Dato for udgivelse
27 Jun 2014 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2014 13:08
SKM-nummer
SKM2014.479.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0247623
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Debitorskifte af konvertible gældsbreve
Resumé

Skatterådet bekræftede, at et debitorskifte af konvertible gældsbreve ikke medførte en skattepligtig avance, og at debitorskiftet ikke skulle anses for udbytte efter ligningslovens § 16 B

Hjemmel

Ligningsloven § 16 B

Reference(r)

Ligningsloven § 16 B

Henvisning

Den juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.B.2.10.3.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 10. juli 2012 i forbindelse med debitorskifte fra A til I? 
  2. Kan det bekræftes, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 25. februar 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I? 
  3. Kan det bekræftes, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 24. april 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I? 
  4. Kan det bekræftes, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 9. juli 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I? 

Svar

  1. Ja, se begrundelse 
  2. Ja, se begrundelse 
  3. Ja, se begrundelse 
  4. Ja, se begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

På vegne af de skattemæssige ejere af K/S anmodes om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 8, vedrørende debitorskifte af fire konvertible gældsbreve fra A til I.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36 har SKAT ved afgørelse af 17. juni 2013 udstedt tilladelse til skattefri ombytning af anparter i A til aktier i I. Efter det oplyste er ombytningen gennemført.

Ombytningen forventes at forbedre koncernens muligheder for at tiltrække eksterne investorer fra USA væsentligt, og det forventes ligeledes, at koncernens markedsposition både i og udenfor USA vil blive forbedret i forbindelse med ombytningen.

Tilladelsen omfatter ikke de fire konvertible gældsbreve, idet det fremgår af den juridiske vejledning C.D.6.3.3.2, at:

"Konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men anses på trods heraf ikke for omfattet af de værdipapirer, der kan ombyttes skattefrit i henhold til ABL § 36. Det er ikke hensigten med bestemmelsen i § 36, at der skal kunne ske ombytning af en fordring. Hvis der eksisterer konvertible obligationer i driftsselskabet, må indehaverne af disse konvertere obligationerne til aktier for at kunne deltage i en eventuel ombytning".

De af K/S ejede konvertible gældsbreve deltager derfor ikke i den tilladte skattefrie ombytning af anparter.

De konvertible gældsbreve bliver i stedet ændret ved en skattepligtig transaktion, hvor debitor ændres fra A til I.

Det er aftalt mellem anpartshaverne, at overdragelsen af gældsbrevene til I ikke har nogle økonomiske konsekvenser for K/S, og at de økonomiske rettigheder forbliver uændret. K/S har ingen gevinst på de konvertible gældsbreve, og der er således ingen avance.

Baggrunden for denne anmodning om bindende svar er, at K/S ønsker at opnå sikkerhed for, at ovennævnte debitorskifte ikke har nogen skattemæssige konsekvenser for K/S.

Nærmere om den skattefrie anpartsombytning og ejerforhold

A driver virksomhed med udvikling mv. For denne virksomhed har selskabet bl.a. vundet stor anerkendelse i internationale digitale miljøer.

A var før den nævnte skattefrie anpartsombytning ejet af fire anpartshavere:

  • K/S med 66,16 pct. af selskabskapitalen 
  • B med 22,36 pct. af selskabskapitalen 
  • C med 5,74 pct. af selskabskapitalen 
  • D med 5,74 af selskabskapitalen. 

I er hjemmehørende i USA, og var før anpartsombytningen fuldt ud ejet af A. Efter det oplyste er I et selskab, der kan sammenlignes med et dansk A/S eller ApS.

Efter gennemført anpartsombytning ejes A fuldt ud af I, og I ejes af samme aktionærkreds, som tidligere ejede A, og i samme forhold, idet der samtidig med anpartsombytningen sker annullering af A's aktiebesiddelse i I.

Ejerforholdene kan efter gennemført anpartsombytning illustreres således:

 

Med den gennemførte anpartsombytning er der blot vendt rundt på I og A i koncernen, således at det nu er I, der er moderselskab - og ikke A.

K/S har efter det oplyste i sin ejerkreds et yderligere K/S, der har fysiske personer og selskaber som deltagere. Disse er alle fuldt skattepligtige til Danmark. Qua det skattemæssige transparensprincip anses disse personer og selskaber for direkte medejere af I.

Nærmere om de fire konvertible gældsbreve

De fire konvertible gældsbreve er umiddelbart fuldt ud identiske, bortset fra lånebeløb, etablerings- og indfrielsestidspunkt samt konverteringsperiode. Således fremgår følgende af de fire konvertible gældsbreve:

Nr. Sum Etableret Indfrielse Konverteringsperiode
1. 5 mio. kr.  10/7 2012  1/8 2013 10/7 2012 - 30/6 2013
2. 3 mio. kr.  25/2 2013  1/4 2014

1/3 2014 - 1/4 2014

3. 5 mio. kr.  24/4 2013 1/10 2014 1/8 2014 - 1/10 2014
4. 2,5 mio. kr.  9/7 2013 1/8 2014 1/7 2014 - 31/7 2014

For så vidt angår konvertibelt gældsbrev af 10. juli 2012 bemærkes det, at parterne har aftalt at sætte konverteringen af gældsbrevet i bero, og det overvejes at forlænge løbetiden til august 2014.

For det den 25. februar 2013 udstedte konvertible gældsbrev er både indfrielsestidspunktet og konverteringsperioden overskredet, og det foreligger ikke oplyst, om der eventuelt er aftalt et nyt indfrielsestidspunkt eller konverteringsperiode.

For alle fire konvertible gældsbreve gælder følgende om indfrielse heraf:

"Lånet under dette konvertible gældsbrev er afdragsfrit, og långiver kan ikke forlange lånet indfriet...

Selskabet kan ikke forud for den aftalte forfaldstid indfri lånet helt eller delvist. Selskabet er således først berettiget til at indfri lånet ved forfald...

Lånet under dette konvertible gældsbrev inklusive påløbne renter skal forfalde til betaling den ... ("Tilbagebetalingsdagen") i det omfang lånet ikke er konverteret."

Det er supplerende oplyst, at der ved aktieombytningen, endvidere flyttes samtlige warrants i A til I, der nu er moderselskab. Der arbejdes nu med at fremme virksomheden på det amerikanske marked, og omstruktureringen er en del heraf. SKATs tilladelse til aktieombytning omfatter både skattefri ombytning af aktier og warrants.

For så vidt angår de konvertible obligationer udstedt af A skal disse også overføres til I. Efter aktieombytningen vil de konvertible obligationer være udstedt af datterselskabet A. Med aktieombytningen og med I som nyt moderselskab skal de konvertible obligationer følge med, således at den oprindeligt fastlagte struktur med konvertible gældsbreve i moderselskabet fastholdes.

I praksis bliver transaktionen gennemført som et debitorskifte. I overtager rettigheder og forpligtelser overfor kreditor og A frigøres fra disse forpligtelser.

Herved bliver A, den tidligere udsteder og debitor, frigjort fra en gæld.

Det er tanken at A vederlægger I med et gældsbrev, således at I får en fordring mod A, svarende til den gæld I overtager fra A. Den gæld med rettigheder og forpligtelser, som I overtager, vil have samme kreditor, som før var kreditor i A.

Med andre ord er der tale om et debitorskifte, hvor den gamle debitor (A) betaler den nye debitor (I) med et gældsbrev som vederlag for at blive frigjort overfor kreditor på den konvertible obligation. Kreditor får tilsvarende rettigheder og fordring på I.

Når transaktionen er gennemført har kreditor konvertible obligationer i I i stedet for i A, og A skylder I et beløb svarende til værdien af frigørelsen fra gælden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgerens vurdering, at der ikke er avance på de konvertible gældsbreve.

A er afhængig af, at den nødvendige kapital til færdigudvikling og markedsføring af selskabets produkter kan fremskaffes. K/S har derfor udstedt en række konvertible gældsbreve til A. Den kommercielle årsag for udstedelsen af de konvertible gældsbreve har derfor alene været at finansiere driften af A. Det er ikke hensigten at opnå en økonomisk gevinst på de konvertible gældsbreve.

Konverteringsprisen på de konvertible gældsbreve er 5 x (et kvartals omsætning x 4) = Y. Y udgør værdiansættelsen af A på konsolideret niveau, og med denne værdiansættelse udregnes prisen per eksisterende anpart. Konverteringsprisen er herefter: Y / antal aktier á 1 DKK. Dette fremgår af de konvertible gældsbreve.

Konverteringsprisen er forhandlet imellem anpartshaverne i A. Anpartshaverne udgør K/S og founderne af A. I forbindelse med forhandling af konverteringskursen har founderne været interesseret i at opretholde deres ejerandel i A, mens K/S har ønsket, at opnå størst muligt afkast ved et exit.

Anpartshaverne er derfor uafhængige parter med forskellige interesser.

Konverteringsprisen på de konvertible gældsbreve er bundet op på omsætningen på konsolideret basis. Konverteringsprisen udgør et kvartals forventede omsætning, og anpartshaverne er enige om at konverteringskursen udgør en markedskonform værdistigning. Baggrunden er, at det ikke er tanken at opnå gevinst ved en konvertering på grund af en favørkurs. Det betyder, at en stigende omsætning frem til konverteringstidspunktet vil betyde, at K/S alt andet lige vil modtage færre anparter.

For så vidt angår konvertibelt gældsbrev af 10. juli 2012 bemærkes det, at parterne har aftalt at sætte konverteringen af gældsbrevet i bero. K/S har været berettiget til at konvertere lånebeløbet til anparter i A i perioden 10. juli 2012 til 30. juni 2013, og det overvejes at forlænge løbetiden til august 2014.

Renten på de konvertible gældsbreve er 1,5 % per måned. Rentebeløbet bliver ikke konverteret som en del af de konvertible gældsbreve. Rentebeløbet udgør derfor ikke en integreret del af konverteringen af de konvertible gældsbreve. Rentegælden kan således konverteres særskilt.

Det bemærkes ydermere, at konvertible gældsbreve i praksis er uomsættelige.

Efter debitorskiftet vil K/S kunne konvertere de konvertible gældsbreve til Preferred Stocks i I. Konverteringskursen forbliver den samme før og efter ombytningen, idet konverteringskursen er relateret til selskabets omsætning på konsolideret basis.

K/S opnår derfor ingen økonomisk gevinst i forbindelse med overdragelse af de konvertible gældsbreve fra A til I, idet værdien af de konvertible gældsbreve i A har samme værdi, som de konvertible gældsbreve som K/S vil modtage i I.

På baggrund af ovenstående vurderer spørgeren, at der ikke opnås økonomisk gevinst i forbindelse med debitorskiftet til I.

Spørgsmål 1, 2, 3 og 4 skal derfor besvares med "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 10. juli 2012 i forbindelse med debitorskifte fra A til I.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 B

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk.2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

  1. Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, og når erhvervelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4. 
  2. Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
    1. Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
    2. Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
    3. Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
    4. Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.
  3. Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
  4. Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser.
  5. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3.
  6. Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.

Stk.3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.

Stk.4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.

Stk.5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefrie for modtageren.

Praksis

Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.10.3 om "Salg til det udstedende selskab" fremgår bl.a.:

"Sælger aktionæren aktier til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

Fra den 1. januar 2013 gælder dette også, hvis aktionæren sælger aktier til et selskab, som det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse over, jf. LL § 2, stk. 2. Se LL § 16 B, stk. 1, som ændret ved § 4, nr. 3, i lov nr. 1255 af 18. december 2012...

Afstår en aktionær konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og sker det før det fastsatte indløsningstidspunkt, beskattes hele indløsningssummen som udbytte. Det gælder også, hvis indfrielse sker til en anden kurs end den aftalte kurs. Se LL § 16 B, stk. 1. Sker der derimod kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt og til den aftalte indfrielseskurs, anses beløbet ikke for udbytte...

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på en anden måde."

I TfS 1986.219 Ø tog Østre Landsret stilling til, om en konvertibel obligation kunne anses for afstået, hvis en konverteringsret udløb uudnyttet. Ligningsrådet havde fundet, at en konvertibel obligation, hvor konverteringsretten udløb, måtte anses for afstået til det beløb, der kunne kræves kontant indfrielse til efter udløbet af konverteringsperioden. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at anse en sådan afståelse for sket i aktieavancebeskatningslovens forstand. Der blev dog i denne henseende henvist til den samlede løbetid for obligationerne på 7 år, sammenholdt med tidsfristen i lånebetingelserne, hvorefter konverteringen kunne ske i en periode, der udløb mindre end 1 år før den endelige indfrielse.

I TfS 1995, 807 LR fandt Ligningsrådet, at en forlængelse af udnyttelsesperioden for konvertible obligationer var en væsentlig aftaleændring, der medførte afståelsesbeskatning på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om forlængelse, og at afståelsessummen for de hidtidige konvertible obligationer var handelsværdien af de nye konvertible obligationer.

Nævnte TfS 1995, 807 LR omhandlede en situation, hvor konvertible obligationer tegnedes i november 1992 og indfrielsen henholdsvis seneste konverteringstidspunkt var aftalt til den 31. december 1995. Parterne ønskede imidlertid at udskyde det aftale konverteringstidspunkt 3 - 5 år. Dette fandt Ligningsrådet for en væsentlig ændring, og anså derfor de konvertible obligationer for afstået.

Ligningsrådet henviste i TfS 1995, 807 LR til pkt. 11.2.1 i det nu ophævede og i Den Juridiske Vejledning indførte cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om indfrielse og afståelse til det udstedende selskab af konvertible obligationer. Heraf fremgik følgende:

"Ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier til det udstedende selskab, finder anvendelse, når der sker kontant indfrielse af den konvertible obligation, og når obligationen afstås til det udstedende selskab. Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Sker der imidlertid indfrielse til overkurs eller på et andet tidspunkt end det aftalte indfrielsestidspunkt, finder § 16 B i ligningsloven anvendelse. Når ligningslovens § 16 B ikke finder anvendelse, behandles gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller i kursgevinstloven. Når forholdet er omfattet af ligningslovens § 16 B, finder hverken aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven anvendelse."

I TfS 1997, 389 H havde Landsretten fundet, at et selskabs indløsning af et konvertibelt gældsbrev til pari (kurs 100) skulle ansættes til værdien af de aktier, hvortil der kunne konverteres (kurs 325), og at denne værdi medførte beskatning som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Højesteret fandt, at selskabet i henhold til aftalen var berettiget til at indfri gælden til pari på tilbagebetalingstidspunkt og bemærkede, at der ikke ved indløsningen var sket nogen formueoverførsel til det udstedende selskabs anden aktionær, hvorfor Skatteministeriet skulle anerkende, at indløsningen ikke ville udløse beskatning.

I SKM2010.774.SR fremgår det af Skatterådets begrundelse, at ligningslovens § 16 B efter praksis ikke omfatter den situation, hvor en konvertibel obligation indfries kontant på det aftalte indfrielsestidspunkt til den aftalte indfrielseskurs.

Skatterådet henviste i denne forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af ligningslovens § 16 B, hvoraf fremgår, at det efter den foreslåede formulering af bestemmelsen fortsat gælder,

"at indløsning af konvertible obligationer, når de forfalder til kontant indfrielse, ikke anses for et tilbagesalg til det udstedende selskab. Herefter omfatter ligningslovens § 16 B konvertible obligationer, der indløses forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt...eller afstås til et holdingselskab mv...."

Derudover fandt Skatterådet i sagen, at kontant indfrielse ved anfordring kan sidestilles med en indfrielse på det forhånd aftalte indfrielsestidspunkt, når der er aftalt et anfordringsvilkår i et gældsbrev, hvorefter indfrielsen ikke anses for tilbagesalg til udstedende selskab, da betingelserne, om at indfrielsestidspunktet og kursen var aftalt på forhånd, var opfyldte.

Begrundelse

Indledningsvist bemærkes det, at en konvertibel obligation er et kombinationsprodukt af en fordring og en konverteringsret (tegningsret) for indehaveren. Som modydelse for modtagelsen heraf har indehaveren vederlagt det udstedende selskab med et låneprovenu.

I nærværende anmodning om bindende svar har A til K/S udstedt fire konvertible obligationer:

  • For en af de konvertible obligationer er der tale om, at der indgået en ændring af både konverteringsperioden og af indfrielsestidspunktet 
  • For en anden konvertibel obligation er der tale om, at både konverteringsperiode og indfrielsestidspunkt er udløbet 
  • For de to øvrige konvertible obligationer er der ikke tale om, at konverteringsperiode eller indfrielsestidspunkt er udløbet.

Det i anmodningens spørgsmål 1 omhandlede konvertible gældsbrev af 10. juli 2012 kunne konverteres til anparter i perioden 10. juli 2012 til 30. juni 2013 og indfrielse kunne ske den 1. august 2013.

K/S har ved anpartsombytningen afstået alle sine anparter i A skattefrit. Også de konvertible gældsbreve ønskedes ombyttet skattefrit, men hertil er der ikke hjemmel.

Derfor ønsker spørger svar på, om der ved et debitorskifte til I vil være en skattepligtig avance på det konvertible gældsbrev af 10. juli 2012.

Forudsætningen for dette spørgsmål er, at de konvertible gældsbreve anses for afstået ved debitorskiftet. Denne opfattelse kan SKAT tilslutte sig, idet udskiftning af en part i et aftaleforhold indebærer, at det ene skyldforhold ophører i forbindelse med stiftelse af et nyt skyldforhold. Dette er efter SKATs opfattelse af så væsentlig en betydning, at der ikke alene er tale om en civilretlig afståelse, men også en skatteretlig.

Afståelsen er efter SKATs opfattelse i udgangspunktet omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, 1. pkt., hvorefter afståelsessummen skal anses for udbytte for ejerne af K/S.

Den omstændighed, at der ikke sker vederlæggelse fra det udstedende selskab, A, direkte til K/S, har efter SKATs opfattelse ikke betydning for kvalifikationen, da det provenu, som den nye debitor, I, skal modtage af K/S, vederlægges af A på vegne af K/S.

Da det imidlertid er oplyst, at konverteringsperioden er berostillet, og at tilbagebetalingstidspunktet påtænkes udskudt til august 2014 vedrørende den konvertible obligation af 10. juli 2012, lægger SKAT til grund, at der ved denne udskydelse af konverteringsperiode og indfrielsestidspunkt er etableret et nyt konvertibelt gældsbrev.

Et debitorskifte af dette nye konvertible gældsbrev vil efter SKATs opfattelse ikke blive anset for udbytte omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, såfremt debitorskiftet finder sted på det aftalte nye indfrielsestidspunkt.

SKAT lægger herved til grund, at det af A påtænkte udstedte gældsbrev til I kontantværdimæssigt svarer til den aftalte indfrielsessum, jf. TfS 1997, 389 H og SKM2010.774.SR, og at denne vederlæggelse anses for vederlagt på vegne af K/S.

SKAT har ikke herved taget stilling til, om den påtænkte udskydelse af tilbagebetalingstidspunkt og gennemførte berostillelse af det tidligere konvertible gældsbrev af 10. juli 2012 skal anses for en afståelse omfattet af ligningslovens § 16 B, jf. princippet i TfS 1995, 807 LR, hvorefter en væsentlig ændring af tilbagebetalingstidspunktet anses for afståelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 25. februar 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I.

Begrundelse

Indledningsvist skal henvises til SKATs begrundelse til spørgsmål 1.

Det konvertible gældsbrev af 25. februar 2013 kunne konverteres til anparter i perioden 1. marts 2014 til 1. april 2014 og indfrielse kunne ske den 1. april 2014.

Efter det oplyste er der ikke indgået en ny aftale om et udskudt tilbagebetalingstidspunkt eller konverteringsperiode for dette konvertible gældsbrev, hvorfor SKAT finder, at K/S den 1. april 2014 ikke længere har en konverteringsret, eller et konvertibelt gældsbrev, men alene en fordring på A.

Som følge heraf er det denne fordring, der skifter debitor ved et debitorskifte, hvilket SKAT anser for en afståelse, jf. begrundelsen til spørgsmål 1 om væsentlige ændringer i aftalegrundlaget. Afståelsessummen svarer til den gæld, som A kan afkræves betalt, jf. de aftalte indfrielsesvilkår.

Efter SKATs opfattelse gennemfører A indfrielsen ved debitorskiftet, idet der udstedes et gældsbrev til I på vegne af K/S.

K/S har herefter en fordring af samme størrelse mod I.

I det omfang det af A udstedte gældsbrev kontantværdimæssigt svarer til den gæld, som A havde til K/S, medfører dette debitorskifte efter SKATs opfattelse ikke nogen avance.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se begrundelse."

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 24. april 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I.

Begrundelse

Indledningsvist skal henvises til SKATs begrundelse til spørgsmål 1.

Det konvertible gældsbrev af 24. april 2013 kan konverteres til anparter i perioden 1. august 2014 til 1. oktober 2014, og indfrielse kan ske den 1. oktober 2014.

Hvis debitorskiftet gennemføres efter de aftalte indfrielsesvilkår, dvs. på indfrielsestidspunktet og til den aftale sum, hvor kontantværdien af gældsbrevet svarer til den aftalte indfrielsessum, er det SKATs opfattelse, at et debitorskifte ikke vil medføre en avance.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se begrundelse."

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der ikke er avance på konvertibelt gældsbrev af 9. juli 2013 i forbindelse med debitorskifte fra A til I.

Begrundelse

Indledningsvist skal henvises til SKATs begrundelse til spørgsmål 1.

Det konvertible gældsbrev af 9. juli 2013 kan konverteres til anparter i perioden 1. juli 2014 til 31. juli 2014, og indfrielse kan ske den 1. august 2014.

Hvis debitorskiftet gennemføres efter de aftalte indfrielsesvilkår, dvs. på indfrielsestidspunktet og til den aftale sum, hvor kontantværdien af gældsbrevet svarer til den aftalte indfrielsessum, er det SKATs opfattelse, at et debitorskifte ikke vil medføre en avance.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja, se begrundelse."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.