Dato for udgivelse
02 Jun 2014 11:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Feb 2014 14:15
SKM-nummer
SKM2014.385.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Næstved, BS 13-200/2013 og BS 13-201/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Dokumentation, rejse, bopæl, ægtefælle
Resumé

Vedrørende indkomståret 2008 var sagsøgeren ved Landsskatterettens kendelse nægtet fradrag for rejseomkostninger (kost og logi), da han ikke havde dokumenteret at have været på rejse til et midlertidigt arbejdssted eller at have afholdt udgifter forbundet med sådanne rejser. Vedrørende indkomståret 2009 var sagsøgeren anset som fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren via sin ægtefælles ejendom havde haft en bolig til rådighed i Danmark.

Selvom sagsøgeren var opfordret hertil, var han ikke under sagens behandling ved byretten fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvorpå Landsskatteretten havde truffet afgørelse. Sagsøgeren havde end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring. Med henvisning til Landsskatterettens resultat og begrundelse blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Ligningsloven § 9 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.F.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.7.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.7.3.4

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet.

 


Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Brorsen Albertsen)

Afsagt af byretsdommer

Kim Rasmussen

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 5. februar 2013, har sagsøger, A, nedlagt påstand om at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 97.127 kr. (subsidiært med et mindre beløb efter rettens skøn) og for indkomståret 2009, at hans skattepligtige indkomst nedsættes med 756.275 kr. og at arbejdsmarkedsbidraget for 2009 nedsættes med 60.501 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Med hensyn til indkomståret 2008 vedrører sagen, om A er berettiget til at foretage fradrag for rejseudgifter. Med hensyn til indkomståret 2009 drejer sagen sig om, hvorvidt A var skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar til 30. august 2009, samt om der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

I Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2008 er anført:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 9 A, at en arbejdstager kan foretage fradrag for udgifter til kost og logi, hvis han er på tjenesterejse for sin arbejdsgiver og denne ikke enten har dækket udgifterne eller udbetalt godtgørelser til dækning heraf. En lønmodtager kan endvidere foretage fradrag, hvis han på grund af afstanden mellem sin bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin bopæl. Fradraget kan beregnes på grundlag af de faktiske udgifter eller med standardsatser.

Når en lønmodtager er på tjenesterejse, afholder arbejdsgiveren sædvanligvis de udgifter, der er forbundet hermed enten efter regning eller ved udbetaling af godtgørelser. I den foreliggende sag foreligger der hverken dokumentation for, at klagerens arbejdsgivere ikke har gjort dette eller for, at klageren selv har afholdt udgifter til kost og logi i forbindelse med rejser for sine arbejdsgivere.

Der foreligger endvidere ikke dokumentation for omfanget af klagerens rejseaktiviteter.

For så vidt angår klagerens ophold på Hotel 1 i Tyskland bemærkes endvidere, at disse antages at have forbindelse til klagerens arbejde for G1 GmbH, og at denne ansættelse ikke ses at have været midlertidig.

Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for kost og logi i henhold til ligningslovens § 9A, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

I Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2009 er anført:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klagerens skattepligt

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig, idet det omfatter skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren via ejendommen ...1 i ...10, der er ejet af klageren ægtefælle, og som klageren - sammen med sin ægtefælle og parrets to børn - har haft adresse på siden den 1. juni 2008, har haft en bolig til rådighed i Danmark.

Når der er en boligmulighed i Danmark, foreligger der også bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre skatteyderen ved sine foranstaltninger i øvrigt har vist, at han ikke har til hensigt at have bopæl i Danmark. Da klageren forud for den 1. januar 2009 havde bopæl i Danmark, påhviler det ham at dokumentere, at han inden denne dag opgav sin bopæl her i landet, jf. bl.a. SKM2001.483.HR.

Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at klagerens familie bor på ...1, at det - uanset at omfanget ikke er oplyst - må lægges til grund, at klageren i hvert fald jævnligt har opholdt sig på denne adresse, at klageren ikke har haft en bolig andre steder, og at klageren hverken har sandsynliggjort eller dokumenteret, at han har et stærkere tilknytningsforhold til et andet land end Danmark.

Ejendommen beliggende ...1 i ...10 skal derfor anses for klagerens bopæl, og klageren er dermed fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. a.

Da klageren ikke er undergivet fuld skattepligt til Tyskland, kan klagerens skattemæssige hjemsted kun være i Danmark. Det følger af art. 4. stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

SKATs afgørelse vedrørende MS er uden præjudikatsværdi for den foreliggende sag, både fordi de faktiske forhold er forskellige, og fordi der er tale om en afgørelse fra en underordnet instans.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i 2009.

Beskatning af klagerens løn

Det er ubestridt, at klagerens løn fra G1 GmbH i Tyskland udgjorde 756.275 kr. Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger om, hvor stor en del af denne løn, der er optjent ved arbejde udført i henholdsvis Tyskland og i andre lande.

Fuld skattepligt til Danmark indebærer, at alle indkomster, uanset hvorfra i verden de måtte komme, er skattepligtige. Det følger af statsskattelovens § 4.

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at Tyskland har beskatningsret til klagerens løn for arbejde udført i Tyskland, jf. art. 15, stk. 1, i mellem Danmark og Tyskland.

Da klageren ikke har betalt skat af sin løn i Tyskland, er han imidlertid ikke berettiget til lempelse i den danske skatteberegning. Det følger af art. 24, stk. 2, litra a) og g) i overenskomsten.

For så vidt angår arbejde udført uden for Tyskland, vil beskatningsretten til den del af klagerens løn, der vedrører arbejde i disse stater, afhænge af indholdet af eventuelle dobbelt beskatningsoverenskomster med disse lande. Klageren har imidlertid hverken redegjort for, hvilke lande han nærmere har udført arbejde i, eller hvor lang tid, arbejdet har varet. Som sagen er oplyst, er hele klagerens løn herefter skattepligtig til Danmark, og klageren er ikke berettiget til nogen form for lempelse. Landsskatteretten stadfæster derfor nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter § 7, stk. 1, litra a, i den dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag omfattede pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag bl.a. lønmodtagere, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

Klageren har ikke meldt sig hos de tyske myndigheder, ligesom han har ikke betalt social sikring i Tyskland. På den baggrund påhviler det efter Landsskatterettens opfattelse klageren at dokumentere, at han ikke omfattes af dansk social sikring i henhold til enten De Europæiske Fællesskabers forordninger eller en af Danmark indgået mellemfolkelig aftale herom, jf. nærmere § 7, stk. 3 og 4. Det har klageren ikke gjort, og retten stadfæster der for, at klageren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af sin løn fra G1 GmbH.

..."

Der er ikke afgivet parts- eller vidneforklaringer under sagen.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende:

Ad indkomståret 2008:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres følgende yderligere anbringender gældende:

at   

A har haft øvrige lønmodtagerudgifter for indkomståret 2008 i rubrik 53 i selvangivelsen for indkomståret 2008 på 102.527 kr., da A er berettiget til fradrag for 163 dage á kr. 629 svarende til 102.527 kr. i alt, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 (kost) og nr. 4 (logi).

Standardfradragssatsen for Rejsegodtgørelse pr. døgn ved rejser i ind- og udland med overnatning udgør således for 2008 440 kr. pr. døgn for kost i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, og 189 kr. pr. døgn for logi. Da A har haft 163 døgn omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4 i 2008, udgør A's samlede fradrag således 102.527 kr.

 

   

at

A i 2008 har haft 163 dage i forbindelse med A's arbejde, hvor A har overnattet i udlandet på hotel m.v., og dermed ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme. Højesterets afgørelse refereret i SKM2009.333.HR er således ikke relevant for nærværende sag, da A utvivlsomt ikke har haft mulighed for at overnatte hos A's familie, og i SKM2009.333.HR fandt Højesteret endog, at der kunne opnås rejsegodtgørelse ved afstande på 86 km, 98 km og 105 km fra hjemmet. I nærværende sag er A i udlandet, og dermed har A ingen mulighed for at overnatte i hjemmet.

 

   

at

A dokumenteret har været i udlandet fremgår også af A's hævninger på A's Mastercard i forbindelse med A's udlandsrejser, og A har på sine udlandsrejser primært hævet fra A's Mastercard.

A har på sine udlandsrejser til vidt forskellige lande som følge af A's salgs- og rejseaktiviteter hævet valutaer i udlandet i både EUR, CHF, JPY, SGD, HKD, CNY, USD, INR, PLN, RUB og AED.

A kan udover bankkontoudskrifter dokumentere hans mange udlandsophold i form af kopi af pas, fakturaer fra hoteller, bookninger m.v.

A kan yderligere oplyse, at han primært har anvendt 5-6 forskellige hoteller i forbindelse med hans overnatninger i udlandet.

A har opgjort de 163 overnatninger i udlandet nøjagtigt i henhold til hans overnatninger og flybilletter m.v., og da han alene har medregnet rejsegodtgørelse med 24 timer pr. overnatning, er han reelt berettiget til et endnu større fradrag i rejsegodtgørelse end opgjort af ham, da han også er berettiget til rejsegodtgørelse pr. time for tilsluttede rejsedage med 1/24-del af rejsegodtgørelsen pr. døgn udover de hele døgn, men han har altså alene medregnet de hele døgn.

A har således et retskrav på at opnå fradrag for 163 dage á 629 kr. svarende til 102.527 kr. i alt i år 2008, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 (kost) og nr. 4 (logi).

Det er ligeledes klart, at A opfylder betingelsen for, at hans mange rejser er at anse for rejser/tjenesterejser i henhold til ligningslovens § 9A, stk. 1, da han selvsagt ikke har haft mulighed for at overnatte i Danmark, når A opholder sig i udlandet.

Det er endvidere undskyldeligt for A, at det ikke p.t. har været muligt for ham at fremlægge yderligere dokumentation end den allerede fremlagte for hans udlandsrejser som følge af, at hans computer blev stjålet fra ham. Der er således praksis for, at det er muligt at opnå samme skattemæssige stilling/situation, som han er berettiget til selv om han ikke kan fremvise yderligere konkrete bilag som følge af tyveriet, da dette er dokumenteret i form af politianmeldelse.

Det kan således ikke bebrejdes A, at dokumentationen for udlandsrejserne er bortkommet som følge af, at han har været udsat for et tyveri, og det bemærkes i den forbindelse, at A allerede havde opgjort de 163 overnatninger i udlandet nøjagtigt førend, at A blev bestjålet, da dette allerede fremgik af A's selvangivelse for 2008, og A blev først bestjålet computeren den 6. juni 2010.

Det er således også klart, at de faktiske omstændigheder i nærværende sag ikke er sammenlignelig med afgørelsen refereret i SKM2004.412.VLR, hvor en skatteyder blot havde udarbejdet en liste over de byer i Tyskland, hvor skatteyderen skulle have arbejdet, uden at dette i øvrigt var dokumenteret i form af kontrakter, arbejdssedler eller lignende. Dette ansås ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i dagældende ligningslovens § 9, stk. 5, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i indkomstårene 1997 og 1998.

I nærværende sag finder afgørelsen i SKM2004.412.VLR ikke anvendelse som følge af, at A har opgjort helt nøjagtigt hvilke dage, at han havde overnattet i udlandet i i alt 163 dage i 2008, da han havde dokumentationen herfor opbevaret på hans stjålne computer, og årsagen til hans manglende nøjagtige opgørelse p.t. af de døgn, hvor han har overnattet i udlandet, skyldes således udelukkende at han dokumenteret har været udsat for et tyveri af hans computer.

Der er således ikke noget at bebrejde A i nærværende sag som følge af bortkomsten af den nøjagtige dokumentation, og der er således - set i forhold til A - tale om et undskyldeligt forhold og et hændeligt uheld, der altså ikke kan bebrejdes ham.

Der foreligger således også afgørelser, hvor en skatteyder har opnået de fradrag m.v. og den skattemæssige situation/stilling, som A ville have opnået, hvis han ikke havde været udsat for et tyveri blot tyveriet kan dokumenteres og er blevet politianmeldt, hvilket netop er tilfældet i nærværende sag. Dermed er A også berettiget til fradrag for rejsegodtgørelse for 163 døgn, da han har den nødvendige dokumentation for dette, og har opbevaret dokumentationen, men blot desværre har været udsat for tyveri, der har medført bortkomst af dokumentationen.

A vil selvsagt forsøge at fremskaffe yderligere dokumentation end den allerede fremlagte for de 163 døgns overnatninger i udlandet i 2008 i det omfang, at dette er muligt via hoteller og flyselskaber m.v.

Det fremgår således af bl.a. Ligningsvejledningen, afsnit A.F.1.15 om tyveri, at

"...

Hvor der begæres fradrag for tab ved tyveri, må det som dokumentation eller sandsynliggørelse kunne kræves, at der er indgivet politianmeldelse.

..."

Tilsvarende gælder det i nærværende sag, at for at der kan bortses fra dokumentationen, når A allerede har sandsynliggjort via sit job og den allerede fremlagte dokumentation og ved hans nøjagtige opgørelse foretaget ved udarbejdelsen af hans selvangivelse for 2008, at han har særdeles omfattende rejseaktiviteter i sit arbejde i 2008, så kræves det, at han kan dokumentere tyveriet af computeren/dokumentationen ved politianmeldelse, hvilket han kan.

Se også den modsatte situation i byretsdommen i SKM2010.260.BR, der netop bekræfter, at hvis der ikke er sket politianmeldelse, vil det sædvanligvis ikke kunne lægges til grund i skattemæssig henseende, hvis der har været et tyveri, hvilket således også bekræfter, at hvis der er sket politianmeldelse kan det lægges til grund, at det er dokumenteret, at materialet/dokumentationen er bortkommet.

 

   

at

det kan oplyses, at A kørte mellem arbejdet i Tyskland og bl.a. adressen ...1,...10 i Danmark, så der er vel ikke noget i vejen for, at bilen har været på danske plader, og det er vel ligegyldigt, om A tog et fly mellem Tyskland og Danmark eller om han kørte i en bil på danske plader.

 

   

at

A derfor er berettiget til det selvangivne fradrag for rejsegodtgørelser i 2008.

 

   

at

A's samlede ligningsmæssige fradrag for 2008 således skal udgøre 121.179 kr. for indkomståret 2008.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres følgende yderligere anbringender gældende:

at   

anbringenderne til støtte for den nedlagte principale påstand også påberåbes til støtte for den subsidiære påstand,

 

   

at

der som minimum må gives yderligere nedsættelse i den skattepligtige indkomst fastsat efter rettens skøn for de konkrete dokumenterede yderligere udlandsophold.

Ad indkomståret 2009:

Til støtte for den nedlagte principale gøres følgende overordnede anbringender gældende:

at   

A kan oplyse, at de 756.275 kr. udelukkende udgør løn.

 

   

at

A kan oplyse, at han ikke har været omfattet af social sikring i Tyskland.

 

   

at

A har optjent 756.275 kr. af sin løn (skattepligtige indkomst) for 2009 fra en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i udlandet, og at der derfor ikke skal betales skat eller arbejdsmarkedsbidrag af denne løn, herunder ikke betales 60.501 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

 

   

at

A's families bolig i Danmark står i A's hustrus navn, og at A opholder sig, og har opholdt sig mindre end 180 dage om året i Danmark.

 

   

at

A således ikke er fuldt skattepligtig af sin løn til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, ligesom han ikke er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag til Danmark, jf. § 1 og 2 i dagældende arbejdsmarkedsbidragslov, ligesom dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 1, litra a) ikke finder anvendelse i nærværende sag, da det tværtimod er undtagelsen for arbejdsmarkedsbidragspligt i dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 3 og 4, der finder anvendelse, da A er omfattet af social sikring i Tyskland ifølge denne bestemmelse, og A er således ifølge De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet, omfattet af social sikring i Tyskland.

 

   

at

A ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da midtpunktet af A's livsinteresser må anses for at være i Tyskland, da han opholder sig mest i Tyskland og har sit arbejde i Tyskland, og A's arbejdsgiver er således også hjemmehørende i Tyskland. Artikel 4 har følgende ordlyd:
    
      "...

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat"

a. for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller dér beroende formue;

b. for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig dér.

(2) I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a. han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen at dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

(3) I tilfælde, hvor en ikke fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

..."

Det fremgår således af artikel 4, stk. 2 i DBO'en mellem Danmark og Tyskland, at det afgørende er, hvor A har midtpunktet i sine livsinteresser, hvilket efter A's opfattelse må være i Tyskland i 2009

 

   

at

A i modsætning til skatteyderen i Højesteret dom refereret i SKM2001.483.HR, arbejder i Tyskland for en tysk arbejdsgiver, og dermed har sine erhvervsmæssige interesser i Tyskland, og at A opholder sig mest i Tyskland og alene opholder sig mindre end 180 dage om året i Danmark, hvorimod skatteyderen i SKM2001.483.HR havde sine erhvervsmæssige interesser i både Danmark og Spanien og endog med de betydeligste erhvervsmæssige interesser i Danmark, og skatteyderen opholdt sig lige meget i Danmark og Spanien,

 

   

at

A må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark i 2008 som følge af sit arbejde og ophold i Tyskland, og dermed at A ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i 2009.

Det beror således på en konkret samlet bedømmelse, hvorvidt A må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark eller om A må anses for fortsat at anses for at have bopæl til rådighed i Danmark i 2009.

Der fremgår bl.a. følgende herom i Ligningsvejledningen, afsnit D.A.1.1:

"...

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. ... De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation, være af en sådan art, at afgørelsen af om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse, se nærmere under afsnit D.A.1.1.2.

..."

Der fremgår endvidere følgende af Ligningsvejledningen, afsnit D.A.1.1.2.1:

"...

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, vil dette normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, ... Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette står i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, vil den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis anses for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem. Som eksempel herpå kan nævnes afgørelserne... . Modsat dog TfS 1986.299 ØLD, hvor den fraflyttede ægtefælles skattepligt blev anset for ophørt. Til grund herfor lå bl.a., at den anden ægtefælles forbliven i Danmark havde midlertidig karakter. ...

..."

Kildeskattelovens bopælsbegreb forudsætter endvidere, at skatteyderen objektivt set har en bolig til rådighed i Danmark. Dette er en nødvendig betingelse for, at der kan blive tale om skatteretlig bopæl. Rådighed over en bolig skaber således også blot en formodning for, at der er bopæl i Danmark, men rådighed over en bolig er imidlertid ikke en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl i skatteretlig henseende. Skatteyderens adfærd og hensigt kan således medføre, at rådigheden over en bolig alligevel ikke anses som bopæl. Kildeskattelovens bopælsbegreb indeholder således et bredt tilknytningskriterium, hvor den objektivt konstaterbare boligmulighed spiller en væsentlig, men ikke eneafgørende rolle, da også andre ydre tegn på skatteyderens subjektive domicilopfattelse og vilje skal tages i betragtning. Der kan således aldrig sættes lighedstegn mellem bolig og bopæl.

I nærværende sag ejer A ikke nogen andel af nogen bopæl i Danmark overhovedet i år 2009.

A skal derfor ikke anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i år 2009, og det kan ikke ændre herpå, at han som følge af en undskyldelig fejl/sjusk har glemt at framelde sig folkeregisteret i Danmark, da dette jo blot er en fejl/sjusk, og A's undskyldelige fejl/sjusk medfører således heller ikke, at A ikke er skattepligtig til Danmark i 2009, da fejlen m.v. ikke ændrer på, at A rent faktisk har forladt Danmark og taget ophold i udlandet, og derfor er ude af det danske skattesystem.

 

   

at

A alene er hjemme hos sin familie i udvalgte weekends og ferier, når arbejdet tillader det, mens A resten af tiden opholder sig med base i Tyskland og arbejder i Tyskland eller har rejst rundt til diverse møder, herunder salgsmøder i udlandet.

En folkeregisterregistrering er alene en formel registrering, og det ville være grotesk og urimeligt, hvis alle der blot undlader at lade sige registrere i folkeregistret opnår en bedre skattemæssig stilling end dem, som fejlagtigt glemmer at afmelde sig i folkeregisteret. Der gælder således også i dansk skatteret et princip om, at realiteten i de faktiske forhold er det afgørende i skattemæssig henseende frem for formaliteten, og at SKAT næppe i andre sager ville acceptere og lade det være udslagsgivende, hvor A har registreret sin folkeregisteradresse, og det afgørende er således, hvor A i al væsentlighed har opholdt sig i 2009, samt hvor A har haft sine livsinteresser i år 2009.

Dermed er A også berettiget til at ikke at skulle betale skat i Danmark af den indkomst A har oppebåret i 2009 i Tyskland for en udenlandsk arbejdsgiver således, at A får samme skattemæssige stilling efter lighedsprincippet som andre skatteydere, som SKAT accepterer ikke skal betale skat i Danmark selv om deres familier har bopæl i Danmark igennem mange år, og selvom de opholder sig fra torsdag - mandag i Danmark igennem mange år, og endog arbejder i Danmark i form af møder mv.

 

   

at

A's skattepligtige indkomst for 2009 derfor skal nedsættes med 756.275 kr. og A's arbejdsmarkedsbidrag for 2009 skal nedsættes med 60.501 kr.

Skatteministeriet har gjort gældende:

1. Generelle oplysninger

A har oplyst, at han i perioden 1. januar til 31. marts 2008 var ansat som divisionsdirektør for selskabet G2 A/S, jf. stævningen vedrørende indkomståret 2008, side 2, 1. afsnit. Selskabet havde indtil den 28. februar 2008 adresse i ...11, hvorefter det flyttede til ...12.

Fra den 1. april 2008 til den 30. august 2009 har A oplyst, at han var ansat som CEO i G1 GmbH i Tyskland, jf. stævningen vedrørende indkomståret 2008, side 2, 1. afsnit.

Under sagen for Landsskatteretten har A oplyst, at han ville fremlægge kopi af ansættelseskontrakterne, jf. mødereferat af 18. juni 2012, side 1, nederst (bilag A).

Landsskatteretten modtog imidlertid ingen ansættelseskontrakter fra A, jf. Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2008, side 2, midten (bilag 1).

A har, trods Skatteministeriets opfordring her til (opfordring A), heller ikke efterfølgende fremlagt ansættelseskontrakterne.

A har oplyst, at han siden den 1. september 2009 har været ansat hos selskabet G3 ApS i ...10, jf. Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2009, side 2, afsnit 6 (bilag 1).

I perioden 1. marts 2007 til 1. juni 2008 havde A bopæl på adressen ...2, ...13, jf. udskrift fra Det Centrale Person Register (bilag B). Af Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2008, side 3, midten, (bilag 1) fremgår, at denne adresse var c/o ...3.

A har ikke oplyst om baggrunden for, at han i denne periode benyttede en c/o adresse (opfordring B).

Den 1. juni 2008 flyttede A til ...1, ...10, sammen med sin hustru, BA, og deres to børn, som i 2009 var henholdsvis 8 og 12 år. A, dennes hustru og deres to børn har fortsat adresse på ...1, ...10, og de har ikke siden tilflytningen den 1. juni 2008 været frameldt adressen, jf. Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2009, side 3 (bilag 1) og udprint fra CPR for BA og deres to børn (bilag C).

Ejendommen ...1, ...10, ejes af BA, som fik skøde på ejendommen den 21. december 2006 (bilag D). Ejendommen var indtil 2007 registreret til benyttelse som sommerhus, hvorefter ejendommen i 2008 overgik til beboelse, jf. vurderingsoplysninger fra OIS fra henholdsvis 2007 og 2008 (bilag E). Af BBR oplysningerne for ejendommen, side 1 (bilag F), fremgår, at der er tale om et fritliggende enfamilieshus med et samlet boligareal på 311 m2. Endvidere fremgår det af BBR oplysningerne, side 2, at huset har 7 værelser samt 2 toiletter og badeværelser.

A ejer ejendommen ...4, ...14 som er en erhvervsejendom. A har oplyst, at ejendommen er udlejet til G5. A har som svar på opfordring C oplyst, at ejendommen administreredes af G4 A/S, jf. replikken, side 2. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for denne oplysning, hvorfor det heller ikke er dokumenteret, i hvilket omfang A havde arbejde forbundet med administration af ejendommen.

Fra 22. maj 2006 har A endvidere været ejer og direktør af selskabet H1 ApS, jf. bilag H.

Mens A var ansat hos G1 GmbH stillede dette selskab en Volvo med registreringsnummer ... til rådighed for ham. Af A's R75 for indkomståret 2009 (bilag G) fremgår, at han har været registreret som bruger af denne bil i perioden 2. juli 2008 til 6. oktober 2009.

A har oplyst, at firmabilen var stillet til rådighed, fordi han kørte mellem arbejdet i Tyskland og adressen ...1, ...10 i Danmark, jf. replikken, side 2. Der er ikke fremlagt dokumentation for denne oplysning.

A har i indkomståret 2008 og 2009 ejet en Suzuki, som blev erhvervet den 5. februar 2007 og solgt den 19. maj 2010, jf. R75 for indkomståret 2009 (bilag F).

A har oplyst, at han hverken for indkomståret 2008 eller 2009 har betalt skat eller sociale bidrag i Tyskland, jf. mødereferat fra Landsskatteretten, side 3, 2. afsnit (bilag A).

2. Indkomståret 2008 - rejseudgifter

A foretog ved sin selvangivelse for indkomståret 2008 fradrag for rejseudgifter med 97.127 kr., svarende til 163 rejsedage med standardtaksten for fradrag på i alt 629 kr. fratrukket bundfradraget på 5.400 kr. (163 dage x 629 kr. = 102.527 kr. - 5.400 kr.).

Ved mail af 12. maj 2010 anmodede SKAT A's revisor, PJ, om at redegøre for fradraget af rejseudgifterne (bilag H).

Denne mail blev ikke besvaret, hvorefter SKAT den 10. august 2010 fremsendte forslag til ændring af A's skatteansættelse for indkomståret 2008 (bilag J). Af forslaget fremgår følgende:

"...

Jeg har ikke fået svar på min mail af d. 12.05 2010 sendt til din revisor, vedrørende fratrukket befordring kr. 40.378 kr. samt øvrige lønmodtagerudgifter 97.127 kr. hvorfor beløbene bliver slettet.

..."

SKATs afgørelse vedrørende fradraget for rejseudgifter på 97.127 kr. (bilag J) blev herefter indbragt for skatteankenævnet, som ved afgørelse af 20. juni 2011 (bilag K) fastholdt SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for rejseudgifter på 97.127 kr.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling af 20. juni 2011, side 13-14 (bilag K) fremgår, at A til dokumentation for de 163 rejsedage i indkomståret 2008 indsendte følgende bilag:

-  

8 bilag vedrørende flybilletter og boarding passes

-

13 bilag med kopi af visa og pas

-

16 bilag med kopi af hotelregninger fra Hotel 1, Tyskland

-

Kopier af kontoudskifter fra MasterCard konto ... for 2008

Bilagene vedrørende flybilletter, visa, pas og hotelregninger er fremsendt til skatteankenævnet ved skrivelse af 28. maj 2011 fra advokat TL (bilag L). Endvidere har A ved e-mail af 23. maj 2011 fremsendt en række bilag til skatteankenævnet (bilag M), som for størstedelen af bilagene er sammenfaldende med de ved skrivelse af 28. maj 2011 indsendte bilag (bilag L).

Endelig har A indsendt kopier af kontoudskrifter fra MasterCard konto ... for 2008 (bilag N).

Af de 8 bilag med kopier af flybilletter og boarding passes (bilag L og bilag M) fremgår årstallet 2008 kun af et af bilagene, hvor datoen for afrejse er angivet til den 18. maj 2008. Årstal fremgår ikke af 6 af bilagene, mens det sidste bilag vedrører året 2009.

Af de 13 bilag med kopier af visa og pas (bilag L) vedrører 7 af bilagene årene 2005, 2006, 2007, 2009 og 2010.

Af de 16 bilag med kopier af hotelregninger fra Hotel 1, Tyskland, (bilag L og M) vedrører 7 af bilagene året 2009, mens 13 af de 16 hotelregninger er udstedt til A's tyske arbejdsgiver, G1 GmbH.

I den forbindelse bemærkes, at G1 GmbHs adresse på hotelregningerne er angivet som ...20 i ...25 og ikke ...26, hvor selskabet i dag har kontoradresse. ...25 ligger, som ...26, i den tyske delstat ...30.

Fra Hotel 1, Tyskland, til G1 GmbHs adresse på ...20 i ...25 er der 10,2 km, jf. udprint fra Google Maps (bilag 0). Det må formodes, at A har boet på Hotel 1, Tyskland i forbindelse med arbejde på G1 GmbHs kontor i ...25.

Endvidere bemærkes, at A har anmodet Hotel 1, Tyskland om at fremsende oplysninger om sine hotelophold. Af mail fra Hotel 1, Tyskland af 24. maj 2011 (bilag M) bilagt de 16 bilag med kopier af hotelregningerne, fremgår følgende:

"This is everything I found in the system".

A har ikke herudover fremlagt hotelregninger vedrørende øvrige hoteller, selvom han primært skulle have anvendt 5-6 forskellige hoteller i forbindelse med overnatninger i udlandet i 2008, jf. stævningen vedrørende indkomståret 2008, side 3, afsnit 3.

A har endvidere ikke fremlagt nogen oplysninger om rejsernes tidspunkter, destinationer og varigheder. Af Landsskatterettens mødereferat af 18. juni 2012, side 2, afsnit 4, (bilag A) fremgår, at A fortsat gerne vil fremlægge "den i klagen nævnte oversigt over hans overnatninger i udlandet."

A fremsendte dog ikke en oversigt over overnatninger i udlandet til Landsskatteretten, ligesom en sådan oversigt heller ikke er fremlagt efterfølgende.

Endelig bemærkes, at de fremsendte kopier af kontoudskrifter fra MasterCard konto ... for 2008 (bilag N) overvejende indeholder mindre og få større udenlandske hævninger uden angivelse af, hvad hævningerne nærmere angår.

Af kontoudskrifterne (bilag N) fremgår, at kontoens løbende underskud modsvares af følgende indsætninger fra konto "...":

den 2. januar 2008

17.173,39 kr.

-

den 1. februar 2008

15.356,34 kr.

-

den 3. marts 2008

11.308,38 kr.

-

den 1. april 2008

11.698,95 kr.

-

den 2. maj 2008

40.255,70 kr.

-

den 2. juni 2008

17.098,99 kr.

-

den 1. juli 2008

16.093,77 kr.

-

den 1. august 2008

29.006,37 kr.

-

den 1. september 2008

19.711,20 kr.

-

den 1. oktober 2008

29.413,61 kr.

-

den 3. november 2008

16.400,28 kr.

Endvidere foretages følgende indsætninger med teksten "overført ydelser ..."

den 3. november 2008

13.271,43 kr.

-

den 1. december 2008

15.685,58 kr.

A har ikke imødekommet Skatteministeriets opfordring til at oplyse, hvem disse to konti tilhører og til at fremlægge underbilag vedrørende indsætningerne, samt kontoudskrifter for de to konti for 2008 (opfordring E).

2.1 Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1.

Bestemmelsen giver lønmodtagere adgang til at fradrage rejseudgifter (kost og logi), som de påføres i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, enten med standardtaksterne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3, eller med de faktiske afholdte udgifter.

Det er en betingelse for fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse i ligningslovens forstand. Lønmodtageren skal således på grund af afstanden mellem sin bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, ligesom lønmodtageren faktisk skal have overnattet uden for sin sædvanlige bopæl.

Endvidere er det en betingelse, at rejsen fra den sædvanlige bopæl til det midlertidige arbejdssted har en varighed på mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9A, stk. 5.

A har for indkomståret 2008 foretaget fradrag for 97.127 kr. svarende til 163 rejsedage, hvor det ifølge A ikke har været muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl, ...1, ...10, grundet arbejde på et midlertidigt arbejdssted.

Bevisbyrden for, at betingelserne for rejsefradrag for samtlige 163 rejsedage er opfyldt, påhviler A, jf. f.eks. SKM2004.162.HR. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har først og fremmest ikke dokumenteret, at han har været ude at rejse, herunder tidspunktet og destinationen for de enkelte rejser.

Selv hvis A har foretaget rejser i indkomståret 2008 gøres det gældende, at det ikke er dokumenteret, at der har været tale om rejser til midlertidige arbejdssteder, end sige at rejserne er foretaget i forbindelse med A's arbejde.

Endvidere har A ikke dokumenteret, at afstanden mellem bopæl og et eventuelt midlertidigt arbejdssted har gjort overnatning på den sædvanlige bopæl, ...1, ...10, umulig, samt at rejsen har haft en varighed på mindst 24 timer.

Endelig er varigheden afrejserne udokumenterede.

I alle tilfælde har A ikke dokumenteret, at han har afholdt rejseudgifterne uden at have fået dækket sine eventuelle udgifter af sin arbejdsgiver. Det er tværtimod sædvanligt, at arbejdsgiveren afholder rejseudgifter, som arbejdstageren påføres ved rejseaktiviteter, der har forbindelse til arbejdet.

For så vidt angår A's ansættelse hos det danske selskab G2 A/S i perioden 1. januar til 31. marts 2008 har A ikke fremlagt dokumentation for, at der i denne periode skulle have været nogen rejseaktivitet til midlertidige arbejdssteder.

A har således hverken fremlagt oplysninger om de midlertidige arbejdssteder eller dokumentation for de konkrete tidspunkter for rejserne, herunder deres varighed. Det er endvidere ikke dokumenteret, at A selv har afholdt udgifter til rejserne.

For så vidt angår A's ansættelse hos det tyske selskab, G1 GmbH i perioden 1. april til 31. december 2008 har A kun i et meget begrænset omfang fremlagt dokumentation. Det er dog ikke dokumenteret, at rejseaktiviteten har forbindelse til arbejde på midlertidige arbejdssteder eller i øvrigt opfylder betingelserne for fradrag.

På baggrund af den for Landsskatteretten fremlagte dokumentation (bilag L og M) forstår Skatteministeriet endvidere, at A også har foretaget fradrag for rejseudgifter, som har forbindelse til arbejdet på G1 GmbHs kontoradresse i Tyskland. A har således fremlagt 9 hotelregninger for 2008, som angår Hotel 1, Tyskland, der er placeret blot 10,2 km fra selskabets kontoradresse (bilag 0).

A har ikke dokumenteret, at arbejdsstedet i Tyskland hos selskabet G1 GmbH var midlertidigt, hvorfor rejseudgifter til kontoradressen i Tyskland allerede af denne grund ikke kan fradrages. Endvidere bemærkes, at 13 af de 16 kopier af hotelregningerne fra Hotel 1, Tyskland (bilag L og M) er stilet til G1 GmbH, hvorfor det har formodningen imod sig, at A har afholdt udgifter til rejserne.

Sammenfattende gøres det på baggrund af ovennævnte gældende, at betingelserne for at fradrage rejseudgifter i medfør af standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 og nr. 4, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, ikke er opfyldt i denne sag.

A har i stævningen vedrørende indkomståret 2008, side 5, afsnit 2, anført, at der er

"...

praksis for, at det er muligt at opnå den samme skattemæssige stilling/situation, som A er berettiget til selvom A ikke kan fremvise yderligere korrekte bilag som følge af tyveriet, da dette er dokumenteret i form af politianmeldelse.

..."

Dette bestrides. Det forhold, at A ifølge egne oplysninger har fået stjålet bilag, som skulle dokumentere udlandsrejser i indkomståret 2008, medfører ikke en lempelse af A's bevisbyrde.

Det er derimod A, som må bære risikoen for, at det ikke er muligt at fremlægge dokumentation vedrørende eventuelle rejseudgifter, jf. f.eks. SKM2007.96.HR og SKM2004.119.ØLR. A har til støtte for sit synspunkt henvist til ligningsvejledningen, afsnit A.F.1.15, som omhandler fradrag for selve tabet ved tyveriet, og dermed ikke en for denne sag relevant situation.

3. Indkomståret 2009 - Subjektiv skattepligt og AM-bidrag

A havde for indkomståret 2009 oprindeligt ikke selvangivet udenlandsk indkomst, hvorefter SKAT rettede henvendelse til A med henblik på afklaring af, om han for dette indkomstår havde udenlandsk indkomst, jf. skrivelse af 5. oktober 2011 fra SKAT (bilag P). Herefter selvangav A den udenlandske indkomst fra G1 GmbH med 756.275 kr.

SKAT udarbejdede på den baggrund en ny årsopgørelse af 15. oktober 2010 (bilag Q), hvor A blev beskattet af sin udenlandske lønindkomst på 756.275 kr. og end videre opkrævet 60.501 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. A klagede til skatteankenævnet, som den 16. maj 2011 (bilag R) stadfæstede SKATs afgørelse.

A har, som svar på Skatteministeriets opfordring F, oplyst at indkomsten på 756.275 kr. udelukkende udgør løn, jf. replikken, side 2.

A har været skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar til 31. december 2008 (indkomståret 2008) og igen fra 1. september til 31. december 2009 (indkomståret 2009). Det er imidlertid A's opfattelse, at han i perioden 1. januar til 30. august 2009 var skattepligtig til Tyskland.

A har oplyst, at han har boet på hotel i Tyskland, jf. mødereferat fra Landsskatteretten af 18. juni 2012, side 2, nederst (bilag A). Det må på den baggrund kunne lægges til grund, at A ikke har haft en bopæl i Tyskland.

Trods Skatteministeriets opfordring G, har A ikke oplyst, hvilket hotel han benyttede i Tyskland i 2009, eller indhentet hotelreservationer fra dette hotel til fremlæggelse under sagen.

A har endvidere ikke fremlagt kontoudskrifter vedrørende betaling af hotel, mad, fornødenheder mv. i Tyskland (opfordring H).

Af mødereferat fra Landsskatteretten af 18. juni 2012, side 3, øverst (bilag A), fremgår, at A skønner, at han har haft ca. 100 dages ophold i Tyskland i 2009, og at han herudover har rejst i mange andre lande.

Det bemærkes, at perioden fra 1. januar til 30. august 2009 indeholder 243 dage, og at A dermed ifølge egne oplysninger har opholdt sig i Tyskland i under halvdelen af den samlede periode.

3.1 Anbringender

Det gøres gældende, at A også i perioden 1. januar til 30. august 2009 har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at "[...] personer, der har bopæl her i landet", er fuldt skattepligtige til Danmark.

A har ubestridt forud for den 1. januar 2009 haft bopæl i Danmark på adressen ...1, ...10, og det påhviler derfor A at godtgøre, at bopælen reelt er opgivet, jf. eksempelvis SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR. Henset til at A efter kort tid "flyttede tilbage" til ...1, ...10, den 1. september 2009, og på ny ubestridt blev skattepligtig til Danmark, er A's bevisbyrde skærpet, jf. SKM2012.459.VLR. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A havde i hele den omtvistede periode en boligmulighed på adressen ...1, ...10, som ejes af hustruen, BA, hvor han tillige fortsat havde folkeregisteradresse.

Allerede derfor gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at han i perioden 1. januar til 30. august 2009 ikke har haft bopæl i Danmark.

Hertil kommer, at A i perioden 1. januar til 30. august 2009 også besvarede sin hidtidige tilknytning til Danmark, hvorimod han kun havde en begrænset tilknytning til Tyskland.

Til støtte herfor er det for det første ubestridt, at A's hustru og deres 2 børn uændret beboede ...1, ...10 i indkomståret 2009, hvorfor A havde en fast familiemæssig tilknytning til Danmark, jf. R75 for indkomståret 2008 og 2009, side 5 (bilag C). Det er på intet tidspunkt gjort gældende, at samlivet mellem A og hans hustru har været ophævet.

Hertil kommer for det andet, at A i perioden 2. juli 2008 til 6. oktober 2009 (bilag H) fik stillet en fri bil, Volvo, på danske plader til rådighed af sin tyske arbejdsgiver, G1 GmbH, ligesom han også var ejer af en dansk indregistreret Suzuki i indkomståret 2009 (bilag H). Det har dermed formodningen for sig, at A også har opholdt sig i Danmark, hvor han har benyttet bilerne.

For det tredje er A's arbejdsgiver og øvrige arbejdsforhold tilsyneladende uændrede fra indkomståret 2008, hvor han har anset sig som skattepligtig i Danmark, til indkomståret 2009. A er ikke fremkommet med nogen oplysninger om, hvorledes de faktiske omstændigheder for indkomståret 2008 adskiller sig fra indkomståret 2009.

Heroverfor må A derimod kun anses at have haft en meget lille tilknytning til Tyskland.

Der foreligger kun i begrænset omfang dokumentation for, at A overhovedet har opholdt sig i Tyskland i indkomståret 2009. Den begrænsede tilknytning til Tyskland understreges endvidere af, at han ikke har ladet sig registrere som skattepligtig i og ikke har betalt skat eller sociale bidrag til Tyskland eller anskaffet sig en bolig der, jf. herved bl.a. SKM2012.459.VLR.

A har således ikke har haft nogen bolig i Tyskland, og han har efter det oplyste boet på hotel i Tyskland i ca. 100 dage (bilag B). A har dog kun fremlagt 7 kopier af hotelregninger fra Hotel 1, Tyskland, som angår året 2009 (bilag L og M).

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at selv hvis A fremlægger dokumentation vedrørende de ca. 100 dages hotelophold i Tyskland i perioden fra 1. januar til 30. august 2009, kan det ikke tillægges nogen afgørende betydning ved vurderingen af, om A har opgivet sin bopæl i Danmark. Ophold på hotel må i sagens natur formodes at være af mindre varig karakter.

Sammenfattende gøres det på baggrund af oplysningerne om A boligmuligheder og familiemæssige tilknytning i Danmark sammenholdt med oplysninger om den manglende tilknytning til Tyskland gældende, at han fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar 2009 til 30. august 2009.

A skal derfor beskattes af 756.275 kr., som han har modtaget i løn fra sin tyske arbejdsgiver, G1 GmbH.

Fuld skattepligt til Danmark indebærer, at alle indkomster er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

A har i stævningen for indkomståret 2009, side 3, henvist til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, herunder navnlig artikel 4, stk. 2, som angår spørgsmålet om midtpunktet for A's livsinteresser.

Spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig i Danmark, afgøres udelukkende efter danske regler, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4 finder dermed kun anvendelse, hvis der er sket dobbeltbeskatning. Det er ikke tilfældet i denne sag, hvor A ikke er blevet beskattet i Tyskland.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det dermed ikke er nødvendigt at tage stilling til, hvor A i indkomståret 2009 havde midtpunkt for sine livsinteresser. Af artikel 4, stk. 2, fremgår i øvrigt, at dette spørgsmål forudsætter, at A har bolig til rådighed i både Tyskland og Danmark. Det er ikke godtgjort, at A har haft en bolig til rådighed i Tyskland.

Under alle omstændigheder gør Skatteministeriet gældende, at midtpunktet for A's livsinteresser har været Danmark, idet der henvises til bemærkningerne overfor.

Allerede som følge af, at SKATs afgørelse vedrørende MS angår en fraflytningssituation, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, er sagen uden betydning for nærværende sag, jf. også Landsskatterettens kendelse af 6. november 2012 vedrørende indkomståret 2009, side 12 (bilag 1).

For så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag bestrides det, at A ikke er betalingspligtig af arbejdsmarkedsbidrag på 60.501 kr.

A har oplyst, at han ikke har været omfattet af den sociale sikring i Tyskland, jf. replikken, side 2.

A har til støtte for, at han ikke er betalingspligtig af arbejdsmarkedsbidrag henvist til § 1 og 2 i den dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. stævningen for indkomståret 2009, side 3, øverst.

De pågældende bestemmelser er imidlertid ophævet. Ligeledes finder § 7, stk. 3 og 4, i den dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke anvendelse i nærværende sag.

Skatteministeriet har i skriftvekslingen fremsat en række opfordringer (A-L), som havde til formål at afklare sagens faktiske omstændigheder. Disse opfordringer er i vid udstrækning ikke imødekommet. Skatteministeriet påstår dette forhold tillagt processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Rettens begrundelse og afgørelse

A er ikke fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvorpå Landsskatteretten traf sin afgørelse, selv om han er opfordret hertil. Han har end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring.

Retten er enig i Landsskatterettens resultat og begrundelse i de to afsagte kendelser vedrørende indkomstårene 2008 og 2009. På denne baggrund, og i øvrigt af de grunde, Kammeradvokaten har gjort gældende for retten, frifindes Skatteministeriet.

A skal herefter betale sagens omkostninger, der udgøres af Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Beløbet fastsættes efter sagens værdi og forløb til 60.000 kr., der inkluderer udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande.

A betaler sagens omkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter