Dato for udgivelse
07 May 2014 10:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Feb 2014 11:17
SKM-nummer
SKM2014.321.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8-52/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Miljøafgifter
Emneord
Affald, homogent, biprodukt, kompostering
Resumé

Sagsøgeren - en større landbrugsejendom med betydelige landbrugsarealer - blev anset for registreringspligtig i henhold til affaldsafgiftslovens § 11, idet godset over en periode på 5 år mod betaling havde modtaget større mængder gipspapiraffald, der var opstået som et restprodukt fra en gips-genindvindingsvirksomhed, til deponering hos sagsøgeren. Affaldet var derfor afgiftspligtigt, jf. lovens § 9. Sagsøgeren havde ikke tilladelse til at kompostere affaldet i sit miljøgodkendte komposteringsanlæg, der alene var godkendt til at kompostere kommunalt have-og parkaffald og slam fra ...1 Kommune. Sagsøgeren havde i stedet udbragt gipspapiraffaldet på sine marker uden at have fået tilladelse hertil fra ...2 Kommune i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19. Affaldet opfyldte ikke betingelserne for at blive anset for et homogent biprodukt i henhold til de dagældende affaldsbekendtgørelser, som var undtaget fra den kommunale anvisningspligt, og affaldet var endvidere ikke omfattet af bilaget til slambekendtgørelsen over materialer og stoffer, som kan udbringes på landbrugsjord uden tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Reference(r)

Affalds- og råstofafgiftsloven § 9
Affalds- og råstofafgiftsloven § 11
Affalds- og råstofafgiftsloven § 12

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 E.A.7.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 E.A.7.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 E.A.7.3.4


Parter

H1 A/S
(advokat Kurt Siggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 11. januar 2013, vedrører spørgsmålet om betaling af affaldsafgift. Sagsøgeren har betalt 3.976.012 kr. i henhold til Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 og SKATs opgørelse af 14. december 2012. Afgiften angår perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2010.

Sagsøgerens påstande er

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke ved tilførsel til sagsøgers ejendom af det af Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 nævnte materiale fra G1x A/S i årene 2005-2010 inkl. har modtaget affald til deponering og derfor ikke er registreringspligtig efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det af Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 nævnte materiale tilført til sagsøgerens ejendom fra G1x A/S i årene 2005-2010 inkl. ikke er affald omfattet af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Mere subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at maksimalt 6 % af det af Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 nævnte materiale er affald omfattet af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1,

Mest subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i den af sagsøgte opgjorte afgiftsperiode 1. januar 2008 til 2010 har fraført afgiftspligtigt med en vægt på 7.511 ton, hvorfor SKATs afgiftskrav på manglende betalt affaldsafgift maksimalt kan opgøres til 1.328.150 kr.

Allermest subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har ret til afgiftsgodtgørelse for enhver fraførsel af det tilførte, afgiftspligtige materiale.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgte har overfor sagsøgerens allermest subsidiære påstand tillige påstået frifindelse for tiden.

Sagsøgte har oplyst, at hvis der sker fraføring af affald i henhold til anvisning fra ...2 Kommune eller i henhold til en tilladelse efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, vil SKAT anerkende, at afgift for den mængde affald, der fraføres, vil blive tilbagebetalt efter ansøgning

Sagsøgerens mest subsidiære påstand er opgjort således:

Tilført 2008  

5.650.000 kg

Tilført 2009

4.517.270 kg (3.000.000-343.760) 2656 a 375 kr.=  

996.000 kr.

Tilført 2010

343.760 kg 344 a 475 kr.=

   163.400 kr.

Tilført i alt

10.511.030 kg

1.159.400 kr.

I behold

3.000.000 kg

Fraført

7.511.000 kg x 6% = 450 a 375 kr.

   168.750 kr.

Opkrævning

1.328.150 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men den indeholder de afgivne forklaringer.

I Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 (11-0299745) er blandt andet anført:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har afkrævet H1 A/S (herefter benævnt selskabet) 7.998.281 kr. i affaldsafgift for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse ændres delvist.

...

Sagens oplysninger

Ifølge selskabets hjemmeside ... ejer selskabet xxx hektar jord (xxx tdr. land). Udover hovedbygningen er der driftsbygninger på xxx kvadratmeter. Selskabets driftsområder er planteavl, skovbrug, svineproduktion. biogas, kornhandel, biobrændsel, komposteringsanlæg og transportvirksomhed. Selskabet har 45 ansatte.

Selskabet er beliggende i ...2 Kommune. Frem til 1. januar 2007 var selskabet beliggende i daværende ...3 Kommune.

SKAT modtog den 9. juni 2010 kopi af ...2 Kommunes anmeldelse til Politiet vedrørende overtrædelse af miljølovgivningen ved modtagelse og spredning af gips- og papiraffald på selskabets jord i perioden 2005 til 2010. Af anmeldelsen fremgår det bl.a., at ...2 Kommune på baggrund af en henvendelse fra Miljøstyrelsen den 26. februar 2010 har anmodet selskabet om at redegøre for modtagelse af gips- og papiraffaldet fra G1x A/S. Selskabet har overfor kommunen forklaret, at der siden 2005 er spredt gips- og papiraffald på selskabets marker som jordforbedringsmiddel. Gips- og papiraffaldet er modtaget fra G1x A/S i ...4, som har specialiseret sig i at genknuse og sortere brugt gips for derefter at levere den rene gips tilbage til gipsfabrikkerne. Aftalen om modtagelse af gips- og papiraffald fra G1x A/S er indgået i 2005. Selskabet har som betaling modtaget 160 kr. excl. moms pr. ton gips- og papiraffald, der er tilført i perioden.

Kommunen har efterfølgende foretaget tilsyn hos selskabet og konstateret udspredning af gips- og papiraffald på selskabets marker. Ved brev af 19. marts 2010 blev det indskærpet fra ...2 Kommune, at selskabet straks skulle ophøre med at modtage og anvende gips- og papiraffald til jordbrugsformål. Ved tilsyn hos selskabet den 22. marts 2010 konstaterede en tilsynsmedarbejder fra ...2 Kommune, at selskabets ansatte, på trods af en indskærpelse fra kommunen af den 19. marts 2010, var i færd med at sprede gips- og papiraffald på selskabets marker. Tilsynsmedarbejderen gav straks et mundtligt forbud mod spredningen af gips- og papiraffaldet, hvilket blev fulgt op af et skriftligt forbud den 30. marts 2010.

Mængden af spredt gips- og papiraffald er af selskabet oplyst til:

2005

1.420.890 kg

2006

4.310.400 kg

2007

4.994.760 kg

2008

5.650.000 kg

2009

4.517.270 kg

2010

    343.760 kg

I alt

21.237.080 kg

Miljøtilladelse

Den daværende ...3 Kommune har den 29. februar 2000 fremsendt miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven. Af godkendelsen fremgår det bl.a., at selskabet har komposteringsanlæg som biaktivitet. Som vilkår for komposteringsanlægget fremgår, at råvarerne til komposteringsanlægget består af spildevandsslam og strukturmateriale bestående af grene, kviste, flis og lignende (have-/parkaffald) jf. punkt 2.2.2. Spildevandsslammet og strukturmaterialet blandes og lægges i miler, der med tiden komposteres. Den færdige kompost anvendes fortrinsvis til udbringning på selskabets egne marker.

G2 I/S har på vegne af den daværende ...3 Kommune foretaget miljøtilsyn hos selskabet den 28. november 2006. Af tilsynsrapporten dateret den 30. november 2006 fremgår bl.a.: "H1 A/S driver desuden en komposteringsplads for have-/parkaffald. Affaldet anbringes direkte på jorden og vendes i miler. Til nogle af milerne tilsættes kalkholdige affaldsdele. Efter et års kompostering anvendes komposten som jordforbedring til de sandede jorder på det inddæmmede areal. Der modtages hvert år ca. 25.000 tons have-/parkaffald fra Genbrugsstationerne i ...1 Kommune".

...2 Kommune har i mail af 14. april 2010 til SKAT oplyst, at selskabet ikke har haft tilladelse til at modtage og behandle gipsaffald. ...2 Kommune har videre oplyst, at spredningen af gips- og papiraffaldet fra G1x A/S aldrig har været godkendt af tilsynsmyndighederne, og at tilsynsrapporten fra 2006 således ikke er at betragte som en miljøgodkendelse.

I brev af 17. maj 2010 til ...2 Kommune oplyser ...5 Kommune, at miljøafdelingen i den tidligere ...4 Kommune har været i dialog med G1x A/S i ...4 om klassificeringen og bortskaffelse af gipsaffaldet. ...4 Kommunen har ligeledes været vidende om, at affaldet blev tilført et komposteringsanlæg hos selskabet.

...5 Kommune har ved tilsyn hos G1x A/S i februar 2010 krævet dokumentation for, at gipsaffaldet blev tilført et anlæg, godkendt til formålet, hvilket ikke kunne fremskaffes. G1x A/S fik derefter forbud mod levering af gips- og papiraffald til selskabet.

Gips- og papiraffald

I rapport til ...2 Kommune af 9. april 2010 har G3 A/S beskrevet indholdet af 1 stk. stikprøve af 24. marts 2010 af gipsaffald i mile fra selskabet. Det fremgår heraf bl.a., at hovedindholdet i stikprøven udgøres af papir og pap (77 %), og at prøven derudover indeholder gips (9,7 %), træ (3,9 %) samt små rester af plastic, spånplade, skum, keramik, metal, flamingo samt småsten og små papirstykker (9,4 %), jf punkt 3.1.

Politirapport

SKAT har den 19. november 2010 efter anmodning modtaget et komplet sæt akter i miljøsagen fra politiet. Heraf fremgår bl.a. opgørelserne af den modtagne mængde gips- og papiraffald i selskabet i perioden 2005 til 2010 samt forklaringerne til politiet fra selskabet og G1x A/S. Herudover indeholder akterne også de relevante miljøgodkendelser for selskabet og G1x A/S.

Under sagens behandling er der fremlagt kopi af bødeforlæg udstedt af politiet den 6. september 2011 på 5.000 kr., hvoraf fremgår:

"...

(...) Beskrivelse af forseelsen overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, ved i perioden 2005 til 2010 at have spredt gipsaffald på markerne på H1 A/S i ...2 Kommune uden at der var indhentet tilladelse hertil fra ...2 Kommune. (...).

..."

SKATs afgørelse

SKAT har den 22. marts 2011 truffet afgørelse, hvorefter selskabet afkræves 7.998.281 kr. i affaldsafgift for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010.

Beløbet er fremkommet således:

Modtaget gips- og papiraffald:

2005-2009

20.893,32 tons á 375 kr.

7.834.995 kr.

2010

343,76 tons á 475 kr.

   163.286 kr.

Affaldsafgift i alt

7.998.281 kr.

Virksomheder, der modtager affald til deponering, er registreringspligtige efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006 med senere ændringer.

Virksomheder, der deponerer affald på egen grund, er registreringspligtige efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 2.

Af affaldsafgiftslovens § 9 følger, at der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Den afgiftspligtige vægt skal efter affaldsafgiftslovens § 12 opgøres på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i afgiftsperioden, fratrukket vægten af den mængde affald, der er fraført virksomheden i perioden.

Afgiften udgør pr. 1. januar 2010 475 kr. pr. ton deponeret affald i henhold til affaldsafgiftslovens § 10. I perioden 2005 - 2009 udgjorde afgiften 375 kr. pr. ton deponeret affald.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald (Affaldsbekendtgørelsen) omfatter håndteringen af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning.

Af punktafgiftsvejledningen, afsnit G.3.6.2 fremgår: "Affald defineres i affaldsbekendtgørelsen som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. At et stof eller en genstand er optaget i bilag 1, jf. bilag 2, betyder ikke, at det af denne grund kan betragtes som affald i alle sammenhænge og under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 3, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. Det fremgår af definitionen, at stoffet eller genstanden først bliver til affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det eller er forpligtet til at skille sig af med det. Et materiale må således betragtes som affald i tilfælde, hvor den, der skal bortskaffe materialet, ikke har fundet fornyet anvendelse herfor. Det er kommunalbestyrelsen, der i konkrete tilfælde afgør, om et stof eller en genstand er affald".

Gipsaffald henhører under pkt. 17 08 i listen over affald i bilag 1, jf. bilag 2, jf § 3, stk. 1, nr. 1.

Af punktafgiftsvejledningen, afsnit G.3.6 fremgår: "Affaldsafgiften er knyttet sammen med miljølovgivningen på den måde, at der indtræder registreringspligt for en virksomhed eller et anlæg ved tilførsel til forbrænding eller deponering af affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det samme gælder for andet affald i det omfang, det fremgår af affaldsafgiftsloven. Pligten til at betale affaldsafgift hænger på den måde sammen med anvisningspligten efter affaldsbekendtgørelsen".

Det følger af miljølovgivningen, at genanvendelse af affald kan være tilladt. I særlige tilfælde kræver genanvendelse en konkret miljøtilladelse. Det følger eksempelvis af miljøbeskyttelseslovens § 19, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan tillade genanvendelse af affald til bygge- og anlægsarbejde.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) regulerer i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 736 af 26. november 1989.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (genanvendelsesbekendtgørelsen) regulerer genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007, 1635 af 13. december 2006 samt 655 af 27. juni 2000.

Såfremt affald ikke tillades genanvendt, enten konkret eller generelt efter miljølovgivningen vil det som udgangspunkt være anvisningspligtigt affald, og dermed afgiftspligtigt.

Ifølge Østre Landsrets dom af 30. juni 2010, offentliggjort som SKM2010.461.ØLR, blev en virksomhed, der havde modtaget anvist jord indeholdende blandet bygningsaffald, fundet afgiftspligtig af den tilførte jord, idet jorden måtte betragtes som affald. De læs brokker og jord, der var omfattet af sagen var anvist af kommunerne som bygningsaffald. Bygningsaffaldet blev undergivet en sorteringsproces og restfraktionerne blev af virksomheden registreret som fraført, uanset at restfraktionerne blev deponeret på virksomheden. Østre Landsret fandt det ikke godtgjort, at deponeringen indebar en (lovlig) genanvendelse eller nyttiggørelse af affaldet. Det bemærkes, at virksomheden ikke havde en konkret miljøtilladelse til deponeringen af restfraktionerne.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har modtaget og spredt gipsaffald uden konkret tilladelse fra miljømyndighederne i den daværende ...3 Kommune, nu ...2 Kommune. Selskabet har udelukkende haft tilladelse til at modtage og behandle spildevandsslam samt have-/parkaffald i selskabets komposteringsanlæg.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at SKAT som hovedregel skal udsende varsel om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvar senest 3 år efter udløbet af angivelsesfristen.

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår dog, at SKAT kan udsende varsel om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar, uanset fristerne i § 31, såfremt den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret er foretaget på et urigtigt grundlag. SKATs varsel skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 udsendes senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKAT har efter presseomtale den 23. marts 2010 løbende modtaget analyserapporter og oplysninger fra ...2 Kommune vedrørende spredningen af gips- og papiraffald på selskabets jorde i perioden 2005 til 2010. Ved modtagelsen af politiets akter den 19. november 2010 fik SKAT grundlaget for at opkræve affaldsafgift af gipsaffaldet, der er modtaget og deponeret hos selskabet i perioden, og opgøre det skyldige afgiftstilsvar. Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er således den 19. november 2010 og frist for SKATs afsendelse af varsel om forhøjelsen af afgiftstilsvar er dermed den 19. maj 2011.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT den 6. juli 2011 bl.a. udtalt følgende:

"...

(...) I forhold til klagen skal bemærkes følgende:

1. Primær påstand

Deponeringen af affald er afgiftspligtig i henhold affaldsafgiftslovens §§ 9 og 11. Affaldet er ikke tilladt genanvendt på landbrugsejendommens jorder af kompetente miljømyndighed.

2. Subsidiær påstand

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidspunkt, hvor SKAT med rimelighed kan fastslå afgiftspligtens indtræden og afgiftens størrelse. Se hertil SKM2010.813.LSR.

SKAT blev gjort bekendt med situationen på H1 A/S i marts 2010 og frem mod november 2010 blev SKAT underrettet af ...2 Kommune, om kommunens miljøtiltag, herunder politianmeldelse. Først ved modtagelsen af materiale fra Politiet den 19. november 2010 blev SKAT imidlertid i stand til at fastslå, at affaldsdeponeringen ikke var forudgående godkendt efter miljølovgivningen af de involverede kommunale miljømyndigheder, og at afgiftspligten dermed var indtrådt samt den deponerede mængde = afgiftens størrelse.

3. Mere subsidiær påstand

H1 A/S har haft tilladelse til at modtage have/parkaffald til komposteringsanlæg. H1 A/S har på intet tidspunkt haft tilladelse til at udsprede gipspladeaffald på H1 A/S´ jorder.

(...)

..."

SKATs indstilling

...

SKAT har endvidere tiltrådt, at selskabet er registrerings- og afgiftspligtigt ved modtagelsen af det i sagen omhandlede gips- og papiraffald.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der ikke er tale om afgiftspligtigt affald i henhold til affaldsafgiftsloven.

...

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten bl.a. anført, at det produkt, som selskabet har modtaget fra G1x A/S, er anvendt som jordforbedringsmiddel til neutralisering af saltholdig jord. Produktets hovedindhold er papir og pap (77 %), hvorfor det ikke kan karakteriseres som gipsbaseret affald. Der er herved henvist til analyserapporten fra G3 A/S, hvoraf fremgår, at hovedbestanddelen i det affald, som selskabet har modtaget, består af pap og papirrester og ikke af gips.

Affald er ethvert stof og enhver genstand, der kan give en uoprettelig påvirkning af miljøet, og som derfor ikke må spredes på jorden. I rapporten fra G4 er der screenet for 220 miljøfremmede stoffer. Det vurderes på baggrund af den udførte risikovurdering, at der ikke er en uacceptabel risiko for jordmiljøet på markerne.

SKAT fastslår, at retspraksis kan udledes af SKM2010.461.ØLR. I denne sag skete der ikke nyttiggørelse og genanvendelse af blandet bygningsaffald. Hos selskabet er det modtagne produkt nyttiggjort og genanvendt som jordforbedringsmiddel for at neutralisere en saltholdig jord. Det bemærkes, at Kommunen årligt har ført miljøtilsyn uden bemærkninger, og at plantedirektoratet heller ikke har reageret på de modtagne markregnskaber, hvoraf anvendelsen også fremgår.

...

Til støtte for den mest subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. anført, at selskabet på ingen måde har forsøgt at skjule modtagelsen af gips- og papiraffaldet fra G1x A/S. Idet transporten til selskabet er sket på normal vis, affaldet er blevet opbevaret til offentligt skue, og selskabet har fuldt ud indarbejdet det modtagne affald i selskabets markregnskaber hvor bl.a. Plantedirektoratet har haft fuld indsigt. Der har gennem de seneste år været ført årlige miljøtilsyn, hvor der ikke er blevet fremført bemærkninger om det modtagne gips- og papiraffald. Henset til de store mængder, som selskabet har modtaget, burde ...2 Kommune, ...3 Kommune eller G2 I/S have reageret, såfremt de var vidende om, at det ikke var lovligt. Af tilsynsrapporten fra 30. november 2006 fremgår det endda, at selskabet tilsætter kalkholdige affaldsdele til nogle af selskabets miler på markerne. Selskabet har anset gips- og papiraffaldet for et jordforbedringsmiddel til gavn for jorden.

Selskabet har en årlig omsætning på ca. 300 mio. kr., hvoraf omsætningen fra modtaget gips- og papiraffald udgør ca. 720.000 kr.. Ud fra en helhedsbetragtning kan det næppe tilregnes, at selskabet bevidst har forsøgt at unddrage afgift på modtaget affald. Såfremt selskabet var vidende om, at der skulle betales en afgift på henholdsvis 375 kr. og 475 kr., så havde selskabet aldrig indgået en aftale med leverandøren.

Af G4´s rapporter af august 2010 til ...2 Kommune fremgår det i konklusionen og anbefalinger: "(...) at der er udført en risikovurdering af udspredningen af gipsaffaldet på markerne og oplaget i forhold til jordmiljøet på markerne, overfladerecipienter og grundvand. Det vurderes på baggrund af den udførte risikovurdering, at der ikke er en uacceptabel risiko for jordmiljøet på markerne, overfalderecipienter og grundvand som følge at håndteringen af gipsaffaldet. Det kan dog ikke udelukkes, at vedvarende eller betydelig udspredning af gipsaffald på markerne vil medføre forhøjede indhold af bly, zink (...), der resulterer i en uacceptabel risiko for jordmiljøet på markerne".

Videre må der henses til, at affaldsafgiftsloven er kompliceret, idet kvalifikationen af produktets afgiftsmæssige status skal afgøres i henhold til miljølovgivningen. Man kan derfor ikke udlede, at et selskab som regelmæssigt har inspektion af miljøkontrollen, og som i øvrigt oplyser i diverse markregnskaber til Plantedirektoratet, at der anvendes jordforbedringsmidler, handler i ond tro.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har efteropkrævet selskabet 7.998.281 kr. i affaldsafgift for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010.

Ifølge den dagældende affaldsafgiftslovs § 11, stk. 1, jf lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006, fremgår:

"...

Virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

..."

Af den dagældende affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1 fremgår:

"...

Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed.

..."

Afgiften udgør pr. 1. januar 2010 475 kr. pr. ton affald, der leveres til deponering, jf. affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. I de tidligere perioder udgjorde afgiften 375 kr. pr. ton affald, der leveres til deponering.

Ifølge den dagældende affaldsbekendtgørelses § 2, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts 2011, fremgår:

"...

Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

..."

Af bilag 2 til affaldsafgiftsbekendtgørelsen fremgår:

"...

Listen over affald, jf. § 2, stk.1

Indledning

Listen over affald gennemfører Det Europæiske Affaldskatalog (EAK), som er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. Listen er en ikke udtømmende liste over affald. Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 2, er opfyldt. Affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald, når kriterierne i bilag 4 er opfyldt, jf. § 3, stk.1, nr. 21. Affaldstyperne i listen må ikke læses uafhængigt af det afsnit, de optræder i.

(...)

17 Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde)

(...)

1708 Gipsbaserede byggematerialer

1708 01 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer

1708 02 Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under 17 08 01

(...)

..."

Ifølge det oplyste har selskabet modtaget det omhandlede gips- og papiraffald fra G1x A/S. SKAT har den 14. april 2010 fra ...2 Kommune fået oplyst, at der ikke foreligger tilladelse til udspredning (genanvendelse) af gips- og papiraffaldet.

Gips- og papiraffaldet er som følge heraf affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, hvormed selskabet ved modtagelsen heraf er registreringspligtig efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og pligtig til at svare afgift ved tilførslen, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Den af repræsentanten nedlagte principale påstand kan således ikke imødekommes.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har efteropkrævet selskabet for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3.

...

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 fremgår:

§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. (...).

Landsskatteretten finder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1 pkt., begynder at løbe på det tidspunkt, hvor SKAT har fået kendskab til de faktiske omstændigheder, der er nødvendige for at kunne foretage en korrekt afgiftsopgørelse.

Det bemærkes, at det forhold, der i det konkrete tilfælde, begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, er, at selskabet har drevet uregistreret virksomhed, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, og dermed bevirket, at afgiftstilsvaret ikke har været fastsat. Retten finder herved, at betingelsen for fristgennembrud i henhold til § 32, stk. 1 nr. 3 er tilstede, idet selskabet må anses ved mindst groft uagtsomt forhold at have bevirket, at afgiftstilsvaret ikke var fastsat korrekt.

SKAT fik den 14. april 2010 fra ...2 Kommune oplysning om, at selskabet ikke havde den fornødne tilladelse til udspredning (genanvendelse) af gips- og papiraffaldet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19.

Videre modtog SKAT den 9. juni 2010 fra ...2 Kommune orientering om, at kommunen politianmeldte selskabet for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19 og modtog i den forbindelse kopi af politianmeldelsen af 14. maj 2010, hvoraf der bl.a. fremgår:

"...

(...) Som svar på ...2 Kommunes brev oplyste H1 A/S i brev af den 15. marts 2010 at der ikke var tilført gipspladeaffald til ejendommens miljøgodkendte komposteringsanlæg, men at der siden 2005 var udspredt 20.000 tons affald på markerne som jordforbedringsmiddel. (...)

...2 Kommunes vurdering

Anvendelse af affald til jordbrugsformål reguleres af slambekendtgørelsen såfremt affaldsproduktet fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Gips-/papiraffaldet er ikke omfattet af dette bilag. Såfremt affald som ikke er optaget på bilaget, ønskes anvendt til jordbrugsformål, kan myndighederne meddele tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19. Ved meddelelse af en sådan tilladelse skal bestemmelserne i slambekendtgørelsen iagttages, jf. § 29 i slambekendtgørelsen.

Affald kan ligeledes nyttiggøres i komposteringsanlæg såfremt det fremgår af anlæggets miljøgodkendelse.

...2 Kommune vurderer, at der er sket en overtrædelse af § 19 i Miljøbeskyttelsesloven, da der ikke foreligger en tilladelse til udspredning af gips-/papiraffald. (...).

..."

SKAT sendte herefter den 1. november 2010 underretning om kontrolbesøg til selskabet. Mødet blev efterfølgende aflyst, da SKAT den 19. november 2010 modtog kopi af politirapport og politiets akter. SKAT sendte den 21. januar 2011 forslag til afgørelse, hvilken blev fulgt op ved endelig afgørelse den 22. marts 2011.

Retten finder, at SKAT allerede den 14. april 2010 var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at fastslå, at der var indtrådt afgiftspligt for selskabet ved tilførslen af gips- og papiraffaldet, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1.

SKAT var således allerede på dette tidspunkt vidende om, at selskabet havde drevet uregistreret virksomhed, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, og dermed bevirket, at afgiftstilsvaret ikke var været fastsat.

SKAT burde som følge heraf ved kontakt til selskabet have indhentet oplysninger til brug for fastsættelsen af afgiftskravet for de enkelte perioder. Det forhold, at SKAT har forholdt sig passiv frem til 1. november 2010, for derefter at fremsende forslag til afgørelse den 21. januar 2011 medfører, at fristen i § 32, stk. 2, 1. pkt. ikke kan anses for overholdt.

Landsskatteretten imødekommer således den af repræsentanten nedlagte subsidiære påstand. Den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til SKAT.

SKATs afgørelse ændres dermed delvis.

..."

Det fremgår af en mail af 5. oktober 2006 fra VN, Miljøstyrelsen, til direktør LH, G1x A/S følgende:

"...

Kære LH.

I forlængelse af dit spørgsmål om, hvorvidt papirresten fra oparbejdning af gipsplader er homogene biprodukter og hvilken regulering papirresten er omfattet har jeg nu talt med min kollega.

Hvis papirresten bliver brændt er det affald og der skal efterfølgende svares affaldsafgift ved forbrændingen. Hvis papirresten derimod bliver materiale - genanvendt f. eks ved kompostering, så er papirresten et homogent biprodukt. Det betyder ikke, at papirresten ikke er omfattet af affaldslovgivningen, men det betyder, at kommunens anvisningspligt ophører. I praksis vil det sige, at I frit kan aflevere papirsresten til materialegenanvendelse (kompostering) uden at kommunen anviser dette.

Med hensyn til selve gipsen som I oparbejder, vurderer vi, at det må anses for at være et produkt, hvis den oparbejdede gips har samme kvalitet som "jomfruelig" gips og sælges på lige vilkår med den "jomfruelige" gips. Det betyder, at gipsproduktet ikke er omfattet af affaldsreguleringen og derfor frit kan sælges til virksomheder m. som anvender gips. I bør for en ordens skyld kontakte kommunen for at få deres godkendelse af dette.

..."

I anledning af en mail fra direktør LH kontaktede KT, Vandmiljøkontoret, Amtet i en mail af 24. oktober 2006 således:

"...

Hej VN.

Jeg har fået en henvendelse vedr. udspredning af affald på landbrugsjord. En virksomhed som genbruger/nedknuser gipsplader, får et affaldsprodukt af bl.a. papiret, der sidder på gisppladerne. Dette papir/gipsaffald vil de gerne bliver blandet med kompost og bragt ud landbrugsjord. P.t. eksporteres papir/gipsaffaldet til Norge, hvor komposteringsanlæg har tilladelse til at anvende affaldet.

Der er lavet analyser på affaldet, som overholder slambekendtgørelsens krav. Jeg mener, at vi i Amtet skal give tilladelse til at affaldet må tilføres komposteringsanlæg, altså en § 19-tilladelse til papir/gipsaffaldet må tilføres komposteringsanlægget - hvis vi ellers finder dokumentationen ok. Det er det vi gør når det drejer sig om affald til biogasanlæg. Er det en rigtig fortolkning, eller er det komposteringsanlægget der skal have tilladelsen?

..."

VN svarede den 3. november 2006 således:

"...

Kære KT

Jeg har drøftet sagen om papir/gips affaldet til kompostering med vores industrienhed og vi er nået frem til følgende:

Et komposteringsanlæg har via deres miljøgodkendelse tilladelse til at kompostere forskelligetyper af affald, materialer mv. Det betyder, at genbrugsvirksomheden af gipspladerne kan afsætte deres papir/gips affald til de komposteringsanlæg, der har tilladelse til at kompostere denne affaldstype.

Hvis et komposteringsanlæg ikke har tilladelse til at kompostere papir/gipsaffaldet, men ønsker at anvende affaldet til kompostering, kan komposteringsanlægget søge om tilladelse til at behandle den type affald hos tilsynsmyndigheden. Anlægget skal så over for tilsynsmyndigheden dokumentere, at affaldet ikke indeholder miljøskadelige stoffer mv. Hvis anlægget ønsker at anvende det komposterede papir/gips affald til jordbrugsformål skal anlægget søge en § 19 tilladelse, da denne type affald ikke er omfattet af slambekendtgørelsens bilag 1.

..."

KT videresendte samme dag mailen til NA, som den 14. november 2006 sendte sålydende mail til LH:

"...

Nedenfor kan du se de oplysninger jeg har modtaget fra Amtet jvf deres korrespondance med Miljøstyrelsen (MST).

Du har ret hvad angår klassificeringen, idet jeres produkt kan betragtes som et homogent biprodukt, i de tilfælde hvor det kan anvendes direkte i en produktion. Nu nævner du, at I også ønsker, at genanvende produktet i forbindelse med kompostering. Som du kan se af nedennævnte skal hver "affaldsmodtager" have en tilladelse til af måtte modtage jeres produkt til genanvendelse i deres proces (vilkårsændring i deres miljøgodkendelse).

Hvad angår kompostering, så skal hver anlæg have en § 19 tilladelse fordi deres produkt bliver blandet med affald (se udtalelse fra MST).

Håber det er svar nok - ellers må du kontakte mig igen.

..."

Den 26. november 2006 skrev direktør LH til NA:

"...

Kære NA

Undskyld, at det har taget lidt tid for mig at komme tilbage hertil, men jeg skulle lige have afstemt med G5, der også har undersøgt diverse ting for os.

I og med, at I er enige i, at der er tale om homogene biprodukter (for papiret) og et almindeligt produkt (for pulveret) ville jeg gerne have et officielt dokument fra Jer i så henseende, svarende til hvad vi i sin tid fik specifikt på brugen af papiret hos G6. Der bør bl.a. stå, at vi frit kan disponere over det (uden Kommunen har anvisningspligt).

Jeg vil gerne have det som et officielt dokument på jeres brevpapir, fremfor bare en email korrespondance.

På forhånd tak.

..."

NA svarede således den 7. december 2006:

"...

Vedr. affaldshåndtering.

...4 Kommune har den 9. oktober 2006 modtaget en forespørgsel fra G1 A/S om klassificering af gips og papir, som Homogent biprodukt til genanvendelse på godkendte anlæg, eller anlæg (virksomheder) som har tilladelse til at måtte modtage dette.

...4 Kommune har taget forespørgslen til efterretning og efter drøftelser med virksomheden, Amtet samt udtalelse fra Miljøstyrelsen, skal det hermed oplyses at kommunen ikke har nogen indvending mod det adspurgte.

..."

Den 2. april 2009 skrev LH til NS, der var bestyrelsesmedlem i H1 A/S, således:

"...

Kære NS

Jeg refererer til dagens samtale, og fremsender hermed dokumentation for, at vores papirresidual er et homogent biprodukt. Vi har fået tilladelsen to gange, som det fremgår, idet den første tilladelse kunne opfattes som værende givet specifikt til brug hos G6.

Derfor fik vi anden gang en generel tilladelse.

Hermed er det ikke længere affald, der skal følge kommunens anvisninger.

..."

Der blev vedlagt skrivelserne af 29. september 2002 og 7. december 2006 fra ...4 Kommune.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør NC, miljøtekniker NA, chefkonsulent TT og vognmand LP.

Direktør NC har forklaret, at han tiltrådte som direktør hos sagsøgeren den 1. marts 2010. Han har en karriere indenfor finans og økonomi. Han har blandt andet været ansat tidligere i G7 og i G8. Sagsøgerens hovedforretningsområde er køb og salg af korn og foderstoffer, og sagsøgeren driver endvidere et biogasanlæg og en vognmandsforretning. Der er ca. 50 ansatte hos sagsøgeren. Der er ikke nogen planteavlsspecialister, men de har en med grønt kort. De bruger R1 som rådgivere.

Der er fortsat oplagret 2-3.000 tons gipsprodukt. Det fremgår af mange rapporter, at tilførsel af gips har en positiv linie på planteavl, og sagsøgeren har ca. 1.000 hektar, som blev inddæmmet i slutningen eller midten af 60´erne.

De udspredte gips i gyllesæsonen fra 1. februar og ca. 1-2 måneder frem. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt de fik materialet kontinuerligt. Man kan se på oversigten i ekstrakt 2, side 286 og følgende, hvad deres månedlige indtægter udgjorde i relation til G1 A/S. Man kan se, at der i januar 2008 er modtaget 535.120 kg gipsaffald á 160 kr. i alt 85.619,20 kr. med tillæg af moms 21.404,80 kr., og i betaling for lagerleje ...6 og ...7 med i alt 63.000 kr. med tillæg af moms 15.760 kr. Kontoudtoget omfatter tiden frem til den 31. december 2010, og der er senest modtaget gipsaffald i marts 2010. Lageret blev udlejet til brug for opbevaring af gipsplader, som ikke endnu var blevet forarbejdede, og de modtog gipspladerne fra forskellige genbrugspladser. Noget blev oparbejdet hos H1 A/S, og så blev det derefter lagt ud på stakken. Han vil tro, at det var et led i aftalen, at landbruget kunne bruge det bagefter. ...2 Kommune har ikke truffet en endelig afgørelse om, hvad der skal ske med det, der er tilbage. De har søgt en gang og fået afslag på en tilladelse efter § 19, men de arbejder nu på en anden løsning. De vil samle de ting op, som ikke forgår eller bliver formuldet. Han mener godt, at H1 A/S kan opfylde de krav, der vil bliver stillet i en tilladelse. Jægerne på ejendommen kan samle ledningsdele og plastikdele op.

Kommunen har sagt, at det er en mulighed, at det skal køres til forbrænding, men kommunen har ikke pålagt dem, at det skal ske ved forbrænding på et godkendt anlæg. Han har talt med fjernvarmeværket i ...1 om de kunne modtage det. Han kan ikke huske, hvad det skulle koste, men så vidt han husker, var det et beløb på 300-400 kr. pr. ton plus moms. Hvis de ikke får en § 19-tilladelse, og hvis de får et påbud om, at det skal sendes til forbrænding, så er de nødt til det. Det er rigtigt, at det i sagsøgerens årsopgørelser ikke ser for godt ud med driftsresultaterne, men de er ikke afhængig af fremmed finansiering. Fonden finansierer selv underskuddet. Han blev netop ansat for at gøre resultaterne bedre. Regnskabet for 2012 er bedre, og for 2013 bliver det rigtig godt i forhold til de tidligere resultater,

NS, der tidligere var forvalter, havde en landbrugsfaglig uddannelse. Det er først i hans egen direktørtid, at de har haft kontakt med R1 vedrørende rådgivning i forhold til den rene plantedrift. De har for ca. 3 måneder siden fået en henvendelse fra et skovbrugsfirma, som muligvis vil aftage gipsaffaldet og bruge materialet i en skov i Polen. De har videresendt henvendelsen til ...2 Kommune, men ...2 Kommune har ikke svaret endnu.

NA har forklaret, at hun er uddannet industriteknikker og miljøteknikker, og at hun efterfølgende har taget forskellige kurser. Hun blev ansat i sommeren 2002 i ...4 Kommune, og hun er nu ansat i ...2 Kommune i Miljøafdelingen. Mens hun har været ansat i ...2 Kommune, har hun ikke beskæftiget sig med sagen.

I ...4 var der 2 ansatte i Miljøafdelingen, og hun var den ene af dem. De havde blandt andet at gøre med alt indenfor miljølovgivningen og også med affald. De havde ikke specialiseret opgaverne. De havde ikke særlig indsigt med virksomheden G1 A/S i ...4, for det var amtet, der havde givet tilladelse til produktionen, og kommunen var kun tilsynsmyndighed i forhold til affaldshåndtering og vandforsyning. Amtet havde i øvrigt tilsynet med virksomheden. Hendes kollega havde kontakt med direktør LH, og LH ringede og spurgte efter PH, men PH var gået på pension. LH ønskede at få en skriftlig udtalelse fra kommunen om, at der var tale om et homogent biprodukt. Hun ville gerne have lejlighed til at undersøge det nærmere, så hun bad ham om at sende sin anmodning pr. mail. Han sendte en lang mail, som beskrev gipsaffaldet og papiret, men der blev ikke anført noget om at genanvende det i en anden proces eller om at udsprede det på jorden. Hun sagde, at hun ville snakke med tilsynsmyndigheden om det. Hun ringede til KT i Vandmiljøkontoret i Amtet, og KT sagde, at hun ville tage kontakt til Miljøstyrelsen. Hun havde ikke fået noget at vide om, at LH selv havde talt med Miljøstyrelsen. Hun sagde, at hvis det blev genanvendt på et godkendt anlæg, kunne det anses som et homogent biprodukt, men hvis det skulle spredes ud på landbrugsjorden, ville det kræve en § 19-godkendelse.

Efter den 1. januar 2007 var det kommunens forpligtelse at holde tilsyn med det. Hendes svar i mallen var imidlertid ikke godt nok for LH. Han ville have en meddelelse om det på officielt papir fra ...4 Kommune. Hun skrev derfor den fremlagte skrivelse af 7. december 2006. De havde ikke anvisningspligt på det tidspunkt. Hun havde fået at vide af LH, at materialet var blevet renset for urenheder. Der var i 2007 et tilsyn på virksomheden, og de så, at urenhederne blev kørt væk som erhvervsaffald, og de gik ud fra, at det var den måde, som det blev håndteret på. Det ville efter hendes opfattelse have gjort en forskel, at der var urenheder - også selvom det kun var for så vidt angår 1,56%. Hun har slet ikke set nogen analyser i sagen om materialet. De var ikke tilsynsmyndighed for virksomheden i oktober 2006. Det er ikke normalt, at de taget, på kontrolbesøg på grundlag af en konkret henvendelse. De overvejede ikke at kontakte ...3 Kommune. I 2008 indskærpede de i ...5 Kommune G1 A/S om, at de skulle holde materialet overdækket. De fik at vide, at der var en teltdug, der var bestilt, og de fik oplysning om, at virksomheden havde lejet noget plads på H1 A/S, så materialet kunne opbevares indendørs. De fik kun at vide, at der var tale om et oplag og ikke om, at materialet skulle komposteres eller bringes ud på jorden. Hendes brev fra december 2006 var så kortfattet, fordi LH jo var blevet underrettet udførligt i mails. og hun havde videresendt de mails, som hun havde fået fra Amtet og Miljøstyrelsen til ham.

Det var PH, der havde lavet skrivelsen af 23. september 2002 angående affaldshåndtering til G1 A/S. Det var et svar på en ansøgning fra 18. september 2000, hvor virksomheden havde forespurgt om muligheden for aflevering af et homogent biprodukt, kartonaffald til G6, hvor det ville indgå som brændsel og i cementproduktionen, og PH skrev, at han kunne bekræfte, at man ikke havde nogen indvendinger mod dette. Det indgår også i hendes svar, at betegnelsen homogent biprodukt kunne anvendes, når der skete aflevering til et godkendt anlæg. Hendes skrivelse er omtalt i Miljøstyrelsens skrivelse af 3. maj 2013 til Kammeradvokaten. Hun kan henvise til de mails, hun har omtalt, og som hun har medbragt til retsmødet. Der var tale om en mail af 5. oktober fra Miljøstyrelsen til LH, en mail af 24. oktober 2006 fra Amtet til Miljøstyrelsen, mail af 3. november fra Miljøstyrelsen til Amtet. Disse mails blev af Amtet sendt videre til hende, og hun videresendte dem den 14. november 2006 til LH. Han skrev på ny til hende den 26. november 2006. Affattelsen af skrivelsen af 7. december 2006 skal ses i dette lys. Kommunen vidste ikke noget om, at sagsøgeren allerede fra 2005 havde modtaget affald fra G1 A/S. Man hørte første gang noget om H1 A/S, da man overfor SM den 21. maj 2008 indskærpede, at affaldet skulle være overdækket. Det var først, da forholdet kom i pressen i foråret 2010, at hun blev kontaktet af NN, der ville vide, om hun kunne huske noget. Hun har kontaktet afdelingsleder MP fra ...5 Kommune, fordi det blev anført, at ...4 Kommune havde været vidende om, at affaldet blev tilført komposteringsproces på H1 A/S i en mail fra G1x A/S. og MP har skrevet til hende, at hans udtalelse byggede på en fejlvurdering af mallen fra G1x A/S. Det var først i februar 2010, at bortskaffelsesmetoden blev beskrevet.

Chefkonsulent TT fra Planteafdelingen i R1 har forklaret, at han er planteavlskonsulent og agronom. Han blev uddannet i 1992, og han har beskæftiget sig med planteavl siden da. Han har været ansat i R1 i 7 år og er beskæftiget med rådgivning af større gårde i hele Danmark - herunder også H1 A/S. Han fik udleveret analyserne fra sagsøgeren, og man kunne se af disse analyser, der var bestilt af ...2 Kommune, at noget af materialet indgik i naturens kredsløb, og at noget var gavnligt for jordstrukturen. De ca. 10% gips virker godt på planter, der gror i jord, der har et forhøjet natriumindhold. Det betyder, at jorden bedre kan bearbejdes, fordi der ikke kommer saltskorper på jorden. Et højt natriumindhold er ikke godt for planterne. Det nævnes i alle lærebøgerne, at det er en god metode at anvende, og i gamle dage brugte man mergel. Det er sværere at finde gips til brug for dette, fordi mere og mere gips bliver genanvendt. For mange år tilbage kunne det lykkes at skaffe det. Pap og papir kan indgå i jordens omsætning. Jorden var inddæmmet i tiden fra 1962 til 65, og det var for lidt humus i det. Der var tidligere havvand på stedet. Man har brugt at nedmulde halm i jorden, og man pløjede eller harvede det ned, så det blev tilført som humuslag. Tilførsel af gips med ca. 40 ton pr. hektar ville medføre faktor 6 til 7 for ekstra humus i forhold til tilførsel af et enkelt års halm. Det ville virke forbedrende på jordstrukturen. Der er brug for opbygning af humus i mange år. Det er muligt, at halmen i stedet kan laves om til pap og papir. Omkostningerne er også til fordel for udbringning af gips i forhold til halm. Det koster 15-20 øre pr. kg halm, og der skal anvendes 4 til 4,5 tons halm pr. hektar alt efter, hvilken afgrøde, der skal være. Det kan have en væsentlig værdi at anvende produktet til jordforbedring. Han kan helt tilslutte sig den vurdering, som ...8 Kommune havde i forhold til anvendelse af gipspladeaffald i forbindelse med en tilladelse til udbringning af komposteret spildevandsslam, gipspladeaffald og have/parkaffald til jordbrugsformål. Kommunens vurdering er omtalt i afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet af 20. juni 2013.

Han har set analyserapporterne i sagen herunder fra G4. Værdierne af næringssalte, herunder af kvælstof, er omtalt. Det er disse næringssalte, der er aktive også i almindelig gødning. Han har ikke været med til at lave sagsøgerens gødningsrapporter. Det er en opgave, der har været varetaget af en kollega. Indholdet af kvælstof er på grænsen til, at det skulle indberettes i gødningsregnskabet. Han har lavet sin udtalelse af 12. marts 2013 til brug for sagen. R1 har ikke tidligere været involveret i rådgivningen. Han har bygget sit svar alene på analysen fra ...2 Kommune. Han har ikke forholdt sig til det, der faktisk var udspredt. Hvis der blev spredt 40 tons pr. hektar, ville det være godt for planterne. Han har ikke vurderet på det forhold, at der er spredt noget ud i tiden fra 2005 til 2010. Man kan se på analyseresultatet, at der er 9,7% gips, og 77% papir eller pap. Det er rigtigt, at der ikke står noget om humus i hans udtalelse. Det ville være påkrævet med nogle nærmere undersøgelser. Det er beregnet efter tørstofmængde, og det skulle testes inden, og det er ikke sket. Hans vurdering er baseret på faktisk udspredning af 40 tons pr. hektar. Gipspapiraffald kan ikke købes, og han er ikke tidligere stødt på, at det er blevet solgt til landmænd. Hvis det havde en værdi, skulle sagsøgeren alligevel ikke betale noget for det, for der var omkostninger til udspredning og nedlæggelse af det i jorden. Han er ikke bekendt med sagsøgerens omkostninger. Papir og pap nedbrydes biologisk i løbet af 2-3 år.

LP har forklaret, at han driver selvstændig vognmandsvirksomhed. Han har fragtet gipsrestpapir fra virksomheden G1x A/S til sagsøgeren. Han har også en enkelt gang kørt med gipsplader, men de blev kørt tilbage til G1x A/S og knust der. Det kan godt være, at der også blev knust nogle gipsplader i en af hallerne hos sagsøgeren. Det var G1x A/S, der betalte ham for kørslen. Der var et løbende samarbejde i mange år. Der blev kørt gipsrestmateriale ud til sagsøgeren fra ...4, ...9 og ...10. Der var tale om det samme slags materiale, og det blev afleveret på en anvist plads på markerne langt ude på ejendommen. Han var den eneste vognmand, der kørte materialer dertil.

Han har ikke fragtet materiel til at knuse pladerne til stedet. Det var vognmand NT fra ...11, der kørte en maskine, der kunne knuse pladerne til stedet. Der skulle anvendes en specialtrækker. Han mener, at det gips, der blev renset fra, blev kørt tilbage til ...4, men han er ikke sikker på det. Han fik ikke fra G1x A/S oplyst, at der var tale om affald. Han er i øvrigt registreret som vognmand og godkendt til at transportere affald, så han har udført transporterne lovligt.

Han mener, at G1x A/S fik materialet fra genbrugspladser, nedbrydningspladser og byggepladser. Der var ledningsrester og andet i materialet. Han mener, at der var tale om byggeaffald. Der blev også hentet noget materiale i Sverige. Der var også tale om restpapir og pap, og det blev kørt langt ud på marken. Der er lange grusveje på sagsøgerens ejendom, og materialet blev samlet i en kæmpestor dynge. Det er også kørt ud til måske 2 marker. Han ved ikke, hvordan udspredningen foregik. Han kører ikke mere for G1x A/S. Han stoppede i september 2012. Han har også kørt noget materiale fra et firma, G9, i Sverige til sagsøgeren. Han gik ud fra, at sagsøgeren havde tilladelse til at modtage det.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at indehaveren af det fra G1x A/S´ genanvendelsesproduktion producerede, homogene biprodukt - indtil sagsøger vederlagsfrit tog biproduktet i anvendelse til kompostering eller udspredning og efterbehandling - er G1x A/S.

Det bestrides, at sagsøger ved sit vederlagsfrie forbrug af G1x A/S´ homogene biprodukt oplagret i konsignation på sagsøgers ejendom, herved som indehaver har skilt sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med det af G1x A/S ejede, homogene biprodukt.

Det gøres gældende, at sagsøger efter aftale med G1x A/S vederlagsfrit har forbrugt den del af det på sagsøgers ejendom af G1x A/S oplagrede - og ejede - biprodukt, som er tilført lageret og ikke længere er til stede i det af G1x A/S ejede konsignationslager.

Det bestrides, at sagsøger til deponering har modtaget affald, omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, hvorfor det tillige bestrides, at sagsøger efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1 skal registreres som affaldsafgiftspligtig hos SKAT.

Det bestrides, at det af sagsøger anvendte homogene biprodukt fra G1x A/S´ genbrugsvirksomhed, i forbindelse med sagsøgers anvendelse til jordforbedring, opfylder den i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 nævnte definition på affald, og at sagsøger ikke efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1 er registreringspligtig, hvorfor sagsøger ikke efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1 skal betale affaldsafgift.

Det gøres gældende, at såfremt sagsøger måtte blive anset for registreringspligtig efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1, og at det af sagsøger anvendte, homogene biprodukt måtte blive anset for affald efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, er de biologisk nedbrydelige dele ikke modtaget til deponering. Under henvisning til den af G3 A/S´ udarbejdede rapport af marts 2010 (bilag 3), det af G4 udarbejdede notat af 9. juni 2010 (bilag 4) og den af G4 til ...2 Kommune udarbejdede rapport af august 1010 (bilag 5) gøres det videre gældende, at maksimalt 6 % af de af Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 2012 nævnte mængder - under de indledningsvis nævnte forudsætninger - opfylder betingelserne for at udløse affaldsafgift for sagsøger.

Det gøres gældende, at ...2 Kommune, Miljø og Teknik har i brev af 15. marts 2013 til sagsøger meddelt (bilag 7), at ca. 6 % af de af sagen omhandlede mængder udgør ikke-genanvendeligt affald, som derfor i givet fald er det eneste affald, der er tilført sagsøgers virksomhed og samtidig opfylder kravet om, at det tilførte affald - for at være affaldsafgiftspligtigt - skal være tilført virksomheden til deponering, jf. affaldsafgiftslovens § 12. Af det til sagsøgers virksomheder tilførte materiale, har ...2 Kommunes Miljømyndighed vurderet, at der er deponeret ca. 3.500 - 5.000 m³ gipsaffald, svarende til 2.000-3.000 tons gipsaffald.

Det gøres således gældende, at af de for perioden 2008, 2009 og 2010 tilførte mængder på henholdsvis 5.650 tons, 4.517 tons og 344 tons, eller i alt 10.511 ton, som SKAT har beregnet og opkrævet afgift af med 3.976.012 kr.. er mindst 7.511 ton fraført, hvorfor der alene kan beregnes afgift af maks. 3.000 ton, eller for 2009 2.656 tons á 375,00 kr. og for 2010 344 tons á 475,00 kr., eller i alt 1.159.400 kr.

Det gøres videre gældende, at når der uden anvendelse af affaldsreglerne er vished for, at anvendelsen af materiale, der har været affald, ikke medfører sundhedsfare, skade på miljøet som præciseret i Direktiv 2008/98 art. 13 (a) - (c), skal materialet ikke længere anses for affald.

Det gøres gældende, at det ved G4´s rapport af 9. august 2010 (bilag 5) er dokumenteret, at materialet ved den genanvendelse, der har fundet sted, ikke længere var at anse for affald, fordi alle betingelser herfor er opfyldt.

Det gøres gældende, at samtlige foretagne undersøgelser af den mulige miljøpåvirkning af sagsøgers genanvendelse af det G1x A/S producerede homogene biprodukt ved gipsindvinding entydigt har vist, at der ikke har kunnet påvises nogen nævneværdig, negativ miljømæssig virkning, højst et æstetisk problem, jf således professor Thomas Højlund Christensen, DTU Miljø (bilag 8), ...2 Kommunes Miljømyndighed (bilag 9) og Plantedirektoratet (bilag 10, 11 og 12).

Det gøres gældende, at den af sagsøgte under sagen ensidigt indhentede besvarelse af en række spørgsmål, ensidigt affattet af sagsøgte - sagens bilag AE fremlagt med sagsøgte processkrift af 8. maj 2013 - ikke kan tillægges nogen bevisværdi, men må behandles som et partsindlæg.

Det gøres gældende, at det er godtgjort, at det er muligt at nyttiggøre det fra gipsgenvindingen producerede homogene biprodukt til jordforbedringsformål på en måde, der ikke medfører risiko for skade på menneskers sundhed eller skader miljøet, hvorfor det nævnte biprodukt ikke længere skal anses for affald ved fraførsel fra det konsignationslager, som har været etableret på sagsøgers ejendom.

Det gøres gældende, at det ved den genanvendelse af affald, som bringer affaldsfasen til ophør, er uden betydning, at der ikke er sikkerhed for en fuldstændig genanvendelse, når restproduktet frembringes.

Det gøres gældende, at der ikke efter EU-retten - eller den danske lovgivning som har implementeret EU-retten - er et krav om, at enhver forsvarlig nyttiggørelse af selv farligt affald skal anses for omfattet af affaldsreglerne, hvis dette ikke tjener miljømæssige eller sundhedsmæssige formål.

Det gøres gældende, at pligten til at svare affaldsafgift efter affaldsafgiftslovens § 9 ikke omfatter affald, der tilføres en virksomhed med henblik på genanvendelse (bilag 13).

Det bestrides, at de i sagen omhandlede gipspladerester blev tilført sagsøger til deponering.

Det gøres gældende, at leverandøren af nævnte gipspladerester efter aftale med sagsøger havde oprettet et konsignationslager på sagsøgers ejendom, fra hvilket sagsøger vederlagsfrit kunne anvende lagerets indhold til jordforbedring.

Det gøres gældende, at sagsøger, jf. affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1, har ret til afgiftsgodtgørelse for enhver fraførsel af det tilførte materiale.

Det gøres gældende, at ...2 Kommune, Miljømyndigheden er sindet at tillade - i første række på forsøgsbasis - en udspredning af gipspladeresterne på sagsøgers jorder, når de af ...2 Kommune opstillede betingelser herfor er opfyldt, jf. ...2 Kommunes skrivelse af 20. november 2013 til sagsøger (bilag 14).

Det gøres gældende, at ...2 Kommune dermed ikke har udelukket, at det er muligt, at den af sagsøger og andre sagkyndige bedømte, jordforbedrende effekt kan påvises.

Det bestrides, at sagsøger i forbindelse med modtagelsen af leverandørens gipspladerester med henblik på senere anvendelse, har modtaget anden betaling end for pladsleje og håndtering.

Det gøres gældende, at gipspladeresterne er genanvendt af sagsøger til jordforbedrende formål.

Det bestrides, at sagsøger skulle have afholdt betydelige omkostninger til udbringning og jordbearbejdning af de af sagen omfattede gipspladerester, blot for at sagsøger kunne komme af med materialet. Det gøres gældende, at såfremt det blot havde været sagsøgers formål at komme af med materialet uden nyttiggørelse, havde det for sagsøger været langt mere økonomisk hensigtsmæssigt at komme af med materialet - der for mere end 3/4´s vedkommende består af brændbart papir og pap - blot ved at afbrænde dette på stedet.

Til opfyldelse af sagsøgtes opfordring 14 kan oplyses, at den eller de kommunale embedsmænd, der var ansvarlige for behandlingen af den nævnte forespørgsel, vil blive anmodet om at forklare nærmere om forespørgslens indhold og grundlaget for besvarelsen.

Sagsøgte har gjort gældende, at SKAT med rette har opkrævet affaldsafgift af sagsøgeren som sket, da det følger af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, at der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Af lovens § 11, stk. 1, følger, at virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det gøres gældende, at sagsøgeren var registreringspligtig i medfør af denne bestemmelse, idet sagsøgeren i perioden 26. september 2005 - 18. marts 2010 fik tilført gipspapiraffald fra G1x A/S til deponering på sagsøgerens ejendom.

Sagsøgeren skal derfor betale afgift med kr. 3.976.012,- for den af sagen omfattede periode 2008-2010, jf. den beløbsmæssige opgørelse i SKATs afgørelse af 14. december 2012.

Det gøres gældende. at det i sagen omhandlede gipspapiraffald som beskrevet i de som bilag 3-5 fremlagte miljøtekniske rapporter var affald som omhandlet i de dagældende affaldsbekendtgørelser i årene 2005-2010, jf. henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000, og bilag 2 til bekendtgørelsen, pkt. 17 00 00 (bygnings- og nedrivningsaffald) og pkt. 17 01 04 00 (gipsbaserede byggematerialer), § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 (der trådte i kraft 1. januar 2007), jf bilag 2, pkt. 17 08 01 (gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer), § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1473 af 21. december 2009 (der trådte i kraft den 1. januar 2010), jf. bilag 2, pkt. 17 08 01, samt § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010, der trådte i kraft den 20. januar 2010, jf. bilag 2, pkt. 17 08 01.

Ifølge definitionen af affald i affaldsbekendtgørelsen, der svarer til affaldsdefinitionen i EUs affaldsrammedirektiv (jf. i perioden direktiv 2006/12 af 5. april 2006 om affald, artikel 1, stk. 1, litra a, senere direktiv 2008/98, artikel 3, nr. 1) er affald ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller forpligtet til at skille sig af med. Det gøres gældende, at det i sagen omhandlede materiale var affald, som G1x A/S ikke havde anvendelse for i sin virksomhed, men var et resultat af den af selskabet udøvede genindvindingsvirksomhed med genbrug af gipsplader modtaget fra selskabets kunder.

G1x A/S var i henhold til den til selskabet udstedte miljøgodkendelse fra Amtet af 1. november 2004 forpligtet til at bortskaffe sit affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og i overensstemmelse med ...4 Kommunes anvisning og regulativer herom. G1x A/S skilte sig rent faktisk af med affaldet ved på et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt i 2005 at indgå aftale med sagsøgeren om, at sagsøgeren skulle modtage affaldet til deponering mod betaling af et vederlag på kr. 160 pr. tilført ton affald. Den omstændighed, at G1x A/S betalte sagsøgeren for at komme af med affaldet, viser, at der var tale om en byrde for G1x A/S, som selskabet betalte sagsøgeren for at kunne skille sig af med. Det bestrides, at sagsøgeren ikke skulle være "ejer" af affaldet, efter at det var modtaget fra G1x A/S, men i øvrigt er dette ikke afgørende for spørgsmålet om sagsøgerens registreringspligt efter affaldsafgiftsloven.

Det bestrides endvidere, at affaldet havde nogen nytteværdi for sagsøgeren, men i øvrigt er dette uden betydning for, om der var tale om affald i affaldsbekendtgørelsens forstand, da det afgørende er, at det var affald, som G1x A/S skulle skille sig af med og rent faktisk skilte sig af med. Ved den mellem sagsøgeren og G1x A/S indgåede aftale sparede G1x A/S forskellen mellem den afgift pr. ton affald på kr. 375/475, der skal betales af affald til deponering eller forbrænding, plus det vederlag til det godkendte deponi/forbrændingsanlæg, der skulle have modtaget affaldet, og det beløb på kr. 160,-, der var aftalt med sagsøgeren. Sagsøgeren tjente på arrangementet ved, at sagsøgeren ikke havde særlige udgifter til håndteringen heraf, men blot pløjede det usorteret ned i sine marker.

Det gøres gældende. at de tilførte materialer fra G1x A/S til sagsøgeren i deres helhed var affald, da G1x A/S var forpligtet til at skille sig af med dem og rent faktisk skilte sig af med dem, uanset affaldets sammensætning. Det bestrides således, at materialerne skulle være delvist affald og delvist ikke-affald, jf sagsøgerens mere subsidiære påstand.

...2 Kommune har i udtalelse af 16. december 2013 bekræftet, at gipspapiraffaldet efter kommunens opfattelse er affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt i henhold til den dagældende affaldsbekendtgørelse.

Af Miljøstyrelsens udtalelse af 3. maj 2013 fremgår tilsvarende, at Miljøstyrelsen finder, at det i sagen omhandlede gipspapiraffald udgør affald i de dagældende affaldsbekendtgørelsers forstand.

Videre fremgår af udtalelsen, at en anvendelse af gipspapiraffaldet til jordbrugsformål ville kræve en tilladelse fra kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19, eftersom affaldet ikke er omfattet af bilag 1 til slambekendtgørelsen.

Af Miljøstyrelsens udtalelse fremgår videre, at kommunen ved meddelelse af en § 19-tilladelse altid skal vurdere, om det affald, der ønskes udbragt på landbrugsjord, har gødsknings- eller jordbrugsmæssig værdi, jf. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse af 1. december 2009 om meddelelse af tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til anvendelse af affald, der ikke er optaget på listen i slambekendtgørelsens bilag 1, til jordbrugsformål, jf. slambekendtgørelsens § 29. En sådan tilladelse har sagsøgeren aldrig fået og ville ikke have fået.

Det bemærkes, at Politiet den 6. september 2011 efter en politianmeldelse fra ...2 Kommune udstedte et bødeforlæg til sagsøgeren på kr. 5000,- for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf § 110, stk. 1, ved i perioden 2005-2010 at have spredt gipspapiraffald på markerne på H1 A/S i ...2 Kommune, uden at der var indhentet tilladelse hertil fra kommunen. Sagsøgeren har vedtaget bøden.

Det bestrides, at gipspapiraffaldet var et homogent biprodukt, som skulle være undtaget fra den kommunale anvisningspligt i henhold til de dagældende affaldsbekendtgørelser. I G4´s rapport fra august 2010 til ...2 Kommune (bilag 5), s. 2, beskrives affaldet således:

"...

Idet gipspladeaffaldet er in homogent og kan indeholde maling, fugemasse, ledninger o.l., er det vurderet, at affaldet kan være forurenet med mange forskellige miljøfremmede stoffer.

..."

Tilsvarende fremgår af G3 A/S´ rapport af 9. april 2010 (bilag 3), at gipspapiraffaldet bestod af 10 forskellige affaldsfraktioner, herunder papir/pap, træ, gips, plastik, spånplade, isoleringsskum, keramisk materiale/glas, metal, flamingo (polystyren) samt øvrige rester. Det væsentligste indhold af gipsaffaldet var papir/pap (77 pct.), men der var en lang række andre materialer og fremmedlegemer i affaldet.

...2 Kommune har i udtalelsen af 16. december 2013 bemærket, at gipspapiraffaldet ikke er et homogent biprodukt efter kommunens opfattelse, idet affaldet ikke kunne anvendes uden yderligere sortering, jf affaldsbekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000, bilag 16, pkt. 4.

Det fremgår tilsvarende af Miljøstyrelsens udtalelse i sagen, at det er styrelsens opfattelse, at der ikke var tale om et homogent biprodukt omfattet af de dagældende affaldsbekendtgørelser frem til 1. januar 2010, hvorfor affaldet ikke var undtaget fra den kommunale anvisningspligt. Der var heller ikke tale om et biprodukt (som var undtaget fra affaldsdefinitionen) som omhandlet i den fra 1. januar 2010 gældende affaldsbekendtgørelse.

Ved bekendtgørelse nr. 790 af 14. august 2005 om ændring af den dagældende affaldsbekendtgørelse nr. 619/2000 affattedes § 33 i affaldsbekendtgørelsen med virkning fra 1. september 2005 således:

"...

§ 33. I regulativer, der omhandler håndtering af erhvervsaffald, skal det fastlægges, at større partier af homogene biprodukter, kan undtages fra anvisningen af erhvervsaffaldet, jf. dog stk. 3 og 4, såfremt partiet af erhvervsaffald hidrører fra en produktion, og det uden nogen anden form for videre behandling eller sortering afsættes og transporteres direkte til genanvendelse i anden produktion.

Stk. 2. Et affaldsprodukt kan karakteriseres som et homogent biprodukt. hvis det opfylder samtlige kriterier i bilag 16. 

..."

Bilag 16 til affaldsbekendtgørelsen affattedes således:

"...

Homogene biprodukter

Erhvervsaffald fra en affaldsproducent skal for at blive anvendt som homogent biprodukt i henhold til § 33 opfylde følgende kriterier:

1. Mængden af det pågældende erhvervsaffald skal være større end 20.000 tons årligt.

2. Erhvervsaffaldet skal være ensartet, og må ikke ændres i sammensætning i forhold til den sammensætning, der er oplyst over for kommunen i forbindelse med den afgørelse, der træffes om at undtage affaldet fra anvisningspligten.

3. Erhvervsaffaldet skal være en integreret del af en industriel produktion. Erhvervsaffald, der hidrører fra fejlproduktioner, maskindele, emballage, indsamlede genanvendelige materialer samt reststoffer fra påbudte renseforanstaltninger, kan således ikke klassificeres som et homogent biprodukt.

4. Erhvervsaffaldet skal kunne anvendes direkte uden videre behandling og sortering.

5. Erhvervsaffaldet skal kunne erstatte andre råvarer på modtagervirksomheden eller danne basis for en produktion. Brændsel eller energi er i denne sammenhæng ikke at betragte som en råvare. Det er således ikke relevant i denne sammenhæng, om affaldet erstatter et indkøbt brændsel eller indkøbt energi.

6. Erhvervsaffaldet skal have en sådan karakter og beskaffenhed, at genanvendelsen af affaldet i produktionen ikke i sig selv kan give anledning til en væsentlig afledt affaldsstrøm.

7. Der skal være tale om reel genanvendelse. Dette indebærer, at en væsentlig andel af erhvervsaffaldet skal materialegenanvendes. Forbrænding af erhvervsaffald med energiudnyttelse betragtes ikke som genanvendelse, selvom der er tale om nyttiggørelse. Nyttiggørelse af affald ved forbrænding er således ikke tilstrækkeligt til, at affaldet kan betragtes som et homogent biprodukt i henhold til § 33, da der ikke samtidig sker en væsentlig materialegenanvendelse. Det forhold, at asken fra forbrændingen indgår i et produkt direkte ved forbrændingen eller efterfølgende, vurderes ikke at være en væsentlig materialegenanvendelse.

..."

Affaldsbekendtgørelsens § 33 og bilaget til bekendtgørelsen om homogene biprodukter blev videreført uændret ved bekendtgørelse nr. 1634/2006 (nu bilag 15 til bekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelsen om homogene biprodukter og bilaget herom udgik af affaldsbekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 1473/2009 pr. 1. januar 2010.

Det gøres gældende, at det i sagen omhandlede gipspapiraffald af en række grunde ikke opfylder betingelserne for at være et homogent biprodukt som omhandlet i den dagældende affaldsbekendtgørelses § 33 og bilaget til bekendtgørelsen om homogene biprodukter. Gipsaffaldet var for det første ikke en integreret del af en industriel produktion. Det hidrørte fra indsamlede genanvendelige materialer, nemlig de gipsplader fra bygningsaffald, som G1x A/S modtog fra kunder og genanvendte til produktion af gipspulver.

Endvidere kunne gipsaffaldet ikke anvendes direkte uden videre behandling og sortering. Der var som nævnt tale om inhomogent affald bestående af 10 forskellige affaldsfraktioner og fremmedlegemer, der blev afleveret i usorteret stand fra G1x A/S til sagsøgeren. Det er endvidere udokumenteret, at gipsaffaldet kunne erstatte andre råvarer på modtagervirksomheden. Som nævnt er det udokumenteret, at gipsaffaldet havde nogen værdi for sagsøgeren som jordforbedrende materiale som alternativ til egentlige dokumenterede jordforbedrende materialer. En anvendelse af affaldet til jordbrugsformål ville kræve en godkendelse fra kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. § 29 i slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006). Sagsøgeren har aldrig anmodet om og fået en sådan tilladelse fra ...2 Kommune.

Skrivelsen fra ...4 Kommune til sagsøgeren af 7. december 2006 til G1 A/S kan ikke tillægges nogen betydning, da der ikke foreligger nogen dokumentation for, hvad der var grundlaget for kommunens tilkendegivelse, og herunder hvad G1 A/S nærmere oplyste til kommunen om gipsaffaldets sammensætning, om hvorfra det hidrørte, samt dets påståede videre anvendelse. Endvidere forudsatte kommunen, at affaldet blev tilført et miljøgodkendt forbrændings- eller deponeringsanlæg, hvilket ikke var tilfældet. Under alle omstændigheder ville en tilkendegivelse fra kommunen om, at der var tale om homogene biprodukter, være i klar modstrid med affaldsbekendtgørelsen, hvorfor G1x A/S og sagsøgeren ikke ville kunne påberåbe sig dette. Endelig bemærkes, at tilkendegivelsen ikke var rettet til sagsøgeren, som derfor ikke kan støtte ret på denne.

Som nævnt ophævedes bestemmelsen om homogene biprodukter og bilaget hertil i affaldsbekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 1473/2009. Der indsattes med virkning fra 1. januar 2010 en ny bestemmelse om biprodukter i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Sådanne produkter anses ikke for affald som omhandlet i § 2, stk. 1. Det gøres gældende, at det i sagen omhandlede gipsaffald - for så vidt angår det affald, der blev tilført sagsøgeren i 2010 - ikke opfylder betingelserne for at blive anset for et biprodukt i 2009-affaldsbekendtgørelsens forstand. Bestemmelsen om biprodukter er sålydende:

"...

Stk. 2. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis:

1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes

2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden Yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis,

3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en produktionsproces, og

4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

..."

Det gøres gældende, at ingen af betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt. Der var ingen sikkerhed for, at gipsaffaldet ville blive genanvendt, gipsaffaldet kunne ikke anvendes uden yderligere forarbejdning, affaldet blev ikke fremstillet som en integrerende del af en produktionsproces (jf ovenfor), og sagsøgerens videreanvendelse af gipsaffaldet var ikke lovlig, eftersom en nedpløjning af affaldet i sagsøgerens markjord krævede en tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19, hvilket sagsøgeren ikke havde fået. Desuden havde sagsøgeren ikke tilladelse til at anvende sit komposteringsanlæg til at kompostere gipsaffaldet.

Endelig bemærkes, at der ikke - for så vidt angår det affald, der blev tilført sagsøgeren i 2010 - var tale om kildesorteret genanvendeligt affald som omhandlet i § 4, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, samt § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1473/2009, jf. bekendtgørelsens § 72, stk. 1. G1x A/S foretog ingen kildesortering af affaldet, og det blev aldrig forelagt den kommunale tilsynsmyndighed, om affaldet kunne klassificeres som genanvendeligt affald, som kunne genanvendes på et registreret genanvendelsesanlæg, jf. bekendtgørelsens kapitel 14. Affaldet var således heller ikke af denne grund undtaget fra den kommunale anvisningspligt.

Vedrørende sagsøgerens mest subsidiære påstand bestrides det, at en del af det i sagen omhandlede affald kan anses for fraført til genanvendelse, og at der kan ske fradrag i den opgjorte affaldsafgiftspligtige mængde i medfør af affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1. Der er ikke sket en fraførsel til genanvendelse af affaldet, men derimod en deponering i jorden.

Det bestrides, at skrivelsen fra ...2 Kommune, Miljø og Teknik af 15. marts 2013 (bilag 7) kan tages til indtægt for, at kommunen har fundet, at affaldet er genanvendeligt, og at det har en jordforbedringsværdi. Der er heller ikke støtte i skrivelsen for, at kommunen finder, at kun ca. 6 pct. af affaldet skulle være ikke-genanvendeligt. Tværtimod betegner kommunen de 20.000 tons, som er modtaget af sagsøgeren, som "gipsaffald", og kommunen anfører, at 6 pct. af affaldet består af forskellige typer af bygningsaffald, mens 77 pct. er papir- og papstykker fra gipsplader, heraf nogle med fibernet og andre med maling. Det fremgår videre af skrivelsen, at kommunen i brev til sagsøgeren af 21. december 2011 (bilag AH) varslede, at man overvejede at meddele påbud om bortskaffelse af affaldet. Sagsøgeren har ved skrivelse af 24. januar 2012 (bilag AJ) anmodet ...2 Kommune om tilladelse til at udsprede resten af affaldet på sine jordbrugsarealer, hvilket kommunen har givet afslag på i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 ved skrivelse af 23. april 2012 (bilag AK). ...2 Kommunes udtalelse af 16. december 2013 bekræfter også, at affaldet ikke er genanvendeligt i den foreliggende form efter kommunens opfattelse.

...2 Kommune har som nævnt aldrig meddelt tilladelse til udspredning af gipsaffaldet på sagsøgerens jorde i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19. En sådan tilladelse ville være påkrævet, da affaldet ikke er omfattet af bilag 1 til slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål). Bilag 1 til bekendtgørelsen er en liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsen. Affald som det i sagen omhandlede er ikke omfattet af listen. Af Miljøstyrelsens vejledning om meddelelse af § 19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven fremgår, at en kommune, forud for meddelelse af tilladelse, skal vurdere, om affaldet har jordbrugsmæssig værdi for det konkrete areal. Det fremgår videre af vejledningens pkt. 1, at vurderingen af affaldets jordbrugsmæssige værdi for det konkrete areal skal beskrives i tilladelsen. Sådan dokumentation har sagsøgeren ikke fremlagt for ...2 Kommune.

Af ...2 Kommunes skrivelse af 14. maj 2010 til Politiet (bilag N) fremgår, s. 2, tredje afsnit, at "Andelen af uvedkommende affaldsfraktioner vurderes at være langt over det, som vil kunne accepteres i en evt. tilladelse efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven til direkte udspredning af affaldet."

Hertil kommer, at ...2 Kommune har varslet, at man overvejer et påbud til sagsøgeren om at bortskaffe affaldet senest den 31. december 2014 i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 43 og 46. Disse bestemmelser tindes i lovens kapitel 6 om affald. Af § 43 følger, at enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Af § 46 følger, at myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. Der er således ingen tvivl om, at ...2 Kommune betragter gipsaffaldet som affald, og at affaldet ikke må udspredes på sagsøgerens arealer, dvs. det er ikke genanvendeligt og har ingen dokumenteret jordbrugsmæssig værdi. Dette er også bekræftet i kommunens udtalelse af 16. december 2013.

Kommunen udtaler her, at kommunen ikke, såfremt sagsøgeren havde anmodet herom, ville have meddelt tilladelse hertil i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19.

Erklæringen af 12. marts 2013 fra R1 (bilag 6) dokumenter ikke, at det i sagen omhandlede gipsaffald har en nytteværdi for jorden. Erklæringen er uklar (affaldets rester af gipsplader udgør ifølge erklæringen "77% + 9,7% i alt 86,7% af den analyserede prøve" - denne opdeling af andelen af rester af gipsplader forklares ikke), og hertil kommer, at det alene anføres, at indholdet af affaldet "for den rene gips vedkommende" med stor fordel kan anvendes. Det i sagen omhandlede gipsaffald er netop ikke "ren gips", men er restprodukter fra G1x A/S´ genanvendelse af gipsplader, der som ovenfor nævnt for 77 pct.´s vedkommende består af papir og papstykker fra gipsplader, mens ca. 6 pct. er forskellige typer bygningsaffald. Der er ingen beregninger i erklæringen af den mængde ren gips, som er indeholdt i gipsaffaldet, og som med fordel - hvis det vel at mærke udvindes fra affaldet - kan tilføres sagsøgerens jord (der er heller ingen opgørelse af det relevante areal), lige som det alene er den tilbageværende mængde affald, der pt. ligger oplagret hos sagsøgeren - og altså ikke en analyse ud fra de allerede udspredte ca. 17. - 18.000 tons gipsaffald, der danner grundlag for erklæringen. Erklæringen er således uden bevisværdi.

Det bemærkes i øvrigt, at påstanden om, at affaldet havde en jordbrugsmæssig værdi for sagsøgeren, ikke stemmer med, at sagsøgeren fik penge for at modtage affaldet, snarere end at betale G1x A/S for affaldet. Faktum er, at affaldet var uden værdi for nogen af parterne i transaktionen, da det var affald, og at G1x A/S betalte sagsøgeren for at kunne skille sig af med det.

Det bestrides, at rapporten fra G4 af 9. august 2010 (bilag 5) dokumenterer, at der har fundet en genanvendelse af affaldet sted, og at det ikke længere var affald. Det fremgår alene af rapporten - som er det eneste G4 har taget stilling til - at udspredningen af affaldet ikke har medført en uacceptabel påvirkning af overfladerecipienter eller grundvand med metaller og olieprodukter. Der er ingen stillingtagen til, om der er tale om affald efter miljøbeskyttelsesloven og affaldsafgiftsloven.

Den af sagsøgeren påberåbte bestemmelse i artikel 13 a-c, i affaldsrammedirektivet fra 2008 (direktiv 2008/98) er ikke relevant for sagen. Det er således ikke afgørende for sagen, om udspredningen af affaldet i sig selv har været sundhedsfarligt eller kunne medføre skade for miljøet. Det afgørende er, at der er tale om affald, og at det ikke kan anses for genanvendt.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ved udspredningen af affaldet skulle være tale om en genanvendelse af affaldet, som bringer affaldsfasen til ophør. Sagsøgeren har ikke henvist til de miljøretlige bestemmelser, der påberåbes i denne henseende. Ved affaldsbekendtgørelse nr. 1473 af 21. december 2009, der trådte i kraft den 1. januar 2010, indsattes i bekendtgørelsen bestemmelser i § 4, stk. 4 og 5, om kommunal beslutning om affaldsfasens ophør. Disse bestemmelser blev videreført i affaldsbekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010, der trådte i kraft den 20. januar 2010. Bestemmelserne gennemfører artikel 6 i affaldsrammedirektiv 2008/98. Bestemmelserne var således ikke gældende i størstedelen af den periode, som nærværende sag vedrører (årene 2008 og 2009), og er allerede af denne grund ikke relevante for disse år.

Hertil kommer, at ...2 Kommune på intet tidspunkt har truffet afgørelse i henhold til den dagældende affaldsbekendtgørelses § 4, stk. 4, om affaldsfasens ophør, og at betingelserne herfor i stk. 5 i øvrigt ikke er opfyldt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at sagsøgeren fra G1x A/S (efter konkurs benævnt G1 A/S) har modtaget den mængde gips- og papiraffald, som sagsøgeren har oplyst under sagen. Det kan eller oplysningerne i bilaget om månedsfakturaer/kontoudtog pr. 31. december 2010 fra sagsøgeren til G1 A/S, endvidere anses for bevist, at sagsøgeren fik 160 kr. med tillæg af moms pr. tons for at modtage gipspapiraffaldet. Det har derfor formodningen imod sig, at sagsøgeren modtog affaldet i konsignation med henblik på sagsøgerens senere vederlagsfrie benyttelse.

Produktet blev betegnet som gipsaffald, og der er tale om materiale, der er blevet til rest, efter at G1x A/S eller andre virksomheder af byggeaffald havde udvundet ren gips til genbrug.

G1x A/S havde leveret den rene gips og restproduktet til G6, men det fremgår af en mail af 24. marts 2010 fra direktør LH til TM, ...5 Kommune, at han for nogle år siden af G6 var gjort opmærksom på, at de fremover skulle betale forbrændingsafgift ved forbrænding af deres papir, og at det var G6, der foreslog kontakt til H1 A/S med henblik på kompostering af papirresten. I mailen var endvidere oplyst, at de ikke havde en alternativ disponering af papirresten.

I miljøgodkendelse af 29. februar 2000 fra ...3 Kommune havde sagsøgeren tilladelse til kompostering af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg og neddelt forkomposteret have/parkaffald med henblik på, at den færdigproducerede kompost kunne anvendes til udspredning på marker, og det var blandt andet anført, at spildevandsslammet allerede ville være analyseret og erklæret egnet til jordbrugsformål i henhold til bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Det årlige forbrug af tørstofmateriale måtte højst udgøre 2.000 tons tørstof, og strukturmaterialet måtte kun bestå af grene, kviste, flis og lignende.

Sagsøgeren har således ikke haft tilladelse til at kompostere med gipspapiraffaldet eller tilladelse til at sprede det ud på markerne. Ansøgning om deponering af den resterende mængde gipspapiraffald blev først indgivet 24. januar 2012, og der blev i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19 meddelt afslag den 23. april 2012 under henvisning til, at materialet indeholdt 5,6 % uvedkommende affaldsfraktioner uden jordbrugsmæssig værdi, som derfor skulle bortskaffes i henhold til lovgivningen.

Gipspapiraffaldet betegnes i G4´s rapport af august 2010 side 2, under punkt 2.2. som inhomogent, og det er oplyst, at det kan indeholde maling, fugemasse, ledninger o. lign.

Retten anser gipspapiraffaldet for at være affald såvel efter en naturlig forståelse af de faktiske forhold som i henhold til bekendtgørelserne nr. 619 af 27. juni 2000, nr. 1634 af 13, december 2006, nr. 1473 af 21. december 2009, og nr. 48 af 13. januar 2010, og i relation til reglerne i EU´s affaldsrammedirektiver 2006/12 af 5. april 2006 og 2008/98 af 19. november 2008.

Gipspapiraffaldet kan ikke anses for at være et homogent biprodukt i henhold til bekendtgørelserne fra 2000 og 2006 eller et biprodukt i henhold til bekendtgørelserne fra 2009, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Der er ikke grundlag for alene at anse 6 % af gipspapiraffaldet som affald, idet denne del af affaldet ikke er sorteret fra resten, og der er heller ikke grundlag for at anse den del af gipspapiraffaldet, der er blevet spredt på markerne for at være fraført eller genanvendt, idet det ikke har været lovligt at sprede gipspapiraffaldet på markerne, heller ikke selvom om gipspapiraffaldet har været anbragt i en kompostmile forinden. Gipspapiraffald er ikke optaget på listen i slambekendtgørelsen bilag 1, om produkter, der kan anvendes til jordbrugsformål, j f slam bekendtgørelsens § 19.

...4 Kommunes skrivelser af 23. september 2002 til G1x A/S og 7. december 2006 til G1 A/S har ikke et indhold, der kunne give sagsøgeren grundlag for at antage, at gipspapiraffaldet som et homogent biprodukt eller et biprodukt alligevel ikke skulle anses for at være affald eller at produktet var ophørt med at være affald.

Det forhold, at der i et notat af 9. juni 2010 fra G4 er anført, at det indhold af PCB i den analyserede affaldsprøve er under det niveau af PCB, der kan findes i slam i Danmark og under det kriterium, der er opstillet for ren jord af center for Miljø, det tidligere Miljøkontrollen, og at dioxin er lidt højere end det indhold, der generelt er påvist i jord i Danmark, og i den lave ende af det indhold, der findes i spildevandsslam i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, idet bemærkes, at det, der er anført i G4´s rapport af august 2010, er gengivet i sagsøgtes argumenter i kendelsen fra Landsskatteretten.

Retten kan heller ikke på grundlag af chefkonsulent TT´s forklaring om gipspapiraffaldets anvendelighed til jordforbedringsformål anse det for godtgjort, at produktet af den grund ikke skulle være et affaldsprodukt, som uden tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 kunne udspredes på markerne i stedet for halm.

Da sagsøgeren har modtaget gipspapiraffaldet til deponering eller bortskaffelse må sagsøgeren anses for registreringspligtig hos SKAT som affaldsafgiftspligtig i henhold til affaldsafgiftslovens § 11, og sagsøgeren er derfor med rette afkrævet affaldsafgift i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 14. december 2012.

Sagsøgerens påstande tages derfor ikke til følge.

Med hensyn til sagsomkostningerne bemærkes, at 195.000 kr. inkl. moms er til dækning af sagsøgtes udgift til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøgeren, H1 A/S A/S, nedlagte påstande.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 195.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.