Dato for udgivelse
13 May 2014 14:40
SKM-nummer
SKM2014.346.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0191937
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Medhold, omkostningsgodtgørelse, udgifter
Resumé

Udfaldet af en efterfølgende sag om omgørelse var uden betydning for medholdsvurderingen i en klagesag vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Sag om omgørelse kunne være ført sideløbende med genoptagelsessagen. Manglende vejledning derover kan ikke føre til et andet resultat.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 40
Skatteforvaltningsloven § 52
Skatteforvaltningsloven § 53
Skatteforvaltningsloven § 54
Skatteforvaltningsloven § 55

Henvisning

-


Klagen vedrører omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har alene udbetalt omkostningsgodtgørelse på 50 % af udgifter på i alt 30.156,87 kr. inkl. moms, uanset at der var søgt om godtgørelse af 100 % af de nævnte udgifter.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen. 

Sagens oplysninger
SKAT meddelte den 29. november 2010 afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007 - 2009.

SKATs afgørelse blev den 28. februar 2011 påklaget til skatteankenævnet, der den 5. september 2011 stadfæstede afslaget på genoptagelse.

Skatteankenævnets afgørelse blev den 12. september 2011 påklaget til Landsskatteretten.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2011, at der over for Landsskatteretten var nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2007 - 2009 skulle genoptages.

Landsskatteretten stadfæstede afslaget på genoptagelse med følgende begrundelse:

"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af sin indkomst, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

At repræsentanten ønsker, at tilgodehavender hos klagerens ægtefælle, B, som er anført i regnskabet for 2007, skal konverteres til udbetalt løn /honorar (B-indkomst), ses ikke at være en oplysning af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Oplysningen har karakter af anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, men da klageren ikke i forbindelse med sagens behandling hos SKAT har anmodet om omgørelse, og SKAT derfor ikke har taget stilling til, om betingelserne for omgørelse er opfyldt, falder det uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling hertil.

Herefter stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse."

SKAT imødekom den 16. november 2011 en af repræsentanten indgivet anmodning om omkostningsgodtgørelse af 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand ved førelsen af klagesagen ved skatteankenævnet.

Repræsentanten indgav den 7. december 2011 anmodning om omgørelse til SKAT.

SKAT meddelte ved brev af 21. marts 2012 tilladelse til omgørelse.

Repræsentanten indgav den 29. marts 2012 anmodning om fuld omkostningsgodtgørelse af udgifterne i forbindelse med førelsen af klagesagen ved Landsskatteretten. Repræsentanten bad samtidig SKAT om at revurdere afgørelse om omkostningsgodtgørelse vedrørende klagesagen ved skatteankenævnet. Han anførte, at der nu reelt er givet fuldt medhold som følge af omgørelsen, og at der derfor skal godtgøres 100 % af omkostningerne.

Repræsentanten anførte i den forbindelse bl.a.:

"Vi mener, at sagen vedr. skatteankenævnet skal revurderes, idet vi efter landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2011, klagede over denne jvf. vores brev af 7. december 2011 (kopi vedl.).

Vi fik på vores klage herefter fuldt medhold, jvf. brev af 21. marts 2012, hvorefter vi er af den opfattelse, at såfremt SKAT fra start havde godkendt vores anmodning om omgørelse, så havde vi fået fuldt medhold via skatteankenævnet og / eller landsskatteretten, hvilket ville have betydet en omkostningsgodtgørelse på 100 % imod de nu 50 %.

Vi har som nævnt i vores telefonsamtale, ingen lignende sager, men vi er af den opfattelse at SKAT har begået fejl, hvilket har afstedkommet en større udgift / økonomisk konsekvens for vores klient, hvorfor vi på baggrund af ovenstående er af den opfattelse at begge sager bør godkendes med 100 % godtgørelse."

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet anmodningen om 100 % godtgørelse, men har alene fundet grundlag for at udbetale omkostningsgodtgørelse på 50 %.

For så vidt angår Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2011

Landsskatteretten har i sin kendelse bemærket, at der ikke i forbindelse med sagens behandling ved SKAT er anmodet om omgørelse, og at SKAT derfor ikke har taget stilling til, om betingelserne for omgørelse er opfyldt. Det er derfor faldet uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling dertil.

Landsskatteretssagen vedrørte derfor kun spørgsmålet om genoptagelse for indkomstårene 2007 -2009.

Landsskatteretten har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse. Der er derfor ikke givet medhold i klagen.

Sagen om omgørelse ved SKAT er en ny selvstændig sag, der ikke har direkte sammenhæng med klagesagen. Uanset at SKAT har givet tilladelse til omgørelse, kan der derfor ikke betales 100 % godtgørelse vedrørende Landsskatteretssagen.

For så vidt angår revurdering af SKATs afgørelse af 16. november 2011

Der er ud fra en samlet vurdering ikke i skatteankenævnets afgørelse af 5. september 2011 givet medhold i klagen.

Den påklagede afgørelse om, at der alene kan godkendes godtgørelse på 50 % af udgifterne, fastholdes derfor.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningerne om godtgørelse skal imødekommes fuldt ud.

Der er ved brev af 21. marts 2012 meddelt tilladelse til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29. Der blev ikke i afgørelsen gjort opmærksom på muligheden for at søge om omgørelse.

Hvis SKAT fra start havde godkendt anmodningen om omgørelse, havde klageren fået fuldt medhold ved skatteankenævnet og / eller i Landsskatteretten. Klageren havde i så fald fået godtgjort alle sine omkostninger. Det bør klageren således også have nu.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der ydes ifølge skatteforvaltningslovens § 52 godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af skatteforvaltningslovens § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i skatteforvaltningslovens § 54 i de sager, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 55. Godtgørelse ydes dog efter bestemmelsen med 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Godtgørelse ydes efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, i følgende sager:

1)      Ved klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. dog visse begrænsninger, der følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2,

2)      Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter lovens § 40, stk. 2,

3)      Ved anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse,

4)      I en sag vedrørende skatter for EF-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part,

5)      I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Godtgørelse ydes efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter de ovenfor opregnede pkt. 1 - 3, og ved domstolsprøvelse af de sager, der er omkostningsgodtgørelsesberettigede efter bestemmelsens stk. 2.

De omkostninger, der er nægtet godtgjort ved den påklagede afgørelse, er omkostninger, der er afholdt eller skal afholdes til sagkyndig bistand i forbindelse med skatteankenævnets og Landsskatterettens prøvelse af klagesagen vedrørende spørgsmålet, om SKAT med rette har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007 - 2009.

Disse klagesager er afgjort ved skatteankenævnets afgørelse af 5. september 2011 og ved Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2011, ved hvilke såvel skatteankenævnet som Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på genoptagelse.

Klageren har således ikke ved klagesagsbehandlingen fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i de over for skatteankenævnet og Landsskatteretten nedlagte påstande. Klageren er derfor efter de ovenfor nævnte bestemmelser i skatteforvaltningsloven alene berettiget til omkostningsgodtgørelse af 50 % af de nævnte udgifter.

Det forhold, at der efter skatteankenævnets og Landsskatterettens behandling af klagesagen er indgivet anmodning om omgørelse vedrørende de samme indkomstår, som var omfattet af de afsluttede klagesager, der efterfølgende er imødekommet af SKAT, fører ikke til et andet resultat. Afgørelse om omgørelse træffes efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29 af SKAT i første instans, og anmodning om omgørelse kunne være indgivet til SKAT i første instans sideløbende med anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har af samme grund afslået at tage stilling til spørgsmålet om omgørelse i forbindelse med behandlingen af klagen over afslaget på genoptagelse.

Uanset om SKAT måtte anses som forpligtet til i en sådan situation at vejlede klageren og hans professionelle repræsentant om muligheden for sideløbende med anmodning om genoptagelse at anmode om omgørelse, giver dette ikke grundlag for at tillægge udfaldet af omgørelsessagen betydning ved vurderingen af, om der er givet fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i de gennemførte klagesager vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.

Der er dermed ikke grundlag for at ændre den påklagede afgørelse om, at de ansøgte udgifter alene kan godtgøres med 50 %, jf. skatteforvaltningslovens § 52, jf. § 55. 

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.