Dato for udgivelse
29 Apr 2014 11:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Feb 2014 12:47
SKM-nummer
SKM2014.295.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 36A-3622/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Rentefiksering, rentetilgodehavende, uerholdelighed, tabstidspunkt
Resumé

Sagen vedrørte beskatning af manglende forrentning af sagsøgerens mellemværende med sit selskab, samt spørgsmålet, om sagsøgeren havde adgang til fradrag for tidligere medregnede renteindtægter.

Retten fastslog, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en uafhængig tredjemand i en tilsvarende situation ville have afstået fra at beregne renter af et tilsvarende tilgodehavende hos selskabet. Retten fandt derfor, at det var forretningsmæssigt begrundet, at selskabet skulle betale renter af mellemværendet med sagsøgeren.

Retten fandt endvidere, at der ikke var konstateret tab i forbindelse med retsskridt i det omtvistede indkomstår, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at kravet mod selskabet var uerholdeligt, hvor sagsøgeren ikke kunne få fradrag for tidligere medregnede renteindtægter.

Reference(r)

Ligningsloven § 2
Ligningsloven § 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.B.3.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.11.1.3.2.4

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet


Parter

A
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af byretsdommer

Lone Molsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 9. august 2012, angår spørgsmålet, om der i sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 er grundlag for en nedsættelse med 77.638 kr. svarende til forrentningen af tilgodehavendet mellem H1 ApS og sagsøger samt spørgsmålet, om sagsøger har adgang til fradrag for tidligere medregnede renteindtægter hos selskabet på 149.545 kr. for indkomståret 2005 og 108.608 kr. for indkomståret 2006, i alt 258.153 kr.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand principalt om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 335.791 kr., subsidiært at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT

Den principale påstand er opgjort som den manglende forrentning af mellemregningen med H1 ApS på 77.638 kr. og fradraget for tidligere medregnede renteindtægter fra H1 ApS på 258.153 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 9. maj 2012 følgende afgørelse i sagen:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har beskattet klageren af manglende forrentning af mellemregning med selskab. Forhøjelse med 77.638 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse:

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for tidligere medregnede renteindtægter, selvangivet med 258.153 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klageren og dennes repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS. Klageren har et mellemregningstilgodehavende i selskabet på 1.634.682 kr. pr. 30. april 2007. Mellemregningstilgodehavendet var 1.253.274 kr. pr. 30. april 2006. Det fremgår af selskabets årsregnskaber.

Selskabet har regnskabsår 1. maj - 30. april.

SKAT har i kendelse af 26. september 2007 for indkomståret 2005, og i forslag af 26. september 2007 for indkomståret 2006 anset klageren for skattepligtig af manglende forrentning af et mellemregningstilgodehavende i H1 ApS. Klageren har ikke påklaget disse kendelser.

Det fremgår af årsregnskaberne for H1 ApS, at der er beregnet og fratrukket renteudgifter på mellemregningstilgodehavendet for regnskabsårene 2005, 2006 og 2007.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med manglende forrentning af mellemregningstilgodehavendet efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Klageren har foretaget fradrag for tidligere medregnede renteindtægter.

SKAT har nægtet klageren fradrag, idet renteindtægter som hovedregel skal medregnes i indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling. Hvis det senere viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet fratrækkes i det indkomstår, hvori det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig. SKAT har anført, at klageren har accepteret, at gælden er blevet forøget, hvorfor det er SKATs opfattelse, at den manglende betaling ikke kan karakteriseres som misligholdelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Manglende forrentning af mellemregningskonto

Skatteankenævnet har anført, at der skal ske forrentning af det tilgodehavende, som klageren har i H1 ApS efter reglerne i ligningslovens § 2. Renteindtægten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Forrentningen af mellemregningstilgodehavendet skal ske på markedsvilkår.

Nævnet mener, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet ikke har kunnet betale renterne.

Der er henset til, at selskabet i indkomståret fra 1. maj 2007 til 30. april 2008 har haft et regnskabsmæssigt resultat på 323.916 kr.

Der er ligeledes henset til, at selskabet pr. 30. april 2008 har et tilgodehavende hos debitorer på 1.665.650 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at der er foretaget retsskridt til at indkræve tilgodehavendet. Selskabet har således aktiver, som kan realiseres, så der kan tilbagebetales på gælden til klageren.

Nævnet skal også bemærke, at klageren i 2007 har lånt yderligere 4.282 kr. til selskabet, ud over rentetilskrivning, hvorfor det kan konstateres, at klageren har udvidet kreditgivningen til selskabet i 2007.

Nævnet mener derfor, at der skal ske forrentning af klagerens tilgodehavende i selskabet efter reglerne i ligningslovens § 2 med 77.638 kr.

Fradrag for tidligere indtægtsførte renteindtægter

Det er en grundlæggende forudsætning for, at der skal foretages forrentning af mellemregningskontoen efter ligningslovens § 2, at tilgodehavendet i selskabet ikke er nødlidende på tidspunktet for beregningen af tilgodehavendet. Forrentningen efter ligningslovens § 2 skal ske på markedsvilkår. Hvis selskabet var nødlidende på tidspunktet for beregningen af renten, skulle der ikke være beregnet rente, da det netop svarer til markedsvilkår.

Nævnet er enigt med SKAT i, at selskabet ikke har været nødlidende i 2005, 2006 eller 2007, hvor SKAT har beskattet klageren af manglende forrentning af mellemregningskontoen.

Der er henset til, at selskabet i indkomståret fra 1. maj 2007 til 30. april 2008 har haft et regnskabsmæssigt resultat på 323.916 kr.

Der er ligeledes henset til, at selskabet pr. 30. april 2008 har et tilgodehavende hos debitorer på 1.665.650 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at der er foretaget retsskridt til at indkræve tilgodehavendet.

Nævnet skal også bemærke, at klageren i 2007 har lånt yderligere 4.282 kr. til selskabet, ud over rentetilskrivning, hvorfor det kan konstateres, at klageren har udvidet kreditgivningen til selskabet i 2007.

Klagerens accept af, at selskabet ikke løbende har betalt rente af gælden, har medført, at selskabets gæld til klageren løbende er blevet forhøjet med de tilskrevne renter.

Der er fradrag for tab på tilgodehavender efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 20 -23 for fysiske personer.

Det fremgår af disse bestemmelser, at der ikke er fradrag for tab på tilgodehavende i danske kroner, når tabet ikke stammer fra penge- eller vederlagsnæring.

Det fremgår også af Ligningsvejledningen 2007, afsnit E.A.2.8.3, omkring interesseforbundne parter, at det er udgangspunktet, at lånet er ydet af hensyn til hovedanpartshaverens formueinteresser, og ikke af hensyn til penge- eller vederlagsnæring.

Dette støttes også af TfS 1998, 314 VLD, hvor det i dommen konkluderes:

"...

Da det må lægges til grund, at lånet blev ydet for at sikre selskabets fortsatte eksistens, kan tabet, uanset at formålet også var at sikre sagsøgerens fortsatte personlige indkomst, ikke anses for en fradragsberettiget driftsudgift for sagsøgeren. Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

..."

Nævnet er af den opfattelse, at fradragsret for ikke modtagne renteindtægter skal vurderes ud fra reglerne i kursgevinstloven om fradrag for tab på tilgodehavender. Nævnet mener ikke, at klageren har konstateret et tab på tilgodehavendet i 2007, hvorfor der alene af den grund ikke kan godkendes fradrag for tidligere indtægtsførte renteindtægter.

Nævnet mener endvidere, at fradrag for et eventuelt tab på tilgodehavende i H1 ApS ikke kan godkendes, jf. bestemmelserne i kursgevinstlovens §§ 20 - 23. Nævnet har henset til, at der er tale om et tilgodehavende i danske kroner, og at nævnet anser lånet for at være ydet uden for penge- eller vederlagsnæring.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets afgørelse.

I 2005 og 2006 blev klageren pålagt at forhøje sin indkomst med henholdsvis 149.545 kr. og 108.608 kr. som værende en beregnet rente af det tilgodehavende, som klageren på det tidspunkt havde i sit hovedanpartshaverselskab H1 ApS. Herudover blev der beregnet en rente for 2007 på 77.638 kr., som skulle indgå i klagerens skattepligtige indkomst for 2007.

I 2007 viste det sig dog, at selskabet ikke ville være i stand til at indfri klagerens fordring, og klageren fratrak derfor de tidligere indtægtsførte renteindtægter på 149.545 kr. og 108.608 kr., i sin selvangivelse, i alt 258.153 kr. Herudover undlod klageren at medtage renten for 2007 på 77.638 kr.

Dette skete med henvisning til cirk. nr. 72 fra 1996 til ligningslovens § 5 A.

Det er SKATs påstand, at klageren ikke opfylder kravene til nedskrivningsreglerne i ligningslovens § 5 A, og det er SKATs opfattelse, at klageren ved selv at godkende en forøgelse af sit tilgodehavende i sit hovedanpartshaverselskab har godkendt udvidelsen af gælden, og at klageren dermed kun kan have et ikke fradragsberettiget formuetab, når det viser sig, at klagerens tilgodehavende fra sit hovedanpartshaverselskab er uerholdeligt.

Klageren har netop ikke påberåbt sig ligningslovens § 5 A, da denne bestemmelse jo netop ikke omfatter hovedaktionærers udlån til selskaber. Det følger af ordlyden og af cirk. nr. 72, 1996.

Klageren har påberåbt sig den praksis, der gælder i alle andre tilfælde end netop de personer, der er omfattet af ligningslovens § 5 A, nemlig praksis efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4 - 6.

For hovedaktionærer og andre gælder der en praksis om, at tabet kan fratrækkes, når renten er uerholdelig, i lighed med hvad der gælder for f.eks. banker og andre virksomheder med rentebærende fordringer. Dette betyder tillige, at man ikke indtægtsfører renter, der allerede er tabt på forfaldstidspunktet. En bank ville jo aldrig indtægtsføre en uerholdelig rente, uden samtidig at udgiftsføre beløbet som tabt.

Ligningsvejledningen siger herom:

"...

Renteindtægter skal som hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Hvis det senere viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet fradrages i det indkomstår, hvori det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig.

..."

Ligningsvejledningen taler ikke om misligholdelse, men om uerholdelige krav. Tilskrivning af renter eller fiksering af renter er ikke kreditudvidelse. Det skal bemærkes, at også uerholdelige renter i koncernforhold kan fratrækkes, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 4, uanset at tabet på hovedstolen ikke kan fratrækkes. Her er selskabsaktionærens tab af rentefordring altså ikke et formuetab.

SKATs påstand om, at klageren har godkendt rentetilskrivningen af sin fordring er også forkert.

Klageren havde jo netop undladt at beregne rente af sin fordring i 2005 og 2006, da han mente, at renten ville blive uerholdelig.

Det er SKAT, der i afgørelse af 26. september 2007 har sat klageren i skat af de pågældende renteindtægter, og som klageren fratrækker på sin selvangivelse for 2007, da han erkender, at de er uerholdelige.

Der er altså ikke tale om, at klageren har godkendt forøgelsen af fordringen, men alene at klageren er blevet pålagt denne forøgelse.

Når SKAT har påstået, at klageren ikke klagede over deres afgørelse om fikseret rente, er dette ikke korrekt. Klageren klagede over SKATs forslag til afgørelse, og gjorde SKAT opmærksom på, at selskabet ikke ville være i stand til at betale de pågældende renter endsige gælden til klageren. Klageren havde dog ikke midler til at hyre professionel hjælp til at bringe en klage videre i klagesystemet, samtidig med at han blev alvorligt syg. Dette var årsagen til, at klageren ikke ankede sagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten på tidspunktet for afgørelsen. Der var således ikke tale om, at klageren accepterede afgørelsen, men der var tale om, at han ikke havde "kræfter" til at føre sagen mod myndighederne.

Ved en gennemgang af selskabets regnskaber for henholdsvis 2004/05, 2005/06 og 2006/07 fremgår det da også klart, at der ikke var hjemmel til at fiksere rente, jf. reglerne i ligningslovens § 2.

Selskabet havde ingen indtægter og revisorer tog forbehold for værdiansættelsen af selskabets tilgodehavender, da man allerede på det tidspunkt vidste, at disse aldrig ville blive indbetalt.

Der er taget forbehold for værdiansættelsen af igangværende projekter med en værdi på 1.260.000 kr. Det fremgår klart, at selskabet ikke havde nogen indtægter, men kun udgifter i denne treårige periode.

Det skal desuden bemærkes, at SKAT ikke har krævet fikseret rente for 2008, 2009 og 2010, hvilket kunne tyde på, at SKAT stiltiende har givet klageren medhold i, at hans tilgodehavender i sit hovedanpartshaverselskab er uerholdelige.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse anført, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans selskab ikke har kunnet betale renterne.

Nævnet har angivet, at det er enigt med SKAT i, at selskabet ikke var nødlidende i 2005, 2006 og 2007 med henvisning til, at selskabet i 2007/08 havde et regnskabsmæssigt resultat på 323.916 kr.

Selskabet blev nødlidende allerede i 2002/03, da aktiviteten blev indstillet, og selskabet kun koncentrerede sig om at indhente betaling fra sine udeståender i udlandet. De sidste indbetalinger kom i 2003/04, og de blev brugt til nedbringelse af klagerens tilgodehavender i selskabet. Herefter var der ingen aktivitet i selskabet, og det var ikke muligt at få de sidste udenlandske debitorer, som skyldte selskabet 1.260.0000 kr. for tidligere års projektarbejder, til at betale.

Som skatteankenævnet ganske rigtigt nævner, fik selskabet en konsulentopgave i Sverige i 2007/08, hvilket gav en omsætning på 500.000 SEK, svarende til 405.650 kr. Herudover blev der beregnet en fikseret rente på 81.734 kr. på klagerens mellemregning, hvilket gav et regnskabsmæssigt resultat på 323.916 kr.

Selskabet fik dog aldrig sit honorar, og den 17. marts 2009 blev debitors bo taget under konkurs, jf. udskrift fra Bolagsverket. Herudover måtte selskabets advokat konstatere, at beløbet heller ikke kunne inddrives gennem debitors tidligere direktør.

Dette blev skatteankenævnet gjort opmærksom på i skrivelser af 29. august og 30. september 2011.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der i påtegning på regnskabet for 2007/08 også blev medtaget selskabets tilgodehavender i svenske kroner med forbehold for værdiansættelsen af selskabets tilgodehavende, jf. regnskab for 2007/08.

Skatteankenævnet har desuden henvist til, at selskabet havde tilgodehavender på 1.665.650 kr. hos udenlandske debitorer. Heraf udgjorde 405.650 kr. det ovennævnte honorar, som aldrig blev betalt, medens resten på 1.260.000 kr. bestod af andre udenlandske tilgodehavender, som selskabets ledelse havde forsøgt at inddrive siden 1998, men nu havde opgivet.

Som skatteankenævnet blev gjort opmærksom på, var disse tilgodehavender opstået i en periode mellem 1995 og 1998, og det ville ikke være muligt at få disse tilgodehavender indfriet. For det første er kravene forældede, og for det andet har klageren hverken haft midler eller juridisk støtte til at gøre sine krav gældende overfor de udenlandske debitorer.

At beløbet har været fastholdt som et aktiv i de offentliggjorte regnskaber skyldes "stædighed" hos klageren, og der er da også gennem al den tid, klagerens regnskaber er revideret, taget forbehold for værdiansættelsen af de pågældende tilgodehavender. Der er henvist til dette forbehold i revisionspåtegning i de fremlagte regnskaber for perioden 2005-2010.

Efterfølgende har klageren valgt at nedskrive de pågældende tilgodehavender til 0 kr. Der er henvist til fremlagt regnskab for 2010/11, hvor tabet fremgår, og hvor det fremgår, at selskabet ikke længere har nogen aktiver.

Aktiverne har således ikke kunnet realiseres og har ikke kunnet bruges til tilbagebetaling af gælden til klageren, således som skatteankenævnet ellers har gjort gældende.

Skatteankenævnet har desuden bemærket, at klageren har udlånt yderligere 4.282 kr. til selskabet i 2007. Dette er ikke korrekt.

Beløbet på 4.282 kr. var den beregnede selskabsskat for indkomståret 2004/05, som blev tilbageført ved, at SKAT ændrede selskabets skattepligtige indkomst for 2005, så der ikke længere skulle betales selskabsskat, jf. skrivelse fra SKAT til selskabet. Ved en fejl fik klageren dog ikke bogført tilbageførslen korrekt i 2006, og balancen i 2007 blev korrigeret ved at føre beløbet over på klagerens mellemregningskonto i selskabet. Dette var dog en fejl. Beløbet skulle have været regnskabsmæssigt indtægtsført. Beløbet størrelse må vel også siges at være uvæsentligt set i forhold sagens samlede indhold. Den påståede kreditudvidelse var således et resultat af SKATs egen afgørelse og en bogføringsfejl, som skete i året forud for det år, der klagebehandles.

Skatteankenævnet har henvist til Ligningsvejledningen 2007, E.A.2.8.3, og til TfS 1998, 314 VLD, som begge omhandler fradrag for tab på udlån og derfor er irrelevante for denne sag.

Sagen drejer sig ikke om fradrag for formuetab, men om fradrag for fikserede renteindtægter, som et selskab ikke kan og aldrig vil kunne betale til sin hovedaktionær, og som klageren derfor aldrig vil modtage.

Efter cirk. nr. 72, 1996 kan ikke erholdelige renter fradrages i det indkomstår, hvor det konstateres, at renterne er uerholdelige. Klageren konstaterede netop i 2007, at hans fikserede renter fra 2005 og 2006 var uerholdelige, og at den fikserede rente for 2007 heller ikke ville blive betalt af selskabet.

At selskabet efterfølgende kan fakturere et honorar på 500.000 SEK (405.560 kr.) har ingen indflydelse på klagerens konstatering af, at renten for 2005, 2006 og 2007 var uerholdelige i 2007.

Efterfølgende konstateres det da også, at tilgodehavendet på 500.000 SEK aldrig bliver betalt, hvilket understøtter klagerens vurdering af, at renterne var, og er, uerholdelige.

Skatteankenævnet har fuldstændig set bort fra reglerne i cirk. nr. 72, 1996, samt den praksis, der gælder i alle andre tilfælde end netop de personer, der er omfattet af ligningslovens § 5 A. Nemlig de personer, der er omfattet af de almindelige regler efter statsskattelovens §§ 4 - 6.

Repræsentanten er af den opfattelse, at skatteankenævnet ikke har taget behørigt hensyn til de faktiske forhold i selskabet, men alene har baseret deres afgørelse på SKATs formodninger og påstande.

Det er således opfattelsen, at klageren aldrig skulle have været beskattet af en fikseret rente for 2005, 2006 og 2007, da hovedanpartsselskabets regnskabsmæssige og likviditetsmæssige forfatning på tidspunktet ikke hjemlede SKAT ret til at foretage en fiksering af en rente på klagerens tilgodehavende i selskabet, jf. reglerne i ligningslovens § 2.

Når det nu er sket, og klageren har konstateret, at den fikserede rente aldrig vil blive betalt, er det repræsentantens opfattelse, at klageren er omfattet af de almindelige regler om tab på renter, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6 understøttet af både cirk. nr. 72, 1996, og Ligningsvejledningen, jf. ovenstående citat.

Det er efterfølgende over for Landsskatteretten oplyst, at der har været foretaget tiltag for at inddrive tilgodehavender hos selskabets debitorer, men at det ikke er muligt at dokumentere dette, idet selskabets kontorlokaler blev ryddet af udlejer, herunder alle papirer m.v.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af ligningslovens § 2 fremgår bl.a., at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelse af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at renten efter en konkret vurdering er uerholdelig. Retten har lagt vægt på, at klageren er fortsat med at drive selskabet, selv om der var ingen eller ringe aktivitet heri. Endvidere fik selskabet rent faktisk en konsulentopgave til 500.000 SEK i 2007, som kunne have medført en indtjening i selskabet, ligesom det ikke på daværende tidspunkt kunne udelukkes, at der ville tilgå selskabet yderligere opgaver. Endelig er det ikke dokumenteret, at der har været foretaget tilstrækkelige retsskridt over for selskabets debitorer.

Retten finder herefter, at det er med rette, at der er fikseret en rente i medfør af ligningslovens § 2, og at klageren ikke er berettiget til at foretage fradrag for tidligere års medregnede renteindtægter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger og registreret revisor KJ.

Sagsøger har forklaret, at han er 70 år. Han er uddannet inden for bankverdenen. Han har været ansat i forskellige brancher, primært inden for IT. Han fandt det spændende at arbejde med udvikling og salg af ejendomme, så han blev selvstændig. Han ville udvikle et ejendomsprojekt. Det kørte i regi af konsulentselskabet. Projektet medførte større omkostninger, end han havde regnet med. Han skød egne opsparede midler ind i selskabet. Projekterne bestod primært i to hoteller i Danmark og et stort resort projekt i Tyskland, hvor han havde gode kontakter. Han startede i 1991, men stoppede i 1998 - 1999. Det lykkedes ikke rigtigt at få det gennemført. Han tjente penge på andre ting - på konsulentarbejde - men ikke på udviklingsarbejdet. Han måtte tværtimod lægge penge ud undervejs og fik dem ikke tilbage. Selskabet er stiftet i 1976, men på det tidspunkt havde han andet fast arbejde.

Forevist årsrapport for selskabet for 2005/06, bilag 3, forklarede sagsøger, at det er rigtigt, at der ikke havde været aktivitet i selskabet i regnskabsåret. Han husker ikke, om der var en plan for at reetablere anpartskapitalen. Han arbejdede for at genskabe nogle projekter. Der kom bare ikke noget ud af det. I 2006 arbejdede han ikke så meget, men han havde tanken om at få projekterne igang igen. Problemet er, at man ikke kan genbruge de ting, men har lavet på tidligere projekter. Han havde "drivet" i sig siden 1999 og indtil 2008, men det var begrænset, hvad han kunne komme igennem med. Han ventede på, at der kom en mulighed for at lave et projekt. I årsrapporten var opført igangværende projekter for 1.260.000 kr.

Hvis man skulle erhverve en ret til at lave et projekt, må man købe en option. Han betalte ret store beløb hvert kvarte år. Et projektarbejde består i et samarbejde med ingeniører og arkitekter om et projektmateriale. Det er dyrt. Optionerne var imidlertid udløbet, så de ydelser, han havde købt hos arkitekter og ingeniører, var tabt. Han fik dog et mindre beløb hjem. Det var fra en ejendom i Berlin. Han har svært ved at huske fra den periode. Dels mistede han sine papirer ved rydningen af selskabets lejemål, og dels var han meget syg i 2008. Han var dybt deprimeret som følge af store økonomiske tab i 2008. Han gik efterfølgende på pension.

Leverandørgælden på 385.000 kr. er en omkostning vedrørende husleje, telefon m.v., som selskabet skyldte til det andet selskab, som det delte adresse med. Han ville næppe blive afkrævet beløbet. Mellemregningen med ham på 1.253.274 kr. er penge, han privat har skudt ind i selskabet for at kunne betale udgifterne ved projektudvikling. Mellemregningen er blot vokset og vokset. Pengene er gået til direkte omkostninger - ikke lønudgifter o. lign. Han gjorde sig store anstrengelser for at kræve udeståender hjem. Hans problem var, om han skulle retsforfølge debitorerne. Det ville have krævet ret mange penge. I et tilfælde blev han af et arkitektfirma direkte frarådet at retsforfølge en investor. Revisors forbehold for værdien af igangværende projekter skyldes, at han ikke har retsforfulgt debitorerne, og at han ikke ville afskrive gælden. Han fik ny revisor, KJ, i 2000. Han blev ved med at ringe og skrive breve til debitorerne indtil 2001-2002. Så har han ikke gjort mere. Hvis han havde kendt konsekvenserne heraf, havde han afskrevet beløbet dengang.

Fakturaen fra konsulentselskabet af 15. oktober 2007, bilag B, vedrørte et arbejde med at finde investorer til et større projekt. Han "faldt over" nogle danskere i 2006, som ville udvikle et golfprojekt. De fik alle tilladelser igennem i 2007 og var ved at "komme i mål". Han brugte megen tid på dette projekt. Han ville forsøge at skabe indtægter til konsulentselskabet. Sælger - det svenske selskab - skulle betale, men det var "no cure - no pay". De havde aftalt størrelsen af hans honorar. Han har sendt fakturaen afsted til det svenske selskab i oktober 2007. Konsulentselskabet fik aldrig nogen penge. Han ringede, men kunne ikke få fat i direktøren. Det viste sig, at direktøren havde sørget for, at han selv fik kasseret penge ind, og resten var ført til Schweiz eller Gibraltar til de udenlandske investorer. Selskabet var således tømt. Det opdagede han allerede i 2007. Han burde være gået til sin advokat, men han blev syg og gjorde intet hele 2008. Det var først sidst i 2008 eller begyndelsen af 2009, at hans revisor ringede og sagde, at de skulle gøre noget ved det nu. Han bad sin advokat følge op på det, men da var selskabet tømt, og det var ikke til at finde direktøren.

Sagsøger forklarede videre, at hans kontor var blevet tømt, mens han var syg. Det var hans kone, der fortalte ham, at hun havde set det, da hun var gået forbi. Udlejer havde ryddet lejemålet - alt var væk, herunder alle bilag. Han havde selv sagt lejemålet op, men blev syg inden han nåede at få det tømt. Han har ikke betalt regningen til udlejer. Udlejer vidste ikke, hvor firmaet, der havde ryddet lejemålet, havde gjort af tingene.

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede sagsøger, at han sideløbende havde konsulentopgaver i privat regi. Han havde et samarbejde med et engelsk selskab, men det havde intet med projektudvikling inden for byggeri at gøre. Han havde gode kontakter fra andre projekter. Det var også tilfældet med det svenske projekt. Han kendte direktøren godt, fra før denne fik stillingen i Sverige. Han vidste godt, at han havde et projektudviklingsselskab. De indgik en mundtlig aftale. Det er den aftale, han henviser til i fakturaen, bilag B. Han ved ikke, hvorfor det gik, som de gik. De aftalte, at han skulle have betaling for sit arbejde i forhold til den aftale, direktøren kunne få lavet. Projektet var på 13 - 14 mio kr. Da han udførte arbejdet, vidste han godt, at han ville få betaling, hvis det gik godt.

For så vidt angår årsrapporten for 2007/08, bilag 5, havde selskabet et overskud på 323.916 kr., som han i ledelsesberetningen har skrevet var tilfredsstillende. Han var på det tidspunkt syg og vidste, at der var problemer. Han havde imidlertid ikke kommunikation med sin revisor. Vedrørende bilag 13, brev fra advokat OP, forklarede sagsøger, at han ikke har rettet henvendelse til sin advokat. Han ved ikke, om det er telefonisk, at advokaten har forsøgt at inddrive tilgodehavende. Advokaten har nok også været i kontakt med det svenske aktieselskabsregister.

KJ har forklaret, at A kom til ham i 1997-98 og spurgte, om han ville være revisor for hans selskab, da hans tidligere revisor var død. Han har været revisor for selskabet siden. I påtegningen på årsrapporten for 2004/05 tog han forbehold - lige som året før - for kapitaltab. Han drøftede det med A, og det har også tidligere været drøftet med SKAT. Han rådede A til at lade tilgodehavendet hos selskabet afskrive, men det ville A ikke. A mente ikke, at det var umuligt at få tilgodehavendet ind og ville ikke svække selskabet med en nedskrivning. Det fremgår af balancen i årsrapporten for 2004/05, at selskabet fik penge ind i 2004 og 2005 fra arbejde, der var udført. Debitorerne på 660.000 kr. blev betalt, og der kom også penge ind på udlæg. Det andet selskab, der delte adresse med konsulentselskabet, overtog huslejegæld. De 200.000 kr., der kom ind på igangværende projekter, hidrørte fra gamle projekter, der var udført i 2001-2003 i England. Pengene blev indtægtsført, og resten blev nedskrevet. Det er betaling for gammel gæld. Under passiver er der opført en leverandørgæld på 385.000 kr. Den er opstået gennem flere år. Leverandørerne er ikke betalt. Det beror på en fejl, at der er afsat skyldig selskabsskat med 4.282 kr. Da selvangivelsen blev lavet, var der et skattemæssigt overskud. Beløbet skulle være betalt. Mellemregningen med A går tilbage til 1992-93, hvor selskabet havde nogle anlægsprojekter, blandt andet i Berlin. Han har kun hørt om det. A havde en række udlæg for anlægsudgifter. Selskabet betalte regningerne, men da det ikke havde penge, var det A selv, der betalte. Da debitorerne betalte, kunne mellemværendet nedskrives. Hvis de igangværende projekter var taget ud af regnskabet, ville egenkapitalen have været endnu mindre. Han mente, at de skulle være taget ud.

Forespurgt om årsrapporten for 2006/07, bilag 4, forklarede vidnet, at der i dette regnskabsår ikke var aktiviteter ud over renteberegning. Man havde haft diskussioner med SKAT om, hvorvidt der skulle beregnes renter af mellemværendet. Det mente SKAT, at der skulle. Det var også rigtigt, forudsat at selskabet kunne betale. SKAT mente, at rentesatsen skulle være 7 % og tog renter med for fire regnskabsår - i alt 381.407,74 kr. Han fjernede skyldig selskabsskat, da han mente, at A havde betalt den. Der ligger noget fejlregistrering i det. Han har ikke fået betalt sine honorarer siden 2005, så han hjalp A, men gik ikke i dybden med det. Det er derfor, der ikke er gjort noget ved det.

Han skrev til SKAT den 19. september 2007, bilag 16. Da vidste han, at A var involveret i et projekt i Sverige og derfor så det ud til, at der kunne komme nogen indtægter. Det var et projekt, der vedrørte en golfbane, og det så ud til, at der kunne blive en pæn indtægt til A. Man skrev en regning på 500.000 SKR. Han tog det med i regnskabet. Han havde ikke kontakt med A på det tidspunkt, så han lavede regnskabet ud fra de foreliggende oplysninger. Han tog forbi A og havde et kort møde, hvor A skrev under på regnskabet. Vidnet havde selv formuleret ledelsesberetningen. A sagde, at han ikke troede, at pengene fra Sverige ville komme, så vidnet tog igen forbehold. Han ved, at pengene ikke kom ind. Han ved det, fordi han indtil februar 2008 var med i bestyrelsen for det svenske selskab. Da skete der noget, så han ikke kunne være med længere. Direktøren, UD, forsvandt i slutningen af 2007, og revisor skrev, at der ikke var penge til at lave regnskab. Selskabet blev senere taget under konkursbehandling. Det blev tømt. Han har været til afhøring hos det svenske politi, men han ved ikke, hvordan det er faldet ud.

Adspurgt om årsrapporten for 2010/11 forklarede vidnet, at de på det tidspunkt havde fået en konklusion, hvorefter de 500.000 SKR var uerholdelige, og A erkendte, at han ikke længere var i stand til at drive en virksomhed. Tilgodehavendet kunne således nedskrives. Selskabet findes endnu, men der er ikke aktiviteter i det. A har ikke penge til at få det likvideret. De satser på at få selskabet solgt, men det er nok tvivlsomt, om det lykkes.

Forevist bilag H, et brev fra vidnet til SKAT, forklarede vidnet, at A nu var "kommet på banen" igen. A kom ind til ham, fordi SKAT havde meddelt, at renteberegningen blev indtægtsført. Vidnet lavede en selvangivelse for 2007, hvor han ikke tog renterne med, fordi de var uerholdelige. Tabet fra det svenske selskab var konstateret i 2007 af A - og af ham i 2008. Han klagede på vegne A til Skatteankenævnet ved brev af 21. december 2009.

Forevist brev af 6. december 2012 fra vidnet til A´s tidligere advokat, bilag 17, forklarede vidnet, at han fandt det godtgjort, at tabet fra det svenske selskab kunne konstateres i 2007. Det er forkert, når der står, at selvangivelsen er lavet for 2007, for den er lavet i 2009. A havde konstateret tabet i 2007. De danske investorer havde betalt til det svenske selskab, men personerne bag selskabet stak af med pengene.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 3. juni 2013 anført følgende:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at A´s tilgodehavende i H1 ApS var uden værdi i indkomståret 2007, idet selskabet var insolvent, uden aktiver af værdi og uden aktuelle udsigter til at kunne betale sin gæld endsige renter heraf til A.

Nærmere om rentefiksering

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at fiksere en rente på kr. 77.638 i indkomståret 2007, jf. ligningslovens § 2.

Det gøres gældende, at enhver kreditor i H1 ApS, på baggrund af en vurdering af selskabets økonomiske situation og ud fra forretningsmæssige betragtninger, ville nedskrive forrentningen af et tilgodehavende i selskabet til 0 %. Dermed er den af A nedsatte forrentning af tilgodehavendet sket på armlængdevilkår, hvorfor der ikke er baggrund for at fiksere en rente i henhold til ligningslovens § 2.

H1 ApS ophørte med erhvervsmæssige aktiviteter i 2003, og har siden 2004 ikke haft reelle indtægter.

Egenkapitalen i H1 ApS har i en lang periode været negativ, hvilket er dokumenteret ved selskabets årsrapporter (bilag 2-8). Minimum siden regnskabsåret 2003/2004 har selskabet haft en negativ egenkapital, og selskabets tilgodehavender har været nødlidende i hele perioden, hvilket bl.a. illustreres ved, at selskabets revisor i årsrapporterne fra 2004 og fremefter har taget forbehold for værdiansættelsen af selskabets tilgodehavender.

Det gøres gældende, at H1 ApS var åbenbart insolvent i indkomståret 2007, hvorfor enhver anden kreditor i lighed med A ville have givet afkald på rente af tilgodehavendet i selskabet. Dermed er renten fastsat på markedsvilkår, og der er ikke baggrund for at gennemføre en rentefiksering efter ligningslovens § 2.

Fastsættelse af en rente på 0 i indkomståret 2007 fandt sted på markedsvilkår og var herudover fuldt ud forretningsmæssigt begrundet.

Henset til H1 ApS´ økonomiske situation, ville enhver kreditor med et tilgodehavende i selskabet nedsætte renten af tilgodehavendet til 0 %. Selskabet var uden likvider eller mulighed for at fremskaffe likvider. Beregning af en rente ville alene medføre en skattepligtig indtægt hos den enkelte kreditor, uden nogen mulighed for betaling i indkomståret 2007, og uden nogen udsigt til efterfølgende at kunne modtage fyldestgørende betaling af tilgodehavendet eller renterne heraf. For enhver kreditor var det således forretningsmæssigt begrundet, at undlade at beregne renter af et tilgodehavende ved H1 ApS i 2007.

Forrentningen af et tilgodehavende ville endvidere blot forværre H1 ApS´ økonomiske situation, og dermed yderligere forværre mulighederne for at modtage betaling for sit tilgodehavende eller renterne heraf for den enkelte kreditor.

Nærmere om fradrag for renteindtægter

Til støtte for den principale påstand gøres videre gældende, at det i indkomståret 2007 måtte konstateres, at renter tilskrevet A´s tilgodehavende hos H1 ApS var uerholdelige.

I henhold til cirkulære nr. 72 om ligningsloven fra 1996 og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.1.4, kan tidligere medregnede renteindtægter fradrages i de indkomstår, hvor det konstateres, at renterne efter en konkret vurdering må anses for uerholdelige.

Det gøres gældende, at det henset til de økonomiske forhold i H1 ApS må lægges til grund ved sagens afgørelse, at renteindtægterne fra såvel indkomst året 2007 som de tidligere indkomstår var uerholdelige i indkomståret 2007.

H1 ApS havde indstillet sin aktivitet i indkomståret 2002/2003 og har ikke haft reelle indtægter siden 2004. Konsulentopgaven i 2007, der medførte en omsætning i selskabet, medførte ikke reelle indtægter og opstod reelt ved en tilfældighed. H1 ApS har ikke likviditetsmæssigt været i stand til at betale renter på A´s tilgodehavende.

Egenkapitalen i H1 ApS var i indkomståret 2007 negativ og havde været det i en betydelig årrække. Det gøres gældende, at selskabet var nødlidende i indkomståret 2007 og reelt havde været det i en række år. Hertil kommer, at tilgodehavenderne, der fremgår af selskabets balance, reelt var uden værdi.

Den ene del af tilgodehavenderne, kr. 1.260.000, hidrørte fra byggeprojekter i perioden 1995-1998 og var uerholdelige i indkomståret 2007. Der er ikke siden 2004 indkommet afdrag på tilgodehavendet, og dette har i perioden ikke været forrentet.

Det resterende tilgodehavende fra konsulentopgaven i 2007 blev aldrig betalt, og debitor gik efterfølgende konkurs.

En samlet vurdering af de økonomiske forhold i H1 ApS fører til, at renterne af A´s tilgodehavende i selskabet skal betragtes som uerholdelige i indkomståret 2007.

Det gøres videre gældende, at selv i en situation, hvor retten måtte lægge til grund. at dele af H1 ApS udestående tilgodehavende ikke var uerholdeligt i 2007, var A´s tilgodehavende i selskabet, herunder renterne af dette for årene 2005 og 2006, uerholdelige, idet H1 ApS udover gælden og rentebetalinger for forudgående år til A, havde gæld til leverandører med kr. 385.000, jf. bilag 2-8.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er baggrund for at konstatere, at de fikserede renter for indkomstårene 2005 og 2006 var uerholdelige i disse år. SKAT har ved en gennemgang af skatteansættelserne for disse indkomstår fikseret renter for de omhandlede indkomstår, og dermed må SKAT være af den opfattelse, at renterne i de omhandlede indkomstår ikke har været uerholdelige.

Den subsidiære påstand om hjemvisning

Den subsidiære påstand er medtaget i det tilfælde retten måtte finde, at dele af de udestående renter - men ikke hele det udestående rentebeløb - må anses for uerholdelige i indkomståret 2007. I dette tilfælde bør retten, i henhold til praksis om udøvelse af skatteskøn, hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT med henblik på at SKAT skønner, hvor stort et beløb af rentetilskrivningen for 2007 og de tidligere år, der var uerholdelig i indkomståret 2007.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 3. juni 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for påstanden om frifindelse gør Skatteministeriet overordnet gældende, at skattemyndighedernes afgørelse om forhøjelse på kr. 77.638, af A´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 og nægtelse af fradrag for tidligere medregnede renteindtægter på kr. 149.545,- for indkomståret 2005 og kr. 108.608,- for indkomståret 2006, i alt kr. 258.153,-, er korrekt.

1. Rentefiksering

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af renteindtægter kr. 77.638,- for indkomståret 2007, som er blevet beregnet af A´s tilgodehavende hos H1 ApS.

Renteindtægter er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Renteindtægterne er godskrevet A´s mellemregningskonto med selskabet, der pr. 30. april 2007 havde en saldo på kr. 1.634.682,- inkl. renterne, jf. oversigten i stævningen, side 3, og selskabets årsrapport fra perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007, side 10 (bilag 4).

H1 ApS har endvidere ved skrivelse af 19. september 2007 (bilag 16) anmodet SKAT om en forrentning af mellemværendet mellem selskabet og A på 7 % i indkomståret 2007.

Det gøres gældende, at der med rette er beregnet rente af A´s tilgodehavende i selskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, hvoraf følger, at skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med selskaber, hvori de udøver en bestemmende indflydelse.

Rentefrihed er som altovervejende hovedregel ikke at betragte som et sædvanligt forretningsmæssigt vilkår, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Rentefrihed mellem A og selskabet vil dermed ikke være udtryk for et sædvanligt forretningsmæssigt vilkår, som ville være indgået mellem uafhængige parter.

A bærer bevisbyrden for, at rentefriheden er forretningsmæssigt begrundet for A. Som følge af interessefællesskabet mellem A og selskabet påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at selskabet var åbenbart insolvent i indkomståret 2007.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Tværtimod er der intet grundlag for at betragte selskabet som åbenbart insolvent, og det bestrides som udokumenteret, at selskabet ikke har kunnet betale renterne.

H1 ApS´ tilgodehavender er overordnet udgjort af to poster i selskabets årsrapporter, jf. årsrapporterne fra 2005-2011 (bilag 3-8). A har i stævningen, side 4, anført, at den ene post på kr. 1.260.000,- angår udlæg og honorar i forbindelse med byggeprojekter i Tyskland i perioden 1995 til 1998, mens den anden post på SEK 500.000 angår honorar for konsulentarbejde udført af et svensk selskab.

Herudover har A ikke angivet yderligere oplysninger om selskabets to tilgodehavender og A´s oplysninger om tilgodehavenderne bestrides som udokumenteret.

Af revisors skrivelse af 6. december 2012 (bilag 17) fremgår, at det først i foråret 2008 blev klart, at selskabet ikke ville få betaling fra det svenske selskab, hvorefter grundlaget for rentefiksering forsvandt. Der foreligger endvidere ingen dokumentation for, at H1 ApS´ to tilgodehavender er søgt inddrevet og konstateret tabt i indkomståret 2007 eller for den sags skyld i 2008.

Det forhold, at et selskab måtte have en negativ egenkapital betyder ikke, at det pågældende selskab er at betragte som åbenbart insolvent, jf. SKM2009.427.BR.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for rentefiksering, må det endvidere tillægges betydning, at H1 ApS ved salg af selskabets aktiver kunne komme i besiddelse af likviditet, der gav mulighed for at betale renter, jf. SKM2007.635.HR.

Det er i den forbindelse ikke afgørende om selskabet ville være i stand til at betale det samlede tilgodehavende, som anført af sagsøgeren, stævningen, side 12, men alene om selskabet ville være i stand til at betale renterne.

Den beregnede rente på 7 % skal derfor fastholdes, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Der er ikke i denne sag grundlag for at antage, at skattemyndighedernes skøn er klart fejlagtigt eller åbenbart urimeligt.

2. Fradrag for renteindtægter

Det gøres overordnet gældende, at A ikke er berettiget til at foretage fradrag i indkomståret 2007 for medregnede renteindtægter i de tidligere indkomstår 2005 og 2006.

Renteindtægter medregnes som hovedregel i det indkomstår, hvor de forfalder til betaling. Såfremt det senere viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet fradrages i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig, jf. cirkulære nr. 72 om ligningsloven fra 1996.

Det er A, der har bevisbyrden for, at kravet mod H1 ApS var uerholdeligt i indkomståret 2007.

Hertil bemærkes, at fradrag for tab efter praksis forudsætter, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retslige skridt, jf. eksempelvis SKM2002.100.HR, SKM2004.138.ØLR og SKM2008.213.BR.

Det er i sagen udokumenteret, at A har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende hos selskabet, hvilket der i øvrigt mellem parterne er enighed om. Skatteministeriet har således i duplikken, side 2, opfordret  A til at oplyse og dokumentere hvilke retslige skridt, der er foretaget med henblik på inddrivelse, herunder tidspunktet for foretagelsen. A har i processkrift 1, side 1, med henvisning hertil anført, at det ikke "har været muligt at få belyst og dokumenteret" dette forhold.

Det er i sagen endvidere udokumenteret, at der i indkomståret 2007 er konstateret et tab.

H1 ApS har derimod ved skrivelse af 19. september 2007 (bilag 16) anført, at det vil blive i stand til at afdrage på sin gæld i de kommende år.

Det har dermed formodningen imod sig, at A´s tilgodehavende hos selskabet skulle være uerholdeligt i indkomståret 2007.

H1 ApS har i indkomståret 1. maj 2007 til 30. april 2008 (bilag 5) haft et regnskabsmæssigt resultat på kr. 323.916,-, Endvidere bemærkes, at selskabet har to store tilgodehavender, som kunne realiseres med henblik på betaling af renterne til A. Som anført under pkt. 1 ovenfor, har A heller ikke dokumenteret, at disse to tilgodehavender er forsøgt inddrevet og tabt i 2007.

Det kan tilføjes, at hvis de fikserede renter for 2005 og 2006 allerede i hvert af disse år var konstateret uerholdelige, skulle sagsøgerens indkomst for 2005 og/eller 2006 nedsættes med de fikserede renter. Denne sag vedrører imidlertid kun indkomståret 2007. Sagsøgerens påstand og anbringender forudsætter, at renterne ikke var uerholdelige i 2005 og 2006.

...

Endelig gøres det gældende, at der heller ikke efter reglerne i kursgevinstloven er adgang til fradrag for tab på tilgodehavender, idet tabet ikke hidrører fra penge- eller vederlagsnæring, jf. også Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2007 - afsnit E.A.2.8.3. Endvidere henvises til TfS 1998.314 VLD, hvor tabet på et lån, der var ydet for at sikre et selskabs fortsatte eksistens, ikke kunne anses for fradragsberettiget.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af § 2 i ligningsloven, at der ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter i overensstemmelse med, hvad de kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Sagsøger har gjort gældende, at H1 ApS var åbenbart insolvent i 2007, og at der derfor - i overensstemmelse med § 2 i ligningsloven - ikke for dette regnskabsår skulle beregnes renter med 77.638 kr. af selskabets mellemværende med ham.

Mellemværendet på 1.634.682 kr. inkl. renter pr. 30. april 2007 består ifølge det oplyste af udlæg i forbindelse med byggeprojekter i 1990´erne for 1.260.000 kr. og et honorar for konsulentarbejde på 500.000 SKR.

Det fremgår af de foreliggende regnskaber for H1 ApS, at selskabet siden regnskabsåret 2003/2004 har haft en negativ egenkapital, og at selskabets revisor i årsrapporterne for 2003/2004, 2005/2006 og 2006/2007 har taget forbehold for værdiansættelsen af igangværende projekter/debitorer på 1.260.000 kr. - i årsrapporten for 2007/2008 og 2008/2009 for værdiansættelsen af debitorer på 1.665.650 kr.

Det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for H1 ApS for 2007/2008, at selskabet i regnskabsåret har haft en konsulent opgave, og at aktiviteten derudover har været renteberegning på mellemværende med anpartshaver. Selskabets nettoresultat var 405.650 kr., og overskuddet var på 323.916 kr., hvilket direktionen fandt tilfredsstillende.

Det fremgår endvidere af et brev af 19. september 2007 fra revisor til SKAT, at sagsøger er indstillet på at blive beskattet af en renteindtægt, da "det nu ser ud til, at selskabet vil blive i stand til at afdrage på sin gæld i de kommende år".

Sagsøger har forklaret, at revisors forbehold for værdien af igangværende projekter skyldes, at han ikke har retsforfulgt debitorerne, og at han ikke ville afskrive gælden. Han fik ny revisor, KJ, i 2000. Han blev ved med at ringe og skrive breve til debitorerne indtil 2001-2002. Så har han ikke gjort mere. Sagsøger har endvidere forklaret, at han havde "drivet" indtil 2008. Revisor har forklaret, at han rådede sagsøger til at lade tilgodehavendet hos selskabet afskrive, men det ville sagsøger ikke. Sagsøger mente ikke, at det var umuligt at få tilgodehavendet ind og ville ikke svække selskabet med en nedskrivning.

Det er ubestridt, at H1 ApS den 15. oktober 2007 sendte en faktura til et selskab i Sverige på 500.000 SKR dækkende "Formidlingsprovision". Sagsøger har forklaret, at han blev syg og derfor ikke gjorde noget for at få inddrevet honoraret i hele 2008. Det var først sidst i 2008 eller begyndelsen af 2009, at hans revisor ringede og sagde, at de skulle gøre noget ved det nu. Han bad sin advokat følge op på det, men da var selskabet tømt, og det var ikke til at finde direktøren. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at det svenske selskab trådte i likvidation den 17. marts 2009 og blev taget under konkurs den 25. januar 2010.

Retten finder på denne baggrund ikke, at sagsøger har godtgjort, at tilgodehavendet vedrørende mellemregningen og konsulenthonoraret i 2007 var uerholdeligt, og at tabet således kan anses for dokumenteret i 2007.

Det er således ikke godtgjort, at en uafhængig tredjemand i en tilsvarende situation ville have afstået fra at beregne renter af et tilsvarende tilgodehavende hos selskabet, og det var derfor forretningsmæssigt begrundet, at selskabet skulle betale renter af mellemværendet med sagsøger.

Sagsøger har videre gjort gældende, at han er berettiget til at foretage fradrag i indkomståret 2007 for medregnede renteindtægter i de tidligere indkomstår 2005 og 2006. Retten finder efter det ovenfor anførte om, at der ikke er konstateret tab i forbindelse med retsskridt i indkomståret 2007 samt, at der samme år er udstedt en faktura på 500.000 SKR til et svensk selskab, der først trådte i likvidation i 2009, ikke, at sagsøger har godtgjort, at kravet imod H1 ApS var uerholdeligt i indkomståret 2007.

Sagsøgte frifindes derfor.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 45.000 kr. og til dækning af øvrige omkostninger 441 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale 45.441 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.