Dato for udgivelse
07 Apr 2014 13:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jan 2014 14:15
SKM-nummer
SKM2014.244.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-6001864
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Modregning og transport
Emneord
Modregning, restskat, forældelse, lønindeholdelse
Resumé

Skatteankestyrelsen fandt ikke grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at det er modregneren der vælger, hvilken fordring en betaling (her modregning/ompostering) skal dække.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 73
Inddrivelsesloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.2.3.


Sagens emne
SKAT Inddrivelsescentret har fastholdt dækningsrækkefølgen i forbindelse med omposteringer af lønindeholdte beløb.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2000 og 2001 udviste restskat på henholdsvis 10.780 kr. og 92.704 kr. 15.622 kr. af restskatten for indkomståret 2001 blev indregnet i klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2003. Fra december 2007 foretog SKAT lønindeholdelse hos klageren til dækning af de resterende restskatter.

Klageren har overfor SKAT gjort gældende, at skattekravene for indkomstårene 2000 og 2001 er forældet.

SKAT meddelte den 27. november 2012 klageren, at hans restskat for indkomstårene 2000 og 2001 var forældet. SKAT oplyste videre, at de afdrag m.v. som klageren havde betalt på de forældede restskatter, ville blive modregnet i øvrig gæld i Inddrivelsescentret, og at klageren snarest ville modtage en opgørelse vedrørende konsekvenserne af, at restskatten var forældet.

Ved brev af 14. december 2012 meddelte SKAT klageren, at restskatten for indkomståret 2000 på 10.782 kr. var forældet. Et beløb på 10.782 kr. var derfor afskrevet som forældet og modregnet i øvrig gæld til Inddrivelsescentret.

For så vidt angår restskatten for indkomståret 2001 meddelte SKAT, at kravet kun var delvist forældet. Det forældede beløb blev opgjort til 51.388 kr., som blev afskrevet. Indbetalinger indgået på indkomståret 2001 ud over 25.694 kr., blev modregnet i øvrig gæld til Inddrivelsescentret.

SKAT oplyste, at regulering af morarenter ville ske i forbindelse med ændrede årsopgørelser, og at klagerens restance efter afskrivningerne udgjorde 9.320,47 kr.

Klageren anførte i brev til SKAT af 26. december 2012 blandt andet, at hele restskatten for indkomståret 2001 var forældet og anmodede om at få tilsendt en specifikation over, hvorledes lønindeholdte beløb samt tilbageholdte udbetalinger i årene 2007 til og med 2011 var anvendt.

SKAT fastholdt ved brev til klageren af 21. januar 2013, at en del af restskatten (25.694 kr.) for indkomståret 2001 ikke var forældet, og fremsendte en specifikation vedrørende lønindeholdte beløb. Af specifikationen fremgår det blandt andet, at gebyrer på i alt 3.000 kr. ved omposteringen blev dækket af beløb, der var lønindeholdt i juni og juli 2008. Det fremgår endvidere, at afgifter på i alt 2.330 kr. ved omposteringen blev dækket af beløb, der var lønindeholdt i juni 2008.

Ved brev til SKAT af 5. februar 2013 fastholdt klageren, at hele restskatten for indkomståret 2001 var forældet. Klageren oplyste også, at han ved en gennemgang af den fremsendte specifikation havde konstateret, at reglerne om dækningsrækkefølgen for lønindeholdte beløb ikke var overholdt. Klageren anmodede om, at SKAT ændrede de restancer, som blev dækket af de enkelte lønindeholdelser, i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvilket blandt andet har betydning for, hvornår det skyldige underholdsbidrag er betalt.

SKAT meddelte den 22. marts 2013 klageren, at man fastholdt, at 25.694 kr. af restskatten for indkomståret 2001 ikke var forældet, og at lønindeholdelse for skattekrav i perioden frem til den 31. maj 2011 skete forud for øvrige krav, jf. kildeskatteloven.

Klageren fastholdt den 19. april 2013, at hele restskatten for indkomståret 2001 var forældet, og at der var fejl i dækningsrækkefølgen for lønindeholdte beløb. Klageren henviste til Inddrivelsesvejledningen 2009-1, afsnit P.4 og anførte, at SKAT korrekt havde dækket skattekrav først, men dernæst afgifter og gebyrer og til sidst underholdsbidrag. Det medførte blandt andet fejl i fradraget for betalt underholdsbidrag.

SKAT fastholdt den 13. juni 2013, at en del af restskatten for indkomståret 2001 ikke var forældet. SKAT oplyste videre, at de foretagne modregninger i afgift- og gebyrrestancerne hidrørte fra lønindeholdelse foretaget i 2008. Klagerens bidragsrestance blev først sendt til lønindeholdelse den 4. maj 2009. Da klagerens bistandsrestance ikke var til lønindeholdelse i 2008, kunne der ikke modregnes i bidragsrestancen for lønindeholdelse foretaget i 2008.

Ved brev til SKAT af 25. juni 2013 fastholdt klageren endnu en gang, at hele restskatten for indkomståret 2001 var forældet, og at der var fejl i dækningsrækkefølgen for lønindeholdte beløb.

SKAT meddelte den 7. oktober 2013 klageren, at man accepterede at afskrive den sidste del af restskatten for indkomståret 2001.

SKATs afgørelse
SKAT Inddrivelsescentret har fastholdt, at der ikke er sket fejl i dækningsrækkefølgen.

Klagerens bidragsrestance er først sendt til lønindeholdelse ved afgørelse af 4. maj 2009, og det er kun lønindeholdelse for skattekrav, foretaget efter denne dato, der kan modregnes i bidragsrestancen. Der er derfor foretaget modregning i afgifts- og gebyrrestancen for lønindeholdelse foretaget i 2008.

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT Inddrivelse fastholdt afgørelsen.

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at dækningsrækkefølgen ændres, således at de 5.330 kr., som SKAT ved omposteringen i januar 2013 har bogført til dækning af afgifter og gebyrer, i stedet bogføres til dækning af skyldig restskat.

De 5.330 kr. stammer fra lønindeholdelse foretaget i juni og juli 2008. På daværende tidspunkt havde klageren ifølge SKATs egne opgørelser en forfalden gæld vedrørende restskat for indkomstårene 2002-2006 på i alt 53.394 kr.

Dækningen af afgifter og gebyrer er dermed sket i strid med kildeskattelovens § 11, SKM2008.495.SKAT afsnit 5.9 og Inddrivelsesvejledningen 2008-1, afsnit P.4.

§ 4, stk. 1 og 2, i lov om Det fælles Lønindeholdelsesregister (lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998), fastsætter følgende dækningsrækkefølge:

  • Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven (A-skat og personskatter).
  • Lønindeholdelse for bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag.
  • Herefter dækkes andre krav end skattekrav og underholdsbidrag i den rækkefølge, Det fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om afgørelserne om lønindeholdelse, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

SKAT kunne derfor ikke vælge at dække diverse afgifter og gebyrer, når der på indeholdelsestidspunktet var gæld vedrørende skattekrav efter kildeskatteloven og underholdsbidrag.

SKATs fejl betyder, at beregningen af morarenter vedrørende for sent betalt skat i årene 2008 og frem er forkerte, og at klagerens fradrag for betalt underholdsbidrag i 2009 og frem er forkerte.

Efter behandling af sagen anmoder klageren om en fornyet beregning af renter vedrørende for sent betalt skat for årene 2008-2010, regulering af betalte underholdsbidrag i årene 2009 og 2010 og nye og korrekte opgørelser vedrørende dækninger og renteberegning.

Skatteankestyrelsens afgørelse
SKAT iværksatte i 2007 lønindeholdelse til dækning af klagerens gæld vedrørende restskatter for indkomstårene 2000 og 2001. Hjemlen til lønindeholdelse fremgik af dagældende kildeskattelovs § 73, og de nærmere regler var fastsat i Inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 og fra den 1. januar 2008 bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007).

I 2012 meddelte SKAT, at den restskat, som der var foretaget lønindeholdelse til dækning af, var forældet. I januar 2013 blev det beløb, som klageren ved lønindeholdelse havde afdraget på den forældede skatterestance, modregnet/omposteret til dækning af klagerens øvrige restancer til inddrivelse.

Regler om dækningsrækkefølge ved lønindeholdelse kan ikke anses for relevante i forhold til den modregning/ompostering, der fandt sted i 2013.

I inddrivelseslovens (lov nr. 1333 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 19. december 2008) § 4 er en bestemmelse om dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse. Bestemmelsen er imidlertid først gældende fra den 1. august 2013, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013, og kan således ikke tillægges betydning i forhold til modregningen/omposteringen i januar 2013.

Der ses således ikke i januar 2013 at været fastsat regler for dækningsrækkefølgen i den foreliggende situation.

Modregningen/omposteringen må herefter vurderes efter de almindelige formueretlige grundsætninger i Dansk ret. Se f.eks. Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.2.3. og Bernhard Gomards Obligationsret 3. del, side 218f.

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren (kreditor) kan vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer, en betaling skal dække. Kreditor er dog underlagt den begrænsning, at afskrivningen skal tage hensyn til skyldnerens interesse, så de krav der må antages at være mest byrdefulde for skyldneren, afskrives først.

Klageren havde efter det oplyste gæld vedrørende skat, afgifter, gebyr og underholdsbidrag i januar 2013. Ingen af disse krav kan anses for at være særlige byrdefulde for klageren, og der er således ikke grund til at fravige udgangspunktet om, at det er modregneren, der vælger, hvilken fordring en betaling (her modregning/ompostering) skal dække.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter