G2 ApS. Forretningen handlede fortrinsvis med eksklusive vine. Vidnet har handlet vin med tiltalte og H1 Ejendomsselskab, og aftalerne blev indgået med tiltalte.

Forevist bilag 3-9-8-1 forklarede vidnet, at det kan være en kopi af en faktura fra vidnets bogholderi. Der var en faktura til kunden og en til bogholderiet. Den foreviste ligner bogholderiets eksemplar. Den foreviste indeholder meget forskellig vin.

Forevist bilag 3-9-6 forklarede vidnet, at det ligner noget, forretningen har lavet, og prismæssigt ser det rigtigt ud. Forretningen har handlet med de om-handlede vine.

Forevist bilag 3-9-6-3-1 forklarede vidnet, at han ikke kender til den faktura. Vidnet har ikke ført den pågældende vin og heller ikke formidlet salg af den. En Gevery Chambertin koster fra 150 kr. til flere tusinde kroner pr. flaske. De dyreste koster vel 3-4.000 kr. flasken.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet ad bilag 3-9-6-3-1, at det ikke er ham, der har stået for bogføringen. Han kendte forretningens bogføringssystem. Der forelå typisk en "fakturakopi", hvor en køber ringede og bad om at få en erstatningsfaktura. Bilaget ser også mærkeligt ud på grund af de horisontale streger. Vidnet vil tro, at de fakturaer, der blev printet ud som erstatningsfakturaer, fik teksten "kopi", men han er ikke sikker på det. Normalt opererede man bogholderimæssigt ikke med en fakturakopi. Politiet fik det materiale, som forretningen havde. Bilag 3-9-6-3-1 stammer ikke fra forretningen, da man ikke har solgt det antal flasker. Brevhovedet ser også ud til at have rykket sig. Som det fremgår af bilag 3-9-6 havde forretningen F4-bank som bankforbindelse, men på et tidspunkt skiftede man til F2-bank. Vidnet husker ikke hvornår.

Der var tre ejere af forretningen. Udover en "sleeping partner" var der to ejere, herunder vidnet, der stod for den daglige drift. Der var mellem 3 og 8 ansatte. Som følge af tiltaltes køb, foregik handlerne med tiltalte altid gennem vidnet eller den anden aktive ejer.

Anklageren foreviste bilag 3-10-5. Vidnet forklarede, at han sandsynligvis har haft med denne handel at gøre.

Forevist bilag 3-10-10 forklarede vidnet, at forkortelserne tyder på, at der er tale om assorterede Bordeaux vine og en Drc vin. Forretningen har ført disse vine. Vidnet vil tro, at de er solgt til H1 Ejendomsselskab, og prisen ser "rigtig" ud.

Forevist bilag 3-10-4 forklarede vidnet, at den faktura ikke stammer fra forretningen, der ikke har haft den pågældende vin. Der er tale om en stor mængde flasker. Man havde ikke vin på lager, men købte hjem efter bestilling. Vidnet kender vinen og gætter på, at den koster 5.- 8.000 kr. pr. flaske. Omregnet (747.907,50/66) virker prisen pr. flaske meget høj.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han kender udseendet af fakturaen, bilag 3-10-5. I forbindelse med indleveringen af materiale til politiet, kan der være genereret en kopi. Det må så være systemet, der har betegnet bilaget "Fakturakopi".

Anklageren foreviste mappe 2, faneblad 24, bilag 3-23-4. Vidnet forklarede, at betegnelsen "..." ikke siger ham noget. Han husker ikke at have stået for denne handel.

Forevist bilag 3-23-5 (posteringen 80.500 kr.) forklarede vidnet, at forretningen sandsynligvis har ført Mongeard. En pris på 80.500 kr. for 12 flasker virker sandsynlig.

Forevist bilag 3-23-3 forklarede vidnet, at det ikke virker sandsynligt. Han husker det ikke. Prisen virker mere sandsynlig for en Mongeard. Fakturaen ser rigtig ud, men det virker mærkeligt, at teksten står skævt og skrevet med en anden skrifttype, end den forretningen anvendte.

..."

Vidnet V.9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 6

Vidnet forklarede, at han var ansat i G3 vinlager i 2007.

Forevist ekstraktmappen, faneblad 38, bilag 1-4-1 forklarede vidnet, at han har skrevet alt bortset fra "12 flasker rødvin". Der var tale om en stor handel for forretningen, så vidnet husker den. Vidnet vil mene, at det var tiltalte, der købte vinen. Der var tale om en Riecebourg til 1.095 kr. pr. flaske. Handelen drejede sig om 26 eller 24 flasker. Vidnet husker, at der var tale om de sidste flasker på hylden.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 5, bilag 38-1-4-5, side 24, afsnit, forklarede vidnet, at han ikke tror, at han har fået forklaringen læst op.

Foreholdt forklaringen på side 3, foroven, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han rettede henvendelse til politiet. Den gengivne forklaring lyder sandsynlig. Han mener, at hans chef var tilfreds.

Gjort bekendt med det følgende afsnit forklarede vidnet, at det er rigtig nok, at chefen blev stiktosset, fordi der var tale om en stor ordre, og der ikke var sket forudgående betaling.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, at tiltalte først købte 12 flasker og derefter yderligere flasker senere. Vidnet kan ikke huske detaljerne. Tiltalte kom og købte flere gange i den periode. Vidnet synes, at det lyder sandsynligt, at det drejede sig om 24 flasker, som vidnet skulle skaffe hjem, når det er det, der fremgår af forklaring til rapporten. Vidnet husker, at det samlet set var i omegnen af 24 flasker. Vidnet husker også, at han fik en "balle" af sin chef. Vidnet kan ikke forestille sig, at han har udleveret 12 flasker uden at få betaling. Alle flasker blev således udleveret på en gang.

..."

Vidnet advokat V.10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Generelt

Vidnet forklarede, at han lærte tiltalte at kende i 1990´erne. Vidnet fik advokatbestalling i 1998. Han blev tilknyttet H1 Ejendomsselskab som konsulent i sommeren 2006 og blev fuldtidsansat pr. 1. januar 2007. Han tiltrådte dog stillingen på fuld tid den 20. december 2006. Han havde sin sidste arbejdsdag den 22. april 2008. Vidnet skulle være med til at bygge organisationen op blandt andet IT-systemmæssigt. Der var tale om en bred opgave. Advokat V.12 tog sig af ejendomshandlerne. Vidnet var ledelsesmæssigt med på det niveau, hvor man har lidt at sige, men det var tiltalte, der bestemte til syvende og sidst.

Om H1 Ejendomsselskabs økonomiske situation forklarede vidnet, at han ikke havde indblik i selskabets økonomiske forhold. Den eneste finansielle opgave, som vidnet var involveret i, var hjemtagelse af et lån fra en bank i Luxemburg til en stor erhvervsejendom. Vidnet deltog ikke i drøftelser om H1 Ejendomsselskabs økonomiske forhold.

Om lånet fra F1-bank i december 2007 har vidnet forklaret, at han husker, at banken anmodede om at få yderligere sikkerhed. Banken ydede et mindre lån og fik sikkerhed, herunder for gammel gæld. Vidnet husker, at sagen blev ordnet af tiltalte. Vidnet mener, at V.4 kom ind på vidnets kontor og var utilfreds med, at aftalen var blevet indgået. Det ærgrede også vidnet, idet banken ikke skulle have haft lov til en løsning, hvor man ikke fik lån i kassen svarende til sikkerheden. Vidnet har nok sagt, at banken ikke skulle have haft lov.

Det siger ikke vidnet noget, at der blev ydet et lån den 17. marts 2008. Vidnet husker, at der var tale om, at der skulle gives pant i lejeindtægterne, men vidnet var ikke involveret i det. Vidnet har ikke udtalt, at det kunne give problemer i forbindelse med en konkurs, men han har måske sagt, at det var ærgerligt. F1-bank tromlede bare frem. Banken var imidlertid i en position, hvor den kunne "trække stikket".

I tiden omkring jul 2007 var det vidnets opfattelse, at det gik fint for H1 Ejendomsselskab. Det var først ved lånepakken, der blev underskrevet den 28. december 2007, at man kom under pres forstået således, at selskabets situation skulle have alvorlig opmærksomhed. I marts/april 2008 begyndte man at tænke på en rekonstruktion. Der blev afholdt møde med advokat GV og advokat DS. Det blev drøftet, hvordan man kunne redde selskabet. Mødet med advokaterne fandt formentlig sted i løbet af april måned 2008. Der var vist to møder med advokat GV. I og med, at man talte om en rekonstrukstionsmodel, ønskede vidnet og V.4, at der blev etableret en "stay on" løsning. De ønskede også ordnede forhold, herunder en anmeldt betalingsstandsning og aftale med bobestyrer om en bonus, hvis selskabet kom igennem. Det gjorde vidnet tiltalte bekendt med og det var medvirkende til, at de blev uvenner, og at vidnet blev fyret. Vidnet forestillede sig ikke i julen 2007, at det ville gå galt for H1 Ejendomsselskab. Låneaftalen i december gav panderynker, men heller ikke mere. Der var hele tiden udfordringer med banker vedrørende optagelse af lån. Først ultimo marts/primo april 2008 fik vidnet opfattelsen af, at det skulle håndteres rigtig, for ellers gik virksomheden konkurs.

Ad forhold 11

Vidnet forklarede, at bilen blev købt over hans konto på Lauritz.com. Vidnet troede, at bilen skulle sælges videre, og at han og tiltalte skulle dele fortjenesten. Der var ikke fremstillet ret mange af den type. Tiltalte kom med pengene, og de fik den ganske billigt for 2,2 mio. kr. Den var vurderet til 3,8 mio. kr. Det er svært at vurdere en sådan bil, der er noget ganske særligt. Vidnet og tiltalte talte ikke om at sælge den, men de rodede nok lidt rundt på nettet for at se på priser. Vidnet havde den naive forventning, at bilen ved et salg skulle indbringe det dobbelte, og vidnet har nok ladet en bemærkning falde herom til tiltalte. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte havde i tankerne. Vidnet var alene involveret i videresalget i form af at hjælpe til med at skaffe papirer til brug for registreringen. Vidnet havde kontakt med V.29, og han tror, at det var V.29, der bad vidnet om hjælp. Hvis bilen skulle vurderes, vil vidnet mene, at indehaveren af bilforretningen "G14" ville være i stand hertil eller G15 Biler, der holder til på .... Mercedes ville vel også være i stand til det. Der er tale om en bil, der havde en global pris. Det ville være kompliceret at vurderer den, for man skulle også være i stand til at afgøre, om en istandsættelse/reparation var foretaget korrekt.

..."

Vidnet V.11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vin

Vidnet forklarede, at han lærte tiltalte at kende i 1997/1998. Vidnet blev registreret som direktør i H1.1 ApS. Det var meningen, at han skulle være direktør for selskabet i en overgangsperiode, men der kom aldrig gang i selskabet. Vidnet havde ikke med indkøb af vin at gøre, men da H1 Ejendomsselskab flyttede til ...4, fik vidnet til opgave at finde et egnet lokale til vinen. Vidnet fandt det tidligere boksrum, der nok kunne indeholde ca. 1.000 flasker. Vidnet havde nøgle til rummet, og han tror, at der også lå en i receptionen. Det er tænkeligt, at tiltalte også havde en nøgle. Vidnet kan ikke afvise, at rummet af og til har stået åbent. Vidnet mener, at der blev brugt af vinen. Han er ikke klar over, hvem der hentede vin. Der blev tilført vin en gang imellem. Noget af vinen stod i kasser, og noget var gaver, som H1 Ejendomsselskab havde fået.

Malerier og skulpturer

Vidnet fik forevist ekstraktmappen, fane 39, bilag 39-50-4-1.

Vidnet forklarede, at han kender malerierne under nr. ææ og nr. yy. De kommer fra V.6, som vidnet kender. Tiltalte var interesseret i at købe kunst, og V.6 havde en stor samling. Vidnet fik derfor en handel i stand. Vidnet tror, at det drejede sig om i alt 4 malerier. Prisen var 500.000 kr. Vidnet tror ikke, at V.6 var interesseret i at sælge, men vidnet fik ham overtalt. V.6 sagde, at hvis han fik 500.000 kr., ville han godt sælge. Malerierne blev ikke vurderet, men V.6 fulgte med i priserne og vidste godt, hvad tingene var værd. Vidnet fik 10.000 kr. for sin ulejlighed. Vidnet tror ikke, at han drøftede maleriernes værdi eller pris med tiltalte. Tiltalte havde mere forstand på kunst end vidnet.

Vidnet forklarede, at han mener, at der i forsikringsmæssig sammenhæng blev lavet en rapport over de malerier, der hang hos H1 Ejendomsselskab. Der blev taget fotos af malerierne, og det blev registreret, hvor de hang, og hvem der havde malet dem. Vidnet husker ikke, om G1 katalog nr. 01 var med, men det vil fremgå af registreringen.

Vidnet fik forevist ekstraktmappen, fane 2, bilag 02-1-1-8-1.

Vidnet forklarede, at han fik listen fra bogholderiet. Om maleriet "MM" af HC forklarede vidnet, at det var for stort til at komme op at hænge. Vidnet tror, at det blev stillet i receptionen. Det var vidnet, der bestemte, hvor de enkelte malerier skulle hænge. Vidnet kan ikke huske, om maleriet tilhørte tiltalte. Vidnet blandede sig ikke i, hvem malerierne tilhørte. Det kan have hængt hos tiltalte, men det stod i lang tid i receptionen.

Anklageren oplyste, at maleriet ikke er registreret i mappen.

Om maleriet G1 katalog nr. 01 forklarede vidnet, at det har været på H1 Ejendomsselskab. Vidnet har ikke skrevet det, der er skrevet med håndskrift. Hvis maleriet ikke er med i mappen, skulle det ikke forsikres og ikke blive hængende hos H1 Ejendomsselskab. Maleriet af KX siger ikke vidnet noget, og det samme er tilfældet med maleriet, der er malet af HC, længere nede på listen. Vidnet solgte selv et lille maleri af en svensk maler for 15.000 kr. til H1 Ejendomsselskab og et stort maleri af JJ. Vidnet solgte også to skulpturer til H1 Ejendomsselskab for 900.000 kr. Det drejer sig om "..." og et relief af BS. Vidnet præsenterede skulpturerne for tiltalte i 1996, og i 2006 ville tiltalte gerne købe dem. Det er svært at prisfastsætte kunst, men vidnet startede med at forlange 1 mio. kr. Vidnet havde ikke fået skulpturerne vurderet. Vidnet ønskede at sælge, idet han skulle flytte. BS havde tilkendegivet, at han gerne ville have sit relief tilbage, men der var ikke blevet talt om pris. Vidnet stod og manglede penge til et projekt i USA, som både han og tiltalte var involveret i. Tiltalte havde investeret i projektet, og vidnet skyldte tiltalte lidt.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 4, bilag 37-1, side 6 forneden forklarede vidnet, at den omhandlede faktura blev udstedt den 1. juli 2007, mens betalingen og ydelsen i henhold til fakturaen blev udvekslet i 2006.

Foreholdt sin forklaring i samme bilag på side 7, 1. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke havde noget kunst på det tidspunkt, så hans forklaring må bero på en misforståelse. Der var tale om, at kunsten blev afleveret i 2006. Vidnet husker ikke, om han var begyndt at hente til projektet i USA, men betalingen for kunsten blev anvendt til dækning af vidnets investeringer i projektet i USA.

Foreholdt sin forklaring i 2. afsnit på samme side, forklarede vidnet, at han ikke har skrevet under på, at relieffet var uden værdi, men det er rigtig nok, at han har underskrevet rapporten.

Foreholdt sin forklaring i tredje afsnit, forklarede vidnet, at han ikke vil tro, at der blev betalt tydelig overpris for kunstværkerne. Hvis han har skrevet under på at have forklaret sådan, må det jo have forholdt sig sådan. Han kan ikke forestille sig, at han har kaldt relieffet for en samling gammelt jern.

Forevist ekstraktmappen, fane 2, bilag 2-1-1-6 (foto og vurdering af "...l") forklarede vidnet, at indboet fra H1 Ejendomsselskab blev solgt til meget lave priser. Relieffet havde en stor værdi. Det var lavet af BS for mere end 40 år siden. Det havde liebhaverværdi.

Bilerne i H1.1 ApS

Vidnet forklarede, at han ikke havde med salget eller vurderingerne at gøre. Vidnet var ikke klar over, at der var en ældre bil af mrk. Porche, der blev tilbage.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i mappe 4, bilag 37-1-4, side 4, 3. afsnit, forklarede vidnet, at han nok har forklaret som gengivet. Vidnet hørte, at bilen var blevet smadret på ... i forbindelse med et velgørende arrangement. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have været ked af, at bilen "forsvandt i boet".

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han har forstand på at indrette med kunst. Specielt størrelsen på malerierne betød meget. Prisen på kunst svinger, og når en liebhaver viser interesse, stiger prisen. Efter konkursens indtræden hjalp vidnet tiltalte med at bære to store malerier ind. Tiltalte kom med 4 - 5 malerier. Vidnet husker, at kurator var der. Vidnet mener, at de to store malerier var af HC. Malerierne var pakket ind i bobleplast. De blev stillet i receptionen, hvor der stod nogle andre malerier. Der var en kvinde til stede, som vidnet var oppe at toppes med. Hun så, at malerierne blev stillet ind. Det var ikke V.24, men hun var jævnaldrene med hende. Hun bad vidnet om at gå. Et af malerierne havde en speciel størrelse. Vidnet kunne ikke se, hvad det forestillede, men han kunne se, at der var en LC.

Forevist ekstraktmappen, fane 2, bilag 2-1-1-6-1, forklarede vidnet, at han husker det midterste maleri. Han bar det ikke ind. Han tror, at det stod der i forvejen. Det var ikke to af dem, som vidnet bar ind. Vidnet er ikke klar over, om tiltalte kontaktede nogen ved sin henvendelse.

Vidnet var til stede for at aflevere nøgler og for at gå en runde med V.27, der skulle fotografere blandt andet malerierne. Vidnet havde nogle malerier stående i baghuset. Han fik ikke udstedt en kvittering af boet.

Om vinen forklarer vidnet, at det er hans klare indtryk, at der blev brugt af den ved blandt andet receptioner. Da der var flest flasker, tror vidnet at der var 5-600. Ved konkursen var der ca. 400. Der blev lavet en nøjagtig optælling, der blev forestået af to unge advokater.

..."

Vidnet advokat V.12  har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han lærte tiltalte at kende i forbindelse med, at han blev advokat for det senere H1 Ejendomsselskab. Vidnets arbejdsområder var køb og salg af ejendomme og eventuelle retssager. Der skete af og til betaling over klientkontoen af køb, som tiltalte foretog privat. Sædvanligvis fik H1 Ejendomsselskabs bogholderi en udskrift af klientkontoen og kopi af de relevante bilag til brug for bogføringen. Vidnet havde intet med bogføringen i H1 Ejendomsselskab at gøre.

Ad forhold 1 - 3

Forevist mappe 2, fane 1, bilag 3-1-6, (kvittering pålydende 145.000 kr.) forklarede vidnet, at han ikke har set den i sit bogholderi. Det samme gælder den på 490.000 kr. De håndskrevne kvitteringer, hvor der står bogført på bilaget, siger ikke vidnet noget. I begyndelsen bogførte vidnet selv, men derefter fik han en til at bogføre for sig. Den samme bogførte for H1 Ejendomsselskab. Det kan godt være, at vidnet selv bogførte i 2004. V.25 sad i ejendomsadministrationen hos H1 Ejendomsselskab. Finanskontokortet på den sidste side stammer ikke fra vidnets bogholderi. Det kan han se på kontonummeret. Det vedrører H1 Ejendomsselskab eller en af ejendommene. Vidnet husker, at V.3 solgte malerier til H1 Ejendomsselskab, men husker ikke hvilke.

Ad forhold 5 - 6

Forevist mappe 2, fane 9, bilag 3-9-6 og 3-9-6-2 forklarede vidnet, at han har modtaget bilag 3-9-6 i forbindelse med betalingen, og det andet bilag er hans anmodning om betaling.

Forevist mappe 2-1, fane 23, bilag 3-23-4-1 og vedhæftede fakturakopi forklarede vidnet, at han ikke har skrevet det håndskrevne på fakturakopien. Han har brugt den til at betale ud fra. Det er muligt, at han har rekvireret fakturaer fra leverandøren. Det var imidlertid nok mest H1 Ejendomsselskab, der gjorde det.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet ad bilag 3-1-11-1, at det ligner en checkkopi fra vidnets bogholderi. Tiltalte modtog mæglerhonorarer engang imellem. Bilaget og det eventuelle underliggende bilag vil være til stede i vidnets bogføring. Revisor havde adgang til materialet. Vidnet bogførte løbende for at få regnskabet til at passe. Posteringerne på klientkontoen blev typisk bogført en gang om måneden hos H1 Ejendomsselskab. Vidnet husker ikke, at der var noget tæt samarbejde med R7. Vidnet var ikke involveret i skifte af revisor. Checkkopien på 500.000 kr. stammer også fra vidnets bogholderi. En betalingsmeddelelse som vist på side 10 i bilaget blev bogført som indbetaling på H1 Ejendomsselskabs klientkonto. H1 Ejendomsselskab fik typisk en kopi af meddelelsen og en udskrift af kontoen. Hvis indbetalingen var bogført hos vidnet, var der bogføringsnummer på bilaget. Hvis der var flere sider, ville bogføringsnummeret typisk alene stå på den første side.

..."

Vidnet statsautoriseret revisor V.13 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 16

Vidnet forklarede, at han er statsautoriseret revisor og har været tilknyttet revisionsfirmaet R2. Han har været revisor for tiltalte og for H1 Ejendomsselskab. Vidnet har som led i sin forberedelse til retsmødet i dag haft et møde med V.22, som er medarbejder hos R2 og statsautoriseret revisor NP, som også er tilknyttet R2. På mødet gennemgik de materialet vedrørende sagen. Inden R2 accepterede at blive revisor for H1 Ejendomsselskab og tiltalte, undersøgte man grundigt såvel H1 Ejendomsselskabs som tiltaltes forhold. Man foretog herunder en undersøgelse af H1 Ejendomsselskabs kundekreds. Vidnet underskrev regnskabet for H1 Ejendomsselskab for 2006 og tiltaltes selvangivelse for samme indkomstår.

Forevist mappe 1, fane 3, bilag 2-1-1-3, forklarede vidnet, at den tidligere revisor for H1 Ejendomsselskab havde lavet mange fejl. De vigtigste fejl var, at regnskabet ikke stemte debet/kredit, og at revisor havde indtægtsført et køb af en ejendom i 2005, selvom købet var foretaget i 2006. Det var aftalen, at R2 skulle begynde revisionen af 2006 regnskabet i februar 2007, men V.4 anmodede om en udsættelse, idet han oplyste, at det var noget roderi, som han havde overtaget. Det viste sig, at alle mellemregningerne med tiltalte var fordelt på 20-30 selskaber. Efter aftale med V.4 og V.18 blev mellemregningskontiene samlet på en mellemregningskonto. Det ville ellers have været meget svært at gennemskue, hvad der var sket. Det viste sig, at bogføringen for 2006 også var forkert. R2 brugte blandt andet meget tid på at kontrollere, om der var udbetalt anpartshaverlån, men det var ikke tilfældet.

Om beløbet på 9,2 millioner kroner forklarede vidnet, at man fandt ud af, at det var bogført på mellemregningen som sådan.

Forevist ekstrakten, fane 24, bilag 3-24-3-6, s.1 og s.3, forklarede vidnet, at det er det, han henviser til. Vidnet husker, at man to gange talte med tiltalte om beløbet på 9,2 millioner kroner.

Forevist mappe 3, bilag 19-6, s.1, forklarede vidnet, at det i forbindelse med oprydningen var nødvendigt at foretage en tilbageførsel af bogføringstidspunkter. Beløbet under posten "...10" på 15.267.503,60 kr. er et tilgodehavende for tiltalte, der vedrører forskellige honorarer. Posteringen skal ses i sammenhæng med krediteringen af beløbet på 6.360.000 kr., der angår "...8", og begge posteringer har sammenhæng med beløbet på 9,2 millioner kroner. Det fremgår af arbejdspapirerne hos R2, at personalet havde foretaget markering af disse beløb, og tiltalte redegjorde for sammenhængen mellem beløbene og de 9,2 millioner kroner. R2 tog endvidere en udskrift på personkredsen i G9 A/S og fandt en sammenhæng her. Under gennemgangen af bogføringen viste det sig, at handelen, hvor H1 Ejendomsselskab havde købt ejendomme af G9 A/S, var blevet bogført forkert. Der var dokumentation for aftalen om købet, og ejendommen var blevet posteret ind i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. Vidnet har som forklaret fået yderligere forklaring på sammenhængen mellem de tre beløb, men vidnet husker ikke denne forklaring i dag.

Forevist ekstrakten, fane 24, bilag 3-24-3-5, forklarede vidnet, at bilaget, der stammer fra G9 A/S´s bogholderi, også er bogført hos H1 Ejendomsselskab. Det kan man se på den tredje side af bilaget, der er en udskrift af resultatet på søgningen af beløbet på 9.2 millioner kroner. Det fremgår, at bilaget er tilført et bogføringsnummer. Der manglede ikke bilag, da R2 var færdig med gennemgangen af bilaget. De 9,2 millioner kroner behøver ikke at være indtægtsført hos H1 Ejendomsselskab, men beløbet vil fremgå af avanceberegningen forbindelse med købet af ejendommen. Som forklaret fik man en tilfredsstillende forklaring af tiltalte, og vidnet er ikke i tvivl om, at der ikke har været tale om maskeret udlodning.

Vin

Vidnet forklarede, at han var ansvarlig for revisionshandlingerne hos H1 Ejendomsselskab. Vidnet sendte en medarbejder, BM, til at foretage en op-tælling af varelageret. BM oplyste, at alt var i orden. Optællingen blev foretaget i begyndelsen af 2008, og der må ligge en varetælling hos R2. I forbindelse med vareoptællingen blev vinens pris også stikprøvevis kontrolleret.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der ved udarbejdelsen af tiltaltes private selvangivelse blev foretaget en afstemning i forhold til tiltaltes privatforbrug. Vidnet husker, at tiltaltes privatforbrug var cirka 2,4 millioner kroner. Revisor gennemgik også mellemregningerne, og det konstateredes, at de 9,2 millioner kroner ikke skulle medtages på tiltaltes selvangivelse. Det foregik således, at man først udarbejdede H1 Ejendomsselskabs regnskab, og derefter udfærdigede man tiltaltes selvangivelse. Mellemregningerne var noget rod, og oprydningen tog 2 måneder. For at kunne vurdere, om der har foreligget maskeret udlodning, har det været nødvendigt at have det fulde materiale vedrørende mellemregningen.

Vidnet forklarede, at tiltalte fulgte de råd og den vejledning, som R2 gav. Det vedrørte også selvangivelsen. Da R2 overtog revisionen, sad der 8-10 personer fra virksomheden i 3 måneder for at bringe forholdene i orden. Man så meget nøje på honorarudbetalinger, og man fandt honorarer fra 2004, hvor man konkluderede, at de skulle medtages i selvangivelsen. De blev derfor efterangivet i tiltaltes selvangivelse for 2006. I anledning af en henvendelse fra SKAT var R2 helt tilbage til 2002, og vidnet ved, at der også skete efterangivelse for beløb herfra. Det må anses som en revisionsmæssig fejl, at honorarerne ikke er blevet selvangivet tidligere, men efter vidnets opfattelse burde tiltalte også selv have indset, at honorarerne skulle selvangives, idet H1 Ejendomsselskab i perioden 2002-2005 kun havde cirka 70 ejendomme, og da honorarerne var store beløb.

..."

Vidnet ingeniør V.14 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 17

Vidnet forklarede, at han er uddannet ingeniør og blandt andet i en årrække har været direktør i G16. Vidnet driver nu selvstændig virksomhed.

Forevist mappe 2-1, fane 25, bilag 3-25-7-2, underbilag 16, forklarede vidnet, at han har udfærdiget den omhandlede rapport. Vidnet blev af advokatfirmaet R9 anmodet om at udfærdige rapporten til brug for retssagen mod V.17 og G17 Byg ApS. Vidnet fik tilsendt de omhandlede fakturaer, og vidnet fik til opgave at undersøge, om arbejdet var udført og i bekræftende fald at værdiansatte arbejdet.

Forevist bilag 3-25-5-1, faktura vedrørende arbejdet på ...6, forklarede vidnet, at han blev vist rundt på ejendommen, som det er beskrevet i rapportens pkt. 3. Som det fremgår af rapporten indeholdt ejendommen kun én kælderhals, der henhørte under ejendommens budgetter. Denne kælderhals havde ikke været repareret i lang tid, og som det fremgår af rapporten, vurderede vidnet, at det var usandsynligt, at der var udført arbejder på kælderhalsen i 2007. Loftsrummene fremstod generelt i rimelig ryddelig stand. Ejendommens nye ejer var repræsenteret ved direktør RL, der oplyste, at man havde bekostet rydningen af loftsrum nr. .... Som det fremgår af rapporten, vurderede vidnet, at rydningen af de øvrige fem opganges loftsrum ville andrage maximalt 200.000 kroner, hvis arbejdet blev udført af et eksternt firma. Det fremgik vedrørende taget, at der indvendigt var foretaget en understrygning, men vidnet vurderede, at arbejdet sandsynligt var foretaget for mere end tre år siden.

Forevist faktura, bilag 3-25-5-2, s. 3, forklarede vidnet, at den omhandlede faktura er behandlet i rapportens pkt. 4. Der var ikke udført udvendige tagarbejder. Skorstenen var udskiftet, men vidnet vurderede, at udskiftningen havde fundet sted for mere end 10 år siden. Indvendigt var taget blevet understrøget, og en beboer oplyste, at arbejdet var udført på et tidspunkt i perioden 2005-2007. Vidnet vurderede, at udgiften til dette arbejde maksimalt ville andrage 60.000 kroner. Der var ikke udført ventilationsarbejder.

Forevist faktura bilag 3-25-5-3, s. 3, forklarede vidnet, at fakturaen er behandlet i pkt. 5 i rapporten. Vidnet forklarede, at der ikke var udført tagarbejder udvendigt, mens der indvendigt var foretaget understrygning af taget sandsynligvis på et tidspunkt i perioden 2005-2007. Skorstenen var ny, og der var ikke foretaget reparation af denne eller af ventilationsskakter. Halvdelen af ejendommens kviste var repareret nødtørftigt, idet de havde nyere zinkinddækning. Vidnet ville anslå, at udgiften til det samlede arbejde inklusive skorsten og zinkinddækningen udgjorde cirka 240.000 kroner.

Forevist faktura bilag 3-25-5-4, forklarede vidnet, at fakturaen er behandlet under pkt. 6. Der var lagt nyt tag på ejendommen. Bygningens administrator, TH, der ledsagede vidnet, oplyste, at beboerne havde protesteret mod, at udgiften til det nye tag indgik i 2007 regnskabet. En beboer oplyste, at udskiftningen af taget havde fundet sted i 2003. Vidnet konkluderede, at de øvrige arbejder også måtte være udført i 2003.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet ad rapportens pkt. 4 og anvendelsen af forkortelsen "mm", at forkortelsen sædvanligvis betyder, at der ikke er tale om en hovedaktivitet. Forkortelsen kan dække, at der kan være udført andre ting, som f.eks. nyreparationer.

Vidnet forklarede ad pkt. 6 i rapporten, at den beboer, som vidnet havde kontakt til, havde boet i ejendommen i lang tid. De i rapporten nævnte to yderligere beboere var nogle, som TH henviste vidnet til. Som følge af konstruktionsmåden vurderede vidnet, at udskiftningen af tagrenderne havde fundet sted på samme tidspunkt som udskiftningen af taget. Vidnet har mødt V.17. Vidnet har ikke talt med ham om de omhandlede ejendomme, idet der ikke var behov herfor i forbindelse med rapportens udfærdigelse.

..."

Vidnet statsautoriseret revisor V.15 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 16

Vidnet forklarede, at han er statsautoriseret revisor og partner i R5, der nu er fusioneret med R3. Vidnet blev kontaktet af kuratellet og anmodet om at udføre forskellige regnskabsmæssige opgaver vedrørende H1 Ejendomsselskab. Der skulle herunder udarbejdes en kreditorfortegnelse, en balance på tidspunktet for konkursens indtræden og foretages undersøgelse vedrørende dispositioner, der kunne være omstødelige og lign. Det var således kuratellet, der var hvervgiver for vidnet. Sammen med vidnet deltog V.19, der hjalp med udarbejdelse af rapporter, og statsautoriseret revisor RP. Til brug for arbejdet fik vidnet udleveret en datalog fra bogholderisystemet og blev instrueret af den daværende kvindelige regnskabschef. H1 Ejendomsselskab var den 1. juni 2005 overgået til et andet bogholderisystem, og R5 havde ikke adgang til oplysningerne i det tidligere system. Det var heller ikke nødvendigt at indhente oplysninger fra det til brug for de opgaver, som man skulle løse for kuratellet. Vidnet var ikke i kontakt med R2, men vidnet er bekendt med, at kuratellet rettede henvendelse med spørgsmål til R2. Såfremt vidnet havde vurderet, at det var nødvendigt at indhente oplysninger fra R2, kunne vidnet gennem kuratellet have rettet henvendelse til R2. R5 udfærdigede løbende rapporter til kuratellet, og rapporterne var typisk ledsaget af et omfangsrigt dokumentationsmateriale.

Forevist mappe 8, fane 3, bilag 3-2 forklarede vidnet, at R5 har udarbejdet rapporten. Det er V.19, der har udfærdiget rapporten, og vidnet har gennemgået hendes arbejde og kvalitetskontrolleret det. Som det fremgår af side 4 i rapporten, beskæftigede man sig med mellemregningen med tiltalte. R5 blev anmodet om at undersøge posteringer over et vist beløbsmæssigt niveau, og man gennemgik det materiale, som man var i besiddelse af. Der blev således ikke taget kontakt til R2 vedrørende en forklaring på en given postering.

Vidnet forklarede, at han husker posteringen på 9,2 mio. kr. R5 blev af kuratellet bedt om at undersøge årsagen til den. Beløbet var debiteret H1 Ejendomsselskab og krediteret tiltalte. Beløbet påvirkede H1 Ejendomsselskabs balance men ikke resultatopgørelsen. Der var tale om, at H1 Ejendomsselskab påtog sig en forpligtelse overfor tiltalte. R5 anvendte en rapportgenerator for at undersøge, om beløbet var bogført på anden vis. Der er tale om et IT-værktøj, hvormed man kan søge i bogholderiet på tekster, beløb o. lign. R5 fandt ud af, at beløbet var bogført den 7. april 2006. Der var formentlig tale om kontantprincippet, hvormed menes, at på det tidspunkt. hvor beløbet (indbetalingen) havde "ramt" advokat V.12´s klient-konto, var beløbet blev debiteret H1 Ejendomsselskab og krediteret på tiltaltes mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. R5 kom gennem kuratellet i besiddelse af et bilag, som kuratellet havde fået udleveret af SKAT. Det pågældende bilag havde man ikke fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi.

Anklageren oplyste, at bilaget er identisk med fakturaen til G9 A/S, der er fundet i sidstnævntes bogholderi.

Vidnet forklarede, at der ikke var andre posteringer på 9,2 mio. kr. end den omhandlede på det pågældende tidspunkt, og der var heller ikke posteringer, der summæssigt passede med denne på dette tidspunkt. Som primo balance vedrørende ejendommen ...11 fandt man et tilsvarende beløb, men der var ikke sammenhænge mellem denne postering og beløbet på 9,2 mio. kr. fra G9 A/S. Der blev endvidere pr. den 8. marts 2005 fundet et tilsvarende beløb som en debet/kredit postering på deponering/refusionskontoen, men der var heller ikke sammenhæng mellem dette beløb og det andet.

Vidnet fik forevist mappe 3, bilag 19-6, side 1, posteringerne 15.267.503 kr. og 6.360.000 kr. og anklageren redegjorde i hovedtræk for vidnet V.13´s forklaring herom.

Vidnet forklarede, at R5 ikke har set på, om de 9,2 mio. kr. fra G9 A/S har noget med ejendommen "...10" at gøre. Talmæssigt kan vidnet heller ikke se, at der er nogen sammenhæng. Datoen den 1. januar 2006 ligger også forud for fakturadatoen. Det forekommer vidnet mærkeligt, hvis man bogføringsmæssigt har posteret tilbage i tid. Bogføringsdatoen skal være transaktionsdatoen. Om betaling finder sted senere er uden betydning. Vidnet er ikke stødt på ejendommen "...10".

Vidnet forklarede konkluderende, at når man ser på fakturateksten på fakturaen til G9 A/S, så er der tale om et beløb, der skal indtægtsføres for H1 Ejendomsselskab. Der er tale om et arbejde, som tiltalte har udført for H1 Ejendomsselskab. Vidnet kan ikke forestille sig, at der er tale om, at den pågældende ydelse er bogført på en anden ejendom. Der kan være sket en fejl, som ikke er blevet opdaget af bogholderiet og revisionen. Der var mange posteringer af den størrelse i 2006. Det er imidlertid vidnets opfattelse, at beløbet burde være indtægtsført for H1 Ejendomsselskab og dermed indgå i det skattepligtige grundlag for H1 Ejendomsselskab.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at R5 ikke har undersøgt, om R2 har undersøgt forholdet vedrørende honoraret på 9,2 mio. kr.

Forevist mappe 8, fane 3, side 59 forklarede vidnet, at hvis beløbet på 9,2 mio. kr. var bogført, ville det være kommet frem ved R5´s undersøgelse. Hvis R2 til eksempel havde fundet beløbet efterfølgende, ville det være usædvanligt, hvis man så ikke havde foretaget en rettelse af regnskabet. Det "hvis", der ligger i de to sidste linjer i den håndskrevne tekst på siden, går kun på det skattemæssige og ikke på det regnskabsmæssige. R5 havde ikke til opgave at undersøge de skattemæssige forhold. Vidnet har ikke set selvangivelsen for selskabet og kan således ikke udtale sig om, hvorvidt der er sket en forhøjelse med 9,2 mio. kr., men hvis det er tilfældet, virker det usandsynligt, at revisor så ikke har rettet regnskabet til. Havde revisor gjort det, havde man fundet rettelsen. Det er en fejl, når beløbet ikke er indtægtsført for H1 Ejendomsselskab, og hvis tiltalte har fået beløbet udbetalt som udbytte, er det skattepligtigt for ham. Hvis tiltalte har haft udgifter i forbindelse med denne post, ville udgifterne have været posteret på mellemregningskontoen. Om tiltalte har indbetalt beløb til H1 Ejendomsselskab er uden betydning. Det afgørende er, at der ligger et fakturagrundlag, der skal indtægtsføres for H1 Ejendomsselskab, og det er ikke sket. Beløbet er blevet indtægt for tiltalte. Hvis tiltalte skal have penge ud bliver det som løn eller udbytte, der udløser skattepligt. De beskattede midler, som tiltalte selv sætter ind, kan han hæve igen, så længe mellemregningskontoen er i kredit. Ellers bliver der tale om et ulovligt aktionærlån.

..."

Vidnet advokat V.16 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

... forklarede, at Ejendomsselskabet H1 Ejendomsselskab standsede sine betalinger den 30. maj 2008. Efter de dagældende regler skulle der tre uger efter holdes møde i skifteretten, og ved mødet, der fandt sted den 19. juni 2008 blev tilsynet, der bestod af advokat V.24 og advokat V.30, udvidet med vidnet. H1 Ejendomsselskab blev taget under konkursbehandling den 4. juli 2008, og tilsynet blev valgt som kuratorer. Det er vidnets opfattelse, at H1 Ejendomsselskab indgav konkursbegæring fordi, at selskabet havde haft et negativt cashflow på driften i 2007, at salget af selskabets ejendomme var gået i stå i anden halvdel af 2007, at selskabet ikke længere kunne servicere sin lån til pantebrevsselskaber og til banker, og at værdien af de faste ejendomme var faldet. Der var før betalingsstandsningen indgået aftale om salg af en portion ejendomme på ...12, men da mange af de øvrige ejendomme havde mange panthavere, der ikke ville medvirke til et tabsgivende salg, var der ikke udsigt til at afhænde ejendommene. Blandt andet på grund af, at F1-bank havde fået sikkerhed i lejeindtægterne, var der ikke likviditet til at fortsætte driften. Under betalingsstandsningen drøftede tilsynet og tiltalte det videre forløb, og selv om der var en vis uenighed, underskrev tiltalte konkursbegæringen. Den 15. august 2008 blev tiltalte erklæret personlig konkurs efter en forudgående betalingsstandsning, der blev indledt den 23. juni 2008. Tiltalte havde kautioneret for en stor del af H1 Ejendomsselskabs skyld, og F1-bank havde kaldt kautionen i juni 2008. Advokat KH blev beskikket som tilsyn i tiltaltes bo.

Såvel H1 Ejendomsselskabs som tiltaltes personlige konkurs var omfattende og kompliceret på grund af de mange ejendomme og kreditorer. Det viste sig umuligt at sælge ejendommene i fri handel. Der blev taget stilling til, om handlen med ...12 ejendommene skulle fastholdes, og det blev besluttet.

Samarbejdet mellem kuratellet og tiltalte var anstrengt, og kuratorerne fandt forhold, som de fandt gav anledning til en indberetning efter konkurslovens § 110, stk. 4. Det drejede sig blandt andet om erhvervelse af kunst, herunder kunst, der ikke var til stede på H1 Ejendomsselskab, om den bogførte værdi af vinlageret, der var væsentlig højere end lagerværdien, og om biler i selskabet H1.1, der ikke kunne redegøres for. Kuratellet skrev til derfor til politiet i efteråret 2008. Vedrørende kunsten drejede det sig navnlig om kunst, der var indkøbt til væsentlig højere priser end vurderingen og til fire malerier, som tiltalte havde erhvervet af H1 Ejendomsselskab, men som han ikke kunne redegøre for. Vidnet kom første gang på H1 Ejendomsselskabs adresse den 19. juni 2008, og på det tidspunkt var vurderingen under udfærdigelse. I løbet af perioden fra den 19. juni 2008 til den 4. juli 2008 blev spørgsmålet om, hvor de fire malerier befandt sig, rejst overfor tiltalte. Vidnet var ikke selv til stede, men vidnet kollega, advokat V.21, har fortalt, at han havde drøftelse med tiltalte i skifteretten og udenfor vedrørende kunsten og bilerne.

Tiltalte var indkaldt til at afgive vidneforklaring for skifteretten, men vidnet overværede ikke afhøringen. Vidnet husker ikke, hvornår den fandt sted.

Anklageren dokumenterede fra mappe 3, bilag 19-2-1, side 3 og 5 (redegørelse) og vidnet forklarede, at der også forekommer uformelle drøftelser mellem en fallent og kuratellet, og det der står, svarer til det, vidnet fik oplyst af V.21. Der kan også være stillet spørgsmål til tiltalte, før han blev erklæret konkurs. Vidnet er bekendt med, at advokat V.24 spurgte til bilerne fra H1.1 ApS før konkursens indtræden, og vidnet ved, at der også blev spurgt til de fire malerier. Tiltalte gav ikke noget svar.

Om malerierne på H1 Ejendomsselskab forklarede vidnet, at frem til den 4. juli 2008 blev der ikke flyttet malerier. Den 4. juli 2008 om eftermiddagen sørgede vidnet for, at de mest værdifulde blev afhentet af et flyttefirma og kørt til opmagasinering. Resten forblev på H1 Ejendomsselskab med henblik på senere auktionssalg. Vidnet erindrer ikke, at der blev afleveret kunst undervejs, og vidnet har ikke set anden kunst end den, der er optegnet i vurderingsmændenes rapport.

Forevist ekstrakt, fane 2, bilag 2-1-1-6-1 (vurdering af yderligere 3 malerier) forklarede vidnet, at nogle yderligere malerier havde stået i tiltaltes lejlighed i indre by. Vidnet husker, at tiltalte afleverede disse. Vidnet husker ikke, om de blev taget med af flyttefirmaet den 4. juli 2008, men det er de sandsynligvis blevet på grund af deres værdi. Vidnet husker ikke, om de tre malerier eller andre stod i receptionen. Der var dog fortsat drift i administrationskontoret, og de malerier, der ikke blev flyttet, hang på væggene. De fire malerier, som tiltalte havde købt af H1 Ejendomsselskab, blev ikke indleveret til konkursboet, og da tiltalte gik konkurs forklarede han, at de var blevet solgt. Vidnet er ikke orienteret om, at der forsvandt noget fra H1 Ejendomsselskabs lokaler. Vidnet husker, at tiltalte var svært kritisk overfor boets salgsmåder.

Vidnet forklarede, at revisionsfirmaet R5 blev rekvireret, da advokat V.24 ikke kunne få svar på sine spørgsmål vedrørende bilerne i H1.1 ApS, da anlægskartotekerne for vin og kunst ikke stemte overens med de faktiske forhold, da tiltalte var uvillig til at svare på spørgsmål, og da V.4 heller ikke kunne give nogle fornuftige svar. Kuratellet ønskede at finde ud af, om der var forsvundet noget eller erhvervet noget for H1 Ejendomsselskabs regning, hvor ejerskabet lå et andet sted. Vidnet deltog i møder med statsautoriseret revisor V.13 fra R2, og vidnet tror, at R5 også havde møder med R2. Kuratellet valgte et andet revisionsfirma end R2, idet man følte sig mere tryg ved at lade nye øjne se på forholdene. R5 blev blandt brugt til at udfinde materiale m.v. til brug for redegørelsen til politiet og til at afdække eventuelle krav, herunder krav der kunne rejses overfor tiltaltes ægtefælle. Der blev indgivet en arrestbegæring mod tiltaltes ægtefælle, og under justifikationssagen fik boet medhold i, at der forelå omstødelige dispositioner for et par og tyve millioner kroner. Det drejede sig om ejendommen på ...13, biler og krav i henhold til mellemregningskontoen på 14 mio. kr.

Anklageren henviste til, at dommen fremgår af mappe 3, bilag 19-12.

Vidnet forklarede, at boet også anlagde sag mod den tidligere revisor, R4, vedrørende årsrapporten for 2005 og tidligere. Advokat V.30 håndterede denne sag, som vidnet mener endte i et forlig med revisor.

Anklageren dokumenterede fra mappe 5, bilagene 38-11-4 og 38-11-5.

Vidnet forklarede, at der i de to konkursboer er udækkede fordringer i størrelsesordenen 1,5 - 2 mia kr. Man håber på, at boerne bliver sluttet hen mod slutningen af 2012.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at værdien af en samlet handel omfattende hele klumpen af ejendomme på ...12 var ca. 1 mia. kr. Den samlede handel bestod af tre handler. Det lykkedes imidlertid ikke at gennemføre alle tre handler, og værdien af den gennemførte handel blev derfor på 6 - 700 mio. kr. Der blev ikke frigjort midler ved handlen. Tiltalte havde stået for den, og kuratellet fandt den gunstig. Værdien af ejendomsporteføljen før og efter den 30. maj 2008 var uforandret dårlig. Problemet var, at panthaverne ikke ville acceptere et tabsgivende salg. Så vidt vidnet husker, var de ejendomme, der blev solgt i fri handel, primært finansieret af F1-bank, og det er muligt, at banken også finansierede køberne. Banken havde en interesse i, at konkursen blev afværget. Fra medio juni 2008 var der en tæt kontakt til HJ fra F1-bank vedrørende transporterne. Som vidnet opfattede det, trak banken "stikket", fordi banken ikke ville medvirke til en aftale, hvorefter lejeindtægterne blev frigjort, fordi banken havde mistet tilliden til tiltalte, og fordi man efter salget af ...12 ejendommene vurderede, at der ikke ville være mulighed for at sælge yderligere ejendomme. F1-bank havde en betydelig indtægt gennem lejebetalingerne, som banken ønskede at holde fast i, og omvendt ønskede de øvrige kreditorer at få del i denne indtægt. Vidnet husker, at der blev holdt møde med kreditorerne, men der var ingen, der ville give sig.

Om adgangen til adressen på ...4 har vidnet forklaret, at der den 4. juli 2008 var fri adgang til lokalerne. Administrationsselskabet drev fortsat virksomhed fra kælderlokalerne. Selskabet blev solgt til advokat V.12 i løbet af sommeren 2008. Der var ikke kontrol med, hvem der kom og gik. I perioden 19. juni til 4. juli 2008 var vidnet eller en medarbejder ofte til stede, og det samme gjaldt perioden fra 4. juli til salget af administrationsselskabet. Der var også ofte repræsentanter for advokatfirmaet R9 til stede. Vidnet har været der mellem 5 og 10 gange indtil lige efter sommerferien. Vidnet har ikke nogen erindring om, hvorvidt der i vurderingsrapporterne blev byttet om på navne på kunstnere. Vidnet ved ikke, om tiltalte afleverede sin nøgle den 4. juli 2008, men der blev indgået en aftale med tiltalte om, at han ikke måtte komme i lokalerne.

Der blev anlagt sag mod den tidligere revisor, R4. Det var advokat V.30, der udarbejdede beslutningsoplægget, hvoraf det fremgik, at der var alvorlige mangler ved revisors arbejde, og advokaten anbefalede et sagsanlæg. Alle i kuratellet tiltrådte dette. Vidnet er ikke klar over, hvorfor man ikke gik længere tilbage i tid. Vidnet husker, at der forudgående havde været en disciplinærsag mod revisor, og vidnet vil mene, at disciplinærsagens udfald var vejledende for det forlig, man valgte at indgå.

..."

Vidnet V.17 har til retsbogen ad forhold 17 afgivet følgende forklaring:

"...

 forklarede, at han tidligere drev entreprenør virksomhed i den personligt drevne virksomhed "V.17" og i anpartsselskabet "G17 Byg". Vidnet havde tiltalte og H1 Ejendomsselskab som kunder. Vidnet ved ikke, om de var de vigtigste kunder for virksomhederne, men de var kunder som G18, som vidnet også havde som kunde. Vidnet vil tro, at han fakturerede arbejder til H1 Ejendomsselskab og til tiltalte privat for cirka 3-4 millioner kroner.

Forevist mappe 2-1, fane 25, bilag 3-25-5-1, side 1 og 3 forklarede vidnet, at han ikke husker noget specielt om denne faktura. Han går ud fra, at arbejdet er udført, når der er udstedt faktura for det.

Forevist rapport, bilag 3-25-6, bekræfter vidnet, at han har underskrevet de enkelte sider. Han husker, at han afgav forklaring, og at han læste forklaringen igennem, før han underskrev rapporten.

Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 2, midtfor, vedrørende faktura nr. 070237, forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret som gengivet. Det kan godt være, at han har forklaret noget forkert vedrørende stedet, hvor arbejdet blev udført. Vidnet forklarer, at man vel ikke skriver under på noget, hvis det er forkert, men vidnet var ikke med alle de steder, hvor der blev udført arbejde.

Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 3, tredje og fjerde afsnit, samt første afsnit på side 4, forklarede vidnet, at han har udført de arbejder, der fremgår. Vidnet husker, at han og tiltalte snakkede frem og tilbage om, hvor regningen skulle hen.

Forevist bilag 3-25-1, faktura nr. 070237, forklarede vidnet, at fakturanummeret ikke undrer ham. Der var tale om, at bogholderisystemet automatisk tildelte fakturaen et nummer.

Vidnet forklarede, at han husker, at han var involveret i en retssag ved Byretten.

Anklageren dokumenterede fra retsbogen af 25. oktober 2010, bilag 05-6, mappe 2-1.

Vidnet forklarede, at han ikke husker, hvad sagen drejede sig om.

Vidnet fik forevist bilag 3-25-7-2 (stævning), og anklageren redegjorde i uddrag fra sagsfremstillingen.

Vidnet forklarede, at han nu husker, at sagen drejede sig om merbetaling.

Forevist bilag 3-25-7-3 (svarskrift), side 2, sagsfremstillingen, andet sidste og sidste afsnit samt side 3 foroven og side 4, tredje afsnit, forklarede vidnet, at det, der fremgår, må være rigtigt. Så må vidnet have sagt det, men han husker i dag ikke, at det skulle være tilfældet.

Forevist sin forklaring som gengivet i bilag 5-6 i samme mappe og oplyst, at ... tilsammen udgør fakturaen på 1,6 millioner kroner forklarede vidnet, at det så må være rigtigt. Vidnet husker ikke, at have talt med tiltalte om, at fakturaen skulle udstedes til H1 Ejendomsselskab i stedet for til tiltalte. Det er rigtigt, at vidnet har udstedt en kreditnota vedrørende den omhandlede faktura, men det kan skyldes, at der har været uoverensstemmelser i den første faktura, hvorfor der har skullet udstedes en ny. Der kan også være tale om, at fakturaen ikke skulle betales af den, som fakturaen var udstedt til.

Vidnet blev herefter fritaget for vidnepligten og strafansvaret. Vidnet oplyste, at han gerne vil afgive yderligere forklaring.

Vidnet forklarede herefter, at han fortsat ikke husker, om arbejdet i henhold til fakturaen på 1,6 millioner kroner er udført på den ejendom, som fakturaen angiver.

Forevist bilag 3-25-5-2, mappe 2-1, forklarede vidnet, at han husker, at han havde nogle murere derhenne for at lave noget arbejde. Han husker ikke hvornår. Han husker heller ikke, om fakturaen vedrører noget andet og i bekræftende fald, om det var noget, han havde aftalt med tiltalte.

Forevist bilag 3-25-5-3, forklarede vidnet, at han ikke husker noget om fakturaen.

Forevist bilag 3-25-5-4, forklarede vidnet, at han vedrørende denne kan henholde sig til, at han ikke husker, om den vedrører noget andet, og i bekræftende fald, om det var aftalt med tiltalte.

Forevist mappe 11, bilag 4, side 5 og faktura nummer 200724, side 1a og 1b under fane 1 og gjort bekendt med, at fakturaerne er fundet i vidnets bogholderi, forklarede vidnet, at han som tidligere forklaret husker, at han udførte arbejdet med Rotunden på ...3, og at han modtog betaling for arbejdet.

Forevist bilag 4, side 6 og faktura nr. 200723, under fane 2, forklarede vidnet, at han ikke husker den pågældende faktura.

Forevist bilag 4, side 7, faktura nr. 200726, under fane 3, forklarede vidnet, at han husker at have udført arbejdet og modtaget betaling herfor.

Forevist bilag 4, side 9, faktura nr. 200725, under fane 4, forklarede vidnet, at han ikke husker at have udført arbejdet.

Forevist bilag 4, side 11, faktura 200722 og nr. 070205 og 070206, under fane 5, forklarede vidnet, at han husker at have udført arbejdet, men han husker ikke, om han har modtaget betaling herfor.

Vidnet forklarede, at det vel så må være sådan, at de fire omhandlede fakturaer, der er gengivet i svarskriftet i sagen i Byretten må dække over noget andet, end det der fremgår af fakturaen.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var den store bogholder, og der var meget som revisor ikke kunne finde. Vidnet kan ikke svare på, om situationen har været den, at H1 Ejendomsselskab aldrig har modtaget kreditnota. Vidnet kan ikke udelukke, at der i nogle situationer skete det i hans bogholderi, at der blev faktureret, selvom der alene forelå et tilbud. Vidnet udførte arbejde på mange forskellige ejendomme tilhørende H1 Ejendomsselskab og tiltalte. Vidnet forstod ikke forløbet af afhøringen hos politiet og herunder formålet med afhøringen. Vidnet havde dengang ligeså svært ved at huske tilbage, som han har i dag. Han fik stillet nogle spørgsmål, og dem svarede han på. Under sagen ved Byretten overlod han styringen af sagen til sin advokat. Advokatens formål var at få vidnet og G17 Byg ApS frifundet. Vidnet forstod ikke, hvad advokaten sagde eller gjorde.

Forevist mappe 11, faneblad 26, faktura nr. 200729, forklarede vidnet, at han ikke har bemærket, at fakturanummeret begynder med 2007 og ikke et andet nummer.

..."

Vidnet V.18 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at hun er uddannet HD i regnskab. Før sin ansættelse i H1 Ejendomsselskab i 2005 var hun ansat i R7. Hun blev ansat som finanscontroller i H1 Ejendomsselskab. Hun havde først V.20 som chef og siden V.4. V.5 blev ansat i en sideordnet stilling til vidnets, da virksomheden flyttede til lokalerne på ...4. De havde andre til at bogføre. Vidnet bogførte dog også i et vist omfang, men ellers afstemte hun og gjorde materiale klar til revision. Vidnet konterede også til brug for bogføringen.

Ad forhold 1 - 3

Forevist mappe 2, fane 1, bilag 3-1-6, sidste side (kopi af kontokort) forklarede vidnet, at kontoen hører til H1 Ejendomsselskab. Det kan hun se på kontonummeret, der begynder med 275. "..." er hendes initialer. Det viser, at hun har trukket kontoudtoget fra bogføringssystemet. Hun husker ikke anledningen hertil.

Forevist bilag 266 (forudgående side) og beløbene 498.000 kr. og 145.000 kr. forklarer vidnet, at det ikke siger hende noget bogføringsmæssigt. Hun kendte V.3. Det er ikke hendes håndskrift, der er på bilaget. Hun kan godt huske, at hun skulle samle nogle bilag til brug for SKAT.

Forevist bilag 3-1-6-1 (kunst) forklarede vidnet, at det er hendes håndskrift.

Om bogføringen af beløbene på 498.000 kr. og 145.000 kr. forklarede vidnet, at beløbene er krediteret på 8904 og bogført på 05530. Der er formentlig tale om en ompostering, idet der henvises til bilag 266. Hun kan ikke komme det nærmere. Bilag 3-1-6-1 har ikke noget bilagsnummer. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt hun har forsøgt at foretage en beskrivelse. Kontoen 2758904 var tiltaltes mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab i det gamle regnskabssystem. Når beløbene er krediteret kontoen, er der tale om, at H1 Ejendomsselskab skylder tiltalte beløbene for malerierne, som H1 Ejendomsselskab har købt af tiltalte. Der kan også være tale om, at tiltalte har lagt pengene ud ved erhvervelsen af malerierne.

Om honorarer udbetalt til tiltalte i 2004 forklarede vidnet, at hun er ret sikker på, at det har været en overordnet, der har haft kontakten til SKAT herom. Det er muligt, at vidnet har fundet nogle bilag frem i den anledning.

Ad forhold 4

Forevist mappe 2, fane 6, bilag 3-6-3 (faktura af 1. december 2005) forklarede vidnet, at hun ikke tror, at hun har udfærdiget fakturaen. Hun husker ikke, om tiltalte solgte malerier til H1 Ejendomsselskab i den periode. Hun har ikke været inde over, hvor meget malerierne var værd. Når der er tale om et salg med tilknytning til en hovedaktionær, er det meget almindeligt med en vurdering. Hun husker imidlertid ikke, om det spørgsmål blev drøftet. Det var et anliggende for revisionen.

Ad forhold 5 og 6

Vidnet forklarede, at hun ikke ved, hvem der havde nøgle vinkælderen. Noget af vinen blev brugt til gaver. Vidnet havde ikke ansvar for vinen. Hun kan godt have bogført bilag vedrørende vin, men hun har ikke stået for afstemningen.

Forevist bilag 3-9-6-2 forklarede vidnet, at bilaget er en betalingsanmodning fra advokat V.12. Vidnet har skrevet det med håndskrift. Vidnet har vel skrevet "privat", fordi hun har fået at vide, at det var privat. Hvis der ikke var en faktura med, kunne vidnet godt have bogført beløbet på mellemregningskontoen og afventet faktura eller andet bilagsmateriale.

Forevist bilag 3-9-6-3-1 forklarede vidnet, at hun ikke har konteret bilaget. Det fremgår, at det ikke skulle konteres på mellemregningen men som et aktiv for H1 Ejendomsselskab. Normalt ville en faktura til H1 Ejendomsselskab være udstedt til samme. Det er ikke vidnets håndskrift. Købet siger ikke vidnet noget. Hun husker ikke, om hun har siddet med bilaget. Hun har nok set det hos politiet.

Forevist bilag 3-9-6 og gjort bekendt med, at bilaget er fundet hos advokat V.12, forklarede vidnet, at hun ikke kan forklare, hvorfor teksten på de to bilag er forskellig. Hun har ikke været inde over bilaget.

Forevist fane 10, bilag 3-10-5 (faktura udleveret af G2) og bilag 3-10-4 (bilaget fundet i H1 Ejendomsselskabs bogholderi) forklarede vidnet, at det ikke ligner hendes håndskrift på det sidste bilag. Hun husker ikke, om hun har set bilaget før. Hun har ikke været inde over det.

Forevist mappe 2-1, fane 23, bilag 3-23-4 (fakturakopi fra leverandør) og bilag 3-23-3 (faktura bogført i H1 Ejendomsselskabs bogholderi) forklarede vidnet, at det ikke er hendes håndskrift. Det siger hende ikke noget.

Forevist ekstraktmappe, fane 38, bilag 38-1-4-1 (faktura fra G3 vinlager) forklarede vidnet, at hun har set bilaget før. Det er vidnet, der har skrevet "12 flasker rødvin", "D" og kontonr. Vidnet har formentlig spurgt tiltalte eller muligvis V.4, hvad fakturaen angik. Det er hun ret sikker på. Hun har ikke ringet til G3 vinlager. Som følge af beløbets størrelse, var det meget passende at få at vide, hvor mange flasker, det drejede sig om. Købet er bogført som et aktiv for H1 Ejendomsselskab. Vidnet deltog ikke i optællingen at vin.

Ad forhold 16

Forevist ekstraktmappe, fane 24, bilag 3-24-3-5 (nota af 3. marts 2006) forklarede vidnet, at den ikke siger hende noget. Det siger hende heller ikke noget, at bilaget kalder sig nota. Hun vil betragte bilaget som en faktura, fordi der er SE-nr. på og nummerering. Vidnet husker ikke, om H1 Ejendomsselskab både havde fakturanummerering og notanummerering. Vidnet kan ikke forestille sig, at tiltalte selv har skrevet fakturaen. Tiltalte var ikke den store computerbruger. Hun kan dog ikke udtale sig om, hvorvidt han har været i stand til at lave bilaget.

Forevist bilag 3-24-3-6, sidste side (kreditering af 9,2 mio. kr. på mellemregningskontoen) og den forgående side (debitering af beløbet på klientkontoen hos advokat V.12) forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har været inde over bogføringen af beløbet. Hun ved ikke, hvorfor det er blevet krediteret tiltaltes konto. Vidnet har ikke nogen forklaring på, om beløbet er blevet krediteret H1 Ejendomsselskab. Navnet G9 A/S har vidnet set, men ellers siger det hende ikke noget. Vidnet konterede som regel skøder og refusion i forbindelse med ejendomshandler. Honoraret siger ikke vidnet noget.

..."

Vidnet V.19 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

... forklarede, at hun er revisor og ansat i R5, der er fusioneret med R3. Til brug for den arbejdsopgave, som R5 skulle udføre i et samarbejde med SKAT, fik R5 udleveret en back up af H1 Ejendomsselskabs bogholderi, mapper og bilagsmateriale. Vidnet havde til opgave sammen med en medarbejder fra SKAT at gennemgå materialet og materiale fra V.17´s bogholderi og derefter udarbejde en rapport. De konstaterede, at der var huller i bilagsnummereringen. Der var bogført på det manglende nummer. Det gjaldt en del steder i mapperne og vedrørende forskellige posteringer. Der manglede endvidere bilagsmateriale for selve H1 Ejendomsselskab og navnlig for 2006.

Ad forhold 17

Forevist mappe 2-1, fane 25, bilag 3-25-5-1, side 1, 2 og 3 forklarede vidnet, at siderne 1 og 2 er kommet fra V.17´s bogholderi, mens side 3 stammer fra H1 Ejendomsselskabs. Fakturaen på side 1 var udstedt af V.17, men fakturaen var ikke bogført hos V.17 som følge af, at V.17 havde udstedt kreditnotaen. Dispositionerne var således ikke bogført. Fakturaen var bogført hos H1 Ejendomsselskab.

Forevist bilag 18 E (skrivelse fra Grundejernes Investeringsfond) forklarede vidnet, at bilag 3-25-5-1 indgår i udbetalingsgrundlaget for Grundejernes Investeringsfond. Det har man konstateret ved at sammenlægge udgifterne, der er bogført på den pågældende ejendom med udbetalingsgrundlaget.

Forevist mappe 11, fane 18, bilag 18 F (kontokort) forklarede vidnet, at summen af de respektive udgifter vedrørende ejendommen svarer til beregningsgrundlaget for Grundejernes Investeringsfond. Man har lavet den samme øvelse med de 4 fakturaer fra V.17 og fået det samme resultat.

Forevist mappe 2-1, fane 25, bilag 3-25-5-2, bilag 3-25-5-3 og bilag 3-25-5-4 forklarede vidnet, at det samme er gældende for disse fakturaer.

Forevist mappe 11, fane 3, bilag 3 A (faktura pålydende 500.000 kr. fra V.17) og bilag 4, side 7 (rapport fra R5) forklarede vidnet, at fakturaen er bogført hos V.17 som arbejde, der er udført på tiltaltes ejendom på ...4. Ifølge H1 Ejendomsselskabs bogholderi er der tale om en a´contobetaling til V.17/G17 Byg. Betalingen er således ikke udgiftsført i H1 Ejendomsselskabs bogholderi, men alene optaget som et tilgodehavende over for V.17. Fakturaen er ikke bogført på driften hos H1 Ejendomsselskab og heller ikke på mellemregningskontoen med tiltalte. Der lå 4 tilsvarende fakturaer hos V.17. Derved var der tale om, at H1 Ejendomsselskab havde afholdt omkostninger, der skulle være betalt af tiltalte over mellemregningskontoen.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det navnlig var for 2006, at bilagsmaterialet for H1 Ejendomsselskab var mangelfuldt. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt det manglende materiale eksistere. Vidnet har ikke et indgående kendskab til V.17´s bogholderi. Det var SKAT der indhentede bogholderimaterialet vedrørende V.17, og R5 havde ikke til opgave at behandle V.17´s sag. Vidnet har derfor heller ikke et indgående kendskab til, hvordan der er bogført hos V.17. Rapporten, bilag 4, er udtryk for R5´s og SKATs konklusioner. SKATs medarbejder oplyste til vidnet, at der ikke var sket bogføring af bilag hos V.17.

Vidnet forklarede, at de omhandlede 4 fakturaer fra V.17 er posteret på de respektive ejendomme som en udgift og krediteret på mellemregningskontoen. Derved er H1 Ejendomsselskabs gæld til tiltalte blevet forøget.

Ad forhold 16

Vidnet forklarede, at R5 søgte på beløbet på 9,2 mio. kr. i H1 Ejendomsselskabs bogholderi. Der kom fem hits ved søgningen. Det ene var en postering på tiltaltes mellemregningskonto, mens det andet vedrørte advokat V.12´s klientkonto. Resten var posteringer fra 2005. Vidnet tror, at der var et posteringsark i H1 Ejendomsselskabs bogholderi vedrørende beløbet, men det var ikke noget reelt bilag. Vidnet har fået tilsendt honorarnotaen, der er udstedt til G9 A/S. Den fandt hun ikke i H1 Ejendomsselskabs materiale. Notaen er udstedt af H1 Ejendomsselskab, og fakturaen skulle derfor indtægtsføres hos H1 Ejendomsselskab. Fakturaen kunne godt være indtægtsført over flere gange med mindre beløb, men bogføringsmæssigt skulle man kunne følge de enkelte posteringer til udgangspunktet. Vidnet har ikke fundet posteringer i H1 Ejendomsselskabs bogholderi, der kan henføres til beløbet på 9,2 mio. kr. Vidnet husker navnene "...8" og "...10", men kan ikke sætte dem ind i en sammenhæng.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis tiltalte havde spurgt hende, om han kunne få bogført bilaget vedrørende de 9,2 mio. kr. hos sig selv, ville hun have bedt ham om at sørge for, at G9 A/S udstedte en kreditnota til H1 Ejendomsselskab. Vidnet ville også have sikret sig, at beløbet blev selvangivet hos tiltalte. Vidnet har ikke spurgt ind til, om honoraret tilkom tiltalte.

Ad forholdene 8 - 11

Anklageren redegjorde for indbetalingen af et beløb på 24.852.637 kr. fra tiltaltes selskab H5 i marts 2008, og vidnet forklarede, at beløbet blev indbetalt på en konto i et datterselskab til H1 Ejendomsselskab. Beløbet blev bogført på datterselskabets mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab.

Anklageren dokumenterede fra mappe 9, fane 2, side 5 (transporterklæring) og fra side 9 og 10.

Vidnet forklarede, at hun har set de andre bilag før, men ikke transporterklæringen. Det fremgår af kontoudtoget, at beløbet blev indbetalt på G19 ApS´s konto hos F5-bank. Derved blev anpartsselskabets gæld overfor banken nedskrevet. Beløbet blev krediteret tiltalte og BA´s mellemregningskonto, hvilket førte til, at BA´s gæld til H1 Ejendomsselskab stort set var væk, mens tiltaltes gæld blev formindsket.

Anklageren oplyste, at BA havde fire ejendomme, der alle havde gæld til H1 Ejendomsselskab. Af de ca. 24 mio. kr. blev 14 mio. kr. krediteret BA´s mellemregningskonto, mens 10,8 mio. kr. blev krediteret tiltaltes mellemregningskonto.

Vidnet forklarede, at tiltalte kunne tage penge ud fra mellemregningskontoen, hvis der var likviditet hertil, men ellers ikke.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis tiltalte havde et tilgodehavende på mellemregningskontoen, kunne han lade H1 Ejendomsselskab afholde en privat udgift over mellemregningskontoen. Det skulle bogføres rigtigt, og i den bedste af alle verdener, havde man nok ikke gjort det på den måde.

..."

V.19 har i et senere retsmøde den 28. juni 2012 til retsbogen yderligere forklaret følgende:

"...

Ad forhold 16

Vidnet forklarede vedrørende den mulige sammenhæng mellem beløbene på 15,2 mio. kr., 6,3 mio. kr., 461.285 og 9,2 mio. kr., at der ikke var bogføringsbilag til stede med tilknytning til beløbet på 9,2 mio. kr. i det materiale, som kurator modtog. Man fik beløb, posteringsdato og bilagsnummer oplyst, og vidnet fandt frem til, at beløbet på 15,2 mio. kr. var debiteret tiltaltes mellemregningskonto og krediteret konto 71240 (mellemregning med eksterne debitorer) under dimensionen "...10". Der blev lavet en generel søgning på beløbet, og det fremgår, at beløbet på 15,2 mio. kr. fremtræder den 31. december 2005 og den 1. januar 2006 i debet på konto 71240. Den direkte modpost kan ikke isoleres. Den 1. januar 2006 posteres beløbet i kredit på samme konto. Det er meget svært at sige, om beløbet var et tilgodehavende for tiltalte eller for H1 Ejendomsselskab. Det er posteret som om, at det er et tilgodehavende som H1 Ejendomsselskab har.

De 6,3 mio. kr. er krediteret på mellemregningen med tiltalte og ligeledes debiteret konto 71240. Under en søgning af beløbet er der 13. januar 2006 fundet 4 posteringer. Netto giver posteringen en debetpost på konto 712400 (mellemregning med V.12) og en kreditpost på konto 71240.

Vidnet forklarede vedrørende beløbet på 461.285 kr., at beløbet posteres kredit på mellemregningskontoen med tiltalte og debiteres på konto 71240. Under søgning på beløbet er der 13. marts 2006 en lang række posteringer på beløbet.

Forevist specifikationen i mappe 4, bilag 37-14-3-1 forklarede vidnet, at posteringerne og konti er de samme. Vidnet kan ikke på baggrund af bilaget udtale sig om, hvorvidt der er sammenhæng mellem de tre beløb og beløbet på 9,2 mio. kr. Hvis der er tale om, at beløbet var bogført forkert, skulle det korrigeres ved, at det blev debiteret og herefter bogført rette sted.

Anklageren oplyste, at man ikke er klar over, hvem der har lavet specifikationen.

..."

Vidnet registreret revisor V.20 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forholdene 1 - 3

Vidnet forklarede, at han er uddannet registreret revisor. Inden ansættelsen som regnskabschef i H1 Ejendomsselskab den 1. august 2005 arbejdede vidnet hos R7. Vidnet var ansat i H1 Ejendomsselskab indtil den 1. marts 2007. Vidnet var ikke med til at lave tiltaltes selvangivelse for 2004. Vidnet har kun haft med H1 Ejendomsselskabs regnskabsmæssige forhold at gøre. Vidnet havde med 2004 regnskabet at gøre. Ved udarbejdelsen heraf så man på mellemregningskontoen for at være sikker på, at anpartshaver ikke havde lånt af selskabet. Som revisor for H1 Ejendomsselskab så vidnet ikke på om der var poster på mellemregningskontoen, som tiltalte skulle beskattes af. R7 har aldrig udfærdiget tiltaltes selvangivelse.

Forevist mappe 3, fane 18, bilag 18-5-1 (tiltaltes selvangivelse for 2004) forklarede vidnet, at han som forklaret ikke har haft noget med den at gøre. R7 fortsatte som revisor for H1 Ejendomsselskab, efter at vidnet var blevet regnskabschef. Det var RL, der overtog vidnets stilling i R7. Det var HG, der var revisionsansvarlig for H1 Ejendomsselskab og partner i R7.

Ad forhold 4

Forevist mappe 2, fane 7, bilag 3-7-3 (faktura af 1. december 2005) forklarede vidnet, at han har set den før. Den er bogført. Den er ikke udfærdiget af vidnet. Han vil tro, at tiltalte selv har lavet den, eller at tiltalte har fået en ansat til at lave den. Tiltalte var ikke så god til at arbejde med edb-systemet. Der blev lavet et anlægskartotek i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2005. Vidnet har ikke drøftet salget af malerierne med tiltalte. Vidnet var ansat af tiltalte, og vidnet havde ikke en chance for at vurdere, hvad malerierne var værd. Det var ikke vidnets opgave. Vidnet har ikke set en vurdering af malerierne, og vidnet kan ikke se, at han kunne have krævet, at der blev indhentet en.

Ad forhold 16

Forevist mappe 3, fane 19, bilag 19-6, side 3 (posteringen på 9,2 mio. kr.) og bilag 19-7, side 5, forklarede vidnet, at han ikke husker noget konkret vedrørende beløbet på 9,2 mio. kr.

Forevist ekstrakten, fane 24, bilag 3-24-3-5, forklarede vidnet, at han ikke erindrer det enkelte bilag. Det var ikke almindeligt i H1 Ejendomsselskab at bruge betegnelsen "nota". Vidnet husker ikke, om bilaget er bogført hos H1 Ejendomsselskab. Vidnet husker, at "...8" var en ejendom med mange lejemål. Ejeren af G9 A/S hed "GB".

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at H1 Ejendomsselskab brugte skøde, refusionsopgørelser og lignende i forbindelse med køb og salg af ejendomme, men ikke fakturaer/notaer.

..."

Vidnet advokat V.21 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forholdene 8 - 11

Vidnet forklarede, at han er advokat hos Kammeradvokaten. Vidnet har deltaget i behandlingen af H1 Ejendomsselskab og tiltaltes konkursboer.

Tiltalte blev i anledning af sin egen konkursbegæring indkaldt til at afgive forklaring i skifteretten den 20. august 2008. Vidnet var til stede på vegne af kuratellet sammen med advokat RM. Der var tillige en repræsentant for SKAT til stede. Da tiltalte fandt ud af, at der var en journalist til stede, anmodede tiltalte om, at retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Begæringen blev afvist, men kæremålet blev tillagt opsættende virkning. Vidnet, advokat RM og medarbejderen fra SKAT havde herefter en samtale med tiltalte i et andet lokale i skifteretten. Der var en fri dialog, og tiltalte, der havde været opbragt i skifteretsmødet, var stille og rolig. Vidnet medbragte et spørgeskema til brug for registrering af oplysninger om aktiverne. Skemaet var udarbejdet af advokat RM. Vedrørende de faste ejendomme bekræftede tiltalte de oplysninger, som kuratellet allerede var i besiddelse af. Tiltalte blev spurgt om kunst, og tiltalte fik forevist en faktura vedrørende fire malerier, som H1 Ejendomsselskab havde solgt til tiltalte. Tiltalte svarede, at de fire malerier var solgt og ikke til nærtstående. Tiltalte kunne ikke huske til hvem, og han kunne ikke forklare, hvor købesummen var blevet af. Tiltaltes forklaring om malerierne er gengivet i redegørelsen i medfør af konkurslovens § 125. Tiltalte blev spurgt til antallet af biler, som han havde erhvervet fra H1.1 ApS. Tiltalte forklarede det samme som vedrørende malerierne, dog med den ændring, at købesummen formentlig var indbetalt til hans konto i F3-bank. Vidnet spurgte vedrørende blandt andre Range Roveren og Mercedes bilerne i forhold 10 og 11. Vidnet har ikke fået anden forklaring fra tiltalte om aktiverne. Tiltalte blev ikke på ny indkaldt til at afgive forklaring i skifteretten. Vidnet har ikke hørt, at tiltalte skulle have fremsat indsigelse mod referatet af hans forklaring i redegørelsen.

Vidnet forklarede, at den 24. juni 2008 var G20 færdig med at registrere malerierne og havde udarbejdet en liste over, hvilke malerier, der befandt sig på H1 Ejendomsselskab, og hvilke man ikke kunne finde. Vidnet husker, at der efterfølgende blev indleveret 3 malerier, der manglende, og de blev også registreret. Vidnet vil anse det for usandsynligt, at tiltalte har afleveret malerier til H1 Ejendomsselskab. Vidnets kontor har ikke registreret noget sådant, og det harmonerer ikke med tiltaltes svar i skifteretten den 20. august 2008. Vidnet har ikke fra anden side hørt, at malerier er kommet tilbage. Det eneste vidnet har hørt, der skulle være forsvundet fra H1 Ejendomsselskab, er en bærbar pc´er, som V.4 benyttede. Den blev efter sigende afleveret, men var forsvundet, da den skulle afhentes. Der har været en kvindelig advokat fra vidnets kontor til stede på adressen på ...4, men vidnet vil anse det for usandsynligt, at hun skulle have taget en lampe ned. Der har været advokater og advokatfuldmægtige fra advokat R9´s kontor til stede på adressen.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte ikke blev gjort bekendt med selvinkrimineringsforbudet under samtalen i skifteretten. Vidnet var dengang ikke i besiddelse af bilernes registreringsnumre og kunne derfor ikke benytte dem som nøgle til at spørge i motorregistret. SKAT havde adgang til det fulde motorregister. Kuratellet valgte ikke at indkalde tiltalte til at afgive forklaring på et senere tidspunkt, idet man havde fået tiltaltes forklaring på mødet i skifteretten, og efter indholdet af forklaringen var det kuratellets opfattelse, at der var behov for at indhente yderligere forklaring fra tiltalte.

..."

Vidnet V.22 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at han er ansat hos R2. Vidnet er HD i regnskab, cand.merc.aud og ved at afslutte uddannelsen som statsautoriseret revisor.

Vidnet deltog i udarbejdelsen af H1 Ejendomsselskabs regnskab for 2006 og i udarbejdelsen af tiltaltes regnskab. Vidnet var sagsansvarlig og placeret lige under de to partnere, der underskrev H1 Ejendomsselskabs regnskab. Der var meget rod i bogholderiet, og V.4 blev ansat. Han sørgede for, at der blev ryddet op, således at man kunne gå i gang med revisionen. Der var på et tidspunkt 14 medarbejdere fra R2 beskæftiget med H1 Ejendomsselskabs regnskabsforhold.

Ad forhold 16

Forevist ekstraktmappe, fane 24, bilag 3-24-3-6, side 4, posteringen på 9,2 mio. kr. og gjort bekendt med, at beløbet er debiteret på advokat V.12´s mellemregningskonto, forklarede vidnet, at man kikkede på mellemregningskontoen. Vidnet deltog i et møde med tiltalte og V.4, hvor man drøftede forskellige større poster på tiltaltes mellemregningskonto, herunder det omhandlede beløb. Vidnet havde forinden trukket en firmaprofil på G9 A/S og var derigennem bekendt med, at GB og advokat BP sad i bestyrelsen for G9 A/S. Tiltalte og V.4 redegjorde for, at beløbet på 9,2 mio. kr. indgik i en samlet afregning af salg af ejendomme. Der var ved dette salg personmæssig sammenhæng og sammenhæng mellem posterne på henholdsvis 9,2 mio. kr., 15.267.503 og 6.360.000 kr., jf. bilag 19-6. Beløbet på 15.267.503 kr. udgjorde tilgodehavender, som tiltalte havde hos H1 Ejendomsselskab. Samlet set gik de tre transaktioner stort set i nul. Denne forklaring accepterede vidnet. Der blev ikke forevist bilagsmateriale på transaktionerne. Det må anses som et godt spørgsmål, hvorfor beløbet på 9,2 mio. kr. blev krediteret tiltaltes mellemregningskonto, men som forklaret havde der været meget rod i bogholderiet.

Forevist ekstrakt, fane 24, bilag 3-24-3-5 forklarede vidnet, at han ikke har set bilaget før. Det kan undre, at en betaling i henhold til en faktura eller nota, der er udstedt af et H1 Ejendomsselskab, går ind på tiltaltes mellemregningskonto. Betalingen skulle bogføres hos selskabet, og normalt skulle beløbet efter fra-drag af omkostningerne indtægtsføres hos selskabet. Vidnet mener ikke, at beløbet på 9,2 mio. kr. blev drøftet flere gange.

Vidnet forklarede, at der var andre beløb i bilag 19-6, der blev "trukket ud" med henblik på at skulle indgå som indtægter på tiltaltes selvangivelse. Det drejede sig om et beløb på 437.500 kr. på side 3 og 1.000.000 kr. på side 5. Det var tiltalte selv, der gjorde opmærksom herpå. Hvis de 9,2 mio. kr. var blevet indtægtsført hos tiltalte, ville det have betydet, at tiltalte fik et alt for højt estimeret privatforbrug, idet tiltalte i forvejen havde et privatforbrug på et par mio. kr.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at R2 vurderede, at de 9,2 mio. kr. ikke var indkomst for tiltalte. Det var således R2´s opfattelse, at der var fradragsberettigede omkostninger, der modsvarede beløbet. Det var et problem, at H1 Ejendomsselskab var vokset, og at H1 Ejendomsselskabs og tiltaltes private økonomi var blandet sammen.

Afhørt af anklageren vedrørende 2007 regnskabet forklarede vidnet, at man var stort set klar til at lave regnskabet for 2007. Som vidnet husker det, blev vinbeholdningen kontrolleret i den forbindelse. Vidnet har ikke fundet noget herom i R2´s elektronisk registrerede oplysninger, men der kan ligge et bilag et eller andet sted. Kontrollen foregik ved, at kunden talte vinen op, og revisor foretog stikprøvevise kontroller, herunder af vinens handelsværdi. I den forbindelse kunne man benytte indkøbsfakturaen. Det var ikke vidnet selv, der udførte dette arbejde.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke var vidnet, men statsautoriseret revisor og partner, V.23, der havde med tiltaltes honorarer for tidligere år at gøre. Som vidnet husker det, havde tiltalte i hele perioden penge tilgode på mellemregningskontoen. Selvom tiltaltes private økonomi skulle holdes adskilt fra H1 Ejendomsselskabs, kunne det ske - og det var der ikke noget galt i - at tiltalte lod H1 Ejendomsselskab betale en privat regning, hvis der var det nødvendige overskud hertil på mellemregningskontoen. Vidnet ved, at der blev bogført private indkøb på mellemregningskontoen, og vidnet går ud fra, at de vinindkøb, der er bogført her, er privat vin.

Vidnet forklarede, at revisor bør rådgive sin klient om, at der skal ske vurdering i forbindelse med handler mellem hovedaktionær og selskab.

Vidnet forklarede, at R2 også så på BA´s mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. Salget af bilerne siger ikke vidnet noget.

Forevist bilag 19-6 forklarede vidnet, at det fremgår af kontoudtoget, at det i perioder også er selskabet, der har et tilgodehavende hos tiltalte.

..."

Vidnet statsautoriseret revisor V.23 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at han var dobbelt partner på sagen vedrørende H1 Ejendomsselskabs regnskab og havde det overordnede regnskab. Virksomheden var vokset hurtigere end det administrative kunne følge med til. Vidnet er stødt på tallet 9,2 mio. kr., men erindrer ikke at være inddraget nærmere, og derfor må man have fået en fornuftig forklaring på det. Tiltaltes privatforbrug var på ca. 3 mio. kr. og indkomsten svarede hertil. Vidnet har ikke kendskab til tiltaltes honorarindtægter for 2004 og har heller ikke kendskab til salget af biler til BA.

..."

Vidnet advokat V.24 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at hun, der var en af advokaterne for F1-bank, blev beskikket som en del af tilsynet for H1 Ejendomsselskab, da selskabet trådte i betalingsstandsning. Formålet med betalingsstandsningen var at få en pause og undersøge muligheden for en ordning med kreditorerne. Det lå F1-bank meget på sinde at få etableret en ordning. Banken havde et større tilgodehavende hos selskabet, og det viste sig efterfølgende, at banken selv havde økonomiske problemer. Ved betalingsstandsningen var det vigtigt at få undersøgt, om der var frie midler til betaling af driftsudgifterne, og det var derfor det første, man gik i gang med at undersøge. Sideløbende undersøgte F1-bank muligheden for et salg af ejendomme i fri handel. H1 Ejendomsselskabs balance viste, at der kunne opnås frie midler ved et salg af vin, kunst og biler. Der blev foretaget en registrering og vurdering heraf.

Registreringen af kunsten viste imidlertid, at der manglede kunst i forhold til det, der var anført i anlægskartoteket. Den 26. juni 2008 holdt tilsynet et møde med tiltalte, hvor man blandt andet rejste dette spørgsmål, og tiltalte lovede at vende tilbage. Registreringen af vinen viste det samme problem, og registreringen af bilerne viste, at der kun var ganske få tilbage. På et møde den 10. juni 2012 mellem tilsynet, V.4 og tiltalte fik tilsynet oplyst, at bilerne var placeret i H1.1 ApS, at der i januar og februar 2008 var sket et salg af biler til tredjemand, og at en bil var taget ud af tiltalte, der havde betalt kontant. Der var først senere, at man fik at vide, at bilerne var taget ud af tiltalte og modregnet via mellemregningskontoen. Kunsten blev solgt, men det gav ikke de nødvendige midler. De manglende aktiver gav problemer med hensyn til at opnå en ordning med kreditorerne. HJ fra F1-bank gjorde en del for at få solgt ejendomme i fri handel. Ejendommene var imidlertid dels belånt for store beløb og dels med mange panthavere, og panthaverne ønskede ikke at medvirke til et tabsgivende salg af ejendommene og ønskede heller ikke at financiere den fortsatte drift. Man havnede derfor i et dødvande, og betalingsstandsningen blev opgivet efter et møde med panthaverne i juli måned 2008.

