Dato for udgivelse
04 Jun 2014 11:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Mar 2014 10:48
SKM-nummer
SKM2014.398.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aalborg, BS 3-520/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundforbedring, varmeforsyning, hovedanlæg, stikledning
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren for vurderingsårene 2003-2006 var berettiget til fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for udgifter til varmeforsyningsanlæg internt på grunden, herunder både spørgsmålet om, hvorvidt anlægget kunne anses for at være et fradragsberettiget hovedanlæg, samt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Retten anførte, at det var sagsøgeren, der havde bevisbyrden herfor, herunder for at de skøn som var foretaget af Landsskatteretten ikke var korrekte.

Retten fandt, at der ikke på baggrund af bevisførelsen var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse i relation til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 H.A.3.3.2


Parter

H1
(advokat Bo Staal Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Christian Lundblad

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt 12. marts 2013, vedrører skattemæssigt fradrag i grundværdi.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af de på bilag 4 markerede fjernvarmeledninger på ejendommen beliggende ...1 og ...2, ...10, at disse udgør hovedanlæg, som efter deres karakter kan berettige til fradrag i grundværdien, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til den beløbsmæssige opgørelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet den til grund for sagen værende landsskatterets kendelse er gengivet nedenfor, og idet bemærkes, at der ikke er afgivet forklaringer under sagen.

Landsskatteretten har den 12. december 2012 afsagt følgende kendelse:

"...

Vurderingsankenævnets afgørelse af 22. juni 2011

Klagen vedrører genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2003, 2005 og 2006. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt det af klagerens repræsentant påståede fradrag vedrørende det interne varmeforsyningsanlæg.

Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til forbedringer med 895.900 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

Fradragspost

Vurderingsankenævnets afgørelse:

Repræsentantens påstand:

Landsskatterettens afgørelse:

Varmeforsyning

0 kr.

65.918 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstes

Landsskatteretten stadfæster vurderingsankenævnets afgørelse.

Møde

Klagerens repræsentant har ikke afholdt telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har anmodet om at udtale sig for retten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen på det foreliggende grundlag, må anses for oplyst i det omfang, det er muligt.

Sagens oplysninger

Ejendommen er beliggende ...1 og ...2, ...10. Klageren har ved skøde erhvervet ejendommen, en grund, hvor der allerede var igangsat arbejder vedrørende opførelse af andelsboliger, fra G1 ApS til overtagelse pr. 1. december 1988 for en købesum stor 12.400.000 kr.

Grundarealet udgør i henhold til oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret 4.922 m2. På ejendommen blev der i 1988 opført i alt 16 lejligheder.

Af skødets pkt. 4 fremgår bl.a.:

"Ejendommen forsynes med varme fra G2."

Af skødets pkt. 7 fremgår bl.a.:

"...

På den solgte ejendom opføres til brug for den d.d. etablerede andelsboligforening, andelsboliger, og køberne erklærer sig bekendt med de for andelsboliger gældende regler, herunder lovgivningens ufravigelige krav. Køberne er gjort bekendt med, at andelsboligerne er under opførelse, og at husene forventes klar til indflytning pr. overtagelsesdagen.

..."

Grundværdien for klagerens ejendom i de påklagede genoptagelsesår er:

2003

1.749.200 kr.

2005

1.865.500 kr.

2006

1.953.200 kr.

Ejendommen er vurderet efter byggeretsværdiprincippet, og omfattet af lokalplan nr. 11.

Som dokumentation vedrørende etablering af varmeforsyning er vedlagt ledningskort. Udgiften til etablering heraf er af klagerens repræsentant fastsat med udgangspunkt i en e-mail fra G2:

"...

Vedr. ...1 og ...2

Afgiftens betegnelse: tilslutnings- og stikledningsafgift kr. 124.916,00

Byggeriet er etableret i 1988, derfor findes der ingen regnskab.

..."

Klageren har ikke indsendt dokumentation i form af byggeregnskab (ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets færdiggørelse til almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger i henhold til lov om boligbyggeri), fakturaer, kontrakter eller lign.

Vurderingsankenævnets afgørelse

Vurderingsankenævnet godkendte ikke udgiften vedrørende intern varmeforsyning som værende fradragsberettiget, jf. vurderingslovens §§ 13, 17 og 18. Som begrundelse er anført:

"...

Der er anmodet om et fradrag for udgifter til varmeforsyning m.v. på i alt 401.977 kr. Fordelt med 249.579 kr. til anlægsudgifter og 152.398 kr. til tilslutningsbidrag.

Der foreligger hverken dokumentation for udgifterne eller en specifikation, der viser arten af udgifterne. Beløbet til anlæg af varmeforsyning er alene dokumenteret ved en mail fra G2. Heraf fremgår det, at beløbet udgør i alt 124.916 kr., og at det dækker både tilslutningsafgift og stikledningsafgift.

Det fremgår af lokalplanen, at der er pligt til, at boligerne i området skal tilsluttes et kollektivt opvarmningssystem, og at bebyggelsen ikke må tages i brug før denne tilslutning har fundet sted.

Der foreligger ingen dokumentation for, at der er anlagt nyt hovedanlæg inde på grunden, og da alle bygningerne i delområde II er randbebyggelse ud til offentlig vej, og bygningerne i delområde III ligger i 2 rækker med gavlen ud til offentlig vej, finder nævnet ikke, at det er sandsynliggjort, at der er anlagt et nyt hovedanlæg inde på grunden.

Nævnet finder, at det ikke kan afvises, at der er afholdt udgifter til det eksterne varmeforsyningsnet ude i vejen via tilslutningsbidraget.

Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for tilslutningsbidraget, hvorfor nævnet med henvisning til ovenfor anførte finder, at der kan gives et skønsmæssigt fradrag for udgifter til etablering af det eksterne varmeforsyningsnet, og at dette fradrag passende kan ansættes til 70.000 kr.

Ved skønnet har nævnet henset til den foreliggende mail fra G2, samt de i denne anførte oplysninger om, at en del af tilslutningsbidraget også dækker udgifter til stikledninger. Endvidere har nævnet henset til, at en del af tilslutningsbidraget anses for medgået til målere, værkets drift m.m., hvilket ikke er en fradragsberettiget forbedringsudgift.

I forbindelse med klagers indsigelse er der ikke tilført sagen nyt materiale og/eller nye oplysninger, der kan give anledning til en ændret opfattelse i forhold til forslag til afgørelse.

Da der som ovenfor anført ikke er tilført sagen nyt materiale, skal der alene henvises til de allerede anførte bemærkninger, kommentarer og konklusioner vedrørende spørgsmålet om fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyningsnet.

SKATs afgørelse, hvor der ikke er godkendt fradrag for udgifter til etablering af varmeforsyningsnet ændres fra 0 kr. til 70.000 kr. (vurderingsloven § 17 og 18).

..."

Ejerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om fradrag for følgende udgifter;

Varmeforsyning

65.918 kr.

Godkendt af VAN

0 kr.

Difference

65.918 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

"...

Vurderingsloven § 17 har følgende ordlyd:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Hvad, der forstås ved en grundforbedring, er således uomtalt i loven. Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.

Højesteret synes at have skærpet kravet om klar hjemmel til beskatning i lovgivningen. Dette er hovedkonklusionen i Skatteministeriets undersøgelse af legalitetskrav til skattemyndighedernes afgørelser. Undersøgelsen er offentliggjort i TfS 1998.137, og synspunktet er, at tvivl om hjemmelsgrundlaget ubetinget er myndighedernes problem. Heri ligger ikke blot, at der ikke kan fortolkes i skærpende retning, ud over hvad lovens tekst - og eventuelt klare lovmotiver - berettiger til; men tillige, at usikkerhed om rækkevidden af en hjemmel trækker i retning af en udvidende fortolkning, hvor dette er til gunst for skatteyderen. Der henvises også til Jørgen Nørgaards artikel i Juristen nr. 2, 2001, side 65.

Der ses ikke at være hjemmel eller støtte i lovens forarbejder til den indskrænkende fortolkning af begrebet "forbedringer", som er lagt til grund ved ansættelsen, hvor vurderingsankenævnet har alene indrømmet fradrag for udgifter til etablering af det eksterne varmeforsyningsnet "ude i vejen" på skønsmæssigt 70.000 kr. - hvilket ikke påklages - men nægtet fradrag for udgifter til anlæg af det interne fjernvarmeforsyningsnet.

Vurderingsankenævnet har begrundet afvisningen med, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at der er anlagt nyt hovedanlæg inde på grunden.

Dette bestrides, idet det fremgår af ledningskortet (bilag 5), at der fra vejen er etableret to ledninger ind på matrikel nr. ...5 og langs de 2 rækker bebyggelse ved henholdsvis nr. ...6 og ...7.

De to ledninger, der på ledningskortet er markeret med grøn farve, udgør hovedanlæg til betjening af flere, hvorfor klager er berettiget til fradrag efter vurderingslovens § 17 for de afholdte udgifter til ledningernes etablering.

Det er fast antaget, at udgifter til etablering af forsyningsanlæg er grundforbedrende og dermed omfattet af vurderingsloven § 17, jf. Landsskatterettens kendelser af 26. marts 1986 og SKM2008.143.LSR, hvor Landsskatteretten anså udgifter til etablering af varmeforsyningsanlæg i en parcelhusudstykning for fradragsberettigende. Af nyere praksis kan henvises til Landsskatterettens kendelser vedrørende ...20 (SKM2009.70.LSR), ...21 (afsagt 29. maj 2009 - ikke offentliggjort) og ...22 (afsagt 20. januar 2010 - ikke offentliggjort), hvoraf de to sidstnævnte er storparceller ligesom klagers.

Det gøres i overensstemmelse med nævnte praksis gældende, at etablering af forsyningsanlægget på storparcellen har haft til formål som hovedanlæg at betjene flere, og at anlægget derfor har virket værdiforøgende på grunden i ubebygget stand. De afholdte udgifter må følgelig berettige til fradrag i grundværdien for forbedringer.

Det er ved Landsrettens afgørelse af 21. april 2009 vedrørende ...23 (SKM2009.323.VLR) fastslået, at tilslutningsafgifter ikke skal behandles anderledes end byggemodningsafgifter i forbindelse med fradrag for forbedringer. Det fastsloges endvidere i afgørelsen, at hverken betalings- eller opkrævningstidspunkt har betydning for, om afgiften kan berettige til fradrag for forbedringer. Det gøres gældende, at de betalte tilslutningsafgifter finansierer etablering af forsyningsledninger med det formål at skabe forbindelse til det eksisterende forsyningsnet, og at der følgelig er fradrag for forbedringer for de afholdte udgifter.

I det konkrete tilfælde, er de interne hovedforsyningsledninger anlagt af G2. Ledningerne fremgår således af varmeværkets ledningskort, og værket har ved e-mail af 26. juni 2007 (bilag 6) oplyst, at der for ejendommen er betalt tilslutnings- og stikledningsafgift på 124.916 kr. ekskl. moms svarende til 152.398 kr. inkl. moms i 1988. Værket oplyser ligeledes i e-mailen, at der ikke findes noget regnskab for de af værket udførte arbejder.

En mindre del af de anlagte ledninger udgøres af stikledninger ind til de enkelte boliger, der efter Landsskatterettens nuværende praksis ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Disse udgør skønsmæssigt 20 % af de interne fjernvarmeledninger.

På baggrund af vurderingsankenævnets afgørelse, hvor 70.000 kr. af tilslutningsafgiften må anses for medgået til etablering af de eksterne ledninger, må det følgelig kunne lægges til grund, at de resterende 82.398 kr. (152.398 kr. - 70.000 kr.) vedrører etablering af de interne fjernvarmeforsyningsledninger. Der anmodes om fradrag for 80 % af denne udgift svarende til 65.918 kr., idet der herved er reguleret for den del af anlægget, der kan betegnes som stikledninger.

..."

Kontorets indstilling har været i erklæring i SKAT, og herefter er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger den 23. oktober 2012:

"...

Det anføres i kontorets indstilling, at det er stikledninger, der er anlagt inde på grunden.

Dette er ikke korrekt, idet ledningskortet med G2's ledninger alene viser hovedledninger.

De ledninger, der løber fra ...1 og ind på matr. nr. ...5 frem til nr. ...6 og ...7 er ikke stikledninger, men hovedledninger, idet de i tilfælde af storparcellens udstykning i flere mindre, selvstændige ejendomme vil betjene flere af disse.

Stikledninger, der ikke fremgår af ledningskortet, er de ledninger, der løber fra hovedledningerne og ind til de enkelte boliger, hvorved de som udgangspunkt ikke vil kunne betjene flere dele af ejendommen i tilfælde af dennes udstykning i flere mindre, selvstændige ejendomme.

Idet vurderingsankenævnet alene har indrømmet fradrag for ledninger uden for grunden, er der ikke givet fradrag for de interne hovedledninger.

Da det naturligvis må lægges til grund, at en del af den betalte tilslutningsafgift er medgået til etablering heraf, gøres det gældende, at der er baggrund for indrømmelse af et skønsmæssigt fradrag også for de interne hovedledninger.

Det i klagen anførte fastholdes på denne baggrund, og anmodningen om retsmøde opretholdes, medmindre der gives fuldt medhold.

Der anmodes om genoptagelsestilsagn på stikledningerne.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vurderingslovens §§ 13, stk. 1, 17 og 18 har følgende ordlyd:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.

Desuden bemærker retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Vej- og forsyningsanlæg

Af vurderingsvejledningens afsnit C.3 vedrørende fradrag for forbedringer fremgår bl.a.:

"...

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, eksempelvis i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg. Det kunne eksempelvis være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger. Her kunne der alternativt være tale om en traditionel rækkehusbebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen. I SKM2010.271.LSR fandt Landsskatteretten, at udgifter til etablering af ekstern vej kan berettige til fradrag for forbedringer. Hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan gives fradrag for forbedringer inde på grunden afhænger af lokalplanens udformning og udstykningens størrelse. Ved indrømmelse af fradrag for forbedringer for interne forsyningsanlæg skal man være opmærksom på, at fradrag kun gives for selve hovedanlægget. Stikledninger fra hovedanlægget og ud til de enkelte boliger berettiger ikke til fradrag, da denne udgift betragtes som en del af byggeomkostningerne.

..."

Landsskatteretten bemærker, at for storparceller, hvor grundværdien ansættes efter byggeretsværdiprincippet, fastsættes grundværdien ud fra den byggeretsværdi og arealværdi, der er ansat for en normalgrund i naboparcelhusområder. Det følger heraf, at sædvanlige byggemodningsudgifter vedrørende anlæg uden for grunden for naboparcelhusgrundene også kommer til at indgå i grundværdien for storparceller. Mens parcelhusejendommene vil have ret til fradrag for forbedring i grundværdien for disse udgifter, vil storparceller - hvor tilsvarende byggemodningsudgifter typisk vil være afholdt inde på grunden - ikke uden den ovenfor citerede undtagelsesbestemmelse om hovedanlæg have adgang til fradrag for sådanne byggemodningsudgifter.

Det er rettens opfattelse, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kun gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt uden for grunden, bør fortolkes snævert og alene finde anvendelse ved ansættelsen af storparceller, hvor det må antages, at der i grundværdiansættelsen indgår udgifter til intern byggemodning af grunden.

Varmeforsyning

Retten bemærker, at udgifter til stikledninger fra hovedledningen og ud til de enkelte boliger ikke berettiger til fradrag, idet disse udgifter har en nær tilknytning til byggeriet på ejendommen, jf. Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012 offentliggjort i SKM2012.112.VLR.

Det er som nævnt ovenfor, den der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for, at betingelserne for det aktuelle fradrag er opfyldt. Efter vurderingslovens § 18 kan fradraget ikke overstige ejerens bekostning. Det er således en betingelse, at der foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for bekostningen. Efter Landsskatterettens opfattelse dokumenterer det fremlagte ikke, at klageren har afholdt grundforbedrende udgifter i overensstemmelse med påstandsbeløbet. E-mailen fra G2, som alene vedrører tilslutnings- og stikledningsafgift, ændrer ikke herved.

Retten finder i øvrigt ikke, at det interne varmeforsyningsanlæg på klagerens ejendom kan betragtes som værende et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således ville kunne være fradragsgivende, jf. vurderingslovens §§ 13, 17 og 18, idet varmeledningerne af retten anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendommen, at disse alene udgør stikledninger.

På baggrund af ovennævnte stadfæster Landsskatteretten vurderingsankenævnets afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten bemærker, at der ved afgørelsen ikke er taget stilling til de af vurderingsankenævnet godkendte fradrag.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 20. februar 2014, hvor følgende er anført:

"...

Spørgsmålet i denne sag er, om sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter afholdt til anlæg af de på bilag 4 markerede varmeledninger på den i påstanden nævnte ejendom.

Dette er tilfældet, såfremt sagsøger har løftet bevisbyrden for to forhold; dels om sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af de pågældende varmledninger, dels om ledningerne er omfattet af grundforbedringsbegrebet, hvilket er tilfældet såfremt ledningerne har karakter af hovedanlæg.

Ad udgiftens afholdelse

Der er jf. svarskriftet side 4, 2. nye afsnit enighed om, at sagsøger har løftet bevisbyrden herfor, såfremt sagsøgte over for retten har sandsynliggjort at sagsøger har bekostet etableringen af de af påstanden omfattede varmeledninger.

Det gøres gældende, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde med de i sagen fremlagte dokumenter.

Det følger af § 10 i lokalplan 11 (bilag 16), der omfatter sagsøgers ejendom, at samtlige boliger i området skulle tilsluttes et kollektivt opvarmningssystem i form af fjernvarme eller blokvarme, og at ny bebyggelse ikke måtte tages i brug før sådan tilslutning havde fundet sted.

Lokalplanen er vedtaget i marts 1982.

Sagsøger erhvervede ifølge skødet (bilag 2) ejendommen med overtagelsesdato den 1. december 1988 for en købesum på 12.400.000 kr. Det fremgår af skødet, at sælger for sagsøger skulle opføre en andelsboligbebyggelse til brug for sagsøger, og at bebyggelsen skulle være klar til indflytning på overtagelsesdatoen.

Det fremgår af skødets pkt. 4, at ejendommen skulle forsynes med varme fra G2.

Det var således en del af sælgers forpligtelse jf. skødet og lokalplan, at sikre tilslutning til fjernvarme mod sagsøgers betaling af den aftalte købesum på 12.400.000 kr.

I forbindelse med tilslutningen er der i 1988 til G2 betalt tilslutnings- og stikledningsafgift på 124.916 kr. Dette er dokumenteret ved bilag 3.

G2 har endvidere ved e-mails fra november 2013 (bilag 13) oplyst, at etablering ikke ville være sket, hvis ikke dette beløb var blevet betalt, og at det betalte beløb har været med til at dække udgifterne til etablering af stikledningerne til de enkelte boliger.

Med stikledningerne til de enkelte boliger menes de ledninger, der går fra de eksterne ledninger i vejen og hele vejen ind til den enkelte bolig.

Samme terminologi anvendes af G2 i den som bilag 14 fremlagte artikel, hvor der berettes om tilslutningen af sagsøgers ejendom tilbage i 1988, hvor beboerne i nr. ... blev værkets kunde nr. 1.000. Heri oplyses det, at de 1.000 forbrugere nu blev forsynet med varme fra ca. 30 km. dobbeltledning i byens gader og veje, og at det samlede ledningsnet inklusive stikledningerne til forbrugerens ejendom var på ca. 75 km.

Ovenstående dokumenterer, at G2 i 1988 har modtaget betaling for tilslutningen, og at betalingen er anvendt til at føre ledninger helt frem til de enkelte boliger.

Betalingen er foretaget af sælger af ejendommen i overensstemmelse med forpligtelsen ifølge skødet til at aflevere en indflytningsklar ejendom på overtagelsesdatoen. Sagsøgers betaling af købesummen for ejendommen på 12.400.000 kr. er dermed indirekte betaling af tilslutningsafgiften, idet sagsøger herigennem har betalt sælger for at betale tilslutningsafgiften.

At sagsøger har afholdt udgiften til tilslutningsafgiften er der også lagt til grund i det administrative klagesystem, hvor der er indrømmet et delvist fradrag for den betalte tilslutningsafgift, jf. vurderingsankenævnets afgørelse af 22. juni 2011, der er fremlagt som bilag 6.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for udgiftens afholdelse.

Sagsøgte har under sagen endvidere gjort gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at den betalte tilslutningsafgift også af G2 er anvendt til etablering af de af sagen omhandlede ledninger. Sådan dokumentation foreligger imidlertid, idet G2 netop ved bilag 13 har bekræftet, at tilslutningsafgiften er medgået til anlæg af ledningerne helt frem til boligerne, og at der ikke ville være sket tilslutning, hvis ikke tilslutningsafgiften var betalt.

Ad hovedanlæg

Spørgsmålet er dernæst, om de af påstanden omfattede ledninger har karakter af såkaldt hovedanlæg, idet de i så fald er omfattet af grundforbedringsbegrebet efter de frem til 1. januar 2013 gældende regler om fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedrende foranstaltninger.

Ifølge vurderingslovens § 5, stk. 1 ansættes ved ejendomsvurderingen "ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer".

Ved § 13, stk. 1 er det bestemt, at der ved grundværdien "forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse".

Som udgangspunkt er det således grunden med grundforbedringer i ubebygget stand, der udgør den værdi, den enkelte borger beskattes af. Med andre ord vil en grundejer blive "straffet" skattemæssigt i form af en højere grundværdi og dermed en højere ejendomsskat, hvis grundejeren foretager forbedringer på grunden.

For at afhjælpe dette og for at tilskynde grundforbedringer i form af byggemodningsarbejder har der siden starten af 1900-tallet været regler om at der i grundværdien skulle ske fradrag for værdien af sådanne grundforbedringer.

I de år, som sagen vedrører, fandtes disse regler i vurderingslovens §§ 17 og 18.

§ 17 har følgende ordlyd:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

§ 18, stk. 1 har følgende ordlyd:

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Det overordnede formål med §§ 17-18 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning, idet grundværdien, som beskatningsgrundlag, jf. § 13, er inklusive værdien af grundforbedringer. Har en grundejer investeret i sin ejendom ved at lave grundforbedrende foranstaltninger, skal den værdistigning, som forbedringen må antages at have på grundværdien, friholdes fra beskatning og det sker ved, at der godkendes et fradrag i grundværdien. Fradraget vil som udgangspunkt svare til selve anlægsudgiften, idet fradraget ikke må overstige de af ejeren anvendte bekostninger.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt en forbedring har medført en stigning i grundværdien og det fremhæves, at det er grunden i ubebygget stand, der skal lægges til grund for denne vurdering, jf. lovens § 17, jf. § 13. Forhold som opført bebyggelse, parkeringspladser, hegn, o.l., har derfor ikke betydning for vurderingen af om en forbedring er fradragsberettiget.

Derimod er der i sagen enighed om, at udgifter til anlæg af forsyningsledninger efter deres karakter kan berettige til fradrag i grundværdien. I et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter gives der som hovedregel kun fradrag for udgifter til forsyningsledninger uden for den enkelte parcel- eller rækkehusgrund. Dette fremgår også af Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.

Ligeledes er der enighed om, at udgifter til anlæg af forsyningsledninger inde på en større grund, hvor der alternativt kunne være tale om en traditionel parcel- eller rækkehusbebyggelse, også kan berettige til fradrag i grundværdien efter den såkaldte hovedanlægsbetragtning.

Hovedanlægsbetragtningen er beskrevet af Højesteret i SKM2013.369.HR som følger:

"...

Vurderingsloven indeholder regler om værdiansættelsen af faste ejendomme i forbindelse med beskatningen af disse. Efter § 17 gives der fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien.

Grundværdien er værdien af grunden med grundforbedringer i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. § 13, stk.1. Der kan derfor kun gives fradrag efter § 17, hvis forbedringerne medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Efter skattemyndighedernes langvarige praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i f.eks. et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter i reglen kun for udgifter til anlæg uden for den pågældende grund, mens udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives eksempelvis fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Fra denne hovedregel gælder efter skattemyndighedernes praksis en undtagelse for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt, lav bebyggelse med andelsboliger, idet der for sådanne ejendomme kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen.

Baggrunden herfor er, at der alternativt ved en udstykning til f.eks. traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel. Der kan efter myndighedernes praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende f.eks. veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan ligeledes være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke vil kunne føre til fradrag.

..."

Definitionen er endvidere bekræftet i SKM2013.879.HR, der imidlertid ikke i relation til den i sagen konkrete anvendelse af hovedanlægsbetragtningen har nogen præjudikatværdi i forhold til nærværende sag. Dels var der tale om et stianlæg og ikke et forsyningsanlæg, og dels var der, som også gjort gældende af Skatteministeriet i sagen, tale om, at der i forvejen var adgang til grunden via den på grunden anlagte vej, som der var givet fradrag for.

Nærværende sag adskiller sig således fra SKM2013.879.HR derved, at der er tale om en væsensforskellig anlægstype i form af fjernvarmeledninger, og derved at der ikke i forud for de af sagen omhandlede ledningers etablering var etableret mulighed for varmeforsyning.

Landsskatterettens kendelse i bilag 1 er ikke i overensstemmelse med den af Højesteret beskrevne praksis.

At sagsøgers udlægning af hovedanlægsbetragtningen er korrekt følger ligeledes af SKM2013.819.BR.

...

Hertil kommer, at Skatteministeriet i en ved Byretten under sagsnr. BS 5-463/2011 verserende sag har taget bekræftende til genmæle, idet Skatteministeriet har anerkendt, at den på bilag 15 (der er bilag H fra den pågældende sag) med gul farve markerede forsyningsledning har karakter af hovedanlæg.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den pågældende grund har en størrelse på 3.722 m2. Sagsøgtes anbringende i nærværende sag om, at der er tale om en mindre grund med et grundareal på 4.922 m2, og at dette skulle tale imod, at der er adgang til fradrag, forekommer derfor ganske inkonsekvent og uforståeligt. I den omtalte sag er der endvidere tale om randbebyggelse, hvor den ledning, som Skatteministeriet har anerkendt udgør hovedanlæg, er beliggende klods op ad og parallelt med bygningen. Også dette forhold understøtter, at der i nærværende sag er tale om hovedanlæg.

Ligeledes kan der for så vidt angår grundens størrelse henvises til Byrettens dom af 2. januar 2014 gengivet i SKM2014.121.BR, hvor retten udtalte, at to grundarealer på henholdsvis 3.639 m2 og 3.568 m2 havde karakter af egentlige "storparceller". Hovedanlægsbetragtningen fandt derfor anvendelse på grunden.

I og med, at der er tale om hovedanlæg, er det også godtgjort, at anlægget må antages at have medført en stigning i værdien af grunden i ubebygget stand.

...

Sagsøgtes anbringende om, at anlægget er uden værdi for grunden i ubebygget stand bestrides. Ifølge ordlyden af vurderingslovens § 13, stk. 1 og 2 skal der ved vurderingen af grundværdien tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentlig retlig karakter, ligesom grundværdien skal ansættes ud fra, hvad der er den i økonomisk henseende gode anvendelse af grunden.

Ifølge den for ejendommen gældende lokalplan (bilag 16) blev sagsøgers grund udlagt til boligbebyggelse. Ved lokalplanens § 2 opdeltes lokalplanområdet i 3 delområder, der er illustreret på lokalplanens kortbilag 2. Sagsøgers ejendom er beliggende inden for delområde III.

Ved lokalplanens § 3, nr. 6, blev dette delområde III udlagt til tofamiliehuse eller rækkehuse.

Ifølge lokalplanens § 5, nr. 21 måtte bebyggelse kun ske inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter. Sagsøgers bebyggelse er opført i overensstemmelse hermed.

Om udstykninger er det i § 4, nr. 1 anført, at udstykning kun må foretages i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste retningsgivende udstykningsplan. Princippet i den fiktive udstykning af grunden til enkeltparceller i bilag 8,

...

følger principperne i lokalplanens kortbilag 2, idet det ses, at de enkelte rækkehuse udstykkes til selvstændige ejendomme med vejen som eksternt areal.

Idet grunden var udlagt til boligbebyggelse i form af tofamilie- eller rækkehuse med en placering af bebyggelsen som vist på lokalplanens kortbilag 2, er den i økonomisk henseende gode anvendelse af grunden en opfyldelse af disse bestemmelser i lokalplanen. Skulle grunden være anvendt til andet formål ved opførelsen af bebyggelsen i 1988, ville den eneste anden lovlige anvendelse have været en fortsættelse af de dengang eksisterende forhold. Grunden kunne således fortsat henligge som ubebygget areal, men det er helt evident, at en udnyttelse af lokalplanbestemmelserne om anvendelse af grunden til opførelse af den i lokalplanen bestemte boligbebyggelse var og er den i økonomisk henseende gode anvendelse af grunden.

Når vurderingsmyndigheden skal ansætte grundværdien og et fradrag for forbedringer skal det således være ud fra den forudsætning, at den i økonomisk gode anvendelse af grunden er opførelse af boligbebyggelse som nævnt i lokalplanen.

Ledningerne omfattet af sagen klargør grunden til den bebyggelse, der er mulig at opføre i overensstemmelse med den i økonomisk henseende gode anvendelse. Det er dermed helt åbenbart, at en gennemsnitlig køber vil betale en højere pris for grunden i ubebygget stand med sådan byggemodning end for grunden uden denne byggemodning, når den i økonomisk henseende gode anvendelse tages i betragtning. Grunden kan jo med den gældende offentligretlige regulering ikke anvendes på anden måde.

De konkret anlagte ledninger må således i overensstemmelse med vurderingslovens § 18 antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien. Det samme følger af det vurderingstekniske hjælpemiddel, som hovedanlægsbetragtningen har karakter af, idet ledningerne ifølge denne har karakter af hovedanlæg og dermed er af en sådan karakter, at de kan berettige til fradrag i grundværdien.

At dette er tilfældet understøttes også af formålet med hovedanlægsbetragtningen, idet udstykning af ejendommen som nævnt kun kan ske efter princippet på lokalplanens kortbilag 2, der i det store og hele svarer til bilag 8.

Ved en sådan udstykning vil ledningerne omfattet af sagen komme til at ligge uden for de enkelte ejendomme. I så fald vil der være tale om, at ledningerne slet ikke omfattes af hovedanlægs betragtningen, men derimod vil være omfattet af hovedreglen om fradrag for forsyningsnet der sikrer forsyningen til en ejendom. Ledningerne ville da uden videre være af en sådan karakter, at de kan berettige til fradrag.

Det er derfor i strid med formålet bag hovedanlægsbetragtningen ikke at anse ledningerne omfattet af sagen for hovedanlæg, idet der dermed ikke "gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer".

...

Idet det er dokumenteret, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af de i påstanden nævnte varmeledninger, og idet disse har karakter af hovedanlæg, er der grundlag til at tilsidesætte de administrative myndigheders afgørelser, idet de faktiske forhold fejlagtigt ikke er blevet subsumeret under vurderingslovens regler om fradragsberettigende forbedringer.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 20. februar 2014, hvor følgende er anført:

"...

Denne sag omhandler, hvorvidt sagsøgeren for vurderingsårene 2003-2006 er berettiget til fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgifter til varmeforsyningsanlæg internt på grunden.

Sagsøgeren erhvervede ved betinget skøde af 24. juni 1988 (bilag 2) den i sagen omhandlede ejendom, hvor der allerede var igangsat arbejder vedrørende opførelse af andelsboliger med overtagelse den 1. december 1988.

Grunden, der er vurderet efter byggeretsværdiprincippet, er på 4.922 m2. I løbet af 1988 blev der opført i alt 16 lejligheder på grunden.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelser af 11. december 2012, og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til etablering af kloakforsyningsledninger i henhold til vurderingslovens dagældende § 17.

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17. Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens dagældende § 17, jf. bl.a. SKM2013.879.HR, SKM2013.369.HR og SKM2013.388.VLR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve grunden ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.

Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.3.2 sammenfattet således:

"...

Grundforbedringer, der ikke er omfattet af fradrag for forbedringer

(...)

Vejanlæg og forsyningsanlæg

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel- og rækkehuskvarter.

(...)

Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter uden for grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt, at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.

(...)

Det kunne fx være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen.

..."

Hovedanlægsbetragtningen er en undtagelse til det ovennævnte udgangspunkt. Højesteret har ved SKM2013.369.HR anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som Landsskatterettens kendelse af 12. december 2012 (bilag 1) også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Dette bekræftes også derved, at Højesteret efterfølgende i SKM2013.879.HR vedrørende interne stier har fastslået, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på den af Højesteret i SKM2013.369.HR anerkendte praksis og de principper, den hviler på.

Højesterets dom, offentliggjort i SKM2013.879.HR, viser, at et anlæg ikke kan karakteriseres som et hovedanlæg, blot fordi det ville betjene mere end en bolig, hvis grunden blev udstykket i mindre parceller.

Det ligger endvidere fast efter retspraksis, at der ved bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for den ubebyggede grund, lægges vægt på anlæggets placering i forhold til den opførte bebyggelse, jf. SKM2013.388.VLR og SKM2013.879.HR.

Af retspraksis følger også, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at en foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. eksempelvis SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR.

Skatteministeriet gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens vurdering, der er baseret på den ovenfor beskrevne praksis og de principper, den hviler på. Det fremgår således bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 12. december 2012 vedrørende varmeforsyningsanlægget (bilag 1, s. 8-9), at:

"...

Retten finder i øvrigt ikke, at det interne varmeforsyningsanlæg på klagerens ejendom kan betragtes som værende et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således ville kunne være fradragsgivende, jf. vurderingslovens §§ 13, 17 og 18, idet varmeledningerne af retten anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendomme, at disse alene udgør stikledninger.

..."

Landsskatteretten har foretaget en vurdering i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne praksis, og retten har herefter fundet, at varmeledningerne ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, da det ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand. Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til fradrag for udgifter til anlæg af varmeledninger internt på den i sagen omhandlede grund.

Det er således ikke godtgjort, at de varmeledninger, der er markeret på bilag 7, udgør fradragsberettigede hovedanlæg. De pågældende ledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand. De pågældende varmeledninger har kun reel værdi i forbindelse med byggeriet. De ledninger, der er markeret på bilag 7, har derfor karakter af stikledninger, og berettiger derfor ikke til fradrag, jf. SKM2013.879.HR, SKM2013.369.HR og SKM2013.388.VLR. Det bemærkes, at det forhold, at byggeriet er opført som foreskrevet i lokalplanen er uden betydning for denne vurdering.

Skatteministeriet bemærker desuden at grunden har et areal på 4.922 m2. Der er således tale om en mindre grund, hvilket taler for, at der ikke skal indrømmes fradrag, jf. eksempelvis herved SKM2013.774.BR.

Vurderingen i den af sagsøgeren refererede sag, jf. bilag H, beror på konkrete forhold og kan derfor ikke medføre, at sagsøgeren har godtgjort, at de varmeledninger, der er markeret på bilag 7, udgør fradragsberettigede hovedanlæg.

Det gøres desuden gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er denne, der har bekostet varmeforsyningsanlægget. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at denne er berettiget til et fradrag.

Det fremlagte ledningskort dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne ledninger på ejendommen. Ledningskortet dokumenterer ikke, at det er sagsøgeren, der har bekostet dem.

Af e-mailen fra G2 (bilag 3) fremgår det, at der er betalt kr. 124.916,- i "Tilslutnings- og stikledningsafgift".

Sådanne afgifter kan bestå af flere elementer, herunder investeringsbidrag, byggemodningsbidrag og stikledningsbidrag.

For så vidt angår investeringsbidrag følger det af bilag A, at:

"...

3.1 Investeringsbidrag

Investeringsbidraget skal dække en del af fjernvarmeværkets engangsomkostninger, som kan opdeles i investering i:

-

Produktionsanlæg

-

Varmeveksler-, pumpe-, trykreguleringsstationer mv.,

-

Ledningsnet fra produktionsanlæg til den enkelte forbruger. Det kan dreje sig om investeringer til transmissionsledninger, distributionsanlæg og gadeledninger inklusiv stikafgreninger til grundskel

-

Hovedhaner, måler og fjernvarmeværkets eventuelle andel af husindføring og tilslutningsarrangement.

..."

De ovenfor nævnte engangsomkostninger er udtryk for generelle investeringer og er ikke knyttet til den enkelte ejendom.

Det fremgår af udskrift af G2's takster (bilag B), at:

"...

Engangsafgifter består af

1.

Byggemodningsbidrag

2.

Grundafgift

3.

Tilslutningsafgift

4.

Stikledningsafgift

 

    

1.

Byggemodningsbidrag

Der opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder. Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, og udgør fjernvarmeværkets faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet.

Priser for 2009/2010

2.

Grundafgift udgør kr. 8.000,-

3.

Tilslutningsafgift fastsættes ud fra ejendommens beregnede rumindhold (i m³)

4.

Stikledningsafgift udgør kr. 600,- pr. kanalmeter i jord på privatgrund. Gælder for stikledninger op til ø 28 mm.

..."

I Vurderingsvejledningen 2012-2, afsnit C.3. er der anført følgende om tilslutningsafgifter:

"...

Såfremt tilslutningsafgiften ikke vedrører en materiel foranstaltning, der er foretaget med henblik på forsyning / betjening af en konkret ejendom, medfører udgiften ikke en stigning i den ubebyggede grunds værdi, og der kan derfor ikke gives et fradrag i grundværdien for sådanne udgifter.

..."

Skatteministeriet gør gældende, at "Tilslutningsafgiften", som nævnt i G2's takster (bilag B) er at sidestille med et investeringsbidrag, som anført i Dansk Fjernvarmes Tarifvejledning (bilag A). Da tilslutningsafgiften således er gået til varmeværkets generelle investeringer er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag herfor.

Det gøres endvidere gældende, at stikledningsbidrag ikke er fradragsberettiget efter vurderingslovens § 17, idet sådanne ledninger er tæt knyttet til byggeriet, og dermed ikke udgør en foranstaltning, der medfører en stigning i grundværdien, jf. SKM2013.369.HR og SKM2012.112.VLR.

E-mailen fra G2 (bilag 3) dokumenterer således ikke, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etableringen af fradragsberettigede hovedforsyningsledninger inde på udstykningen.

Det er ikke dokumenteret, at tilslutningsafgiften i nærværende sag vedrører anlægget af det hævdede hovedanlæg. Den fremlagte korrespondance i bilag 13 dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren har afholdt grundforbedrende udgifter, som påstået af sagsøgeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ved Vurderingsankenævnets afgørelse af 22. juni 2011 (bilag 6) er blevet indrømmet et fradrag på kr. 70.000,- for varmetilslutningsafgiften.

Endvidere bemærkes det, at sagsøgeren ikke har fremlagt fakturaer, specificeret byggeregnskab, tilbudsliste eller andet, der kan dokumentere udgiftens afholdelse. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at denne har afholdt udgifter til anlæg af fradragsberettigede fjernvarmeforsyningsledninger.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18, at der kan gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien. Fradraget i grundværdien for forbedringer gives i det omfang, udgifterne til forbedringen foreligger dokumenteret og må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien. Sagsøger har bevisbyrden herfor, herunder at de skøn som er foretaget af Landsskatteretten ikke er korrekte.

Sagsøgers bevisførelse har under sagen bestået af dokumenter, som også forelå under Landsskatterettens behandling af sagen, samt yderligere mail fra G2 (bilag 13) og udskrift fra varmeværkets hjemmeside (bilag 14). Retten finder efter denne bevisførelse ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering og afgørelse i relation til fradrag i grundværdien for eventuel tilslutningsafgift ved etablering af fjernvarmeforsyningsledninger.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens resultat skal sagsøger til sagsøgte betale sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand med 25.000 kr. incl. moms. Beløbet er fastsat ud fra sagens karakter og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, H1, til sagsøgte betale 25.000 kr. Beløbet forrentes i medfør af retsplejelovens § 8 a.