Dato for udgivelse
05 Aug 2014 12:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Apr 2014 08:45
SKM-nummer
SKM2014.545.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10B-768/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Rettigheder og pligter - når man har gæld til det offentlige
Emneord
Trangsbeneficiet, velfærdstruet, tort
Resumé

Sagen vedrørte SKATs modregning i sagsøgernes overskydende skat for indkomstårene 2010-2012. Spørgsmålet var dels, om modregning var udelukket på grund af hovedkravets karakter eller trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, dels om der forelå sagsbehandlingsfejl samt grundlag for tortgodtgørelse.

Retten fastslog, at de almindelige modregningsbetingelser var opfyldt, og at krav på overskydende skat ikke har en sådan særskilt karakter, at modregning er udelukket. Derudover fastslog retten, at skyldnerens økonomiske forhold ikke er relevant ved foretagelse af modregning, og at retsplejelovens § 509 ikke finder anvendelse ved modregning. Endelig fandt retten ikke, at der forelå sagsbehandlingsfejl eller grundlag for tortgodtgørelse, og på denne baggrund blev Skatteministeriet i det hele frifundet.

Reference(r)

Dansk rets almindelige regler om modregning
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 G.A.3.1.4.4


Parter 

A
(selv)

og

B
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Katrine B. B. Eriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører 4 Landsskatteretsafgørelser.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Modregningen af den overskydende skat på 1.600 kr. i sagsøger B´s årsopgørelse 2010 skal ophæves, og beløbet med rente 242 kr. udbetales til sagsøger.

Påstand 2:

Modregningen af den overskydende skat på 2.582 kr. i sagsøger A´s årsopgørelse 2010 skal ophæves, og beløbet med rente 140 kr. udbetales til sagsøger.

Påstand 3:

Modregningen af den overskydende skat på 230 kr. i A´s årsopgørelse 2011 skal ophæves, og beløbet med rente 16 kr. udbetales til sagsøger

Påstand 4:

Modregningen af den overskydende skat på 1.600 kr. i sagsøger B´s årsopgørelse 2011 skal ophæves, og beløbet med rente 106 kr. udbetales til sagsøger.

Påstand 5:

Sagsøgte skal betale sagsøgerne 5.000 kr. torterstatning.

Påstand 6:

Modregningen i den overskydende skat på 1.600 kr. i sagsøger B´s årsopgørelse 2012 skal ophæves, og beløbet udbetales til sagsøger.

Sagsøgerne har desuden påstået sig tillagt sagsomkostninger med 500 kr. for dækning af retsafgift, 400 kr. til dækning af kæreafgift og 5.000 kr. til dækning af andre omkostninger.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse af 11. december 2012:

"...

Klager:    B

Klage over: SKATs afgørelse af 24. marts 2011.

Klagen vedrører modregning.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har modregnet overskydende skat på 1.600 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2010 til delvis dækning af gæld til Undervisningsministeriet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til Undervisningsministeriet, som er pålagt ved dom af 23. juni 2006, hvor klageren blev tilpligtet at betale sagsomkostninger med 7.000 kr. Derudover har klageren en studiegæld på ca. 81.000 kr.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse af 4. juni 2012 for indkomståret 2010, at hun havde overskydende skat på 1.600 kr., der stammede dels fra kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) med 1.300 kr. og supplerende kompensation (børn) med 300 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har modregnet overskydende skat på 1.600 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2010 til delvis dækning af offentlig gæld.

Modregningen skete i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen. SKAT kan altid modregne til dækning af offentlig gæld, og det kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold, om kravet er bestridt af klageren, eller om der er givet henstand med inddrivelse. Der henvises til inddrivelseslovens §§ 8 og 9.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at modregningen i den overskydende skat for indkomståret 2010 ophæves, og beløbet tilbagebetales til klagerens Nemkonto.

Påstandsbeløbet bør forrentes fra modregningstidspunktet.

Klageren og hendes ægtefælle har et barn på 9 år. Ægtefællens bruttoindkomst for 2010 udgjorde 279.823 kr. Klageren har ikke indkomst og modtager ikke ydelser fra staten.

SKAT har en særlig adgang til modregning og skal derfor som myndighed være helt sikker på, at modregningen er sket i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane.

Det må imidlertid antages, at Landsskatteretten som klagemyndighed for SKATs afgørelser i et vist omfang er såvel berettiget som forpligtet til at påse, at reglerne på inddrivelsesområdet overholdes. Særligt når der er tale om modregning, hvilket er et alvorligt indgreb i den almindelige borgers retsforhold.

Klagerens families retssikkerhed er blevet krænket fra modregningstidspunktet.

SKAT har ingen ret til at anvende princippet "først til mølle" ved beregning af årsopgørelser til borgere.

SKAT har lagt til grund, at modregningen er sket efter dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane, hvor betingelserne om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraftighed alle var til stede på modregningstidspunktet.

SKAT har endvidere lagt til grund, at der i henstandsbevillingen er blevet taget forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Det er gjort gældende, at SKAT uretmæssigt modregnede i klagerens overskydende skat.

Det bemærkes herved, uanset om de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt, vil modregning herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.

Det lægges til grund, at den pågældende modregning strider mod den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Formålet med nævnte lovbestemmelser fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne uden hensyn til skyldnerens indkomstforhold

Ifølge den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4, begrænsninger i modregningsadgangen, kan modregning være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldt. Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger eller har et specielt formål, er modregning almindeligvis udelukket.

SKAT har i sin remonstrationsudtalelse anført, at det er deres opfattelse, at modregning altid kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold.

Det bestrides som urigtigt.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at beløb omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

Straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Betales en bøde ikke, inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.

..."

Der er tale om bestemmelser, hvor det er udlagt til SKAT at foretage et skøn over, hvorvidt der skal gennemføres inddrivelse eller ej. SKAT kan derfor afstå fra at modregne i overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende for ham, at modregningen fastholdes.

Der er tale om velfærdstruende omstændigheder eller væsentligt forringede levevilkår, hvis økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst, jf. G.A.3.1.1.1.3.4, betalingsevnevurdering efter § 5, stk. 6. Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold.

Klageren har i den forbindelse henvist til satserne i kontanthjælp til en familie med to voksne og 1 barn, pr. måned brutto, jf. vejledning nr. 9679 af 15. december 2010 (vejledning om satser mv. 2011):

Hjælp til forsørgelse brutto

2010

Fyldt 25 år, forsørger barn brutto

13.096 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre brutto

9.857 kr. mdl.

I alt brutto, 2 voksne og et barn

22.953 kr. mdl.

Fyldt 25 år, forsørger barn netto

9.681,56 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre netto

7.666,00 kr. mdl.

I alt netto, mdl. 2 voksne og et barn inkl. børnefamilieydelse 882 kr.

18.229,56 kr. mdl.

Beregning af kontanthjælp netto pr. måned i 2010 til tilsvarende familie på 2 voksne med et barn, året 2010:

Hjælp til forsørgelse netto

2010

Fyldt 25 år, forsørger barn

Fyldt 25 år, ægtefælle

13.096 x 12

157.152,00

9.857 x 12

118.284,00

157.152 - 42.900

114.252,00

118.284 - 42.900

75.384,00

114.252 : 100 x 37 %

42.273,24

75.384 : 100 x 37 %

27.892,08

42.273,24 - 1.300

40.973,24

27.892,08 - 1.600

26.292,08

157.152 - 40.973,24

116.178,76

118.284 - 26.292,08

91.991,92

116.178,76 : 12 

9.681.56

91.991,92:12

7.666,00

9.681,53 kr. mdl.

7.666,00 kr. mdl.

Kontanthjælp sikrer et minimumsniveau af velfærd for alle i landet, hvis man står uden arbejde. Kontanthjælp beregnes og udbetales med hensyntagen til modtagerens øvrige indkomstforhold og dækker kun de minimale forsørgelsesbehov.

Endnu lavere beløb efter skat, end kontanthjælpsmodtagere får, medfører væsentligt forringede levevilkår, og det må anses for velfærdstruende omstændigheder.

Der er således en årsag til, at man ved lov har fastsat et rådighedsbeløb, der giver alle ret til en beskeden levefod, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og § 16, stk. 3, nr. 4.

Klagerens husstands budgetoversigt for 2010 er opgjort således:

Ægtefælles bruttoindkomst årsopgørelse 2010

279.823,00

Gruppelivsforsikring, uddelinger, personalegoder mv.

+ 2.554,00

Klagerens nettoindkomst jf. årsopgørelse 2011

0,00

Årlig bruttoindkomst i alt

282.377,00

AM-bidrag

-22.385,00

A-indkomst

259.992,00

A-skat

-56.748,00

Kontingent til A-kasse 961 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-11.532,00

Efterlønsbidrag 439,00 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-5.268,00

Årlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4

186.444,00

Månedlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, 186.444 :12

15.537,00

Husleje (med fradrag af boligsikring på 1.185 kr.) 3.421 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-41.052,00

El, vand, varme 2.150 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-25.800,00

Børnefamilieydelse året 2010

+ 10.580,00

Husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb (15.537 + 882) - 5.571

10.848,00

Aktuelle månedlige rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp 2 voksne med 1 barn 18.229,56 - 5.816 (husleje, el, vand, varme)

12.658,56

Forskellen mellem klagerens families rådighedsbeløb månedligt og månedligt rådighedsbeløb for tilsvarende familie på kontanthjælp, som har samme husleje og el, vand og varmeforbrug 12.688,23-10.717,25

1.810,56

Rådighedsbeløb for to voksne og et barn, satser for 2010 5.380+3.740+2.700

11.820,00

Manglende betalingsevne 11.820-10.848

-972,00

Det fremgår således, at husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb i 2010 udgjorde 10.848 kr., og det er væsentlig lavere end det aktuelle månedlige rådighedsbeløb på 12.658,56 kr. om måneden (inkl. grøn check kompensation og børnefamilieydelse) til tilsvarende familie på kontanthjælp for 2 voksne og et barn. Hertil bemærkes, at forskellen mellem klagerens families aktuelle rådighedsbeløb om måneden og det aktuelle rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp om måneden, som har ca. samme husleje og el-, vand- og varmeforbrug i 2010, udgjorde 1.810,56 kr. Klagerens aktuelle rådighedsbeløb mangler således beløbet på 1.810,56 kr. i forhold til det minimale minimumsniveau af velfærd i landet, og overskydende skat i årsopgørelsen for 2010 er - efter sin karakter - bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, hvoraf påstandsbeløbet udgør en del af klagerens rådighedsbeløb for at kunne opretholde en beskeden levefod.

Det er gjort gældende, at klagerens husstand i 2010 var velfærdstruet, hvor bestemmelserne i den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Såfremt SKAT ønsker disse regler ændret, må SKAT rette henvendelse til lovgiver for at få gennemført den ønskede ændring gennem sædvanlig lovgivningsprocedure.

SKATs remonstrationsudtalelse til Landsskatteretten giver ikke et tilstrækkeligt billede af sagen, idet SKAT i sin udtalelse til ugunst for klagerens husstand har undladt at behandle klagepunktet om modregning af klagerens overskydende skat på 1.600 kr. i årsopgørelsen for 2010.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 3, om krav til, hvad der skal fremsendes til Landsskatteretten, skal SKAT bl.a. videresende dokumenter til Landsskatteretten, som klageren har ønsket at anvende som bevis, herunder alt relevant materiale, som klageren henviser til i henvendelsen til SKAT.

Det manglede klagepunkt om modregningen af beløbet på 1.600 kr. i klagerens årsopgørelse for 2010 er en grov retlig mangel, som i sig selv medfører ugyldighed af afgørelsen. Det lægges til grund, at det er væsentligt, at alle klagepunkter i klagen bliver besvaret. Dette bør gøres ud fra en betragtning om, at de klagepunkter, som klageren har medtaget i sin klage, må antages at være væsentlige for hende. Det er således ikke op til SKAT alene at vurdere, om et konkret klagepunkt er relevant at svare på eller ej.

Ifølge retssikkerhedslovens § 10 har klageinstanserne selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen.

Bestemmelsen om officialprincip i retssikkerhedsloven er en garantiforskrift - utilstrækkelige sagsoplysninger vil som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Det lægges endvidere til grund, at hensynet til en hurtig og effektiv klagebehandling af afgørelser på inddrivelsesområdet tilsigter, at den påklagede afgørelse under særlige omstændigheder kan ophæves, hvis SKATs sagsbehandling, efter at afgørelsen er truffet, har hindret en sådan klagebehandling.

Det er gjort gældende, at SKAT hindrer klagebehandlingen ved ikke at behandle et klagepunkt om klagerens ægtefælles overskydende skat i årsopgørelsen 2011, uanset at sagen er fuldt oplyst for SKAT pr. 24. juli 2012.

Det er endvidere gjort gældende, at SKAT har overtrådt sagsbehandlingsregler i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 11, og at afgørelsen af 20. marts 2012 skal anses for ugyldig.

Det skal fremhæves, at klagerens families retssikkerhed bliver krænket, når de ikke får en fair og grundig behandling af klagen i overensstemmelse med landets love.

Endvidere bemærkes, at modregningsforhold alene indebærer, at der kan foretages modregning, ikke at der faktisk vil blive foretaget modregning.

SKAT skal derfor i sin begrundelse til afgørelsen om modregning angive de konkrete momenter i denne sag, der begrunder, at SKAT fortsat tager et modregningsforbehold i tilfælde, hvor klagerens husstandsindkomst er velfærdstruet, idet familiens aktuelle rådighedsbeløb er væsentligt lavere end rådighedsbeløb til en tilsvarende familie på kontanthjælp.

I forhold til påstandsbeløbet på 1.600 kr. skal det udover det anførte bemærkes, at staten garanterer grøn check kompensation til alle borgere, jf. § 1, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 472 af 12. juni 2009 (lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og miljøafgifter).

Dette er gældende, uanset at borgeren ikke har indkomst og har gæld til det offentlige, idet formålet med at yde kompensationen fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne i den.

På grund af den gennemførte modregning har klageren og hendes barn ikke kunnet udnytte grøn check kompensation for at dække deres del af de forhøjede energi- og miljøafgifter i 2010.

Det gøres gældende, at påstandsbeløbet på 1.600 kr. i klagerens årsopgørelse for 2010 efter sin karakter har et specielt formål, nemlig at dække en del af el, vand og varme i husstanden, og modregningen er i dette tilfælde udelukket, jf. den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen.

Landsskatteretten har i partshøringsperioden oplyst, at det ikke er muligt i Landsskatterettens sagsbehandlingssystem at behandle klager vedrørende to forskellige klagere under det samme journalnummer. Det skal dog bemærkes, at klageren og ægtefællen har været gift i de sidste 12 år og altid har haft fælles husstandsindkomst, som ligger til grund for Landsskatterettens afgørelse. De har begge i den forbindelse en individuel og væsentligt interesse i sagens udfald.

Landsskatteretters bemærkninger og begrundelse 

En tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betaling afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Det fremgår af inddrivelseslovens § 9, stk. 1 (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Det antages, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, jf. således Inddrivelsesvejledningen for 2012-1, afsnit G.A.3.1.4.4. Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter, heller ikke selvom den oveskydende skat skyldes kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) for klageren og hendes barn.

Modregning kan endvidere kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt. Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen, dvs. modregnerens krav, kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedfordringen, dvs. modpartens krav. Betingelsen er opfyldt, hvis begge fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er begge fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være retskraftig. Modfordringen må således ikke være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Der er intet grundlag for at antage, at kravet på betaling af sagsomkostninger er bortfaldet. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem de to fordringer, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder. Klagerens krav på overskydende skat er et krav mod staten. Da Undervisningsministeriets krav tilkommer staten, er der således gensidighed milen, de to fordringer.

Modfordringen skal endvidere være forfalden til betaling, og frigørelsestiden, dvs. det tidspunkt, hvor debitor kan frigøre sig for sin gæld, skal være indtrådt for hovedfordringen. Kravet på betaling af sagsomkostninger var forfaldent til betaling, da modregningen blev foretaget. Endvidere var frigørelsestiden for klagerens krav på overskydende skat indtruffet på dette tidspunkt. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld til det offentlige var således opfyldt.

Det bemærkes herved, at den foretagne modregning ikke er betinget af en vurdering af klagerens økonomiske forhold.

Det bemærkes endvidere, at der ikke ses at være sket sådanne fejl ved SKATs sagsbehandling i forbindelse med remonstrationsbehandlingen af klagen over den foretagne modregning, at afgørelsen om modregning kan anses for ugyldig på grund af formalitetsmangler. Det bemærkes særligt, at Landsskatteretten dags dato ved afgørelser i sagerne j.nr. 12-0237243 og 12-0191845 har taget stilling til klagen over SKATs afgørelse af 11. april 2012 vedrørende modregning i klagerens overskydende skat for 2011 og afgørelserne af 20. marts og 7. juni 2012 vedrørende modregning i klagerens ægtefælles overskydende skat for indkomstårene 2010 og 2011.

SKATs afgørelse stadfæstes således.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 11. december 2012:

"...

Klager:     B

Klage over: SKATs afgørelse af 11. april 2012

Klagen vedrører modregning.

Landsskatterettens afgørelse  

SKAT har modregnet overskydende skal på 1.600 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2011 til delvis dækning af gæld til Undervisningsministeriet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til Undervisningsministeriet, som er pålagt ved dom af 23. juni 2006, hvor klageren blev tilpligtet at betale sagsomkostninger med 7.000 kr. Derudover har klageren en studiegæld på ca. 81.000 kr.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse af 6. marts 2012 for indkomståret 2011, at hun havde overskydende skat på 1.600 kr., der stammede dels fra kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) med 1.300 kr. og supplerende kompensation (barn) med 300 kr. SKAT meddelte samtidig, at den overskydende skat var tilbageholdt, idet SKAT undersøgte, om der var gæld, som skulle dækkes af den overskydende skat.

SKATs afgørelse

SKAT har modregnet overskydende skat på 1.600 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2011 til delvis dækning af offentlig gæld.

Modregningen skete i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen. SKAT kan altid modregne til dækning af offentlig gæld, og det kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold, om kravet er bestridt af klageren, eller om der er givet henstand med inddrivelse. Der henvises til inddrivelseslovens §§, 8 og 9. For så vidt angår den "grønne check" er der ikke tale om en tilgodehavende ydelse, men derimod et skattemæssigt fradrag, jf. kompensationslovens § 4, der oplyser, at kompensationen ydes efter kildeskattelovens § 61, og kompensationen kan derfor ikke være undtaget fra modregning, uanset om klageren måtte have betalt for husstanders energi.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at modregningen i den overskydende skat for indkomståret 2011 ophæves, og beløbet tilbagebetales til klagerens Nemkonto.

Påstandsbeløbet bør forrentes fra modregningstidspunktet.

Klageren og hendes ægtefælle har et barn på 9 år. Ægtefællens bruttoindkomst for 2010 udgjorde 279.823 kr. Klageren har ikke indkomst og modtager ikke ydelser fra staten.

SKAT har en særlig adgang til modregning og skal derfor som myndighed være helt sikker på, at modregningen er sket i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane.

Det må imidlertid antages, at Landsskatteretten som klagemyndighed for SKATs afgørelse i et vist omfang er såvel berettiget som forpligtet til at påse, at reglerne på inddrivelsesområdet overholdes. Særligt når der er tale om modregning, hvilket er et alvorligt indgreb i den almindelige borgers retsforhold.

Klagerens families retssikkerhed er blevet krænket fra modregningstidspunktet.

SKAT har ingen ret til at anvende princippet "først til mølle" ved beregning af årsopgørelser til borgere.

SKAT har lagt til grund, at modregningen er sket efter dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane, hvor betingelserne om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraftighed alle var til stede på modregningstidspunktet.

SKAT har endvidere lagt til grund, at der i henstandsbevillingen er blevet taget forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Det er gjort gældende, at SKAT uretmæssigt modregnede i klagerens overskydende skat.

Det bemærkes herved, uanset om de almindelige modregnings betingelser er opfyldt, vil modregning herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.

Det lægges til grund, at den pågældende modregning strider mod den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Formålet med nævnte lovbestemmelser fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne uden hensyn til skyldnerens indkomstforhold.

Ifølge den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen kan modregning være udelukket, uanset at alle generelle modregnings betingelser er opfyldt. Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger eller har et specielt formål, er modregning almindeligvis udelukket.

SKAT har i sin remonstrationsudtalelse anført, at det er deres opfattelse, at modregning altid kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold.

Det bestrides som urigtigt.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at beløb omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf., straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

Straffuldbyrdelseslovens 91, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Betales en bøde ikke, inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår:

..."

Der er tale om bestemmelser, hvor det er udlagt til SKAT at foretage et skøn over, hvorvidt der skal gennemføres inddrivelse eller ej. SKAT kan derfor afstå fra at modregne i overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende for ham, at modregningen fastholdes.

Der er tale om velfærdstruende omstændigheder eller væsentligt forringede levevilkår, hvis økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst, jf. G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter § 5, stk. 6, Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold.

Klageren har i den forbindelse henvist til satserne i kontanthjælp til en familie med to voksne og 1 barn, pr. måned brutto, jf. vejledning nr. 9115 af 12. marts 2010 (vejledning om satser m.v. 2012):

Hjælp til forsørgelse brutto

2011

Fyldt 25 år, forsørger barn brutto

13.345 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre brutto

10.044 kr. mdl.

I alt brutto, 2 voksne og et barn

23.389 kr. mdl.

Fyldt 25 år, forsørger barn netto

9.838,43 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre netto

7.783,80 kr. mdl.

I alt netto, mdl. 2 voksne og et barn inkl. børnefamilieydelse 882 kr.

18.504,23 kr. mdl.

Beregning af kontanthjælp netto pr. måned i 2011 til tilsvarende familie på 2 voksne med et barn, året 2011:

Hjælp til forsørgelse netto

2011

Fyldt 25 år, forsørger barn

Fyldt 25 år, ægtefælle

13.345 x 12

160.140,00

10.044 x 12

120.528,00

160.140 - 42.900

117.240,00

120.528 - 42.900

77.628,00

117.240 : 100 x 37 %

43.378,80

77.628 : 100 x 37 %

28.722,36

43.378,80 - 1.300

42.078,80

28.722,36 - 1.600

27.122,36

160.140 - 42.078,80

118.061,20

120.528,00 - 27.122,36

93.405,64

118.061,20 : 12 

9.838,43

93.405,64:12

7.783,80

9.838,43 kr. mdl.

7.783,80 kr. mdl.

Kontanthjælp sikrer et minimumsniveau af velfærd for alle i landet, hvis man står uden arbejde. Kontanthjælp beregnes og udbetales med hensyntagen til modtagerens øvrige indkomstforhold og dækker kun de minimale forsørgelsesbehov.

Endnu lavere beløb efter skat, end kontanthjælpsmodtagere får, medfører væsentligt forringede levevilkår, og det må anses for velfærdstruende omstændigheder.

Der er således en årsag til, at man ved lov har fastsat et rådighedsbeløb, der giver alle ret til en beskeden levefod, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og 16, stk. 3, nr. 4.

Klagerens husstands budgetoversigt for 2011 er opgjort således:

Ægtefælles bruttoindkomst årsopgørelse 2011

278.051,00

Gruppelivsforsikring, uddelinger, personalegoder mv.

+ 1.398,00

Klagerens nettoindkomst jf. årsopgørelse 2011

0,00

Årlig bruttoindkomst i alt

279.449,00

AM-bidrag

-22.242,00

A-indkomst

257.207,00

A-skat

-53.462,00

Kontingent til A-kasse 880,50 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-10.566,00

Efterlønsbidrag 447,00 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-5.364,00

Årlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4

187.815,00

Månedlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, 187.815 :12

15.651,25

Husleje (med fradrag af boligsikring på 1.197 kr.) 3.616 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-43.392,00

El, vand, varme 2.200 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-26.400,00

Børnefamilieydelse året 2011

+ 10.580,00

Husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb (15.651,25 + 882) - 5.816

10.717,25

Aktuelle månedlige rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp 2 voksne med 1 barn 18.504,23 - 5.816 (husleje, el, vand, varme)

12.688,23

Forskellen mellem klagerens families rådighedsbeløb månedligt og månedligt rådighedsbeløb for tilsvarende familie på kontanthjælp, som har samme husleje og el, vand og varmeforbrug 12.688,23-10.717,25

1.970,98

Rådighedsbeløb for to voksne og et barn, satser for 2011 5.480+3.820+2.750

12.050,00

Manglende betalingsevne 12.050-10.717,25

-1.332,75

Det fremgår således, at husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb i 2011 udgjorde 10.717,25 kr., og det er væsentlig lavere end det aktuelle månedlige rådighedsbeløb på 12.688,23 kr. om måneden (inkl. grøn check kompensation og børnefamilieydelse) til tilsvarende familie på kontanthjælp for 2 voksne og et barn.

Hertil bemærkes, at forskellen mellem klagerens families aktuelle rådighedsbeløb om måneden og det aktuelle rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp om måneden, som har ca. samme husleje og el-, vand- og varmeforbrug i 2011, udgjorde 1.970.98 kr. Klagerens aktuelle rådighedsbeløb mangler således beløbet på 1.970,98 kr. i forhold til det minimale minimumsniveau af velfærd i landet, og overskydende skat i årsopgørelsen for 2011 er - efter sin karakter - bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, hvoraf påstandsbeløbet udgør en del af klagerens rådighedsbeløb for at kunne opretholde en beskeden levefod.

Det er gjort gældende, at klagerens husstand i 2011 var velfærdstruet, hvor bestemmelserne i den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Såfremt SKAT ønsker disse regler ændret, må SKAT rette henvendelse til lovgiver for at få gennemført den ønskede ændring gennem sædvanlig lovgivningsprocedure.

SKATs remonstrationsudtalelse til Landsskatteretten giver ikke et tilstrækkeligt billede af sagen, idet SKAT i sin udtalelse til ugunst for klagerens husstand har undladt at behandle klagepunktet om modregning af klagerens overskydende skat på 1.600 kr. i årsopgørelsen for 2011.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 3, om krav til, hvad der skal fremsendes til Landsskatteretten, skal SKAT bl.a. videresende dokumenter til Landsskatteretten, som klageren har ønsket at anvende som bevis, herunder alt relevant materiale, som klageren henviser til i henvendelsen til SKAT.

Det manglede klagepunkt om modregningen af beløbet på 1.600 kr. i klagerens årsopgørelse for 2011 er en grov retlig mangel, som i sig selv medfører ugyldighed af afgørelsen. Det lægges til grund, at det er væsentligt, at alle klagepunkter i klagen bliver besvaret. Dette bør gøres ud fra en betragtning om, at de klagepunkter, som klageren har medtaget i sin klage, må antages at være væsentlige for hende. Det er således ikke op til SKAT alene at vurdere, om et konkret klagepunkt er relevant at svare på eller ej.

Ifølge retssikkerhedslovens § 10 har klageinstanserne selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen.

Bestemmelsen om officialprincip i retssikkerhedsloven er en garantiforskrift -utilstrækkelige sagsoplysninger vil som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Det lægges endvidere til grund, at hensynet til en hurtig og effektiv klagebehandling af afgørelser på inddrivelsesområdet tilsigter, at den påklagede afgørelse under særlige omstændigheder kan ophæves, hvis SKATs sagsbehandling, efter at afgørelsen er truffet, har hindret en sådan klagebehandling.

Det er gjort gældende, at SKAT hindrer klagebehandlingen ved ikke at behandle et klagepunkt om klagerens ægtefælles overskydende skat i årsopgørelsen 2011, uanset at sagen er fuldt oplyst for SKAT pr. 24. juli 1012.

Det er endvidere gjort gældende, at SKAT har overtrådt sagsbehandlingsregler i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 11, og at afgørelsen skal anses for ugyldig.

Landsskatteretten har ingen grund til at oprette et nyt journalnummer i Landsskatterettens registreringssystem i forbindelse med klagen over modregning i overskydende skat i årsopgørelse 2011, idet klagen er blevet registreret en gang i Landsskatterettens journalsystem og tildelt et journalnummer 12-0191845. Oprettelsen af en ny sag i Landsskatteretten i forbindelse med samme klage over modregning i overskydende skat i årsopgørelse 2011 udgør en afledningsmanøvre, som Landsskatteretten har gennemført for at skjule SKATs sagsbehandlingsfejl.

Det skal fremhæves, at klagerens families retssikkerhed bliver krænket, når de ikke får en fair og grundig behandling af klagen i overensstemmelse med landets love.

Endvidere bemærkes, at modregningsforhold alene indebærer, at der kan foretages modregning, ikke at der faktisk vil blive foretaget modregning.

SKAT skal derfor i sin begrundelse til afgørelsen om modregning angive de konkrete momenter i denne sag, der begrunder, at SKAT fortsat tager et modregningsforbehold i tilfælde, hvor klagerens husstandsindkomst er velfærdstruet, idet familiens aktuelle rådighedsbeløb er væsentligt lavere end rådighedsbeløb til en tilsvarende familie på kontanthjælp.

I forhold til påstandsbeløbet på 1.600 kr. skal det udover det anførte bemærkes, at staten garanterer grøn check kompensation til alle borgere, jf. § 1, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 472 af 12. juni 2009 (lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter).

Dette er gældende, uanset at borgeren ikke har indkomst og har gæld til det offentlige, idet formålet med at yde kompensationen fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne i den.

På grund af den gennemførte modregning har klageren og hendes barn ikke kunnet udnytte grøn check kompensation for at dække deres del af de forhøjede energi- og miljøafgifter i 2010.

Det gøres gældende, at påstandsbeløbet på 1.600 kr. i klagerens årsopgørelse for 2011 efter sin karakter har et specielt formål, nemlig at dække en del af el, vand og varme i husstanden, og modregningen er i dette tilfælde udelukket, jf. den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen.

Landsskatteretten har i partshøringsperioden oplyst, at det ikke er muligt i Landsskatterettens sagsbehandlingssystem at behandle klager vedrørende to forskellige klagere under det samme journalnummer. Det skal dog bemærkes, at klageren og ægtefællen har været gift i de sidste 12 år og altid har haft fælles husstandsindkomst, som ligger til grund for Landsskatterettens afgørelse. De har begge i den forbindelse en individuel og væsentligt interesse i sagens udfald.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betaling afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Det fremgår af inddrivelseslovens § 9, stk. 1 (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Det antages, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, jf. således inddrivelsesvejledningen for 2012-1, afsnit G.A.3.1.4.4. Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter, heller ikke selvom den overskydende skat skyldes kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) for klageren og hendes barn.

Modregning kan endvidere kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt. Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen, dvs. modregnerens krav, kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedfordringen, dvs. modpartens krav. Betingelsen er opfyldt, hvis begge fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er begge fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være retskraftig. Modfordringen må således ikke være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Der er intet grundlag for at antage, at kravet på betaling af sagsomkostninger er bortfaldet. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem de to fordringer, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder. Klagerens krav på overskydende skat er et krav mod staten. Da undervisningsministeriets krav tilkommer staten, er der således gensidighed mellem de to fordringer.

Modfordringen skal endvidere være forfalden til betaling, og frigørelsestiden, dvs. det tidspunkt. hvor debitor kan frigøre sig for sin gæld, skal være indtrådt for hovedfordringen. Kravet på betaling af sagsomkostninger var forfaldent til betaling, da modregningen blev foretaget. Endvidere var frigørelsestiden for klagerens krav på overskydende skat indtruffet på dette tidspunkt. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld til det offentlige var således opfyldt.

Det bemærkes herved, at den foretagne modregning ikke er betinget af en vurdering af klagerens økonomiske forhold.

Det bemærkes endvidere, at der ikke ses at være sket sådanne fejl ved SKATs sagsbehandling i forbindelse med remonstrationsbehandlingen af klagen over den foretagne modregning, at afgørelsen om modregning kan anses for ugyldig på grund af formalitetsmangler. Det bemærkes særligt, at Landsskatteretten dags dato ved afgørelser i sagerne j.nr. 12-0192114 og 12-0191845 har taget stilling til klagen over SKATs afgørelse af 20. marts 2011 vedrørende modregning i klagerens overskydende skat for 2010 og afgørelserne af 20. marts og 7. juni 2012 vedrørende modregning i klagerens ægtefælles overskydende skat for indkomstårene 2010 og 2011.

SKATs afgørelse stadfæstes således.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 11. december 2012:

"...

Klager :    A

Klage over: SKATs afgørelser af 20. marts og 7. juni 2012

Klagen vedrører modregning.

Landsskatterettens afgørelse 

SKAT har modregnet klagerens overskydende skat vedrørende årsopgørelserne for indkomstårene 2010 og 2011 til delvis dækning af offentlig gæld vedrørende gebyrer og underholdsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Sagens oplysninger

Ved årsopgørelse af 6. marts 2012 for indkomståret 2011 blev klagerens overskydende skat opgjort til 230 kr. SKAT meddelte samtidig, at den overskydende skat var tilbageholdt, da SKAT undersøgte, om der var gæld, som skulle dækkes af den overskydende skat.

Ved årsopgørelse nr. 3 af 4. juni 2012 for indkomståret 2010 blev klagerens overskydende skat opgjort til 2.582 kr. SKAT meddelte samtidig, at den overskydende skat var tilbageholdt, da SKAT undersøgte, om der var gæld, som skulle dækkes af den overskydende skat.

Klagerens offentlige gæld er den 23. juli 2012 opgjort til i alt 41.799 kr., der består af underholdsbidrag og boligrestance.

Ved afgørelser af henholdsvis 24. marts 2011 og 11. april 2012 er der sket modregning i klagerens ægtefælles overskydende skat for indkomstårene 2010 og 2011 til delvis dækning af hendes offentlige gæld.

SKATs afgørelser

SKAT foretog modregning i den overskydende skat for indkomståret 2011 til delvis dækning af gæld vedrørende gebyrer med 230 kr.

SKAT foretog modregning i den overskydende skat for indkomståret 2010 med 1.270 kr. til dækning af gæld vedrørende gebyrer og med 1.312 kr. til delvis dækning af gæld vedrørende underholdsbidrag.

Modregningerne skete i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT vurderet sagen igen og fastholdt afgørelserne. SKAT kan altid modregne til dækning af offentlig gæld, og det kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold, om kravet er bestridt af klageren, eller om der er givet henstand med inddrivelse. Der henvises til inddrivelseslovens §§ 8 og 9.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at modregningerne i den overskydende skat for indkomstårene 2010 og 2011 ophæves, og beløbene tilbagebetales til klagerens Nem-konto.

Påstandsbeløbene bør forrentes fra modregningstidspunktet.

Klageren og hans ægtefælle har et barn på 9 år. Klagerens bruttoindkomst for 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 279.823 kr. og 279.051 kr. Hans ægtefælle har ikke indkomst og modtager ikke ydelser fra staten.

SKAT har en særlig adgang til modregning og skal derfor som myndighed være helt sikker på, at modregningen er sket i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane.

Det må imidlertid antages, at Landsskatteretten som klagemyndighed for SKATs afgørelser i et vist omfang er såvel berettiget som forpligtet til at påse, at reglerne på inddrivelsesområdet overholdes. Særligt når der er tale om modregning, hvilket er et alvorligt indgreb i den almindelige borgers retsforhold.

Klagerens families retssikkerhed er blevet krænket fra modregningstidspunktet.

SKAT har ingen ret til at anvende princippet "først til mølle" ved beregning af årsopgørelser til borgere.

SKAT har lagt til grund, at modregningen er sket efter dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og sædvane, hvor betingelserne om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraftighed alle var til stede på modregningstidspunktet.

SKAT har endvidere lagt til grund, at der i henstandsbevillingen er blevet taget forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Det er gjort gældende, at SKAT uretmæssigt modregnede i klagerens overskydende skat.

Det bemærkes herved, uanset om de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt, vil modregning herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.

Det lægges til grund, at den pågældende modregning strider mod den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Formålet med nævnte lovbestemmelser fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne uden hensyn til skyldnerens indkomstforhold.

Ifølge den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregnings-adgangen kan modregning være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldt. Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger eller har et specielt formål, er modregning almindeligvis udelukket.

SKAT har i sin remonstrationsudtalelse anført, at det er deres opfattelse, at modregning altid kan ske, uanset klagerens økonomiske forhold.

Det bestrides som urigtigt.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at beløb omfattet af dette kapitel, som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

Straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Betales en bøde ikke, inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår

..."

Der er tale om bestemmelser, hvor det er udlagt til SKAT at foretage et skøn over, hvorvidt der skal gennemføres inddrivelse eller ej. SKAT kan derfor afstå fra at modregne i overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende for ham, at modregningen fastholdes.

Der er tale om velfærdstruende omstændigheder eller væsentligt forringede levevilkår, hvis økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst, jf. G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter § 5, stk. 6, Eksempler på hvornår der er tale om særlige forhold.

Klageren har i den forbindelse henvist til satserne i kontanthjælp til en familie med to voksne og 1 barn, pr. måned brutto, jf. vejledning nr. 9679 af 15. december 2010 (vejledning om satser mv. 2011) og vejledning nr. 9115 af 12. marts 2010 (vejledning om satser m. v. 2012):

2010  

2011

Hjælp til forsørgelse brutto

Fyldt 25 år, forsørger barn brutto

13.096 kr. mdl.

13.345 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre brutto

9.857 kr. mdl.

10.044 kr. mdl.

I alt brutto, 2 voksne og et barn

22.953 kr. mdl.

23.389 kr. mdl.

Fyldt 25 år, forsørger barn netto

9.681,56 kr. mdl.

9.838,43 kr. mdl.

Fyldt 25 år, andre netto

7.666,00 kr. mdl.

7.783,80 kr. mdl.

I alt netto, mdl. 2 voksne og et barn inkl. børnefamilieydelse 882 kr.

18.229,56 kr. mdl. 

18.504,23 kr. mdl.

Beregning af kontanthjælp netto pr. måned i 2010 og 2011 til tilsvarende familie på 2 voksne med et barn, året 2010 og 2011 :

Hjælp til forsørgelse netto

2010

Fyldt 25 år, forsørger barn

Fyldt 25 år, ægtefælle

13.096 x 12

157.152,00

9.857 x 12

118.284,00

157.152 - 42.900

114.252,00

118.284 - 42.900

75.384,00

114.252 : 100 x 37 %

42.273,24

75.384 : 100 x 37 %

27.892,08

42.273,24 - 1.300

40.973,24

27.892,08 - 1.600

26.292,08

157.152 - 40.973,24

116.178,76

118.284 - 26.292,08

91.991,92

116.178,76 : 12 

9.681.56

91.991,92:12

7.666,00

9.681,53 kr. mdl.

7.666,00 kr. mdl.

Hjælp til forsørgelse netto

2011

Fyldt 25 år, forsørger barn

Fyldt 25 år, ægtefælle

13.345 x 12

160.140,00

10.044 x 12

120.528,00

160.140 - 42.900

117.240,00

120.528 - 42.900

77.628,00

117.240 : 100 x 37 %

43.378,80

77.628 : 100 x 37 %

28.722,36

43.378,80 - 1.300

42.078,80

28.722,36 - 1.600

27.122,36

160.140 - 42.078,80

118.061,20

120.528,00 - 27.122,36

93.405,64

118.061,20 : 12 

9.838,43

93.405,64:12

7.783,80

9.838,43 kr. mdl.

7.783,80 kr. mdl.

Kontanthjælp sikrer et minimumsniveau af velfærd for alle i landet, hvis man står uden arbejde. Kontanthjælp beregnes og udbetales med hensyntagen til modtagerens øvrige indkomstforhold og dækker kun de minimale forsørgelsesbehov.

Endnu lavere beløb efter skat, end kontanthjælpsmodtagere får, medfører væsentligt forringede levevilkår, og det må anses for velfærdstruende omstændigheder.

Der er således en årsag til, at man ved lov har fastsat et rådighedsbeløb, der giver alle ret til en beskeden levefod, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og § 16, stk. 3, nr. 4.

Klagerens budgetoversigt for 2010 er opgjort således:

Bruttoindkomst årsopgørelse 2010

279.823,00

Gruppelivsforsikring, uddelinger, personalegoder mv.

+ 2.554,00

Ægtefælles nettoindkomst jf. årsopgørelse 2011

0,00

Årlig bruttoindkomst i alt

282.377,00

AM-bidrag

-22.385,00

A-indkomst

259.992,00

A-skat

-56.748,00

Kontingent til A-kasse 961 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-11.532,00

Efterlønsbidrag 439,00 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-5.268,00

Årlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4

186.444,00

Månedlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, 186.444 : 12

15.537,00

Husleje (med fradrag af boligsikring på 1.185 kr.) 3.421 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-41.052,00

El, vand, varme 2.150 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-25.800,00

Børnefamilieydelse året 2010

+ 10.580,00

Husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb (15.537 + 882) - 5.571

10.848,00

Aktuelle månedlige rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp 2 voksne med 1 barn 18.229,56 - 5.816 (husleje, el, vand, varme)

12.658,56

Forskellen mellem klagerens families rådighedsbeløb månedligt og månedligt rådighedsbeløb for tilsvarende familie på kontanthjælp, som har samme husleje og el, vand og varmeforbrug 12.688,23-10.717,25

1.810,56

Rådighedsbeløb for to voksne og et barn, satser for 2010 5.380+3.740+2.700

11.820,00

Manglende betalingsevne 11.820-10.848

-972,00

Klagerens budgetoversigt for 2011 er opgjort således:

Bruttoindkomst årsopgørelse 2011

278.051,00

Gruppelivsforsikring, uddelinger, personalegoder mv.

+ 1.398,00

Ægtefælles nettoindkomst jf. årsopgørelse 2011

0,00

Årlig bruttoindkomst i alt

279.449,00

AM-bidrag

-22.242,00

A-indkomst

257.207,00

A-skat

-53.462,00

Kontingent til A-kasse 880,50 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-10.566,00

Efterlønsbidrag 447,00 x 12 jf. budgetskema til SKAT

-5.364,00

Årlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4

187.815,00

Månedlig nettoindkomst for 2 voksne og et barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, 187.815 :12

15.651,25

Husleje (med fradrag af boligsikring på 1.197 kr.) 3.616 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-43.392,00

El, vand, varme 2.200 x 12, jf. budgetskema til SKAT

-26.400,00

Børnefamilieydelse året 2011

+ 10.580,00

Husstandens aktuelle månedlige rådighedsbeløb (15.651,25 + 882) - 5.816

10.717,25

Aktuelle månedlige rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp 2 voksne med 1 barn 18.504,23 - 5.816 (husleje, el, vand, varme)

12.688,23

Forskellen mellem klagerens families rådighedsbeløb månedligt og månedligt rådighedsbeløb for tilsvarende familie på kontanthjælp, som har samme husleje og el, vand og varmeforbrug 12.688,23-10.717,25

1.970,98

Rådighedsbeløb for to voksne og et barn, satser for 2011 5.480+3.820+2.750

12.050,00

Manglende betalingsevne 12.050-10.717,25

-1.332,75

Det fremgår således, at klagerens aktuelle månedlige rådighedsbeløb i 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 10.848 kr. og 10.717,25 kr., og det er væsentlig lavere end det aktuelle månedlige rådighedsbeløb på henholdsvis 12.658,56 kr. og 12.688,23 kr. om måneden (inkl. grøn check kompensation og børnefamilieydelse) til tilsvarende familie på kontanthjælp for 2 voksne og et barn.

Hertil bemærkes, at forskellen mellem klagerens families aktuelle rådighedsbeløb om måneden og det aktuelle rådighedsbeløb til tilsvarende familie på kontanthjælp om måneden, som har ca. samme husleje og el-, vand- og varmeforbrug, udgjorde henholdsvis 1.810,56 kr. og 1.970,98 kr. i 2010 og 2011. Klagerens aktuelle rådighedsbeløb mangler således beløbet på henholdsvis 1.810,56 kr. og 1.970,98 kr. i forhold til det minimale minimumsniveau af velfærd i landet, og overskydende skat i årsopgørelsen for 2010 og 2011 er efter sin karakter - bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, hvoraf påstandsbeløbene udgør en del af klagerens rådighedsbeløb for at kunne opretholde en beskeden levefod.

Det er gjort gældende, at klagerens husstand i 2010 og 2011 var velfærdstruet, hvor bestemmelserne i den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen og inddrivelses-bekendtgørelsens § 30, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Såfremt SKAT ønsker disse regler ændret, må SKAT rette henvendelse til lovgiver for at få gennemført den ønskede ændring gennem sædvanlig lovgivningsprocedure.

SKATs remonstrationsudtalelse til Landsskatteretten giver ikke et tilstrækkeligt billede af sagen, idet SKAT i sin udtalelse til ugunst for klagerens husstand har undladt at behandle klagepunktet om modregning af klagerens ægtefælles overskydende skat på 1.600 kr. i årsopgørelserne for 2010 og 2011.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens, § 39, stk. 3, om krav til, hvad der skal fremsendes til Landsskatteretten, skal SKAT bl.a. videresende dokumenter til Landsskatteretten, som klageren har ønsket at anvende som bevis, herunder alt relevant materiale, som klageren henviser til i henvendelsen til SKAT.

Det manglede klagepunkt om modregningerne af beløbene på 1.600 kr. i ægtefællens årsopgørelser for 2010 og 2011 er en grov retlig mangel, som i sig selv medfører ugyldighed af afgørelsen. Det lægges til grund, at det er væsentligt, at alle klagepunkter i klagen bliver besvaret. Dette bør gøres ud fra en betragtning om, at de klagepunkter, som klageren har medtaget i sin klage, må antages at være væsentlige for ham. Det er således ikke op til SKAT alene at vurdere, om et konkret klagepunkt er relevant at svare på eller ej.

Ifølge retssikkerhedslovens § 10 har klageinstanserne selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, for der træffes afgørelse i klagesagen.

Bestemmelsen om officialprincip i retssikkerhedsloven er en garantiforskrift. Utilstrækkelige sagsoplysninger vil som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Det lægges endvidere til grund, at hensynet til en hurtig og effektiv klagebehandling af afgørelser på inddrivelsesområdet tilsigter, at den påklagede afgørelse under særlige omstændigheder kan ophæves, hvis SKATs sagsbehandling, efter at afgørelsen er truffet, har hindret en sådan klagebehandling.

Det er gjort gældende, at SKAT hindrer klagebehandlingen ved ikke at behandle et klagepunkt om klagerens ægtefælles overskydende skat i årsopgørelsen 2011, uanset at sagen er fuldt oplyst for SKAT pr. 24. juli 2012.

Det er endvidere gjort gældende, at SKAT har overtrådt sagsbehandlingsregler i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 11, og at afgørelserne af 20. marts 2012 og 11. april 2012 skal anses for ugyldige.

Klageren anmodede den 30. august 2012 Landsskatteretten om, inden der blev truffet afgørelse i nærværende sag, at fremsende kopi af den klage, som SKAT har fremsendt til Landsskatteretten sammen med remonstrationsudtalelsen af 24. juli 2012. I den forbindelse var dokumentet Yderligere bemærkninger til klagen over SKATs afgørelse af 27. april 2012 blevet fremsendt til klageren. Klageren har i sit brev af 19. september 2012 til Landsskatteretten bemærket, at dokumentet Yderligere bemærkninger til klagen over SKATs afgørelse af 27. april 2012 ikke vedrører nærværende sag. Dette dokument vedrører klagen til Landsskatteretten over modregningen i overskydende skat i årsopgørelsen for 2010, hvor der bl.a. klages over modregning i overskydende skat i klagerens og ægtefællens årsopgørelser 2010 på henholdsvis 2.582 kr. og 1.600 kr.

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT ikke har fremsendt klagen til Landsskatteretten, som skulle have været fremsendt sammen med remonstrationsudtalelse, og som skulle have dannet grundlag for nærværende sag.

Det gøres endvidere gældende, at SKAT ikke har behandlet den oprindelige klage af 24. marts 2012, hvoraf fremgår, at klageren bl.a. klager over afgørelse af 11. april 2012 vedrørende modregning i ægtefællens overskydende skat i årsopgørelse 2011 på 1.600 kr.

Det skal fremhæves, at klagerens families retssikkerhed bliver krænket, når de ikke får en fair og grundig behandling af klagen i overensstemmelse med landets love.

Endvidere bemærkes, at modregningsforhold alene indebærer, at der kan foretages modregning, ikke at der faktisk vil blive foretager modregning.

SKAT skal derfor i sin begrundelse til afgørelsen om modregning angive de konkrete momenter i denne sag, der begrunder, at SKAT fortsat tager et modregningsforbehold i tilfælde, hvor klagerens husstandsindkomst er velfærdstruet, idet familiens aktuelle rådighedsbeløb er væsentligt lavere end rådighedsbeløb til en tilsvarende familie på kontanthjælp.

Landsskatteretten har i partshøringsperioden oplyst, at det ikke er muligt i Landsskatterettens sagsbehandlingssystem at behandle klager vedrørende to forskellige klagere under det samme journalnummer. Det skal dog bemærkes, at klageren og ægtefællen har været gift i de sidste 12 år og altid har haft fælles husstandsindkomst, som ligger til grund for Landsskatterettens afgørelse. De har begge i den forbindelse en individuel og væsentligt interesse i sagens udfald.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betaling afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Det fremgår af inddrivelseslovens § 9, stk. 1 (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Det antages, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, jf. således Inddrivelses-vejledningen for 2012-1, afsnit G.A.3.1.4.4. Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter.

Efter inddrivelseslovens § 8, stk. 1, indtræder kommunen i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, vedrørende fordringer omfattet af loven, for hvilke kommunen er fordringshaver.

Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse indebærer bestemmelsen, at bl.a. kommunale krav kan modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige krav, idet indtrædelse for de kommunale krave r underlagt de samme begrænsninger i relation til i hvilke udbetalinger der kan foretages modregning.

Det må antages at indebære, at de almindelige betingelser for at foretage modregning for offentlige krav skal være opfyldt, således at indtrædelsesretten alene indebærer, at der kan bortses fra kravet om, at fordringerne, som benyttes til modregning, skal bestå mellem de samme personer og myndigheder.

Modregning kan endvidere kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt. Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen, dvs. modregnerens krav, kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedordningen, dvs. modpartens krav. Betingelsen er opfyldt, hvis begge fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er begge fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være retskraftig. Modfordringen må således ikke være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Der er intet grundlag for at antage, at kravet på underholdsbidrag eller gebyrer er bortfaldet. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være forfalden til betaling, og frigørelsestiden, dvs. det tidspunkt, hvor debitor kan frigøre sig for sin gæld, skal være indtrådt for hovedfordringen. Kravet på underholdsbidrag og gebyrer var forfaldent til betaling, da modregningerne blev foretaget. Endvidere var frigørelsestiden for klagerens krav på overskydende skat indtruffet på dette tidspunkt. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld til det offentlige var således opfyldt.

Det bemærkes herved, at de foretagne modregninger ikke er betinget af en vurdering af klagerens økonomiske forhold

Det bemærkes endvidere, at der ikke ses at være sket sådanne fejl ved SKATs sagsbehandling i forbindelse med remonstrationsbehandlingen af klagerne over de foretagne modregninger, at afgørelserne om modregning kan anses for ugyldige på grund af formalitetsmangler. Det bemærkes særligt, at Landsskatteretten dags dato ved afgørelser i sagerne j.nr. 12-0192114 og 12-0237243 har taget stilling til klagen over SKATs afgørelser af 24. marts 2011 og 11. april 2012 vedrørende modregning i klagerens ægtefælles overskydende skat for indkomstårene 2010 og 2011.

SKATs afgørelser stadfæstes således.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 13. november 2013:

"...

Klager: B

Klage over: SKATs afgørelse af 11. april 2013

Klagen vedrører modregning.

Landsskatterettens afgørelse  

SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2012 til delvis dækning af gæld til Undervisningsministeriet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige i form af gæld til Undervisningsministeriet samt studiegæld.

Den samlede gæld blev den 25. september 2013 opgjort til 70.925.64 kr.

Klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2012, som var tilgængelig i skattemappen den 14. marts 2013, udviste en overskydende skat på 1.600 kr. Det fremgik af årsopgørelsen, at den overskydende skat skyldtes kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) med 1.300 kr. og supplerende kompensation (barn) med 300 kr. Det fremgik endvidere, at den overskydende skat var tilbageholdt, idet SKAT ville undersøge, om der var gæld, som skulle dækkes af den overskydende skat.

SKAT´s afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2012 med 1.600 kr. til delvis dækning af gæld til Undervisningsministeriet.

SKAT Inddrivelse har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Modregningen er sket efter dansk rets almindelige regler om modregning, der hviler på retspraksis og retssædvane.

Betingelserne om, at krav og modkrav skal være udjævnelige, afviklingsmodne, gensidige og retskraftige, er opfyldt.

Det bemærkes, at der ikke er krav om, at betingelserne i retsplejelovens § 509 skal iagttages ved modregning. Det er alene et krav, at modregningsbetingelserne er opfyldt.

Det bemærkes endvidere, at modregning i overskydende skat ikke er omfattet af begrænsningerne i modregningsadgangen i den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 vedrørende dækning af nødvendige leveomkostninger, da den overskydende skat ikke anses for at være af en sådan karakter. Kompensation for forhøjede afgifter gives efter § 4 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter samt kildeskattelovens § 60, jf. § 62.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at modregningen ophæves, og at den overskydende skat udbetales til hende.

SKAT har overtrådt retsplejelovens § 509, den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.3.1.4.4, inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 9, og § 8, stk. 3, samt inddrivelseslovens § 10, stk. 3. Der skal ifølge disse bestemmelser altid overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, før indtrædelse kan finde sted.

Det må lægges til grund, at staten garanterer grøn check-kompensation til alle borgere i medfør af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, og det er ikke efter § 1, stk. 1 og 2, en betingelse herfor, at borgeren skal have indkomst og ikke have gæld til det offentlige.

Det må endvidere lægges til grund, at barn ikke skal bidrage til at afvikle skyldnerens gæld med de ydelser, som skyldneren modtager for at sikre barnets underhold og velfærd.

Den overskydende skat har en værdi af indtil 3.000 kr. og er efter sin karakter bestemt til at dække nødvendige leveomkostninger i husstanden, heriblandt dækning af en del af energiudgifterne.

SKAT skal således i vurderingen af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes, vurdere om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at modregningen er gennemført.

Hvis vurderingen viser, at skyldneren udsættes for velfærdstruende omstændigheder, efter modregningen er gennemført, kan der bevilges henstand, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 9, og § 6, stk. 2.

SKAT kan derfor afslå at modregne i overskydende skat, hvis klageren dokumenterer, at det vil være velfærdstruende, hvis modregningen fastholdes.

Det lægges som ubestridt til grund, at velfærdstruende omstændigheder opstår, når husstandens rådighedsbeløb bliver mindre end de anførte satser i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Det bemærkes desuden, at formålet med begrebet "rådighedsbeløb" er at give alle ret til en beskeden levefod, og dette formål fortabes, hvis det offentlige får adgang til at modregne i det.

Der er således en årsag til, at man ved lov har fastsat et rådighedsbeløb, der giver alle ret til en beskeden levefod, jf. de anførte satser i inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og § 16, stk. 3, nr. 4.

Klageren har ingen lønindkomst og modtager ingen ydelser fra staten, hvorved husstandens aktuelle rådighedsbeløb er mindre end de satser, som er anført i inddrivelsesbekendtgørelsen. Dette forhold kan begrunde fravigelse af modregningspraksis.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 509, stk. 3, at udlæg ikke kan foretages i aktiver indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller husstandens erhverv eller uddannelse. SKAT s indtrædelsesret må således ikke omfatte husstandens rådighedsbeløb.

Det modregnede beløb er således blevet afholdt alene af husstandens rådighedsbeløb i strid med retsplejelovens § 509, stk. 1 og 3, og inddrivelseslovens § 9, stk. 9, idet beløbet er absolut nødvendigt til husstandens erhverv.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.3.1.4.4., at modregning kan være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldt. Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger eller har et specielt formål, er modregning almindeligvis udelukket.

Tilgodehavender i form af grøn check-kompensation har en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, idet formålet med lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne i den.

Den overskydende skat er således efter sin karakter bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger og har samtidig et specielt formål til dækning af energiudgifter i husstanden. Modregning er således udelukket.

Husstandens betalingsevne og aktuelle rådighedsbeløb i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan opgøres således:

Månedlig nettoindkomst 2 voksne og 1 barn

15.882 kr.

Børnefamilieydelse

886 kr.

Nettoboligudgiften

3.521 kr.

El, vand, varme

2.200 kr.

Børnebidrag

1.087 kr.

Husstandens aktuelle rådighedsbeløb

9.960 kr.

Rådighedsbeløb, 2 voksne og 1 barn (2012)

12.430 kr.

Husstandens betalingsevne

- 2.470 kr.

Husstanden er således velfærdstruet, idet husstanden har en for lav årlig nettoindkomst og derved manglende betalingsevne. Det er derfor helt afgørende, at den overskydende skat tilbagebetales hurtigst muligt i overensstemmelse med landets love.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det antages. at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket. Dette fremgår af Den juridiske vejledning for 2013-1, afsnit G.A.3.1.4.4 (www.skat.dk). Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter, heller ikke selvom den overskydende skat skyldes kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) for klageren og hendes barn.

Modregning kan kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt.

Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen, dvs. statens krav, kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedfordringen, dvs. klagerens krav på overskydende skat. Betingelsen er opfyldt, hvis begge fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er begge fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være retskraftig. Modfordringen må således ikke være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Der er intet grundlag for at antage, at kravet på betaling af gælden til Undervisningsministeriet er bortfaldet. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem de to fordringer, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder. Undervisningsministeriets krav tilkommer staten. Da klagerens overskydende skat er et krav mod staten, er der således gensidighed mellem fordringerne.

Modfordringen skal endvidere være forfalden til betaling, og frigørelsestiden, dvs. det tidspunkt, hvor debitor kan frigøre sig for sin gæld, skal være indtrådt for hovedfordringen. Gælden til Undervisningsministeriet var forfalden til betaling, da modregningen blev foretaget. Endvidere var frigørelsestiden for klagerens krav på overskydende skat indtruffet på dette tidspunkt. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Betingelserne for at foretage modregning til delvis dækning af klagerens gæld til Undervisningsministeriet var således opfyldt på modregningstidspunktet.

Det bemærkes herved, at den foretagne vurdering ikke er betinget af en vurdering af klagerens økonomiske forhold.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Parternes synspunkter  

Sagsøgerne har i påstandsdokument gjort gældende:

Til støtte for påstande 1 - 4 og 6 gøres det gældende,

at

sagsøgte har overtrådt § 1, stk. 1 og 2 af lov nr. 472 af 12. juni 2009 (lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter), hvorved hverken sagsøger B eller barn har modtaget deres kompensation for forhøjede energi og miljøafgifter i 2010, 2011 og 2012.

at

tilgodehavende i form af grøn check kompensation har en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, idet formålet med lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne i den.

at

sagsøgte ikke har overholdt trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 og overtrådt den juridiske vejlednings afsnit G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen, idet de modregnede beløb er blevet afholdt alene af husstandens rådighedsbeløb.

at

vores husstand ikke har tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden husførelse og levefod, og er derved velfærdstruet.

at

påstandsbeløbet er opstået udelukkende på grund af afvigelser ved forskudsregistrering og skal være tilbagebetalt til husstanden, såfremt vurdering viser tydeligt, at pågældende overskydende skat stammer fra husstands rådighedsbeløb.

Det skal lægges til grund, at uanset om, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt, vil modregning herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.

Det skal endvidere lægges til grund, at retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet altid må gå forud for alle slags af inddrivelser.

Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning almindeligvis udelukket. I praksis vil det ofte dreje sig om tilgodehavender i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende, jf. G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen.

Det pointeres i den forbindelse, at selv ved modregning skal der stadig laves en grundig vurdering af, om skyldneren er velfærdstruet.

Sagsøgte bør sørge for, at der er penge nok i husstanden til basale behov, særligt, når familien har et hjemmeboende barn på 11 år. Her kan der bruges taksterne for gældssanering, og sagsøgerne har ikke rådet over det efter disse takster beregnede beløb hverken i 2011 eller 2012. Det er derfor ulovligt at modregne vores overskydende skat, som stammer fra husstandens rådighedsbeløb.

Til støtte for påstand 5 gøres det gældende,

at

sagsøgte har overtrådt forvaltningslovens § 7, stk. 1 og 2, forvaltningslovens § 19, stk. 1, retssikkerhedslovens § 10 og inddrivelsesbekendtgørelsens § 39 ved at udstede afgørelsen af 27. april 2012.

at

der foreligger en grov og væsentlig sagsbehandlingsfejl i sagsøgtes håndtering af sagen, hvorved trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 ikke er blevet overholdt.

at

betingelserne for at opnå erstatning i retssagen er opfyldt, og sagsøgte, efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er forpligtet til at betale os en godtgørelse og en kompensation med virkning fra 9. april 2011 - 17. marts 2014.

at

sagsøgte er forpligtet til at betale godtgørelse for den tort, som vi har lidt ifølge af den klagegang fra 9. april 2011 - 17. marts 2014 samt kompensation for tabet af den chance, vi kunne have udnyttet, såfremt vores overskydende skat ikke er blevet modregnet.

at

at vi, ved den lange og bekostelige klagegang i klageperioden 9. april 2011 - 17. marts 2014, har lidt tort og er blevet påført et økonomisk tab, som følge af den gennemførte modregning og sagsbehandlingen i SKAT og i Landsskatteretten.

at

at vi ubestridt er blevet forskelsbehandlet, og at vi derfor har krav på pågældende godtgørelse og kompensation med virkning fra 9. april 2011 - 17. marts 2014.

I forhold til ansvarsgrundlag må det lægges til grund, at sagsøgte har begået væsentlige ansvarspådragende fejl i forbindelse med sagsbehandlingen og udstedelse af afgørelsen af 27. april 2012.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgte i vurderingen af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes, ikke har vurderet forsvarligt, at den modregnede overskydende skat stammer fra husstandens rådighedsbeløb.

Det må endvidere lægges til grund, at der direkte er årsagssammenhæng mellem det indtrådte tab og den ansvarspådragende sagsbehandlingsfejl af sagsøgte, og at vi ved den lange og bekostelige klagegang fra den 9. april 2011 til 17. marts 2014 er blevet påført et økonomisk tab i form af løbende nødvendige udgifter i forbindelse med klagegangen samt udgifter for at føre retssagen.

Det må således ikke komme os til skade, at sagsøgte har behandlet sagen fra den 9. april 2011, hvor denne klagebehandling samtidig er en tilsidesættelse af helt grundlæggende garantiforskrifter og elementære retssikkerhedsprincipper for os som borgere.

For så vidt angår påregnelighed, må det lægges til grund, at det forhold, at der sker fejl hos sagsøgte ved sagsbehandlingen er en risiko, som sagsøgte skal påregne og være ansvarlig for, idet sagsøgte er den øverste administrative klageinstans, som skal påse, at sagsbehandlingsregler overholdes.

Det er ikke muligt at dokumentere det konkrete tab, som vi har lidt, hvorfor dette må fastsættes skønsmæssigt af retten ud fra en helhedsvurdering af alle relevante elementer.

Til støtte for sagsomkostningspåstanden har sagsøgerne henvist til, at de har indbetalt retsafgift 500 kr. ved sagsanlægget og 400 kr. i kæreafgift for at kære rettens kendelse af 30. maj 2013 om, at sagen ikke skulle behandles som småsag. Derudover er sagsøgerne ved sagen påført de løbende udgifter, der er nødvendige til at føre retssagen og udarbejdelse af processkrifter, og skal kompenseres for tabet af den chance, husstanden kunne have udnyttet, såfremt husstanden rettidigt havde kunnet råde over de beløb, der ikke blev udbetalt, hvilket alt skønsmæssigt kan opgøres til mindst 5.000 kr.

Sagsøgte har i påstandsdokument gjort gældende:

at

skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning,

at

de omhandlede afgørelser ikke er ugyldige, og

at

skattemyndighederne hverken er pligtig at betale erstatning eller godtgørelse for tort.

Vedrørende modregning har SKAT adgang til at foretage modregning i medfør af dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og retssædvane. Herefter kan der ske modregning, når de almindelige modregningsbetingelser om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraft er opfyldt.

Tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning, jf. inddrivelseslovens § 9, stk. 1. Dog antages det, at modregning kan være udelukket, såfremt skatteyderens tilgodehavende efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, f.eks. løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende.

I den konkrete sag har SKAT været berettiget til at foretage modregning over for sagsøgerne i indkomstårene 2010-2012. Samtlige almindelige modregningsbetingelser om udjævnelighed, afviklingsmodenhed, gensidighed og retskraft er ubestridt opfyldt, og sagsøgernes krav på overskydende skat for 2010-2012 har ikke en sådan karakter, at modregning er udelukket.

Statens modregningsadgang er ikke begrænset ved bestemmelsen i retsplejelovens § 509 om tvangsbeneficiet ved udlæg.

Endvidere bestrides det, at sagsøgernes krav på overskydende skat er af en sådan karakter, at modregning er udelukket. Det gør i denne forbindelse ingen forskel, hvorvidt kravet på overskydende skat består af kompensation for grøn check, jf. sagsøgernes bemærkninger herom i stævningen.

I øvrigt finder hverken inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, og § 9, stk. 9, eller inddrivelseslovens § 10, stk. 3, anvendelse i denne sag. De pågældende bestemmelser vedrører således ikke modregning, men derimod lønindeholdelse, hvilket nærværende sag ikke omhandler. Derfor bestrides rigtigheden af sagsøgernes anbringender også på dette punkt.

Det er ikke korrekt, når sagsøgerne påstår, at der ikke er foretaget remonstrationsbehandling af SKATs modregningserklæringer af 24. marts 2011 og 11. april 2012. SKAT har ved remonstrationsudtalelse af 6. november 2012 forholdt sig til modregning over for sagsøger B. Landsskatteretten har anset remonstrationsudtalelsen for både at omfatte den foretagne modregning i 2010 og 2011, da Landsskatteretten til brug for remonstrationsudtalelsen også fremsendte årsopgørelser for 2010 til SKAT.

Det er heller ikke korrekt, når sagsøgerne påstår, at de slet ikke har klaget over SKATs modregningserklæringer af 24. marts 2011 og 11. april 2012, og det står noget uklart for sagsøgte, hvorfor sagsøgerne gør dette synspunkt gældende.

Det bestrides, at Landsskatteretten skulle have handlet i strid med gældende ret, herunder inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 3, eller forvaltningslovens § 19, stk. 1, og at Landsskatterettens kendelser skulle være ugyldige.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at Landsskatterettens afgørelser ikke kan anses for ugyldige, uanset om remonstrationsordningen måtte være overholdt, idet dette forhold ikke har haft indvirkning på selve afgørelserne.

For så vidt angår påstanden om torterstatning har sagsøgerne ikke godtgjort, at betingelserne for, at de kan opnå erstatning og/eller godtgørelse for tort, er opfyldt.

Vedrørende sagsomkostningsspørgsmålet har sagsøgte henvist til, at sagsøgerne ikke nærmere har dokumenteret deres krav på andre sagsomkostninger end den betalte retsafgift på 500 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Som anført i Landsskatterettens afgørelser har overskydende skat ikke en særskilt karakter, hvor modregning er udelukket, og de sædvanlige modregningsbetingelser har været opfyldt.

Modregning kan foretages, uanset om der måtte være aftalt henstand eller afdragsordning, og skyldnerens økonomiske forhold er ikke relevant ved foretagelse af modregning, ligesom retsplejelovens § 509, der vedrører fogedrettens foretagelse af udlæg, ikke finder anvendelse.

Idet yderligere bemærkes, at der ikke ses at foreligge nogen sagsbehandlingsfejl og intet grundlag for tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, tages sagsøgtes påstand om frifindelse i det hele til følge.

Efter sagens resultat skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til sagsøgte med 20.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat.

Retten har herved på den ene side taget hensyn til sagens begrænsede værdi, på den anden side til, at forberedelse og processkrifter på grund af sagsøgernes sagsførelse har været af et omfang, der er ude af proportion i forhold til sagsgenstandens værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgerne A og B skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter