Dato for udgivelse
04 Jul 2014 14:08
Dato for afsagt dom/kendelse
24 Jun 2014 13:18
SKM-nummer
SKM2014.498.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0075947
Dokument type
Bindende svar
Emneord
havn, lystbåde, solcelle, el, eget forbrug, nettoafregning
Resumé

Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes.

Reference(r)

sel § 1, stk. 1, nr. 2e, sel § 3, stk. 1, nr. 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit C.D.1.1.6, Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit C.D.1.3.1.


Nr.

Spørgsmål

Skatterådets svar

1

Kan Skatterådet bekræfte, at opsætning af solceller på havnens toiletbygning til havnens eget brug, ikke vil medføre, at Lystbådehavnen mister sin nuværende skattefrihed med hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?

Ja

2

Kan Skatterådet bekræfte, at svaret er det samme, såfremt den af solcelleanlægget producerede el, også sælges via opkoblingen til det offentlige el-net?

Nej

3

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende.

Kan Skatterådet bekræfte, at Lystbådehavnen kun vil være skattepligtig af indkomst ved el-aktiviteten?

Bortfalder

4

Kan Skatterådet bekræfte, at Lystbådehavnen vil kunne bevare skattefriheden efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4, såfremt Lystbådehavnen stifter et 100% ejet datterselskab, som erhverver solcelleanlægget og efterfølgende udlejer dette til Lystbådehavnen?

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørge er stiftet 19xx.

Spørger driver en Lystbådehavn.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lystbådehavnes skattefrihed har hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Det lægges til grund, at:

- havnens indtægter, udelukkende kan anvendes til havnens formål, og

- havnen er åben for offentlig trafik.

Ad spørgsmål 1:

Private havne vil således også være skattefritaget efter ovennævnte bestemmelse, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål, men havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnens formål. Det afgørende for fritagelsen for skattepligt er ifølge bestemmelsen anvendelsen af havnens indtægter, og dér stilles efter ordlyden ikke nærmere krav til karakteren af indtægterne. Eftersom fritagelsen knytter sig til driften af havne, må det imidlertid anses for en forudsætning, at indtægterne hidrører fra driften af havnen.

Ordlyden i bestemmelsen i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 bidrager ikke til en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at blive anset for skattepligtig.

Ved Lov nr. 313 af 21. maj 2002 fik selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, en ændret affattelse. For så vidt angår havne blev bestemmelsen 1. pkt. ikke ændret.

Der blev indsat et nyt 2. pkt. med følgende ordlyd:

"Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller Lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Om baggrunden for lovændringen anføres det i bemærkningerne til Lovforslaget blandt andet:

"Havne og lufthavne er betinget skattefritaget efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4. Hvis en havn eller lufthavn udøver såkaldt sideordnet aktivitet, dvs. aktiviteter, der ikke medgår til det formål, der betinger skattefriheden (vores understregning), fortabes skatte- friheden, og alle havnens eller lufthavnens aktiviteter bliver undergivet skattepligt. Der er ikke i praksis taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt havne og lufthavne kan bevare deres skattefrihed, såfremt der udøves sideordnet aktivitet i et selvstændigt, skattepligtigt datterselskab. For at undgå fremtidig tvivl om skattefritagelsens rækkevidde, foreslås det at præcisere, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber, uden selv at miste skattefriheden. Herved sikres, at havne og lufthavne har mulighed for at udøve aktiviteter, som er naturligt og tæt knyttet til havne- og lufthavnstrafik (vores understregning), og som mest hensigtsmæssigt drives af havnene eller lufthavnen, men ikke direkte vedrører havne og lufthavnstrafikken."

Anskaffer Lystbådehavnen et solcelleanlæg alene til brug for den fremtidige drift af havnen (produktion at strøm til eget brug), er det vores opfattelse, at dette ikke vil påvirke havnens skattefrihed, idet solcelleanlægget udelukkende erhverves med henblik på varetagelse af havnens formål, der er således tale om en aktivitet der er naturlig og tæt knyttet til havnedriften, jf. lovbemærkninger. I stedet for at købe strøm udefra, bliver havnen således delvis selvforsynende, hvilket på lang sigt vil bidrage til en reduktion af havnens el-omkostninger.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med et "ja".

Ad Spørgsmål 2:

Såfremt den at solcelleanlægget producerede el, også sælges via opkoblingen til det offentlige el-net, vil der i forhold til havnens samlede omsætning, umiddelbart være tale om et beskedent salg.

På denne bagrund, er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 3:

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1. Da solcelleanlæggets produktion alene anvendes tit brug for havnens formål, vil det efter vores opfattelse alene være el-aktivteten, der vil være skattepligtig.

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "nej", vil spørgsmål 3 efter vore opfattelse med henvisning til ovenstående kunne besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 4:

På baggrund af lovændringen i 2002, jf. omtale ovenfor, vil spørgsmål 4 kunne besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at opsætning af solceller på havnens toiletbygning til havnens eget forbrug, ikke vil medføre, at Lystbådehavnen mister sin nuværende skattefrihed med hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Selskabsskatteloven § 1

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet

...

nr. 2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.

...

Forarbejder

Af forarbejderne til L43 af 23.11.1959, der indsatte selskabsskatteloven § 3 fremgår bl.a.:

Nr. 4. Medens statshavne og kommunale havne vil være fritaget for skattepligten i deres egenskab af statslige eller kommunale institutioner, findes det rimeligt også at fritage private havne, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål, men havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnens formål. Tilsvarende betragtninger kan anlægges med hensyn til de i bestemmelsen nævnte elektricitets-, gas- og vandværker.

Til § 1, stk. 1, nr. 2e (Lov nr. 452 af 31. maj 2000.)

"Lovforslaget er en del af opfølgningen på aftalen af 3. marts 1999 ... lovreform for elsektoren.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning ...

Efter aftalen om en lovreform for elsektoren skal alle elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber. ...

Som led i elreformen gennemføres en ny struktur i elsektoren, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper:

Elproduktions- og handelsvirksomheder, som skal drives som almindelige kommercielle virksomheder.

...

Såvel elproduktions- og handelsvirksomheder, transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som systemansvarlige virksomheder bliver skattepligtige med dette forslag.

...

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, om elselskaber gælder således for alle selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel og levering af elektricitet, som nævnt i elforsyningslovens § 2.

Med den foreslåede ophævelse af skattefritagelsen for elektricitetsværker i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, bliver elselskaber, der drives i aktieselskabsform, fremover skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om skattepligt for aktieselskaber. Alle andre elselskaber bliver skattepligtige efter den foreslåede ny § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, hvorefter skattepligten er afhængig af, at der er tale om et elselskab. Ved et elselskab forstås et selskab, i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

...

Med forslagets § 1, nr. 1, indføres selskabsskattepligt efter de for aktieselskaber gældende regler for alle elselskaber uanset organisationsform, ...

De skattesubjekter, der omfattes af skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, er elselskaber, hvorved forstås selskaber, der udøver aktivitet med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører aktieselskabsbeskatning efter den nye skattepligtsbestemmelse uanset omfanget af elaktiviteten. Det vil bl.a. ikke være af betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et elproduktions-anlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke vil have betydning, om miljø- og energiministeren efter bestemmelsen i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens bestemmelser.

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, indebærer selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved andet end elaktivitet.

Fjernvarmeværker, der både producerer varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige både af indtægten ved el- og varmeproduktionen. Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4."

Fra Skatteudvalgets behandling, bilag 2.

"DEF (Danske Energiselskabers Forening)mener, at små decentrale produktionsanlæg bør omfattes af undtagelsen fra skattepligt, og at der bør tages stilling til opgørelsen af skattepligtig indkomst for decentrale anlæg, hvis produktion anvendes af anlæggets ejer. I Skatteministeriets udkast er elproduktion på transportmidler og nødstrømsanlæg undtaget fra skattepligt. Denne afgrænsning er valgt, fordi det ikke har været muligt at finde et egnet kriterium for en fritagelse for anlæg af en vis størrelse, der samtidig tilgodeså hensynet til en ligestilling over for skattepligtige elværker m.fl. Om den skattemæssige værdi af egenproduktion bemærkes, at i skattemæssig praksis anvendes markedsprisen i denne situation. Hvis der bliver tale om problemer i større omfang, kan der i givet fald fast sættes standardværdier."

Fra betænkningen

Almennyttige boligorganisationer vil efter de gældende regler oftest være betinget og fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.

...

Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at miste skattefriheden.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6. Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v., således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net..."

Praksis

SKM 2009.468.V

En havn udlejede en række bygninger og arealer i henhold til ca. 100 kontrakter. Omsætningen udgjorde ca. 1 % af den samlede omsætning.

Landsretten henviste til at en væsentlig del af havnens dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne var i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift. Havnen blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

SKM2009.759.DEP

Kommentar til SKM 2009.468.V, da Skatteministeriets anke blev hævet.

For at en havn kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det en udtrykkelig betingelse, at havnens indtægter ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til havnens formål.

Da skattefritagelsen knytter sig til selve havnedriften, er det efter praksis endvidere en betingelse, at havnens indtægter hidrører fra aktiviteter, der falder inden for de aktiviteter, en havn almindeligvis har. Hvis havnen omvendt har aktiviteter, der ikke kan anses for havnerelaterede, fortabes skattefritagelsen, og havnen bliver skattepligtig ikke blot af sådanne aktiviteter, men af samtlige sine indtægter.

Hvad nærmere angår en havns aktiviteter med udlejning af fast ejendom beror det efter praksis på en konkret bedømmelse, om sådanne aktiviteter har en så direkte sammenhæng med havnens formål, at de kan udøves uden at berøre skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Landsretten henviser i sin begrundelse blandt andet til, at formålet med skattefritagelsesbestemmelsen efter forarbejderne må antages at have været at sikre en ligestilling af private og offentlige havne i skattemæssig henseende.

Dette formål fører efter landsrettens vurdering til, at det ved fortolkningen af bestemmelsen er naturligt at inddrage den praksis, der efter retsgrundlaget for havnevirksomhed (trafikhavneloven) har udviklet - eller måtte udvikle - sig med hensyn til, hvilke aktiviteter en offentlig havn lovligt kan varetage. Der henvises i den forbindelse i dommen til forarbejderne til trafikhavneloven fra 1976, hvori det beskrives, at det i praksis har været accepteret, at offentlige havne har udlejet bygninger og arealer til ikke-havnerelaterede formål, når det ikke havde vist sig muligt at udleje til havnerelaterede aktiviteter. Det bemærkes, at efter det indtil den 1. januar 2000 gældende regelsæt kunne offentlige trafikhavne i relation til visse længerevarende lejemål kun foretage udlejning efter forudgående godkendelse fra det nuværende Transportministerium. En tilsvarende godkendelsesordning eksisterer ikke længere.

Der vil med landsrettens fortolkning stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden.

SKM2013.449.SR

Spørger var et varmeværk og betinget skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Investeringen i et solcelleanlæg havde til hensigt at reducere omkostninger til el, hvilket i princippet vil betyde en lavere varmepris for forbrugerne. Værket anså derfor investeringen for at have en nær tilknytning til varmeværksaktiviteten, og den betingede skattefritagelse kunne opretholdes fuldt ud.

Der er i afgørelsen henvist til forarbejderne hvoraf fremgår: " Fjernvarmeværker, der både producerer varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige både af indtægten ved el- og varmeproduktionen. Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4."

Skatterådet kunne derfor ikke tiltræde spørgers opfattelse, men fandt, at spørger ved etablering af solcelleanlægget ville blive skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

Begrundelse

Spørger er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, og dermed skattefritaget vedrørende haveaktiviteter.

Det fremgår af SKM2009.759.DEP, at ved havneaktiviteter forstås aktiviteter, der falder inden for de aktiviteter en havn almindeligvis har.

Skattefritagelsen for havnevirksomhed gælder efter forarbejderne for havne, der ikke forfølger et privatøkonomisk formål, og hvor havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnes formål.

Lystbådehavnen påtænker at opsætte et solcelleanlæg. Anlægget påtænkes opsat på havnens toiletbygning.

Skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e er elselskaber, som skal forstås som et selskab mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen gælder dette uanset omfanget af el-produktionen, og skattepligten omfatter alle indtægter. Skattepligten gælder også uanset organisationsform.

Ved opsætning af et solcelleanlæg påbegynder Lystbådehavnen dermed en aktivitet, som efter ordlyden af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e er gjort selvstændig skattepligtig.

Der er i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, sidste punktum taget stilling til, hvilke anlæg, der kan undtages.

Baggrunden herfor fremgår af det under forarbejder nævnte bilag 2 fra Skatteudvalgsbehandlingen, hvor Danske Energiselskabers Forening havde stillet forslag om, at små anlæg til eget forbrug kunne undtages, at det ikke har været muligt at finde et egnet kriterium for en fritagelse for anlæg af en vis størrelse, der samtidig tilgodeså hensynet til en ligestilling over for skattepligtige elværker m.fl. og derfor blev det alene den i bestemmelsens sidste punktum nævnte afgrænsning.

Det fremgår af betænkningen, at det fandtes nødvendigt med er særskilt fritagelse for almennyttige boligforeninger og skolers elproduktion, for at disse ikke skulle blive skattepligtige af alle deres indtægter, hvis de havde elproduktion.

Skatterådet har i SKM2013.449.SR truffet afgørelse om, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg ville medfører, at varmeværket ville blive skattepligtig af hele værkets virksomhed.

Varmeværker er fritaget for skattepligtig efter samme bestemmelse som havne. Skattefriheden gælder, som for havne, dermed kun den skattefritagne aktivitet. Af SKM2013.449.SR fremgår derfor, at varmeværker, der producerer både el og varme bliver skattepligtige af både el- og varmeproduktionen.

Det er dog SKATs opfattelse, at i dette tilfælde, hvor en lystbådehavn opsætter et (mindre) solcelleanlæg, der udelukkende har til formål at producere el til (en mindre del af) havnens eget forbrug, samt anlægget ikke vil bliver koblet til det offentlige el-net, vil der være tale om el-produktion i et omfang, der er så lille, at det i forhold til konsekvenserne for havnen, må lægges til grund, ikke har været hensigten med bestemmelsen, at et sådant (lille) anlæg skulle gøre havnen skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, af hele havneaktiviteten.

Der er herved også henset til, at der ikke vil være indtægter forbundet med anlægget, men alene et sparet forbrug, idet det lægges til grund at eget forbrug ikke gælder salg af el til brugere af havnefaciliteterne. Dette uanset at det anførte i bemærkningerne til lovforslaget er anført, at der ikke objektivt kan ansættes en minimumsproduktion, og at afgrænsningen derfor er i forhold til nødstrømsanlæg og anlæg i transportmidler. Dog fremgår det også af forarbejderne, at afgrænsningen er begrundet i "hensynet til en ligestilling over for skattepligtige elværker m.fl."

Det er derfor SKATs opfattelse, at opsætning af et solcelleanlæg, der ikke skaber indtægter, og efter det oplyste må anses for et mindre anlæg, ikke fratager Lystbådehavnen muligheden for at være omfattet af skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at svaret er det samme, såfremt den af solcelleanlægget producerede el, også sælges via opkoblingen til det offentlige el-net.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1.

Begrundelse

Jf. begrundelsen i svaret på spørgsmål1, er det SKATs opfattelse, at Lystbådehavnen vil blive skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e ved elproduktionen, hvis anlægget tilsluttes elnettet.

Uanset at det samlede elforbrug over et år ikke vil overstige den producerede mænge el, er det SKATs opfattelse, at alene det forhold, at der leveres el til el-nettet vil være tale om en aktivitet, der ligger ud over sædvanlig havneaktivitet.

De hensyn, der er indgået i vurderingen af bevarelsen af spørgsmål 1, kan ikke tillægges samme værdi, når anlægget tilkobles el-nettet, idet produktionen til el-nettet (uanset omfang) sker i konkurrence med andre el-producenter.

Det er derfor SKATs opfattelse, at skattefritagelsen efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke vil kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget tilkobles det offentlige el-net.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Lystbådehavnen kun vil være skattepligtig af indkomst ved el-aktiviteten.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Bortfalder.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Lystbådehavnen vil kunne bevare skattefriheden efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr.4, såfremt Lystbådehavnen stifter et 100% ejet datterselskab, som erhverver solcelleanlægget og efterfølgende udlejer dette til Lystbådehavnen.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Forarbejder

L99 af 7. februar 2002, der indsatte sidste punktum i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4.

For at undgå fremtidig tvivl om skattefritagelsernes rækkevidde, foreslås det at præcisere reglerne for havne og lufthavne. Det foreslås, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at havne og lufthavne kan drive sideordnet aktivitet i skattepligtige datterselskaber, uden selv at miste skattefriheden.

Formålet hermed er at sikre, at havne og lufthavne har mulighed for at udøve aktiviteter, der ikke direkte vedrører havne- eller lufthavnstrafik, men som er naturligt og tæt knyttet hertil, og som mest hensigtsmæssigt drives af havnen eller lufthavnen.

Der er ikke tiltænkt ændringer i afgørelsen af, hvilke aktiviteter der kan udøves af en havn eller lufthavn, uden at skattefriheden fortabes. Det fremgår af skattefritagelsesbestemmelsens ordlyd, at indtægterne ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende må anvendes til formålet. En fortolkning af bestemmelsen indebærer, at formålet skal være henholdsvis havne- eller lufthavnsvirksomhed, men bestemmelsen indeholder ingen definition af begrebet havne- og lufthavnsvirksomhed. Der er heller ikke opstået en langvarig praksis eller afsagt domstolsafgørelser, hvorpå der kan støttes ret, om afgrænsningen af henholdsvis skattefritaget havne- og lufthavnsvirksomhed og skattepligtig sideordnet aktivitet.

Begrundelse

Det fremgår direkte af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, at havne kan drive ikke-havnerelateret aktiviteter i et af havnevirksomheden ejet skattepligtig datterselskab.

Stifter Lystbådehavnen et datterselskab, der skal eje solcelleanlægget, men udleje anlægget til Lystbådehavnen, er det SKATs opfattelse, at det forsat vil være Lystbådehavnen, der driver solcelleaktiviteten, og dermed producerer el.

For at driften af solcelleanlægget ikke skal påvirke Lystbådehavnens skattefrihed efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 er det SKATs opfattelse, at driften af anlægget skal ligge i datterselskabet, således at det er datterselskabet, der er elproducenten.

Det vil være en konkret vurdering, om driften af solcelleanlægget reelt drives af selskabet, hvis opgaverne i relation til anlægget varetages af personer i Lystbådehavnen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter