Dato for udgivelse
13 Oct 2014 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2013 14:51
SKM-nummer
SKM2014.699.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0237076
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Værdipapir, struktureret obligation, nedskrivning, afståelse
Resumé

Værdipapirer, der kunne blive nedskrevet i tilfælde af fald i udstederens egenkapital, blev anset for almindelige fordringer, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 2-5, og ikke som strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

En eventuel nedskrivning af værdipapirerne og en efterfølgende indfrielse af den nedskrevne hovedstol dagen efter, blev anset for to separate afståelser.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 1 stk. 1
Kursgevinstloven § 25, stk. 1-3
Kursgevinstloven § 26, stk. 2
Kursgevinstloven § 29, stk. 3

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1 stk. 1
Kursgevinstloven § 25, stk. 1-3
Kursgevinstloven § 26, stk. 2
Kursgevinstloven § 29, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.7.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.7.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.7.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.8.2.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at gevinst og tab på de nedenfor anførte værdipapirer beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2-5?
  2. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, bedes det oplyst efter hvilke regler gevinst og tab på de nedenfor anførte værdipapirer så skal beskattes.
  3. Kan det bekræftes, at en evt. nedskrivning af de anførte værdipapirer til xx % af hovedstolen og den efterfølgende indfrielse af den nedskrevne hovedstol skattemæssigt anses for én afståelse af værdipapirerne?

Svar

Ad 1: Ja.
Ad 2: Bortfalder.
Ad 3: Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har oplyst følgende:

A A/S ("spørger") udbyder en række finansielle produkter til sine kunder, herunder værdipapirtyperne nævnt nedenfor. I forbindelse hermed ønsker spørger klarhed om de skattemæssige konsekvenser af kundernes erhvervelse af sådanne finansielle produkter, herunder af værdipapirer med vilkår som anført i det som bilag A vedlagte prospekt for XXX, udstedt af B.

Som det fremgår af bilag A har de pågældende værdipapirer bl.a. følgende karakteristika:

a) En ejer af værdipapirerne har et usikret krav mod udsteder.

b) Værdipapirerne forrentes med en fast rente.

c) Værdipapirernes hovedstol kan i visse tilfælde blive nedskrevet til xx % af hovedstolen. Dette kan ske, hvis udsteders XXX (egenkapitalandel) på to på hinanden følgende tidspunkter er mindre end xx %.

d) Værdipapirerne indfries senest på en bestemt dato. Udsteder har i visse tilfælde ret til at indfri værdipapirerne inden denne dato. Såfremt der sker nedskrivning af værdipapirernes hovedstol er udsteder forpligtet til at indfri den nedskrevne hovedstol 1 dag efter nedskrivningen.

e) Indfrielse af værdipapirerne sker til kurs 100 af hovedstolen, forudsat at hovedstolen ikke er nedskrevet til kurs xx af hovedstolen, jf. ovenfor. I visse tilfælde af førtidig indfrielse efter udsteders ønske sker indfrielse til en kurs højere end kurs 100.

f) Værdipapirerne er overdragelige.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har fremført følgende som sin opfattelse:

Spørgsmål 1 og 2

Reglerne i kursgevinstlovens 2 - 5 finder anvendelse på fordringer. Der er efter spørgers opfattelse ingen tvivl om, at de omhandlede værdipapirer må anses for fordringer i skattemæssig forstand.

Spørger har overvejet, om det forhold, at værdipapirernes hovedstol i visse tilfælde nedskrives til kurs xx af hovedstolene, indebærer, at værdipapirerne er omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Efter spørgers opfattelse er dette ikke tilfældet. Efter spørgers opfattelse følger det således af praksis, at fordringer, der er bundet op på betalingsevnen på banker og lignende, ikke er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. eksempelvis SKM2006.304, SKM2008.233 og SKM2012.237.

Som følge heraf er det spørgers opfattelse, at gevinst og tab på de omhandlede værdipapirer skal beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Spørgerens repræsentant er den 11. december 2013 underrettet om, at SKAT's begrundelse til svar på spørgsmål 1 ændres som anført nedenfor, men at ændringen ikke har realitetsbetydning.

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 11. december 2013 meddelt, at man ikke har indvendinger mod dette.

Spørgsmål 3

I tilfælde af nedskrivning af værdipapirernes hovedstol vil udsteder være forpligtet til at indfri den nedskrevne hovedstol 1 dag efter nedskrivningen.

Det er spørgers opfattelse, at nedskrivningen og den efterfølgende indfrielse skattemæssigt må anses for én samlet indfrielse af værdipapirerne, således at der kun skal udarbejdes én opgørelse over gevinst og tab ved investering i værdipapirerne. Efter spørgers opfattelse er der således ikke tale om, at nedskrivningen skal anses for en separat afståelse, mens den efterfølgende indfrielse skal anses for en ny afståelse.

Spørgerens repræsentant er den 11. december 2013 underrettet om, at SKAT's begrundelse til svar på spørgsmål 3 ændres som anført nedenfor, og at indstillingen til svar ændres fra "Ja" til "Nej".

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 11. december 2013 meddelt, at man ikke har indvendinger mod dette.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at gevinst og tab på de ovenfor anførte værdipapirer beskattes efter reglerne om gevinst og tab på almindelige fordringer, jf. kursgevinstlovens kapitel 2 - 5.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Kursgevinstlovens § 29

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Forarbejder

Der ses ikke at kunne være tvivl om, at de omhandlede finansielle produkter er fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. nedenfor.

Spørgsmålet er derfor alene, om der er tale om strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede obligationer, blev indsat ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, der blev vedtaget på grundlag af lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling. Bestemmelsen blev omformuleret i betænkningen til lovforslaget.

Ifølge bemærkningerne til lovbestemmelsen skal obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter, når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det omfatter derimod ikke renter, men det er uden betydning, om ydelsen på kontrakten betegnes som rente eller ej. Det afgørende er, om den skattemæssige behandling går ud på beskatning (eller skattefrihed) som kursgevinst. Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Praksis

SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR

Ligningsrådet fastslog, at det forhold, at indfrielsesbeløbet for de omhandlede obligationer kunne blive nedskrevet som følge af eventuel manglende betalingsevne for debitor på indfrielsestidspunktet, ikke medførte, at obligationerne skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.304.SR

I denne sag var obligationerne udstedt til kurs 75, men skulle indfries til kurs 100. Skatterådet fastslog, at dette forhold ikke i sig selv medførte, at obligationerne blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Hvis der ikke var tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100, ville indfrielseskursen imidlertid blive reduceret forholdsmæssigt, og obligationernes indfrielseskurs var således bundet op på debitors betalingsevne. Der var alene sikkerhed i bestemte aktiver.

Skatterådet fandt imidlertid, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari, og Skatterådet anså det derfor for usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Skatterådet fandt endvidere, at en regulering af en fordrings værdi som følge af skyldnerens betalingsevne ikke medførte, at fordringen blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Skatterådet fandt derfor, at de omhandlede obligationer ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.705.SR

Skatterådet fandt, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari. Det fandtes derfor for usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og Skatterådet fandt derfor, at obligationerne ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2006.715.SR

Skatterådet fandt, at en obligation, hvor indfrielseskursen reelt ville følge værdien af udenlandske statsobligationer, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2007.881.SR

Skatterådet fandt, at gevinst, som obligationsejerne realiserede som følge af profit sharing andel og overkurs ved indfrielse af et profit sharing lån var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, idet det samlede afkast af obligationerne efter aftalen måtte anses for at blive reguleret i forhold til udviklingen på de nationale ejendomsmarkeder.

SKM2008.207.SR

Skatterådet fandt, at en fordring ikke ville blive omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, blot fordi den udstedes til en anden kurs end pari, men skal indfries til kurs pari, og heller ikke, hvis der er tale om et rent rente produkt, hvor de løbende kursændringer alene skyldes ændringer i renteniveauet. Det skyldtes dels, at disse produkter hverken helt eller delvis reguleres i forhold til udviklingen i priser på aktier eller andet, og dels, at det kun ville være i ekstreme situationer, at disse produkter ikke indfries til kurs pari. Obligationerne ville derfor ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

SKM2008.233.SR

Skatterådet fandt, at der ikke var nogen reel risiko for, at de omhandlede obligationer ville blive indfriet til en anden kurs end kurs pari. Det fandtes derfor usandsynligt, at vilkårene ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og Skatterådet fandt derfor, at obligationerne ikke skulle anses for strukturerede obligationer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2008.573.SR

Skatterådet fandt, at obligationer, der var udstedt af et kommanditselskab, hvor indfrielseskursen reguleredes af forholdet mellem den akkumulerede budgetterede leje og den akkumulerede realiserede leje af et hotel under opførelse af kommanditselskabet, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2008.708.SR

Skatterådet fandt, at det hverken var til hinder for, at en fordring var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at det kun var en del af gælden, der udviklede sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer, eller at der var fastsat en maksimal indfrielseskurs.

SKM2009.34.SR

Skatterådet fandt, at obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2011.289.SR

Skatterådet fandt, at det forhold, at afkastet af et indskud afhang af resultatet af skatteyderens valutaterminsforretninger, medførte, at fordringen blev omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKM2012.237.SR

Skatterådet bemærkede, at der ikke var sket ændring af vurderingen i SKM2006.304.SR af, om obligationen var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. ovenfor.

Begrundelse

Efter det oplyste har ejeren af værdipapirerne et usikret krav mod udsteder, og værdipapirerne skal indfries på en bestemt dato.

Der må herefter klart være tale om en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmålet er derfor alene, om de omhandlede finansielle produkter er omfattet af de almindelige regler for fordringer i kursgevinstlovens kapitel 2-5, eller om der er tale om strukturerede fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og som skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter.

Det er oplyst, at værdipapirernes hovedstol kan blive nedskrevet til xx pct. af den oprindelige hovedstol. Dette kan ske, hvis udsteders XXX (egenkapitalandel) på to på hinanden følgende tidspunkter er mindre end xx pct.

Da en nedskrivning af fordringen alene vil ske, hvis udstederens egenkapitalandel falder, er værdipapirerne ikke strukturerede fordringer, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, ønskes det oplyst, efter hvilke regler gevinst og tab på de ovenfor anførte værdipapirer så skal beskattes.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en evt. nedskrivning af de anførte værdipapirer til xx % af hovedstolen og den efterfølgende indfrielse af den nedskrevne hovedstol skattemæssigt anses for én afståelse af værdipapirerne.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1-4 og 6

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk.3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(...)

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 3 og 5. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(...)

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1 og 2

§ 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

(...)

Forarbejder

Forarbejderne til kursgevinstloven (lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997) indeholder ikke noget om det omhandlede spørgsmål.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser om det omhandlede spørgsmål.

Begrundelse

For skattepligtige, der anvender realisationsprincippet, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 2. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør af have erhvervet fordringen for et højere beløb.

For skattepligtige, der anvender lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2-4, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem værdien ultimo indkomståret og værdien primo indkomståret af den pågældende fordring. For fordringer, der afstås eller indfries helt eller delvis i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ultimo indkomståret.

En eventuel nedskrivning af fordringen til xx pct. som følge af, at udsteders XXX (egenkapitalandel) på to på hinanden følgende tidspunkter er mindre end xx pct., må efter SKAT's opfattelse sidestilles med en delafståelse af fordringen. Nedskrivningen og den efterfølgende indfrielse dagen efter kan derfor ikke anses for én samlet transaktion og dermed heller ikke som én afståelse af værdipapirerne, men skal behandles som to separate afståelser.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om én eller to afståelser, har primært administrativ betydning, idet det er afgørende for, om nedskrivningen og indfrielsen dagen efter er én eller to transaktioner.

Forholdet ses herudover kun at have betydning, hvis nedskrivningen og indfrielsen dagen efter falder i to forskellige indkomstår for investor.

For investorer, der anvender lagerprincippet, skal hele gevinsten eller tabet medregnes i den skattepligtige indkomst i nedskrivningsåret, idet fordringens værdi nedsættes til xx pct. ved nedskrivningen. Ved indfrielsen af det nedskrevne beløb dagen efter vil værdien primo og indfrielsesbeløbet være det samme, og gevinst eller tab i indfrielsesåret bliver derved +/- 0 kr. Det forudsættes, at der ikke er sket ekstraordinære hændelser i tiden mellem nedskrivningen og indfrielsen dagen efter. Det bemærkes, at selskaber (normalt) skal anvende lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

For investorer, der anvender realisationsprincippet, skal der opgøres en gevinst eller et tab på det tidspunkt, hvor fordringen nedskrives til xx pct., idet denne nedskrivning må sidestilles med en delindfrielse. Afståelsessummen ved nedskrivningen er 0 kr., og den skattemæssige anskaffelsessum er en forholdsmæssig andel af den oprindelige anskaffelsessum. I indfrielsesåret er afståelsessummen indfrielsesbeløbet, og den skattemæssige anskaffelsessum er en forholdsmæssig andel af den oprindelige anskaffelsessum. Det bemærkes, at personer (normalt) skal anvende realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Hvis fordringen f.eks. er erhvervet for 100.000 kr. og bliver nedskrevet til 25.000 kr., er afståelsessummen i nedskrivningsåret herefter 0 kr., medens en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen er 75.000 kr. Skatteyderen får derved et fradragsberettiget tab i nedskrivningsåret på 75.000 kr. I indfrielsesåret er afståelsessummen indfrielsesbeløbet på 25.000 kr., og anskaffelsessummen for denne del af fordringen er 25.000 kr. Gevinst/ tab i indfrielsesåret bliver derved +/- 0 kr.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter