Dato for udgivelse
11 Jul 2014 09:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Apr 2014 11:27
SKM-nummer
SKM2014.508.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 160/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Indtægtstab, driftgener, driftsmiddelerstatning, fiskeudstyr
Resumé

Sagen drejede sig om den skattemæssige behandling af en kompensation, der var udbetalt til fiskere i forbindelse med nedlægning af en gasrørsledning i ...1.

Byretten (3 dommere) fandt, at kompensationen var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Byretten henviste i den forbindelse navnlig til den aftale, der var indgået mellem udbetaleren af kompensationsbeløbet, G1 AG og G2/G3 på vegne af fiskerne. Heraf fremgik, at der var tale om en engangskompensation, der skulle fordeles mellem de berørte fiskere med henblik på, at disse fik mulighed for hel eller delvis finansiering af nyt fiskeudstyr. Den omstændighed, at de udbetalte beløb også skulle dække andre ikke nærmere beskrevne eller opgjorte skader, kunne ikke begrunde indkomstskattefrihed for hele eller dele af beløbet.

Fiskeren havde påberåbt sig statsskattelovens § 5 til støtte for synspunktet om skattefrihed. Han gjorde gældende, at gasrørledningen havde beskadiget havbunden, som var fiskernes indkomstgrundlag. Byretten afviste, at bestemmelsen kunne finde anvendelse, idet havet og havbunden ikke ejes af fiskerne.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.C.2.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.C.2.1.6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.3.7


Parter

A
(advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommerne

Henrik Engell Rhod, Bo Rasmussen og Anna Helene Noer

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et beløb, der er udbetalt til fiskere fra G1-konsortiet i forbindelse med konsortiets gasrørsudlægning i ...1 ved ...5, er indkomstskattepligtig eller skattefri for fiskerne.

Sagsøgeren, A, har påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2010 hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at landsskatteretten den 4. juni 2013 afsagde kendelse, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har anset erstatning for skattepligtig indkomst med 204.629 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har modtaget erstatning fra G1 AG i forbindelse med nedlægning af gasrørledninger i ...1. I 2005 blev der etableret et internationalt konsortium - G1 AG - med henblik på planlægning, anlæg og efterfølgende drift af to 1.224 km lange naturgasledninger gennem ...1. Rørledningerne, der løber mellem ... og ..., passerer den danske kontinentalsokkel og dansk territorialfarvand, og anlægget kræver derfor dansk tilladelse.

G1 AG indsendte ansøgning om dansk tilladelse i begyndelsen af marts måned 1999.

Ifølge den danske fiskerilovs kapitel 15, der omhandler beskyttelse af lovligt udøvet fiskeri i dansk fiskeriterritorium, må der ikke foretages indgreb, der kan være til skade for fiskeriet, uden at der mindst er indledt forhandlinger om erstatning mellem de berørte fiskere, og den der foretager indgrebet. Da G1 AG indsendte ansøgningen om dansk tilladelse, var konsortiet derfor i gang med forhandlinger om erstatning til de berørte fiskere. Fiskerne var repræsenteret ved G2 og G3.

Det centrale element i forhandlingerne mellem G2/G3 og G1 AG var fiskerilovens § 78. Der fremgår heraf, at de fiskere, der kommer i betragtning til erstatning, er "... de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen ... ",

I slutningen af august 2009 blev aftale endeligt indgået ved G2/G3's tiltræden. Aftalen omfattede på daværende tidspunkt 72 fartøjer.

Af den aftale der blev indgået mellem G2/G3 og G1 AG, blev berørte fiskere defineret som: Registrerede erhvervsfiskere, der med deres registrerede erhvervsfiskefartøjer for nærværende har rapporteret fangster på mindst 12 tons torsk fanget ved bundtrawling i specifikt nævnte områder.

Ifølge aftalen skulle G1 AG betale et engangsbeløb på 2.200.000 euro til hel og endelig erstatning for de eventuelle gener som opstår for fiskerne. Beløbet blev overført i november måned 2009. Aftalen dækker alle beskadigelser, skader og andre tab af fordele af enhver art for fiskerne forårsaget af rørledningerne.

Af aftalen mellem G1 AG og G2 og G3 fremgår således af punkt P6:

"...

Parterne anerkender, at det er deres fælles forståelse, at alle beskadigelser, skader og andre tab forårsaget af projektet på fiskernes fiskeri kan minimeres ved brug af udstyret beskrevet i bilag 2 (i det følgende benævnt "nyt udstyr"). Parterne anerkender i forening, at omkostningerne ved det nye udstyr og dets anvendelse er ca. euro 32.000,- (skriver: to-og tredivetusinde euro). Uanset andre bestemmelser i denne aftale og for at undgå tvivl så er G1 ikke ansvarlig for nogen beskadigelser, skader eller andre tab af fordele i forbindelse med brugen af det nye udstyr, herunder, men ikke begrænset til ethvert tab af fangster, vedligeholdelsesomkostninger og enhver skade som følge af fejlagtig anvendelse af eller funktionsfejl ved det nye udstyr.

..."

Af Appendix 2 om nyt udstyr fremgår:

"...

New Gear

The pipelines imply the adaptation of certain fishing behaviour in areas where the pipelines are not embedded. This could be done by changing the fishing geography or by adjusting the trawling equipment. Such type of trawling equipment (Thyborøn Type 15 WF), which can be attached to the fishing vessel's own trawl, consists of:

1.

A set of double walled pelagic trawl hoards modified with a skid along the bottom edge which are designed to allow bottom trawling with the trawl door just contacting the seabed. The trawl boards have a double wall construction with integral hydrofoils (blades) between the two walls. These hydrofoils between walls allow, with a slight increase of vessel speed, the trawl doors to be lifted clear of the seabed and clear of obstacles such as the pipeline due to the upward force.

2.

Dimensionally the trawl boards are taller than wider. As the trawl wire is attached to the middle of the trawl board which is higher above the seabed than with a conventional board, it will be more easily pulled over the pipeline.

3.

Acoustic sensors mounted within the trawl boards to monitor position of the trawl boards with respect to the seabed (i.e. height off seabed) and the position with respect to one another (i.e. separation).

4.

The design of the trawl boards is diminishing resistance and consequently reducing fuel consumption by 10-15 %.

..."

Fiskere, der modtager erstatning, er ikke forpligtet til at anvende erstatningen til køb af udstyr.

I april måned 2010 blev arbejdet med den første rørledning påbegyndt. I maj måned 2010 fik hvert fartøj udbetalt et a conto beløb på 175.000 kr.

I december måned 2010 overførte G1 AG yderligere 57.600 euro for to ekstra fartøjer. Den indgåede aftale kom herefter slutteligt til at omfatte 74 fiskere. I samme måned blev der herefter overført yderligere 29.628,61 kr. til hvert fartøj, der således samlet set hver blev tildelt 204.628,61 kr. i erstatning fra G1 AG. G2/G3 beholdt en andel på 10 % af kompensationen som vederlag for arbejdet med sagen.

Repræsentanten har fremlagt rapport fra G1 AG af februar 2009, hvori rørledningernes indvirkning på miljøet er beskrevet.

Det fremgår bl.a. heraf, at rørledningernes fysiske tilstedeværelse på havbundoverfladen vil udgøre mindre end 0,001 % af det samlede havbundsområde i ...1, hvorfor fouragerings- og gydepladsernes samlede område forventes at blive påvirket i forholdsvis begrænset omfang.

Vedrørende fiskeriet i bl.a. Danmark fremgår bl.a. af rapporten:

"...

Navigationsmæssige indvirkninger forventes at kunne forekomme alle steder langs rørledningsruten som et resultat af flere anlægs- og hjælpefartøjer i området og etableringen af en eksklusionszone. Indvirkningen på fiskeriet har lille betydning. Fiskeri og trawling er genstand for en særlig og løbende undersøgelse, primært med hensyn til rørledningernes tilstedeværelse, når først de er i drift. Rørledningerne kan tiltrække fisk, fordi de virker som et kunstigt rev. Det forventes, at fiskebestanden ikke vil blive berørt heraf.

..."

Landsskatteretten har den 16. maj 2012 afsagt kendelse i en lignende sag, hvor SKATs afgørelse blev stadfæstet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset erstatningen modtaget fra G1 AG for omfattet af statsskattelovens § 4. SKAT har henvist til en kendelse fra Landsskatteretten af 16. maj 2012, der ligeledes vedrører erstatning modtaget af G1 AG.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 204.628,61 kr., idet der ikke er grundlag for at beskatte den udbetalte erstatning, da den ikke har karakter af skattepligtig indkomst.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for. Skal erstatningen dække tab af indtægtskilde er den skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a, mens erstatningen er skattepligtig, såfremt den udgør en erstatning for tab af indtægt, jf. statsskattelovens § 4.

Til støtte for at erstatningen vedrørte indkomstgrundlaget, er det overordnet gjort gældende, at erstatningen ikke vedrører en bestemt periode, og at størrelsen af den mistede indtægt ikke kan gøres op, da der er tale om mistet indtægt i en uvis årrække. Til støtte herfor bemærkes videre, at erstatningen mellem de 74 fiskere blev fordelt ligeligt, da erstatningen ikke dækkede konkret opståede skader eller en konkret beregnet omsætning.

Det gøres derfor gældende at erstatningen træder i stedet for indkomstgrundlaget, og derfor er skattefri.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at de to nedlagte rørledninger er 140 cm i diameter med et mellemrum på ca. 140-150 cm mellem ledningerne. Det er ikke muligt at anvende bundtrawl hverken over eller mellem ledningerne. Der er herved sket en væsentlig indskrænkning af de fangstområder, som hidtil kunne benyttes af fiskerne.

Herudover er bemærket, at de forhold, som bl.a. er omtalt i rapporten fra G1 AG forud for nedlægningen af rørledningerne, i høj grad er af teoretisk karakter. Der er tale om de første rør af denne type og beskaffenhed i ...1, og det har således ikke været muligt at tage højde for en lang række af påvirkningerne af bl.a. fiskeriet forud for nedlægningen og driften, som bl.a. er beskrevet af formanden for G3.

Disse usikkerheder og påvirkninger er således først slået igennem efter begge rør er blevet nedsænket ultimo 2012, hvorfor det også først er nu, der er mulighed for at tage stilling til den egentlige påvirkning af havbunden, fiskeriet m.v.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En erstatning beskattes efter fast praksis som det, den skal dække. I det foreliggende tilfælde er det ikke klart specificeret, hvad erstatningen skal dække, idet bemærkes, at der er udbetalt samme erstatningsbeløb til alle fiskere, uanset hvor stor en fangst den enkelte fisker sædvanligvis opnår, og uanset om erstatningen er anvendt til køb af nyt udstyr.

Landsskatteretten finder, at repræsentanten ikke har godtgjort, at der er tale om en skattefri erstatning. Retten finder derimod, at den udbetalte erstatning er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, idet det er rettens opfattelse, at erstatningen må anses for ydet enten på grund af det indtægtstab, der kan være sket i forbindelse med nedlægningen af gasrørledningerne, eller til brug for køb af nyt udstyr, der efter det oplyste vil betyde, at fiskerne undgår ødelagte trawl i områder, hvor gasrørledningerne er lagt. I begge tilfælde vil erstatningen være skattepligtig, idet erstatningen enten træder i stedet for mistet indtjening i en periode, eller fordi køb af nyt udstyr er en driftsmæssig disposition, der vil påvirke driftsmiddelsaldoen for den enkelte. Det forhold, at klageren rent faktisk ikke har erhvervet nyt udstyr i indkomståret 2010, kan ikke føre til et ændret resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af den i landsskatterettens kendelse af 4. juni 2013 nævnte rapport fra G1 AG fra februar 2009 vedrørende rørledningernes indvirkning på miljøet fremgår endvidere blandt andet følgende:

"...

Som følge af anlægsaktiviteterne og driften af rørledningerne opstår der er række havrelaterede farer, hvor de tilknyttede risici skal undersøges. Det drejer sig om:

...

Hvis fiskefartøjers fangstudstyr hænger fast i rørledningerne, risikerer de at beskadige trawludstyret og i ekstreme tilfælde af forkert håndtering, at miste fartøjet.

...

Under den normale drift af rørledningerne foretages trawlfiskeri i områderne omkring rørledningerne. I de områder, hvor rørledningen er begravet i en rende, eller hvor sten er dumpet for at dække rørledningen, kan der fiskes med trawl uden risiko for at trawludstyret kommer i kontakt med rørledningen. Men hvis rørledningen ikke er dækket, kan trawlskovl eller klumpvægt påvirke rørledningen, når der trawles på havbunden.

I de fleste tilfælde trækkes det over, men der er en risiko for, at trawlet hænger fast i rørledningen, især hvor der er frie spænd, eller hvor passagevinklen til rørledningen er lille. Det kan medføre beskadigelse af trawludstyret eller overbelastning af trawlwiren, hvilket kan føre til brud på wiren og dermed tab af trawludstyr. Sedimenttypen har også en betydning for sandsynligheden for fasthængning, da det er afgørende for, hvorvidt rørledningen synker ned i havbunden, og for hvor langt en trawlskovl graver sig ned i havbunden, når den bliver trukket langs rørledningen.

...

Den indledende analyse af beskadigelse af trawludstyr, estimerede skadesfrekvensen forårsaget af fasthængning i rørledningen til at være lav, og frekvensen af tab af fiskefartøj til at være ekstrem lav i tilfælde af ukorrekt håndtering. På grund af problemets vigtighed og de antagelser, der er baseret på ingeniørernes afgørelser, der er en nødvendig del af en sådan analyse, har G1 iværksat yderligere undersøgelser og følsomhedsanalyser for at sikre troværdigheden af denne konklusion....

...

Erfaringer fra talrige offshore-rørledninger i ...2 har vist, at fiskeri og offshore-rørledninger sagtens kan eksistere samtidigt uden problemer. Situationen i ...1 er dog potentielt anderledes, hvad angår typer af trawludstyr, størrelsen på fartøjer/motorer og havbundsforhold. G1 har ligeledes en større diameter end nogen af rørledningerne i ...2. Fiskere i ...1 har givet udtryk for, at de er bekymrede for, at det ikke er muligt at fiske med trawl over G1-rørledningen uden risiko for at miste eller beskadige trawludstyret ved at trawlet sætter sig fast i rørledningen. Derfor er en omhyggelig undersøgelse af trawludstyrets interaktion med rørledningen under driftsfasen i gang.

...

Der er for nyligt udviklet en ny type trawludstyr til brug i canadisk farvand, hvor det er kampesten, som udgør en forhindring for de traditionelle bundtrawldøre. Systemet garanterer, at trawldørene bliver over havbunden under bundtrawling. Denne type trawldør er også testet under SINTEF-testene i december og har stort potentiale; både trawldøren og bundnettet passerede over rørledningerne uden problem. G1 overvejer at udføre test af dette udstyr i samarbejde med fiskerne og leverandøren.

..."

Af et dokument benævnt "Kommercielt fiskeri ud for ...5, Forståelsesgrundlag, Maj 2009", som er udarbejdet af G1 forud for parternes indgåelse af aftale i august 2009, fremgår blandt andet følgende:

"...

Resumé af møder med danske fiskere

Siden påbegyndelsen af tilladelsesprocessen har G1 løbende været i kontakt med G3 (som medlem af G2) vedrørende mulige påvirkninger af fiskeriet som følge af rørledningernes tilstedeværelse:

Følgelig er det blevet aftalt, at:

Indgriben i trawlaktiviteterne på grund af rørledningens tilstedeværelse kan indsnævres til fiskeri med bundtrawl alene. Flydetrawl - trawl henover bunden - vil ikke gribe ind i rørledningerne.

Mulig indgriben af nogen betydning mellem fiskeri med bundtrawl og tilstedeværelsen af rørledninger er begrænset til 6 "kritiske områder for fiskeri med bundtrawl".

I almindelighed har G3 accepteret den optimerede rute, forudsat at G1 sikrer, at rørledningerne er fiskerivenlige i de kritiske områder efter færdiggørelse af anlægsfasen.

...

På grundlag af de spørgsmål, som fiskerne har stillet vedrørende potentielle vanskeligheder med at trække trawludstyr hen over rørledningerne, har G1 givet G4 det hverv at tilpasse de trawldøre, som for tiden er kendt fra brug i Alaska, Grønland og Norge, til ...1-fartøjer, hvilket vil eliminere nogle af de potentielle problemer. De nye trawldøre trækkes foran vægten og glider langs bunden. Anvendelsen af disse trawldøre på et bundtrawl gør det lettere at fiske over forhindringer under vandet såsom G1-rørledningen.

Med støtte fra G3 og andre afprøvede G1 disse nyudviklede trawldøre under normale arbejdsforhold. Testperioden startede sidst i marts 2009 på fiskefartøjet "...". Det er en mellemstor trawler på 39 GT og 380 HP, 16,25 m lang og er den type fartøj og af den størrelse, som bruges af de ...5'ske fiskere. Der blev gennemført test i 14 dage gennem flere uger. Efter en indledende finjustering viste testene, at de nye trawldøre kan løftes ca. 4 meter op fra bunden på så kort tid som 3 minutter, simpelthen ved at øge trawlhastigheden (afhængigt af trawlers motoreffekt). På denne måde kan der sejles hen over hindringer, uden at trawldørene kommer i kontakt med dem. Det fastgjorte trawl kan nemt trækkes hen over rørledningen. Fiskefartøjets eget trawl kan bruges; det eneste udstyr, der er brug for, er dørene.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret blandt andet, at han har været erhvervsfisker i 50 år. Han fisker hovedsageligt torsk med bundtrawl. Han har modtaget erstatning fra G1. Han fulgte forhandlingerne med G1 i begyndelsen, men ikke i de afgørende forhandlinger. Han kan ikke bruge de redskaber, der er benævnt Thyborøn 15 til sit skib, idet han benytter sidetrawl, hvilket Thyborøn 15 ikke egner sig til. Hvis han skulle ombygge skibet, så det kan omstilles til Thyborøn 15-redskaber, vil det koste dobbelt så meget, som han har fået i erstatning. Det kan ikke svare sig. Han skal løfte trawlet op, når han passerer rørledningerne. Herved mister han fisk mellem linerne. Nogen steder på rørstrækningen kan han umiddelbart krydse rørledningerne, men linerne vil løfte sig, når trawlskovlene løfter sig henover rørledningen. Også herved mistes fisk mellem linerne. Han har et mertidsforbrug per fangst på ca. 2 timer som følge af rørledningerne. Det er en betydelig gene for ham. Thyborøn 15-udstyret afhjælper ikke, at linerne løftes ved passage af rørledningerne. Han ville derfor fortsat miste fisk som følge af rørledningerne, selvom han havde haft Thyborøn 15-udstyret.

Afstanden mellem rørledningerne er rettelig 150 meter og ikke 150 centimeter, som det er anført i Landsskatterettens kendelse. Man kan generelt ikke fiske imellem rørledningerne, blandt andet fordi store fiskefartøjer har et mere end 150 meter bredt trawl. Det var vigtigt, at rørledningerne kunne indlejres i havbunden. På de gode fiskepladser er dette imidlertid ikke sket. Især syd for ...5 er der mange steder, hvor rørledningerne ikke indlejrer sig. Han er uenig i, at der er sket indlejring på hele strækningen ved ...5 bortset fra et par hundrede meter. Dette skøn er for lavt sat. Han har ikke deltaget i forhandlingerne og drøftelserne om indlejring af rørledningerne. I hans fiskeri krydser han rørledningerne med sit fartøj uden at have trawlet ude. Rørledningerne ligger en times sejlads fra hans hjemhavn. Efter rørledningerne er lagt, er den sejltid uproduktiv for ham.

Han har ikke kendskab til, at nogle ...5'ske fiskere har købt Thyborøn 15-udstyret efter aftalen med G1 blev indgået. Under forhandlingerne fik fiskerne meldinger om, at erstatningen formentlig ikke var skattepligtig. Hans revisor gik i al fald ud herfra, men han ved ikke, om dette blev drøftet med G1. Han ved ikke, hvem der har konciperet aftaleteksten mellem G1 og G2/G3. Man kan altid minimere generne ved en rørudlægning, men man kan ikke fjerne skaderne helt, og for hans vedkommende er skaderne ikke minimeret 100 % uanset aftaletekstens ordlyd. Hertil kommer, at beskyttelseskappen omkring rørledningerne kan gå i stykker og dermed blive skarp og beskadige trawlet. Han ved ikke, om nogle fiskere har haft skader på deres udstyr som følge af rørledningen. Han har i hvert fald ikke hørt herom. De fleste kollegaer løfter trawlet, inden de passerer rørledningerne. Nogle kollegaer havde allerede anskaffet Thyborøn 15-redskaberne, før nedlægningen af rørledningerne, idet udstyret generelt gav bedre fangstresultater. Thyborøn 15 har været udviklet i flere år og ikke specifikt i forbindelse med G1-projektet. Nogle kollegaer, bl.a. TT, fisker med Thyborøn 15. Det er kun sagsøgeren, der blandt sine ...5'ske kollegaer har sidetrawl. Han har ikke udfyldt noget kompensationsskema vedrørende tab af fangst, og har ikke kendskab til sådant skema eller til, at andre fiskere har udfyldt et sådant skema.

Vidnet TT har forklaret blandt andet, at han er erhvervsfisker og formand for G3. Han deltog i forhandlingerne med G1 på fiskernes vegne. I forbindelse med forhandlingerne har han testet udstyret - Thyborøn 15 -, der skulle afhjælpe de gener, rørføringen kunne medføre. Han fisker primært torsk med bundtrawl. Han afstod selv fra at modtage kompensation i henhold til aftale, selvom han egentlig var berettiget hertil, da det ikke blandt kollegaer skulle hedde sig, at han var blevet særligt begunstiget i forbindelse med forhandlingerne, eftersom han testede udstyret efter henvendelse fra G1. Thyborøn 15-udstyret blev lanceret i forhandlingerne af G1, og han blev forespurgt, om han ville deltage i test af udstyret. Udstyret blev testet i en prøvetank. Der skulle megen motorkraft til at trække udstyret. Mange ...5'ske fiskekuttere havde ikke fornøden trækkraft. Udstyret blev testet i mange henseender, så vidt dækkende for det, der bliver anvendt i området.

Han gav under forhandlingerne udtryk for, at fiskerne ønskede, at rørledningerne blev lagt, hvor fiskeriintensiteten ikke var så stor, men desuagtet blev udfaldet, at rørledningerne førtes gennem fiskeområdet. Fiskerne ville ellers gerne have haft, at rørledningen lå længere øst og syd på, så de ikke var til så stor gene. G1 ønskede imidlertid ikke at lægge rørledningerne i en gråzone, hvor der ikke forelå enighed mellem Danmark og Y om grænsedragningen af det økonomiske område. G1 ville således ikke risikere at lægge rørledningen i et eventuelt Y område. Aftaleteksten blev konciperet af G1. Om G1 har ladet G5 koncipere udkastet, ved han ikke. Fiskernes eneste ændring i aftalen var aftalens pkt. 2, således at der skulle være en fiskerikyndig med om bord ved rørlægningen for at sikre blandt andet, at der ikke undervejs blev dumpet affald. Uanset aftalens ordlyd i pkt. 6, kan man aldrig helt komme generne ved rørlægningen til livs. Man vidste fra fiskernes side reelt ikke, hvilke gener projektet ville afstedkomme, da man indgik aftalen.

Man kan med Thyborøn 15-udstyret lette trawlskovlene fra bunden og herved passere henover rørledningen, mens trawlposen fortsat har kontakt med bunden, men man mister de fisk, der er samlet foran trawlet, og der er fortsat risiko for, at trawlet kan kile sig fast i rørledningen. Det er svært at vurdere, i hvilket omfang det er torsk eller anden fisk der mistes, når trawlet løftes. Det vides ikke, hvor megen fangst fiskerne herved går glip af. Thyborøn-15-udstyret afhjælper ikke problemerne.

Afstanden mellem rørene er 150-200 meter. Indlejring af rørføringen afhænger af bundens beskaffenhed. Bundens indlejringsevne ændrer ikke karakter som følge af rørledningerne. Indlejring er sket på strækningen noget øst for ...5, kun svarende til cirka halvdelen af rørføringen gennem dansk farvand. Det har han konstateret på ekkolod. Man vidste ikke, hvor lang tid indlejringen ville tage, og der er fortsat usikkerhed herom. Det var for bekosteligt at pløje rørføringen ned, og selvom fiskerne helst havde foretrukket dette, var G1 ikke indstillet herpå. Rørledningen består af sammensvejsede betonbelagte 12 meter- sektioner. Ved sammensvejsningerne påsættes en stålkappe med spændebånd, der efterudfyldes med polyætylen. Fiskerne frygter tæring af stålkappen, der kan medføre fremkomsten af skarpe stykker, der kan beskadige trawlet. Han har fra andre fiskere erfaret om sådanne problemer. Problemet har endnu ikke vist sig i relation til G1's rørledninger, der kun har ligget siden 2011.

Aftalebeløbet er fordelt ligeligt mellem fiskerne. Man drøftede ikke skatteforholdene med G1. Han troede selv, at beløbet var skattefrit. G1 har efterfølgende udtalt, at det ikke var hensigten, at pengene skulle gå til den danske statskasse, men til fiskerne. Han har ikke selv købt Thyborøn 15-udstyret, men fik det stillet til rådighed i forbindelse med testen. Han bruger ikke udstyret i sit fiskeri. Ham bekendt har ingen fiskere, der har modtaget erstatning fra G1, købt udstyret. Udstyret er brændstofbesparende med 10-15 %, men forståelsesgrundlaget fra maj 2009 er ikke tilstrækkelig præcis i beskrivelsen af udstyret, idet pelagiske trawl eller flydetrawl som Thyborøn 15-udstyret lider af, at trawlet ikke er lige så effektivt som almindeligt bundtrawl. Han deltog i de afsluttende forhandlinger med G1, og afsættet for erstatningens størrelse var prisen på det nye udstyr. Grunden til man ikke fik cirka 32.000 euro pr. erhvervsfisker, var at man reelt ikke vidste, hvor mange fiskere det drejede sig om. Man havde anslået et antal, men der kom efterfølgende flere til. Derfor blev det endelige beløb ikke helt 32.000 euro pr. fisker. Han har ikke medvirket ved udarbejdelsen af G1's projektrapport.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har nærmere gjort gældende, at den modtagne erstatning - helt eller delvist - skal anses for at træde i stedet for forringelser og skader på A's indkomstgrundlag, jf. statsskattelovens § 5, litra a. Indkomstbegrebet er beskrevet i statsskattelovens § 4 og afgrænses nærmere i § 5. Det løbende afkast, der er skattepligtigt efter § 4, afsondres over for værdisvingninger på det grundlag, afkastet stammer fra, der er skattefrit efter § 5. Spørgsmålet om, hvorvidt en modtaget erstatning er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, eller om den modtagne erstatning i stedet er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, er i enkelte tilfælde særskilt lovreguleret. Spørgsmålet om beskatning skal dog almindeligvis udledes af de generelle principper, som fremgår af statsskattelovens §§ 4-6 og særligt samspillet mellem § 4 og § 5. Såfremt en erstatning udbetales som en løbende ydelse over en årrække, vil erstatningen efter fast praksis være skattepligtig, idet erstatningen i dette tilfælde træder i stedet for en løbende indkomsterhvervelse. Dette fremgår direkte af statsskattelovens § 4, litra c, ligesom der kan henvises til SKDM 1971, side 47, nr. 34, samt SKATs Juridiske Vejledning, punkt C.C.2.1.6. Såfremt erstatningen i stedet modtages som et engangsbeløb, hvilket er tilfældet i nærværende sag, er det for kvalifikationen af den skattemæssige behandling af erstatningen afgørende at udrede, hvad erstatningen konkret skal dække. Dette princip er i den juridiske litteratur omtalt som substitutionsprincippet, jf. SKM2012.108.ØLR.

Skatteministeriet har bestridt, at statsskattelovens § 5, litra a, kan finde anvendelse i en situation, hvor skatteyder ikke ejer det underliggende aktiv. Det gøres gældende, at der ikke - som antaget af Skatteministeriet - er grundlag for en indskrænkende ordlydsfortolkning af statsskattelovens § 5, litra a, således at bestemmelsen alene hjemler skattefritagelse vedrørende fysiske aktiver ejet af skatteyder. Området for anvendelsen af statsskattelovens § 5, litra a, er efter gældende praksis væsentligt udvidet i forhold til bestemmelsens ordlyd. Der kan eksempelvis henvises til praksis vedrørende beskatning af godtgørelse modtaget efter forskelsbehandlingsloven, jf. SKM2014.86.SR. Herudover kan henvises til praksis vedrørende skattefritagelse for erstatning for erhvervsevnetab, jf. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.7, og TfS 2000.326.LSR. Ligeledes kan der henvises til den gældende faste praksis vedrørende skattefrihed ved modtagelse af erstatning for afbrydelse af lejemål før tid, jf. TfS 1986.136.LSR. Der kan endvidere henvises til det forhold, at domstolene i praksis har tilladt afskrivninger på aktiver, som ubestridt ikke var ejet af skatteyder jf. U.1985.134.H. Anvendelsen af statsskattelovens § 5, litra a, kan derfor efter gældende praksis ikke indskrænkes til ejerskab af en fysisk genstand eller aktiv. Generelt kvalificeres en erstatning ydet for en retsstridig krænkelse i praksis som omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, uanset at skatteyder ikke kan anses som ejer af det "aktiv", der har lidt skade eller er blevet forringet.

I denne sag er erstatningen ubestridt ydet for en skade, der er forårsaget på havet og havbunden. Det gøres overordnet gældende, at havet - og havbunden - ved en overordnet bedømmelse af fiskernes - og A's - indkomstgrundlag må antages at udgøre en grundlæggende og særdeles væsentlig del af indkomstgrundlaget. Det gøres således gældende, at havet som sådan - og mere specifikt bundforholdene m.v. - udgør en sådan grundlæggende forudsætning for fiskernes indkomst, at disse må henføres til indkomstgrundlaget. Det er således umuligt at fange fisk ved bundtrawling, hvis ikke havbunden kan benyttes. Forhandlingerne mellem G2 og G1 AG foregik med udgangspunkt i fiskerilovens bestemmelser. Der findes ikke i denne lovgivning bestemmelser, der tager stilling til, hvorvidt en erstatning skal anses for at være skattepligtig eller skattefri. Da grundlaget for den udbetalte erstatning udgør aftalen mellem G1 AG og de berørte fiskere og deres interesseorganisationer, skal den skatteretlige karakter af erstatningen fastlægges ud fra formålet med indgåelsen af aftalen set i lyset af det bagvedliggende lovgrundlag. Af forarbejderne til den nugældende fiskerilovs §§ 77 og 78 fremgår blandt andet, at bestemmelsen havde til formål at sikre det generelle grundlag for fiskeriet, blandt andet ved at modtagne erstatninger kunne anvendes til generelle foranstaltninger til sikring af de fremtidige grundlag for de berørte fiskere. Lovens formål er således en beskyttelse af havet som grundlag for fiskeriet, herunder i særdeleshed erhvervsfiskeriet, jf. lovens § 1. At G1 AG indledte forhandlinger med G2/G3 om erstatning, var således ikke et udtryk for gavmildhed fra konsortiets side, men skyldtes alene, at nedlægningen af rørledningerne blev vurderet at ville beskadige grundlaget for erhvervsfiskeriet, og at fiskerne igennem denne erstatning skulle opnå en "beskyttelse mod tilfældige indgreb i det grundlag, såvel af økonomisk som af anden art, hvorpå de har opbygget deres eksistens". Det gøres således gældende, at ordlyden af fiskerilovens §§ 77 og 78 samt forarbejderne hertil skaber en formodning for, at den modtagne erstatning udgør et surrogat for tabt indtægtsgrundlag. Erstatningen dækker ifølge aftalens punkt P7 samtlige tab, som fiskerne måtte lide som følge af G1-projektet. Da det er godtgjort, at rørledningerne har haft en indvirkning på havbundens forhold mv. - og dermed indkomstgrundlaget - gøres det gældende, at erstatningen skal anses for omfattet af statsskattelovens § 5 og dermed skattefri.

Landsskatteretten har i den omtvistede kendelse lagt til grund, at den modtagne erstatning dækker over mistet indtægtstab som følge af nedlægningen af rørledningerne, samt at erstatningen træder i stedet for mistet indtjening i en periode. Dette strider imidlertid mod aftalen, hvoraf netop fremgår, at ethvert muligt tab er omfattet. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at erstatningen vedrører en nærmere afgrænset periode. Vederlag ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække er ifølge praksis omfattet af statsskattelovens § 5a, som vedrører tab af indtægtskilden, og således ikke skattepligtigt. Der kan herom henvises til Vestre Landsrets dom af den 22. december 1999 offentliggjort i TfS 2000, 108.VL og Landsskatterettens kendelser refereret i TfS 1993, 36.LSR og SKM2001.379.LSR. Det bemærkes endvidere, at erstatningen mellem de 74 fiskere er fordelt ligeligt, da erstatningen ikke dækker konkret opståede skader eller en konkret beregnet omsætning, der er tabt. Størrelsen af den mistede indtægt kan således ikke gøres nøjagtigt op, da der er tale om mistet indtægt i en uvis årrække.

Det fremgår af den indbragte landsskatteretskendelse, at erstatningen må anses for ydet til brug for erhvervelsen af nyt udstyr, der konkret kan betyde, at fiskerne undgår ødelagte trawl m.v., samt at køb af nyt udstyr er en driftsmæssig disposition, der vil påvirke driftsmiddelsaldoen for den enkelte fisker. Det må anses for irrelevant, at erhvervelsen af nyt udstyr kan hindre en del - om end ikke alle - af de forventede følgeskader ved rørnedlægningen. Det gøres således gældende, at erstatningen ydes på baggrund af de skader på havbunden, der er forårsaget af rørledningerne. Dette fremgår også af aftalens ordlyd, hvor ordlyden "minimere" er anvendt. Da det er umuligt at opgøre nøjagtigt, hvor stor skaden på indkomstgrundlaget har været, har parterne forhandlet med udgangspunkt i prisen på erhvervelsen af det nye udstyr, der kunne reducere følgevirkningerne af rørledningerne. Dette er således den eneste baggrund for, at udstyret nævnes i aftalen. Uanset fiskerne havde anskaffet sig det nævnte udstyr - hvilket ingen efter A's oplysninger har - gøres det gældende, at udstyret ikke fuldt ud afhjælper de gener, som rørledningerne har forårsaget for de enkelte fiskere. Dette taler derfor afgørende imod, at erstatningen vedrører kompensation for indtægtstab eller merudgifter. Der kan til støtte herfor ligeledes henvises til den for rørlægningen udarbejdede VVM redegørelse og forståelsesgrundlaget, hvor VVM redegørelsen af naturlige årsager er udarbejdet forud for selve nedlægningen af rørledningerne, hvorfor de egentlige konsekvenser af nedlægningen af rørledningerne ikke på forhånd kunne forudses med sikkerhed. Der vil således altid eksistere en række ubekendte faktorer ved indgreb i naturen, som er umulige at forudse på forhånd, og som først vil vise sig efter indgrebets foretagelse - og i visse situationer først efter en vis årrække.

Det kan på baggrund heraf konkluderes, at det særlige fiskeriudstyr ikke er i stand til at udbedre de påvirkninger, som anlæggelsen af rørledningerne kan medføre i området - og at det i øvrigt er usikkert, hvilke konkrete skader, af midlertidig eller permanent karakter, disse rørledninger konkret vil pådrage havet og havbunden. Ligeledes bemærkes, at de berørte fiskere modtog et pengebeløb og ikke selve udstyret som erstatning. Herudover er det modtagne beløb ikke tilstrækkeligt til, at fiskerne kan erhverve det pågældende udstyr. Ej heller fremgår det af aftalen, at fiskerne var tvunget til at anvende erstatningen til indkøb af udstyret. Det forhold, at erstatningen er ligeligt fordelt mellem fiskerne, peger ligeledes i retning af, at erstatningen vedrører indkomstgrundlaget. Dette er netop en konsekvens af, at det var umuligt at opgøre det nøjagtige tab ved nedlægningen af rørledningerne. Såfremt erstatningen var fordelt efter hver enkelt fiskers indtægtstab, ville dette naturligvis tale for, at erstatningen vedrørte indkomsterhvervelsen, hvilket altså ikke er tilfældet.

Såfremt Retten måtte finde, at erstatningen kan henføres til mistede indtægter, der kan afhjælpes med indkøb af udstyr, gøres det gældende, at i hvert fald en del af erstatningen udgør erstatning for yderligere tab, der ikke kan afhjælpes med brug af udstyret, og som er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Sagsøgte har nærmere gjort gældende, at den kompensation som A har modtaget er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, idet kompensationen ikke er givet som erstatning for en formueformindskning, som A har realiseret på formuegenstande, som han ejer. Skattefrihed i medfør af statsskattelovens § 5 - som A påberåber sig - er derfor udelukket. Det følger af det såkaldte substitutionsprincip, at en erstatning skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen konkret skal dække. I nærværende sag må det lægges til grund, at erstatningen fra G1 AG er tildelt for at kompensere fiskerne for de merudgifter, som er forbundet med at forbedre deres fiskeudstyr til at kunne fiske hen over rørledningen. Kompensationen er endvidere tildelt for det eventuelle indtægtstab, som fiskerne måtte have lidt som følge af gener i forbindelse med anlægget af naturgasledningerne. En sådan erstatning er skattepligtig.

At det er disse forhold, som den modtagne kompensation dækker, fremgår eksempelvis af forståelsesgrundlagsnotatet, som er udarbejdet af G1 AG vedrørende kommercielt fiskeri ud for ...5. I notatet er det arbejde, som G1 har gennemført vedrørende fiskerne, beskrevet, og notatet præciserer, hvilken indvirkning rørledningerne har i forhold til fiskeriet ud for ...5, og hvilke foranstaltninger der skal afhjælpe eventuelle negative indvirkninger. Af notatet fremgår blandt andet, at rørledningerne generelt forventes at indlejre sig i havbunden (synke ned i bunden), således at det efter en periode kun er en del af rørledningen, der befinder sig i niveau over havbunden. Det fremgår videre, at G1 gav G4 hvervet med at tilpasse trawldørene til ...1-fartøjer. Samlet viser notatet tydeligt, at den kompensation, som fiskerne har modtaget, er målrettet køb af udstyr, der skal minimere generne fra rørledningerne i forbindelse med fiskeriet. Kompensationen dækker også de eventuelle gener, der måtte bestå frem til tidspunktet for ledningernes indlejring. Disse gener er af midlertidig natur. Det er ubestridt af sagsøgeren, at sådan erstatning er skattepligtig. Denne konklusion understøttes af aftalen mellem G1 AG, G2 og G3. Det fremgår således af aftalens pkt. 6, at alle beskadigelser og andre tab forårsaget af projekterne kan minimeres ved brug af det udstyr, som er blevet udviklet til ...1-fiskerne. Det fremgår videre af aftalens pkt. 3.1, at der "som en engangskompensation for beskadigelserne" vil blive betalt en kompensation til de berørte fiskere. Til støtte herfor kan endelig henvises til Energistyrelsens pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at der er indgået en aftale, der indebærer, at de berørte fiskere vil få økonomisk støtte fra G1 til investering i nyt fiskeudstyr.

Sagsøgerens oplysninger om, at det særlige fiskeudstyr, som kompensationen er målrettet indkøb af, ikke kan afhjælpe samtlige de påvirkninger, som rørledningernes tilstedeværelse potentielt kan forårsage, svarer ikke til, hvad der fremgår af det ovenfor omtalte forståelsesgrundlag, der oplyser, at det pågældende supplerende fiskeudstyr ikke blot i al væsentlighed forhindrer ulemperne ved fiskeri henover rørledningen. Udstyret reducerer oven i købet brændstofforbruget i forbindelse med fiskeri. I øvrigt bemærkes det, at uanset sagsøgeren konkret måtte finde, at ulemperne ved rørledningerne ikke fuldt ud lader sig afhjælpe ved indkøb af det nye fiskeudstyr, så ændrer dette ikke ved, at kompensationen er ydet til støtte i forbindelse med indkøb heraf. At kompensationen har dette for øje, understøttes af den ligelige fordeling af erstatningen fremfor en fordeling på grundlag af indbyrdes opgjort indtægtstab blandt fiskerne, hvilket taler for, at der er tale om støtte til indkøb af yderligere fiskeudstyr, fremfor en tabsbestemt fordeling.

Efter statsskattelovens § 4 er alle den skattepligtiges årsindtægter som udgangspunkt skattepligtige. Skattefrihed er derfor en undtagelse, som forudsætter hjemmel. Statsskattelovens § 5 fastslår, hvad der ikke henregnes til indkomsten, herunder bl.a. "formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, ...". Skattefrihed efter statsskattelovens § 5 forudsætter derfor, at erstatningen var givet som kompensation for en formueformindskning, som sagsøgeren havde realiseret på formuegenstande, som han ejede. Sagsøgeren "ejer" imidlertid ikke den havbund, som han fisker henover, og sagsøgeren ejer heller ikke det hav eller de fisk, der måtte befinde sig hen over denne havbund. Statsskattelovens § 5 hjemler således ikke skattefrihed i en situation som den foreliggende. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at kompensationen konkret er udmålt til dækning af skade på "hans" indkomstgrundlag. Der er ingen dokumentation for, at den havbund - som sagsøgeren ikke ejer - er faldet i værdi. Det bemærkes i den forbindelse, at nedlægningen af naturgasledningerne ikke har haft indvirkning på sagsøgerens tilladelse til erhvervsfiskeri.

Sagsøgeren bestrider Skatteministeriets fortolkning af statsskattelovens § 5 og sagsøgeren anfører i den forbindelse, at nettoindkomstprincippet i dansk skatteret fremgår af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6. Videre nævnes det, at det er væsentligt at holde sig for øje, at disse bestemmelser indgår i et indbyrdes samspil, hvorfor bestemmelserne skal forstås og fortolkes i overensstemmelse hermed. Det er ikke oplyst, hvorfor dette "indbyrdes samspil" skulle bevirke, at kravet om ejerskab i statsskattelovens § 5 skal bortfortolkes, og højesterets dom offentliggjort i SKM2012.13.HR understøtter på ingen måde sagsøgerens argumentation om, at kravet om ejerskab i statsskattelovens § 5 skal bortfortolkes. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en venturefond kunne fradrage udgifter til management fee som en driftsomkostning i medfør at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved "indkomsten" i statsskattelovens § 6, foretog Højesteret en ordlydsfortolkning, og dommen viser dermed, at bestemmelserne i statsskatteloven fortolkes i henhold til deres ordlyd. En tilsvarende ordlydsfortolkning af statsskattelovens § 5 udelukker skattefrihed for den modtagne kompensation i en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren netop ikke ejer den havbund, som han fisker henover. At kravet om ejerskab i statsskattelovens § 5 tages bogstaveligt, er i øvrigt fastslået af Højesteret i en spekulationssag gengivet i UfR 1997.1517H.

Sagsøgte bestrider sagsøgerens synspunkt om, at fiskerilovens §§ 77-78 med forarbejder skaber en formodning for, at en modtagen erstatning udgør et surrogat for tabt indtægtsgrundlag. Der er ikke noget i de pågældende bestemmelser, der understøtter et synspunkt om, at fiskeriområderne tilhører sagsøgeren som "ejer", jf. statsskattelovens § 5. Parterne har heller ikke i aftalen om kompensation haft disse bestemmelser for øje. I aftalen er der således ikke henvist til fiskeriloven, men derimod til kontinentalsokkelloven. Og kompensationen må konkret anses for målrettet køb af udstyr, der skal minimere generne fra rørledningerne i forbindelse med fiskeriet. Under alle omstændigheder regulerer fiskerilovgivningen ikke spørgsmålet om skattepligten i anledning af en evt. kompensationsudbetaling. Det gør derimod statsskattelovens §§ 4 og 5.

Rettens begrundelse og afgørelse

Statsskattelovens §§ 4 og 6 fastsætter, at indtægter samt erstatningsbeløb, der træder i stedet for mistede indtægter, er indkomstskattepligtige efter fradrag for blandt andet udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Samme lovs § 5 undtager fra skattepligten blandt andet formueforøgelser som følge af almindelig værdistigning, ligesom der ikke kan opnås fradrag for almindelige værditab. Erstatning for hel- eller delvis tab af skatteyderens indkomstgrundlag er tilsvarende skattefri efter denne bestemmelse.

Ifølge aftalen af 28. august 2009 mellem G1 AG og G2/G3 på vegne af fiskerne, herunder sagsøgeren, udgør erstatningen en engangskompensation, der forudsættes fordelt mellem de berørte fiskere med henblik på, at disse får mulighed for hel- eller delvis finansiering af indkøb af nyt fiskeudstyr, idet det er aftaleparternes fælles forståelse, at "alle beskadigelser, skader og andre tab forårsaget af projektet på fiskernes fiskeri kan minimeres ved brug af udstyret". I overensstemmelse hermed er kompensationsbeløbet fastsat således, at beløbet afrundet svarer til de berørte fiskeres udgift til anskaffelse af nyt fiskeudstyr, som forud for kompensationsaftalen er undersøgt og nærmere beskrevet blandt andet i forståelsesgrundlaget fra maj 2009. På denne baggrund, og da det aftalte kompensationsbeløb er fordelt ligeligt mellem de berørte fiskere, finder retten, at de i henhold til kompensationsaftalen udbetalte beløb må anses for indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4. Retten har ikke herved taget stilling til det nærmere omfang af fradragsretten efter statsskattelovens § 6 for eventuelle anskaffelsesudgifter.

Den omstændighed, at kompensationsbeløbet udover primært at yde hel- eller delvis dækning for fiskernes indkøb af nyt fiskeudstyr også skal dække samtlige andre eventuelle og ikke nærmere beskrevne eller opgjorte skader, som måtte blive påført fiskerne som følge af projektet, kan ikke begrunde indkomstskattefrihed for hele eller dele af beløbet. Det bemærkes herved, at havet og havbunden, som sagsøgerens fiskerierhverv angår, ikke ejes af sagsøgeren, hvorfor ingen del af kompensationsbeløbet kan anses for skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. Bestemmelserne i fiskerilovens §§ 77 og 78, hvorefter tilladelser til indgreb i saltvandsfiskeriområder forudsætter forudgående afklaring af eventuelle erstatningsspørgsmål, er uden betydning for vurderingen af rækkevidden af statsskattelovens §§ 4 og 5.

Som følge af det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Der forholdes med sagens omkostninger som bestemt nedenfor, hvorved bemærkes, at retten anser skatteværdien af det omtvistede kompensationsbeløb svarende til ca. 102.000 kr. som udtryk for sagens værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter