Dato for udgivelse
20 Oct 2014 14:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Oct 2014 10:06
SKM-nummer
SKM2014.719.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 17-2140/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Tilsyn, kontrol, genoptagelse, anbragt, familiepleje
Resumé

Spørgsmålet var, om A og BAs indkomst som døgnplejefamilie for anbragte børn i 2009 og 2010 var oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed eller som lønmodtagerindkomst.

Retten lagde til grund, at de kommunale myndigheder havde tilsyns- og kontrolbeføjelser over for A og BA, at der var fastsat faste takster for det vederlag, de modtog pr. døgn, hvor et barn var anbragt, at vederlaget blev udbetalt periodisk, at de havde ret til opsigelsesvarsel, at de var omfattet af ferielovens bestemmelser, og at vederlaget hidtil havde været udbetalt månedligt som A-indkomst, hvori der blev indeholdt A-skat.

Retten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at A og BA havde afholdt udgifter i forbindelse med plejeopgaverne, der oversteg de beløb til dækning af familiens og børnenes fornødenheder, der blev refunderet af de anbringende kommuner. Retten lagde således til grund, at A og BA havde modtaget vederlag for det udførte arbejde samt refusion af de omkostninger, der var forbundet med at være plejefamilie.

Uanset at der tillige forelå omstændigheder, der kunne tale for at anse A og BA som selvstændig erhvervsdrivende, måtte de på denne baggrund og efter en samlet vurdering anses for at have været lønmodtagere i 2009 og 2010.

Retten fandt derfor ikke grundlag for at genoptage A og BAs skatteansættelser for 2009 eller at anse dem for selvstændigt erhvervsdrivende i 2010. Som følge heraf tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 43, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.A.3.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning C.C.1.2.2


Parter

A
(Advokat Simon B. Clark)

og

BA
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne, A og BA, i indkomstårene 2009 og 2010, skal anses som selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig henseende ved udførelsen af deres hverv som plejefamilie for anbragte børn.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1. 

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgernes skatteansættelse for 2009 skal genoptages.

2.

Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerne skal anses som selvstændigt erhvervsdrivende i indkomståret 2010.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Der er dog i dommen gengivet de under hovedforhandlingen afgivne forklaringer.

Landsskatteretten afsagde den 5. september 2012 kendelse vedrørende A for indkomståret 2009. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med jobbet som plejefamilie.

Landsskatterettens afgørelse (12-01697)

SKAT har ikke efter anmodning ændret grundlaget for klagerens skat.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle tre plejebørn i 2009. De får et fjerde barn i 2010.

Både klageren og klagerens samlever er hjemmegående. De har været plejefamilie i 18 år, hvor de har været betragtet som lønmodtagere.

Ifølge SKATs kontroloplysninger har klageren i 2009 modtaget 300.749 kr. fra X Kommune som A-indkomst. Klageren er medlem af ... Landsforbund. Ægtefællen har modtaget 300.643 kr. fra Y Kommune og 300.303 fra Z Kommune, og er medlem af ... Forbund. Der er for begge to tale om plejevederlag.

Det fremgår af klagerens og ægtefællens lønseddel, at der betales AM-bidrag og ATP, samt at de optjener ret til feriedage.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" for de tre børn indgået henholdsvis i 2002, 1999 og 2008 fremgår, at der betales et vederlag pr. dag / måned for de tre børn på 658 kr., 18.526 kr. og 23.849 kr., herudover betales udgifter til kost og logi på pr. dag / måned på 124 kr., 3.468 kr. og 4.471 kr. Endelig betales udgifter til lommepenge / beklædning pr. dag / måned på 10,86 kr., 304 kr. og 390 kr.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" af 20. februar 2002 (vedrørende 16 måneder gammelt barn), punkt 6 fremgår følgende:

1. 

Nødvendig transport i.h.t. Statens laveste takst.

2.

Jule- og fødselsdagsgaver i.h.t. cirkulære.

3.

Lægeordineret medicin efter regning.

4.

Max 1 fritidsaktivitet samt rimelige følgeudgifter.

5.

Skader over kr. 300,00 kr. tages op til vurdering i Y Kommune

6.

Plejefamilien må ikke tage andre børn i pleje uden aftale med Y Kommune.

Af kontrakt af 20. august 1999 (vedrørende 16 mdr. gammelt barn) fremgår punkt 1. Herudover fremgår, at særligt udstyr til småbørn, herunder trip-trap og autostol kan bevilges efter nærmere aftale. Af kontrakt af 3. marts 2008 (vedrørende 3 mdr. gammel baby) fremgår punkt 1 og 5 samt

"...

Der påhviler ikke plejefamilien andre udgifter end de almindelig til underhold. Eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen

..."

Klageren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 indenfor den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men henblik på at blive anset for selvstændig erhvervsdrivende.

Af det indsendte regnskab af 25. september 2011 for indkomståret 2009 fremgår en nettoomsætning på 1.093.393 kr., heraf udgør 77.034 kr. refusion kost, 2.249 kr. øvrige refusioner og 112.414 kr. refusion Z og Y Kommune. Lokaleudgifter er fratrukket med 46.874 kr., husholdning m.m. med 86.943 kr., samt andre stykomkostninger med 35.304 kr., hvilket giver et dækningsbidrag på 890.704 kr. Under kapacitetsomkostninger fremgår autodrift med 16.019 kr. og administrationsomkostninger med 17.462 kr. Renteudgifter udgør 87 kr. Årets resultat er oplyst til 890.704 kr. Der er ingen aktiver i virksomheden.

Lokaleudgifter dækker ejendomsskatter, vand, varme, el, licens, forsikring og vedligeholdelse, hvor halvdelen er skønnet som privat. Husholdningsudgifter dækker forplejning, apotek, beklædning børn, vinduespudser, hvor halvdelen ligeledes er skønnet som privat. Andre stykomkostninger dækker udgifter til udflugter, ferie, legetøj, bladhold, dyrehold, gaver og fester. Administrationsudgifter udgør udgifter til telefon, samt revisor.

Børnene passes i den private bolig, og klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at alle børnene er fysisk og psykisk velfungerende, og at de således ikke har brug for særlige hjælpemidler eller indretning. Foruden plejebørnene har ægteparret et hjemmeboende barn født i 1988.

SKAT har ved afgørelse af 29. marts 2012 ændret klagerens selvangivne indkomst for 2010 med henvisning til nærværende afgørelse. Det selvangivne overskud af virksomhed på 360.656 kr. er nedsat til 0 kr. og ansat lønindkomst er ændret fra 0 kr. til 384.317 kr.

SKATs afgørelse

Anmodning om ændring af skatteansættelsen er ikke imødekommet, idet SKAT ikke mener, at klageren kan anses som erhvervsdrivende.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Af Serviceloven fremgår følgende:

Ved ansættelse som plejefamilie bliver der udfærdiget en kontrakt.

Af kontrakten fremgår aflønning (antal vederlag) omkostningsdel (fast ydelse) og lommepenge/tøjpenge. Omkostninger samt lommepenge / tøjpenge er fastsat af Socialministeriet. Aflønning / antal vederlag fastsættes ud fra barnets problemstilling og KL's vejledning på området. Gælder dog ikke for netværksfamilier, der kun oppebærer omkostningsdel. Hvis plejeopgaven ændrer karakter, vil kontrakten blive taget op til ny vurdering.

Vederlaget er en skattepligtig indtægt for plejefamilien, hvorimod omkostningsdelen er en skattefri ydelse.

Lomme- og tøjpenge er ikke skattepligtige for plejebarnet og udbetales til plejebarnets nem-konto.

De indgåede kontrakter om formidlet døgnophold er udarbejdet i henhold til reglerne i Serviceloven og KLs taksttabel. Ifølge beskrivelser fra Y kommune, X kommune og Z kommune dækker kost- og logi-andelene alle de udgifter som klageren måtte have i forbindelse med familieplejen.

Der er mellem kommunerne og klageren indgået kontrakter om formidlet døgnophold, hvoraf det fremgår at der er aftale om løbende arbejdsydelse. Lønnen er beregnet ud fra faste takster som det er almindeligt i tjenesteforhold. Lønnen udbetales periodisk og er nettoindkomst for klageren.

Af kontrakterne fremgår det, at der ikke påhviler klageren andre udgifter end de til almindelig underhold og eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen. Der stilles endvidere særligt udstyr til småbørn til rådighed. Skader forvoldt af plejebørnene på klagerens ejendom eller ejendele som ikke er omfattet af klagerens egen forsikring kan klageren søge om erstatning for hos kommunen. Af kontrakterne fremgår der også et gensidigt opsigelsesvarsel og af lønsedlerne fremgår det, at klageren betaler ATP og at klageren er omfattet af ferieloven.

Klageren opfylder i større eller mindre grad samtlige punkter som ligger til grund for en konkret vurdering af om der er tale om et tjenesteforhold.

Lønnen som klageren modtager, skal henregnes til A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og stk. 2, da lønnen er for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Lønnen udgør derfor en nettoindkomst for klageren.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1, nr. 1 (lov nr. 471 af 12. juni 2009), definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket "beskæftigelse" som udgangspunkt til samme indhold som anvendes i for eksempel ATP-loven og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med sikringslignende karakter.

Ifølge ATP-loven (lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009) er en lønmodtager en person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et tjenesteforhold, uanset aflønningsformen.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren og hendes ægtefælle udøver for egen regning og risiko selvstændig virksomhed som plejefamilie med det formål at opnå et overskud. Ifølge ligningslovens § 9, stk. 7, kan døgnpleje drives som selvstændig virksomhed. Dette følger tillige af SKATs hjemmeside, jf. fremlagte bilag.

Klageren og hendes ægtefælle tilrettelægger og udfører arbejdet med plejebørnene uden anden instruks fra de anbringende kommuner, end det der følger af kommunernes almindelige ansvar for og tilsynspligt vedrørende anbragte børn. Endelig er parret ikke ved de indgående aftaler afskåret fra at have flere plejebørn. Optagelsen af dagplejebørn sker dog altid efter gensidig aftale.

Ifølge Vestre Landsrets dom af 20. januar 2005 (UfR 2005.1376) fastslås det, at familieplejere ikke kan anses for at være ansat af kommunen. Familieplejeren fandtes ikke undergivet kommunes instruktionsbeføjelse og havde ikke indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen og var heller ikke omfattet af funktionærloven. Kommunernes Landsforening har i et notat af 20. december 2005 anført, at familieplejere skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, j.nr. 2-8-1852-0498.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kontrakterne, som er udarbejdet i henhold til serviceloven, at klageren, som plejefamilie modtager et månedligt nettovederlag for at have et plejebarn boende, og at hun derudover får dækket udgifterne til barnets ophold i hjemmet i form af faste takster, som skal dække kost og logi, samt tøj og lommepenge, samt at øvrige udgifter kan dækkes efter ansøgning. Det følger endvidere af serviceloven, at familieplejere har ret til et opsigelsesvarsel (løndelen), og at de er omfattet af ferieloven.

Uanset at kommunen, som klagerens hvervgiver, ikke har nogen instruktionsbeføjelse i forhold til klagerens arbejde, kan klageren ikke under disse omstændigheder, i skattemæssig henseende, anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet klageren ikke anses for at udøve en virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Der er henset til, at klageren ikke har omkostninger som følge af plejeforholdet, som ikke dækkes af kommunen, og dermed ikke bærer nogen risiko, i modsætning til plejefamilien i Landsskatterettens kendelse af 13. november 2011, j. nr. 2-8-1852-0498, hvor der var tale om to meget adfærdsvanskelige og plejekrævende børn, og hvor plejefamilien havde anskaffet to ejendomme i henholdsvis Spanien og Sverige samt en kassevogn for at kunne tilgodese plejebørnenes behov.

Der henvises til de kriterier, som er givet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1 for lønmodtagere.

..."

Landsskatteretten afsagde den 19. april 2013 kendelse vedrørende BA for indkomståret 2010. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med jobbet som plejefamilie.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomsten er forhøjet med i alt 266.289 kr., idet SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle tre plejebørn i 2009. De får et fjerde barn i 2010.

Både klageren og klagerens ægtefælle er hjemmegående i det påklagede indkomstår. De har været plejefamilie i 18 år, hvor de har været betragtet som lønmodtagere.

Ifølge SKATs kontroloplysninger har klageren i 2010 modtaget 317.461 kr. fra Y Kommune og 311.099 kr. fra Z Kommune i plejevederlag. Klageren er medlem af ... Forbund. Det fremgår af klagerens lønseddel, at der betales AM-bidrag og ATP, samt at han optjener ret til feriedage.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" for de fire børn indgået henholdsvis i 2002, 1999, 2008 og 2010 fremgår, at der betales et vederlag pr. dag / måned for de fire børn på 658 kr., 18.526 kr., 23.849 kr. og 22.082 herudover betales udgifter til kost og logi på pr. dag / måned på 124 kr., 3.468 kr., 4.471 kr. og 4.836 kr. Endelig betales udgifter til lommepenge / beklædning pr. dag / måned på 10,86 kr., 304 kr. og 390 kr. Der betales ikke lommepenge / beklædning til det 4. barn, som er nyfødt.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" af 20. februar 2002 (vedrørende 16 måneder gammelt barn), punkt 6 fremgår følgende:

1.

Nødvendig transport i.h.t. Statens laveste takst.

2.

Jule- og fødselsdagsgaver i.h.t. cirkulære.

3.

Lægeordineret medicin efter regning.

4.

Max 1 fritidsaktivitet samt rimelige følgeudgifter.

5.

Skader over kr. 300,00 kr. tages op til vurdering i Y Kommune

6.

Plejefamilien må ikke tage andre børn i pleje uden aftale med Y Kommune.

Af kontrakt af 20. august 1999 (vedrørende 16 mdr. gammelt barn) fremgår punkt 1. Herudover fremgår, at særligt udstyr til småbørn, herunder trip-trap og autostol kan bevilges efter nærmer aftale. Af kontrakt af 3. marts 2008 (vedrørende 3 mdr. gammel baby) fremgår punkt 1 og 5 samt

"...

Der påhviler ikke plejefamilien andre udgifter end de almindelig til underhold. Eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen.

..."

Klagerens revisor indsendte den 9. juni 2011 udvidet selvangivelse vedlagt regnskab for 2010 for H1 v/A og BA. Overskud af selvstændig virksomhed (plejefamilie) er selvangivet til 360.656 kr.

Af det indsendte regnskab af 23. maj 2011 for indkomståret 2010 fremgår en nettoomsætning på 1.092.130 kr., heraf udgør 65.921 kr. refusion kost, 11.881 kr. refusion kørsel og 1.450 kr. øvrige refusioner. Ejendommens udgifter er fratrukket med 67.616 kr., øvrige udgifter med 153.250 kr., samt andre stykomkostninger med 82.923 kr., hvilket giver et dækningsbidrag på 788.341 kr. Under kapacitetsomkostninger fremgår autodrift med 45.403 kr. og administrationsomkostninger med 21.626 kr. Renteudgifter udgør 37 kr. Årets resultat er angivet til 721.275 kr. Der er ingen aktiver i virksomheden.

Ejendommens udgifter dækker ejendomsskatter, vand, varme, el, licens, forsikring og vedligeholdelse, hvor halvdelen er skønnet som privat. Øvrige udgifter dækker forplejning, apotek, beklædning børn, vinduespudser, hvor halvdelen ligeledes er skønnet som privat. Andre stykomkostninger dækker udgifter til udflugter, ferie, legetøj, bladhold, dyrehold, gaver og fester. Administrationsudgifter udgør udgifter til telefon, samt revisor.

Børnene passes i den private bolig, og klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at alle børnene er fysisk og psykisk velfungerende, og at de således ikke har brug for særlige hjælpemidler eller indretning. Foruden plejebørnene har ægteparret et hjemmeboende barn født i 1988.

SKAT traf den 27. februar 2012 afgørelse vedrørende 2009, hvorefter anmodning om genoptagelse med henblik på at ændre den ansatte lønindkomst til overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed ikke blev imødekommet.

SKATs afgørelse

Det selvangivne overskud af virksomhed på 360.656 kr. er nedsat til 0 kr. og lønindkomst er ændret fra 0 kr. til 628.560 kr.

Der er henvist til SKATs afgørelse af 27. februar 2012 for indkomståret 2009.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren og hans ægtefælle udøver for egen regning og risiko selvstændig virksomhed som plejefamilie med det formål at opnå et overskud. Ifølge ligningslovens § 9, stk. 7, kan døgnpleje drives som selvstændig virksomhed. Dette følger tillige af SKATs hjemmeside.

Klageren og hans ægtefælle tilrettelægger og udfører arbejdet med plejebørnene uden anden instruks fra de anbringende kommuner, end det der følger af kommunernes almindelige ansvar for og tilsynspligt vedrørende anbragte børn. Endelig er parret ikke afskåret ved de indgående aftaler fra at have flere plejebørn. Optagelsen af dagplejebørn sker dog altid efter gensidig aftale.

Ifølge Vestre Landsrets dom af 20. januar 2005 (UfR 2005.1376) fastslås det, at familieplejere ikke kan anses for at være ansat af kommunen. Familieplejeren fandtes ikke undergivet kommunes instruktionsbeføjelse og havde ikke indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen og var heller ikke omfattet af funktionærloven. Kommunernes Landsforening har i et notat af 20. december 2005 anført, at familieplejere skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, j.nr. 2-8-1852-0498.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kontrakterne, at klageren og klagerens ægtefælle, som plejefamilie, modtager et månedligt nettovederlag for at have et plejebarn boende, og at de derudover får dækket udgifterne til barnets ophold i hjemmet i form af faste takster, som skal dække kost og logi, samt tøj og lommepenge, samt at øvrige udgifter kan dækkes efter ansøgning. Klageren og klagerens ægtefælle optjener endvidere ret til ferie.

Uanset at kommunen, som klagerens hvervgiver, ikke har nogen instruktionsbeføjelse i forhold til klagerens arbejde, kan klageren ikke under disse omstændigheder, i skattemæssig henseende, anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet klageren ikke anses for at udøve en virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Der er særlig henset til, at klageren ikke har omkostninger som følge af plejeforholdet, som ikke dækkes af kommunen, og dermed ikke bærer nogen økonomisk risiko, i modsætning til plejefamilien i Landsskatterettens kendelse af 13. november 2011, j. nr. 2-8-1852-0498, hvor der var tale om to meget adfærdsvanskelige og plejekrævende børn, og hvor plejefamilien havde anskaffet to ejendomme i henholdsvis Spanien og Sverige samt en kassevogn for at kunne tilgodese plejebørnenes behov.

Der henvises til de kriterier, som er givet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1 for lønmodtagere.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

..."

Landsskatteretten afsagde den 12. juni 2013 kendelse vedrørende BA for indkomståret 2009. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med jobbet som plejefamilie.

Landsskatterettens afgørelse (13-0122302)

SKAT har ikke på anmodning ændret klagerens skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle tre plejebørn i 2009. De får et fjerde barn i 2010.

Både klageren og klagerens ægtefælle er hjemmegående. De har været plejefamilie i 18 år, hvor de har været betragtet som lønmodtagere.

Ifølge SKATs kontroloplysninger har klageren i 2009 modtaget 300.643 kr. fra Y Kommune og 300.303 fra Z Kommune, og er medlem af ... Forbund. Klagerens ægtefælle har i 2009 modtaget 300.749 kr. fra X Kommune. Ægtefællen er medlem af ... Landsforbund. Der er for begge to tale om plejevederlag, udbetalt som A-indkomst.

Det fremgår af klagerens og ægtefællens lønseddel, at der betales AM-bidrag og ATP, samt at de optjener ret til feriedage.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" for de tre børn indgået i henholdsvis 2002, 1999 og 2008 fremgår, at der betales et vederlag pr. dag / måned for de tre børn på 658 kr., 18.526 kr. og 23.849 kr., herudover betales udgifter til kost og logi på pr. dag / måned på 124 kr., 3.468 kr. og 4.471 kr. Endelig betales udgifter til lommepenge / beklædning pr. dag / måned på 10,86 kr., 304 kr. og 390 kr.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" af 20. februar 2002 (vedrørende 16 måneder gammelt barn), punkt 6 fremgår følgende:

1.

Nødvendig transport i.h.t. Statens laveste takst.

2.

Jule- og fødselsdagsgaver i.h.t. cirkulære.

3.

Lægeordineret medicin efter regning.

4.

Max 1 fritidsaktivitet samt rimelige følgeudgifter.

5.

Skader over kr. 300,00 kr. tages op til vurdering i Y Kommune

6.

Plejefamilien må ikke tage andre børn i pleje uden aftale med Y Kommune.

Af kontrakt af 20. august 1999 (vedrørende 16 mdr. gammelt barn) fremgår punkt 1. Herudover fremgår, at særligt udstyr til småbørn, herunder trip-trap og autostol kan bevilges efter nærmer aftale. Af kontrakt af 3. marts 2008 (vedrørende 3 mdr. gammel baby) fremgår punkt 1 og 5.

Der påhviler ikke plejefamilien andre udgifter end de almindelige til underhold. Eventuelle andre udgifter søges dækket i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen.

Klageren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men henblik på at blive anset for selvstændig erhvervsdrivende.

Af det indsendte regnskab af 25. september 2011 for indkomståret 2009 fremgår en nettoomsætning på 1.093.393 kr., heraf udgør 77.034 kr. refusion kost, 2.249 kr. øvrige refusioner og 112.414 kr. refusion Z og Y Kommune. Lokaleudgifter er fratrukket med 46.874 kr., husholdning m.m. med 86.943 kr., samt andre stykomkostninger med 35.304 kr., hvilket giver et dækningsbidrag på 890.704 kr. Under kapacitetsomkostninger fremgår autodrift med 16.019 kr. og administrationsomkostninger med 17.462 kr. Renteudgifter udgør 87 kr. Årets resultat er oplyst til 890.704 kr. Der er ingen aktiver i virksomheden.

Lokaleudgifter dækker ejendomsskatter, vand, varme, el, licens, forsikring og vedligeholdelse, hvor halvdelen er skønnet som privat. Husholdningsudgifter dækker forplejning, apotek, beklædning børn, vinduespudser, hvor halvdelen ligeledes er skønnet som privat. Andre stykomkostninger dækker udgifter til udflugter, ferie, legetøj, bladhold, dyrehold, gaver og fester. Administrationsudgifter udgør udgifter til telefon, samt revisor.

Børnene passes i den private bolig, og klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at alle børnene er fysisk og psykisk velfungerende, og at de således ikke har brug for særlige hjælpemidler eller indretning. Foruden plejebørnene har ægteparret et hjemmeboende barn født i 1988.

SKATs afgørelse

Anmodning om ændring af skatteansættelsen er ikke imødekommet, idet SKAT ikke mener, at klageren kan anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Af Serviceloven fremgår følgende:

Ved ansættelse som plejefamilie bliver der udfærdiget en kontrakt.

Af kontrakten fremgår aflønning (antal vederlag) omkostningsdel (fast ydelse) og lommepenge/tøjpenge. Omkostninger samt lommepenge/tøjpenge er fastsat af Socialministeriet. Aflønning / antal vederlag fastsættes ud fra barnets problemstilling og KL's vejledning på området. Gælder dog ikke for netværksfamilier, der kun oppebærer omkostningsdel. Hvis plejeopgaven ændrer karakter, vil kontrakten blive taget op til ny vurdering.

Vederlaget er en skattepligtig indtægt for plejefamilien, hvorimod omkostningsdelen er en skattefri ydelse.

Lomme- og tøjpenge er ikke skattepligtige for plejebarnet og udbetales til plejebarnets nem-konto.

De indgåede kontrakter om formidlet døgnophold er udarbejdet i henhold til reglerne i Serviceloven og KLs taksttabel. Ifølge beskrivelser fra Y kommune, X kommune og Z kommune dækker kost- og logi-andelene alle de udgifter som klageren måtte have i forbindelse med familieplejen.

Der er mellem kommunerne og klageren indgået kontrakter om formidlet døgnophold, hvoraf det fremgår at der er aftale om løbende arbejdsydelse. Lønnen er beregnet ud fra faste takster som det er almindeligt i tjenesteforhold. Lønnen udbetales periodisk og er nettoindkomst for klageren.

Af kontrakterne fremgår det, at der ikke påhviler klageren andre udgifter end de til almindelig underhold og eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen. Der stilles endvidere særligt udstyr til småbørn til rådighed. Skader forvoldt af plejebørnene på klagerens ejendom eller ejendele som ikke er omfattet af klagerens egen forsikring kan klageren søge om erstatning for hos kommunen.

Af kontrakterne fremgår der også et gensidigt opsigelsesvarsel og af lønsedlerne fremgår det, at klageren betaler ATP og at klageren er omfattet af ferieloven.

Klageren opfylder i større eller mindre grad samtlige punkter som ligger til grund for en konkret vurdering af om der er tale om et tjenesteforhold.

Lønnen som klageren modtager, skal henregnes til A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og stk. 2, da lønnen er for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Lønnen udgør derfor en nettoindkomst for klageren.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1, nr. 1 (lov nr. 471 af 12. juni 2009), definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket "beskæftigelse" som udgangspunkt til samme indhold som anvendes i for eksempel ATP-loven og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med sikringslignende karakter.

Ifølge ATP-loven (lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009) er en lønmodtager en person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et tjenesteforhold, uanset aflønningsformen.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren og hans ægtefælle udøver for egen regning og risiko selvstændig virksomhed som plejefamilie med det formål at opnå et overskud. Ifølge ligningslovens § 9, stk. 7, kan døgnpleje drives som selvstændig virksomhed. Dette følger tillige af SKAT's hjemmeside. Klageren og hans ægtefælle tilrettelægger og udfører arbejdet med plejebørnene uden anden instruks fra de anbringende kommuner, end det der følger af kommunernes almindelige ansvar for og tilsynspligt vedrørende anbragte børn. Endelig er parret ikke ved de indgående aftaler afskåret fra at have flere plejebørn. Optagelsen af dagplejebørn sker dog altid efter gensidig aftale.

Ifølge Vestre Landsrets dom af 20. januar 2005 (UfR 2005.1376) fastslås det, at familieplejere ikke kan anses for at være ansat af kommunen. Familieplejeren fandtes ikke undergivet kommunes instruktionsbeføjelse og havde ikke indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen og var heller ikke omfattet af funktionærloven. Kommunernes Landsforening har i et notat af 20. december 2005 anført, at familieplejere skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, j.nr. 2-8-1852-0498.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kontrakterne, som er udarbejdet i henhold til serviceloven, at klageren, som plejefamilie modtager et månedligt nettovederlag for at have et plejebarn boende, og at han derudover får dækket udgifterne til barnets ophold i hjemmet i form af faste takster, som skal dække kost og logi, samt tøj og lommepenge, samt at øvrige udgifter kan dækkes efter ansøgning. Det følger endvidere af serviceloven, at familieplejere har ret til et opsigelsesvarsel (løndelen), og at de er omfattet af ferieloven.

Uanset at kommunen, som klagerens hvervgiver, ikke har nogen instruktionsbeføjelse i forhold til klagerens arbejde, kan klageren ikke under disse omstændigheder, i skattemæssig henseende, anses som selvstændigt erhvervsdrivende, idet klageren ikke anses for at udøve en virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Der er henset til, at klageren ikke har omkostninger som følge af plejeforholdet, som ikke dækkes af kommunen, og dermed ikke bærer nogen risiko, i modsætning til plejefamilien i Landsskatterettens kendelse af 13. november 2011, j. nr. 2-8-1852-0498, hvor der var tale om to meget adfærdsvanskelige og plejekrævende børn, og hvor plejefamilien havde anskaffet to ejendomme i henholdsvis Spanien og Sverige samt en kassevogn for at kunne tilgodese plejebørnenes behov.

Der henvises til de kriterier, som er givet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1 for lønmodtagere.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT's afgørelse, idet der ikke er grundlag for at ændre skatteansættelsen for 2009.

..."

Landsskatteretten afsagde den 21. juni 2013 [12. juni 2013.red.SKAT] kendelse vedrørende A for indkomståret 2010. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med jobbet som plejefamilie.

Landsskatterettens afgørelse (13-0122526)

Personlig indkomst

Indkomsten er forhøjet med i alt 3.181 kr., idet SKAT ikke har anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle tre plejebørn i 2009. De får et fjerde barn i 2010.

Både klageren og klagerens ægtefælle er hjemmegående i det påklagede indkomstår. De har været plejefamilie i 18 år, hvor de har været betragtet som lønmodtagere.

Ifølge SKATs kontroloplysninger har klageren i 2010 modtaget 73.215 kr. fra Y Kommune og 311.102 kr. fra Z Kommune i plejevederlag, i alt 384.317 kr. Vederlagene er indberettet som A-indkomst, hvoraf der er indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" for de fire børn indgået henholdsvis i 2002, 1999, 2008 og 2010 fremgår, at der betales et vederlag pr. dag / måned for de fire børn på 658 kr., 18.526 kr., 23.849 kr. og 22.082 herudover betales udgifter til kost og logi på pr. dag / måned på 124 kr., 3.468 kr., 4.471 kr. og 4.836 kr. Endelig betales udgifter til lommepenge / beklædning pr. dag / måned på 10,86 kr., 304 kr. og 390 kr. Der betales ikke lommepenge / beklædning til det 4. barn, som er nyfødt.

Af "Kontrakt om formidlet døgnophold" af 20. februar 2002 (vedrørende 16 måneder gammelt barn), punkt 6 fremgår følgende:

1.

Nødvendig transport i.h.t. Statens laveste takst.

2.

Jule- og fødselsdagsgaver i.h.t. cirkulære.

3.

Lægeordineret medicin efter regning.

4.

Max 1 fritidsaktivitet samt rimelige følgeudgifter.

5.

Skader over kr. 300,00 kr. tages op til vurdering i Y Kommune

6.

Plejefamilien må ikke tage andre børn i pleje uden aftale med Y Kommune.

Af kontrakt af 20. august 1999 (vedrørende 16 mdr. gammelt barn) fremgår punkt 1. Herudover fremgår, at særligt udstyr til småbørn, herunder trip-trap og autostol kan bevilges efter nærmer aftale. Af kontrakt af 3. marts 2008 (vedrørende 3 mdr. gammel baby) fremgår punkt 1 og 5 samt

"...

Der påhviler ikke plejefamilien andre udgifter end de almindelig til underhold. Eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde hos betalingskommunen.

..."

Klagerens revisor indsendte den 9. juni 2011 udvidet selvangivelse vedlagt regnskab for 2010 for H1 v/A og BA. Overskud af selvstændig virksomhed (plejefamilie) er selvangivet til 360.656 kr.

Af det indsendte regnskab af 23. maj 2011 for indkomståret 2010 fremgår en nettoomsætning på 1.092.130 kr., heraf udgør 65.921 kr. refusion kost, 11.881 kr. refusion kørsel og 1.450 kr. øvrige refusioner. Ejendommens udgifter er fratrukket med 67.616 kr., øvrige udgifter med 153.250 kr., samt andre stykomkostninger med 82.923 kr., hvilket giver et dækningsbidrag på 788.341 kr. Under kapacitetsomkostninger fremgår autodrift med 45.403 kr. og administrationsomkostninger med 21.626 kr. Renteudgifter udgør 37 kr. Årets resultat er på 721.275 kr., hvor 50 % er indberettet på hver af ægtefællerne. Der er ingen aktiver i virksomheden.

Ejendommens udgifter dækker ejendomsskatter, vand, varme, el, licens, forsikring og vedligeholdelse, hvor halvdelen er skønne som privat. Øvrige udgifter dækker forplejning, apotek, beklædning børn, vinduespudser, hvor halvdelen ligeledes er skønnet som privat. Andre stykomkostninger dækker udgifter til udflugter, ferie, legetøj, bladhold, dyrehold, gaver og fester. Administrationsudgifter udgør udgifter til telefon, samt revisor.

Børnene passes i den private bolig, og klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at alle børnene er fysisk og psykisk velfungerende, og at de således ikke har brug for særlige hjælpemidler eller indretning. Foruden plejebørnene har ægteparret et hjemmeboende barn født i 1988.

SKAT traf den 27. februar 2012 afgørelse vedrørende 2009, hvorefter anmodning om genoptagelse med henblik på at ændre den indberettede lønindkomst til overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed ikke blev imødekommet.

SKATs afgørelse

Det selvangivne overskud af virksomhed på 360.656 kr. er nedsat til 0 kr., renter på 18 kr. er ikke godkendt fratrukket i virksomheden og løn er ansat til 384.317 kr.

Der er henvist til SKATs afgørelse af 27. februar 2012 for indkomståret 2009.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren og hendes ægtefælle udøver for egen regning og risiko selvstændig virksomhed som plejefamilie med det formål at opnå et overskud. Ifølge ligningslovens § 9, stk. 7, kan døgnpleje drives som selvstændig virksomhed. Dette følger tillige af SKATs hjemmeside.

Klageren og hendes ægtefælle tilrettelægger og udfører arbejdet med plejebørnene uden anden instruks fra de anbringende kommuner, end det der følger af kommunernes almindelige ansvar for og tilsynspligt vedrørende anbragte børn. Endelig er parret ikke afskåret ved de indgående aftaler afskåret fra at have flere plejebørn. Optagelsen af dagplejebørn sker dog altid efter gensidig aftale.

Ifølge Vestre Landsrets dom af 20. januar 2005 (UfR 2005.1376) fastslås det, at familieplejere ikke kan anses for at være ansat af kommunen. Familieplejeren fandtes ikke undergivet kommunes instruktionsbeføjelse og havde ikke indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen og var heller ikke omfattet af funktionærloven. Kommunernes Landsforening har i et notat af 20. december 2005 anført, at familieplejere skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, j.nr. 2-8-1852-0498.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af kontrakterne, at klageren og klagerens ægtefælle, som plejefamilie, modtager et månedligt nettovederlag for at have et plejebarn boende, og at de derudover får dækket udgifterne til barnets ophold i hjemmet i form af faste takster, som skal dække kost og logi, samt tøj og lommepenge, samt at øvrige udgifter kan dækkes efter ansøgning. Klageren og klagerens ægtefælle optjener endvidere ret til ferie.

Uanset at kommunen, som klagerens hvervgiver, ikke har nogen instruktionsbeføjelse i forhold til klagerens arbejde, kan klageren ikke under disse omstændigheder, i skattemæssig henseende, anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet klageren ikke anses for at udøve en virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Der er særlig henset til, at klageren ikke har omkostninger som følge af plejeforholdet, som ikke dækkes af kommunen, og dermed ikke bærer nogen økonomisk risiko, i modsætning til plejefamilien i Landsskatterettens kendelse af 13. november 2011, j. nr. 2-8-1852-0498, hvor der var tale om to meget adfærdsvanskelige og plejekrævende børn, og hvor plejefamilien havde anskaffet to ejendomme i henholdsvis Spanien og Sverige samt en kassevogn for at kunne tilgodese plejebørnenes behov.

Der henvises til de kriterier, som er givet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1 for lønmodtagere.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet .... Sagsøgerne besluttede efter at deres egne børn blev ældre, at prøve at hjælpe andre børn. I begyndelsen fungerede de som aflastningsfamilie. Efterhånden udviklede de et samarbejde med forskellige kommuner. I 1998 solgte de deres daværende hus. De havde for lidt plads, idet de nu var aflastningsfamilie for to børn. Samme år købte de deres nuværende bolig. De købte huset fordi de gerne ville have mere plads til sig selv og deres børn og plejebørn. De søgte herefter om, at få flere børn i pleje. Dette var en del af begrundelsen for at købe det nye store hus. I oktober 1999 fik de IF i pleje. I den forbindelse opsagde hun sit job som .... I 2002 fik de tillige IK i pleje, hvorefter BA opsagde sit daværende job. De fysiske rammer betyder meget for børnenes trivsel. I 2008 fik de ND i pleje. ND var 3 måneder, da han blev anbragt februar 2008. Deres foreløbig seneste plejebarn er NK, der er halvbror til ND. NK blev anbragt kort efter sin fødsel i september 2010. Huset har et ekstra værelse. Dette værelse anvendes til forældrenes samvær med børnene. Sagsøgerne bliver jævnligt kontaktet og forespurgt om de kan tage flere børn. De har indtil videre sagt nej. Sagsøgerne siger endvidere nej til forespørgsler om akutanbringelser. Sagsøgerne holder ferie med alle børnene, og har til denne brug en stor campingvogn med adskilte soveafdelinger. I 2013 og 2014 har sagsøgerne været på ferie uden børn for første gang i 28 år. Når sagsøgerne har været på ferie uden børn passede sagsøgernes søn og svigerdatter børnene. Dette ændrer ikke plejevederlaget. Sagsøgernes søn og svigerdatter modtager ikke vederlag for deres hjælp. Sagsøgerne mødes med andre plejefamilier på kurser og i netværksgrupper. Det var i denne forbindelse, at de blev opmærksomme på, at der er andre plejefamilier, der er organiseret som selvstændige. Derefter tog de kontakt til en revisor. Der er flere andre i deres netværk, der har færre plejebørn og på trods heraf er anerkendt som selvstændige. De blev anbefalet, at kontakte revisor NJ. Hvis de bliver syge må de selv løse dette. De skal sørge selv for at tegne pensionsordninger, idet dette ikke er en del af ansættelsen. For at blive godkendt som plejefamilie skal man gennemføre et grundkursus. Udgifterne til dette afholdes af kommunen. Da de har tilknytning til flere kommuner kommer de på flere kurser. De har også selv betalt for to kurser. Hvis de opsagde deres kontrakter, ville de være uden indtægt. De kan i givet fald kontakte deres fagforeninger. Hun er medlem af ... Landsforbund. I givet fald, måtte de sælge gården. Deres regnskab mangler dokumentation for nogen af udgifterne. Dette skyldes, at deres tidligere revisor oplyste, at hvis de ikke havde dokumentation for en udgift, kunne de blot lave et "blåt bilag", bestående af en blå seddel. "Det blå bilag" udgjorde i følge den tidligere revisor den fornødne dokumentation. De har nu fået ny revisor, og dette er ændret. Det har derfor nu ikke mange "blå bilag". Da hendes bror blev skilt boede han i en periode hos sagsøgerne. Han boede og spiste med i denne periode. Han boede hos dem i en periode fra 2009 eller 2010 og indtil først på året 2014. G1 ApS var et selskab, der i en periode benyttede nogen lokaler i stalden.

BA har forklaret blandt andet, at han opsagde sit job som ... da de fik IK i pleje. Han har deltaget i de obligatoriske kurser og er godkendt som plejer. Han har ombygget deres hus sammen med sin stedfar. Årsagen til købet af huset var, at de gerne ville arbejde med børn. Børnene trives på ejendommen. Dette skyldes blandt andet, at der er god plads på ejendommen. Kommunen giver udtryk for at de er meget tilfredse med det arbejde sagsøgerne udfører. Sagsøgerne har selv bekostet den legeplads, der findes på ejendommen, og de har ikke søgt kommunerne om refusion i den forbindelse. G1 ApS var et firma, der fik lov at låne en bygning på sagsøgernes ejendom. Firmaet brugte bygningen i ca. i 5 år. Firmaet gik konkurs i maj 2013. Firmaet havde 6 ansatte og en kontormedarbejder. Der var installeret en måler således, at firmaet betalte for strømforbrug. G1 ApS betalte ikke husleje, men havde istandsat bygningen. A sørger for det administrative. Hun har sagt, at han skal sikre at der er dokumentation for de penge han bruger. Sagsøgerne deltager i kurser og betaler selv for dette. Sagsøgerne er med i nogen netværksgrupper, og det var gennem disse grupper, at de fandt ud af at de kunne blive organiseret som selvstændige. Hvis sagsøgerne bliver syge må de selv løse dette. Han var tidligere medlem af ... Forbund. Nu er han medlem af arbejdsløshedskassen ASE.

NJ har forklaret, at han er revisor. Han blev kontaktet af sagsøgerne i 2012. Sagsøgerne havde hørt om hans firma via et netværk af plejefamilier. Revisorvirksomheden er specialister i døgnplejeregnskaber. De har klienter i hele Danmark. For tiden er firmaet revisor for 123 døgnplejere, der alle er selvstændige erhvervsdrivende. Det er hans vurdering, at de alle opfylde kriterierne for at kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende. Han har ikke udarbejdet årsrapporten for sagsøgerne for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009. Bogføringen og regnskabet for 2010 er i lighed med 2009 udarbejdet af sagsøgernes tidligere revisor. Bogføringen for 2012 er udført af en medarbejder fra hans firma. I 2011 og 2012 har han lavet regnskabet for sagsøgerne. Han bruger begrebet "art og omfang" om de kriterier der skal være opfyldt for at plejerne kan anses for selvstændige. For at kriteriet er opfyldt skal der være merudgifter, der i væsentligt omfang overstiger de refusioner som klienterne modtager for kommunen. Hvis dette er tilfældet kan man anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Han mener, at dette kriterie var opfyldt for sagsøgernes vedkommende i 2009 og i 2010. Han har dog ikke set de bilag, der ligger til grund for de opstillede regnskaber. Han vil tro, at hvis man lavede en egentlig ligningsmæssig gennemgang af bilagene, kunne der laves et nyt regnskab. Et sådant nyt regnskab kunne muligvis dokumentere mange yderligere udgifter. Regnskabet for 2010 er baseret på bogføringen foretaget af den tidligere revisor. Han mener, at sagsøgeren må have haft væsentligt højere udgifter til bil, end det fremgår af opstillingerne i sagen. Denne opfattelse er baseret på et skøn, og på hans store erfaring med plejefamiliers kørselsbehov. Der blev ikke ført kørebog i 2010. Der føres nu kørebog af sagsøgerne og derfor kan de nu klart adskille, hvilken kørsel der er privat, og hvilken kørsel der sker i forbindelse med deres virksomhed som plejefamilie.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at der overordnet set intet er til hinder for at døgnplejere kan være selvstændigt erhvervsdrivende. Sagsøgerne opfylder efter en samlet vurdering de kriterier der normalt opstilles for at blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Sagsøgerne er ikke omfattet af funktionærloven. Sagsøgerne er derimod i dette konkrete tilfælde omfattet af ferieloven. Sagsøgerne tilrettelægger selv arbejdet. De er alene underlagt det kommunale tilsyn, der følger af de sædvanlige regler om kommunalt ansvar for anbragte børn. Sagsøgerne modtager ikke særskilt pension. BA er medlem af ASE og A af ... Landsforbund. Kommunen betaler det obligatoriske grundkursus, mens sagsøgerne selv skal betale øvrige kurser. De indgåede kontrakter om pleje er i vid udstrækning standardkontrakter. Sagsøgerne bor på en gård, der er indkøbt og indrettet til formålet. Der er afholdt betragtelige udgifter hertil, og ingen af disse udgifter er blevet refunderet af kommunerne. Der er endvidere indrettet en legeplads og stedet drives i det hele som døgninstitution. Virksomheden drives for sagsøgernes egen regning og risiko. Sagsøgernes økonomiske forhold er således baseret på at der skal være et antal anbragte børn. Den omstændighed, at der i kontrakterne er fastsat et kortere opsigelsesvarsel kan ikke ændre herpå. Sagsøgerne har ingen garanti for minimumsvederlag, eller et minimum antal af anbragte børn. Anbringelserne kan bringes til ophør med ganske kort varsel. Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at vederlagene hidtil har været udbetalt som indkomst, hvoraf der er indeholdt A-skat. I realiteten har sagsøgerne udgifter til de anbragte børn der overstiger de beløb der refunderes af kommunerne. Efter en samlet vurdering af de faktiske forhold og på baggrund af de kriterier der er opstillet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, må sagsøgerne derfor anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgernes indkomst som døgnplejere ifølge kontrakterne med de omhandlede kommuner er oppebåret i lønmodtagerforhold med relation til de anbringende kommuner. Der er ikke tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Herved må navnlig henses til, at der i medfør af serviceloven tilkommer kommunerne tilsyns- og kontrolbeføjelser over for sagsøgerne. Plejefamilier skal godkendes som generelt egnede af kommunalbestyrelsen, jf. den dagældende servicelovs § 142, stk. 1, ligesom der føres løbende tilsyn, jf. § 143, stk. 1, jf. også den dagældende bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008. Sagsøgernes indkomst beroede på de indgåede kontrakter om en løbende arbejdsydelse. Der var tale om en integreret del af kommunernes foranstaltninger over for børnene, hvortil sagsøgerne var antaget til at yde en del af ydelsen. Sagsøgerne havde efter ansættelseskontrakterne ret til opsigelsesvarsel. Sagsøgernes vederlag blev beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold, nemlig som et beregnet vederlag pr. barn. Vederlaget blev udbetalt periodisk. Sagsøgerne var omfattet af ferieloven. Sagsøgernes vederlag blev rent faktisk udbetalt som lønmodtagerindkomst med fradrag af A-skat, AM-bidrag og ATP. Sagsøgerne påtog sig ikke en selvstændig økonomisk risiko, herunder afholdt de ikke udgifter i forbindelse med udøvelsen af hvervet som plejefamilie, eller i hvert fald ikke udgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en plejefamilie, der drev dette som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår i den forbindelse af kontrakterne, at sagsøgerne, ud over plejevederlaget, i overensstemmelse med serviceloven fik dækket merudgifter som følge af børnenes ophold, herunder til kost og logi, lommepenge, kørsel, beklædning, ferie, cykel, fritidsinteresser, barnepige, medicin m.v. Børnenes ophold hos sagsøgerne indebar således ikke, at de havde udgifter herved. Under disse omstændigheder har sagsøgerne bevisbyrden for påstanden om, at der er afholdt merudgifter, der ikke er refunderet af kommunerne. Herunder har de bevisbyrden for, at sådanne udgifter er af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en plejefamilie, der driver dette som selvstændig erhvervsvirksomhed. Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende inden for skattelovgivningens område skal ske efter de kriterier, der er angivet i pkt. B. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Dette følger blandt andet af Højesterets afgørelser refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 1027 og Ugeskrift for Retsvæsen, 1997, side 1013.

Blandt de kriterier der efter cirkulæret kan lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om en lønmodtager er anført tilfælde, hvor hvervgiveren har adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol. Der kan endvidere lægges vægt på, hvorvidt der er aftalt en løbende arbejdsydelse, hvorvidt man har ret til opsigelsesvarsel, hvorvidt vederlaget beregnes som det er almindeligt i lønmodtagerforhold, samt hvorvidt vederlaget udbetales periodisk. Det taler efter cirkulæret tillige for, at der er tale om et lønmodtagerforhold, såfremt lønmodtageren er omfattet af ferieloven, og såfremt hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse.

Ved sagens afgørelse lægger retten til grund, at de enkelte kontrakter om pleje af børn blev indgået mellem de anbringende kommuner og sagsøgerne personligt, og at de kommunale myndigheder havde tilsyns- og kontrolbeføjelser over for sagsøgerne. Det lægges til grund, at der var fastsat faste takster for det vederlag sagsøgerne modtog pr. døgn, hvor et barn var anbragt, og at dette vederlag blev udbetalt periodisk som en løbende ydelse. Det lægges til grund, at sagsøgerne havde ret til opsigelsesvarsel, at de var omfattet af ferielovens bestemmelser, og at vederlaget hidtil havde været udbetalt månedligt som A-indkomst, og at der heraf blev indeholdt A-skat.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten det ikke dokumenteret, at sagsøgerne i de omhandlede år har afholdt udgifter i forbindelse med plejeopgaverne, der oversteg de beløb til dækning af familiens og børnenes fornødenheder, der blev refunderet fra de anbringende kommuner. Det lægges således til grund, at sagsøgerne i de omhandlede år har modtaget vederlag for det udførte arbejde samt refusion af de omkostninger der var forbundet med at være plejefamilie.

Uanset, at der tillige foreligger oplysninger om omstændigheder, der kan tale for at anse sagsøgerne for selvstændigt erhvervsdrivende, må sagsøgerne på denne baggrund og efter en samlet vurdering, anses for at have været lønmodtagere i de omhandlede perioder.

Der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagsøgernes skatteansættelse for 2009, eller at anse sagsøgerne for selvstændigt erhvervsdrivende i 2010. Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelse af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der udover sagens værdi taget hensyn til dens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgerne, A og BA, betale sagsomkostninger med 40.000 kr. til sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.