Om værdien af kunsten forklarede vidnet, at der var noget, der var meget værdifuldt, der var noget, der var bogført til for høje værdier, herunder malerier af V.3, og endelig var der kunst, der manglede.

"..." blev solgt af boet og indbragte et beløb i størrelsesordenen 3.000 kr.

Anklageren dokumenterede fra mappe 6, bilag 39-1-1-3-1, side 3 (afregning fra Bruun Rasmussen), hvoraf fremgår, at "..." blev solgt for 3.000 kr.

Anklageren dokumenterede fra samme mappe, bilag 38-1-8-1 (afregning fra Bruun Rasmussen vedrørende salg af vin) og fra bilag 38-1-8-1 (summen af hammerslag optalt til i alt 22.276 kr.). Anklageren oplyste, at det efter anklagemyndighedens sammentælling drejer sig om 415 flasker.

Vidnet forklarede, at hun ikke husker, om tiltalte indleverede tre malerier.

Om tiltaltes personlige konkurs forklarede vidnet, at advokat RM og advokat V.21 stod for registreringen af aktiverne. Vidnet har ikke hørt om, hvorvidt tiltalte afleverede malerier. Vidnet husker ikke, hvem der stod for nedtagningen af inventar så som lamper. Kuratellet fik andre til at udføre sådanne opgaver. Vidnet har således ikke taget lamper ned, og hun har ikke bedt andre fra kuratellet om at gøre det.

Forespurgt om baggrunden for, at kuratellet anmodede om R5´s bistand, forklarede vidnet, at H1 Ejendomsselskabs bogholderi var komplekst med mange mellemregningskonti. Det krævede en revisionsmæssig indsigt at gennemgå bogholderiet, som kuratellet ikke besad. Kuratellet havde endvidere en formodning om, at der havde fundet overførsler sted, som man burde interessere sig for. Vidnet havde ikke med sagen mod BA at gøre.

Vidnet har hørt om problemstillingen med beløbet på ca. 24 mio. kr., der blev indbetalt af tiltalte gennem selskabet H5. Vidnet har ikke haft kontakten til F5-bank.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke husker nærmere om betaling til BA.

Forevist mappe 2-1, bilag 5-6-1, udskrift af dombogen i dom af 14. september 2010 fra Byretten, side 4, forklarede vidnet, at hun ikke husker noget om beløbets størrelse. Hun husker, at der, jf. dommens side 2, var en problematik om, hvorvidt arbejdet på de enkelte ejendomme var udført, men ikke hvad det nærmere gik ud på. Hun husker ikke, om det anførte i 1. afsnit af rettens begrundelse, jf. dommens side 7, gav anledning til diskussion i kuratellet.

Om aktiverne i H1 Ejendomsselskabs betalingsstandsningsbo forklarede vidnet, at langt størstedelen af huslejebetalingerne var pantsat til F1-bank. Selv om dette ikke havde været tilfældet, ville der alligevel havde været et likviditetsunderskud. Der var fortsat et likviditetsunderskud efter, at lånet i henhold til "påskepantet" var blevet ydet. F1-bank ydede vel lånet i håb om, at H1 Ejendomsselskab kunne få solgt nogle ejendomme til værdier, som alle håbede og troede på. Vidnet kom ind i sagen i egenskab af advokat for F1-bank i slutningen af marts 2008, og hun deltog i et møde med repræsentanter for banken i i begyndelsen af april 2008. På det tidspunkt var banken klar over, at det "ikke hang sammen". Alle håbede imidlertid på, at man kunne lande det bedst muligt. Dermed mener vidnet at opnå et resultat, der var bedre end en fuldstændig misligholdelse af lånene. Hvis banken ikke havde ydet lån, ville samtlige terminer være blevet misligholdt.

Vidnet husker ikke, hvornår hun første gang så fakturaer vedrørende køb af vin.

Vidnet ved ikke, om H1 Ejendomsselskabs bilagsmateriale blev stående i lokalerne, da konkursen indtrådte.

Den sidste optælling af vin fandt vel sted i forbindelse med registreringen/ vurderingen under betalingsstandsningen.

Vidnet forklarede ad bilerne, at som forklaret fik man senere at vide, at de var udtaget af tiltalte. Der blev ikke foretaget undersøgelse vedrørende BA i den sammenhæng. Mellemregningskontoen blev undersøgt, og man fik at vide, at de 24 mio. kr. var kommet ind, og at mellemregningskontoen derfor var i tiltaltes favør.

Vidnet forklarede, at hun ikke husker noget om indlevering af et maleri af JJ (mappe 3, bilag 19-11).

Vidnet forklarede, at hun har hørt om, at F1-bank medvirkede ved financieringen af købet af en ejendom for 250 mio., men det er enten advokat RM eller advokat V.21 der var beskæftiget med denne problemstilling.

..."

Vidnet V.25 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 1 - 3

Vidnet forklarede, at hun den 1. januar 2004 blev ansat i det, der senere blev til Administrationsselskabet. Vidnet, der er kontoruddannet, men som har suppleret med uddannelse i regnskab og administration af ejendomme, var beskæftiget med administrationen af ejendomme. I det første halve år af sin ansættelse forestod vidnet også bogføringen i selskabet H1 Ejendomsselskab.

Forevist mappe 2, fane 1, bilag 03-1-6, næstsidste side, forklarede vidnet, at det er hendes håndskrift. Det er således hende, der har udfærdiget bilaget. Beløbsangivelserne er 498.000 kr. og 145.000 kr. Vidnet har ikke stået for udbetalingen af beløbene til V.3. Efter at have set på den sidste side i bilaget forklarede vidnet, at hun tror, at der er tale om en udskrift af tiltaltes mellemregningskonto med selskabet. Da det fremgår af kontoudtoget, at beløbene er krediteret tiltalte, må der være tale om, at pengene er blevet hævet. Det kan vidnet dog ikke se. Hun mangler en modpostering for at kunne sige noget nærmere. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt V.3 har fået pengene direkte fra selskabets kasse.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der godt kan være tale om, at H1 Ejendomsselskab har købt de to malerier af tiltalte, fordi der er sket bogføring på mellemregningskontoen.

Anklageren forevist vidnet kvittering af 30. maj 2004, og vidnet forklarede, at hun ikke har set kvitteringen før.

Forevist kvittering af 8. maj 2004 forklarede vidnet, at hun ikke tror, at hun har set den før.

..."

Vidnet V.26 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 10

Vidnet forklarede, at det er hans kæreste, der købte bilen. Vidnet kendte tiltalte og BA, og vidnet og hans kæreste havde gennem et halvt til et helt år haft kig på den omhandlede Mercedes. Da vidnet gennem V.29 hørte, at tiltalte var begyndt at sælge biler, ringede vidnet til tiltalte og spurgte om muligheden for at købe bilen. Vidnet var ikke klar over ejerforholdene, men gik ud fra, at bilen tilhørte tiltalte, da denne havde kørt i den. Tiltalte sagde først, at han ville tænke over det, men vendte tilbage og sagde, at det var i orden. Vidnet husker ikke, hvornår han og kæresten hentede bilen, men han husker, at BA også var til stede.

Anklageren dokumenterede mappe 2, bilag 3-18-15, fra side 1 (uddrag af vidnets forklaring til retsbogen i Skifteretten).

Vidnet forklarede, at datoen for afhentningen og købesummens størrelse passer. Vidnet vil tro, at det skyldes dovenskab, at bilen først blev indregistreret i oktober 2008. Vidnet erlagde købesummen dels ved betaling af kontante beløb og dels ved check. Betalingerne faldt som forklaret til retsbogen. Det var vidnet, der betalte. Vidnet tror, at der blev betalt både til tiltalte og til BA. Det var vidnet, der foreslog, at der blev betalt kontant. Vidnet syntes, at det var nemmere på den måde. Vidnet kendte jo tiltalte.

..."

Vidnet V.27 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 5

Vidnet forklarede, at hun var været med til at vurdere aktiver i H1 Ejendomsselskabs bo. Vidnet har en bachelorgrad i fine arts evaluation, og hun har i tre år været auktionsleder i G21 Auktioner. Hun har været fagkyndig tillidsmand i G22 Vurdering i 7 år, og hun er beskikket af Domstolsstyrelsen til at vurdere kunst og design. Vidnet registrerede og vurderede kunst i H1 Ejendomsselskab i perioden 11. juni - 23. juni 2008.

Forevist mappe 1, fane 6, bilag 2-1-1-6, forklarede vidnet, at hun foretog vurdering under anvendelse af de gengivne vurderingsprincipper.

Forevist bilag 2-1-1-6-1 forklarede vidnet, at de tre malerier stod på gulvet i receptionen. De var blevet bragt ind. Vidnet kom senest på H1 Ejendomsselskab den 1. juli 2008 i forbindelse med denne vurdering. Vidnet har ikke set andre malerier end dem, der er registreret i de to rapporter.

Vidnet var også til stede på ...3. Hun fandt ikke der malerier af JG, HC eller KX.

Om jernskulpturen "..." forklarede vidnet, at hun vurderede den til det, hun mente, den var værd. BS var kunstner i sine unge år, men er nu galleriejer. Der findes ikke noget marked for hans kunst. Vidnet har senere talt med ham, og han har erklæret sig enig i hendes vurdering. Han har fortalt, at han har en aftale med Bruun Rasmussen om, at hans kunst ikke udbydes til salg gennem auktionshuset.

Afhørt af forsvareren og med henvisning til rapportens side 5, sidste afsnit, forklarede vidnet, at man tager dette forbehold, fordi man ikke kan vide, om der findes en enkelt person, der vil eje en bestemt ting, som vedkommende er villig til at betale for. I forbindelse med vurderingen analyserede man markedet for den enkelte kunstner og var herunder tilbage i tid. Man kan generelt sige, at kunst var dyrere at købe, før markedet for kunst blev ramt af finanskrisen i oktober 2008. Mange af de kunstnere, som vidnet har vurderet produkter af i denne sag, er efter vidnets opfattelse prisstabile. Det gælder for eksempel JG, HC og KX.

..."

Vidnet V.28 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Ad forhold 5 og 6

Vidnet forklarede, at han har vurderet vin i H1 Ejendomsselskabs bo. Vidnet er tilknyttet G22 Vurdering og har været vinimportør siden 1974. I forbindelse med registreringen og vurderingen af vin hos H1 Ejendomsselskab benyttede vidnet sig af købmand og vinør NV, der har et stort kendskab til franske vine, mens vidnet er specialist inden for vine fra Reinland Pfhaltz og Alsace områderne samt Cote d´ Rhone vine.

Vidnet forklarede, at han foretog en optælling og affotografering af de vine, han skulle registrerer og vurdere. Vidnet fik anvist et lokale, hvor vinene var. Han mener, men er ikke sikker på, at der var tale om et kælderrum i et sidelokale. Vidnet tror, at han også fik anvist enkelte flasker, der var i hovedbygningen.

Om vurderingen forklarede vidnet, at han opfatter vin som en levende væske, og den vil derfor blive påvirket, hvis den ikke opbevares under de rigtige forhold. Vidnet har nærmere redegjort herfor i rapporten. Antallet af flasker vil også spille ind på værdien. Vurderingen skal gerne afspejle købsprisen, og der blev, som beskrevet, ansat tre værdier.

Udover registreringen og vurderingen af den vin, som vidnet blev præsenteret for, har vidnet kommenteret nogle fakturaer, som vidnet fik tilsendt.

Anklageren dokumenterede fra mappe 5, bilag 38-11-3 og herunder bilagene 2, 3, 5, 6 og 7.

Vidnet forklarede, at 1999 var et dårligt år for vine fra Chateau Margaux. Vidnet studsede over, at der skulle være en sådan prisforskel på samme vin ved køb af henholdsvis 66 og 12 flasker. Vidnet kontrollerede ikke, om flaskerne i lageroptællingen var til stede.

Vidnet forklarede ad rapportens side 54, at vinene under punkt 173 - 176 og 182 - 183 er interessante. Resten af vinene er ordinære vine. Vidnet er ikke stødt på en "Ricebourg". Hvis vidnet var stødt på vine fra Mongeard, ville disse have været nævnt for sig. Denne vin kan forekomme både i en dyr og en billig udgave. Vidnet så ikke flasker med denne vin. Som det fremgår af side 54, var der sket væsketab i nogle af flaskerne.

..."

Vidnet V.29 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at han ikke var direktør, men sælger, i firmaet G4 Cars. Direktøren hedder BR, og det er også ham, der ejer firmaet. Firmaet handlede med forskellige typer af brugte biler.

Ad forhold 9

Vidnet forklarede forevist bilag 3-17-11-1 i mappe 2, at han ikke lige husker det omhandlede køb i detaljer. Han mener, at firmaet solgte en anden bil til BA i forbindelse med købet. Forevist bilag 3-17-11-2 bekræftede vidnet, at firmaet solgte denne bil i forbindelse med købet af Range Roveren. Det var mest sådan, at man både havde kontakt til BA og tiltalte. Man viste biler frem for dem, og de kom begge i forretningen. Når fakturaen er udstedt til BA, er det hende, man har haft kontakten med. Hvis der ikke fremgår andet, er beløbet på 250.000 kr. blevet overført til hendes konto. Firmaet ville aldrig udbetale 250.000 kr. i kontanter. Vidnet kan ikke huske, om der blev handlet før den 27. oktober 2008. I nogle tilfælde fik firmaet en bil i kommission, og bilen blev derfor afmeldt i motorregisteret. Vidnet er ikke klar over, om det var tilfældet her. Som det fremgår af bilag 3-17-11-3, solgte firmaet bilen videre. Bilen blev solgt til en forhandler en gros uden fortjeneste. Det er muligt, at firmaet inden handlen med BA har spurgt den pågældende forhandler, om han ville købe bilen og i bekræftende fald til hvilken pris.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis firmaet skulle have købt bilen, uden at BA købte en anden bil som led i handlen, ville man have givet 400.000 kr. for Range Roveren. Det ville i den forbindelse være uden betydning, om en anden forhandler forinden havde tilbudt at købe den for 500.000 kr.

Ad forhold 11

Vidnet forklarede forevist bilag 3-19-13-1, at han husker købet. Vidnet havde kontakt til både tiltalte og BA. De var interesserede i at købe en Aston Martin, som firmaet havde til salg, og Mercedes bilen skulle indgå som byttebil i handlen. Den pågældende Mercedes var ikke speciel interessant, idet den var over 35 år gammel. Så vidt vidnet husker, stod Aston Martin bilen til en pris på 2,8 mio. kr. Der blev handlet lidt om prisen. En forhandler i Monaco havde vist interesse for Mercedes bilen, og den blev solgt til ham. Han ville kun give 2 mio. kr. for den, og det endte med, at han undlod at betale 100 - 200.000 kr. på grund af påståede mangler ved bilen. Firmaet måtte endvidere acceptere at tage biler i bytte svarende til en værdi af 2,3 mio. kr. Vidnet blev ikke spurgt herom ved afhøringen hos politiet, og derfor har han ikke forklaret herom. Firmaet var villig til at betale 2 mio. kr. for Mercedes bilen, idet BA som led i handlen købte Aston Martin bilen. Der pågik ikke lange drøftelser mellem tiltalte og BA om prisen. Vidnet har vel nok talt med dem, før han hørte, hvad forhandleren i Monaco ville betale. Han husker det dog ikke. Han husker således heller ikke, om forhandleren i Monaco havde afgivet tilbud forinden. Når man køber en bil som den omhandlede, er det som at købe en lodseddel. I nogle tilfælde kan man sælge den med gevinst, men det er langtfra sikkert.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han slet ikke tror, at firmaet ville have købt Mercedes bilen, hvis man ikke kunne lade en anden bil indgå i handelen. Men han vil anslå, at man ellers ville have givet 700.000 kr -1.000.000 kr. for den.

..."

Oplysninger i sagen 

Der er sket dokumentation som anført i retsbogen.

Personlige oplysninger 

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet

ved

Byrettens dom af 21. december 2000 efter færdselslovens § 117, stk. 2, jf. § 53, stk. 1 og § 117, stk. 6, med fængsel i 30 dage, betinget på nærmere angivne vilkår samt betaling af en tillægsbøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Førerretten frakendt i 10 år regnet fra den 26. april 2002.

Tiltalte har ikke været frihedsberøvet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forholdene 1 - 3:

Tiltalte er i forhold 1 tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved i sin selvangivelse for indkomståret 2004 til Kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have selvangivet sin skattepligtige indkomst far lavt med 3.133.000 kr., idet han som direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, CVR- nr. ..., undlod at selvangive udlodning fra selskabet i forbindelse med udbetaling af 508.000 kr. vedrørende selskabets køb af 2 malerier den 8. maj og den 30. maj 2004, ligesom han undlod at selvangive honorarindtægter på 2.625.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 1.645.141 kr. Retten finder, at beskrivelsen i forhold 1 indeholder en kort beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand og udførelsesmåde, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Tiltalte, der var direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab ApS, fik i indkomståret 2004 udbetalt 2.625.000 kr. i honorarindtægter, og honorarindtægterne blev ikke medtaget i tiltaltes selvangivelse, der alene angav en lønindkomst på 481.299 kr.

Henset til den markante forskel i størrelsen mellem den opgivne indtægt i selvangivelsen og honoraret på 2.625.000 kr. sammenholdt med statsautoriseret revisor V.13´s forklaring om, at anpartsselskabets ejendomsportefølje på det tidspunkt bestod af ca. 70 ejendomme, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat selvangav sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for lavt med 2.625.000 kr. Det findes i den forbindelse ikke at kunne tillægges betydning, at selvangivelsen blev udfærdiget af tiltaltes daværende revisor.

Det er ubestridt, at fakturaen af 8. maj 2004 på oprindeligt 45.000 kr. og fakturaen af 30. maj 2004 på oprindeligt 90.000 kr., der vedrører køb af malerier, er blevet forfalsket, således at beløbet i fakturaen af 8. maj 2004 er blevet ændret til 145.000 kr., og beløbet i fakturaen af 30. maj 2004 er blevet ændret til 490.000 kr.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at fakturaerne indgik i anpartsselskabets regnskabsmateriale, at det ifølge oplysningerne fra SKAT alene var tiltalte, tiltaltes ægtefælle og JP, der var ansat i anpartsselskabet i 2004, at det alene var tiltalte, der stod for indkøb af kunst til anpartsselskabet, at tiltalte på mellemregningskontoen med selskabet er krediteret beløbene på henholdsvis 145.000 kr. og 490.000 kr., og at differencen mellem den faktiske anskaffelsessum og den bogførte anskaffelsessum på 508.000 kr. ikke er medtaget i tiltaltes selvangivelse.

Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte som beskrevet i forhold 3 gjorde brug af de falske fakturaer for at skuffe i retsforhold.

Ved at gøre brug af de forfalskede fakturaer opnåede tiltalte en vinding på 508.000 kr., der må anses som skattepligtigt maskeret udbytte. Under de foreliggende omstændigheder må skattepligten anses for indtrådt på det tidspunkt, hvor de forfalskede fakturabeløb er krediteret tiltaltes mellemregningskonto med anpartsselskabet. Da dokumentfalskforholdet efter det anførte må anses som begået i forbindelse med forhold 1, er strafansvaret for dokumentfalskforholdet ikke forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 4.

Under disse omstændigheder finder retten det endvidere godtgjort, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat selvangav sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for lavt med 508.000 kr. som beskrevet i forhold 1, og at tiltalte som beskrevet i forhold 2 forsætligt unddrog det offentlige arbejdsmarkedsbidrag med 210.000 kr.

Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale i forholdene 1 - 3.

Ad forhold 4

Den 14. juli 2005 købte tiltalte, der var direktør og eneanpartshaver i H1 Ejendomsselskab, malerierne G1 katalog nr. 02 og G1 katalog nr. 03 for 3.400.000 kr. og den 12. september 2005 købte han maleriet G1 katalog nr. 01 for 350.000 kr. Ved faktura af 1. december 2005 solgte tiltalte de tre malerier til anpartsselskabet for henholdsvis 2.700.000 kr., 2.500.000 kr. og 1.250.000 kr. Tiltalte var således ejer af malerierne i ca. 4 ½ måned og opnåede ved salget til anpartsselskabet en avance på 2.700.000 kr.

Der blev i forbindelse med salget ikke indhentet en vurdering af malerierne til belysningen af markedsværdien, og der findes efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra V.7, V.3 og V.27 ikke grundlag for at antage, at markedsprisen for malerierne på salgstidspunktet svarede til den pris, som selskabet betalte. Retten lægger derfor til grund, at anpartsselskabet betalte en overpris for malerierne svarende til den opnåede avance. Denne avance må anses som maskeret udlodning, der er skattepligtig for tiltalte. Da der er tale om en overdragelse af formuegoder, må beskatningstidspunktet anses for tidspunktet for aftalens indgåelse den 1. december 2005. Det er ubestridt, at avancen ikke blev selvangivet, hverken som løn, virksomhedsoverskud eller udbytte.

Under disse omstændigheder findes det godtgjort, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat selvangav sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 for lavt med 2.700.000 kr.

Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.

Ad forhold 5 og 6

Det er ubestridt, at de tre fakturaer fra G2 ApS alle er forfalskede som beskrevet i anklageskriftet. Det er endvidere ubestridt, at faktuaerne indgik i anpartsselskabets regnskabsmateriale.

Det fremgår, at fakturaen af 17. marts 2007 fra G2 blev betalt over klientkontoen hos advokat V.12. Betalingen blev debiteret tiltaltes mellemregningskonto den 23. marts 2007, men på samme tidspunkt omposteret og krediteret tiltalte på samme konto. Det lægges herefter til grund, at betalingen endeligt blev afholdt af anpartsselskabet.

Det fremgår, at fakturaerne af 31. maj 2007 og 20. juni 2007 ligeledes blev debiteret og krediteret tiltaltes mellemregningskonto, således at det var anpartsselskabet, der endeligt afholdt udgiften til betaling af vinen.

Det fremgår af anpartsselskabets varebeholdning af vin, at vinen i henhold til fakturaen af 17. marts 2007 blev debiteret varebeholdningen den 23. marts 2007 og således indgik som et aktiv i H1 Ejendomsselskabs vinbeholdning.

Ved forfalskningerne blev nogle af fakturaerne ændret til at vedrøre færre flasker, mens fakturaen af 29. januar 2007 fra G3 vinlager ifølge påtegningen, der er udfærdiget af V.18, angik 12 flasker. Det må imidlertid efter forklaringen fra V.9, der solgte vinen til tiltalte, lægges til grund, at handelen angik 24 flasker.

Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte var den eneste, der indkøbte vin til selskabet, og at det var en meget begrænset personkreds, herunder tiltalte, der havde adgang til vinkælderen.

Det fremgår af lageroptællingen af vin, der er fremlagt som bilag 5 til bilag 38-11-3, at det er de forfalskede fakturaer, der er lagt til grund ved beskrivelsen af lagertilgangen.

Under disse omstændigheder, og idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn vedrørende størrelsen af det maskerede udbytte, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte som beskrevet i forhold 5 gjorde brug af de tre forfalskede fakturaer, og at tiltalte som beskrevet i forhold 6 med forsæt til at unddrage det offentlige skat selvangav sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 for lavt med 846.272 kr.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 5 og 6.

Ad forhold 7 (frafaldet)

Ad forhold 8

Tiltalte erhvervede de omhandlede malerier i henhold til faktura af 1. januar 2008 af H1 Ejendomsselskab ApS for i alt 3.250.000 kr. Det drejede sig om to malerier af HC, herunder maleriet "MM" på 206 x 45 cm, et maleri af JG, "G1 katalog nr. 388", på 49 x 39 cm, og et maleri af KX.

Tiltalte har afgivet forskellige forklaringer om, hvad der er sket med malerierne. Tiltalte har således til advokat V.21 ved mødet i skifteretten den 20. august 2008 oplyst, at malerierne var solgt, og at der ikke var tale om et salg til nærtstående. Tiltalte har under denne sag derimod forklaret, at han satte malerierne i ejendomsselskabets reception på ...4 i august eller starten af september 2008, og at det var en fra konkursboet, der tog imod dem.

Vidnet V.11 har forklaret, at han efter konkursens indtræden hjalp tiltalte med at bære to store malerier ind i receptionen i lokalerne på ...4. Tiltalte kom med 4 - 5 malerier, og vidnet mener, at de to store malerier var af HC, at malerierne var pakket ind i bobleplast, og at de blev stillet i receptionen, hvor der var en kvinde til stede, som vidnet var oppe at toppes med. Vidnet husker, at et af malerierne havde en speciel størrelse, og vidnet kunne se, at det var en LG-billede. Vidnet var blandt andet til stede for at gå en runde med V.27, der skulle fotografere malerierne.

Det fremgår af de af V.27 udarbejdede vurderinger, at den første vurdering fandt sted den 24. juni 2008, mens den anden vurdering af tre yderligere malerier fandt sted den 1. juli 2008. V.27 har forklaret, at hun sidste gang var til stede på adressen på ...4 den 1. juli 2008.

Der er under disse omstændigheder ikke grundlag for at antage, at tiltalte har afleveret malerierne til konkursboet, og retten lægger derfor til grund, at tiltalte enten har foræret malerierne væk, solgt dem uden reel betaling eller under konkursbehandlingen holdt dem skjult for kuratorerne i sit konkursbo. Som følge heraf og under hensyn til det oplyste om tiltaltes økonomiske forhold i sommeren 2008, findes det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Ad forhold 9 - 11

Det bemærkes indledningsvist, at H1.1 ApS var et datterselskab af H1 Ejendomsselskab ApS, og at tiltalte ejede samtlige anparter i selskaberne.

Det er ubestridt, at tiltalte købte den i forhold 9 omhandlede Range Rover af H1.1 ApS den 1. januar 2008 for 650.000 kr., at tiltalte videresolgte bilen til sin ægtefælle BA, at bilen blev indregistreret som tilhørende hende den 6. februar 2008, og at hun videresolgte bilen til G4 Cars ApS den 27. oktober 2008 for 500.000 kr.

Det er endvidere ubestridt, at tiltalte købte den i forhold 10 omhandlede Mercedes Benz model x af H1.1 ApS ved faktura af 14. marts 2008 for 1.300.000 kr., at tiltalte videresolgte bilen til sin ægtefælle BA, at bilen blev indregistreret som tilhørende hende den 13. maj 2008, og at hun den 12. maj 2008 solgte bilen videre til CT for 1,2 mio. kr.

Det er endvidere ubestridt, at tiltalte købte den i forhold 11 omhandlede Mercedes af H1.1 ApS ved faktura af 14. marts 2008 for 1.700.000 kr., at tiltalte videresolgte bilen til sin ægtefælle BA, og at hun den 13. maj 2008 videresolgte bilen til G4 Cars for 2.770.000 kr.

Det lægges til grund, at der ikke som anført i V.4´s notat af 20. maj 2008, der blandt andet indeholder retningslinjer for afviklingen af H1.1 ApS, blev tilvejebragt en uvildig vurdering af bilerne.

Købesummen for bilerne blev posteret på mellemregningen mellem moderselskabet og H1.1 ApS og igen på moderselskabets mellemregning med tiltalte, og der er ikke grundlag for at antage, at BA betalte for bilerne.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den økonomiske situation i H1 Ejendomsselskab ApS forværredes i løbet af efteråret 2008 og blandt andet førte til, at ejendomsselskabet måtte optage lån hos F1-bank A/S, at tiltalte havde kautioneret for en stor del af ejendomsselskabet gæld, og at tiltalte på grund af ejendomsselskabets manglende likviditet var afskåret fra at få udbetalt sit tilgodehavende hos ejendomsselskabet på ca. 16 mio. kr. Det findes derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var klar over, at han gennem dispositionerne med bilerne påførte sine kreditorer eller nogen enkelt af disse et tab eller en risiko for tab som anført i anklageskriftet.

Under disse omstændigheder findes det godtgjort, at tiltalte som beskrevet i forholdene har gjort sig skyldig i skyldnersvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2.

Ad forhold 12 - 14

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Ad forhold 15

Efter anklagemyndighedens påstand vil tiltalte være at frifinde.

Ad forhold 16

Det lægges efter statsautoriseret revisor V.13´s forklaring til grund, at der ved R2´s tiltræden som revisor for H1 Ejendomsselskab ApS skete en sammenlægning af tiltaltes forskellige mellemregningskonti, således at disse blev samlet til en konto. Det lægges endvidere til grund, at revisor konstaterede, at ejendomsselskabets bogføring for 2006 på flere områder var forkert, og at revisor blandt andet brugte en del tid på at kontrollere, om der var udbetalt anpartshaverlån. Det lægges videre til grund, at revisor i den forbindelse stillede spørgsmål til tiltalte om beløbet på 9,2 mio. kr., der alene var bogført på mellemregningskontoen, at tiltalte og V.4 redegjorde for beløbets sammenhæng med andre poster i regnskabet, der angik handelen med G9 A/S, at revisor på baggrund af forklaringerne og de regnskabsmæssige forhold fandt, at der forelå den fornødne sammenhæng, og at der ikke var grundlag for at antage, at beløbet på 9,2 mio. kr. var skattepligtig indkomst for tiltalte.

Under disse omstændigheder findes det ikke med den til domfældelse fuldt tilstrækkelige sikkerhed for godtgjort, at beløbet på 9,2 mio. kr. er skattepligtig indkomst for tiltalte, og tiltalte vil derfor være at frifinde.

Ad forhold 17

Det fremgår af stævningen i den sag, som konkursboet anlagde mod V.17 og G17 Byg ApS med krav om betaling af i alt 5.482.030 kr., at det rejste krav blandt andet omfattede de 4 fakturaer, der er omfattet af nærværende forhold. Det fremgår af svarskriftet i sagen, at de sagsøgte anerkendte den af ingeniør V.14 udarbejdede vurderingsrapport, idet hverken V.17 eller G17 Byg ApS havde udført det arbejde, der var omhandlet af rapporten, og at der var udstedt kreditnotaer for de omhandlede fakturaer. Retten lægger herefter og med støtte i ingeniør V.14´s forklaring under nærværende sag til grund, at hverken V.17 eller G17 Byg ApS har udført det arbejde, der er omhandlet af de fremlagte 4 fakturaer. Det er ubestridt, at tiltalte på mellemregningskontoen er krediteret de omhandlede beløb, og under de foreliggende omstændigheder må skattepligten anses for indtrådt på krediteringstidspunktet. Retten finder det derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, efter arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra 3, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 3, efter straffelovens § 164, stk. 1, og efter færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 117a, stk. 1, til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning blandt andet lagt vægt på de unddragne beløbs størrelse. Retten har ikke fundet grundlag for at antage, at sagsbehandlingstiden har haft en varighed, der kan begrunde en nedsættelse af straffen. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at kuratellet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, indgav meddelelse til Statsadvokaten for Særlig økonomisk Kriminalitet ved skrivelse af 18. november 2008, og at anklageskrift blev indleveret til retten den 12. maj 2011.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 4.928.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten har ikke fundet grundlag for at idømme tiltalte en tillægsbøde i medfør af færdselslovens § 118a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.928.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 363.700 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Martin Blinkenberg. Et tidligere udlagt salær på 69.750 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Ebbe Mogensen, udredes endeligt af tiltalte.

.................................................

Østre Landsrets dom af 7. juni 2013, 6. afdeling nr. S-2913-12

Byrettens dom af 24. august 2012 (SS 4-10830/2011) er anket af T med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Forhold 12-14 er således ikke omfattet af bevisanken. Tiltalte har for landsretten frafaldet indsigelsen om, at anklageskriftet for så vidt angår forhold 1-3 ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået skægpelse af fængselsstraffen og stadfæstelse af tillægsbøden.

Det er vedrørende forhold 2 præciseret, at henvisningen til arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra 3, rettelig skal være til litra a i samme bestemmelse.

Supplerende forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.3, V.7, V.11, V.27, V.8, V.28, V.21, V.14, V.24, V.4 samt V.13, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Endvidere har V.30 afgivet vidneforklaring.

V.17 er fritaget for vidnepligt i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, og har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring. Vidnets forklaring for byretten er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Ligeledes er de i byretten af vidnerne V.1, V.2, V.5, V.6, V.9, V.10, V.12, V.16, V.18, V.19, V.20, V.25, V.26 og V.29 afgivne forklaringer dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans daværende hustru, BA, ikke havde en særskilt mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab. Under ægteskabet blev parret af revisoren anset som et. Tiltalte var travlt beskæftiget med handel med ejendomme og var kun på kontoret ca. en gang om ugen. Han handlede i perioden 2002 til 2007 ca. 1500 ejendomme. H1 Ejendomsselskab ApS havde først R7 som revisionsfirma. Tiltalte kendte V.20 fra R7 og ansatte ham i selskabet til at have det overordnede overblik over regnskaberne. Det var stadig R7, der udarbejdede regnskabet. Selskabet skiftede til revisionsselskabet R2, fordi V.4 gjorde tiltalte opmærksom på, at R7 var flere måneder bagud og lavede mange fejl. Det blev V.13 fra R2, der stod for kontakten med selskabet. R2 stillede med 10-12 mand, der over 3 - 4 måneder gennemgik det regnskabsmæssige materiale og udarbejdede et såkaldt IFRS-regnskab, hvorved de undersøgte selskabets forhold til bunds til brug for 2006-regnskabet. Det var tiltalte selv, der insisterede på, at der skulle styr på bogholderiet.

Det var rettelig først i slutningen af maj 2008, at V.4 og V.10 krævede et vederlag, en såkaldt "stay on-fee", for at blive i selskabet. Der var på dette tidspunkt meget kørende på en gang, idet banken truede med at lukke for kreditten, selskabet gennemførte salg af en stor mængde ejendomme, og en stor voldgiftssag blev tabt. Herudover havde tiltalte ægteskabelige problemer. I efteråret 2007 og foråret 2008 gik ægteskabet dårligt, og en bodeling kom på plads omkring april 2008. Personalet i selskabet fik løn indtil betalingsstandsningen i juni 2008, men fra april-maj 2008 kunne selskabet ikke længere råde over likviderne i banken, og det var banken, der bestemte, hvad der kunne udbetales.

Hustruen og han indgik den 19. oktober 2007 en ægtepagt, hvorefter ejendommene ...3 og ...13 overgik til hustruens særeje. Der var intet odiøst i at indgå ægtepagten på dette tidspunkt. Ægtepagten afløste desuden en tidligere ægtepagt af 13. september 2000. Hustruen havde købt ...3 for egne midler og købte også ...13 for midler fra en ejendom, hun solgte.

Den 21. december 2007 blev kassekreditten hos F1-bank forhøjet med 93.750.000 kr. og den 17. marts 2008 med yderligere 46 mio. kr., benævnt henholdsvis "julepantet" og "påskepantet". Banken fik fuld sikkerhed for långivningen i december 2007 med yderligere ca. 550 mio. kr. i form af en aktieportefølje på ca. 200 mio. kr. i blandt andet F6-bank og F7-development samt i F8-invest, der udgjorde en værdi på ca. 350 mio. kr. Herudover havde banken sikkerhed i sikringskonti mv. I forbindelse med långivningen i marts 2008 fik banken yderligere sikkerhed på ca. 100-150 mio. kr.

Forud for sammenbruddet var der rekonstruktionsforsøg. Således gav den tyske F9-bank i foråret 2008 selskabet et indikativt lånetilbud på ca. en mia. kr. Heraf skulle ca. 540 mio. kr. gå til refinansiering af en del af den eksisterende portefølje og yderligere ca. 440 mio. kr. til køb af nye ejendomme. Tilbuddet blev givet, efter at F9-bank nøje havde gennemgået H1 Ejendomsselskabs ejendomme. Lånet blev aldrig eksekveret, fordi der i april 2008 - 14 dage inden udbetalingen - kom negativ omtale af tiltalte i pressen. Tiltalte kan ikke huske, om banken formelt trak lånetilbuddet tilbage, men han forstod, det var omsonst at få lånet udbetalt, da presseomtalen kom. F1-bank havde ikke ydet lån i de ejendomme, der var omfattet af F9-bank´s tilbud, men havde fået sikkerhed i ejendommene i forbindelse med julepantet og påskepantet.

I januar 2008 opgjorde den svenske F10-bank H1 Ejendomsselskabs ejendomsportefølje, og der blev udarbejdet et præsentationsmateriale, idet banken oplyste, at de muligvis havde interesserede købere. Der var i februar-marts 2008 forhandlinger med blandt andet G23 Ejendomsselskab og nogle private kunder, men forhandlingerne døde ud, da avisartiklerne kom i april 2008.

Der blev udarbejdet et foreløbigt regnskab for 2007, der var klar til underskrift og rettidig aflevering i marts 2008. Regnskabet er ikke fremlagt. I et af V.4 og V.13 udarbejdet internt regnskab for 2007 blev selskabets egenkapital opgjort til 119.818.944 kr. Egenkapitalen svandt imidlertid ind medio maj og blev negativ, fordi F1-bank krævede, at der blev solgt ca. 20 ejendomme til nogle af bankens kunder, blandt andet de såkaldte G24-ejendomme. Ejendommene måtte dog sælges med tab, fordi der var tale om et forceret salg, og alle vidste, at koncernen ikke var sund. Der var stadig en balance på ejendommene på ca. 1 mia. kr., men egenkapitalen var nu negativ, hvortil kom blandt andet udskudte skattekrav på ca. 300 mio. kr.

Vedrørende forhold 1-3 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er ham, men formentlig V.18 eller V.4, der har udfærdiget bogføringsbilaget vedrørende honorarer på 1,025 mio. kr. fra den 12. august 2004, den 16. september og den 31. december 2004. Han ved ikke, hvornår bilaget er lavet.

Det er tiltalte, der har lavet påtegningen på check af 2. juni 2004 vedrørende mæglersalær på 350.000 kr. fra G25 og check af 30. december 2012 vedrørende mæglersalær på 400.000 kr. fra H2 ApS (G25). Posteringsarket fra R7, hvoraf omposteringerne pr. 30. juni 2004 blandt andet af mæglerhonorar på 100.000 kr. fremgår, viser, at revisor har været inde over. Det var åbenbart, at det var tiltalte, der havde fået mæglerhonoraret. Honorarerne gik ind på tiltaltes mellemregningskonto hos advokat V.12 eller direkte på H1 Ejendomsselskabs mellemregningskonto.

Beløbene på tiltaltes udvidede selvangivelse for 2004 er påført af V.20 fra R7. R7 havde adgang til alt, herunder alle mellemregningskonti. Tiltaltes privatforbrug i 2004 og 2005 blev dækket via mellemregningskontoen. Tiltalte anslår sit privatforbrug til ca. 3 - 3,5 mio. kr. i 2004 og ca. 5 mio. kr. i 2005. Tiltalte købte også privat ejendomme i 2004 og fik penge ved belåning af disse ejendomme, som han indskød på mellemregningskonto en. Private udgifter, som f eks. skolepenge vedrørende børnenes skole, er betalt via mellemregningskontoen.

Det var tiltalte selv, der ved brev af 21. april 2008 meddelte SKAT, at der ud over de udeholdte honorarer på 1,6 mio. kr., som SKAT var opmærksom på, var yderligere honorarer på 1,025 mio. kr., som ikke var medtaget på selvangivelsen for 2004. Han blev opmærksom på dette, da han havde sat V.18 og R2 til at gå alt igennem.

De i forhold 1 nævnte malerier blev ikke vurderet, før han købte dem. Han havde tillid til V.3 og anså prisen for passende. Han var ikke kunstkender. Det er ikke tiltalte, der har udfærdiget bogføringsbilaget vedrørende henholdsvis 498.000 kr. den 30. juni 2004 og 195.000 den 8. maj 2004 til V.3. Han kan ikke sige, hvem der har lavet det. Der var ikke i 2004 ansatte til at forestå bogføringen.

Foreholdt, at malerierne er posteret på konto 2758904, der ifølge V.18´s forklaring for byretten er tiltaltes mellemregningskonto med H1 Ejendomsselskab, har tiltalte forklaret, at beløbet så må være bogført på mellemregningskontoen og ikke som forklaret i byretten på en klientkonto.

Købet af malerierne kom formentlig i stand ved, at V.3 kom og satte malerierne på tiltaltes kontor, hvorefter de enedes om en pris over telefonen. Betalingen til V.3 har tiltalte ikke haft med at gøre. Beløbet er taget fra V.12´s klientkonto eller mellemregningskontoen. Der var en klientkonto for H1 Ejendomsselskab, en klientkonto for tiltalte og en mellemregningskonto for begge. Han kan ikke huske, hvor meget der blev betalt for malerierne. Det kan ikke udelukkes, at han betalte henholdsvis 145.000 kr. og 490.000 kr. for dem.

Vedrørende forhold 4 købte han de tre malerier, sikkert fordi han syntes, de var flotte. Han kan ikke forklare, hvorfor han videresolgte dem til H1 Ejendomsselskab. Det gjorde han muligvis, fordi de hang på H1 Ejendomsselskab.

Foreholdt, at de ifølge H1 Ejendomsselskabs anlægskartotek hang hos ham privat, forklarede han, at de fremlagte anlægskartoteker er udaterede, og at flere af kunstværkerne på anlægskartoteket ikke var i H1 Ejendomsselskabs eje. Han er 98 pct. sikker på, at han drøftede prisen med V.3, inden han solgte malerierne til H1 Ejendomsselskab. Malerier steg ligesom ejendomme meget i pris i denne periode.

Vedrørende forhold 8 købte han ifølge faktura af 1. januar 2008 de fire malerier af H1 Ejendomsselskab. Bilaget blev udfærdiget omkring denne dato. Der var tale om en reel handel.

Revisor, der da var R2, krævede, at der var styr på selskabet, og at der var tale om et ejendomsselskab, og ikke et selskab, der handlede med vin, malerier eller biler. Dette var også i overensstemmelse med aftalen med SKAT. Derfor blev der udfærdiget en faktura med to underskrifter som krævet af revisor. Ud over malerierne er der også andre effekter, der er forsvundet fra konkursboet, herunder en Porsche veteranbil, men han har anset det for nytteløst at indgive politianmeldelse. Han husker ikke, om malerierne blev købt for H1 Ejendomsselskab eller privat. Der blev indhentet købstilbud. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke blev indhentet købstilbud i forhold 4.

Efter konkursen efterlyste kurator malerierne. Kurator var den samme i hans private bo som i H1 Ejendomsselskabs bo. Herefter leverede han malerierne tilbage til boet. Han mener, at det var sidst i august måned. Han husker ikke hvilken af kuratorerne der havde bedt ham komme med malerierne.

...4 var H1 Ejendomsselskabs domicil, hvor han også havde en lejlighed og boede privat, da hans ægteskab ikke længere fingerede. Han havde også et sommerhus i .... Han flyttede fra ...4, da konkursen kom, og han opholdt sig herefter i sommerhuset. Han husker, at han sammen med V.11 og med bistand fra 3x34 flyttede de fire malerier fra sommerhuset til receptionen på ...4. Det var store malerier på ca. 2 meter, og de var pakket ind i plast. Der var personer fra boet til stede. Malerierne blev stillet op ad skranken. Advokat V.12 s sekretær, JL, var til stede i receptionen. Dette skete formentlig sidst i august 2008, men han husker ikke datoen. Han havde tidligere afleveret nøglerne til ejendommen ...4. Senere afleverede han nøglerne til sommerhuset. Han fik hverken kvittering for nøgler eller malerier og bad heller ikke herom.

Vedrørende forhold 5 og 6 forklarede tiltalte, at det var V.11, der stod for vinkælderen. Han husker ikke, om han også selv havde nøgle, eller om nøglen blot lå et sted. Vinen lå sikkert i en boks i villaen, der var en tidligere diamanthandlervilla, og nøglen havde en størrelse, som gjorde, at man normalt ikke gik rundt med den. Tiltalte har ingen forbindelse til G2 og har kun handlet der få gange.

Foreholdt, at V.8 fra G2 i byretten har forklaret, at forretningen først havde F4-bank som bankforbindelse, men på et senere tidspunkt skiftede til F2-bank, har tiltalte forklaret, at han ikke kender til G2´s bankforbindelse. Hvis han havde lavet dokumentfalsk, ville han ikke have afleveret den ægte faktura til advokat V.12, der har betalt fakturaen over klientkontoen. Tiltalte har ikke set de falske fakturaer og har ikke kendskab til disse.

Vedrørende faktura 2, der vedrører køb af vin for 598.326 kr. med tillæg af moms har han købt vinen til privat brug. Han kan have købt både vinene ifølge den falske faktura (66 flasker Margaux) og den ægte faktura (90 flasker vin, der ifølge finanskontokort er posteret den 20. juni 2007 som henholdsvis 48 flasker, 18 flasker og 24 flasker). Det er alle gode Bourgogner. Fakturaen fra G2 har han muligvis slet ikke set, hvis den er fremsendt til H1 Ejendomsselskab. Så store beløb ville blive betalt over hans mellemregningskonto.

Vedrørende forhold 6 - fakturaen på 26.160 kr. fra G3 vinlager - har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han fik 12 flasker med hjem og først senere fik leveret de sidste 12 flasker. Det er ikke tiltalte, der har påtegnet kvitteringen fra G3 vinlager vedrørende 12 flasker rødvin. Det kan være V.18 eller en anden af de ansatte.

Vedrørende forhold 9-12 har tiltalte forklaret, at BA fik Range Roveren som led i en begyndende bodeling, og hun skulle derfor ikke betale for bilen. Tiltalte havde et dårligt forhold til advokat V.24 og advokat RM, og det er måske derfor, han i strid med sandheden har sagt, at bilerne ikke blev solgt til nærstående. Uoverensstemmelsen fik ham til at være "Rasmus Modsat". Med hensyn til datoen kan overdragelsen være foregået både før og efter den 1. januar 2008. Der blev ved en fejl ikke indhentet vurderinger fra to uafhængige bilforhandlere. Tiltalte opholdt sig mest på ...4 på dette tidspunkt.

Vedrørende forhold 10 - en Mercedes model x, som han købte af H1 Ejendomsselskab for 1,3 mio. kr. - har tiltalte forklaret, at han tror, at han har fået et mundtligt købstilbud fra Mercedes-forhandleren. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han ikke fik et skriftligt tilbud. Han solgte ikke bilen til G8 Auto, fordi BA rettelig fik bilen som en del af bodelingen. Med forklaringen i byretten om, at hun aldrig betalte, mener han, at det aldrig blev gjort op, hvem der skyldte hvad, fordi ægtefællerne begge gik konkurs. Bilen blev enten overdraget til BA på tidspunktet for omregistreringen den 13. maj 2008 eller en måned før.

Anklagerende dokumenterede fra Byrettens dom af 2. december 2009, hvoraf fremgår blandt andet, at BA i retten har forklaret, at hun fik den pågældende Mercedes af tiltalte som en del af mellemregningen og senere videresolgte denne. Af dommen fremgår endvidere blandt andet, at overdragelsen er anset for en omstødelig gavedisposition, jf. konkurslovens § 64.

Vedrørende forhold 11 har tiltalte forklaret, at også denne Mercedes var en del af bodelingen, hvorfor bilen ikke blev solgt til G8 Auto i overensstemmelse med købstilbuddet.

Vedrørende forhold 12-14 har tiltalte vedstået sin forklaring for byretten.

Vedrørende forhold 17 har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, der har foretaget påtegningen på fakturaen på 1,6 mio. kr. inkl. moms. Det er ikke hans skrift. Han ved ikke, hvordan han har betalt V.17. Han har muligvis betalt kontant eller ved træk på sin private konto. Det fremgår af oversigten for hans private konto, at der er hævet mange penge, og han havde tit et par millioner kroner liggende derhjemme. Han har aldrig set kreditnotaen. Det er muligt, at arbejdet er udført. V.17 har tit fået kontant betaling og undrede sig ikke over at få store beløb kontant. Han har betalt V.17 flere gange over sin private konto, men kan ikke specifikt huske fakturaen.

Aftalerne med V.17 kom i stand på den måde, at tiltaltes bror, CA, meddelte tiltalte, hvad der skulle laves på ejendommene, hvorefter CA indgik nærmere aftale med V.17 om arbejdets udførelse. Tiltalte har ikke kontrolleret, at arbejdet blev udført. Dog har han i et enkelt tilfælde besigtiget et nyt tag, som V.17 havde lagt på en ejendom. V.17s datter, PH, arbejdede i H1 Ejendomsselskab, så der var et tillidsforhold til V.17. Tiltalte kan ikke nærmere uddybe, hvorfor han, der havde meget travlt, tog sig af betalingen, i stedet for blot at videregive regningerne til selskabet til betaling. Han kan heller ikke nærmere uddybe, hvordan han kan være sikker på, at han har betalt V.17 fakturaen på 900.475 kr. inkl. moms, men V.17 ville vel have reageret, hvis han ikke havde fået sine penge, og V.17 har ikke anmeldt noget krav i boet. Tiltalte havde 10-12 private erhvervsejendomme, som han havde købt billigt. Der var knyttet en konto til hver ejendom. Han har fået kapital ved at belåne ejendommene og har skudt lånebeløbene ind på blandt andet mellemregningskontoen med H1 Ejendomsselskab. På grund af konkursen kan han ikke i dag få adgang til at kontooversigterne.

Tiltalte blev foreholdt, at V.17 ifølge politirapport af 15. november 2011 har forklaret, at de fire fakturaer ikke vedrører renovering af H1 Ejendomsselskabs ejendomme, men tiltaltes private ejendomme, og at fakturaerne er udfærdiget som sket efter anmodning fra tiltalte. Tiltalte fastholdt sin forklaring for byretten, og henviste til, at V.17 har afgivet skiftende forklaringer herom.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han stadig har kontakt til tiltalte med mellemrum, men de handler ikke længere kunst. Det var ikke sådan, at tiltalte købte blindt. Vidnet prøvede som mellemmand at få prisen ned, således at tiltalte kunne sælge malerierne videre med fortjeneste, hvis han måtte ønske dette. Vidnet mener, at prisen på malerier kan svinge voldsomt, men det er svært at sige, om det netop er 33 pct. Det afhænger ikke bare af markedet, men også af det enkelte billedes kvalitet. Foreholdt V.27´s forklaring om, at blandt andre JG er prisstabil, fastholdt vidnet sin forklaring. JG-malerier er samlerobjekter. Vidnet forsøgte at sælge de to LK-billeder til andre, inden de blev solgt til tiltalte. De er købt af LK for 60.000 kr. og samme dag videresolgt til tiltalte for 90.000 kr. Vidnet husker det ikke præcist, men han kan godt løbende have drøftet priserne for JG-billeder med tiltalte. I første omgang fik vidnet ikke selvangivet sin fortjeneste, men han har efterfølgende betalt skat af beløbet. SKAT fik alle hans bilag og gennemgik dem.

Vidnet V.7 har forklaret blandt andet, at han ikke husker datoen for afholdelse af auktionen, hvor de to JG-billeder blev solgt. Et katalog bliver typisk trykt en måned eller mere før auktionen. Da checken på 3,8 mio. kr., som udgør hans forudbetaling på billederne, er udstedt den 3. marts 2006, antager han, at auktionen var tæt på denne dato. Vurderingen i kataloget kunne herefter være fra februar 2006. JG-værkerne zz (G1 katalog 02) og xx (G1 katalog 03) er fortsat af høj værdi. Vidnet anslår, at G1 katalog 02 i dag vil kunne indbringe i nærheden af 2 mio. kr. og G1 katalog 03 i nærheden af 1 - 1,2 mio. kr. Billederne blev solgt på auktion. Prisen på auktionen er markedsprisen. Køberen skal derudover betale 25 pct. i salær. Hammerslagsprisen er således 25 pct. under markedsprisen forstået som købsprisen. Det kræver et godt kendskab til markedet og til købere at værdisætte billeder som disse. Prisen afhænger navnlig af kvaliteten. Disse billeder hører til i den gode ende af JG-værker.

Vidnet V.11 har forklaret bl.a., at det er taget ud af en sammenhæng, når han i politirapport af 3. juni 2009 har udtalt, at kunstværkerne af BS var "gammelt jern, der var svejset sammen". Det gør sig gældende for megen moderne kunst, at det kan fremtræde således.

Vidnet blev direktør i H1.1 ApS, skønt han ikke havde forudsætninger for at varetage en direktørpost i en virksomhed med leasing af biler, idet dette krævede sagkundskab. Der var tale om en overgangsordning for at få gang i selskabet, og vidnet håbede på efterfølgende at få et job i H1.1 ApS. Vidnet havde reelt ikke noget med H1.1 ApS at gøre. Det var ikke de biler, der var i selskabet, der skulle danne grundlag for leasingvirksomheden. Hensigten var at købe nye biler og lease dem ud, men dette kom aldrig i gang. Vidnet ved ikke, hvor mange biler der var i selskabet, eller hvor bilerne stod. Personer med tilknytning til virksomheden kørte i bilerne, og der var ikke etableret en "vognpark" som sådan. Vidnet havde ikke noget med det at gøre. Vidnet havde forstand på indretning og ophængning af billeder, ligesom han tog sig af haven.

Vidnet fik en overpris for skulpturen og relieffet, som han solgte til tiltalte for 900.000 kr., men han kan ikke forstå, at han tidligere skulle have forklaret, at han fik en tydelig overpris. Tiltalte spurgte, om værkerne var 900.000 kr. værd, og vidnet sagde nej. Baggrunden for handlen var, at vidnet havde brug for penge til at vedligeholde nogle patenter i USA, som med tiden kunne blive meget indbringende. Kurator fortalte først vidnet, at "..." og relieffet var solgt, men det er efterfølgende blevet oplyst, at relieffet er bortkommet.

Vidnet var på et tidspunkt med til at bære to JG-billeder og to meget store HC-malerier på 2,20 x 1,40 meter, blandt andet "MM", ind i receptionen til konkursboet. Billederne kom med bud. Det var ved den lejlighed, vidnet kom op at toppes med en kurator, der nægtede at udlevere ham hans egne ting. Tiltalte var til stede. Billederne var ikke pakket ind. Vidnet ved ikke, om tiltalte fik en kvittering.

Salget af vidnets private JJ-billede til H1 Ejendomsselskab var også et led i indsamlingen af penge til vedligeholdelsen af patenterne i USA. Billedet kom til H1 Ejendomsselskab, men blev kort efter bragt tilbage til hans private bopæl igen, idet det var for stort til at hænge på H1 Ejendomsselskab. Han fortalte politiet, men ikke kurator, at billedet hang hos ham, og billedet blev først hentet længe efter.

Vidnet havde ikke styr på vinen i H1 Ejendomsselskab. Vinen blev brugt til gaver. Vidnet ved ikke, om det blev registreret, hvem gaverne blev givet til.

Vidnet V.27 har supplerende forklaret blandt andet, at værdisætningen af kunst kræver, at man følger kunstneren og udviklingen over tid. Det fremgår af hendes kalender, at hun var på H1 Ejendomsselskab i perioden 11. juni - 23. juni 2008. For så vidt angår forklaringen i byretten om prisstabilitet, var priserne, da hun afgav vurderingen, ikke begyndt at falde, men hun må i dag sige, at også priserne på JG, HC og KX er påvirket af krisen. Vurderingerne ifølge det seneste Bruun-Rasmussen katalog er ret lave.

Forespurgt, om man kan forestille sig en prisstigning på 1,8 mio. kr. på 5 ½ måned fra den 14. juli 2007 til den 1. december 2007, har vidnet forklaret, at man ikke kan sammenligne priserne, medmindre værkerne er købt og solgt samme sted og ved samme salgsform.

Foreholdt, at G1 katalog 02 forud for auktionen blev vurderet til 2,5 mio. kr., men blev solgt for 2 mio. kr., har vidnet forklaret, at vurderingen er et skøn, og hammerslagsprisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Hammerslagsprisen er typisk lavere end prisen på et galleri.

Vidnet V.8 har forklaret blandt andet, at G2 ikke førte vinen Gevrey Chambertin, hvoraf der ifølge faktura af 17. marts 2007 angiveligt er solgt 240 flasker til tiltalte. G2 førte heller ikke vinen Chateau Margaux 1999 som angivet på fakturaerne af 31. maj 2007 og 20. juni 2007. Handlerne med tiltalte var af en sådan størrelse, at de altid gik gennem vidnet eller den anden aktive partner. Det var i øvrigt normalt, når der ikke var tale om ren detailsalg. Forkortelsen DRC står for Domaine Romanée Conti. Virksomheden skiftede på et tidspunkt bankforbindelse fra F4-bank til F2-bank. Man har ikke brugt samme bankforbindelse på samme tid. Vidnet husker ikke, hvornår dette skete.

Vidnet har efterfølgende i en mail oplyst, at skiftet af bankforbindelse skete den 27. august 2007.

Vidnet V.28 har forklaret blandt andet, at det undrede ham, at fakturapriserne på Chateau Margaux og Gevrey Chambertin var meget højere, end vinen kunne købes til på nettet. Det var ikke varer, man normalt køber i en købmandsbutik. Hvis man har kendskab til vin, ville man ikke købe til den pris.

Vidnet advokat V.21 har forklaret blandt andet, at vurderingerne er foretaget af SFT, Samarbejdende Fagkyndige Tillidsmænd. Kuratellet vurderede, at der ikke var behov for at indhente yderligere forklaring fra tiltalte ud over forklaringen den 20. august 2008. Vidnet havde regnet med, at tiltalte denne dag skulle afgive forklaring i et retsmøde, hvorfor vidnet som normalt havde forberedt sig ved at udfærdige et spørgetema, som vidnet medbragte til mødet i skifteretten. Vidnet har ikke gemt håndskrevne notater fra mødet, men noterede, som vidnet husker det, tiltaltes forklaring på spørgetemaet. Tiltalte forklarede, at bilerne var solgt inden konkursen til en ikke nærstående, som tiltalte ikke kunne huske, hvem var, og at købesummen var indbetalt til F3-bank.

For at sikre sig mod beskyldninger mod ikke at tage vare på boets aktiver, kontakter boet forud for konkursen vurderingsmænd, der samme dag, som konkursen indtræder, ankommer til virksomheden og i skyldners påsyn fotograferer aktiverne. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre. I forbindelse med H1 Ejendomsselskabs konkurs var der en forudgående betalingsstandsning. Vurderingsmændene påbegyndte registrering af aktiverne allerede under betalingsstandsningen og var færdige hermed, da konkursen indtrådte. Vurderingsmændene genindkaldes, hvis der kommer supplerede aktiver til boet, da boet aldrig ville sælge aktiver, uden at værdien var anslået. Hvis en person kommer med aktiver, vil boet altid aflevere en kvittering og sørge for, at aktiverne ikke kan fjernes fra boets varetægt. Der er procedurer om fjernelse af aktiver mv. fra boet. Boet efterspørger altid et anlægskartotek for det tilfælde, at der er aktiver, der ikke findes på adressen, ligesom de ansatte bliver spurgt, om der er ting, man skal være opmærksom på. Vidnet mener at have set et anlægskartotek for H1 Ejendomsselskab, men husker ikke, om det var anlægskartoteket i sagen.

Vidnet V.14 har forklaret blandt andet, at han har været rådgivende ingeniør i en årrække og jævnligt har udført vurderingsopgaver, herunder opgaver som i denne sag om, hvorvidt arbejde er udført.

For så vidt angår fakturaen vedrørende ...7 nr. 12-16 byggede han sin vurdering af, om arbejderne var udført, på en besigtigelse af murværket, inddækningen og fugerne. Han har ikke bedt om regnskaberne for ejendommen. Også for så vidt angår fakturaen vedrørende ...7 nr. 13-17 byggede han sin vurdering på sine iagttagelser på stedet. Han talte ikke med nogen. Han supplerede sine vurderinger med fotos fra stedet, som ikke er medtaget i sagen. For så vidt angår fakturaen vedrørende ...6 har han ikke besigtiget alle pulterrum, idet disse var aflåst, men han kunne ved at kigge gennem mellemrummene mellem brædderne konstatere, at der ikke havde været en murer derinde. Han besigtigede ikke de øvrige kælderhalse, da disse ifølge ejeren hørte til erhvervslejemålene. Han besigtigede kun de dele af ventilationsskakterne, der var ført op i loftsrummet. Kvistene var i dårlig stand. Der var ikke lavet en gennemgribende reparation. En gennemgang af kvistene med henblik på at vurdere, hvad der skulle laves, kan udføres for 25.000 kr. ekskl. moms. En murer vil dog almindeligvis udføre en sådan gennemgang uden beregning, hvis han får arbejdet bagefter.

Vidnet advokat V.24 har supplerende forklaret blandt andet, at tilsynets møde med tiltalte rettelig fandt sted den 25. juni 2008. Driftsudgifterne omfattede lønudgifter til H1 Ejendomsselskabs personale, nødvendige midler til fortsat drift af ejendommene og omkostningerne til betalingsstandsningen. Tiltalte vendte ikke tilbage om den manglende kunst efter mødet. Vidnet husker ikke, om tiltalte blev rykket for svar. Det var enten tiltalte eller V.4, der på mødet den 10. juni 2012 fremkom med oplysningerne om bilerne i H1.1 ApS. De var begge til stede på mødet. Vidnet husker ikke, hvornår hun fik oplysningerne om, at det var tiltalte, der havde udtaget bilerne. Boet undersøger rutinemæssigt mellemregningskonti for at se, om der er overført beløb, der kan gøres til likvider for boet, eller udtaget aktiver, som der ikke er betalt for. Der var ikke frie midler i H1 Ejendomsselskab, og vidnet vidste allerede under betalingsstandsningen, at det ville være op ad bakke at finde en løsning. H1 Ejendomsselskab var en af de første ejendomskoncerner, som faldt i forbindelse med finanskrisen, og på dette tidspunkt i sommeren 2008 var panthaverne uvillige til at acceptere tab. Der var pant i huslejeindtægterne, og ingen panthaver var villige til at stille med likvider. Hvis panthaverne havde accepteret tab, kunne der muligvis være solgt ejendomme, men en løsning ville stadig ikke have været mulig, da der stadig ville være simpel gæld og ingen likvider i boet. Ejendommene var voldsomt belånt. Selskabets ejendomme var i vidt omfang handlet med aktører på samme marked.

Vidnet var ikke involveret i boets retssag mod V.17. Når der ikke blev anlagt sag mod tiltalte, kan det skyldes, at tiltalte var konkurs, og at boet derfor ikke ville bruge omkostninger på retssager, der ikke kunne forøge boets dividende. Det er forventningen, at konkursbehandlingen vil være sluttet med årets udgang.

Vidnet V.4 har forklaret blandt andet, at han udtaler sig efter hukommelsen, da han trods anmodning herom ikke har haft adgang til selskabets materiale, herunder mailkorrespondance. Vedrørende mellemregningskontoen med klientkontoen hos advokat V.12 var der ikke tale om, at selskabet havde gæld til advokaten, men alene at beløbet på klientkontoen ændredes i takt med posteringerne på mellemregningskontoen. Vedrørende H1 Ejendomsselskabs økonomiske situation husker vidnet i dag, at lånet fra den tyske bank ikke var på 400 mio. kr., men på 1 mia. kr. Det var G23 ejendomsselskab, der var den fond, man var i dialog med om et bytte, da H1 Ejendomsselskab ønskede ejendomme med større afkast for at få skabt en sund forretning. H1 Ejendomsselskabs ejendomme var købt med henblik på fortjeneste ved videresalg. De pågældende ejendomme i G23 ejendomsselskabs gav et afkast på 4,5 pct., mens afkastet på H1 Ejendomsselskabs ejendomme var 2 pct., og H1 Ejendomsselskabs likviditet ville derfor blive forbedret væsentligt ved et bytte. H1 Ejendomsselskabs ejendomme var velbeliggende boligejendomme, og G23 ejendomsselskabs havde i modsætning til H1 Ejendomsselskab tid til at ligge med ejendommene. Det endte dog med, at H1 Ejendomsselskab vistnok omkring marts 2008 eller tidligere fik meddelelse om, at G23 ejendomsselskabs bestyrelse havde sagt nej, da man ikke ønskede at blande erhvervsejendomme og boligejendomme. Der blev i H1 Ejendomsselskab lavet beregninger, hvorefter det ved frasalg og andre tiltag var muligt at vende driftsunderskuddet på 67 mio. kr. til et driftsunderskud på 4 mio. kr., således at selskabet ville kunne køre videre.

F1-bank betalte selskabets terminer den 31. december 2007 og 31. marts 2008. Selskabet havde ikke likvider til at betale renterne, men huslejeindtægterne dækkede ejendommenes drift. I perioden fra den 31. marts 2008 og indtil den 30. maj 2008 indhentede man juridisk rådgivning om ledelsesansvar, da man blev usikker på bankens intentioner. Det var et bestyrelsesmedlem i G24 ejendomme, der af banken var anvist som køber af nogle af H1 Ejendomsselskabs ejendomme, som oplyste ham om, at salget var en "parkering" med det formål at pynte bankens regnskab. Det blev også efterfølgende bekræftet, at salget ikke var på markedsvilkår. Tiltalte indskød 25 mio. kr. fra det tyske selskab K/S H5.

Det var ikke vidnet, men en rådgiver, der forestod H1 Ejendomsselskabs forhandlinger med den tyske F9-bank. Vidnet husker ikke, hvornår forhandlingerne blev indledt. F9-bank besigtigede H1 Ejendomsselskabs ejendomme, men foretog ikke undersøgelser hos H1 Ejendomsselskab. Der blev opnået enighed om engagementet, og det var bare et spørgsmål om underskrift. Imidlertid trak F9-bank sig på grund af en artikel i Børsen, hvor F1-bank havde udtalt sig negativt om H1 Ejendomsselskab, hvilket var usædvanligt for en bank. Vidnet havde ikke kontakt til F9-bank efter artiklen, men rådgiveren oplyste baggrunden for, at F9-bank trak sig. Engagementet med F9-bank ville have medført en væsentlig bedre finansiering og dermed klart have styrket H1 Ejendomsselskab. På dette tidspunkt, hvor F1-bank endnu stod bag H1 Ejendomsselskab, var opfattelsen derfor, at driften ville fortsætte. F9-bank engagementet var således et led i en videreførelse af selskabet.

F1-bank havde betalt martsterminerne mod pant og oplyst, at man også ville betale juniterminerne. Vidnet fik imidlertid en fornemmelse af, at banken blot trak tiden ud, så bankens pant blev uomstødeligt. Derfor indhentede de omkring maj 2008 rådgivning fra advokat V.30 om rådgiveransvar. Ultimo maj 2008 modtog de et notat fra advokaten. Tiltalte havde møder med banken, som vidnet ikke deltog i. Der kom endvidere en konkursbegæring den 30. maj 2008 som opfølgning på en voldgiftssag, hvor selskabet havde tabt 30 mio. kr., som man ikke havde. Dette sammenholdt med, at banken ikke gav opbakning til en fortsat drift, førte til, at selskabet den 30. maj 2008 i overensstemmelse med advokat V.30´s rådgivning indgav begæring om betalingsstandsning.

2007-regnskabet forelå færdigrevideret hos revisor og manglede blot revisors påtegning. Denne påtegning afventede dokumentation fra banken for, at selskabet kunne køre videre i 12 måneder. Vidnet foreslog, at revisor selv indhentede fornøden dokumentation hos banken, men banken vendte ikke tilbage. Udkastet svarede så vidt ses til den i sagen foreliggende balance, hvori også nedskrivningerne på 133 mio. kr. efter frasalget til G24 Ejendomme er indarbejdet. F1-bank fik i forbindelse med jule- og påskepantet transport i lejeindtægterne. Efter julepantet indgik indtægterne dog fortsat til driften af ejendommene. Vidnet husker ikke, hvornår banken gav lejerne meddelelse om at indbetale lejen til banken.

Vedrørende forhold 1-3 er selskabets interne undersøgelser vedrørende udeholdte honorarer for årene 2004-2006 dækkende beskrevet i internt notat af 20. maj 2008. Gennemgangen viste, at der ud over de udeholdte honorarer på 1,6 mio. kr., som SKAT var opmærksom på, var yderligere udeholdte honorarer for 1,025 mio. kr. Tiltalte var indforstået med, at gennemgangen blev foretaget, og at de udeholdte honorarer blev indberettet til SKAT.

Foreholdt R7s posteringsark, hvoraf fremgår ompostering pr. 30. april 2004 af et mæglerhonorar på 100.000 kr. vedrørende ...14, har vidnet forklaret, at posteringen er foretaget af V.18, der da var ansat hos R7. Hvis revisor var ansvarlig for tiltaltes selvangivelse, burde revisor have været opmærksom på, om mæglerhonoraret blev selvangivet. Efter årsregnskabsaflæggelsen var der fremkommet så meget kritisabelt om R7´s bistand, at vidnet udarbejdede et notat af 23. august 2007 med henblik på, at selskabet skulle kræve revisorhonoraret tilbage.

Vedrørende forhold 5-6 var det usædvanligt at have for 2 mio. kr. vin liggende.

Vedrørende forhold 8 ved vidnet ikke, hvornår transaktionerne er sket, og hvem der har udfærdiget fakturaerne. Det var vidnet, der foranledigede, at der blev gennemført handler mellem tiltalte og selskabet, da det ved registreringen i forbindelse med anlægskartoteket kom frem, at ikke alle malerier var på H1 Ejendomsselskab.

Vedrørende forhold 9 anså vidnet det for en mulighed, at SKAT ville anse bilerne i H1.1 ApS for en interesse for hovedanpartshaveren i stedet for aktiviteter i selskabet med deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Vidnet foreslog derfor, at H1.1 ApS blev lukket.

Vidnet revisor V.13 har forklaret blandt andet, at R2 reviderede årsregnskabet for H1 Ejendomsselskab og udarbejdede tiltaltes selvangivelse, der dog ikke blev revideret. R2 blev revisor for H1 Ejendomsselskab, fordi F1-bank havde mistillid til R7´s arbejde og bedt tiltalte finde en anden revisor. Endvidere ønskede tiltalte, at regnskabet blev udfærdiget i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder blandt andet med henblik på at tiltrække udenlandske investorer. Et regnskab efter international regnskabspraksis anvendes blandt andet af børsnoterede selskaber og indeholder flere oplysninger, end årsregnskabsloven kræver. De hidtidige regnskaber gav ikke banken det fornødne overblik. I 2007 begyndte R2 med at revidere 2006-regnskabet. I samarbejde med V.4 blev mange af selskabets regnskabsprocedurer ændret i den forbindelse. R2 gennemgik mellemregningskontoen med tiltalte for at se, om der var posteringer, der skulle bogføres hos tiltalte. Hvis R2 havde set en postering om et mæglersalær, ville man have spurgt tiltalte, hvad det vedrørte. De undersøgte efterfølgende samme år, hvad der var sket de foregående år, og meddelte tiltalte, at R2 ikke kunne fortsætte som revisor for tiltalte, hvis ikke de udeholdte honorarer blev efterangivet til SKAT. Tiltalte rettede ind. Der var et møde med den tidligere revisor, R7, om nogle forhold, der var kommet frem, og der kom et retsligt efterspil.

I foråret 2008 skulle R2 udarbejde regnskab for 2007, men det var uafklaret, om F1-bank ville støtte op om selskabet, og dermed også uklart, om R2 kunne give regnskabet en ren revisionspåtegning. Det ville afhænge af besvarelsen fra F1-bank, om R2 kunne påtegne som going concern, for hvis banken drænede H1 Ejendomsselskab for likviditet, kunne selskabet ikke fortsætte. Banken svarede imidlertid ikke på R2s henvendelser og ville ikke aftale et møde. Det blev sat på spidsen, da R2 opdagede, at banken havde holdt møde med advokat V.24 om H1 Ejendomsselskab. Man vidste, hvad hun stod for. Der foreligger derfor ikke et regnskab for 2007. Banken havde meget travlt med at lægge hånd på de midler, der kom ind. I 14 dage kunne man ikke få banken i tale. R2 stoppede som revisor for selskabet ca. 2-3 uger før konkursbegæringen, vistnok omkring maj 2008.

Vidnet mener, at tiltaltes privatforbrug var på ca. 2,4 mio. kr. Tiltalte burde selv have indset, at den selvangivne indkomst ikke var korrekt. Han havde selv det ultimative ansvar. Dette har ikke noget at gøre med, at selskabet i perioden 2002-2005 kun havde ca. 70 ejendomme. Da tiltalte havde sat R7 til at lave selvangivelsen, burde R7 også have været nede i mellemregningerne og konstateret den manglende selvangivelse af honorarindtægterne. Forholdet ville have været afsløret ved en parallelforbrugsberegning, og en sådan burde der efter kompleksiteten nok have været.

Vidnet advokat V.30 har forklaret blandt andet, at han kom i kontakt med tiltalte i november-december 2007 i forbindelse med H1 Ejendomsselskabs krav mod R7. I 2008 kontaktede tiltalte igen vidnet i anledning af selskabets bestræbelser på at slanke balancen. Efter et uformelt frokostmøde med V.4 og tiltalte blev der den 2. april 2008 afholdt et møde, hvorunder V.10 fortalte om tiltagene for at slanke balancen, men samtidig nævnte, at man kunne få behov for juridisk assistance i tilfælde af en eventuel rekonstruktion. Vidnet bad om materiale, og den 14. april 2008 var der et møde på vidnets kontor med deltagelse af tiltalte, V.10, V.4 og advokat DS, som vidnet havde taget kontakt til. Vidnet gik hårdt til tiltalte for for at finde ud af, om det var noget, de ville binde an med. Der blev spurgt ind til julepantet og påskepantet, og det blev oplyst, at banken havde givet tilsagn om fortsat drift. Det blev oplyst, at der var givet transport i lejeindtægterne. Der blev endvidere oplyst noget om et potentielt lån med en tysk bank samt drøftelser med amerikanske investorer og G23 Ejendomsselskab, ligesom en eventuel børsnotering var overvejet. Resultatet af mødet blev et samarbejde. Vidnet arbejdede på at slanke balancen ved at tage ejendomme ud af porteføljen.

Hvis en konkurs står for døren, skal der handles hurtigt, og det kan ikke nytte noget, at man først skal til at gå i gang. Vidnet krævede meget materiale, herunder om de enkelte ejendomme, belåning, likviditet, således at de havde et grundlag at arbejde på, hvis det blev aktuelt med rekonstruktion. Materialet kom den 24. april 2008. Vidnet kiggede på materialet og begyndte at overveje, men foretog ikke yderligere, da en rekonstruktion ikke var på tale på dette tidspunkt. Det var et nødberedskab. Det var V.10, der mente, at et sådant beredskab var nødvendigt.

Vidnet spurgte hvornår det var relevant at begynde overvejelser om rekonstruktion. Han fik imidlertid aldrig besked på at gå i gang.

Da vidnet udarbejdede notatet af 28. maj 2007 om ledelsesansvar, var det hans opfattelse, at håbløshedstidspunktet endnu ikke var kommet. En fortsat drift forudsatte en forståelse med banken om, at banken fortsat ville understøtte driften, herunder juniterminerne, og bistå med at dække de ca. 50 mio. kr., som var tabt i voldgiftssagen. Tiltalte ringede den 30. maj 2008 og sagde, at banken ikke ville være med længere, og at H1 Ejendomsselskab ville gå i betalingsstandsning. Anmodningen om betalingsstandsning blev indgivet den 30. maj 2008.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Vedrørende forhold 1-3 fremgår, at tiltalte for indkomståret 2004 alene selvangav en personlig indkomst på 481.999 kr., hvoraf værdien af fri bil udgjorde 265.500 kr. Det er ubestridt, at tiltalte herudover havde indtægter fra H1 Ejendomsselskab ApS på 2.625.000 kr.

Landsretten tiltræder henset til den meget betydelige størrelse af de udeholdte beløb sammenholdt med den selvangivne indtægt, at det må anses for godtgjort, at tiltalte havde det fornødne forsæt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at selvangivelsen var udarbejdet af tiltaltes revisor. Det kan ligeledes ikke føre til et andet resultat, at tiltalte af egen drift den 21. april 2008 efterangav 1,025 mio. kr. af beløbet, efter at SKAT ved en ligningsmæssig kontrol var blevet opmærksom på udeholdte honorarer vedrørende 1,6 mio. kr.

Vedrørende malerierne fremgår, at tiltalte i H1 Ejendomsselskab ApS er blevet krediteret henholdsvis 145.000 kr. og 498.000 kr. for afholdte udgifter til kunst købt af V.3 henholdsvis den 8. maj 2004 og den 30. maj 2004. Af de bogførte kvitteringer vedrørende malerierne fremgår umiddelbart, at der er ændret i beløbene, og ifølge vidnet V.3´s forklaring, der støttes af vidnets kopi af kvitteringerne, var købsprisen rettelig henholdsvis 45.000 kr. og 90.000 kr. Tiltalte har for landsretten forklaret, at han ikke husker købsprisen. Landsretten finder det under disse omstændigheder og af de af byretten nævnte grunde ubetænkeligt at lægge til grund, at malerierne blev erhvervet for 135.000 kr., og at tiltalte ved brug af de forfalskede kvitteringer opnåede en vinding på 508.000 kr., som ikke blev angivet til SKAT i forbindelse med selvangivelsen for 2004. Selvangivelsen er underskrevet af tiltalte den 7. september 2005, hvorfor forældelsen tidligst kan regnes fra dette tidspunkt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

Der er efter størrelsen af det unddragne beløb i forhold 1 tale om skattesvig af særlig grov karakter, og tiltalte må således anses for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, samt overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Det af tiltalte anførte om, at den udeholdte skat vedrørende malerierne er mindre end 500.000 kr., og at der vedrørende dette forhold ikke er tale om en overtrædelse af straffelovens § 289, kan ikke tages til følge. Forældelsesfristen er herefter 10 år, og forholdet er således ikke forældet, jf. straffelovens § 94, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

Da tiltalte ifølge politirapport blev sigtet for forholdet den 23. marts 2010, er heller ikke dokumentfalskforholdet i forhold 3, for hvilket der gælder en forældelsesfrist på 5 år, forældet, jf. straffelovens § 94, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1-3.

Vedrørende forhold 4 fremgår det, som også anført i byrettens dom, at tiltalte erhvervede malerierne G1 katalog 02 og G1 katalog 03 den 14. juli 2005 for i alt 3,4 mio. kr. og G1 katalog 01 den 12. september 2005 for i alt 350.000 kr., og at han ifølge faktura af 1. december 2005 videresolgte malerierne til H1 Ejendomsselskab ApS den 1. december 2005 for henholdsvis 2,7 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 1,25 mio. kr. Der blev ikke indhentet en vurdering forud for selskabets køb, og der er ikke faste, objektive holdepunkter til støtte for, at malerierne var steget nævneværdigt i værdi i perioden indtil den 1. december 2005. Ifølge H1 Ejendomsselskab ApS´s anlægskartotek var maleriet G1 katalog 01 også efter den 1. december 2005 placeret hos tiltalte privat.

Vidnet V.2´s forklaring om, at maleriet G1 katalog 01 efterfølgende blev solgt for 837.000 kr. er ikke i overensstemmelse med de øvrige oplysninger i sagen, herunder tiltaltes forklaring vedrørende forhold 8, hvorfor vidnets forklaring på dette punkt ikke lægges til grund. Det fremgår, at malerierne G1 katalog 02 og G1 katalog 03 i auktionskataloget vedrørende auktionen den 18. maj 2006 var vurderet til henholdsvis 2,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Vidnet V.7 har i byretten forklaret, at denne vurdering blev foretaget kort forud for auktionen, og at ifølge hans erindring blev kun maleriet G1 katalog 03 solgt for en hammerslagspris på 1,6 mio. kr. Heller ikke disse oplysninger giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at malerierne i perioden indtil den 1. december 2005 havde opnået en nævneværdig værdistigning, eller at tiltalte måtte antage dette.

Landsretten tiltræder derfor, at overdragelsen den 1. december 2005 måtte anses for en maskeret udlodning fra selskabet, og at tiltalte måtte indse dette, ligesom landsretten tiltræder det af SKAT foretagne skøn vedrørende værdiansættelsen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at tiltalte ifølge faktura af 1. januar 2008 tilbagekøbte maleriet G1 katalog 01 fra selskabet for 1,25 mio. kr. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold.

Vedrørende forhold 5 og 6 er det ubestridt, at H1 Ejendomsselskab ApS har betalt fakturaerne vedrørende vinindkøb for henholdsvis 1.267.500 kr., 747.907,50 kr. og 80.500 kr. Uanset at der oprindeligt i et vist omfang i selskabet skete bogføring på baggrund af de ægte fakturaer, må det anses for bevist, at fakturaerne på et tidspunkt efter august 2007 blev udskiftet med falske fakturaer på samme beløb, men vedrørende færre antal flasker og/eller anden vin af lavere værdi, og at det var vinen ifølge de falske fakturaer, der endeligt indgik i selskabets varebeholdning vedrørende vinkælderen. Det må endvidere efter vidnet V.9´s forklaring sammenholdt med lagerkartoteket anses for bevist, at fakturaen fra G3 vinlager på 26.130 kr. vedrørte 24 flasker, men at alene 12 flasker indgik i selskabets varebeholdning. Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dokumentfalsk og i skattesvig af særlig grov karakter vedrørende disse forhold.

Vedrørende forhold 8 bemærkes, at tabet for så vidt angår maleriet G1 katalog 01 ifølge tiltalen er opgjort til 350.000 kr., svarende til det beløb, som tiltalte den 12. september 2005 havde købt værket for hos tredjemand, idet prisen på 1,25 mio. kr. ved tilbagekøbet fra selskabet den 1. januar 2008 må anses for en overpris, jf. tiltalen i forhold 4.

Landsretten tiltræder af de i byretsdommen nævnte grunde, at det uanset forklaringerne fra tiltalte og V.11 ikke kan lægges til grund, at tiltalte har tilbageleveret malerierne til konkursboet. Landsretten lægger herved vægt på, at forklaringerne på væsentlige punkter er uoverensstemmende med forklaringerne fra advokat V.21 og V.27, og at tiltalte har afgivet skiftende forklaringer om forholdet. V.11´s forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Det må herefter anses bevist, at tiltalte er skyldig i skyldnersvig af særlig grov karakter i overensstemmelse med tiltalen.

Vedrørende forhold 9-11 bemærker landsretten, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte købte den pågældende Range Rover af H1 Ejendomsselskab ApS´s datterselskab H1.1 ApS den 1. januar 2008 eller i dagene derefter og modregnede købesummen i sit tilgodehavende ifølge mellemregningskontoen med H1 Ejendomsselskab ApS. Herved blev tiltaltes tilgodehavende hos selskabet nedbragt til 9.205.162,47 kr.

Tiltalte købte Mercedes - model x og Mercedes - model y af H1.1 ApS den 14. marts 2008 og modregnede på tilsvarende vis købesummen på i alt 3 mio. kr., hvorved tiltaltes tilgodehavende hos selskabet blev nedbragt til 13.032.923,92 kr.

Tiltalte har forklaret, at han overdrog bilerne til sin daværende hustru, men der foreligger ikke overdragelsesaftale eller lignende holdepunkter til belysning af, hvornår dette fandt sted. Range Roveren blev omregistreret til hustruen den 6. februar 2008. De to Mercedes´er blev ikke omregistreret til hustruen, før de ifølge vidnet V.26´ss forklaring og købsaftalen fra bilforhandleren G4 Cars blev videresolgt af hustruen henholdsvis den 12. og 13. maj 2008. Det må lægges til grund, at det var tiltalte, der stod for dispositionerne, og at hustruen ikke betalte tiltalte for bilerne.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at H1 Ejendomsselskab ApS i efteråret 2007 og foråret 2008 kom i likviditetsmæssige vanskeligheder. Som følge heraf fik selskabet den 31. december 2007 forhøjet sin kredit hos F1-bank med 93.750.000 kr. til 94 mio. kr. Den 17. marts 2008 fik selskabet forhøjet sin kredit hos banken med yderligere 46 mio. kr. til 140 mio. kr., og af denne aftale fremgår blandt andet, at trækningsretten nedskrives successivt i takt med, at banken modtager lejeindtægter. Tiltalte havde til sikkerhed for kreditten påtaget sig selvskyldnerkaution. I april 2008 udtalte banken sig negativt til pressen om selskabets økonomiske situation og bankens fortsatte engagement i selskabet, og ifølge blandt andet tiltaltes forklaring sluttede selskabets forhandlinger med blandt andre den tyske bank F9-bank og G23 Ejendomsselskab herefter. Den 30. maj 2008 gik selskabet i betalingsstandsning.

For så vidt angår forhold 9 finder landsretten det efter bevisførelsen under denne sag betænkeligt med den til domfældelse fornødne sikkerhed at fastslå, at det allerede i februar 2008, hvor Range Roveren blev indregistreret til hustruen, måtte stå klart for tiltalte, at H1 Ejendomsselskab ApS var eller ville blive ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, således at kautionsforpligtelsen ville blive aktualiseret. Der er derfor ikke ført det fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i tiltalen for så vidt angår dette forhold.

For så vidt angår forhold 10 og 11 vedrørende to Mercedes´er findes det af de ovenfor nævnte grunde at kunne anses for godtgjort, at tiltalte ikke overdrog bilerne til hustruen før henholdsvis den 12. maj 2008 og den 13. maj 2008. Landsretten finder endvidere, at tiltaltes overdragelse af bilerne til hustruen må anses for en usædvanlig disposition. Det må efter bevisførelsen ligeledes anses for godtgjort, at det på dette tidspunkt måtte stå klart for tiltalte, at H1 Ejendomsselskab ApS var eller ville blive ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, og at tiltaltes kautionsforpligtelse følgelig ville blive aktualiseret. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

Vedrørende forhold 17 er det for landsretten ubestridt, at tiltalte har betalt G5 Entreprenør v/V.17 3.631.887 kr. og er blevet krediteret et tilsvarende beløb fra H1 Ejendomsselskab ApS.

Henset til, at G5 Entreprenør v/V.17 har udstedt kreditnotaer for de fire fakturaer sammenholdt med vidnet V.17´s forklaring for byretten finder landsretten det godtgjort, at de fire fakturaer ikke dækker arbejde, der er udført for H1 Ejendomsselskab ApS. Dette støttes af den af ingeniør V.14 udarbejdede vurderingsrapport. Tiltalte har ikke afgivet en sandsynlig forklaring på, hvorfor fakturaerne i første omgang blev betalt af ham og ikke af selskabet. Landsretten tiltræder på den baggrund, at krediteringen af beløbet på 3.631.887 kr. udgør en maskeret udlodning fra selskabet til tiltalte, og at tiltalte herved har gjort sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter.

Af de grunde, der er anført af byretten. og under hensyn til sagens omfattende og komplekse karakter, findes fængselsstraffen passende.

Landsretten tiltræder ligeledes bestemmelsen om en tillægsbøde på 4.928.000 kr. og en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen, idet bemærkes, at henvisningen til arbejdsmarkedsfondsloven rettelig skal være denne lovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter