Dato for udgivelse
19 Aug 2014 08:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2014 14:23
SKM-nummer
SKM2014.575.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-1258164
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Rentefradrag, kassekreditlignende
Resumé

Skatterådet bekræfter, at kunder, der optager en nedsparingskredit, kan foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, forudsat at de tilskrevne renter kan rummes inden for det aftalte kreditmaksimum. Det gælder uanset om kunden efter aftalen har hele nedsparingskreditten til fri disposition, eller om nedsparingskreditten efter aftalen udbetales i rater eller udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering.

Ved en nedsparingskredit aftales et kreditmaksimum ved aftalens indgåelse. De tilskrevne renter forhøjer ikke den maksimale trækningsret, men mindsker i stedet den disponible trækningsret. Kontoen må derfor anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit.

Hjemmel

Statsskatteloven § 6, litra e
Ligningsloven § 5, stk. 1 og
Lligningsloven § 5, stk. 8

Reference(r)

Ligningsloven § 5, stk.1 og
Ligningsloven § 5, stk. 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.11.2.6.1


Spørgsmål

  1. Kan kunder, som optager en B Nedsparingskredit, foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor hele nedsparingskreditten er til fri disposition? 
  2. Kan kunder, som optager en B Nedsparingskredit, foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater? 
  3. Kan kunder, som optager en B Nedsparingskredit, foretage skattemæssige fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering?

Svar

  1. Ja, se SKATs indstilling og begrundelse.
  2. Ja, se SKATs indstilling og begrundelse. 
  3. Ja, se SKATs indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S ønsker at udbyde et nyt produkt - B Nedsparingskredit.

Nedsparingskreditten henvender sig til kunder, der enten er på pension eller er på vej på pension og som ikke har et månedligt rådighedsbeløb, der er stort nok til at afdrage eller servicere et fastforrentet 30-årigt lån. En nedsparingskredit kan kun bevilges, hvis kunden har en fast ejendom, der kan stilles til sikkerhed for kreditten.

Udbetaling af en nedsparingskredit vil som regel ske som månedlige eller kvartalsvise rater. Udbetalingsperioden kan være op til 10 år og kan eventuelt kombineres med en engangsudbetaling i forbindelse med optagelse af kreditten. De kunder, som har høj friværdi i den faste ejendom, der er stillet til sikkerhed, kan dog frit disponere over nedsparingskreditten.

Ved optagelse af kreditten beregnes den maksimale træningsret. Denne trækningsret er den samme gennem hele kredittens løbetid, uanset om udbetaling sker via rater eller om der frit kan disponeres over kreditten.

B Nedsparingskredit er en løbende kredit uden afvikling. Kreditten kan maksimalt løbe i 10 år. Indfrielse sker som hovedregel ved, at kunden sælger den ejendom, der ligger til sikkerhed for kreditten. Provenuet fra ejendomssalget anvendes til indfrielse af nedsparingskreditten.

Der tilskrives renter kvartalsvis. Når der tilskrives renter, bliver den disponible trækningsret reduceret. I tilfælde af voldsomme rentestigninger vil kreditten derfor være opbrugt hurtigere end forventet ved optagelsen af kreditten. Den maksimale trækningsret forhøjes ikke med tilskrevne renter og på denne måde minder nedspatringskreditten meget om en kassekredit.

Vilkårene for B Nedsparingskredit afviger på 3 punkter fra vilkårene på en almindelig kassekredit i B. 

  1. B Nedsparingskredit ydes kun mod sikkerhed i fast ejendom, hvorimod en almindelig kassekredit i B typisk ydes uden sikkerhed.
  2. B Nedsparingskredit har en fast dato for seneste tilbagebetalingstidspunkt, der kan ændres, hvorimod en almindelig kassekredit i B typisk løber indtil videre. 
  3. B Nedsparingskredit vil blive udbetalt i rater, som en kombination af udbetaling i rater og en engangsudbetaling eller være til fri disposition, hvorimod en almindelig kassekredit i B er til fri disposition.

B Nedsparingskredit er en kassekredit, hvor den maksimale trækningsret fastsættes ved aftalens indgåelse.

Tilskrevne renter på kontoen forhøjer ikke den maksimale trækningsret tilsvarende, men mindsker i stedet for den disponible trækningsret, hvilket betyder, at kredittens løbetid kan forkortes ved rentestigninger.

Renten beregnes af det trukne beløb.

Den 15. maj 2014 har spørger oplyst følgende:

Renten beregnet bagud og forfalder til betaling hvert kvartal, første gang (og så den relevante dato).

Vi tilskriver rente kvartalsvis.

Renten er variabel og kan/vil ændre sig dagligt.

Rentebeløbet vil derfor blive beregnet dagligt og det er summen af disse dagligt beregnede beløb, der vil blive tilskrevet det efterfølgende kvartal.

Den 20. maj 2014 har spørger oplyst følgende:

Renteændringer vil blive varslet før de træder i kraft.

I nogle tilfælde vil de blive varslet 3 måned før de træder i kraft, i nogle tilfælde vil de blive varslet 1 måned og i nogle tilfælde et kortere varsel.

Da vi altid varsler renteændringer forud for at den træder i kraft, vil der i praksis typisk gå minimum 3 dage fra en ændring er vedtaget før den træder i kraft.

I alle tilfælde vil renten være fastsat forud for den periode den vedrører.

Den 17. juni 2014 har spørger oplyst følgende:

Af kreditaftalerne fremgår, at "Banken beregner en variabel rente af det trukne beløb."

I praksis betyder det, at hvis man har en trækningsret på eks. 200.000 kr. og man har fået udbetalt 50.000 kr., er det de 50.000 kr. der bliver beregnet rente af. Hvis der derefter trækkes eksempelvis 10.000 kr. yderligere, vil der derefter blive beregnet rente af 50.000 kr. + den tidligere tilskrevne rente +10.000 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

B A/S er af den opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

B A/S er af den opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

B A/S er af den opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "Ja". 

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, giver hjemmel til at foretage skattemæssigt fradrag for renteudgifter. De nærmere betingelser for rentefradraget er beskrevet i Den juridiske vejledning C.A.11.2:

  • Der skal være indgået en låneaftale, som forpligter debitor til at tilbagebetale gælden og som indeholder bestemmelser om gældens forrentning. 
  • Renteudgifterne skal være reele - altså betaling for en kreditfacilitet. Hertil kommer, at renteudgifterne skal vedrøre den periode, hvor debitor har haft kreditten til rådighed. 
  • Rentefradraget kan kun opnås af den person, der hæfter for gælden samt er juridisk forpligtet over for kreditor. 

Samtlige betingelser for rentefradrag anses for at være opfyldt.

Der er tale om en kreditaftale mellem uafhængige parter. Banken driver forretning med udlån og der kan derfor ikke være tvivl om, at kunden er forpligtet til at betale i henhold til kreditaftalen - både de tilskrevne renter samt at indfri kreditten til aftalt tid.

Hertil kommer, at renterne tilskrives i den periode kreditten er til rådighed og de udgør betaling for kreditfaciliteten.

Kunden er juridisk forpligtet overfor banken og hæfter selv for gælden.

Under henvisning til ovenstående er det således B A/S' opfattelse, at der er tale om fradragsberettigede renter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, i de tilfælde hvor hele nedsparingskreditten er til fri disposition, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater og i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering.

Da betingelserne for rentefradrag er opfyldt, opstår spørgsmålet om, hvornår rentefradraget kan foretages:

Ifølge ligningslovens § 5, stk. 1, er der som hovedregel skattemæssigt fradrag for renter i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling (fradrag efter forfaldsprincippet).

Har debitor imidlertid undladt at betale forfaldne renter for tidligere indkomstår, bliver rentefradragsretten ifølge ligningslovens § 5, stk. 8, udskudt til det tidspunkt, hvor renterne reelt bliver betalt (fradrag efter betalinsprincippet).

For at afgøre om der løbende er skattemæssigt fradrag for renteudgifterne efter forfaldsprincippet, må der først foretages en vurdering af, om renterne forfalder til betaling, når de tilskrives kreditten. Dernæst skal der foretages en vurdering af, om renterne faktisk er blevet betalt, eller om der er givet henstand med betalingen.

Det er B A/S' opfattelse, at renterne er forfaldne til betaling, når de tilskrives kreditten og det er endvidere B A/S' opfattelse, at renterne faktisk også bliver betalt, når de tilskrives kreditten.

Begrundelsen for dette synspunkt er, at den maksimale trækningsret ikke forhøjes i takt med, at der tilskrives renter. Derimod reduceres den disponible kredit i takt med, at renterne bliver tilskrevet.

Når den disponible kredit reduceres, bliver kundens adgang til likviditet også reduceret. Det har med andre ord ingen praktisk betydning, om renterne reducerer kreditten eller om rentebetalingen finansieres af en indlånskonto i banken - kunden får reduceret sin likviditet i forbindelse med tilskrivning og betaling af renter.

Selv om der er tale om en løbende kredit uden afvikling, skal de tilskrevne renter stadig anses for at være betalt, fordi den disponible trækningsret reduceres i takt med rentetilskrivningen. Der er med andre ord ikke indgået en aftale om henstand med selve rentebetalingen. En henstand med rentebetaling ville medføre, at kreditten blev udvidet i takt med rentetilskrivningen.

Nedsparingskreditten minder om en kassekredit, som netop er kendetegnet ved, at man får stillet en kreditfacilitet til rådighed og at denne kreditfacilitet reduceres med tilskrevne renter. I denne forbindelse kan der henvises til afsnit C.A.11.2.6.1 i den juridiske vejledning, hvor der i afsnittet om kassekreditter konkluderes, at der som udgangspunkt er fradrag for tilskrevne renter, idet disse anses for betalte, hvis renternes debitering på kassekreditten kan holdes indenfor dens maksimum.

Der kan også henvises til ligningslovens § 5, stk. 8, der omhandler fradrag efter betalingsprincippet. Her er det direkte anført, at renteudgifter anses for at være betalt, når de af et pengeinstitut "tilskrives" den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum."

Som anført adskiller nedsparingskreditten sig fra en almindelig kassekredit i B på 3 punkter: sikkerhed, løbetid og i visse tilfælde udbetalingsforløb. Det er B A/S' opfattelse, at disse 3 forskelle ikke vil påvirke fradragstidspunktet for tilskrevne renter.

Afslutningsvis skal det anføres, at B Nedsparingskredit adskiller sig fra den kreditfacilitet, der er behandlet af Skatterådet i SKM2010.17.SR.

Modsat kreditfaciliteten i SKM2010.17.SR bliver B Nedsparingskredit reduceret, hver gang der tilskrives renter - reduktionen af kreditten sidestilles med betaling. Hvis der var givet henstand med betaling af de tilskrevne renter, ville den løbende rentetilskrivning og renteniveauet ikke påvirke størrelsen af kreditfaciliteten i nedadgående retning. Var der ydet henstand med betaling af renter, ville kredittens maksimum løbende skulle opskrives, som det var tilfældet i SKM2010.17.SR.

Under henvisning til det ovenfor anførte, er det B A/S' opfattelse, at kunder med en nedsparingskredit har skattemæssigt fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, da der ikke er givet henstand med betaling og da renterne i øvrigt anses for at være betalt på tilskrivningstidspunktet. Dette gælder i de tilfælde hvor hele nesparingskreditten er til fri disposition, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater og i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kunder, som optager en B Nedsparingskredit, kan foretage fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor hele nedsparingskreditten er til fri disposition.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

(...)

e) renter af prioriteter og anden gæld samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

(...)

Ligningslovens § 5

Renteudgifter vedr. gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

(...)

Stk.8. Renteudgifter mv., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

(...)

Forarbejder

Den ordlyd som nu står i ligningslovens § 5, stk. 8, 3. pkt., blev indsat ved lov nr. 203 af 17. maj 1984.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

"Efter bestemmelsen er det som udgangspunkt en forudsætning, at kreditors krav på renter faktisk er blevet opfyldt. En renteudgift m.v. anses dog for betalt, når renteudgiften af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer debiteres den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende inden for det aftalte maksimum, idet denne betalingsform kan sidestiles med kontant betaling.

(...)

En kassekredits maksimum må bero på den indbyrdes aftale mellem den skattepligtige og pengeinstituttet. De renteudgifter, der debiteres en kassekredit udover det aftalte maksimum, må som udgangspunkt anses for ikke betalt. Hvis kassekredittens maksimum efterfølgende forhøjes kan renteudgifterne anses for betalt, såfremt de ligger indenfor det nye maksimum. Der må i denne forbindelse som udgangspunkt lægges vægt på, hvad fordringshaverens kontoudtog udviser.

Den foreslåede regel om, at betaling i visse tilfælde anses at foreligge ved den blotte debitering på en kassekredit eller lignende, må anses som udtryk for, at kassekreditten tilsiger at give kontohaveren en betalingsmulighed. Såfremt en efterfølgende udvidelse af kreditten alene tilsiger at skabe dækning for rentedebitering og således ikke er udtryk for en reel udvidelse af kreditten, kan egentlig betaling dog ikke antages at foreligge."

Praksis

SKM2010.17.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kunde kunne få fradragsret for årets tilskrevne renter på en kreditfacilitet, hvor kontoens maksimum fast opskrives med årets tilskrevne renter. Af afgørelsen fremgår følgende:

"Det følger af ligningslovens § 5, stk. 1, at renteudgifter vedr. gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling.

Det fremgår endvidere af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.E.1.1.2, at renten skal være forfalden. Forfaldne renter kan som udgangspunkt fratrækkes, hvad enten de faktisk betales eller blot debiteres den pågældende konto.

Det er således en forudsætning for fradragsretten, at et rentebeløb må anses for at være forfaldent, og såfremt der på forhånd er givet henstand med rentebetalingen, må forfaldstidspunktet, og dermed fradragsretten, anses for udskudt.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om et låneforhold. Der er herved lagt vægt på, at kunden får udbetalt hele lånesummen ved aftalens indgåelse, og det er ikke meningen, at kunden kan indbetale til eller trække på "kontoen" løbende.

I denne sag er det allerede fra lånets optagelse aftalt, at lånebeløbet - og dermed også de tilskrevne renter - først skal betales, når hele lånet forfalder til betaling.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at man allerede ved indgåelse af en låneaftale på de skitserede vilkår, har fået henstand med betaling af renterne indtil det tidspunkt, hvor hele lånet forfalder til betaling. Renterne kan således først anses for forfaldne på dette tidspunkt, jf. principperne i TfS 1998, 656 LR og SKM 2001.660H.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er fradragsret for renteudgifterne i de år, hvor de bliver tilskrevet gælden, idet renterne ikke kan anses for forfaldne, jf. ligningsklovens § 5, stk. 1."

Den juridiske vejledning 2014-1, C.A.11.2.1, Hvad er renteudgifter?

(...)

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

(...)

Den juridiske vejledning 2014-1, C.A.11.2.6.1, På hvilket tidspunkt kan renteudgifter fradrages?

(...)

Regel

Forfaldne renter kan som hovedregel fratrækkes, uanset om de faktisk betales eller ej. Se LL § 5, stk. 1, 1. pkt. og skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 8.1.1.

Forfaldstidspunkt er som udgangspunkt det betalingstidspunkt, der er aftalt i gældsforholdet.

Hvis der inden forfaldsdagen er givet henstand med rentebetalingen, anses forfaldstidspunktet for udskudt. Hvis henstanden først aftales efter forfaldsdagen, er forfaldsdagen ikke udskudt, og der er fradrag for renterne.

Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne, om et rentebeløb må anses for forfaldent eller der på forhånd er givet henstand med betalingen. Der kan bl.a. lægges vægt på, om der skal beregnes renters rente.

(...)

En kassekredits maksimum beror på aftalen mellem den skattepligtige og pengeinstituttet. De renteudgifter, der debiteres en kassekredit ud over det aftalte maksimum, anses som udgangspunkt ikke for betalte. Hvis kassekredittens maksimum efterfølgende forhøjes, anses renteudgifterne for betalt, hvis de ligger inden for det nye maksimum. Der lægges vægt på, hvad fordringshaverens kontoudtog udviser. Reglen om, at betaling i visse tilfælde anses at foreligge ved den blotte debitering på en kassekredit eller lignende, anses som udtryk for, at kassekreditten indenfor det aftalte maksimum tilsigter at give kontohaveren et reelt betalingsmiddel. Hvis en efterfølgende udvidelse af kreditten kun tilsigter at skabe dækning for pengeinstituttets rentedebitering og ikke er udtryk for en reel udvidelse af kreditten, antages egentlig betaling ikke at foreligge. Det beror på en konkret vurdering af årets samlede bevægelser på kassekreditten, om der er renter i restance fra tidligere indkomstår. Se TfS 1999, 145 LSR.

(...)

Begrundelse

Der er tale om debitorer, som kan foretage fradrag for forfaldne renteudgifter, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Det er oplyst, at ved optagelse af kreditten beregnes den maksimale trækningsret. Denne trækningsret er den samme gennem hele kredittens løbetid, uanset om udbetaling sker via rater eller om der frit kan disponeres over kreditten. Når der tilskrives renter, bliver den disponible trækningsret reduceret. Den maksimale trækningsret forhøjes ikke med tilskrevne renter.

Det er også oplyst, at der beregnes renter af de trukne beløb samt de allerede tilskrevne renter.

Af ligningslovens § 5, stk. 8, 3. pkt. fremgår, at renteudgifter mv. anses for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

Af forarbejderne til lovforslaget, hvor teksten i ligningslovens § 5, stk. 8, 3. pkt. blev indsat, fremgår, at betaling i visse tilfælde anses at foreligge ved den blotte debitering på en kassekredit eller lignende. Der henses til at kassekreditten må anses som udtryk for, at kassekreditten tilsiger at give kontohaveren en betalingsmulighed. Såfremt en efterfølgende udvidelse af kreditten alene tilsiger at skabe dækning for rentedebitering og således ikke er udtryk for en reel udvidelse af kreditten, kan egentlig betaling dog ikke antages at foreligge.

I SKM2010.17.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at en kunde kunne få fradrag for årets tilskrevne renter, var der tale om, at kontoens maksimum fast blev opskrevet med årets tilskrevne renter.

I denne sag er der tale om, at der fra starten indgås en aftale om, at debitor har et kreditmaksimum. Den tilskrevne rente forhøjer ikke den maksimale trækningsret tilsvarende, men mindsker i stedet for den disponible trækningsret. Det vil sige, at den tilskrevne rente kan rummes inden for det kreditmaksimum, som på forhånd er aftalt mellem kunden og banken.

Når den tilskrevne rente kan rummes inden for det kreditmaksimum, der er aftalt ved oprettelse af kontoen, finder SKAT, at renten kan fradrages efter ligningslovens § 5, stk. 1, i det indkomstår, hvor renten tilskrives kontoen, da renten må anses for at være forfalden og betalt, da kontoen må anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit, når debitor har kontoen til fri dispositioner.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se SKATs indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at kunder, som optager en B Nedsparingskredit, kan foretage fradrage for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

SKAT henviser til gennemgangen af begrundelsen under spørgsmål 1.

SKAT finder, at det ikke har betydning, at pengene til debitor udbetales i rater. Det er dog en betingelse for rentefradrag, at de aftalte rater er af en størrelse, som tilsiger at kreditmaksimum rummer mulighed for at tilskrive renter, og at den tilskrevne rente kan rummes inden for det kreditmaksimum, der er aftalt ved oprettelse af kontoen.

Hvis begge betingelser er opfyldt, finder SKAT, at renten kan fradrages efter ligningslovens § 5, stk. 1, i det indkomstår, hvor renten tilskrives kontoen. Renten må således anses for at være forfalden og betalt, da kontoen må anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit, uanset at pengene til debitor efter aftalen skal udbetales i rater.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se SKATs indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at kunder, som optager en B Nedsparingskredit, kan foretage skattemæssige fradrag for de i indkomståret tilskrevne renter, i de tilfælde hvor nedsparingskreditten udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af begrundelsen under spørgsmål 1.

Begrundelse

SKAT henviser til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

SKAT finder, at det ikke har betydning, at pengene til debitor udbetales i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering. Det er dog en betingelse for rentefradrag, at de aftalte rater og engangsudbetalingen samlet er af en størrelse, som tilsiger at kreditmaksimum rummer mulighed for at tilskrive renter, og at den tilskrevne rente kan rummes inden for det kreditmaksimum, der er aftalt ved oprettelse af kontoen.

Hvis begge betingelser er opfyldt, finder SKAT, at renten kan fradrages efter ligningslovens § 5, stk. 1, i det indkomstår, hvor renten tilskrives kontoen. Renten må således anses for at være forfalden og betalt, da kontoen må anses for et betalingsmiddel på tilsvarende vis som en kassekredit, uanset at pengene til debitor efter aftalen skal udbetales dels som en engangsudbetaling ved oprettelse af kreditten og i rater.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se SKATs indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter