Dato for udgivelse
24 Apr 2014 13:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Mar 2014 10:02
SKM-nummer
SKM2014.288.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-5075601
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Forening, Amba, andelsselskab, el-selskab, fusion, skattepligt, forbrugere, andelshavere, udlodning
Resumé

De 4 spørgere er alle skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelshavere i det ny fælles selskab.

Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6
Selskabsskatteloven § 1, stk. 4.
Selskabsskatteloven § 4, ll
Selskabsskatteloven § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.1.1.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.8.9.1.2.2.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Nyt A.m.b.a., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke skal beskattes af nettoværdien af de tilførte aktiver og passiver, idet indskuddet vil være at anse som kapitaltilvejebringelse i forbindelse med andelsselskabets etablering?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at de påtænkte transaktioner ikke vil udløse beskatning hos Parterne, bortset fra sædvanlig avancebeskatning af de indskudte skatterelevante aktiver?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at gennemførelsen af de påtænkte transaktioner ikke vil udløse nogen beskatning hos forbrugerne i forbindelse med afgivelse af andelshaverret / forbrugerstatus i Parterne og optagelse som andelshavere i Nyt A.m.b.a.?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4 S/I (selvejende institution) er oprindeligt etableret som elforsyningsselskaber med det formål at sikre forbrugerne levering af elektricitet inden for selskabernes respektive forsyningsområder.

I forlængelse af el-reformen i 2000 har Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4 S/I efterfølgende kaldet Parterne, gennemgået en række omstruktureringer (nærmere beskrivelse udeladt).

Parterne ønsker ved en sammenlægning af deres aktiviteter og efterfølgende opløsning at etablere et fælles selskab Nyt A.m.b.a.

Formålet er at fastholde den nære tilknytning til Parternes forbrugere og kunder i lokalområdet efter indførelsen af den såkaldte "engrosmodel" i elforsyningsloven, hvorefter den primære kontakt med forbrugerne flyttes fra netvirksomhederne til elhandelsvirksomhederne.

Parterne har indgået en betinget aftale om etablering af et nyt selskab.

Sammenlægningen af Parterne vil blive gennemført således, at Parterne med virkning fra og med den 1. januar 20xx, stifter et fælles andelsselskab (herefter "Nyt A.m.b.a.") ved indskud af samtlige Parternes aktiver og passiver m.v. Nyt A.m.b.a. vil blive etableret som et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.). Nyt A.m.b.a.'s kapitaltilvejebringelse sker således ved indskud af Parternes aktiver og passiver, hvorved Nyt A.m.b.a.'s egenkapital udgør summen af de tilførte nettoaktiver fra de indskydende selskaber.

Nyt A.m.b.a. vil dermed ved stiftelsen overtage og videreføre samtlige Parternes virksomheder, herunder netvirksomheder, driftsselskaber, handels- og forsyningspligtsselskaber m.v. Indskud af aktiver og passiver vil ske som en skattepligtig overdragelse.

Ved stiftelsen af Nyt A.m.b.a. bliver Parterne andelshavere i Nyt A.m.b.a.

Nyt A.m.b.a.

Nyt A.m.b.a. vil være registreringspligtigt i henhold til Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det påregnes, at selskabet vil blive skattepligtigt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

"...

2. Formål

2.1 Selskabets formål er at virke til fremme af andelshavernes, og disses bagvedstående medlemmers og forbrugeres, jf. pkt. 3.1, fælles interesser ved selv, eller igennem direkte eller indirekte ejede datterselskaber, at udøve:

  • netvirksomhed efter bevilling,
  • information og rådgivning om energi- og elsikkerhedsmæssige spørgsmål til de i pkt. 3.1 nævnte medlemmer og forbrugere, herunder i henhold til elforsyningsloven, 
  • forsyningspligtig virksomhed efter bevilling, handel med og produktion af energi, 
  • kommerciel virksomhed med udleje af personale og aktiver til Selskabets datterselskaber på markedsbestemte vilkår, samt udlejning af fast ejendom, 
  • fibernet aktiviteter, 
  • forskning og udvikling, der har betydning for energisektoren, 
  • anden kommerciel virksomhed med direkte eller indirekte tilknytning til energisektoren, herunder energispareaktiviteter, 
  • anden kommerciel virksomhed med samtlige andelshaveres godkendelse, og 
  • ejerskab af kapitalandele i andre selskaber. 

3. Andelshavere

3.1 Adgang til at blive andelshaver har enhver sammenslutning (såsom en forening, et amba eller en selvejende Institution), der har tilknyttet mindst 1.500 medlemmer eller forbrugere (det være sig fysiske såvel som juridiske personer), der hver især har valgret til sammenslutningens øverste myndighed, og som hver for sig er aftagere af elektricitet og har rådighed over en installation, der direkte eller indirekte er tilsluttet det netområde, som Selskabet, via ejerskabet af en netvirksomhed, har bevilling til.

3.2 En ny andelshaver skal uanset pkt. 3.1 godkendes af en enig bestyrelse.

...

3.4 En andelshaver har ikke krav på nogen del af Selskabets formue, herunder heller ikke ved sin udtrædelse, uanset årsag.

4. Andelshavernes hæftelse

4.1 For Selskabets forpligtelser hæfter alene Selskabets aktiver. Ingen andelshaver hæfter således for Selskabets forpligtelser.

...

7. Bestyrelsen

7.1 Selskabet ledes af en bestyrelse, der under ansvar over for andelshavermødet forestår den overordnede ledelse af Selskabet.

...

11. Likvidation af Selskabet

11.1 Såfremt omstændighederne måtte tilsige, at Selskabet træder i likvidation, skal bestyrelsen fremkomme med forslag herom på et andelshavermøde.

11.2 Beslutning om Selskabets opløsning ved likvidation behandles af andelshavermødet efter samme regler som vedtægtsændringer, jf. pkt. 6.14.

11.3 Andelshavermødet vælger en eller flere likvidatorer til at forestå afviklingen af Selskabet, indfrielse af Selskabets forpligtelser og realisation af dets aktiver.

11.4 Er der, efter at Selskabets forpligtelser er indfriet, formue tilbage indbetales denne til det eller de selskaber, der viderefører Selskabets hidtidige virksomhed.

11.5 Såfremt beslutning om at lade Selskabet træde i likvidation træffes inden 2 år fra stiftelsen, kan en andelshaver dog kræve sine eventuelle ved stiftelsen af Selskabet til Selskabet overdragne aktiver og passiver tilbageført til sig forlods, men uden kompensation for eventuelle værdifald og uden betaling for eventuelle værdistigninger.

12. Ikrafttrædelse af de Endelige Vedtægter

12.1 Med virkning pr. 2 år fra stiftelsen træder nye vedtægtsbestemmelser i stedet for de foregående. De vedtægtsbestemmelser, der træder i stedet for de foregående, fremgår af bilag i til disse vedtægter.

12.1.1 Dette indebærer først og fremmest, at de fire stiftende andelshaveres egne (bagvedliggende) andelshavere (for Spørger 4 S/I's vedkommende, de registrerede forbrugere) umiddelbart forud for 2 år fra stiftelsen, nu bliver (direkte) andelshavere i Selskabet, og at de fire stiftende andelshavere ikke længere vil være andelshavere i Selskabet.

12.1.2 Som følge heraf vil Selskabets vedtægter pr. 2 år fra stiftelsen være de "Endelige Vedtægter", jf. bilag 1 med dertil knyttede valgregulativer for henholdsvis bestyrelsen og repræsentantskabet, der automatisk træder i stedet for de ovenstående vedtægtsbestemmelser.

Af det omtalte bilag 1: Endelige Vedtægter, fremgår bl.a.:

...

3. Andelshavere

3.1 Adgang til at blive andelshaver har enhver fysisk såvel som juridisk person, der har rådighed over en installation (måler), der er tilsluttet Selskabets eller dets datterselskabers eldistributionsnet. Hvor der anvendes fællesmåling, kan alene ejeren af den kollektive installation være andelshaver. Selskabet anser som udgangspunkt regningsmodtageren for at have rådighed over installationen (elmåleren).

...

3.5 En andelshaver har ikke krav på nogen del af Selskabets formue, herunder heller ikke ved sin udtrædelse, uanset årsag.

...

14. Likvidation af Selskabet

14.1 Såfremt omstændighederne måtte tilsige, at Selskabet træder i likvidation, skal bestyrelsen fremkomme med forslag herom på et repræsentantskabsmøde.

14.2 Beslutning om Selskabets opløsning ved likvidation behandles af repræsentantskabet efter samme regler som vedtægtsændringer jf. pkt. 7.12 og 7.13.

14.3 Repræsentantskabet vælger en eller flere likvidatorer til at forestå afviklingen af Selskabet, indfrielse af Selskabets forpligtelser og realisation af dets aktiver.

14.4 Er der, efter at Selskabets forpligtelser er indfriet, formue tilbage, indbetales denne til det eller de selskaber, der viderefører Selskabets hidtidige virksomhed."

Overgangsperiode

Til etableringen af Nyt A.m.b.a. er knyttet en overgangsperiode indtil 2 år fra stiftelsen. I denne periode vil Parterne være andelshavere i Nyt A.m.b.a. samtidig med at forbrugerne i Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a. forbliver andelshavere i disse selskaber. Efter udløbet af overgangsperioden 2 år fra stiftelsen træder nye vedtægter for Nyt A.m.b.a. i kraft. Herved udtræder Parterne som andelshavere i Nyt A.m.b.a., samtidig med at Parternes forbrugere alle bliver andelshavere i Nyt A.m.b.a.

Hverken Parterne som andelshavere i overgangsperioden eller forbrugerne som andelshavere efter udløbet af overgangsperioden vil få nogen økonomisk andelsret i Nyt A.m.b.a.

Efter udløbet af overgangsperioden skal Parterne lade sig opløse snarest muligt.

Den samlede transaktion har herved i realiteten karakter af en fusion af Parterne og Nyt A.m.b.a., blot således at den af sammenlægningen følgende opløsning af Parterne er udskudt indtil udløbet af overgangsperioden. Der er indgået bindende aftale om de samlede transaktioner, når betingelserne for aftalen er opfyldt ved closing, der vil finde sted senest den dato, således at de efterfølgende led gennemføres efter overgangsperiodens udløb, uden at der skal indgås nye aftaler herom.

Måtte det mod forventning i overgangsperioden vise sig, at samarbejdet ikke fungerer, kan Nyt A.m.b.a. ved enstemmighed blandt andelshaverne blive besluttet opløst med den virkning, at Parterne får tilbageført de aktiver og passiver, som Parterne indskyder ved stiftelsen i den stand og med den værdi, som aktiverne og passiverne har på tidspunktet for opløsningen.

Da Parterne som nævnt indskyder samtlige deres aktiver og passiver i Nyt A.m.b.a. påtager Nyt A.m.b.a. sig som led i aftalen at servicere Parterne vedrørende nødvendige aktiviteter i overgangsperioden, herunder afholdelse af alle dermed forbundne udgifter. Det vil blandt andet omfatte afholdelse af andelshaver-, repræsentantskabs- og bestyrelsesmøder samt øvrige handlinger til opfyldelse af aftalen, herunder opløsning af Parterne.

Endvidere påtager Nyt A.m.b.a. sig at skadesløsholde Parterne, deres bestyrelse og direktion for ethvert krav og tab, der opstår i overgangsperioden, ligesom Nyt A.m.b.a. vil skadesløsholde Parternes andelshavere / forbrugere mod krav og tab, der måtte ramme disse som direkte følge af aftalen.

Overdragelsesaftale mellem Spørger 1 A.m.b.a. og Selskabet var vedlagt anmodningen. Der er udarbejdet enslydende overdragelsesaftaler med de 3 øvrige indskydende selskaber.

Forbrugerne / andelshaverne

Fælles for Parterne er, at de i relation til bestemmelserne i lov om elforsyning har til formål at sikre forbrugerindflydelse i deres underliggende netselskaber. Derudover har Spørger 1 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a. direkte valg af forbrugere i bestyrelserne for deres respektive netselskaber.

Forbrugernes / andelshavernes stilling over for Parterne er således helt på linje med den generelle branchekutyme inden for elsektoren, hvorefter forbrugerne / andelshaverne ikke har krav på nogen andel af selskabernes formue, hverken ved udtræden eller ved likvidation, men alene har en såkaldt demokratisk andelsret.

Spørger 1 A.m.b.a.

Selskabet er i registreret som et andelsselskab med begrænset ansvar og er dermed registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 8-9. Selskabet er således registreret som omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3. Selskabet har imidlertid selvangivet på grundlag af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

2.1. Selskabets formål er 

  • at være holdingselskab for selskaber med begrænset ansvar, der driver bevillingspligtige aktiviteter i henhold til lov om elforsyning, herunder netvirksomhed samt forsyningspligtvirksomhed, hvor formålet er at levere elektricitet til konkurrencedygtige priser, 
  • indirekte at eje kapitalandele i el-produktionsselskaber, der drives som selskaber med begrænset ansvar, 
  • direkte eller indirekte at eje kapitalen eller andele heraf i elhandelsselskaber eller andre selskaber med tilknytning til el- branchen og som drives som selskaber med begrænset ansvar samt 
  • at udføre opgaver af administrativ og teknisk art med tilknytning til el-sektoren, herunder udnyttelse af selskabets materiel. 

3. Andelshavere.

3.1. Adgang til at blive andelshaver har enhver person, forening, sammenslutning, selskab eller lignende, der ejer fast ejendom inden for det el-forsyningsområde, som selskabet via et ejerskab al en netvirksomhed har bevilling til at forsyne. Ejer vedkommende flere ejendomme inden for forsyningsområdet, kan den pågældende alene tilmelde sig som andelshaver for én ejendom.

...

3.5. En udtrådt andelshaver har ikke krav på nogen del af selskabets formue.

4. Hæftelse.

4.1. Ingen andelshaver hæfter personligt for selskabets gæld.

5. Selskabets kapital.

5.4. Ved likvidation af selskabet træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af et eventuelt likvidationsprovenu.

6. Generalforsamlinger.

6.1. Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 5 måneder efter regnskabsårets udløb.

Spørger 1 A.m.b.a. er således kendetegnet ved, at andelshaverne er uden økonomiske interesser i selskabet, idet de ved udtræden ikke har krav på nogen andel af selskabernes formuer, ligesom de ikke har krav på likvidationsudlodning ved likvidation af selskabet.

Det skal særskilt bemærkes, at vedtægterne muliggør dels udlodning af overskud og dels udlodning af et eventuelt likvidationsprovenu. Vedtægter giver dog ikke giver andelshaverne en vedtægtsbeskyttet ret til udlodning, idet såvel udlodning af overskud som udlodning af likvidationsprovenu kræver vedtagelse på generalforsamling.

Spørger 2 A.m.b.a.

Selskabet er i registreret som en forening og er dermed ikke registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 8-9. Selskabet er således ikke registreret som omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3. Selskabet har selvangivet på grundlag af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

"...

§2

1. Selskabets hovedformål er at eje aktier og andele i datterselskaber og derigennem fremskaffe og levere elektricitet samt at informere om energiens mest rationelle anvendelse.

Netvirksomhed sker gennem 100 pct. ejede datterselskab i henhold til elforsyningsloven.

Handel og forsyning sker gennem associerede datterselskaber.

Selskabet kan endvidere efter repræsentantskabets nærmere bestemmelser drive anden ikke-bevillingspligtig virksomhed i ind- og udland, som har en naturlig tilknytning til energisektoren. Sådan virksomhed kan udøves i et eller flere datterselskaber med begrænset ansvar alene eller sammen med andre, og virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår.

§3

1. Som andelshaver kan optages enhver, der aftager el via selskabets måler, og som har rådighed over en installation i selskabets bevillingsområde.

...

3. En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen del af selskabets formue.

§4

1. Andelshaverne hæfter over for selskabets kreditorer forholdsmæssigt (pro rate) for selskabets forpligtelser.

...

§8

1. Repræsentantskabet er selskabets højeste myndighed.

...

§16

2. I tilfælde af, at det i henhold til stk. 1 besluttes at opløse selskabet, vælger repræsentantskabet ved simpelt stemmeflertal et likvidationsudvalg, der træder i bestyrelsens sted...

3. Et eventuel overskud ved selskabets opløsning indbetales til det selskab, der viderefører energiforsyningen."

Spørger 2 A.m.b.a. er kendetegnet ved, at andelshaverne er uden økonomiske interesser i selskabet, idet de ved udtræden ikke har krav på nogen andel af selskabernes formuer, ligesom de ikke har krav på likvidationsudlodning ved likvidation af selskabet.

Spørger 3 A.m.b.a.

Selskabet er i registreret som et andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar og er dermed registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 8-9. Selskabet er således registreret som omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3. Selskabet har selvangivet på grundlag af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

"...

2. Formål

2.1 Selskabets formål er at være akter på det danske el-marked og herigennem

  • at være holdingselskab for selskaber med begrænset ansvar, der driver bevillingspligtige aktiviteter i henhold til lov om elforsyning, herunder netvirksomhed samt forsyningspligtvirksomhed, hvor formålet er at levere elektricitet til konkurrencedygtige priser, 
  • indirekte at eje kapitalandele i el-produktionsselskaber, der drives som selskaber med begrænset ansvar, 
  • direkte eller indirekte at eje kapitalen eller andele heraf i el-handelsselskaber eller andre selskaber med tilknytning til elbranchen og som drives som selskaber med begrænset ansvar, 
  • at udføre opgaver af administrativ og teknisk art med tilknytning til el-sektoren samt 
  • direkte eller indirekte at drive elinstallationsvirksomhed med tilhørende salgsudstilling. 

2.2 Herudover kan selskabet eje faste ejendomme til hel eller delvis udlejning.

3. Andelshavere 

3.1 Adgang til at blive andelshaver har enhver, der ejer fast ejendom med individuel afregningsmåler til elektricitet inden for det elforsyningsområde, som selskabet via ejerskabet til en netvirksomhed har bevilling til at forsyne.

Ejer vedkommende flere ejendomme inden for det nævnte forsyningsområde, kan den pågældende alene tilmelde sig som andelshaver for én ejendom.

...

3.3 En udtrådt andelshaver har ikke krav på nogen del at selskabets formue.

4. Hæftelse

4.1

Ingen andelshaver hæfter personligt for selskabets gæld.

...

7. Afstemninger

7.6 Til beslutning om udlodning al overskud kræves, dels at bestyrelsen indstiller eller tiltræder et forslag herom, og dels at dette vedtages med mindst 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer.

... 

12. Likvidation

12,1 Såfremt det i henhold til pkt. 7.5 er vedtaget at likvidere selskabet, vælger generalforsamlinger et likvidationsudvalg, der træder i bestyrelsens sted. Likvidationsudvalget, i hvilket også andre end andelshavere kan indvælges, forestår afviklingen af selskabet og tegner selskabet i enhver henseende.

12.2 Likvidationsudvalget indstiller til vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling, hvorledes likvidationsprovenuet skal udloddes."

Spørger 3A.m.b.a. er således kendetegnet ved, at andelshaverne er uden økonomiske interesser i selskabet, idet de ved udtræden ikke har krav på nogen andel af selskabernes formuer, ligesom de ikke har krav på likvidationsudlodning ved likvidation af selskabet.

Det skal særskilt bemærkes, at vedtægterne muliggør dels udlodning af overskud og dels udlodning af et eventuelt likvidationsprovenu. Vedtægter giver dog ikke andelshaverne en vedtægtsbeskyttet ret til udlodning, idet såvel udlodning af overskud som udlodning af likvidationsprovenu kræver vedtagelse på generalforsamling. "

Spørger 4 S/I

Selskabet registreret som en forening og er dermed ikke registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 8-9. Selskabet er således ikke registreret som omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3. I henhold til vedtægterne er Spørger 4 organiseret som en selvejende institution. Selskabet har selvangivet på grundlag af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

En selvejende institution har ikke andelshavere eller medlemmer. Forbrugerindflydelsen sikres her ved valg til et repræsentantskab.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

"...

2. FORMÅL

2.1. Spørger 4s formål er igennem et direkte ejet datterselskab at udøve netvirksomhed og igennem netvirksomheden at udføre informationsaktiviteter og give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i forsyningsområdet.

2.2. Spørger 4 udøver igennem et af netvirksomheden ejet datterselskab forsyningspligtig virksomhed med det formål at forsyne de forbrugere i forsyningsområdet, som ikke har eller gør brug af muligheden for valg af egen leverandør af elektricitet.

2.3 Spørger 4 udøver igennem et eller flere direkte ejede datterselskaber, handel med elektricitet og anden kommerciel virksomhed (sideordnet virksomhed).

2.4. Spørger 4 udøver kommerciel virksomhed med udleje af personale og aktiver til datterselskaberne på markedsbestemte vilkår.

2.5. Efter repræsentantskabets godkendelse kan Spørger 4 gennem datterselskaber udøve anden kommerciel virksomhed.

2.6. Spørger 4s bestyrelse udøver selskabets ejerbeføjelser i selskabets datterselskaber og udpeger således bestyrelsen i disse selskaber.

3. FORBRUGERINDFLYDELSE OG VALGRET

3.1. Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningsområdet, der har rådighed over en installation, som er tilsluttet forsyningsnettet i Spørger 4's netselskab, har forbrugerstatus og valgret til Spørger 4's repræsentantskab, jf. pkt. 7.2. Spørger 4 anser regningsmodtageren for at have rådighed over installationen, medmindre andet meddeles Spørger 4.

...

5. REPRÆSENTANTSKABET

5.1. Repræsentantskabet, der er selskabets øverste myndighed, består af 61 repræsentanter.

...

13. OVERSKUD

13.1. Et eventuelt overskud i Spørger 4 kan ikke udbetales til forbrugerne.

...

15. SELSKABETS OPLØSNING

15.3. Et eventuelt overskud ved selskabets opløsning indbetales til det eller de selskaber, der i hovedsagen videreforer Spørger 4's hidtidige virksomhed.

..."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at Nyt A.m.b.a., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke skal beskattes af nettoværdien af de tilførte aktiver og passiver, idet indskuddet vil være at anse som kapitaltilvejebringelse i forbindelse med andelsselskabets etablering?

Ønsket besvarelse: Ja

Dette spørgsmål relaterer sig til den situation, at Nyt A.m.b.a. bliver skattepligtigt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Indledningsvis bemærkes, at organisationsformen som andelsselskab uden økonomisk andelsret for andelshaverne udelukker, at selskabet kan udstede aktier til Selskaberne som vederlag for de indskudte nettoaktiver. Nyt A.m.b.a. har derved ikke samme mulighed som aktieselskaber, for at tilførte nettoaktiver indgår i egenkapitalen mod udstedelse af aktier.

Et andelsselskab, der er skattepligtigt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 beskattes som udgangspunkt på samme måde som aktieselskaber, men alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Beskatningen af andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6 er således indskrænket i forhold til beskatningen af aktieselskaber. Selskabsskatteloven udelukker derved efter vores opfattelse en skærpet beskatning af § 1, stk. 1, nr. 6 skattepligtige i forhold til aktieselskabers beskatning.

Et aktieselskab i tilsvarende situation som Nyt A.m.b.a. kunne modtage de tilførte nettoaktiver i egenkapitalen mod udstedelse af aktier. Nettoaktivernes værdi ville være skattefri for aktieselskabet, også uanset om der ville være tale om udstedelse af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at Nyt A.m.b.a. som § 1, stk. 1, nr. 6 skattepligtig ikke har samme mulighed som aktieselskaber for at udstede aktier, bør ikke stille dette dårligere end aktieselskaber ved egenkapitaltilførsler, da andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6 som nævnt netop beskattes indskrænket i forhold til aktieselskaber. Det er derfor vores opfattelse, at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1 bør anvendes analogt i denne situation, idet § 1, stk. 1, nr. 6 skattepligtige ellers ville være udsat for en skærpet beskatning i forhold til aktieselskaber.

Til støtte for, at de tilførte nettoaktiver er skattefri for Nyt A.m.b.a. henvises endvidere til et bindende svar fra Ligningsrådet fra 2003 hvori det er anført:

"Ud fra en formålsfortolkning af lov. nr. 452 af 31. maj 2000 er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan lægges afgørende vægt på, at der ikke kan udstedes aktier til andelshaverne. Eftersom de tilførte nettoaktiver regnskabsmæssigt vil blive behandlet som egenkapital hos det modtagende selskab og eftersom det modtagende selskab ved fusionen overtager forpligtelsen til at levere elektricitet til de nuværende andelshavere i det ophørende selskab, finder Told- og Skattestyrelsen, at der ikke skal ske beskatning af det modtagende selskab, men at nettoværdien af de indskudte aktiver skal anses som en kapitaltilvejebringelse for det modtagende selskab."

Det er vores opfattelse, at de samme grunde som anført i det bindende svar, bør føre til, at de tilførte nettoaktiver også i denne situation vil være skattefri og at de indskudte nettoaktiver skal anses som kapitaltilvejebringelse for Nyt A.m.b.a.

Skulle SKAT mod forventning ikke tiltræde dette synspunkt er det vores opfattelse, at de tilførte nettoaktiver alligevel vil være skattefri for Nyt A.m.b.a.

Som skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 vil Nyt A.m.b.a. efter vores opfattelse ikke være skattepligtigt af nettoaktiver der tilgår Nyt A.m.b.a.'s egenkapital ved stiftelsen af selskabet, da dette ikke kan anses som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

For så vidt angår tilførte aktiver i form af aktier i datterselskaber er dette blandt andet fastslået i bindende svar SKM 2013.164 SR.

For så vidt angår øvrige aktiver har SKAT i den juridiske vejledning afsnit C.D.8.9.1.2.4.3. anført, at tilskud til skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er skattepligtige, hvis de ydes til en erhvervsmæssig aktivitet i foreningen m.v. De i vejledningen refererede afgørelser vedrører så vidt ses alle tilskud, der er ydet som led i driften af foreningen m.v. og dermed ydet til en igangværende virksomhed.

Begrebet indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed er defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Bestemmelsen afgrænser indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed som "indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom".

En kapitaltilvejebringelse i forbindelse med stiftelsen af en juridisk person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6 kan efter vores opfattelse ikke sidestilles med erhvervelse af de i § 1, stk. 4 anførte indtægter. På tidspunktet for Nyt A.m.b.a.'s stiftelse drives ikke nogen erhvervsmæssig virksomhed, hvoraf apportindskuddet kan anses som et resultat.

Beskatning i denne situation ville medføre en forskel på situationen, hvor andelsselskabet stiftes ved apportindskud og situationen, hvor andelsselskabet stiftes ved kontantindskud, for hvilket det efterfølgende selv erhverver de pågældende aktiver.

I det omfang, der således blandt de aktiver, som Parterne indskyder ved stiftelsen af Nyt A.m.b.a., vil være aktiver, som kan danne grundlag for en fremtidig erhvervsmæssig indtægt for det fælles andelsselskab, vil erhvervelsen af sådanne aktiver ikke som sådan udgøre en skattepligtig erhvervsmæssig indtægt, idet erhvervelsen heraf må anses at være et led i kapitaltilvejebringelsen og ikke som en ydelse modtaget som led i udøvelsen af en erhvervsmæssig aktivitet.

Sammenfattende er det således vores vurdering, at Nyt A.m.b.a. ikke vil være skattepligtigt af de indskudte nettoaktiver, idet indskuddene må anses som en skattefri kapitaltilvejebringelse i Nyt A.m.b.a.

Spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at de påtænkte transaktioner ikke vil udløse beskatning hos Parterne, bortset fra sædvanlig avancebeskatning af de indskudte skatterelevante aktiver?

Ønsket besvarelse: Ja

Indskud af aktiver og passiver som led i kapitaltilvejebringelsen i Nyt A.m.b.a vil finde sted som skattepligtige overdragelser, hvorved der hos Parterne udløses sædvanlig avancebeskatning af de indskudte aktiver og passiver.

Ved indskud af nettoaktiver i Nyt A.m.b.a. opnår Parterne ikke en økonomisk andelsret i Nyt A.m.b.a., og tilsvarende afgiver Parterne ikke nogen økonomisk andelsret ved vedtægtsændringen efter udløbet af overgangsperioden. Der vil således ikke være grundlag for nogen beskatning som følge af Parternes midlertidige andelshaverstatus i Nyt A.m.b.a. eller den efterfølgende afgivelse heraf til Parternes andelshavere / forbrugere.

Det skal herved yderligere bemærkes, at det allerede ved stiftelsen af Nyt A.m.b.a. er aftalt, at Parterne kun i overgangsperioden vil være andelshavere i Nyt A.m.b.a., hvorefter Parterne vil blive opløst og andelshaverretten overgår til Parternes andelshavere / forbrugere.

Nyt A.m.b.a. afholder efter indskuddet af samtlige aktiver og passiver fra Parterne visse omkostninger til Parternes nødvendige aktiviteter i overgangsperioden, ligesom Nyt A.m.b.a. skadesløsholder Parterne, deres direktion og bestyrelse for ethvert krav i overgangsperioden.

Det er vores opfattelse, at Nyt A.m.b.a.'s afholdelse af disse omkostninger ikke har karakter af skattepligtig indkomst for Parterne.

Afholdelsen af disse omkostninger må anses som en reduktion af de indskudte nettoaktiver i form af en eventualforpligtelse for Nyt A.m.b.a. I realiteten svarer situationen til, at Parterne havde beholdt en vis kapital til imødegåelse af de omhandlede omkostninger i overgangsperioden, således at de indskudte nettoaktiver havde været tilsvarende lavere. Nyt A.m.b.a.'s afholdelse af disse omkostninger er da også et af vilkårene for indskud af nettoaktiverne i Nyt A.m.b.a. Der er således ikke tale om nogen økonomisk begunstigelse af Parterne, men alene en reduktion af de indskudte nettoaktiver.

Samlet er det således vores vurdering, at transaktionerne ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser for Parterne end sædvanlig avancebeskatning ved overdragelsen af aktiver og passiver.

Spørgsmål 3

Kan SKAT bekræfte, at gennemførelsen af de påtænkte transaktioner ikke vil udløse nogen beskatning hos forbrugerne i forbindelse med afgivelse af andelshaverret / forbrugerstatus i Parterne og optagelse som andelshavere i Nyt A.m.b.a.?

Ønsket besvarelse: Ja

Samtlige aktiver og passiver i Parterne overdrages til Nyt A.m.b.a. og der kommer således ikke noget kontant provenu til udbetaling til forbrugerne hverken ved overdragelsen af aktiver og passiver til Nyt A.m.b.a. eller ved opløsning af Parterne.

Det er vores opfattelse, at forbrugerne ikke har nogen økonomisk andelsret i Parterne, idet forbrugerne ikke har noget retskrav på andel af selskabernes formue ved udtræden eller på udlodning af likvidationsprovenu ved opløsning.

Særskilt i relation til Spørger 1 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a. skal bemærkes, atandelshaverne ikke via vedtægterne har en retlig begrundet forventning om at modtage udbytte eller udlodning af et eventuelt likvidationsprovenu, idet et sådant krav først ville opstå på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen i givet fald måtte træffe beslutning om, at selskabet skulle likvideres og formuen udloddes til andelshaverne.

I relation til Spørger 4 bemærkes, at dennes status som selvejende institution indebærer at forbrugerne ikke har nogen egentlig andelshaverret, men i stedet den lovbestemte forbrugerindflydelse (forbugerstatus).

Forbrugernes andelsret / forbrugerstatus er dermed alene en såkaldt demokratisk andelsret, der giver stemmeret og dermed den lovbestemte indflydelse, men ikke giver økonomiske rettigheder i relation til selskabernes formue.

Derved afstår forbrugerne ikke en andelsret med økonomisk værdi ved opgivelsen af andelsretten / forbrugerstatus i Parterne.

Da den andelsret i Nyt A.m.b.a., som forbrugerne får ved udløb af overgangsperioden, ikke udgør nogen økonomisk andelsret, vil tildelingen af denne andelsret heller ikke tilføre forbrugerne nogen økonomisk gevinst.

Det er således helt i overensstemmelse med branchekutymen inden for elsektoren, at forbrugerne, hverken i den nuværende struktur eller i den fremtidige struktur, har nogen økonomisk andelsret i de involverede selskaber.

Det skal endvidere bemærkes, at overdragelsen af værdierne i Parterne til Nyt A.m.b.a. ikke har en sådan økonomisk værdi for forbrugerne, at det må sidestilles med likvidationsprovenu eller anden udlodning. Værdien af det overdragne set fra forbrugernes side er således retten til at aftage elektricitet samt opnåelse af den lovfæstede forbrugerindflydelse i selskaber, der driver bevillingspligtig netvirksomhed. Ved overdragelsen opretholder forbrugerne i overgangsperioden deres hidtidige andelshaverstatus / forbrugerstatus i Parterne og efter udløbet af overgangsperioden og dermed opnåelse af andelshaverstatus i Nyt A.m.b.a., opnår forbrugerne alene tilsvarende rettigheder i dette selskab.

Til støtte for vores opfattelse henvises til Østre Landsrets dom refereret i TfS 2001.124 ØLD, hvori Landsretten fandt, at eftersom medlemmerne i en gensidig forsikringsforening ikke ejede omsættelige andele i foreningen og ikke havde ret til nogen andel af foreningens formue ved udtræden, var der ikke tale om en egentlig andelsret.

Sammenfattende er det således vores opfattelse, at forbrugerne ved de påtænkte transaktioner ikke opnår nogen økonomisk gevinst og at transaktionerne dermed ikke udløser nogen beskatning hos forbrugerne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Nyt A.m.b.a., der anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke skal beskattes af nettoværdien af de tilførte aktiver og passiver, idet indskuddet vil være at anse som kapitaltilvejebringelse i forbindelse med andelsselskabets etablering.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet

...

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

...

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk.5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, nævnte foreninger mv. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

...

Forarbejder

L 43 af 26. november 1959

"...

En selvejende institution eller en forening m. v., jfr. statsskattelovens § 2, nr. 5, g, og nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 6, er principielt skattepligtig af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ...

Ved udformningen af beskatningsreglerne for selvejende institutioner m. v. forekommer det naturligt at tage hensyn til de andre erhvervsvirksomheder, f. eks. aktieselskaber og personlige firmaer, som de pågældende institutioner m. v. konkurrerer med. I nærværende lovforslag er aktieselskabers indkomst foreslået beskattet med 44 pct. af den del af indtægten, der overstiger 5.000 kr., jfr. § 17. Ud fra princippet om så vidt mulig ligelig beskatning af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er det foreslået, at selvejende institutioner og foreninger m. v. skal svare skatten af deres indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter samme regler.

...

Denne ordning må i almindelighed anses for rimelig, og der synes alene at være grund til en lempeligere beskatning i tilfælde, hvor en selvejende institutions formål ifølge vedtægterne er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

..."

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.D.1.1.12.

Kendetegnet for en forening er

  • Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud. 
  • Der er mange deltagere. 
  • Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre 
  • Sammenslutningen styres af foreningsorganer. 
  • Optagelse af nye deltagere sker efter objektive kriterier, evt. er medlemsadgangen helt fri. 
  • En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. 
  • Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. 

Kendetegnet for interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt) er:

  • Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. 
  • Få deltagere. 
  • Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid. 
  • Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger. 
  • Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab. 
  • En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation). 
  • Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål. 

SKM2013.164.SR

En kommune ville overdrage en vand-koncern til et forbrugerejet andelsselskab. Skatterådet kunne bekræfte at andelsselskabet ville være skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Da skattepligt efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, kun omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, bekræftede Skatterådet videre, at andelsselskabet ikke var skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i 2 vandselskaber. Af begrundelsen fremgår, at et tilskud i form af aktierne ikke vil være knyttet til erhvervsmæssig virksomhed, da ejerskab af aktier alene ifølge praksis ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed, jf.

SKM2007.399.LSR, SKM2009.559.SR og SKM2010.614.SR.

SKM2007.399.LSR

En forening, som ejede 60 % af det børsnoterede selskab B A/S blev af SKAT anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4.

Foreningen var til og med den 18. april 2002 skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 (gensidig forsikringsforening). Med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2002 blev skadesforsikringsporteføljen og de 100 % ejede datterselskaber, samt tilhørende aktiver og passiver solgt til det børsnoterede datterselskab B A/S. Overdragelsen skete som en skattepligtig overdragelse. Foreningen blev herefter omdannet til en forening med begrænset ansvar.

Landsretten fandt, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. 1, stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne er holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne i B A/S for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne. Foreningens renteindtægter, herunder fra koncernmellemværender og bankindeståender, kunne derfor ikke anses for erhvervet ved næringsvirksomhed.

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 pkt. 52.

Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen.

Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53.

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej.

Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. punkt 53.

...

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige.

Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster.

Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

Har foreningerne m.v. indtægter i form af udbytter af aktier eller andele i selskaber hjemmehørende i Danmark, kan de undgå indeholdelse af udbytteskat hos det udbyttegivende selskab ved at få udstedt et udbyttefrikort, jf. § 43 i kildeskattebekendtgørelsen.

Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.D.8.9.1.2.2.

En forening mv., der er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det er altså muligt for foreningerne mv. at have skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.

Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri. Se afsnit C.D.8.10.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmerne.

Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter.

Begrundelse

Det lægges til grund, at Nyt A.m.b.a. er skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

For skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter skattepligten indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Hvad der forstås som erhvervsmæssig virksomhed for de pågældende foreninger, fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 4, og af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52.

Det fremgår af cirkulæret, at aktieudbytter og -avancer ikke anses for erhvervsmæssig indkomst for foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, med mindre, der er tale om næringsvirksomhed. Det fremgår også at indskud ikke anses for erhvervsmæssig indkomst. Det fremgår ikke nærmere hvordan indskud skal forstås, og det må derfor lægges til grund, at der er tale om indskud både i form af kontante indskud, som indskud af aktiver.

Det er SKATs opfattelse, at den kapitaltilvejebringelse, der sker i form af apportindskud fra Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a og Spørger 4 ikke kan anses for indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, således som dette er defineret for skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4.

Dette uanset om de indskudte aktiver efterfølgende vil danne grundlag for erhvervsmæssig indkomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de påtænkte transaktioner ikke vil udløse beskatning hos Parterne, bortset fra sædvanlig avancebeskatning af de indskudte skatterelevante aktiver.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Som spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger 1 A.m.b.a, Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a og Spørger 4 er alle, efter det oplyste, skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

For skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter skattepligten fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I det omfang, der indskydes aktiver i Nyt A.m.b.a., hvilket for indskyderne må sidestilles med afståelse, skal der ske sædvanlig afståelsesbeskatning, i det omfang, de afståede aktiver har været erhvervsmæssig anvendt, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4.

I forbindelse med aftalerne om stiftelse af Nyt A.m.b.a., er aftalt, at i overgangsperioden frem til Spørger 1 A.m.b.a, Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a og Spørger 4 ophører med at være anpartshavere, er Nyt A.m.b.a. forpligtet til at servicere anpartshaverne vedrørende nødvendige aktiviteter i overgangsperioden, herunder afholde udgifter til de vedtægtsmæssige og nødvendige andelshavermøder og bestyrelsesmøder i indskyderne.

Desuden skal Nyt A.m.b.a. afholde udgifter til øvrige handlinger til opfyldelse af aftalen, herunder opløsning af Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4.

Det er SKATs opfattelse, at Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4 som aftaleparter er uafhængige parter, og at stiftelsen af Nyt A.m.b.a. er begrundet i forretningsmæssige hensyn.

Som deltager i Nyt A.m.b.a. har Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4 ikke ret til en del af formue ved udtræden, og der er ikke ret til udlodninger i øvrigt. De indskydende selskaber får således ikke nogle økonomiske rettigheder i forhold til Nyt A.m.b.a.

Nyt A.m.b.a.'s formål er ifølge vedtægterne, ud over at varetage andelshavernes interesse, også at varetage de bagvedliggende andelshavere/forbrugeres interesser. Nyt A.m.b.a. har således allerede ved stiftelsen overtaget en forpligtelse overfor indskydernes andelshavere/forbrugere.

SKAT skal bemærke, at der ved aftalen indgåelse er tale om, at det er indskydernes fulde virksomhed, der indskydes i Nyt A.m.b.a. Der er således ingen virksomhed tilbage i indskyderne, men alene de vedtægtsmæssige forpligtelser.

Forpligtigelsen til at afholde udgifterne, indgår som en del af aftalegrundlaget og det er konkret er aftalt, hvilke udgifter Nyt A.m.b.a. skal afholde på vegne af indskyderne.

Det er SKATs opfattelse, at da der er tale om overdragelse af alle aktiviteter i indskyderne, at der ikke i øvrigt er nogle økonomisk andelsret for indskyderne i Nyt A.m.b.a., at Nyt A.m.b.a. ved stiftelse har overtaget en forpligtelse til også at varetage interesserne for andelshaverne/forbrugerne i indskyderne, at der ved aftalen ikke er sket nogen økonomisk begunstigelse af indskyderne.

Afholdelsen udgiften vil derfor ikke udløse beskatning hos andelshaverne i Nyt A.m.b.a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at gennemførelsen af de påtænkte transaktioner ikke vil udløse nogen beskatning hos forbrugerne i forbindelse med afgivelse af andelshaverret / forbrugerstatus i Parterne og optagelse som andelshavere i Nyt A.m.b.a.

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:...

Ligningsloven § 16A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

...

Begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at for andelshaverne/forbrugerne vil ændringen først få betydning, når de endelige vedtægter træder i kraft efter 2 år fra stiftelsen, da de indtil da er andelshaver/forbruger i de selskaber, de er andelshaver/forbruger i i dag, og det må derfor lægges til grund, at andelshavernes/forbrugernes forhold er uændret indtil da.

Det fremgår af vedtægterne for Spørger 2 A.m.b.a. at en udtrædende andelshaver ikke har krav på nogen del selskabets formue.

Tilsvarende fremgår af vedtægterne for Spørger 1 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a.

Af vedtægterne for Spørger 4, der er en selvejende institution, fremgår at forbrugeren ikke har krav på udbetaling af overskud.

Ved opløsning fremgår af vedtægterne for Spørger 2 A.m.b.a. at overskud skal indbetales til det selskab, der viderefører energiforsyningen.

Tilsvarende fremgår af vedtægterne for Spørger 4.

Af vedtægterne for Spørger 1 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a. fremgår, at ved likvidation træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af et eventuelt likvidationsprovenu.

Andelshaverne/forbrugerne har således ikke et vedtægtsmæssigt krav på en del af formuen, hverken ved udtræden eller opløsning.

Som udgangspunkt er enhver udlodning/økonomisk værdi skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.

I forbindelse med overdragelsen til Nyt A.m.b.a. vil alle aktiver og passiver overgå, og der vil således ikke være en egentlig udlodning til forbrugeren.

Det skal derfor vurderes, om der i forbindelse med overdragelsen tilføres andelshaverne/forbrugeren en økonomisk værdi, der kan sidestilles med en udlodning.

Ud fra vedtægterne opnår andelshaverne/forbrugerne samme rettigheder og pligter, som de har i dag, i forhold til at de er andelshaver/forbruger som følge af, at de aftager el fra foreningen, og bortset fra andelshaverne i Spørger 2 A.m.b.a., har de ingen hæftelse for foreningens gæld.

Andelshaverne i Spørger 2A.m.b.a. hæfter pro rata overfor selskabets kreditorer. Det må dog lægges til grund, at er der ikke er aktuel betalingsforpligtelse, og der er heller ikke bestemmelser om, at der skal betales en andel af gælden ved udtræden, hvorfor der må antages ikke at være en økonomisk fordel for andelshaverne i Spørger 2 A.m.b.a. ved overgang til medlemskab i Nyt A.m.b.a., hvor der ikke er en tilsvarende hæftelse.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke er tilført andelshaverne/forbrugerne et formuegode af økonomisk værdi ved at blive andelshaver/forbruger i Nyt A.m.b.a. i forhold til at være andelshaver/forbruger i Spørger 4, Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a. og Spørger 3 A.m.b.a.

De udgifter, som Nyt A.m.b.a. afholder på vegne af Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a. og Spørger 4 i overgangsperioden indtil de endelige vedtægter træder i kraft, giver heller ikke anledning til at fastslå, at der er tilført andelshaverne/forbrugerne et formuegode af økonomisk værdi, da andelshaverne/forbrugerne i overgangsperioden er aftagere af el, og har den lovbestemte forbrugerindflydelse i selskaberne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.