Dato for udgivelse
08 Apr 2014 10:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Jan 2014 10:19
SKM-nummer
SKM2014.248.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0104502
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Afvisning
Resumé

Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21
Skatteforvaltningsloven § 24

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 21
Skatteforvaltningsloven § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.3.9.


Afgørelsen er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark dels under 180 dage inden for en 12-måneders periode og dels under uafbrudt 3 måneder. Under dette spørgsmål skal det lægges til grund, at der ikke udføres arbejde i Danmark? 
  2. Hvis spørgsmål 1 forudsætningsvist besvares med et ja; kan Skatterådet bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op til 60 dage årligt (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udfører arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang? 
  3. Hvis spørgsmål 2 forudsætningsvist besvares med et ja; kan Skatterådet bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op til 100 dage årligt (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udfører arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang? 
  4. Hvis spørgsmål 3 forudsætningsvist besvares med et ja; kan Skatterådet bekræfte, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op til 120 dage årligt (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udfører arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang? 

Svar

Ad spørgsmål 1-4:

Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

.....

Spørgers opfattelse og begrundelse

.....

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark dels under 180 dage inden for en 12-måneders periode og dels under uafbrudt 3 måneder. Under dette spørgsmål skal det lægges til grund, at der ikke udføres arbejde i Danmark.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

SKM2011.641.LSR

Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål og ændrede den påklagede afgørelse således, at spørgsmålet blev afvist og derfor ikke realitetsbehandlet.

Begrundelse

Af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.A.3.6, Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen, fremgår, at det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig, jf. skatteforvaltningslovens § 24. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej.

Efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2, bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.A.3.9, Muligheden for at afvise en anmodning, at: "Afvisningsmuligheden kan efter lovforarbejderne anvendes på spørgsmål af teoretisk karakter samt på spørgsmål, der forudsætter så alternative svar, at det får rådgivningskarakter. Se SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten afviste, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet."

I denne sag spørges der, om A (som har bolig til rådighed her i landet) bliver fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han

  1. Holder ferie her (uden at arbejde) i op til 180 dage inden for en 12-måneders periode (under 3 måneder uafbrudt) 
  2. Holder ferie her, med sporadisk arbejde, i maksimalt 60 dage inden for en 12-måneders periode 
  3. Holder ferie her, med sporadisk arbejde, i maksimalt 100 dage inden for en 12-måneders periode (under 3 måneder uafbrudt) 
  4. Holder ferie her, med sporadisk arbejde, i maksimalt 120 dage inden for en 12-måneders periode (under 3 måneder uafbrudt) 

 

Da spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning, finder SKAT, at spørgsmål 1 ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at

hvis spørgsmål 1 forudsætningsvist besvares med et ja, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op til 60 dage årligt (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udførere arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang. 

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Se under spørgsmål 1. I øvrigt skal spørgsmål 2 ifølge spørger kun besvares, hvis spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 1 indstilles ikke besvaret med "Ja", men med "Afvises".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet - hvis spørgsmål 2 forudsætningsvist besvares med et ja - at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op til 100 dage (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udfører arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Se under spørgsmål 1. I øvrigt skal spørgsmål 3 ifølge spørger kun besvares, hvis spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 indstilles ikke besvaret med "Ja", men med "Afvises".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet - hvis spørgsmål 3 forudsætningsvist besvares med at ja - at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, hvis A opholder sig i Danmark i feriemæssigt øjemed i op tl 120 dage årligt (inkl. brudte dage) samtidig med, at han under ferien i Danmark udfører arbejde i Danmark af det nedenfor beskrevne beskedne omfang. 

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Se under spørgsmål 1. I øvrigt skal spørgsmål 4 ifølge spørger kun besvares, hvis spørgsmål 3 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 indstilles ikke besvaret med "Ja", men med "Afvises".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter