Dato for udgivelse
23 Apr 2014 15:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Mar 2014 14:29
SKM-nummer
SKM2014.283.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0963188
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt + Virksomheder
Emneord
Moms og Lønsumsafgift, Erhvervsbeskatning
Resumé

Skatterådet bekræfter, at værgevederlag er indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed for Spørger, når Spørger i sin advokatvirksomhed modtager disse værgevederlag, og at han kan anvende virksomhedsordningen på denne indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at de værgeydelser, som Spørger leverer, er således integreret i Spørgers advokatvirksomhed, at de er leveret som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og dermed er momspligtige for virksomheden.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, 1. pkt.
Momsloven § 3 stk. 1 og § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.3

Redaktionelle noter

Påklaget til Landsskatteretten.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at værgevederlag er indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed for Spørger, når Spørger i sin advokatvirksomhed modtager disse værgevederlag, og at Spørger kan anvende virksomhedsordningen på denne indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1? 
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at de værgeydelser, som Spørger leverer, er således integreret i Spørgers advokatvirksomhed, at de er leveret som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og dermed er momspligtige for virksomheden?

Svar

  1.  Ja
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold 

Spørger har drevet selvstændig advokatvirksomhed siden 1990erne. Virksomheden drives i dag i et kontorfællesskab. Skattemæssigt anvender Spørger virksomhedsordningen for hele virksomhedens indkomst, herunder også de værge-vederlag, Spørger modtager. Momsmæssigt har Spørger også hidtil ladet værgevederlag indgå som momspligtig omsætning.

Som en del af sin advokatvirksomhed har Spørger siden 20XX været antaget som fast værge af Statsforvaltningen. Spørger er for tiden fast værge for XX personer.

De værgevederlag, som Spørger modtager for sit arbejde, udgør ca. XX kr. om året, hvilket svarer til ca. 20 pct. af advokatvirksomhedens omsætning. Der foreligger ikke et egentligt beskikkelsesbrev, idet Spørger blot er optaget på en af Statsforvaltningen udarbejdet liste. Årsagen til, at Spørger søgte om antagelse på Statsforvaltningens liste over faste værger, var, at opgaverne lå i naturlig forlængelse af de opgaver, som Spørger i øvrigt varetager som advokat primært inden for det familieretlige område.

Værgesagerne fordeler sig p.t. således

Fuldt økonomiske XX

Fuldt personlige XX

Både økonomisk og personligt XX

Midlertidige (m.h.p. flytning) XX

Begrænset økonomiske (formuepleje) XX

I alt XX

Der er ingen børn blandt de personer, som Spørger er værge for.

De økonomiske værgemål omhandler alene økonomisk rådgivning. På det daglige plan går det ud på, at holde styr på den værgedes økonomi, således at regninger m.v. betales, og således at den værgede har midler til rådighed mhp. indkøb af de mere dagligdags fornødenheder. På det mere langsigtede plan skal Spørger som værge sørge for at investere eventuel formue, som den værgede måtte have. Dette sker i samarbejde med forvaltningsafdelingen.

Et værgeforhold har kun i ganske ubetydelig grad karakter af socialt forsorgsarbejde. En værge er ikke en omsorgsperson og har således ikke ansvaret for f.eks. personlig hygiejne, medicinering eller anden lægelig behandling, ernæringstilstand, påklædning eller lignende for den person, der er under værgemål. Hvervet som værge har mere karakter af rådgivning af den person, der er under værgemål.

Med en ikke ubetydelig portefølje af værgemål på ca. XX har Spørger behov for bistand til de mere rutinemæssige opgaver i forbindelse med hvervets udførelse. Spørger har ansat en sekretær, der bistår med varetagelse af de mere dagligdags opgaver som ajourføring af regnskaber, betaling af regninger for de værgede, besvarelse af daglige telefonopkald og e-mails. Sekretæren anvender ca. 24 timer pr. uge til at bistå med disse opgaver og modtager i sagens natur løn for dette arbejde. Spørger afholder lønudgifterne til sekretæren. Herudover er der faste omkostninger i form af eksempelvis husleje, telefon og EDB. Spørger har også udgifter til revisor.

Værgemål iværksættes for at beskytte voksne, der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at varetage deres egne økonomiske eller personlige anliggender. I stedet for udpeges en værge til at handle på den svages vegne.

Reglerne om værgemål m.v. fremgår af værgemålsloven og bekendtgørelser udstedt med hjemmel i værgemålsloven.

Efter kapitel 3 i sagsbehandlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2013 med senere ændringer) antager Statsforvaltningen efter ansøgning et antal faste værger, der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af Statsforvaltningen på grundlag af en vurdering af behovet. Statsforvaltningen har for tiden antaget 118 faste værger, hvoraf de 56 er advokater. Statsforvaltningen fører ikke en umiddelbart tilgængelig statistik, der viser, hvordan det samlede antal værgemål fordeler sig mellem de faste værger.

Hvis en person bliver antaget som fast værge af Statsforvaltningen, medfører det pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som Statsforvaltningen tildeler den pågældende. Undtagelsesvis kan Statsforvaltningen undlade at beskikke en fast værge, hvis denne anmoder herom og der foreligger særlige grunde.

I sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 11 er der fastsat nærmere regler om, hvornår hvervet som værge bortfalder.

Sagsbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 4 fastsætter regler om værgens vederlag. For faste værger er der fastsat nogle standardvederlag. Vederlaget kan i særlige tilfælde forhøjes, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette.

Vederlaget fastsættes af Statsforvaltningen og betales af den, der er under værgemål eller, hvis den pågældende er uden midler, af Statsforvaltningen.

For værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, udgør den aktuelle årlige sats 6.000 kr. Værgen kan som et engangsvederlag tillægges op til 6.400 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Dette vederlag dækker f.eks. en udarbejdelse af en fortegnelse over aktiver og passiver, etablering af bankkonti, etablering af konti i forvaltningsafdeling, etablering af faste betalinger og aftaler med pleje- og administrativt personale om den praktiske gennemførelse af værgemålet m.v.

For værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, udgør den aktuelle årlige sats 7.200 kr. Værgen kan som et engangsvederlag tillægges 2.900 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet.

For værgemål, der omfatter såvel alle økonomiske som alle personlig forhold, fastsættes vederlaget til værgen skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter.

Hvis et værgemål indgår som led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb til dækning af kontorholdsudgifter. Vederlaget udgør op til 2.000 kr. pr. værgemål. Beløbet indeksreguleres ikke som de øvrige satser i sagsbehandlingsbekendtgørelsen. Beløbet dækker ikke sekretærbistand eller sædvanlige telefon- og IT udgifter.

Reglerne om værgers pligter m.v. fremgår af værgemålslovens kapitel 4 samt af værgemålsbekendtgørelsen.

Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er under værgemål. Værgen skal dels sørge for, at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte, dels sørge for at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål.

Som alt overvejende hovedregel skal kontante midler, aktier, obligationer, pantebrev og andre værdipapirer, der er omfattet af værgemålet, bestyres i en forvaltningsafdeling. Hvis midlerne ikke overstiger 75.000 kr., forvaltes de af værgen, ligesom f.eks. fast ejendom og løsøre m.v. forvaltes af værgen. Det er værgen, der bestemmer, hvilke aktiver - dog inden for nærmere fastsatte regler i værgemålsbekendtgørelsen - midlerne skal anbringes i.

Statsforvaltningen fører tilsyn med værger.

Hvis en værge tilsidesætter sine forpligtelser, der er fastsat i værgemålsloven og værgemåls-bekendtgørelsen, er han erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skader, der forvoldes ved forsætlige eller uagtsomme forhold.

Hvis en person under værgemål ejer fast ejendom, som personen ikke beboer, vil værgen kunne ifalde erstatningsansvar, hvis der ikke betales terminsydelser, forsikringer og ejendomsskatter eller hvis værgen f.eks. undlader at frostsikre ejendommen og der efterfølgende opstår frostsprængninger i vandrør m.v.

Civilretsdirektoratet har den 24. oktober 1996 udsendt cirkulæreskrivelse om antagelse af faste værger.

Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om værgemål og værger, ligesom der kan fastsættes regler om en ordning med faste, professionelle værger. Det fremgår også, at spørgsmålet om vederlag til faste værger i 1996 var genstand for drøftelse med bl.a. Advokatrådet.

Efter reglerne i § 61 i Advokatsamfundets vedtægt har alle advokater pligt til at tegne ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, som personen som advokat måtte ifalde for formueskade påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale. YY Forsikring, der udbyder advokatansvarsforsikringer, har oplyst, at hvis en advokat, i egenskab af advokat, er værge for en person, så er der forsikringsdækning for ansvarspådragende dispositioner. Efter YY Forsikrings opfattelse vil Spørger handle i egenskab af advokat, når der er et ikke ubetydeligt antal værgemål og det via objektivt konstaterbare forhold kan konstateres, at advokaten har haft til hensigt at udføre opgaverne i sin advokatvirksomhed. Disse kan f.eks. være, at der antages kontorhjælp til at udføre opgaverne og at værgevederlagene bogføres i advokatvirksomheden.

Når en advokat i sin egenskab af advokat er værge for en person, så er advokaten omfattet af de advokatetiske regler og dermed også underlagt Advokatnævnets kompetence. Advokatnævnet behandler klager over advokaters adfærd. I relation til advokater, der er antaget som faste værger, vil det navnlig være adfærdssager, som kan tænkes indbragt for Advokatnævnet, da det er vanskeligt at forestille sig salærklager, når værgens vederlag er bestemt i medfør af lov til et mere eller mindre standardiseret beløb. Hvis en advokat, der er antaget som fast værge, har handlet i strid med god advokatskik, kan Advokatnævnet give advokaten en sanktion.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det forhold, at Statsforvaltningen antager en fast værge, medfører ikke, at der foreligger et ansættelsesretligt forhold mellem værgen og Statsforvaltningen. Der bliver heller ikke etableret et ansættelsesforhold i andre situationer, hvor en offentlig myndighed antager en advokat til at udføre en bestemt opgave. Der kan f.eks. henvises til, at skifteretten antager medhjælpere, der skal forestå behandlingen af visse konkursboer og gældsaneringssager. Skifteretten antager også en række autoriserede bobestyrere, der skal behandle de dødsboer, som skifteretten udleverer til bobestyrerbehandling. Tilsvarende har skifteretten antaget bobehandlere efter ægtefælleskifteloven. Endelig antager Justitsministeriet advokater til at blive beskikket som forsvarer og bistandsadvokat i straffesager og til at føre civile sager for personer, der har fri proces. I alle disse tilfælde har man som advokat pligt til at tage sagen. I retsplejelovens § 122 er det i øvrigt fastsat, at udøvelse af advokatvirksomhed som det helt klare udgangspunkt ikke kan forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste. I særlige tilfælde kan justitsministeren dispensere fra denne hovedregel. Ved afgørelser om dispensation lægges der navnlig vægt på, at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan opstå interessekonflikter mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes udøvelse af advokatvirksomhed.

Spørgsmål 1

Afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere er nærmere beskrevet i cirkulæret til personskatteloven. Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Selvstændig erhvervsvirksomhed er på den anden side kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Det ligger efter Spørgers opfattelse uden for enhver tvivl, at Spørger i sin advokatvirksomhed for egen regning og risiko udøver virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Det gælder for alle dele af Spørgers virksomhed, herunder den del af virksomheden, der består i, at Spørger er antaget som fast værge.

Personskattecirkulæret opremser en række kriterier, der taler for, at der er tale om et tjenesteforhold, ligesom der også opremses en række kriterier, der taler for, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,

c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

g) vederlaget udbetales periodisk,

h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Ad a)

Statsforvaltningen har antaget Spørger til at være fast værge for ca. XX personer. På den måde kan man godt sige, at Statsforvaltningen er hvervgiver, men det er på ingen måde ensbetydende med, at Statsforvaltningen har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for, hvordan Spørger udfører mit arbejde som fast værge. Statsforvaltningen udfører tilsyn med alle værger. Det er et tilsyn, der er tillagt Statsforvaltningen ved lov. At en myndighed er tillagt en sådan lovmæssig tilsynskompetence kan ikke i sig selv siges at være afgørende. Spørger er f.eks. som advokat også underlagt Advokatsamfundets tilsyn, ligesom de medhjælpere, som skifteretten antager til at udføre nærmere bestemte opgaver, er underlagt skifterettens tilsyn.

Ad b)

Spørger har mange forskellige hvervgivere, hvor Statsforvaltningen er en blandt mange.

Ad c)

Der er mellem Statsforvaltningen og Spørger ikke indgået en aftale om løbende arbejdsydelse. Spørger er alene underlagt de betingelser, som lovgivningen opstiller for værger. Nogle af Spørgers værgemål er mere tidskrævende end andre af Spørgers værgemål.

Ad d)

Der er heller ikke fastsat en bestemt arbejdstid af Statsforvaltningen. Hverken for værgemålene som samlet eller for det enkelte værgemål, idet det er op til Spørger skønsmæssigt at afgøre, hvor lang tid Spørger skal anvende på de enkelte værgemål.

Ad e)

Spørger har heller ikke et opsigelsesvarsel, da Statsforvaltningen til enhver tid kan fjerne Spørger fra listen over faste værger. De enkelte værgemål vil fortsætte uændret til det tidspunkt, hvor de ophører ved enten den værgedes død eller fordi betingelser for at være under værgemål ikke længere er opfyldt. Statsfor-valtningen kan ikke fratage Spørger hvervet som værge diskretionært, men kan dog på den værgedes eller pårørendes begæring beskikke en anden værge.

Ad f)

Det ville være forkert at sige, at værgevederlaget er beregnet som det er almindeligt i et tjenesteforhold. Spørger modtager således ikke en time-, uge- eller månedsløn for mit arbejde, ligesom der heller ikke er tale om provision eller akkord. Vederlaget udbetales efter faste takster, hvilket ikke er usædvanligt for andre former for advokatarbejde, hvor advokater er beskikket eller antaget af en offentlig myndighed.

Ad g)

Værgevederlaget udbetales periodisk kvartalsvist eller årligt for hvert værgemål.

Ad h)

Statsforvaltningen afholder ingen udgifter i forbindelse med udførelsen af Spørgers arbejde som fast værge. I enkelte tilfælde betaler Statsforvaltningen værgevederlaget, men det er alene fordi, at personen under værgemål ikke selv har de nødvendige økonomiske midler til at udrede vederlaget. Der er her tale om en ved lov fastsat ordning. Spørger afholder selv alle udgifter i forbindelse med hvervets udførelse. Spørger har blandt andet ansat en sekretær, der i ca. 24 timer om ugen er ansat til at bistå med Spørgers værgesager.

Ad i)

Det vederlag, Spørger modtager fra enten personen under værgemål eller Statsforvaltningen, er en bruttoindkomst for Spørger, da Spørger af denne indkomst skal afholde udgifter til en sekretær, der kan bistå Spørger med de mere rutinemæssige opgaver ved at være fast værge, ligesom Spørger også har nogle faste udgifter, der kan relateres til mine værgemålssager.

Ad j)

Efter ferieloven m.fl. bliver Spørger heller ikke anset som lønmodtager. Spørger får således ikke et yderligere "feriepengevederlag" af de personer, som Spørger er værge for.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,

b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,

c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,

d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,

e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,

f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,

g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,

h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,

i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,

j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,

k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,

l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,

m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,

n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,

o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Ad a)

Spørger tilrettelægger selv, hvordan Spørger skal udføre arbejdet som fast værge og er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra Statsforvaltningen. I sagen natur skal Spørger overholde de pligter, der er fastsat i værgemålsloven og i værgemålbekendtgørelsen.

Ad b)

Statsforvaltningen har ingen forpligtelser over for Spørger og kan til enhver tid fjerne Spørger fra listen over faste værger, uden at Spørger af den grund kan fremsætte et krav mod Statsforvaltningen.

Ad c)

Spørger er heller ikke på grund af sin antagelse som fast værge for ca. XX personer begrænset i sin adgang til at udføre andet arbejde i sin advokatvirksomhed, hvilket Spørger rent faktisk også gør, da alene ca. 20 pct. af Spørgers omsætning stammer fra Spørgers værgesager.

Ad d)

Spørger er ikke økonomisk ansvarlig over for Statsforvaltningen, men er derimod økonomisk ansvarlig over for den person, der er under værgemål, hvilket følger af værgemålsloven. Hvis Spørger tilsidesætter mine pligter som værge, er Spørger erstatningsansvarlig over for personen, der er under værgemål. Der er næppe tvivl om, at Spørger som fast værge påtager sig en begrænset økonomisk risiko, men risikoen foreligger desuagtet. Her er der dog anledning til at påpege, at risiko og vederlagets størrelse hænger uløseligt sammen. Hvervet som fast værge kan på ingen måde siges at udløse store vederlag, men det hænger i sagens natur sammen med, at risikoen ved arbejdet er begrænset. Som Spørger har beskrevet ovenfor, har Spørger som advokat pligt til at tegne en ansvarsforsikring. Når Spørger i min egenskab som advokat, er værge for en person, så er der forsikringsdækning for ansvarspådragende dispositioner. Endvidere vil Spørger som advokat også være underlagt Advokatnævnets kompetence, hvis Spørger overtræder lovgivningen eller de advokatetiske regler i forbindelse med sit arbejde som værge.

Ad e)

Som Spørger også har beskrevet ovenfor, har Spørger ansat en sekretær, der bistår Spørger med de mere rutineprægede dele af pligterne med at være fast værge.

Ad f)

Spørgers værgevederlag erlægges på den måde, at Spørger udskriver en faktura til personen, der er under værgemål, hvorefter Spørger modtager betalingen fra forvaltningsafdelingen eller betaler beløbet fra den værgedes konto. Når Spørger udskriver en faktura, anvender Spørger sin advokatvirksomheds brevpapir og logo.

Ad g)

Spørgers indkomst som advokat oppebæres fra en bred kreds af forskellige personer og virksomheder. Som beskrevet ovenfor er Spørger værge for ca. XX personer. For tiden er alle disse værgemål etableret ved, at Spørger er antaget som fast værge af Statsforvaltningen, men Spørger har tidligere haft enkelte værgemål, der var etableret i kraft af Spørgers almindelige advokatvirksomhed. Der er også advokater, der har værgemål uden at være fast værge, hvilket indgår i den almindelige advokatvirksomhed på linje med al anden rådgivning.

Ad h)

Indkomsten i Spørgers advokatvirksomhed afhænger af, om Spørger har et overskud. Om Spørger får et overskud i sin virksomhed afhænger af, om Spørger kan tilpasse udgifterne til de indtægter, der genereres. Det gælder alle dele af Spørgers advokatvirksomhed, herunder også den del, der består i at være fast værge. Denne tilpasning af udgifter til indtægter sker blandt andet ved, at Spørger har ansat en sekretær, der varetager de mere rutineprægede opgaver.

Ad i)

Spørger ejer det driftsmateriel m.v., som anvendes - og er nødvendige redskaber - i forbindelse med leveringen af værgeydelserne, herunder automobil, computere, kopimaskine, printer, telekommunikationsudstyr samt software-programmel og abonnementer.

Ad j)

Spørger leverer de materialer, der medgår til leveringen af værgeydelserne, herunder papir, toner, konvolutter, mapper, charteques m.v.

Ad k)

Som praktiserende advokat indgår Spørger i et kontofællesskab, hvilket også er beskrevet nærmere ovenfor.

Ad l)

Spørgers erhvervsudøvelse som advokat kræver en advokatbestalling, men det at fungere som fast værge kræver ikke i sig selv en autorisation, idet dog ca. halvdelen af alle faste værger er advokater. Det fremgår dog af cirkulæreskrivelse af 24. november 1996 og bemærkningerne til værgemålsloven, at advokater indgår i den personkreds, der anses som særligt egnede til at virke som fast værge.

Ad m)

Man kan ikke direkte sige, at Spørger annoncerer med at være fast værge. Dette ville også være omsonst, da det er Statsforvaltningen, der i hvert enkelt tilfælde udpeger faste værger. Spørger foretager dog akkvisitivt arbejde, idet Spørger med mellemrum afholder foredrag på plejehjem om værgeforhold m.m. i det håb, at man ved begæring om værgemål vil pege på Spørger som værge. Det forhold, at Spørger for år tilbage var til et orienteringsmøde hos Statsforvaltningen og efterfølgende blev optaget på Statsforvaltnings liste over faste værger, kan indirekte tages som udtryk for, at Spørger har "annonceret" med, at Spørger er fagkyndig og kan påtage sig arbejde som fast værge. Det er i øvrigt et arbejde, der ligger i naturlig forlængelse af meget af det andet arbejde, Spørger udfører inden for det familieretlige område.

Ad n)

Spørger er momsregistreret og har hidtil faktureret værgevederlagene med tillæg af moms på 25 pct. Det er Spørgers opfattelse, at Spørger fortsat skal fakturere med moms, men SKAT har i et brev af 7. juni 2013 til Civilstyrelsen - på baggrund af et bindende svar fra december 2012, der vedrørte en fast værge, der ikke var advokat - meddelt, at der er en begrundet formodning om, at alle faste værger må anses at være i et ansættelseslignende forhold i forbindelse med udøvelsen af hvervet som værge, hvilket har den konsekvens, at vederlaget hverken kan eller skal pålægges moms. Dette gælder ifølge SKAT uanset om værgen i forvejen driver virksomhed som advokat.

Det er dette spørgsmål, som er den egentlige genstand for denne anmodning om bindende svar, jf. spørgsmål 2.

Ad o)

Hvis Spørger kommer ud for en ulykke under arbejdets udførelse, f.eks. en automobilulykke på vej til et værgebesøg, vil det ikke anses for en arbejdsskade i relation til Statsforvaltningen eller den værgede person, men alene i forhold til Spørgers egen virksomhed. Hverken Statsforvaltningen eller den værgede er således ansvarlig for en ulykke, der måtte tilstøde Spørger under udførelsen af Spørgers hverv som værge.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 1 med "ja".

Spørgsmål 2

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er fysiske eller juridiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Begrebet selvstændig økonomisk virksomhed er ikke defineret i momsloven.

Begrebet "økonomisk virksomhed" er imidlertid nærmere beskrevet i artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet. Det følger heraf, at "ved økonomisk virksomhed forstås ..... virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle og immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Det følger videre af artikel 10, stk. 1, i momssystemdirektivet, at økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt. Det har den væsentlige betydning, at selvstændig økonomisk virksomhed skal afgrænses over for lønmodtagere m.fl., der ikke er omfattet af momsreglerne, hvis de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Det er Spørgers vurdering, at Spørger i relation til sit arbejde som værge driver økonomisk virksomhed, da Spørger netop udnytter en række materielle goder - som Spørger er ejer af - og sin viden med henblik på at opnå indtægter af varig karakter og ikke blot indtægter af en vis varig karakter, da værgevederlagene udgør en ikke ubetydelig del af omsætningen i Spørgers advokatvirksomhed. Det er også Spørgers opfattelse, at Spørger udøver økonomisk virksomhed som værge selvstændigt, da Spørger hverken er forpligtet ved en ansættelsesaftale eller et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Efter Spørger opfattelse ligger det uden for enhver diskussion, at Spørger driver selvstændig advokatvirksomhed og dermed også udøver selvstændig økonomisk aktivitet - aktiviteten som værge indgår som led i denne aktivitet.

Som nævnt foreligger der en række relevante domme fra EU-Domstolen og tidligere EF-Domstolen, der har betydning for vurderingen af denne sag, hvor rækkevidden af momssystemdirektivet artikel 9 og 10 og tidligere sjette momsdirektiv artikel 4 er fortolket. Det er Spørgers helt klare vurdering, at alle disse domme taler klart for, at Spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed, når Spørger i min advokatvirksomhed modtager værgevederlag.

Sag 235/85, Kommissionen mod Nederlandene

Sagen drejede sig om, hvorvidt de offentlige funktioner, som notarer, fogeder og stævningsmænd varetog i henhold til nederlandsk lovgivning skulle pålægges moms.

For så vidt begrebet økonomisk virksomhed anførte Domstolen i præmis 9, at omfanget af det anvendelsesområde, der er defineret ved begrebet økonomisk virksomhed, er vidt og omfatter alle aktiviteter inden for liberale erhverv, uden at der er taget noget forbehold til fordel for lovregulerede erhverv. På den baggrund blev det fastslået af Domstolen, at de pågældende personer, i det omfang de permanent og mod vederlag erlægger tjenesteydelser for private, udøver økonomisk virksomhed.

I præmis 10 blev det videre anført, at det var uden betydning for vurderingen, at de pågældende personers virksomhed bestod i at udøve funktioner, som af almene hensyn var tillagt dem og reguleret ved lov.

For så vidt angår begrebet selvstændig udøvelse af økonomisk virksomhed udtalte Domstolen i præmis 14, at de pågældende personer ikke befandt sig et hierarkisk underordnelsesforhold til det offentlige, da de ikke er integreret i den offentlige forvaltning. Domstolen udtalte videre, at de udøver deres virksomhed for egen regning og under eget ansvar, tilrettelægger inden for visse lovfastsatte grænser frit det daglige arbejde og oppebærer selv de gebyrer, som udgør deres indtægt. Det forhold at de dels var undergivet disciplinærkontrol under det offentliges tilsyn, dels fik fastsat deres vederlag ved lov, var ikke tilstrækkeligt til, at de måtte anses for at stå i et retligt underordnelsesforhold til en arbejdsgiver.

Konklusionen var derfor, at de pågældende var momspligtige personer, når de udførte de ovenfor nævnte ydelser.

Sag C-202/90, Ayuntamiento Sevilla

Denne sag drejede sig om, hvorvidt nogle lokale afgiftsopkrævere, der var udnævnt af Sevilla kommune til at opkræve skatter og afgifter, skulle pålægge moms på afregningen for deres arbejde over for kommunen. Afgiftsopkræverne stod i et funktionelt underordnelsesforhold til Sevilla kommune. Vederlaget til afgiftsopkræverne blev beregnet som en procentdel af frivilligt opkrævede beløb samt en andel af tillæg, der blev opkrævet i forbindelse med tvangsinddrivelse. Afgiftsopkræverne skulle selv oprette egne kontorer og ansætte det nødvendige personale til at bistå dem.

Det præjudicielle spørgsmål til Domstolen gik alene på, om den udøvede virksomhed blev udøvet selvstændigt.

I præmis 10 konstaterede Domstolen, at afgiftsopkræverne ikke modtog løn fra Sevilla kommune og ikke var forpligtet over for denne ved en arbejdskontrakt. Herefter undersøgte Domstolen i de følgende præmisser, om der alligevel forelå et andet retligt forhold, som skabte et arbejdstager-/arbejdsgiverforhold mellem afgiftsopkræverne og Sevilla kommune.

I præmis 11 og 12 fastslog Domstolen, at der ikke forelå et arbejdstager-/arbejdsgiverforhold for så vidt angår arbejdsvilkårene, da afgiftsopkræverne selv inden for lovgivningens rammer sørgede for og rådede over det personale og materiel, der kræves til virksomhedens udøvelse. Det forhold, at de var i et funktionelt underordnelsesforhold til Sevilla kommune og underlagt dennes disciplinærkontrol, var uden betydning, hvilket Domstolen også tidligere havde fastslået i den ovenfor omtalte dom om Kommissionen mod Nederlandene.

I præmis 13 fastslog Domstolen, at der ikke forelå et arbejdstager-/arbejdsgiverforhold for så vidt angår aflønningsvilkårene, da afgiftsopkræverne selv bar den økonomiske risiko ved deres virksomhed. Der blev lagt vægt på, at indtjeningen ikke alene var afhængig af de opkrævede afgiftsbeløb, men også af de omkostninger, som er forbundet med ansættelse af personale til virksomheden m.v.

I præmis 14 og 15 fastslog Domstolen fsva. arbejdsgiverens ansvar at det forhold, at Sevilla kommune kan holdes ansvarlig for afgiftsopkrævernes adfærd, når de handler som myndighedspersoner, ikke er tilstrækkeligt til at skabe et arbejdstager-/arbejdsgiverforhold. Det afgørende var derimod det ansvar, som følger af de kontraktforhold, som afgiftsopkræverne har indgået i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, samt deres ansvar for skade, som påføres tredjemand, når de ikke handler som myndighedspersoner.

På den baggrund fandt Domstolen, at virksomhed som afgiftsopkræver var selvstændig virksomhed.

Sag C-154/08, Kommissionen mod Spanien

I samme retning som de to ovennævnte domme kan der henvises til sag C-154/08, hvor Domstolen fandt, at erhvervsdrivende, der af den spanske stat var udnævnt til at varetage forvaltningen af ejendomsregistret/tinglysningen, drev selvstændig økonomisk virksomhed. Det bemærkes, at dommen ikke er oversat til dansk.

Sag C-62/12, Galin Kostov

Denne sag drejede sig om en person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed som privat foged og var momsregistreret som sådan. Fogeden indgik herudover en mandataftale med et selskab om køb af en række ejendomme, der skulle sælges på auktion. Ved hammerslag var han forpligtet til at videreoverdrage ejendommene til selskabet, der i øvrigt stillede alle nødvendige økonomiske midler til rådighed for, at han kunne gennemføre købet. Fogeden modtog fra selskabet et vederlag for sine ydelser. Der opstod efterfølgende en tvist med de bulgarske skattemyndigheder, om vederlaget skulle tillægges moms eller ej.

I præmis 22 anfører Domstolen, at den forelæggende ret med sit præjudicielle spørgsmål ønsker oplyst, om artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at en person, der - som fogeden i sagen - er momspligtig af sin virksomhed, også skal anses som momspligtig af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvist.

I præmis 31 konkluderer Domstolen, at momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, skal anses for "afgiftspligtig" af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit.

Spørger skal her bemærke, at dommen er afsagt den 13. juni 2013 og altså ligger et par dage efter SKATs brev af 11. juni 2013 til Civilstyrelsen.

Det er Spørgers opfattelse, at de faktiske omstændigheder i de tre første domme, der er nævnt ovenfor, på alle væsentlige punkter kan sammenlignes med den i Danmark eksisterende ordning med, at Statsforvaltningen antager advokater som professionelle faste værger. Som konsekvens heraf må advokater, der i deres advokatvirksomhed har påtaget sig værgeopgaver fra Statsforvaltningen, anses at udøve selvstændig økonomisk virksomhed. Den sidste dom understreger efter Spørgers opfattelse, at når Spørger som advokat er momsregistreret, så bliver Spørger også momspligtig af virksomhed, der udøves lejlighedsvis, forudsat at der er tale om økonomisk virksomhed, jf. artikel 9, stk. 1, andet led, i momssystemdirektivet.

Det vil være misvisende at sige, at Spørger udøver mine værgeopgaver lejlighedsvis, idet Spørger netop udøver dem på en varig basis med henblik på at opnå indtægter.

Spørger ønsker, at komme med en række bemærkninger til SKM2013.26. Helt overordnet er Spørger af den opfattelse, at SKAT i hvert enkelt tilfælde skal foretage en individuel konkret vurdering.

Rækkevidden af afgørelsen i SKM2013.26 kan efter Spørgers opfattelse ikke uden videre udstrækkes til at omfatte advokater, der driver selvstændig advokatvirksomhed med værgemål som en ikke ubetydelig del af forretningen.

Det fremgår af den offentliggjorte afgørelse, at Spørger var af den opfattelse, at hun faldt ind under en af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13. Spørger må derved have forudsat, at hun drev selvstændig økonomisk virksomhed, men Skatterådet kom som bekendt til en anden konklusion.

Det fremgår videre, at Spørgers hovedbeskæftigelse var ansættelse som jurist. Det er udeladt af sagsfremstillingen, hvor mange værgemål Spørger havde. Der kan således ikke udledes noget om intensiteten i Spørgers virke som værge. Det kan vel blot konkluderes, at Spørger var lønmodtager med en slags mindre bibeskæftigelse som værge og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.

Det fremgår også af sagsfremstillingen, at et familiemedlem i langt de fleste tilfælde udpeges som værge.

Det er Spørgers opfattelse, at faktum i SKM2013.26 adskiller sig væsentligt fra det faktum, som Spørger har beskrevet ovenfor. Forskellen gør efter Spørgers opfattelse, at man ikke kan overføre resultatet i SKM2013.26 til tilfælde, hvor vederlag fra værgemålssager indgår som en ikke ubetydelige del af en advokatvirksomheds omsætning, da der her er tale om udøvelse af selvstændig økonomisk virksomhed, hvilket ikke nødvendigvis var tilfældet i SKM2013.26 og i alle tilfælde ikke, når et familiemedlem udpeges som værge.

Inden Spørger går over til at omtale SKATs praksis vedr. behandlingen af bestyrelseshonorarer vil Spørger komme nærmere ind på sag C-62/12, som er omtalt ovenfor. Sagen fastslår netop, at Spørger - fordi Spørger allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig advokat - skal anses for momspligtig af enhver anden økonomisk virksomhed, som Spørger måtte udøve lejlighedsvis. Dog på den betingelse at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit. Da den økonomiske virksomhed, Spørger udøver, ikke kan betegnes som lejlighedsvis, må der så meget desto mere være tale om, at Spørger er momspligtig af den omsætning, der hidrører fra Spørgers værgeopgaver.

Det samme forhold vedrørende økonomisk virksomhed, der udøves på en så integreret måde i virksomheden i øvrigt, at det ikke kan betegnes som lejlighedsvis, følger af dansk praksis for den momsmæssige behandling af bestyrelseshonorarer, som modtages af f.eks. selvstændige advokater.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, kan bestyrelseshonorarer henregnes til A-indkomst. Det medfører dog ikke, at bestyrelseshonorarer altid er A-indkomst. Bestyrelsesarbejdet kan være således integreret i en virksomhed, f.eks. en advokatvirksomhed, at det er selvstændig økonomisk virksomhed.

Denne praksis vedrørende den momsmæssige behandling af advokaters bestyrelseshonorarer fremgik bl.a. af Told- og Skattestyrelsens udtalelse af 22. november 1995 (TfS 1996.337). Her udtalte styrelsen bl.a., at bestyrelseshonorarer anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis indtægten indgår i et interessentskab, eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden.

Styrelsen gav derved udtryk for, at det grundlæggende momsretlige integrationsprincip også gælder i forhold til advokatvirksomheder, således at virksomhed der ikke kun udøves lejlighedsvis, og som efter sin art naturligt kan indgå som en del af virksomhedens øvrige aktiviteter anses for et led i den selvstændige økonomiske virksomhed, advokatfirmaet udøver.

I denne sammenhæng ses der ikke, at kunne gøres forskel på bestyrelseshonorarer og værgemålshonorarer, jf. mine bemærkninger ovenfor om karakteren af arbejdet med værgemålene.

Det kan tilføjes, at den praksis, som Told- og Skattestyrelsen beskrev i sin udtalelse (TfS 1996.337) fortsat er gældende praksis. Skatterådet fastslog således i sit bindende svar af 25. oktober 2011 (SKM2011.716.SR) bl.a. under henvisning til styrelsens nævnte udtalelse, at bestyrelsesarbejdet, der indgår i en rådgivnings- og konsulentvirksomhed for bestyrelser og virksomhedsejere, betragtes som en integreret del af konsulentvirksomheden. Dermed anså Skatterådet bestyrelsesarbejdet for selvstændig økonomisk virksomhed, og bestyrelsesvederlaget blev anset som en momspligtig leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Herefter er der ikke tvivl om, at værgemålshonorarerne i forhold til Spørgers advokatvirksomhed skal behandles momsmæssigt på samme måde som de bestyrelseshonorarer, der foreligger klar og velfunderet praksis om. I den forbindelse vil Spørger også gerne påpege, at det fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.a.3.1.3, at det er den skattemæssige vurdering, der vil danne grundlag for, om et bestyrelseshonorar momsmæssigt kan anses som selvstændig økonomisk virksomhed.

Der er efter Spørgers opfattelse intet belæg for at anlægge en anden betragtning fsva. værgemålshonorarer.

På den baggrund er det Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 2 med "ja".

Spørgers høringssvar af 5. marts 2014.

SKAT har ved brev af 19. februar 2014 sendt en sagsfremstilling og en foreløbig indstilling til bindende svar til Skatterådet. Spørger har gennemgået udkastet og har nedenstående bemærkninger.

Spørger er overordnet uenig i indstillingen om at besvare spørgsmål 2 med nej. Der henvises i det hele til det indlæg, Spørger sendte til SKAT den 20. december 2013.

På side 23 anføres der 7 punkter, som SKAT har henset til i vurderingen af, om Spørger udøver selvstændig økonomisk virksomhed i relation til Spørgers arbejde som værge. Spørger er uenig i den vurdering, som SKAT har foretaget, jf. mit indlæg af 20. december 2013.

På side 23 anføres det, at værgearbejde i relation til vurderingen af begrebet "selvstændig økonomisk virksomhed" ikke direkte kan sammenlignes med arbejdet som beneficeret advokat. I Spørgers indlæg af 20. december 2013 pegede Spørger på, at skifteretterne antager medhjælpere, bobestyrer og bobehandlere. Der nævnes intet om disse advokatopgaver, hvilket kan tages som udtryk for, at SKAT mener, at disse opgavetyper heller ikke er omfattet af begrebet "selvstændig økonomisk virksomhed". Spørger savner også en nærmere beskrivelse af, hvordan den økonomiske risiko i forbindelse med arbejde som beneficeret advokat adskiller sig fra arbejdet som fast værge. Den nævnes blot, at risikoen er en anden, men ikke hvori forskellen ligger.

I øvrigt har Spørger i Spørgers indlæg på side 12-14 argumenteret for en tilbagevisning af de 7 punkter, som SKAT anvender som begrundelse. Det er Spørgers opfattelse, at der ikke er en 100 pct. loyal gengivelse af disse punkter i sagsfremstillingen. F.eks. har Spørger f.s.v.a. punktet om, at Spørger kun har en ubetydelig økonomisk risiko i forbindelse med udførelse af værgeopgaverne - forudsat at disse udføres inden for lovgivningens rammer - argumenteret for, at SKAT gør brug af cirkulær argumentation, der ikke er valid, idet påstanden er underbygget af en anden påstand. Ligeledes savner Spørger en loyal gengivelse af argument om, at SKAT ikke har hjemmel til at indlægge en forudsætning om "betydelig økonomisk risiko" i vurderingen. Endelig savner Spørger en gengivelse af dommen i sag C-219/12, Fuchs.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værgevederlag er indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed for Spørger, når Spørger i sin advokatvirksomhed modtager disse værgevederlag, og at Spørger kan anvende virksomhedsordningen på denne indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

Værgemålsloven

§ 28. Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne, jf. § 35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren fastsætter regler herom.

§ 31. Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (bekendtgørelse nr. 1075 af 11/12/2003). (Værgemålsbekendtgørelsen/sagsbehandlingsbekendtgørelsen)

§ 8, stk. 1. Statsforvaltningen antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af statsforvaltningen på grundlag af en vurdering af behovet.

§ 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre Statsforvaltningen bestemmer andet.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Statsforvaltningen underretter den faste værge om en beslutning herom.

§ 10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som statsforvaltningen, tildeler den pågældende. Statsforvaltningen kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne.

§ 11. Hvervet som fast værge bortfalder

1) 3 måneder efter, at Statsforvaltningen har truffet bestemmelse efter § 9, stk. 2,

2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse,

3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år,

4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller

5) når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende

1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller

2) der foreligger andre særlige grunde.

Stk. 3. Statsforvaltningen fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge.

Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens § 12.

§ 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 4.500 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 4.900 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. § 3 i værgemålsbekendtgørelsen. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 5.300 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 2.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

§ 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre.

§ 15. Reglerne i §§ 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger).

§ 17. Statsforvaltningen kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg.

Stk. 2 Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende regler.

Stk. 3 Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb på op til 2.000 kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.

§ 18. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 130.000 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 130.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Statsforvaltningen resten, jf. dog stk. 2. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar første gang den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2 Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Statsforvaltningen resten. Ved opgørelse af formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under værgemål.

Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre Statsforvaltningen bestemmer andet.)

Begrundelse

Sagen vedrører spørgsmålet om et værgevederlag modtaget af Spørger skal betragtes som vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold eller om det skal betragtes som vederlag ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. 3.1.1.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Forholdet mellem Statsforvaltningen og den enkelte værge er reguleret i værgemålsloven (Lovbekendtgørelse 2007-08-20 nr. 1015) og i Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (bekendtgørelse nr. 1075 af 11/12/2003).

Det er efter en samlet konkret vurdering SKATs opfattelse, at Spørger skattemæssigt skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Der er herved lagt vægt på, at Spørger har udgifter til en sekretær, der arbejder ca. 24 timer om ugen i forbindelse med varetagelsen af værgemålene.

Der er endvidere lagt vægt på, at Spørger har etableret sig i egne lokaler, hvorfra arbejdet udføres, og at Spørger ejer det driftsmateriel, der anvendes i forbindelse med udførelse af hvervet.

Der er yderligere lagt vægt på, at såfremt Spørger tilsidesætter sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold, jf. § 31 i værgemålsloven.

Spørger udfører dermed hvervet for egen regning og risiko, hvilket er kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er dertil lagt vægt på, at Spørger er frit stillet til at antage medhjælp i forbindelse med udførelsen af hvervet, samt at Spørger ikke er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre.

Der er endeligt lagt vægt på, at Spørgers erhvervsudøvelse som værge kræver, at Spørger er optaget på en liste hos Statsforvaltningen.

Der er yderligere lagt vægt på, at Spørger modtager et fast honorar pr. værgemål pr. år., hvilket ikke er sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Det forhold, at Spørger er antaget af Statsforvaltningen og som udgangspunkt har pligt til at lade sig beskikke i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler pågældende, at Spørger til en vis grad kan få refunderet nogle af sine udgifter samt at Statsforvaltningen fører tilsyn med Spørger, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Da Spørger efter SKATs opfattelse skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende i relation til sit hverv som værge, skal SKAT dermed indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med Ja, da Spørgers virksomhed dermed kan indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de værgeydelser, som Spørger leverer, er integreret i Spørgers advokatvirksomhed, at de er leveret som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og dermed er momspligtige for virksomheden.

Lovgrundlag

Værgemålsloven

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse. Spørgsmål 1.

Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (bekendtgørelse nr. 1075 af 11/12/2003). (Værgemålsbekendtgørelsen/sagsbehandlingsbekendtgørelsen)

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse. Spørgsmål 1.

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (...)

Momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 10

Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Praksis

EU-Domstolens sag 235/85 Kommissionen mod kongeriget Nederlandene

Skønt artikel 4, stk. 4 i 6. momsdirektiv udelukker enhver, som er forpligtet over for en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et underordnelsesforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår samt arbejdsgiverens ansvar, må det dog konstateres, at notarer, fogeder og stævningsmænd ikke befinder sig i noget hierarkisk underordnelsesforhold til det offentlige, da de ikke er integreret i den offentlige forvaltning. De udøver deres virksomhed for egen regning og under eget ansvar, tilrettelægger inden for visse lovfastsatte grænser frit det daglige arbejde og oppebærer selv de gebyrer, som udgør deres indtægt. Den omstændighed, at de er undergivet disciplinærkontrol under det offentliges tilsyn, et forhold, som genfindes i andre lovregulerede erhverv, samt den omstændighed, at deres vederlag er fastsat ved lov, er ikke tilstrækkeligt til, at de må anses for at stå i et retligt underordnelsesforhold til en arbejdsgiver i den i artikel 4, stk. 4, forudsatte betydning.

EU-Domstolens sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed.

Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

EU-Domstolens sag C-62/12, Galin Kostov

Momsdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, skal anses for »afgiftspligtig« af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit.

SKM2009.794.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger, som er personundersøger for Kriminalforsorgen, opfylder de kriterier for at drive selvstændig virksomhed, der er opregnet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Skatterådet finder endvidere ikke, at Spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og Spørger er således ikke omfattet af momsloven.

SKM2013.26.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers hverv som værge ikke er momspligtigt.

(...)

Det er Skatteministeriets vurdering, at Spørger ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Ved vurderingen er der henset til, at :

  • værgen er antaget af statsforvaltningen og har som udgangspunkt pligt til at lade sig beskikke i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler pågældende
  • statsforvaltningen fører tilsyn med værgen
  • der er ved lov givet visse instruktioner i forbindelse med udførelse af hvervet
  • værgen modtager et fast vederlag for værgemålet
  • værgen har ingen økonomisk risiko i forbindelse med udførelse af sit hverv, forudsat at hvervet udføres indenfor lovens rammer
  • værgen har ingen udgifter i forbindelse med udførelse af sit hverv

Da Spørger således ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er Spørger ikke en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1. Dermed kan Spørgers vederlag ikke være momspligtigt.

Den juridiske vejledning 2014 - 1- D.A.3.1.3 Definition: Selvstændig virksomhed

(...)

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar. Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Betingelser for selvstændig virksomhed

Ved bedømmelsen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ej, lægges der efter EU-domstolens praksis vægt på, om personen modtager løn og/eller er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller et andet retligt forhold, der skaber et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold. Se dommen i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Hvis personen ikke modtager løn og ikke er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt, så må det undersøges, om det retlige forhold mellem personen og hvervgiver alligevel skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 10.

Ved en sådan undersøgelse lægges der vægt på, om personen:

  • selv sørger for det personale og materiel, som kræves til virksomhedens udøvelse. Se dommen i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.
  • selv bærer den økonomiske risiko ved virksomheden. Se dommen i sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla, og i sag C-355/06, J.A. van der Steen.
  • handler i eget navn
  • handler for egen regning eller på eget ansvar (eller om personen derimod handler for hvervgivers regning og dennes ansvar). Se dommen i sag C-355/06, J.A. van der Steen.

Efter SKATs opfattelse kan der derfor i praksis lægges vægt på, om det udbetalte vederlag anses for A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand. Læs mere herom i afsnit C.C.1.2.

Bestyrelseshonorarer

Det er den skattemæssige vurdering af indkomsten, der ligger til grund for, om et bestyrelseshonorar skal anses som et personligt vederlag eller som erhvervsmæssig indkomst. Dermed er det også den skattemæssige vurdering, der vil danne grundlag for, om et bestyrelseshonorar momsmæssigt kan anses som selvstændig økonomisk virksomhed. Se SKM2011.716.SR.

Et bestyrelseshonorar er som udgangspunkt vederlag for personligt arbejde, og det beskattes derfor som A-indkomst. Se KSL § 43, stk.1 og stk. 2, litra a. Bestyrelseshonorarer anses dog for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed, eller når sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden. For advokater indgår sådanne bestyrelseshonorarer derfor i virksomhedens indkomst, selv om honoraret er A-indkomst for modtageren. Se afsnit C.C.1.2 og SKM2011.716.SR.

(...)

Begrundelse

Det følger af momslovens §§ 3 og 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer mod vederlag her i landet.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar. Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Da momslovens § 4, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk.1, og artikel 10 i dansk ret, skal der foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om der ved en given transaktion er tale om selvstændig økonomisk virksomhed.

Den momsretlige vurdering er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med, om en given aktivitet rent skatteretlig vurderes til, at være omfattet af det skatteretlige begreb erhvervsmæssig virksomhed.

Ved bedømmelsen af, om der ved en given transaktion er tale om selvstændig virksomhed eller ej, lægges der efter EU-domstolens praksis vægt på, om personen modtager løn og/eller er forpligtet overfor en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt. Se dommene i sag 235/85 Kommissionen mod kongeriget Nederlandene og sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

Det er SKATs vurdering, at Spørger ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1, i relation til Spørgers arbejde som værge.

Ved vurderingen er der bl.a. henset til, at 

  • Spørger er i medfør af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 8 antaget af statsforvaltningen 
  • Spørger har som udgangspunkt pligt til at lade sig beskikke i de værgemål, som statsforvaltningen tildeler pågældende, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10 
  • Statsforvaltningerne og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgen, jf. værgemålslovens § 28 
  • der er ved lov givet klare instruktioner i forbindelse med udførelse af hvervet, jf. bl.a. værgemålslovens kapitel 5. 
  • Spørger modtager et fast vederlag for værgemålet, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens kapitel 4. 
  • Spørger har kun ubetydelig økonomisk risiko i forbindelse med udførelse af sit hverv, forudsat at hvervet udføres indenfor lovens rammer 
  • Spørger kan få nødvendige udlæg dækket, herunder udlæg til kørsel i egen bil og i visse tilfælde et fast beløb til dækning kontorholdsudgifter jf. værgemålslovens § 31 og sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 17. 

Arbejdet som værge kan i relation til vurdering af begrebet "selvstændig økonomisk virksomhed" i momsloven ikke direkte sammenlignes med eksempelvis beskikkelse som forsvarsadvokat. Det bemærkes herved bl.a., at honoreringsaftalerne i forbindelse med beskikkelse som forsvarsadvokat i væsentlig grad peger mere på selvstændig økonomisk virksomhed, ligesom den økonomiske risiko i forbindelse med dette arbejde er en anden.

SKAT finder således, at Spørgers forhold er sammenlignelige med de forhold der gør sig gældende i SKM2013.26.SR. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at momssystemdirektivet og momsloven skal fortolkes under hensyntagen til princippet om afgiftsneutralitet. Princippet er til hinder for, at transaktioner der er sammenlignelige og som dermed konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til momsen. At Spørger har oplyst, at denne har flere udgifter i forbindelse med hvervet som værge, herunder udgifter til beskæftigelse af en sekretær i ca. 24 timer om ugen, ændrer ikke ved, at Spørger i relation til arbejdet som værge og i relation til Statsforvaltningen er antaget under identiske vilkår og har identiske forpligtelser og arbejdsopgaver som de, der gør sig gældende i SKM2013.26.SR.

For så vidt angår det faktum, at den momsmæssige kvalifikation af bestyrelseshonorarer tager udgangspunkt i en skattemæssig vurdering af samme honorarer skal det understreges, at der herved alene er taget stilling til den momsmæssige kvalifikation af én konkret type af transaktioner.

Da Spørger således ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i relation til hvervet som værge, er Spørger ikke en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Spørgers arbejde som værge falder herefter uden for momslovens anvendelsesområde, og Spørgers honorarer for arbejdet som værge er derfor ikke momspligtigt.

SKAT finder ikke, at EU-Domstolens sag C-62/12, Galin Kostov, ændrer herved. Sagen vedrører ikke, hvorvidt Galin Kostov udøver en økonomisk virksomhed i egenskab af, at være selvstændig. Sagen vedrører således ikke, hvorvidt der er en momsmæssig afsmittende effekt i de tilfælde, hvor en person både udøver selvstændig økonomisk virksomhed og samtidig indgår i et arbejdsgiver/arbejdstagerlignende forhold. Derimod omhandler sagen, hvorvidt Galin Kostov i forhold til transaktioner indenfor én aktivitet, der kun fortages lejlighedsvis, kan anses for, at falde udenfor momslovens anvendelsesområde når Galin Kostov i forhold til transaktioner indenfor en anden aktivitet bliver anset for, at udøve økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

SKAT kan vejledende udtale, at hvis Spørger udover, at varetage sit hverv som værge, udfører egentligt advokatarbejde i forbindelse hermed, vil Spørger være momspligtig af vederlaget for advokatarbejdet.

SKATs bemærkninger til Spørgers høringssvar af 5. marts 2014.

Spørger henviser i sit høringssvar af 5. marts 2014 til et indlæg fremsendt af Spørger d. 20. december 2013. Det er Spørgers opfattelse, at indlægget ikke gengives loyalt for så vidt angår Spørgers høringssvar til et udkast til en sagsfremstilling fremsendt af SKAT d. 8. oktober 2013.

SKAT skal hertil bemærke, at Spørgers indlæg af 20. december 2013 indeholder en række nye anmodninger. Udover ovennævnte høringssvar anmoder Spørger således om, at det oprindeligt stillede spørgsmål omformuleres. Endvidere anmoder Spørger om, at få besvaret et yderligere spørgsmål af skattemæssig karakter. Endeligt anmoder Spørger om, at den tidligere fremsendte beskrivelse af de faktiske forhold og Spørgers tidligere fremsendte opfattelse og begrundelse erstattes af en ny beskrivelse af de faktiske forhold og en ny beskrivelse af Spørgers opfattelse og begrundelse.

På den baggrund har SKAT anset indlægget af 20. december 2013 for, at være en ny anmodning om bindende svar på nye spørgsmål, der erstatter den første fremsendte anmodning. SKAT har derfor ikke indarbejdet og taget stilling til den del af Spørgers indlæg af 20. december 2013, der vedrører den første anmodning og SKATs dertilhørende udkast til indstilling fremsendt d. 8. oktober 2013.

I Spørgers høringssvar af 5. marts 2014 henviser Spørger i øvrigt til, at SKAT anvender en cirkulær argumentation, der ikke er valid, når SKAT som begrundelse for indstillingen til besvarelse af spørgsmål 2, blandt andet henviser til, at Spørger kun har en ubetydelig økonomisk risiko i forbindelse med udførelsen af værgeopgaverne - forudsat at disse udføres indenfor for lovgivningens rammer.

Spørger henviser til, at SKAT ikke har hjemmel til, at indlægge en forudsætning om "betydelig" økonomisk risiko i vurderingen. Spørger henviser til EU-Domstolens sag C-219/12, Fuchs. SKAT skal i den forbindelse bemærke, at EU-Domstolens sag C-219/12, Fuchs, omhandler driften af solcelleanlæg på eller i nærheden af en beboelsesejendom og spørgsmålet om, hvorvidt en sådan aktivitet er udtryk for "økonomisk virksomhed" i momsmæssig henseende. Afgørelsen vedrører ikke som sådan afgrænsningen af begrebet "selvstændig" i momsmæssig henseende og "økonomisk risiko" i relation hertil. Endvidere skal det bemærkes, at SKAT i begrundelsen henviser til, at Spørger kun har en "ubetydelig" økonomisk risiko. SKAT har således ikke indlagt en forudsætning om "betydelig" økonomisk risiko i vurderingen af, om Spørger udøver selvstændig økonomisk virksomhed i relation til Spørgers arbejde som værge.

Endvidere henviser Spørger til, at SKAT i sin begrundelse har anført, at Spørgers arbejde son værge ikke kan sammenlignes med beskikkelse som forsvarsadvokat. Spørger efterlyser en nærmere begrundelse herfor. SKAT skal i den forbindelse henvise til det tidligere fremførte for så vidt angår henvisningen til bl.a. honoreringsaftaler.

Endeligt skal SKAT bemærke, at SKAT ikke nødvendigvis er af den opfattelse, at transaktioner i forbindelse med arbejdet som medhjælpere, bobestyrer og bobehandlere antaget af Skifteretterne ikke er omfattet af begrebet selvstændig økonomisk virksomhed. En sådan vurdering vil, lig vurderingen af transaktioner i forbindelse arbejdet som værge, afhænge af en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med arbejdet som medhjælpere, bobestyrer og bobehandlere antaget af Skifteretterne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter