Dato for udgivelse
07 Apr 2014 12:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Dec 2013 14:49
SKM-nummer
SKM2014.243.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-5648723
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Erindring og rykker
Emneord
Rykkergebyr, lønindeholdelse,
Resumé

Landsskatteretten afviste en klage over et rykkergebyr og stadfæstelse et gebyr, der var pålagt ved en afgørelse om lønindeholdelse.

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 17

Henvisning

-


Klagen vedrører gebyrer.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har pålagt klageren et rykkergebyr og et gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse. 

Landsskatteretten afviser klagen over rykkergebyret og stadfæster gebyret for fremsendelse af lønindeholdelse.

Sagens oplysninger
Den 19. juli 2012 fastsatte SKAT en afdragsordning, hvorefter klageren skulle afdrage offentlig gæld vedrørende restskat, underholdsbidrag, gebyr og afgifter med 950 kr. pr. måned, første gang den 3. september 2012.

Ved brev af 30. juli 2012 klagede klageren over afdragsordningen. SKAT fastholdt den 2. oktober 2012 den fastsatte betalingsordning, men ændrede fristen for betaling af første afdrag til den 1. november 2012.

Klageren betalte ikke afdraget pr. 1. november 2012.

Den 14. november 2012 rykkede SKAT for betaling af afdraget og pålagde et rykkergebyr på 250 kr.

Ved brev af 19. november 2012 protesterede klageren over rykkerskrivelsen og det pålagte gebyr. Klageren skrev blandt andet:

"Jeg kan i sagens natur selvfølgelig ikke godkende den fremsendte rykkerskrivelse samt gebyr.

Jeg skal videre for god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg fra 21/11 er bortrejst til efter jul, dette indebærer, at jeg - såfremt Skat har brug for yderligere oplysninger til behandling af min klage - først vil kunne besvare eventuelle henvendelser primo januar 2013."

Klageren fremkom den 5. februar 2013 med yderligere indsigelser vedrørende gælden og rykkergebyret. Klageren oplyste også, at han var bortrejst på ferie fra den 6. februar til medio marts 2013 og i den periode ikke kunne kontaktes.

Ved brev af 7. februar 2013 varslede SKAT lønindeholdelse med 6 % til dækning af klagerens gæld vedrørende underholdsbidrag, gebyr og afgifter til kommunen. Det fremgik af varslet, at klageren kunne anmode om en ny vurdering ved at udfylde og returnere et vedlagt budgetskema inden 15 dage.

Ved afgørelse af 26. februar 2013 iværksatte SKAT lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet, da klageren ikke havde indsendt et budgetskema. Afgørelsen var pålagt et gebyr på 250 kr.

SKAT besvarede den 22. marts 2013 klagerens brev af 5. februar 2013 og fastholdt blandt andet rykkergebyret.

Ved breve til SKAT af 19. april 2013 meddelte klageren blandt andet, at han ikke kunne godkende et gebyr på 250 kr. vedrørende lønindeholdelse og gjorde opmærksom på hans tidligere klager over rykkergebyret.

SKAT besvarede den 13. juni 2013 klagerens henvendelse af 19. april 2013 og fastholdt blandt andet rykkergebyret.

SKAT Inddrivelsescentrets rykker af 14. november 2012 og SKATs afgørelse af 26. februar 2013
Den 14. november 2012 rykkede SKAT klageren for betaling af afdrag og pålagde et rykkergebyr på 250 kr.

Ved afgørelse af 26. februar 2013 iværksatte SKAT lønindeholdelse og pålagde et gebyr på 250 kr.

SKAT Inddrivelsescentret har vurderet sagen igen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten og fastholdt de pålagte gebyrer. Rykkergebyret og gebyret for udsendelse af afgørelse om lønindeholdelse er korrekt pålignet i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 28.

SKAT Inddrivelsescentret var ikke bekendt med, at klageren var bortrejst, da varslet om lønindeholdelse blev sendt den 7. februar 2013. Klagerens brev med oplysning herom kom først Inddrivelsescentret i hænde den 11. februar 2013.

SKAT har som udgangspunkt ikke mulighed for at tage hensyn til ferieafholdelse ved udsendelse af henvendelser til skyldnerne. Det fremgår heller ikke af nogen lovbestemmelser, at SKAT ved udsendelse af post skal tage hensyn til ferie.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at rykkergebyret og gebyret for udsendelse af afgørelse om lønindeholdelse ophæves.

Klageren har siden den 25. oktober 2011 påklaget SKATs opgørelse over skatterestancer, da størstedelen af restancen var forældet og de øvrige krav dækket af de lønindeholdte beløb, som SKAT har anvendt til dækning af forældede krav.

Den 19. november 2012 klagede klageren over den af SKAT fastsatte betalingsaftale og det pålagte rykkergebyr.

SKAT har konsekvent undladt at behandle klagerens klager. Klageren sendte derfor sagen til Skatteministeriets Borgerambassadør den 30. september 2012.

Skatteministeriets Borgerambassadør oplyste den 23. november 2012, at han fandt det beklageligt, at SKAT ikke tidligere havde truffet en egentlig afgørelse vedrørende klagerens klage over forældelsesspørgsmål og den fastsatte afdragsordning med klagevejledning.

Skatteministeriets Borgerambassadør har endvidere bedt SKAT træffe afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at eftergive det beregnede gebyr efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

De pålagte gebyrer kan ikke anerkendes, da SKAT fuldstændigt har undladt at behandle klagerens klager.

Først i december 2012 begyndte SKAT at behandle klagerens klager. Behandlingen lever dog slet ikke op til de mest elementære forvaltningsretlige bestemmelser. Behandlingen er sket uden hensyn til de påstande, klageren har fremført, uden angivelse af begrundelse for de trufne afgørelser og uden klagevejledning. SKAT har heller ikke overholdt de svarfrister, som er angivet i Den Europæiske kodeks for god forvaltningsskik, art. 14.

Afgørelsen om lønindeholdelse er udtryk for klart magtmisbrug. Klageren havde oplyst, at han ville være bortrejst på ferie i mere end en måned, og SKAT var således bekendt med, at klageren i den periode ikke kunne svare på - eller klage over - breve/afgørelser fra SKAT. SKAT benyttede oplysningen til at udsende en afgørelse om lønindeholdelse, vel vidende at klageren ikke ville være i stand til at påklage afgørelsen, ligesom SKAT ved brev af 22. marts 2013 har erkendt, at den restance, man sendte til lønindeholdelse, ikke var korrekt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Indledningsvist bemærkes det, at nærværende sag alene omhandler klagen over rykkergebyr og gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse.

Ifølge § 17 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Det følger heraf, at Landsskatteretten alene kan tage stilling til klager over restancemyndighedens afgørelser.

En forvaltningsafgørelse karakteriseres som en offentlig myndigheds ensidige og for borgerne bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for de berørte, medmindre andet fremgår eller forudsættes ved særlige lovbestemmelser.

SKAT Inddrivelsescentrets rykker af 14. november 2012 kan ikke anses for at være en afgørelse.

Der henses til, at rykkeren efter sit indhold blot rykker for betaling af et fastsat afdrag og oplyser, at klageren blev pålagt et gebyr på 250 kr. for rykkeren. Ingen af disse dele kan anses for en bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for klageren.

Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til klagen vedrørende rykkergebyret. Klagen over rykkergebyret afvises derfor.

SKATs afgørelse om lønindeholdelse er en ensidig og for klageren bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for klageren, og Landsskatteretten kan derfor tage stilling til det pålagte gebyr for fremsendelse af lønindeholdelse. 

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesloven og af inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinfo.dk.

Det fremgår ikke af regelsættet for inddrivelse, om SKAT frit kan vælge mellem fastsættelse af afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse.

I forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, L 112, tillæg A, sp. 4624 ff. (www.ft.dk) er det imidlertid angivet, at de mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt som f.eks. lønindeholdelse ikke vil blive anvendt over for skyldnere, som indgår og overholder en afviklingsordning, som kan eliminere restancen.

Lønindeholdelse er et mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt end fastsættelse af en afdragsordning. Der skal derfor foreligge særlige grunde til, at en restance inddrives ved lønindeholdelse, f.eks. at skyldneren har misligholdt en afdragsordning.

Klageren har ikke overholdt den betalingsordning, der blev fastsat den 19. juli 2012 og fastholdt den 2. oktober 2012. Det er derfor med rette, at SKAT har iværksat lønindeholdelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse ikke har opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Der foreligger heller ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der i forbindelse med sagens behandling er sket sådanne fejl, at afgørelsen om lønindeholdelse kan tilsidesættes som ugyldig.

Af § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (lovbekendtgørelse nr. 66 af 21. januar 2010) fremgår følgende:

"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret."

"Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v. vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet af § 2, stk. 1 eller 2.

Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte gebyrer kan højst udgøre 250 kr."

Bemyndigelsen i § 2, stk. 4, har Skatteministeren udnyttet i inddrivelsesbekendtgørelsen. Af inddrivelsesbekendtgørelsens dagældende § 28, fremgår følgende:

"For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og § 15, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, og § 50, § 61 og § 62 A i kildeskatteloven, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner:

  1. Udsendelse af erindringsskrivelse               250 kr.
  2. Afgørelse om lønindeholdelse                      250 kr.
  3. Tilsigelse til udlægsforretning                      250 kr."

SKAT var berettiget til at træffe afgørelse om lønindeholdelse vedrørende underholdsbidrag, som opkræves af kommunen. Gebyret er derfor pålagt med rette.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse af 26. februar 2013 for så vidt angår det pålagte gebyr.

Afslutningsvis bemærkes det, at Skatteministeriets Borgerambassadør ifølge klagerens oplysninger har bedt SKAT om at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at eftergive gebyret efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

På det foreliggende grundlag ses SKAT ikke at have truffet afgørelse vedrørende muligheden for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Såfremt klageren ønsker en sådan afgørelse fra SKAT, skal henvendelse herom ske til SKAT.