Dato for udgivelse
08 May 2014 10:31
SKM-nummer
SKM2014.328.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0351670
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, fradrag for forbedringer.
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2007 med henblik på at få ansat et fradrag for forbedringer.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4
Vurderingsloven § 17 og
Vurderingsloven § 18

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2.


Ejer af ejendommen A har anmodet om ekstraordinær genoptagelse med henblik på at få ansat et fradrag for forbedring, som for ejendommen B. SKAT har afslået ekstraordinær genoptagelse, men LSR har pålagt SKAT at genoptage vurderingen pr. 1. oktober 2007 konkret begrundet derved, at det har haft betydning, at der var skabt en formodning for, at ejeren af ejendommen B oprindeligt også repræsenterede de andre ejere på vejen. Ejer af ejendom A anmodede med henblik på at få ansat et fradrag for forbedring, så ejendommen A sidestilles med ejendommen B.

Ejendommen A har et matrikulært areal på 672 m2 og er bebygget med et parcelhus.

Der er anmodet om ekstraordinær genoptagelse for de grunde som er beliggende på vejen. Disse grunde blev sammen med ejendommen B udstykket den 5. marts 1999.

Det er oplyst, at grundene er byggemodnet i 1999/2000.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Ejendomsværdi: 3.350.000 kr. uændret
Grundværdi: 912.600 kr. uændret
Fradrag for forbedringer  0 kr. ændres til 146.500 kr. med start år 2001.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2009 for beregningen af grundskyld.

Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage ejendomsvurderingen for yderligere 2 ejendomme med samme forhold.

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter